Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Energibesparende foranstaltninger i Sønder Tranders. Kommuneplantillæg (1. forelæggelse) 4 4 Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan (1. forelæggelse) 7 5 Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg og lokalplan (2. forelæggelse) 6 Vodskov, Vodskovvej/Følfodvej, Center- og erhvervsformål. Lokalplan (2. forelæggelse) Børneinstitution og boliger, Majvej, Klarup. Lokalplan (2. forelæggelse) 19 8 Himmerland Boligforening, afd. 74, Rendsburggade 10 ansøgning om støtte til op-førelse af 68 almene ungdomsboliger (skema A+B) 24 9 Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej og Dyrskuevej almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema B) 10 Nørresundby Boligselskab Plateauet (tidl. Poul Larsens Vej) Eternitgrunden - 90 almene ungdomsboliger - Endelig anskaffelsessum (skema C) Rigsrevisionens beretning om integrationsindsatsen Henvendelse fra Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe vedrørende skifergas 40

3 Tid Mandag 18. maj 2015, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Thomas Kastrup-Larsen Anja Lundtoft Thomsen, Tommy Eggers, Lisbeth Lauritsen, Jan Nymark Thaysen, Mai-Britt Iversen, Rose Marie Sloth Hansen, Mariann Nørgaard, Helle Frederiksen, Hans Peter Beck, Lene Krabbe Dahl, Christian Korsgaard, Hans Thorup, John Gregers Nielsen, Anna Kirsten Olesen, Jens Toft-Nielsen, Lasse Frimand Jensen, Per Clausen, Mads Duedahl Johansen, Jørgen Hein, Niels Thomas Krarup, Anne Honoré Østergaard, Lasse Puertas Navarro Olsen, Lars Peter Frisk, Tina French Nielsen, Daniel Nyboe Andersen, Kirsten Algren, Mads Sølver Pedersen, Nuuradiin S. Hussein, Hans Henrik Henriksen, Mette Ekstrøm Øvrige deltagere Øvrige deltagere Punkt 12 blev behandlet efter punkt 1.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 1 af 142

5 Punkt 2. Energibesparende foranstaltninger i Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger gives tillægsbevilling på 23,9 mio. kr. i 2015 jf. sagsbeskrivelsen, og at anlægsbevillingen til energiprojekter finansieres via lånoptagelse. Hans Henrik Henriksen, Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 12 af 242

6 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommunens anlægsprogram har siden 2011 hvert år indeholdt en budgetteret ramme på mellem 15 og 25 mio. kr. årligt til etablering af energibesparende foranstaltninger samt solcelleanlæg. På baggrund af forskellige omstændigheder, bl.a. vedr. ændring i lovgivning om solceller, har der i perioden ikke været gennemført projekter med et forbrug, der svarer til de i årene budgetlagte udgiftsrammer. De ikkeforbrugte anlægsmidler vedr. energibesparende foranstaltninger og solceller på i alt 33,6 mio. kr. samt den dertilhørende lånefinansiering blev ikke overført fra 2013 til 2014, da byrådet i april 2014 behandlede overførselssagen. Med budgettet for 2015 blev solcelleprojekterne udfaset samtidig med, at der fortsat satses massivt på etableringen af energibesparende foranstaltninger og energirenovering af kommunens bygninger. Der har derfor igennem længere tid været arbejdet på at igangsætte energiprojekter, der understøtter Bæredygtighedsstrategien og Klimastrategien, som har et stort energisparepotentiale og giver en væsentlig CO2-reduktion. I budget 2015 er der afsat 75 mio. kr. til investeringer i energibesparende foranstaltninger, hvoraf 50 mio. kr. vedrører folkeskoler. De 75 mio. kr. forudsættes lånefinansieret. Herunder er beskrevet de projekter, der nu søges om en ny anlægsbevilling til gennemførelse af: Fjernvarmekonvertering af kommunale bygninger i Sulsted 6,7 mio. kr. Øvrige energispareprojekter 17,2 mio. kr. Øvrige energispareprojekter omhandler energirenovering af Nibe Skole, energirenovering af belysning og ventilationsanlæg på Filstedvejen skole, energirenovering af Bodil Hjorts Vej 16 samt energibesparelser på bunker, beliggende på Skovsvinget, som ombygges til musikøvelokaler. Gennemførelse af projekterne vil kræve, at den budgetlagte udgiftsramme for energibesparende foranstaltninger udvides med i alt 23,9 mio. kr. i Etablering af energibesparende foranstaltninger, som følger af en energimærkning, kan jf. lånebekendtgørelsen finansieres via låneoptagelse. Budgetmæssige konsekvenser 2015 Anlæg 2015 Rådighedsbeløb kr. - Borgmesterens Forvaltning Sektor Fælles kommunale udgifter Energibesparende foranstaltninger, merudgift Ændring i alt - anlæg Budgetmæssige konsekvenser 2015 Finansiering 2015 Rådighedsbeløb kr. - Lånoptagelse 2015, merindtægt Ændring i alt - finansiering kl Side 23 af 242

7 Punkt 3. Sønder Tranders. Kommuneplantillæg (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstilingen. Lasse P. N. Olsen udtrykker bekymring for indskrænkning af den grønne kile. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 14 af 342

