Beretning for Miljøområdet 2013

Transkript

1 Beretning for Miljøområdet 2013

2 Beretning for Miljøområdet 2013 Aalborg Kommune er myndighed for en række miljøområder. Samlet er formålet at sikre bedst muligt miljø samt at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Opgaverne er mange fra de traditionelle godkendelses- og tilsynsopgaver til de mere igangsættende og understøttende opgaver i forhold til bæredygtighed. Vi er godt på vej forpligtelserne i forhold til den traditionelle myndighedsrolle er overholdt og vores fokus på at præge udviklingen i mere bæredygtig retning øges helt i tråd med kommunens bæredygtighedsstrategi. I det følgende kan du læse om status for en del af miljøarbejdet i Kommunen er forpligtet til at indberette data vedrørende tilsyns- og godkendelsesindsatsen til Miljøstyrelsen. Disse data findes sidst i denne beretning. God læselyst! Lasse P. N. Olsen Rådmand 3

3 Miljø og bæredygtighed Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg I efteråret 2013 løb Aalborgs første bæredygtighedsfestival af stabelen. Flere organisationer og virksomheder var samlet om aktiviteter om bæredygtighed. Der var liv i gaderne og borgerne viste stor interesse for aktiviteterne omkring bæredygtighed. Kommunens Center for Grøn Omstilling blev åbnet under festivalen. Alle initiativer og tiltagene omkring bæredygtighed og grøn omstilling samles under centeret. Under festivalen blev Aalborg Commitments Prisen uddelt for første gang til SUNBY Aps, som arbejder med genanvendelse af ressourcer i produktionen. Med prisen anerkender og synliggør kommunen virksomhedens bæredygtighedsinitiativer. Grønne butikker borgernes mulighed for at vælge Grøn Butik er en frivillig landsdækkende miljømærkning, som små såvel som store butikker, restauranter, selvstændige og kædebutikker kan blive en del af. Som Grøn Butik skal man arbejde med bæredygtighed og ikke mindst synliggøre, at man er en aktiv medspiller i denne omstillingsproces og dermed fungere som Grøn Ambassadør. Der er ca. 100 grønne butikker i Aalborg Kommune og samarbejdet med detailhandlen er en del af Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi. 4 Det er målet, at der med udgangen af 2016 skal være 200 grønne butikker i kommunen. Det grønne samarbejde indledes med en energi- og miljøgennemgang af den enkelte butik, som munder ud i forbedringsforslag, den pågældende butik kan arbejde fremadrettet med. Forslagene tager højde for, at omstillingen også skal hænge sammen økonomisk. Økologi i kommunens køkkener for borgerne og miljøet Politikerne vedtog i Bæredygtighedsstrategi , at der skulle satses på økologi i kommunens køkkener. I starten af 2014 er en ny indkøbsaftale trådt i kraft. Aftalen slår fast, at der skal købes økologisk mælk og mel. Herved opnås, at mindst 30 % af køkkenernes indkøb er økologi i Endvidere er der i betingelserne for aftalen lagt op til, at grossisterne skal være indstillede på at udvide deres sortiment, således at kommunen får mulighed for en glidende overgang til bæredygtighedsstrategiens mål om 60 % økologi i kommunens køkkener i Der er tale om en markant positiv udvikling, da andelen af økologi i 2012 var blot 7 %. Det er køkkenpersonalet, som skal være med til at bære forandringerne, derfor har 170 af kommunens køkkenpersonale været på et kursusforløb om omlægning til økologi i efteråret Marianne Jelved åbner Aalborg Bæredygtighedsfestival 2013

