Sagsnr.: Dato: Emne: Vurdering af VVM pligt i forhold til naturinteresser jf. ansøgning om regulering af Havelse Å af 1. april 2016.

Transkript

1 BY & MILJØ NOTAT Sagsnr.: Dato: 21. juni 2016 Emne: Vurdering af VVM pligt i forhold til naturinteresser jf. ansøgning om regulering af Havelse Å af 1. april Baggrundsnotat Notatet har til formål at sammenstille vurderinger af konsekvenser for naturbeskyttelsesinteresser ved en regulering af Havelse Å. Ansøgning om regulering af 11. april 2016 er udarbejdet af Orbicon A/S for Hillerød Forsyning. Det er en forudsætning for reguleringsprojektet at vandløbet ikke uddybes og/eller udvides uden der samtidig udledes 111 l/s i gennemsnit, da en regulering alene vil betyde et lavere vandspejl og øget afvandingsdybde af beskyttede vådområder i forhold til i dag. Reguleringsprojektet skal sikre at det teoretiske vandspejl ved sommermiddel, som er fastsat i regulativet for Havelse Å, bibeholdes efter en øget udledning på 111 l/s. Teoretiske og faktiske forhold Det er vigtigt at skelne imellem de teoretiske forhold der er beskrevet i regulativet for vandløbet og de faktiske forhold der er opmålt i vandløbet. Reguleringen sikrer, at det teoretiske sommervandspejl bibeholdes, hvilket skal minimere afledte effekter på de vandløbsnære jorde. Imidlertid afviger de faktiske forhold i Havelse Å flere steder fra de teoretiske forhold. Når det skal vurderes, hvorvidt en regulering af Havelse Å vil påvirke dyre- og planteliv er det derfor nødvendigt også at sammenholde reguleringen med de opmålte/faktiske forhold. Beskyttet vandløb Havelse Å Havelse Å er på hele strækningen fra Solrødgård til udløbet i Roskilde Fjord omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttet vandløb. Ændringer af tilstanden af beskyttede naturområder forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Der vil for de enkelte 3 arealer således kunne stilles vilkår om evt. kompenserende tiltag, der sikrer naturtilstanden. Reguleringsforslaget indebærer en direkte påvirkning på de strækninger, hvor vandløbet gøres dybere og/eller bredere. Der friholdes dog i alt ca. 7 km vandløbsstrækning som ikke fysisk reguleres dels fordi vandløbet i dag er overuddybet og dels for at sikre strækninger med særlige naturværdier. Disse strækninger vil efterfølgende kunne sikre reetablering af vandløbets flora og fauna, på regulerede strækninger efter projektet er gennemført. De urørte strækninger bliver endvidere beskyttet mod sandtransport via såvel permanente, som nyetablerede midlertidige sandfang. De urørte strækninger vil dog blive fysisk påvirket ved en vandføring øget med 111 l/s. Dette medfører øget vandhastighed og vanddybde, hvilket for Havelse Å anses for værende en forbedring af leveforholdene for vandløbsbiologien.

2 Endvidere er der en del strækninger med begrænset afgravning i vandløbsbunden og/eller brink, hvorved vigtige vandløbshabitater delvist bevares, med efterfølgende spredningsmuligheder. Derudover vil tilløb til Havelse Å, som Kollerød Å, Freerslevhegngrøften og Slåenbækken ligeledes virke som egnede spredningshabitater for vandløbsbiologien. Retablering af vandløbsbiologien tilgodeses ved at friholde 1 km af den mest værdifulde del af vandløbet samt at minimere af bundafgravning nedstrøms (af hensyn til ål). Desuden ved udlægning af sten, grus og træstød samt etablering af varierede bundforhold på de regulerede strækninger, samt genplantning af skyggegivende træer. Nedlagte og beskadigede gydebanker retableres. Reguleringsforslaget vil endvidere medføre en række positive effekter som højere vandhastighed, større vanddybder og dermed flere levesteder for dyr og planter. Beskyttede naturtyper Reguleringen vil visse steder påvirke de å-nære arealer med 3-beskyttet natur både direkte og indirekte. Direkte påvirkninger På enkelte strækninger, hvor vandløbet graves bredere er der 3-beskyttet natur på begge sider af åen. Det er på disse strækninger ikke muligt at undgå en direkte påvirkninge af de naturbeskyttede arealer, da mindre dele af de å-nære arealer vil blive inddraget til det nye vandløbsprofil. St (Hillerød Kommune) Arealerne øst for åen fremstår tørre, stærkt kulturprægede og botanisk uinteressante. Afgravning vil udgøre i alt 25 m 2 på denne strækning, og dermed kun 1 o/oo af det 2,5 ha store 3-beskyttede areal. Foretages afgravningen øst for åen vurderes den ikke at have væsentligt negativ betydning for de botaniske værdier i området. St (Hillerød Kommune) Havelse Å er på strækningen st til genslynget i gennem Borup Mose. Området er helt domineret af høj sødgræs og rørgræs og generelt meget artsfattigt. Der vil samlet skulle inddrages op til 800 m 2 af de vandløbsnære dele af naturarealerne på denne strækning, for at opnå den ønskede vandløbsbredde. St (Hillerød Kommune) På strækningen st gennemløber åen en mose (1,1 ha) og et engområde (2,0 ha). Både mosen og engen har sine steder en høj naturværdi med forekomster af mange naturtypekarakteristiske plantearter. Op til 150 m 2 af mosen og 200 m 2 af engen vil blive inddraget til det nye vandløbsprofil. Inddragelse af de mindre arealer til nyt vandløbsprofil vurderes ikke at påvirke væsentlige botaniske værdier i de beskyttede naturarealer. St (Hillerød, Halsnæs og Frederikssund kommuner) Kun på strækningen fra st (Halsnæs på nordsiden og Hillerød på sydsiden af åen) er begge sider af åen omgivet af beskyttede naturarealer. På begge sider af åen ligger mose- og engområder med en høj naturværdi med flere naturtypiske arter. Ca. 300 m 2 vil blive inddraget til nyt vandløbsprofil.