8 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde den 12. juni 2014 (punkt 7). Startredegørelsen omfattede kun en del af kommuneplantillægget. Formål Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for nye byggemuligheder i Sønder Tranders. Sønder Tranders er en velfungerende landsby. Områderne omkring Sønder Tranders er dog i hastig forandring, og der investeres mange penge i området - Egnsplanvej, det kommende Universitetshospital og udvidelse af universitetsområdet for at nævne et par af de væsentligste. Derfor er der interesse for at bygge i Sønder Tranders. Kommuneplantillægget tilgodeser tre konkrete henvendelser på byggeønsker: Udvidelse i syd-øst til nye boliger (omfattet af forslag til lokalplan ) Udvidelse i vest til let erhverv. Udvidelse i nord-øst til ny sognegård. Udvikling af Sønder Tranders er en balancegang. På den ene side er det relevant at åbne op for en udvikling af landsbyen i forlængelse af de historiske strukturer, så landsbyen fortsat fremstår som levende og selvstændig landsby. På den anden side ønskes landsbymiljøet bevaret. Sammenfattende er det By- og Landskabsforvaltningens anbefaling, at de grønne kiler og træk i og omkring Sønder Tranders fastholdes. Bl.a. derfor indeholder kommuneplanrammen for Sønder Tranders krav om at markant beplantning bevares, og at grænsen mellem by og land skal markeres ved beplantning. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, idet forslaget ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 25 af 342

9 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for byggemuligheder i Sønder Tranders kl Side 36 af 342

10 Punkt 4. Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen opfordrer til, at bevaringsværdige træer bevares. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 17 af 342

11 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 12. juni 2014 (punkt 7). Formål Lokalplanforslaget skal gøre det muligt, at opføre et boligprojekt på et areal umiddelbart syd for Sønder Tranders Bygade i den sydøstlige kant af Sønder Tranders landsby. Nærheden til universitetet, det kommende sygehus og kommende letbane betyder, at området vil være et attraktivt bosætningssted. Lokalplanområdet er et ca m 2 stort areal beliggende syd for universitetsområdet og vest for det kommende Universitetshospital. Lokalplanområdet disponeres i fem delområder, som tillige udgør fem byggeområder, der skal sikre en landsbylignende struktur. Hensigten er at sikre sammenhæng med landsbyen, men samtidig også give plads for en nutidig arkitektur. Lokalplanen rummer desuden bestemmelser om beplantning som skal sikre et varieret grønt præg, som er en af de store kvaliteter i landsbyen i dag. Lokalplanen fastlægger bebyggelsens helt overordnede træk, således at den kommende bygherre har størst mulig frihedsgrad inden for rammerne af kommuneplanen og lokalplanens formål. Boligprojektet omfatter landsbyhuse i to plan som tæt-lav og/eller etagebyggeri, som organiseres i forskudte moduler langs blinde vejarealer med en lille privat have eller terrasse. Lokalplanområdet er beliggende i landzone, men overføres med lokalplanens godkendelse til byzone. Kommuneplanen Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme 4.10.L3 Sønder Tranders og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan Sønder Tranders landsby Den vestlige del af arealet er i dag omfattet af lokalplan , Sønder Tranders Landsby fra 1995, som har til formål at sikre landsbyens nuværende karakter, og at landsbymiljøet fastholdes. Lokalplan ophæves for det område, der omfattes af lokalplan med dennes endelige godkendelse. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, idet forslaget ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 28 af 342

12 Bilag: Byrådet Lokalplan Boliger, Sønder Tranders Bygade, Sønder Tranders, Landområde Øst kl Side 39 af 342

13 Punkt 5. Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg og lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag fra januar 2015, er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanen Der er tilføjet et afsnit 10.7 som foreskriver, at der ikke må foretages pæleramning eller grundvandssænkning i forbindelse med byggearbejder. Dette for at beskytte de mange ældre ejendomme i området mod sætningsskader. Der er indført krav til type og højde på værn ved tagterrasser i lokalplanens afsnit 5.6, for herved at minimere eventuelle støj- og indbliksgener her fra. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 10 af af 542

14 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 2. oktober 2014 (punkt 8) By- og Landskabsudvalgets møde 22. maj 2014 (punkt 7). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 11. december 2014 (punkt 3) Magistratens møde 15. december 2014 (punkt 12) Byrådets møde 12. januar 2015 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 21. januar til og med 18. marts Formål Formålet med planerne er at sikre nye anvendelsesmuligheder af Den tidligere Poul Paghs Gade skole samt give mulighed for etablering af ny bebyggelse mod Valdemarsgade/Poul Paghs Gade. Kommuneplantillægget ændrer de faktiske byggemuligheder for følgende ejendomme: Poul Paghs Gade 2, bebyggelsesprocent jf. gældende kommuneplan max. 110, ændres til max Poul Paghs Gade 4, bebyggelsesprocent jf. gældende kommuneplan max. 110, ændres til max Lokalplanens formål er at sikre en nænsom ombygning af bygningerne Den tidligere Poul Paghs Gade skole med respekt for den eksisterende arkitektur. Lokalplanen skal samtidig give mulighed for opførelse af nybyggeri placeret med facader mod henholdsvis Valdemarsgade og Poul Paghs Gade og derved skabe et tæt urbant kvarter, med et spændende bymiljø skabt i mødet mellem den tidligere skoles stemningsgivende kulturspor og moderne arkitektur af høj kvalitet. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Poul Paghs Gade. Bæredygtighedstiltag har været et gennemgående element i planlægningen. Bl.a. sikres følgende: Byfortætning i stationsnære byzoner, som bidrager til at fremme de bæredygtige transportformer. På sigt vil lokalplanområdet få en unik beliggenhed mht. adgang til offentlig transport, der giver let adgang til Universitetet, Universitetshospitalet, Midtbyen, lufthavnen osv. Mulighed for at gennemføre lokal håndtering af regnvand (LAR) ved f.eks. vandgennemtrængelige belægninger, grønne tage eller lignende. Det eksisterende store træ i gården skal bevares. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Lokalplanen følger de overordnede visioner for kommuneplanens hovedstruktur ved at give mulighed for byfortætning på et stationsnært areal i Midtbyen. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Bebyggelsesprocenten er i kommuneplanrammen fastsat til 110 for lokalplanområdet. Udarbejdelse af lokalplanen kræver et kommuneplantillæg, hvor bebyggelsesprocenterne for ejendommene hæves til henholdsvis 185 og 195, hvilket ikke er usædvanligt for området. Der står anført i målsætningen for kommuneplanrammen, at boligmassen i Midtbyen ønskes bevaret og udbygget, hvor der er mulighed for at styrke helheden, og at byens kvalitet som boligområde forbedres, bl.a. ved fokus på arkitektur, belysning og byrum. Byfortætning er desuden en del af Aalborg Kommunes overordnede strategi i forhold til bæredygtighed og mobilitet (lokalplanområdet har en stationsnær placering). Projektet anses derfor at være i overensstemmelse med både kommuneplanens hovedstruktur og kommuneplanrammens principper. kl Side 211 af af 542