4 Oplæg om bæredygtighed til netværksmøde hos Alfa Laval Netværk for bæredygtig erhvervsudvikling virksomhedernes muligheder Aalborg Kommune satser på et styrket samarbejde og partnerskab med virksomhederne i kommunen. Derfor er der etableret et Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBEN), som virksomhederne har vist stor interesse for at blive en del af. I netværket er der fokus på at vise, hvad bæredygtighed kan betyde for miljøet, virksomhedens image, samfundet og ikke mindst bundlinjen. Seneste initiativ er fokus på, at bæredygtighed, kan fungere som en igangsætter for innovation på virksomhederne. I den forbindelse er der særligt satset på udarbejdelsen af planer for en bæredygtig forretningsudvikling på de enkelte virksomheder. Initiativet er blevet modtaget meget positivt af virksomhederne, som tilkendegiver, at hvis ikke netværket havde sat den strategiske dagsorden, så var de ikke kommet i gang med afklaringsforløbet, som er nødvendigt for at se flere år i forhold til bæredygtighed. Målet med planerne er, at det bliver muligt for virksomhederne at træffe beslutninger ud fra et bæredygtigt perspektiv. Netværket benyttes også som en indgang til en bredere dialog om miljøforhold med virksomhederne i forbindelse med miljøtilsynene. Det kan være emner, som energioptimering, klimatiltag og fx. industriel symbiose, som der drøftes under tilsynene. Industriel Symbiose restprodukter kan bruges I 2013 fik de 5 regioner i Danmark opgaven med at fremme grøn industriel symbiose mellem virksomheder. I praksis betyder industriel symbiose, at restprodukter eller overskudsvarme i én virksomhed anvendes som råvare i en anden virksomheds produktion. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling blev udpeget til at skabe kontakterne med virksomheder i Region Nordjylland. Arbejdet resulterede i, at der blev sendt ansøgninger til Erhvervsstyrelsen om tilskud til rådgivning om 7 konkrete projekter, hvor overskydende ressourcer indgår som ressource hos mindst en anden virksomhed. Seks af disse projekter blev godkendt og virksomhederne arbejder nu videre med de konkrete tiltag. Borgerne det nære miljø Kommunen modtager mange henvendelser fra borgere om gener fra mindre virksomheder, brændeovne, restaurationer og midlertidige bygge- og anlægsprojekter. En del af generne søges løst gennem dialog med borgerne. I nogle tilfælde er dette ikke tilstrækkeligt og så må vi ud at kigge på forholdene. I 2013 har vi besigtiget forskellige forhold: Miljøforhold Antal besigtigelser Mindre virksomheder/ forretningsdrivende 40 Restaurationer, støj 35 Røggener 25 Midlertidig aktivitet, støj og støv 20 Affald, jord 20 Bygningsnedrivning/renovering 10 I en række af sagerne er problemerne løst ad frivillighedens vej gennem dialog med ejeren. I omtrent en tredjedel af sagerne har det dog været nødvendigt at regulere forholdene, således generne for borgerne blev reduceret. Miljøuheld sker sådan undgår vi skaderne I forbindelse med tilsyns- og godkendelsesarbejdet på virksomhederne og landbrugene gøres der en indsats for at reducere risikoen for miljøuheld. Miljøuheldene som sker, trods denne indsats, håndteres af beredskabet i samarbejde med miljøvagten, som er fælles med Brønderslev, Mariagerfjord og Rebild. Miljøvagten har i 2013 været inddraget 43 gange indenfor de fire kommuner, omtrent halvdelen af udkaldene har været indenfor Aalborg Kommunes geografiske område. Indsats i 2013 ses i det følgende: Miljøuheld ved Hedegaard 6 7

5 16 udkald i forbindelse med forurening af vandløb primært fra gylle og ensilagesaft 8 udkald i forbindelse med forurening af havne/ kyster primært fra olie og benzin 13 udkald i forbindelse med forurening af jord, primært olie og kemikalier 1 udkald i forbindelse med forurening af et rensningsanlæg, hvor der er løbet hydraulikolie i kloakken som endte i rensningsanlægget Af statistikken fremgår, at 35 % af uheldene skete i normal arbejdstid, mens de resterende 65 % skete udenfor normal arbejdstid. Der er således stort behov for døgnvagten. I 2013 var en af miljøvagtens betydelige indsatser miljøuheldet med kemikalie hos Hedegaard, hvor en del af Nørresundby var afspærret for at undgå påvirkning af borgerne. Miljøvagten sikrede sammen med Beredskabet, at alt kemikalie blev omsamlet og bortskaffet til KommuneKemi, således der ikke skete en påvirkning af hverken Limfjorden eller renseanlægget. Aalborg udvikles miljø og bæredygtighed Siden 2009 har et af de større byomdannelsesprojekter været i gang på Eternitgrunden en omdannelse fra industri til en ny bydel i Aalborg. Når det står færdigt vil det nye byområde bestå af ungdoms- og almene boliger, private boliger, dagligvarebutikker og kontorer. kridtflader samt igangværende byggefelter. Derudover føres et intensivt tilsyn med jordarbejder på grunden. Endelig har der i forbindelse med nedrivning af to gamle lagerbygninger været en indsats fra bygherre, rådgiver og kommune, som har sikret at nedbrydningen ikke har givet anledning til miljømæssige problemer. Miljøvurdering af planer implementering af kommunens strategier Ved miljøvurdering af lokalplaner og overordnede planer sikres, at kommunens Bæredygtigheds- og Klimastrategi implementeres. Undervejs i processen belyses de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen resulterer i, således disse kan afhjælpes inden planen vedtages endeligt. I 2013 medvirkede vi i miljøvurdering af flere overordnede planer fx. støjhandlingsplan, vandforsyningsplan, klimatilpasningsplan, vindmølleplanlægning og parkeringshandlingsplan, samt vurderingen af omtrent 20 lokalplaner. Ved miljøvurdering af lokalplaner og overordnede planer sikres, at kommunens Bæredygtigheds- og Klimastrategi implementeres. Eternitgrunden omdannes fra industri til bæredygtig bydel i Aalborg Der har i 2013 være stort fokus på, om de ubebyggede flader og skråninger på grunden, udgjorde en kilde til spredning af asbestfibre. Kommunen hyrede derfor en af de førende asbesteksperter i Danmark for at afdække og imødegå en eventuel risiko på grunden. For at imødekomme risikoen for kontakt med asbestfibrene er næsten alle kridtflader dækket med ren jord og beplantning. Nu mangler blot afdækning af enkelte 9

