MUNDTLIG BERETNING OVERSIGT:

Transkript

1 MUNDTLIG BERETNING OVERSIGT: Indledning, s. 2 Medlemmer, s. 2 Regionsældreråd, s. 4 Politikker, s. 4 Regering og Folketing, s. 5 Kontakter og synlighed, s. 5 Sigtepunkter i , s. 6 Afslutning, s. 7

2 INDLEDNING DANSKE ÆLDRERÅD er tilsyneladende en lille organisation med blot 98 medlemmer alle ældreråd fra danske kommuner. Men 476 ældrerådsmedlemmer samlet til repræsentantskabsmøde viser, at det ikke er så lille en organisation endda. En særlig velkomst til indbudte gæster til repræsentantskabsmødet. Dejligt at se at så mange af jer har taget imod invitationen fra ældreorganisationer samt øvrige organisationer, fra ministeriet og fra Servicestyrelsen. KL bliver repræsenteret på konferencen i morgen ved en taler er præget af, at der er kommunalvalg til efteråret. Selv om der ikke er fastlåste terminer for valg til ældrerådet, har langt de fleste af jer 74 i alt valg til efteråret. Så mange af jer er allerede godt i gang med forberedelserne. Et valg udløser ufravigeligt spørgsmålet: Hvem har ansvaret nu, og hvem får det i fremtiden? Det lå derfor ligefor at sætte spørgsmålet som overskrift på DANSKE ÆLDRERÅDs femte ældrepolitiske konference i morgen, hvor vi sætter fokus på: Vilkår og betingelser for en god hverdag som ældre bruger af serviceydelser. Tiden er inde til at debattere dette store hjørne af kommunernes ældrepolitik. Med de mange delemner og oplægsholdere, der er sat på programmet, og de mange deltagere er jeg sikker på, at vi får en livlig og frugtbar debat. Vi har fået en ny minister en indenrigs- og socialminister Karen Ellemann. Vi har også fået et nyt ministerium et Indenrigs- og Socialministerium -, og jeg glæder mig over, at ældrerådene er kommet tættere på den minister, der har ansvar for kommunerne. Med fodfæste i sociallovgivningen og opgaver i forhold til kommunernes samlede ældrepolitik hører vi hjemme i Indenrigsministeriet - kommunernes ministerium. Med overtagelsen af ministerposten overtog Karen Ellemann også tilsagnet fra Karen Jespersen om at komme her i dag. Der er mange opgaver for en ny minister, og de levner ikke plads til, at Karen Ellemann kan deltage i dag. Jeg vil bede kontorchef Jakob Krogh fra Indenrigs- og Socialministeriet om at hilse ministeren. I stedet har Erling Bonnesen, formand for Folketingets Socialudvalg, taget imod invitationen, tak for det. MEDLEMMER En af de attraktive sider ved at være formand for DANSKE ÆLDRERÅD er de mange muligheder for at møde ældrerådsmedlemmer ved forskellige lejligheder. Dels gennem mails om aktuelle emner. Dels på møder ude i ældrerådene, hvor jeg bliver inviteret, ved konferencer og ikke mindst på DANSKE ÆLDRERÅDs egne temadage. Senest de fem temadage Det bedste ældrerådsvalg hvor jeg som oplægsholderdeltog i de tre, der blev holdt i det jyske og fynske. Temadagene var tilrettelagt med udgangspunkt i, at vi som oplægsholdere ikke er mere eksperter end delta- 2