15 Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Sct. Mariæ skole, Valdemarsgade 14, 9000 Aalborg 2. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid, Valdemarsgade 13, 9000 Aalborg 3. Ejerforeningen Poul Paghs Gade 6B-E, Poul Paghs Gade 6 3. tv., 9000 Aalborg. Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor. 1. Parkering. Ovenstående indsigere fremfører, at der ikke sikres tilstrækkelige p-pladser. Svar: Ikke imødekommet. Lokalplanen foreskriver, at der skal anlægges parkeringspladser i henhold til Aalborg Kommunes parkeringsnorm, hvilket findes tilstrækkeligt. 2. Bebyggelsesprocent. Sct. Mariæ skole og Ejerforeningen Poul Paghs Gade 6B-E fremfører at bebyggelsesprocenten bliver for høj, og at der ikke bør gives mulighed for at bygge så højt/så mange etager. Svar: Ikke imødekommet Bebyggelsesprocenten svarer til den øvrige bebyggelsesprocent i området, og bygningshøjden vurderes at være tilpasset omgivelserne. 3. Skyggegener. Sct. Mariæ skole og Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid fremfører, at nybyggeriet ved Valdemarsgade vil medføre skyggegener. Svar: Ikke imødekommet. Nybyggeriet ved Valdemarsgade vurderes ikke at medføre urimelige skyggegener dette vurderet ud fra skyggediagrammer. For Sct. Mariæ skoles vedkommende er det gymnastiksalene, der påvirkes mest af skygge fra nybyggeriet. Gymnastiksale vurderes ikke at være en meget følsom anvendelse med hensyn til behov for sollys. Med hensyn til Rasmus Mortensen og Stephanie Hvids skyggepåvirkninger, er nybyggeriet placeret nord for deres ejendom og vil derfor kun i mindre grad give skyggegener. 4. Facadelinje. Sct. Mariæ skole fremfører, at nybyggeriet ikke bør trækkes tilbage fra fortovskanten, da det giver et ujævnt forløb, samt at de ikke finder den eksisterende mur bevaringsværdig. Svar: Ikke imødekommet. Tilbagetrækningen fastholdes for at fremhæve skolebygningen og for at bevare den eksisterende mur, der vurderes at være bevaringsværdig. 5. Støj fra tagterrasse. Sct. Mariæ skole og Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid udtrykker bekymring for at der vil opstå støjgener fra ophold på tagterrassen i byggefeltet mod Valdemarsgade. Svar: Delvist imødekommet. Lokalplanen tager i forvejen hensyn til dette, ved sin bestemmelse om at tagterrasser skal trækkes mindst 1,5 m tilbage fra facaderne. Der er yderligere indført krav til type og højde på værn, så det bidrager yderligere til støjdæmpningen. 6. Indbliksgener. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid udtrykker bekymring for, at der vil opstå indbliksgener fra boligerne pga. store vinduespartier samt fra ophold på tagterrassen i byggefeltet mod Valdemarsgade. Svar: Delvist imødekommet. kl Side 312 af af 542

16 Lokalplanen tager i forvejen hensyn til indbliksgener fra tagterrassen, ved sin bestemmelse om, at tagterrasser skal trækkes mindst 1,5 m tilbage fra facaderne. Der er yderligere indført krav til type og højde på værn, så det bidrager yderligere til at minimere indbliksgenerne her fra. Med hensyn til indbliksgener fra boligerne er disse i forvejen reduceret en smule ved, at bygningen er trukket lidt tilbage på grunden, så afstanden til den modstående bygning forøges. Det er imidlertid et vigtigt element i den moderne arkitektur der ønskes, at der gives mulighed for relativt store vinduespartier denne mulighed fastholdes. 7. Udsigt. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid påpeger, at nybyggeriet mod Valdemarsgade vil fratage dem deres nuværende udsigt. Svar: Ikke imødekommet. Ethvert byggeri i midtbyen vil ændre udsigten for nogen, og i dette tilfælde er det trods alt begrænset hvor mange det vil påvirke. 8. Genskin. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid udtrykker bekymring for genskin fra de relativt store vinduespartier i nybyggeriet mod Valdemarsgade. Svar: Ikke imødekommet. Genskin fra vinduer vil kunne forekomme, men formodes ikke at udgøre et væsentligt problem. 9. Pillotering/grundvand. Rasmus Mortensen og Stephanie Hvid fremfører, at pillotering og grundvandssænkning kan blive et problem, da der er mange gamle huse i området, som bl.a. deres eget, der er udført uden sokkel og derfor er i farezonen for at få sætningsskader ved rystelser/grundvandssænkning i forbindelse med byggearbejde. Svar: Imødekommet. Der er indført en bestemmelse i lokalplanen om, at der ikke må foretages pæleramning. Funderingspæle skal således bores ned eller udføres på anden vis, der ikke forårsager rystelser. Der er desuden indført en bestemmelse om, at der ikke må grundvandssænkes. kl Side 413 af af 542

17 Bilag: Byrådet Tillæg for området ved Poul Paghs Gade Lokalplan Boliger m.m., Poul Paghs Gade / Valdemarsgade, Vestbyen Indsigelser i samlet PDF kl Side 514 af af 542