3 Moseområdet norvest for åen er samlet 4,7 ha, mens engområdet sydøst for åen udgør 1,5 ha. Uanset hvilken side af vandløbet der graves på, udgør arealet inddraget til vandløb en så lille del af naturområdet, at det vurderes ikke at påvirke de beskyttede arealers naturtilstand væsentligt. De vandløbsnære arealer øst for åen på strækningen fra st er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, da de er tørre og står med en næringsstofkrævende trivialflora. De i alt 300 m 2, som skal afgraves på denne strækning vil som udgangspunkt graves på østsiden af vandløbet, og vil således ikke påvirke 3 beskyttede arealer. St (Frederikssund på sydsiden og Halsnæs på nordsiden af åen) Op til 2000 m 2 inddrages til det nye vandløbsprofil på hele strækningen. De vandløbsnære arealer øst for åen er en del af det grønne bælte der fungerer som servicevej til vandindvindingsboringerne som er beliggende langs vandløbet. Arealet fremstår tørt og helt domineret af trivialarter og er på grænsen til ikke at være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 med den beskyttede naturtype eng. Det foreslås at der som udgangspunkt graves på denne side af vandløbet, så længe afgravningen ikke påvirker arealets anvendelse som servicevej. Engområdet sydøst for vandløbet fra st udgør i alt 0,7 ha, og der skal på denne strækning graves op til 200 m 2 af vandløbet. Det kortlagte engområde, som er kortlagt øst for vandløbet fra st udgør i alt 11,7 ha. På denne strækning vil der skulle graves op til 1800 m 2. Den samlede afgravning vurderes at være ubetydelig i relation til områdets naturværdi. Vurdering Selv om åen løber gennem enge og moser med høj naturkvalitet vurderes det, at alle strækninger som afgraves har lav botanisk værdi, da de er tydeligt påvirket af hidtidig løbende oprensning af åen med deponering af næringsrigt bundslam. Der vil ikke blive inddraget beskyttet natur med god eller høj naturkvalitet. Indirekte påvirkninger En ændring af vandstanden i åen, på strækninger med å-nære beskyttede naturarealer, vil indirekte kunne påvirke disse naturarealer, hvis afvandingsdybden på disse arealer ændres. Både en forøgelse af vandstanden og en formindskelse af vandstanden vil medføre en påvirkning af afvandingsdybden Kun ændringer i afvandingsdybder på mere end 10 cm vurderes at have betydning for florasammensætningen i enge og moser. Søer og vandhuller er mindre følsomme over for ændringer i afvandingsdybden, så længe det ikke resulterer i at søer enten tørrer ud eller kommer til at stå i direkte hydraulisk kontakt med åen eller andre søer. Det er vurderingen at der skal ændringer i afvandingsdybden på mere end 25 cm før dette bliver aktuelt. På strækninger hvor Havelse Å reguleres, fastholdes den teoretiske sommervandstand. Som udgangspunkt er der således ingen indirekte konsekvenser for den flora, der er tilknyttet de naturbeskyttede terrestriske områder, som ligger i tilknytning til Havelse Å på disse trækninger. Vandspejlsstigning sommermiddel På strækningen fra st (Hillerød Kommune) vil der ved sommermiddel kunne opleves en vandspejlsstigning på mellem 10 og 21 cm.