6 Virksomheder og landbrug - miljø gennem tilsyn og godkendelse Kommunen fører regelmæssigt miljøtilsyn med ca. 720 virksomheder, 12 ferskvandsdambrug og 660 landbrug. Formålet med miljøtilsynene er at sikre, at reglerne overholdes og at der derfor ikke opstår væsentlige påvirkninger af miljøet. Der er fastsat landsdækkende krav til antallet af miljøtilsyn for at sikre, at kommunernes indsats på dette område er tilstrækkelig. Aalborg Kommune lever naturligvis op til disse krav. Vi har i 2013 meddelt godkendelse til 48 i alt, heraf 17 godkendelser til virksomheder og 31 godkendelser til landbrug. Derudover er miljøgodkendelsen af 2 virksomheder revurderet og opdateret i forhold til gældende lovgivning og renere teknologiløsninger indenfor branchen. En af kommunens vigtigste opgaver på miljøområdet er at sikre, at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. I 2013 fik vi en ny miljøtilsynsbekendtgørelse, som understreger, at miljøtilsynet skal målrettes mod de virksomheder og husdyrbrug, hvor det har størst betydning for miljøet. Virksomheder og husdyrbrug, som har godt styr på miljøforholdene og som ikke ligger kritisk i forhold til omgivelserne vil dermed få færrest miljøtilsyn. En af kommunens vigtigste opgaver på miljøområdet er at sikre, at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Aalborg Kommune har derfor i 2013 indledt arbejdet med at skærpe indsatsen med at tænke bæredygtighed ind i miljøtilsynet og sagsbehandlingen generelt. Miljøgodkendelsesarbejdet sikrer, at virksomhederne, dambrugene og husdyrbrugene udvikler sig på et bæredygtigt grundlag uden væsentlig påvirkning af natur, miljø og landskab. Godkendelsesprocessen sættes i gang, når virksomheder og husdyrbrug af en vis størrelse og karakter ønsker at etablere sig eller udvide i forhold til det eksisterende. 10