18 Punkt 6. Vodskov, Vodskovvej/Følfodvej, Center- og erhvervsformål. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan og tilhørende udbygningsaftale endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (januar 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændring: Lokalplanen På baggrund af den indkomne bemærkning til planen er vejadgangen til lokalplanområdet fra Følfodvej taget ud af den endelige lokalplan. Vareindlevering til dagligvarebutikken skal derfor i lighed med vejadgangen til lokalplanområdet ske fra Vodskovvej. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 15 af af 442

19 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 11. december 2014 (punkt 9) Magistratens møde 15. december 2014 (punkt 18) Byrådets møde 12. januar 2015 (punkt 8). Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. januar til og med 18. marts Formål Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere en dagligvarebutik i den nordøstlige del af lokalplanens område. I den sydvestlige del af området fastholdes muligheden for at etablere erhvervsformål, hvor der er forholdsvis brede anvendelsesmuligheder. Dagligvarebutikken er placeret indenfor centerområdet i Vodskov. I tilknytning til butikken etableres friareal og parkeringsareal, hvor der er fokus på, at de gående og cyklende kan færdes sikkert. I forbindelse med butikkens indgang sikres et større bilfrit areal forplads/ankomstareal der også kan fungere som torv for butikken. Langs Vodskovvej fastholdes den eksisterende grønne struktur med et bredt grønt bælte med græs og enkeltstående træer. Parkeringsarealet brydes op af to smallere grønne bælter med enkeltstående træer. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har modtaget klage over sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Klagen begrundes med, at der dels kan være støjgener forbundet med planens gennemførelse, og dels at der på Følfodvej kommer trafik og støj fra transport til butikkens vareindlevering. Kommunen har redegjort for, hvorfor der ikke er lavet en miljøvurdering. Klagen er videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommuneplanen Lokalplanen medvirker til at understøtte temaet Byerne et godt sted at bo hele livet i kommuneplanens hovedstruktur. Vodskov er udpeget som en af de 11 byer, der har et særligt udviklingspotentiale, hvilket skal understøttes med øget offentlig og privat service, butikker, lokale erhverv mv. Lokalplanområdet ligger dels i centerområde og dels i erhvervsområde, hvilket der ikke ændres på i forbindelse med lokalplanen. Lokalplan Center og erhverv, Vodskov Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende lokalplan Center og erhverv, Vodskov som er fra Med vedtagelsen af nærværende lokalplan vil lokalplan blive ophævet på alle punkter med undtagelse af punkt 11 om grundejerforeninger. Udbygningsaftale om infrastrukturanlæg Planlovens 21b giver mulighed for, at kommunen og grundejeren kan indgå en aftale om hel eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. I forbindelse med denne lokalplan er der indgået aftale med grundejeren om finansiering af etablering af en venstresvingsbane på Vodskovvej med den vejudvidelse, der er nødvendig i den forbindelse. Udbygningsaftalen, der er betinget af byrådets godkendelse, er underskrevet af begge parter, jf. bilag. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 216 af af 442

20 Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelse: 1. Advokatfirmaet Børge Nielsen pva. Karsten Guldborg, Følfodvej 25, Vodskov Henvendelsen er behandlet i nedenfor. 1. Indsigelse fra Advokatfirmaet Børge Nielsen pva. Karsten Guldborg vedrørende støj og trafik ved varelevering fra Følfodvej. Klagers ejendom er beliggende syd for lokalplanområdet op til den del af Følfodvej, der ifølge forslaget skal være adgangsvej for varelevering til butikken. Ejendommen er en blandet beboelses- og erhvervsejendom, hvor boligdelen er beliggende helt ud til den blinde del af Følfodvej, der nu tænkes åbnet op for varelevering. Klager vurderer, at adgang for varelevering kan ske på egen grund, og ikke nødvendiggør trafik via Følfodvej. Det frygtes, at trafikken af store lastbiler vil hindre natophold i ejendommen. Trafikken vil medføre megen støj, og hvis der er flere lastbiler på en gang, vil de holde udenfor ejendommens soveværelse. Erfaringen siger at det sker med motoren i gang og dermed megen støj. Følfodvej har hidtil været blind, og der har ikke været trafik på vejen i den tid klager har ejet ejendommen. Klager fik fra kommunen lovning på, at der aldrig kom trafik den vej det løfte brydes nu. Det fremgår af lokalplanforslaget, at kommunen er klar over, at der kan være støjgener forbundet med planens gennemførelse. Det tilsiger, at der skal ske en miljøvurdering inden planens endelige vedtagelse. Svar: Delvis imødekommet. Ejendommen Følfodvej 25 er beliggende i et erhvervsområde, hvor der i tilknytning til virksomheden er mulighed for at indrette én bolig for indehaver, bestyrer og lignende. Det er tilfældet for Følfodvej 25 og enkelte andre ejendomme i området. Men udgangspunktet er, at der er tale om et erhvervsområde, hvorfor der også må forventes nogen trafik også med lastbiler. Støjproblematikken fra henholdsvis trafik og virksomheder er vurderet som en del af screeningen i forhold til, om der skal laves en miljøvurdering. Det fremgår, at det ikke forventes at støjgrænserne overskrides. Men da der er tale om et erhvervsområde med blandede anvendelser herunder enkelte boliger i tilknytning til virksomhederne er det i lokalplanen sikret, at der er mulighed for etablering af en støjskærm, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det er særligt i forbindelse med selve varegården, hvor det skal sikres, at de gældende støjgrænser overholdes. Etableringen af en dagligvarebutik forventes ikke at medføre en markant øget trafik i området ved Følfodvej, da varelevering til en dagligvarebutik kun udgør et begrænset antal transporter om dagen. Men for at undgå et potentielt støjproblem ændres lokalplanen, så al transport til og fra lokalplanområdet skal ske ad vejadgangen fra Vodskovvej. Muligheden for varelevering fra Følfodvej tages derfor ud af lokalplanen. kl Side 317 af af 442