4 En stor del af Attemosen ligger langs dette stræk, og en vandspejlsstigning på over 10 cm vurderes at kunne påvirke afvandingstilstanden i mosens 3-beskyttede arealer. Attemosen fremstår som et mosaikpræget lavbundsområde, hvor ferske græssede enge, veksler mellem mindre søer og vandhuller, samt moser i flere stadier af tilgroning. Mose og eng-områderne der udgør Attemosen er overordnet voldsomt truet af tilgroning, og de botaniske værdier er i fare for at forsvinde. En vandstandsstigning, vil med stor sandsynlighed mindske tilgroningen med vedplanter. Herudover vil en højere sommervandstand formindske omsætningshastigheden og samtidig begrænse mængden af plantetilgængelige næringsstoffer. Dermed fremmes en mere nøjsom og artsrig flora. En vandstandsstigning kan betyde, at flere af de i dag separerede vandhuller, en større del af året end i dag vil fremstå som større sammenhængende småsøer. Det må samtidig anses som sandsynligt, at der i forbindelse med en vandstandsstigning i området vil opstå nye vandhuller, der vil kunne fungere som nye ynglevandhuller for paddearter. Samlet set vurderes et øget vandspejl i Attemosen at have en positiv effekt for flora og fauna. Vandspejlsstigning vintermiddel Der vil kun være ganske få steder, hvor det faktiske vandspejl vil stige ved vintermiddel. De strækninger hvor vandspejlet stiger er stigningen typisk fra 0-5 cm, bortset fra en meget kort strækning omkring st , hvor vandspejlet vil stige ca. 11 cm (lille del af Attemosen, Hillerød Kommune). Det øgede vintervandspejl vurderes ikke at have nogen væsentlig påvirkning af naturtilstanden i denne del af Attemosen. Vandspejlsfald sommermiddel På strækningen fra st falder vandspejlet ved sommermiddelafstrømning på mere end 10 cm. Faldet vurderes at kunne påvirke et 3-beskyttet areal lige umiddelbart nord for åen (Halsnæs kommune). Det vurderes at mindst 50 % af den mest vandløbsnære eng påvirkes. Engen har en meget høj naturværdi, og dens tilstand er meget afhængig af afgræsning. Bliver arealerne mere tørre kan engen fortsat afgræsses, men andelen af fugtigbundsplanter i vegetationen kan falde. En forbedret afvanding kan således have en negativ konsekvens for engfloraen. Vandspejlsfald vintermiddel For strækningen st vil fald i vandspejlet om vinteren potentielt påvirke det 3-beskyttede engområde, som ligger umiddelbart nord for åen (Halsnæs Kommune). Påvirkningen om vinteren er mindre kritisk end om sommeren, da det er uden for planternes vækstsæson. Det vurderes, at faldet i vintervandspejl ikke vil forringe 3-områdets naturtilstand. Beskyttede og opmærksomhedskrævende arter Bilag IV-arter Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen) skal der foretages en vurdering af, om projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