3 gerne, men at vi i fællesskab delte gode og mindre gode erfaringer. Det fik vi med fynd og klem fra engagerede og velforberedte deltagere. Det var dynamiske temadage. Det samme gjorde sig gældende på Sjælland. Når travlheden efter repræsentantskabsmødet har lagt sig, vil idéer og erfaringer blive samlet sammen til et inspirationspapir og sendt til jer. Der er hos jer og hos DANSKE ÆLDRERÅD store forventninger til de kommende valg, men også en parathed til at gøre en indsats. Den første og største opgave lige nu er at få kandidater til at stille op til valget. Efter sommerferien kommer arbejdet med at få flest mulige borgere til at stemme. Selv om de fleste ældreråd er på valg til efteråret, er der et fåtal, der har afholdt valg dels sidste år og dels her i foråret. Med enkelte undtagelser er der en tendens til en stigende valgdeltagelse f.eks. i landets største kommune, København. Det er værd at glæde sig over. Udover at det giver et stærkere mandat til ældrerådene, er det udtryk for, at ældrerådene er blevet mere synlige. Ældreorganisationerne er opmærksomme på ældrerådenes betydning, og at deres medlemmer er vælgere og kandidater. DANSKE ÆLDRERÅD er i kontakt med ældreorganisationernes landssekretariater I er sikkert i kontakt med organisationerne lokalt. I den seneste måned har DANSKE ÆLDRERÅD fået nogle henvendelser, der skal have en kommentar med på vejen. Til repræsentantskabet er der kommet to forslag, der ligger i jeres mappe: Seniorrådet i Aabenraa 1. Undrer sig over harmoniseringen på ældreområdet, som rammer skævt indenfor kommunen, og oven i kommer der så direkte konkrete besparelser, som rammer hårdt på bl.a. personalesiden med deraf mindre tid til opgaverne. 2. Mener at, antallet af tilsyn på plejehjem og plejecentre bør nedsættes, så der er et årligt kommunalt tilsyn plus embedslægens. Efter en drøftelse af forslaget har bestyrelsen følgende kommentarer: Ad 1. Forudsætningen for kommunesammenlægninger var harmoniseringer i de sammenlagte kommuner, og harmoniseringer vil under alle omstændigheder give plusser og minusser til borgerne men de må ikke sidestilles med besparelser. Besparelser opleves som et nødvendigt onde af kommuner og af borgere i en tid med faste rammer om økonomien. Ad 2. Tilsyn kan lokalt lempes via udfordringsretten, hvis forholdene taler for det evt. med tilsyn hvert andet år, der kan strammes op igen, hvis forholdene ændrer sig. Tilsynene er en sikkerhed for plejehjem og plejecentre og deres funktion. De to kommunale tilsyn har hver sin indfaldsvinkel til livet på plejehjem og plejecentre, de er på den måde et supplement til hinanden. 3

4 Frederikshavn Ældreråd er ikke til stede, men de frafalder forslaget om Tidssvarende regulering af Folkepensionen en øget indsats med henvisning til bestyrelsens vurdering af situationen: Bestyrelsen må konstatere, at det ikke lykkedes, - trods ihærdig indsats fra DAN- SKE ÆLDRERÅD og mange andre -, at få forhøjet folkepensionen. DANSKE ÆLDRERÅD er ikke enige med den fhv. velfærdsminister i, at folkepensionen er fuldt ud reguleret. Det er den ikke. Men i lyset af regeringens forslag til en skattereform, der tilgodeser folkepensionister mere end skattekommissionens udspil, vil bestyrelsen ikke gå videre med sagen lige nu. Men bestyrelsen vil holde skærpet fokus på området og tage nødvendige og konkrete initiativer i samarbejde med andre organisationer, når lejlighed byder sig. Derudover er der kommet henvendelser: Dels fra ældre- og klageråd fra Syddjurs Kommune vedr. klagelængder og opsættende virkning ved visitering og revisitering af praktisk hjælp i hjemmet. Sagen er drøftet i FU. Som Syddjurs Ældreråd er vi af den opfattelse, at der er forskel på, om en evt. nedsættelse af hjælpen er forårsaget af en ændring af borgerens behov eller af kommunens sparekrav. Vi er enige i, at en ventetid hos Det Sociale Nævn på otte ti måneder er problematisk. Der arbejdes videre med sagen. Dels fra Brønderslev ældreråd og andre vedr. den stigende digitalisering, der udelukker en del af ældrebefolkningen. Digitaliseringen er en del af fremtiden, en udvikling der ikke kan bremses. Det er dog ikke uproblematisk. DANSKE ÆLDRE- RÅD ønsker at gøre regering, Folketing, regioner, kommuner, styrelser og organisationer opmærksom på problematikken og opfordre til at skabe lige muligheder for alle borgere. Umiddelbart før repræsentantskabsmødet er der dumpet en orienteringssag ind af døren fra Middelfart Ældreråd. Det handler kort og godt om omfanget af kommunernes høringsforpligtelse. Den ser ud til at berøre flere principper. Den giver anledning til nærmere overvejelser og drøftelser. REGIONSÆLDRERÅD I den skriftlige beretning har jeg omtalt de årlige møder mellem Danske Regioner og DANSKE ÆLDRERÅD. Der er nu blevet aftalt det næste møde efter sommerferien mellem formanden for regionerne Bent Hansen og formand, næstformand for DANSKE ÆLDRERÅD samt formændene fra regionsældrerådene. Dagsorden drøftes på det halvårlige møde mellem DANSKE ÆLDRERÅD og repræsentanter for regionsældrerådene. POLITIKKER I min skriftlige beretning har jeg fejlagtigt koblet den fhv. velfærdsminister sammen med KL s udmelding om brugerbetaling. Ministeren har tværtimod taget afstand fra brugerbetaling, men tidligere foreslået, at pårørende skal have et større ansvar. Af den skriftlige beretning fremgår det, at bestyrelsen har drøftet udspillet fra de tre ad hoc-udvalg. Det blev livlige drøftelser med mange synspunkter. 4