21 Bilag: Byrådet Lokalplan Center- og erhvervsformål, Vodskovvej/Følfodvej, Vodskov Indsigelse til Lokalplan fra Advokatfirmaet Børge Nielsen pva. Karsten Guldborg Udbygningsaftale for Lokalplan inkl. kortbilag.pdf kl Side 418 af af 442

22 Punkt 7. Børneinstitution og boliger, Majvej, Klarup. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (januar 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer i lokalplanen: Lokalplanens pkt. 7.5 (vedr. delområde C): Bakkeøens højde er ændret fra maks. 2,50 m til maks. 1,50 m. På illustrationen side 13 og på lokalplanens Bilag 2 er ovennævnte bakkeø rykket mod syd, træerne er flyttet og til dels erstattet af mindre buske. Både illustrationen og Bilag 2 viser fortsat kun principperne for, hvordan delområde C kan indrettes med regnvandssø, bakkeø og beplantning. Lokalplanens pkt Energiklassificering udgår. I lokalplanens pkt. 8.1 Veje er tilføjet, at vejen a-b-c-d-e (Majvej) får status af privat fællesvej. I lokalplanens pkt. 8.2 Stier er medtaget en ny sti i-j langs boligbebyggelsen ved Augustvej. Endvidere er oplyst, at stierne b-g og i-j får status af private fællesstier og at stien f-g-h-i får status af offentlig sti. I lokalplanens pkt om grundejerforening er indsat bemærkning om, at stien i-j ejes af Andelsboligforeningen Damgården, som også har forpligtelserne til drift og vedligeholdelse af stien. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 19 af af 542

23 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 11. december 2014 (punkt 10) Magistratens møde 15. december 2015 (punkt 19) Byrådets møde 12. januar 2015 (punkt 9) Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. januar til og med 18. marts Formål Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre en børneinstitution til ca. 100 børn og at udstykke et areal til 10 parcelhusgrunde øst for idrætsanlægget. Vejadgang bliver fra Klarupvej. Den nye vej får navnet Majvej. Lokalplanområdets sydlige del omfatter det lavtliggende areal langs Damgrøften, der indgår som en del af den grønne struktur i Klarup. Dette areal udlægges som rekreativt område/fælles opholdsareal for de nye boliger. Inden for området indrettes regnvandsbassin, som forventes at skulle betjene hele lokalplanområdet. Der etableres stier på tværs af området: Den ene sti forbinder Mejeristien med Augustvejkvarteret og forløber langs det rekreative område. Den anden sti giver direkte adgang til børneinstitutionen fra det nye parcelhusområde og Augustvejkvarteret. Bæredygtighedstiltag har været et gennemgående element i planlægningen. Bl.a. sikres følgende: Mulighed for, at terrænet kan hæves til niveau med omgivende arealer, for at imødekomme stigende grundvandsspejl og oversvømmelse ved skybrudshændelser. Et stort rekreativt fællesareal med et regnvandsbassin udformet som en sø med konstant vandspejl og dimensioneret til håndtering af regnvand. Der plantes træer langs veje og stier. Der plantes hække omkring parcelhusgrundene. Det grønne gaderum langs Klarupvej fastholdes og styrkes. Der kan etableres støjskærm mellem parcelhusgrundene og Klarupvej. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Hele Romdrup-Klarup er udpeget som værdifuldt kulturmiljø (landsby, forteklyngeby, parcelhusudstykning), jf. kommuneplanens retningslinje 5.2. Lokalplanen er ikke i strid med udpegningsgrundlaget. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 7.1.B3 Decembervej m.m., og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan , Klarup, Idrætsanlæg mm. Nærværende lokalplan omfatter en del af delområde A i Lokalplan , udlagt til idrætsanlæg, bypark og forsinkelsesbassin for regnvand. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan ophæves Lokalplan for det område, der er omfattet af Lokalplan Økonomi kl Side 20 af af 542