7 Hvis virksomheden forurener så rydder den op efter sig selv I 2013 kom der krav om, at virksomheder, hvor der er en væsentlig risiko for jord- og grundvandsforurening, skal kortlægge tilstanden på virksomhedens grund inden der foretages en etablering eller udvidelse af aktiviteter (basistilstandsrapport). Formålet er at sikre, at virksomheden ved ophør, kan fjerne eventuel forurening og dermed tilbageføre grunden til den oprindelige stand. Det nye krav er en understregning af, at forureneren rydder op efter sig selv. Konkret har der ikke i 2013 været grundlag for at anvende denne bestemmelse for virksomheder i kommunen. Lufthavnen mindst mulig påvirkning af omgivelserne En af de virksomheder, som fik en ny samlet miljøgodkendelse i 2013 var Aalborg Lufthavn. Miljøgodkendelsen blev udarbejdet i forbindelse med planlagte udvidelser af den civile flytrafik fra Aalborg Lufthavn. Den nye miljøgodkendelse omfatter alle aktiviteter i forbindelse med drift af lufthavnen, herunder følgende nye forhold: Affaldsbehandlingsanlæggene modtager mindre affald, derfor må der satses på nye typer affald - dette kræver nye miljøgodkendelser Aalborg Lufthavn er i 2013 blevet meddelt en ny miljøgodkendelse udvidelse af civil flytrafik etablering af nye standpladser opsamlingstanke til brugt af-isningsmiddel De væsentligste miljøproblemer ved lufthavnens aktiviteter er flystøj, risiko for forurening af jord og overfladevand, herunder Limfjorden, samt luftforurening i forbindelse med flyvning. Der er derfor i miljøgodkendelsen fastsat vilkår om egenkontrol i forhold til flystøj, ligesom der er fastsat vilkår til indretning og drift, så risiko for forurening af jord og overfladevand minimeres. Udvidelsen af aktiviteterne i lufthavnen er omfattende, det har derfor været nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) samt lave en vurdering efter habitatbekendtgørelsen. Alt sammen for at sikre, at udvidelsen af lufthavnen påvirker miljøet mindst muligt. Mindre affald giver udvidelser på affaldsbehnadlingsanlæg I de sidste 4-5 år er der udført flere tilsyn og meddelt flere miljøgodkendelser af anlæg der modtager, oplager og sorterer affald med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald (affaldsbehandlingsanlæg). Dette skyldes blandt andet, at affaldsmængden generelt er faldet, og der hermed er blevet større konkurrence om affaldsopgaverne. Konkurrencen har medvirket at virksomhederne har søgt om tilladelse til at modtage flere affaldstyper, sådan at de kan byde på opgaverne, når der er udbud. Da der ligeledes er kommet skærpede krav til de typer affald, der må deponeres, har det givet nye udfordringer vedrørende nyttiggørelse af affaldet. Nye krav til indholdet i miljøgodkendelserne på denne type virksomhed er ligeledes en af årsagerne til den øgede fokus herpå

8 Miljøtilsyn er også en vejledning af virksomhederne Miljøtilsynet er som udgangspunkt en vejledende samtale, hvor virksomheden informeres om lovmæssige forhold og kommunale regler i forhold til miljøet. Der kan også ske håndhævelse, hvis noget er uacceptapelt. Tabellen viser, hvor hyppigt forskellige miljøforhold ikke er i orden i forbindelse med miljøtilsynene. Miljøforhold Andel af miljøtilsyn hvor forholdet ikke er i orden Andet 47 % Affald/Kemi, opbevaring og håndtering 37 % Spildevand 33 % Olietanke 26 % Luftforurening 22 % Andet håndtering/opbevaring af farligt 10 % affald Mindst mulig påvirkning fra husdyrproduktionen Der er i 2013 godkendt 31 ændringer af dyreholdet på store husdyrbrug. Derudover er der foretaget 6 ændringer af mindre husdyrbrug. Ved godkendelserne og tilladelserne sikres at påvirkningen af naturområder med ammoniak og udvaskning af kvælstof og fosfor begrænses mest muligt. I forhold til husdyrbrugene gøres en særlig indsats i forhold til reduktion af energiforbruget, da husdyrbruget altid gennemgås af en energikonsulent med henblik på at finde mulige besparelser. miljøforhold er i orden. Landmændene gør en stor indsats for at overholde de generelle regler og specifikke vilkår, som gælder for lige netop deres husdyrbrug. Vi ser dog stadig overtrædelser og der er en tendens til, at det er de samme forhold, som volder landmændene problemer. Tabellen viser, hvor hyppigt forskellige miljøforhold ikke er i orden i forbindelse med miljøtilsynene. Miljøforhold Gyllebeholdere, herunder manglende flydelag Andel af miljøtilsyn hvor forholdet ikke er i orden 33 % Møddingspladsen, herunder afløb 31 % Affald 16 % Olietanke 14 % Udbringning af husdyrgødning 13 % Antal dyr på bedriften 12 % På en tredjedel af tilsynene er forholdene vedrørende gyllebeholderne ikke i orden. Det samme gælder forhold vedrørende møddingspladsen. Der er sket et positivt fald i ulovlige udvidelser af antallet af dyr fra godt 20 % af tilsynene i de to foregående år til 12 % i Dette fald er resultatet af, dels en målrettet indsats mod disse udvidelser, dels en anmeldeordning, som har gjort det lettere for landbruget at opnå den forudgående accept af det udvidede dyrehold, uden at skulle igennem en godkendelsesproces. I 2013 er der behandlet omtrent 50 af sådanne anmeldelser, hvor forudsætningen for at undgå godkendelsesprocessen er, at der ikke sker en øget påvirkning af miljøet. Husdyrbrugene passer på miljøet det kan blive endnu bedre På miljøtilsynene konstaterer vi, at langt de fleste 14 Landmændene gør en stor indsats for at overholde de generelle regler og specifikke vilkår