5 Vedrørende trafik og tilgængelighed foreligger der nu et papir, som bliver sendt ud efter repræsentantskabsmødet. DANSKE ÆLDRERÅD er stærkt bekymrede over, at konstatere de nedskæringer den kollektive trafik, især bustrafikken, er udsat for. Sammen med de unge er ældre den gruppe, der har mest brug for den kollektive trafik. Papiret opridser en række problematikker og løsninger, som I kan drøfte ud fra de lokale forhold. Papiret kan forhåbentlig være en hjælp i forbindelse med høringer/initiativer, uanset om jeres kommune er en by- eller landkommune. Vedrørende central eller decentral styring har bestyrelsens drøftelser afstedkommet et nyt udspil til bestyrelsen. Det er ikke et enten/eller, men et både/og. Men man må gøre sig klart, at des højere oppe i systemet beslutningerne tages, jo mere begrænses det kommunale selvstyre. Samtidig begrænses ældrerådenes indflydelse på kommunernes beslutninger tilsvarende. Vedrørende brugerbetaling er det et område med dynamit. Der er mange dilemmaer og paradokser. Bestyrelsen har endnu ikke en fælles holdning til, hvor dilemmaerne og paradokserne er. REGERING OG FOLKETING Forebyggelseskommissionen har lige præsenteret sine anbefalinger til, hvordan vi får et sundere og længere liv. Det drejer sig om vores livsstil. Anbefalingerne indeholder både gulerod og pisk. I de forløbne uger har der været mange kommentarer både fra politikere, fagfolk og menigmand. Pisken er ikke politikernes kop te, men afvises ikke af befolkningen. Senest er KL kommet på banen med kommunale mål for indsatsen. På KL s temamøde i næste uge er emnet: Forebyggelse fra festtaler til realiteter, jeg ser frem til at deltage. Forebyggelse er en nøgleopgave for kommunerne. Det er en god investering, når det gælder et sundere og længere liv, det er med til at forhøje livskvaliteten. Der er mange muligheder både i de fremlagte anbefalinger og KL s udmelding. Det er et vigtigt fokusområde for ældrerådene. Det er vigtigt at holde øje med nuancerne. Overvægt er f.eks. et af forebyggelseskommissionen og KL s fokuspunkter, men så enkelt er det ikke. Undervægt er også et livsstilsproblem for mange ældre. Fokus på kommunernes kostpolitik er centralt i denne sammenhæng - det er vigtigt, at kosten kan sammensættes efter den enkeltes behov. Træning og motion har også betydning for vores velbefindende og dermed for forløbet af de sidste år. Træning fylder meget i dialogen mellem ældrerådene og politikerne, den dialog må fastholdes. KONTAKTER OG SYNLIGHED DANSKE ÆLDRERÅD er vidensbank for ældrerådene og kontaktforum for relevante myndigheder. Vi er også rådgivere og igangsættere af relevante udviklingsprojekter som f.eks. det netop afsluttede projekt Ældrerådene en aktiv medspiller i nærdemokratiet der lokalt har været med til at synliggøre ældrerådene og gennem kataloget 5