24 Kommunen får udgifter til byggemodningen og efterfølgende indtægter ved salg af byggegrundene. Stien f-gh-i indgår som en del af Klarups hovedstinet (Mejeristien) og kommunen får fremover udgift til drift og vedligeholdelse heraf. På Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens investeringsoversigt er der i budgetteret med 14,9 mio. kr. til udvidelse af børnehavekapaciteten i Klarup. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Romdrup-Klarup Menighedsråd v. Robert Madsen 2. Mette og Mads Hjortlund, Klarupvej 2, 9270 Klarup 3. Inger Kristensen og Henning Nielsen, Augustvej 23, 9270 Klarup 4. Grundejerforeningen Augustvej / Septembervej v. Leif Thorsen, Augustvej 5, 9270 Klarup (indsendt af Lisbeth Nielsen) 5. Ejerforeningen Klarupvej v. Mette Marie Graven Holt, 9270 Klarup 6. Jens Hansen, Majvænget 12, 9270 Klarup. 1. Bemærkning fra Romdrup-Klarup Menighedsråd om at der ligger en gammel aftale om frit udsyn fra Egensevej til Klarup Kirke. Svar: Ikke imødekommet. Der foreligger ingen aftale om frit udsyn fra Egensevej til Klarup Kirke. Efter forespørgsel fra kommunen har menighedsrådet heller ikke kunnet fremvise en sådan. Uanset dette vurderes udbygningen af lokalplanområdet ikke i sig selv at tage udsyn fra kirken, idet udsynet set fra den relevante strækning på Egensevej (dvs. mellem Jørgensmindevej og Decembervej) allerede er blokeret af bebyggelser og beplantning. 2. Indsigelse fra Mette og Mads Hjortlund vedrørende de trafikale forhold på Klarupvej. Indsigerne henviser bl.a. til, at der fra Storvorde-området kommer store mængder trafik ind gennem Klarup, da det er den hurtigste måde at nå Egensevej, pga. trafikproblemer i krydset Svinetruget-Egensevej. Endvidere, at der køres alt for hurtigt (gælder både personbiler, lastbiler og især busser), og at børnenes skolevej hermed er meget usikker. Forventer at problemerne bliver værre, når børnehaven etableres. Indsiger foreslår: - At der etableres trafikchikaner på Klarupvej på strækningen mellem Septembervej og Olymposvej, så det ikke kan betale sig at køre via denne strækning. - At der etableres fodgængerfelt ved Mejeristien, så både skolebørn og børnehavebørn kan krydse vejen sikkert. Alternativt et fodgængerfelt ved Skolestien / Labyrinten, hvor mange skolebørn krydser vejen, og hvor der er problematiske oversigtsforhold, når der er holdende busser. Svar: Delvist imødekommet. Lokalplanområdet omfatter ikke Klarupvej, og derfor kan der ikke optages lokalplanbestemmelser om eventuelle reguleringer af vejens udformning. Aalborg Kommune, Trafik & Veje er opmærksomme på, at der køres med relativt høje hastigheder på Klarupvej, og at vejen af krydsende fodgængere kan opleves som en barriere. Af den årsag er der et projekt under udarbejdelse for etablering af en hævet flade på Klarupvej ved Labyrinten/Skolestien suppleret med lokal nedskiltning af hastigheden til 40 km/t. Projektet forventes udført i indeværende år, og vil være medvirkende til at sænke hastigheden på Klarupvej, forbedre mulighederne for krydsning for bl.a. skolebørn samt gøre strækningen mindre attraktiv for gennemkørende trafik. Trafik & Veje er opmærksomme på, at yderligere hastighedsdæmpende foranstaltninger kan være relevante på den øvrige del af Klarupvej. Der er på nuværende tidspunkt ikke prioriteret midler til dette. På baggrund af foreliggende trafikregistreringer vurderes andelen af tung trafik på Klarupvej ikke at være unormal for en vej af denne type. Etablering af børneinstitutionen i lokalplanområdet vil bidrage til forøget kl Side 321 af af 542

25 trafik på Klarupvej, men de forventede trafikmængder til lokalplanområdet vurderes at kunne afvikles på hensigtsmæssig vis. Bebyggelse langs vejen vil desuden bidrage til at give strækningen et mere bymæssigt præg, hvilket kan have en hastighedsdæmpende effekt. Trafik til Klarup skole ankommer primært via Hellasvej, Klarup skolevej og Klarup Kirkevej, hvorfor trafiksituationen i forbindelse med Klarup skole ikke ses at have særlig relevans i forhold til denne lokalplan. 3. Indsigelse fra Inger Kristensen og Henning Nielsen vedrørende bakkeø og beplantning i delområde C. Indsiger ønsker, at udsigten fra Augustvej til det rekreative område ikke blokeres af en bakkeø med træer. Foreslår i stedet en lav beplantning, som fx buske. Svar: Imødekommet. Indsigelsen er imødekommet således, at bakkeøen (nævnt i lokalplanens pkt. 7.5), ændres fra en højde på maks. 2,50 m til maks. 1,50 m. Her ud over justeres illustrationen side 13 og lokalplanens Bilag 2, idet bakkeøen flyttes mod syd (længere væk fra Augustvej), træerne flyttes og erstattes til dels af mindre buske. Både illustrationen og Bilag 2 illustrerer fortsat blot principperne for, hvordan delområde C kan indrettes med regnvandssø, bakkeø og beplantning. 4. Indsigelse fra Grundejerforeningen Augustvej / Septembervej v. Leif Thorsen vedrørende en 2,50 m bred sti langs bagskel ved Augustvej Arealet tilhører Aalborg Kommune. Grundejerforeningen har vedligeholdt og benyttet stien i 25 år og mener at have vundet hævd på arealet. Grundejerforeningen er meget interesseret at bibeholde stien, så det er muligt at have adgang til de berørte boligers 1. sal mht. opsætning af stillads ved male- og reparationsarbejder. Svar: Imødekommet. Der er holdt møde med Grundejerforeningen. Det er aftalt, at arealet medtages i lokalplanen som en 2,50 m bred fællessti (benævnt i-j), der forbinder grundejerforeningens opholdsareal med den nye del af Mejeristien. Stien tillægges ejerforeningens areal, og foreningen skal forestå drift og vedligeholdelse af stien. 5. Indsigelse fra Ejerforeningen Klarupvej v. Mette Marie Graven Holt vedrørende de trafikale forhold på Klarupvej. Indsigerne henviser til, at der køres for stærkt, og der er store trafikale problemer ved skolen. Forventer at trafiksituationen forværres yderligere især morgen og aften, når børneinstitutionen tages i brug. Beder om, at der tages hensyn til det eksisterende miljø, så trafikken ledes uden om Klarup i stedet for som nu, igennem byen. Foreslår, at der etableres fartbegrænsning evt. at Klarupvej på en delstrækning udformes som stillevej. Svar: Delvist imødekommet. Der henvises til besvarelsen under indsigelse Kommentar fra Jens Hansen, Majvænget 12 om problemer med kloakkerne på Majvænget. Under længerevarende skybrud kan kloakkerne ikke optage regnvandet med det resultat at vejen, Jens Hansens grund og friarealet bagved bliver oversvømmet. Understreger, at det er vigtigt, at den nye bebyggelse ikke forværrer problemet. Svar: Ikke imødekommet. Kommentaren fra indsiger har været forelagt Kloak A/S som oplyser, at regnvandssystemet i lokalplanområdet ikke får forbindelse med systemet ved Majvænget. Udledningen af overfladevand fra lokalplanområdet til Damgrøften neddrosles via regnvandssøen vist i delområde D, så problemet forværres ikke af den påtænkte udbygning. Årsagen til stuvning ved Majvænget kan bl.a. skyldes tilstopning af indløbet til den rørlagte strækning nedenstrøms. Kloaksystemet dimensioneres ikke til at kunne håndtere langvarige skybrud, så overfladisk afstrømning kan heller ikke udelukkes i sådanne situationer. kl Side 422 af af 542