9 Miljø vandløb og fjorden Spildevandsrensning i det åbne land giver bedre vandmiljø Aalborg Kommune skal sikre, at der sker en forbedret spildevandsrensning i det åbne land, da den dårlige rensning er en væsentlig kilde til påvirkning af vandløbene. Indsatsten sker gennem tilsyn og påbud om forbedret spildevandsrensning i indsatsområderne fastsat i Regionplanen 2005 og områderne fastsat i de kommende vandplaner. I 2013 har kommunen ført tilsyn med ejendomme, som bliver udpeget i den kommende vandplan. Da vand- ØsterÅ ændret fra 10 meter bred kanal til 4 meter bugtet strømrende planen ikke er vedtaget, kan der endnu ikke udsendes påbud om forbedret spildevandsrensning til disse ejendomme. Arbejdet i 2013 viser, at størstedelen af de tidligere meddelte påbud om forbedret spildevandsrensning er efterkommet. Kommunen følger op hos de ejendomme, som endnu mangler at etablere forbedret rensning. I nogle områder, hvor den forbedrede spildevandsrensning er etableret og de direkte udledninger er fjernet, er der blevet observeret forbedringer i vandløbets tilstand. For eksempel har Skovåen ved Holtet fået en synlig bedre tilstand i form af flere og bedre planter. Denne gode tilstand opnås ved at reducere spildevandstilledninger og opretholde en god vedligeholdelse af vandløbet. På sigt forventes samme gode effekt i de øvrige vandløb. Vandløbstilsyn Aalborg kommune har de sidste 7 år ført et intensivt tilsyn med kommunens km offentlige vandløb. Det intensive tilsyn sammen med konsekvent håndhævelse af overtrædelser sikrede i løbet af tre år, at stort set alle forhold omkring vandløbene blev bragt i orden. Derefter har fokus været på den miljøvenlige vandløbsvedligeholdelse, som bygger på grundværdierne i vandløbsloven om ligestilling af afvanding og miljø. Den miljøvenlige vedligeholdelse er blevet detailbeskrevet og entreprenører er blevet engageret i opgaven, da dette er særdeles væsentligt for succesen. De gode resultater kommer allerede efter få år og der er fremgang i næsten alle vores vandløbssystem. Med det blotte øje ses nu bugtede strømrender med grus og sten samt ægte vandplanter, hvor der før var dyndbund og sumpplanter. Med den friskere vandstrøm kommer fisk og smådyr til, og vi nærmer os en rigtig god tilstand i vandløbene. Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse giver mere fart på vandet og dermed en bedre afvanding af arealerne. På land ser vi flere steder, hvor engene igen kan bruges. Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse giver mere fart på vandet og dermed en bedre afvanding af arealerne. Den største Vandmiljøindsats nogensinde 2013 var det første år, hvor restaureringen af vandløbene i Aalborg Kommune for alvor kom i gang. Tidligere var det muligt at gennemføre et til to projekter årligt. Fra 2013 og frem skal der gennemføres projekter årligt. Gennemførsel af projekterne omfatter to trin, en forundersøgelse og efterfølgende et realiseringsprojekt. De første forundersøgelser blev afsluttet i 2013 og ansøgninger om at gennemføre store projekter i VidkærÅ og Vidkær Dambrug ved Kobbes Mølle er blevet bevilliget af staten. Den største vandmiljø indsats kommunerne nogensinde har haft ansvaret for skal således gennemføres indenfor de næste 6 år. En opgave som i løbet af 2014 skal forankres i nye vandmiljøplaner, de såkaldte vandområdeplaner. Planer, som kommunen skal udarbejde i samspil med staten

10 Bilag 1 Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/

11 Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 2/3 Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 3/

12 Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/

13 Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 2/3 Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 3/

14 Bilag 2 Indberetning af godkendelses - og tilsynsindsatsen med virksomheder og husdyrbrug i 2013, for perioden 23. maj jan (efter tilsynsbekendtgørelsens kapitel 4), Del 1/3 Skema 2. Indberetning af tilsynsindsatsen jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr. 1-2., Del 2/

15 (1) Virksomheder som er omfattet af kap. 4, men er undtaget risikovurderingen og ikke indgår i de årlige til synsmål. (2) Landbrug som er omfattet af kap 4, men er undtaget risikovurderingen og ikke indgår i de årlige tilsynsmål. (3) Tilsynshyppigheden for dambrug (I202) er reguleret efter dambrugsbekendtgørelsen