6 Helt fremme i skoene - ældrerådenes rolle i nærdemokratiet beskrevet erfaringer og givet ideer til nye metoder til f.eks. borgermøder. Vi er synlige overfor medlemmerne, relevante myndigheder og samarbejdspartnere, men ikke i landsmedier. Ofte hører jeg: Ældrerådet forveksles med Ældre Sagen kan I ikke finde på et andet navn? Hvorfor ser vi dig ikke oftere som formand i pressen, hvorfor er det altid Ældre Sagen, der citeres? Jeg forstår jeres frustrationer deler dem til dels men fakta er, at vores to organisationer er som musen og elefanten: Navnene har jeg det helt fint med: Ældre Sagen og ældrerådet, de beskriver tydeligt det, vi har til fælles og forskellen i vores oprindelse og vores opgaves karakter. Nej, det handler om, at: - der er størrelsen til forskel: Ældre Sagens sekretariat har flere end 100 medarbejdere vi har 3½, som vi oven i købet deler med DemensKoordinatorer i DanmarK. Jeg mener at vide, at alene Ældre Sagens pressesekretariat er større end hele vores sekretariat. - der er tyngden til forskel: Ældre Sagen kan lave undersøgelser, udredninger m.m., og de har dobbelt så mange år på bagen som os. - der er økonomien til forskel: DANSKE ÆLDRERÅDs økonomi er præget af projektmidler bundet til særlige formål. Herudover kontingentindtægter, der bl.a. dækker bestyrelsens arbejde. Ældre Sagen har store kontingentindtægter. Der er også ligheder: Farven er ens vi er begge grå, som vi gamle nu er, hvis vi ikke farver håret. Målene er ens at forbedre vilkårene for ældrebefolkningen. Men vi har forskellige midler, måder og veje til at nå målene. Det afspejles i mediebevågenheden. Så lad os finde de sager, vi kan gå sammen om med Ældre Sagen, med Ældremobiliseringen og andre relevante organisationer og trække på samme hammel for at opnå og fastholde de bedste vilkår for os gamle. SIGTEPUNKTER Hvad er så sigtepunkterne for DANSKE ÆLDRERÅDs arbejde frem til næste års repræsentantskabsmøde? 6

7 Det ligger lige for at samle erfaringer og viden ind fra valgene. Lige så vigtigt er det at sikre de nyvalgte ældreråd og de helt nye ældrerådsmedlemmer støtte til at komme godt fra start og ind i ældrerådsarbejdet. Temadagene i foråret 2010 bliver et tilbud til nye ældrerådsmedlemmer og til formænd/næstformænd. Udbygge samarbejdet med ældreorganisationerne, dem har vi mange berøringsflader med. Det kunne være spændende at udarbejde et kodeks for godt ældrerådsarbejde. Få lovfæstet regionsældrerådene. Søge en permanent finansiering for DANSKE ÆLDRERÅD. AFSLUTNING Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for den dialog og det samspil, der har været i bestyrelsen i det forløbne år. Ikke mindst tak til sekretariatet med sekretariatslederen i spidsen. I er der i hverdagen og får tingene til at fungere. I er der ikke mindst ved spidsbelastninger, når temadage, konferencer og repræsentantskabsmøder skal afvikles. DANSKE ÆLDRERÅD har et lille sekretariat med en stor kapacitet. Afslutningsvis er jeg sikker på at få jeres tilsagn til denne udtalelse fra Repræsentantskabet, som ligger i jeres mappe: Lige muligheder for alle uanset alder DANSKE ÆLDRERÅD ser med alvor på offentlige myndigheders stigende brug af elektronisk kommunikation, idet en del af ældrebefolkningen hermed udelukkes fra en række muligheder. DANSKE ÆLDRERÅD oplever en kløft mellem de borgere, der har internetadgang, og dem der ikke har. Elektronisk kommunikation er blevet en væsentlig del af den politiske proces i det digitaliserede samfund - men DAN- SKE ÆLDRERÅD mener, at demokratiet hermed er truet. Eksempler: Skat, hvor skattekort og forskudsopgørelser fra 2009 kun er tilgængelige elektronisk, medmindre borgeren beder om at få tilsendt dokumenterne i papirformat. Renoveringspuljen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvor elektroniske ansøgninger blev favoriseret. DSB som for nylig besluttede, at de billige Orangebilletter kun kan bestilles elektronisk. Økonomistyrelsen som i samarbejde med Danske Regioner og KL lancerede en plan, der betyder, at alle henvendelser fra det offentlige i fremtiden skal foregå elektronisk og så vidt muligt per sms. 7

8 Herudover kommuners og regioners omsiggribende brug af borgerpaneler, digitale ansøgningsskemaer og internetbaserede diskussioner af lokalplaner, m.m.. DANSKE ÆLDRERÅD mener, det er nødvendigt, at der fremover også findes alternativer til den elektroniske kommunikation. Muligheden for at ringe til rådhuset og tale med en medarbejder skal eksistere sideløbende med elektronisk kommunikation. DANSKE ÆLDRERÅD kræver, at offentlige myndigheder garanterer serviceløsninger, der sikrer borgere uden IT-færdigheder de samme vilkår som andre borgere. DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer regering, Folketing, regioner, kommuner, styrelser og organisationer til at skabe lige muligheder for alle borgere. Kirsten Feld Formand 8