26 Bilag: Byrådet Lokalplan Børneinstitution og boliger, Majvej, Klarup Indsigelser til Lokalplan pdf kl Side 523 af af 542

27 Punkt 8. Himmerland Boligforening, afd. 74, Rendsburggade 10 ansøgning om støtte til op-førelse af 68 almene ungdomsboliger (skema A+B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger mv. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%, og at der meddeles dispensation til at etageantallet øges fra 10 til 11 etager for den del af bygningen der ligger nærmest hjørnet af Rendsburggade/Nyhavnsgade, idet det bemærkes, at bygningshøjden ikke overskrides. Kirsten Algren kan ikke anbefale indstillingen. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren kan ikke stemme for indstillingen. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 124 af af 442

28 Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening, afd. 74. Projekt Projektet er med på boligprogram med 42 ungdomsboliger og er planlagt opført i Antal ungdomsboliger er i forbindelse med skema A+B ansøgningen udvidet til 61 ungdomsboliger. By- og Landskabsudvalget har i mødet den 6. marts 2014 godkendt udvidelsen af grundkapitalindskuddet for de 19 ekstra ungdomsboliger. Antallet af ungdomsboliger er yderligere udvidet med 7 boliger til i alt 68 ungdomsboliger. Ved at udvide antallet af boliger fra 42 til 68 er der skabt mulighed for at opnå en bedre arkitektonisk løsning for byggeriet som helhed. Projektet ønskes derfor udvidet fra 10 til 11 etager, for den del af bygningen der ligger nærmest hjørnet af Rendsburggade/Nyhavnsgade. Dette kræver dispensation fra lokalplanens pkt. 5.2, der angiver at ny bebyggelse må opføres i maksimalt 10 etager. Projektet overholder lokalplanens bestemmelse om at bygningshøjden ikke må overskride 35 meter. Aalborg Kommune har solgt byggegrunden til Himmerland Boligforening. En del af beløbet ved grundsalget skal finansiere det kommunale grundkapitalindskud. Byggefeltet udgøres af en sokkelgrund på ca. 350 m 2. Den gældende lokalplan er Stueetagen indrettes til administrationslokaler for boligadministration medens de øvrige etager indrettes med 68 almene ungdomsboliger hver med et boligareal inklusiv fællesareal på 50 m 2. Det samlede boligareal bliver på m 2. I kælderen indrettes cykelparkering og der etableres fælles vaskeri i stueetagen. Der etableres tagterrasse til fælles ophold. Der etableres ikke særskilt parkeringsareal til bebyggelsen, men ifølge lokalplanen skal parkeringsbehovet dækkes af den allerede etablerede parkering i området. Energimæssigt udføres ungdomsboligerne efter BR 15 ligesom der projekteres efter de miljøretningslinier der er vedtaget for byggeri i Aalborg kommune, herunder almene byggerier. Arkitektur Bygningen er placeret på en hjørnegrund og markerer således afslutningen af bebyggelsen ved Rendsburggade/Nyhavnsgade. Det indgår som en del af den samlede bebyggelse og landskabet i området ved Musikkens Hus. Bygningens form er enkel og skarp og det arkitektoniske udtryk dannes af den markante facadeudformning. Huset opføres som et betonhus beklædt med alu-plader og karnapper i zink samt vinduespartier i glas/alu og træ/alu. Stålbeklædningen kravler rundt om hjørnet og definerer huset som et stålhus opbygget på en betonkonstruktion. Basen vil fremstå som en sort/grå betonfacade, og de øvrige etager som grålig beton beklædt med karnapper og alu-plader. Facaden opbygges med vertikale alu-plader i samme nuance og farve som på Musikkens Hus. Alupladerne opsættes i varierende bredder for at skabe en smuk rytme, der samtidigt er med til at gøre facaden levende. De horisontale samlinger på alu-pladerne forskydes i forhold til hinanden, således der bevidst markeres et vertikalt spil i facaden. Facaden mod fjorden opføres i et relativt roligt udtryk, med svalegang og elevatorkerne som fremtrædende elementer. Trappe/elevatorkernen beklædes i samme alu-plade som husets øvrige facader. Forslaget tilgodeser ønsket om en facade i flere lag og niveauer, således placeres glasset i den enkelte bolig forskelligt i forhold til ydervæggens tykkelse og karnapper. Der opnås herved 3 varie- kl Side 25 af af 442

29 rende vinduesdybder, der giver huset et smukt og varieret skyggespil der udover det varierede facadeudtryk tilfører boligerne forskellige rummelige oplevelser. Bygningens base udgøres af karnapper med glaspartier. De transparente strukturer i bunden giver en lethed i afslutningen mod gadeniveau, og giver et visuelt mere åbent udtryk. Tagterrassen på toppen bløder bygningens silhuet op, og giver gode udearealer med udsigt over byen. For at give bygningen den nødvendige lethed, er det vigtigt at facadefremspringene bibeholdes som beskrevet, da der er tale om et stort og kompakt byggeri på en meget lille grund. Facadeudtrykket skal derfor fastholdes i både helhed og detalje, som vist på det fremsendte skitseprojekt af udarbejdet af arkitektfirmaet KPF Arkitekter. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned 1) Planforhold etagebyggeri 68 2-rums á ca. 50 m kr. Lokalplan ): Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m 2 pr. år. Økonomi Anskaffelsessum og finansiering (pr. marts 2015). Anskaffelsessum Realkreditlån (88 %) Kommunal grundkapital (10 %) Beboerindskud(2 %) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 1) Kommunal Garanti 2) Kr ): Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. 2): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 21%, omkostninger 13% og håndværkerudgifter 66%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til det gældende rammebeløb i 2015 inkl. energitillæg på kr. (etagebyggeri). Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Heraf udgør kapitaludgifterne 698 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 343 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. kl Side 326 af af 442

30 Bilag: Byrådet Himmerland Boligforening, afd. 74, Rendsburggade 2, alm. ungdomsboliger - alm. og særlige vilkår - skema A Himmerland Boligforening. Rendsburggade - uddrag af projektmappe kl Side 427 af af 442

31 Punkt 9. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej og Dyrskuevej almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojekt og den tilhørende finansiering inden byggestart, herunder at den samlede renoveringsudgift for gennemførelse af den fysiske helhedsplan Grønnegården forøges til kr. at der stilles kommunegaranti for realkreditlån til finansieringen, at der bevilliges et rente- og afdragsfrit lån på kr. som led i en kapitaltilførsel til afdelingen (særlig driftsstøtte), og at der godkendes nedlæggelse af 45 boliger med henblik på at etablere tilgængelighedsboliger.(samlet arealreduktion vil være 68 m2, jf. skema B). Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale indstillingen, idet der forsvinder 76 billige 1-værelsesboliger. Samtidig er indretningen af de nye 2-værelsesboliger desværre ikke delevenlige, hvorfor behovet for billige boliger ikke tilgodeses. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen, idet der nedlægges 76 billige 1-værelsesboliger. Beslutning: For stemte 26. Imod stemte 4 (Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti). Indstillingen var herefter godkendt. Thomas Kastrup-Larsen var fraværende. kl Side 128 af af 542

32 Sagsbeskrivelse Bygherre: Hasseris Boligselskab, Afdeling 5 - Grønnegården. Grønnegården er et boligområde i Skalborg, beliggende på Stationsmestervej/Dyrskuevej. Afdelingen har 492 familieboliger, hvoraf 82 boliger er 1-værelses, og 208 boliger er 2-værelses, 156 boliger er 3-værelses og 46 boliger er 4-værelses. I Grønnegården er der ingen tilgængelighedsboliger i dag, men efter en renovering vil der være 139 tilgængelighedsboliger. Samtidigt ombygges/sammenlægges 97 boliger til tidssvarende boliger, i alt 236 stk. støttede boliger (tilsagn ved skema A var 240 stk.) og der renoveres 211 boliger med nye køkkener og badeværelser. Samlet antal boliger i Grønnegården efter renovering er 447 stk. Efter renoveringens gennemførelse vil boligantal og boligtyper fordele sig med 6 stk. 1-værelses, værelses, værelses og 69 4-værelses boliger. Grønnegården er opført i midten af 1970 erne med inspiration fra den engelske haveby og dermed et tidligt eksempel på det, som i dag betegnes som tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsen har en bymæssig karakter med velproportionerede rum mellem husene. Desværre er bebyggelsen uden særlig kontakt med omgivelserne og lukker sig på den måde i en vis grad mod sig selv og har kun begrænset fysisk forbindelse til den omgivende bydel. Bebyggelsernes fysiske og tekniske standard er i særdeles dårlig tilstand. Endvidere er indretning og boligernes standard utidssvarende og mangler optimering i forhold til efterspørgslen efter attraktive almene boliger. Konkret er der tale om ringe isoleringsstandard, tag, facader og tekniske installationer, som tilsammen giver en række indeklima og kuldeproblemer.. Efter endt afholdelse af alle licitationer er Hasseris Boligselskab, nået frem til et projekt som har ændringer i forhold til det projekt der blev fremlagt. Projektets grundidé er helt den samme. Projektet blev hastet meget igennem i forbindelse med skema A pga. behovet for at opnå tilsagn fra Landsbyggefonden. I processen siden skema A, er projektet i samarbejde med afdelingen og kommune blevet gennemarbejdet og optimeret til fremtidige boligbehov. Renoveringen i øvrigt tilfører afdelingen ny klimaskærm med isolering af nye bygningsdele til 2015 standard(tag, facader, vinduer og lette partier). Endvidere udskiftes installationer i terræn og bygning og der etableres ventilation i lejlighederne for opnåelse af bedre indeklima, og der etableres nye trapper til 1. sal. Med henblik på at åbne afdelingen mod omverden omlægges og aktiveres friarealerne omkring afdelingen og der skabes nye adgangsforhold med parkering nær boligerne. Ligeledes renoveres det eksisterende fælleshus. Der har været afholdt dialogmøde mellem kommunen, boligorganisationen og deres rådgivere om projektet. Skema A blev godkendt på byrådets møde 10. december 2012 (punkt 19). Projektet og forhistorie er beskrevet i indstillingen til skema A. Landsbyggefonden meddelte 13. december 2012 tilsagn om støtte til renoveringen. (godkendelse af skema A). Projektet har været udbudt i fagentreprise. Licitationen blev kr. dyrere end budgetteret hovedsagligt på grund af nedbrydningsentreprisen, som er en følge af et nyt affaldsdirektiv. De økonomiske virkninger af direktivet kunne ikke forudses på tidspunktet for beslutning ved skema A. Der er således foretaget en besparelsesrunde, som reducerer håndværkerudgifterne med 20 mio. kr., som kort kan opsummeres således: Ændret ombygning af lejligheder... 1,5 mio. kr. Besparelse ved ændret fælleshus til renovering af eksisterende... 3,0 mio. kr. Udvendigt anlæg reduceres... 5,0 mio. kr. Projektbesparelser... 8,0 mio. kr. kl Side 29 af af 542