5 Flere af vandhullerne i tilknytning til Havelse Å, fungerer som ynglelokaliteter for Bilag IV-paddearterne spidssnudet frø og stor vandsalamander (jvf. tidligere undersøgelser foretaget af Orbicon i 2014). Specielt de udbredte lavbundsområder ved Attemose rummer store paddebestande. Muligvis yngler løgfrø også i enkelte vandhuller langs Havelse Å, da denne på landsplan sjældne padderart har sin hoveudbredelse i det nordøstlige Sjælland. En sænkning af vandstanden i vandløbet i vinterhalvåret betyder mindre og færre oversvømmelser af lavbundsområder med vand fra Havelse Å og dermed en mindre risiko for indvandring af fisk til paddernes ynglevandhuller. En formindsket tilgang af fisk vil gavne paddernes mulighed for at yngle i vandhullerne (da fisk gerne æder paddeyngel). Samlet set vurderes en formindskelse af vandstanden i Havelse Å i vinterhalvåret at have mindre, men dog positive effekter for ynglende padder herunder paddearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV. Alle 17 arter af danske flagermus er omfattet af habitatdirektivets artikel 12 bilag IV og er dermed strengt beskyttede. I denne del af Danmark forekommer skimmelflagermus, sydflagermus, brunflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, vandflagermus og langøret flagermus omend at ikke alle arterne er lige almindelige. Med undtagelse af skimmelflagermus, benytter de ovenstående arter alle træer, (nogle af arterne også huse), som yngle- og rastelokaliteter (sommerog vinterkvarterer). Der er for nuværende ikke overblik over det nødvendige omfang af træfældning i forbindelse med etableringen af nyt vandløbsprofil. Fældning af gamle træer minimeres, og hvor fældning er nødvendig for projektet plantes nye træer, eller der etableres andre afværgeforanstaltninger for at tilgodese hensyn til eventuelle forekomster af flagermus. Smådyr, flodkrebs, ål og ørred Den aktuelle udbredelse og artssammensætning af smådyrsfaunen i åen er undersøgt i 2015 og for fisk med bifangst af flodkrebs tillige i 2012 og Flodkrebs, som er på den danske rødliste, er antageligt vidt udbredt i Havelse Å inklusiv egnede tilløb. Flodkrebs kræver rent vand og gode iltforhold for at trives. Den påvirkes af materialevandring og det forventes, at arten vil blive påvirket negativt når der graves i vandløbet. Ål er optegnet på den danske rødliste som kritisk truet. Havelse Å må anses for at være en vigtig spredningskorridor da ål uhindret kan vandre fra fjorden og ind i vandløbssystemet. Ålene formodes at kunne findes i størstedelen af Havelse Å og tilstødende vandløb på anlægstidspunktet og der må forventes en umiddelbar negativ påvirkning på tilstedeværende individer. Da ål ikke yngler i danske farvande vil betydningen for artens ynglemuligheder være minimale. Bestanden vil efterfølgende være afhængig af tilvandrende yngel for atter at vokse. Der er ikke kendskab til bestandens størrelse i Havelse Å. Idet reguleringsforslaget fuldstændig friholder 6 km af Havelse Å, herunder væsentlige heterogene strækninger med høj biodiversitet, samt at tilløbene til Havelse Å ikke reguleres/påvirkes vil der være et stort spredningspotentiale for smådyrsfauna og flodkrebs. Endvidere lægger reguleringsforslaget op til, at der kun uddybes i fuld bundbredde (fjernes bund) på korte strækninger. Derudover vil som tidligere nævnt skabes forbedrede leveforhold ved udlægning af sten, grus og træstød hvorved der kommer flere heterogene strækninger. Derfor vurderes det, at smådyrsfaunaen, flodkrebs ål og ørred i Havelse Å på længere sigt, ikke tager skade af den foreslåede regulering. Der tages hensyn til ørred ved fastsættelse af anlægsperioden fra 1. august 1. november. Derved forstyrres smoltvandringen mindst muligt. Eksisterende gydebanker friholdes eller retableres og nye gydebanker etableres.

6 Med den valgte anlægsperiode forventes fremtidig indvandring af yngel af ål og ørred ikke at blive påvirket negativt. Fugle Isfugl er registreret sporadisk i Havelse Å. Havelse Å-systemet er ikke særligt velegnet til isfugle, bl.a. pga. den begrænsede vandføring, men det kan ikke udelukkes at den yngler ved Strølille Møllebro, da den er set flere gange her i første halvdel af april Rørhøg har i flere år ynglet i Attemosen og Borup Mose og rørdrum yngler muligvis i Borup Mose. I Apholm Mose har der været en forekomst af den meget sjældne Flodsanger. Blandt de mindre almindelige rørskovsarter er der i Attemosen både ynglende Sivsanger og Græshoppesanger. Det vil blive undersøgt konkret om isfugl yngler ved Strølille Møllebro og i der vil i detailprojekteringen blive taget hensyn til en eventuel yngleforekomst. I forbindelse med anlægsarbejder tages hensyn til de opmærksomhedskrævende rørskovsarter (Rørdrum, Rørhøg m.fl) i moser i tilknytning til Havelse Å-systemet, således at kørsel med tunge maskiner undlades i fuglenes yngletid. Internationale naturbeskyttelsesområder Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen) skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Havelse Å har sit udløb i Roskilde Fjord (Natura 2000 område nr. 136) som omfatter habitatområde nr. H120 og H199, samt fuglebeskyttelsesområde nr. F105 og F107. Reguleringsprojektet giver ikke anledning til ændringer i vandmængden, vandkemien, den tilførte mængde P og N der tilføres Roskilde Fjord i forhold til senariet i denne allerede udarbejdede VVM. Der vurderes derfor ikke at være konsekvenser for Natura 2000 området som ikke allerede er undersøgt og vurderet i den eksisterende VVM-redegørelse for Solrødgård Samlet vurdering På baggrund af ovenstående vurderes det, at den ansøgte regulering af Havelse Å, med de foreslåede afværgeforanstaltninger, kan gennemføres uden at medføre væsentlige negative konsekvenser for naturforholdende i Havelse og tilknyttede våde naturtyper. Lokalt kan der forekomme store forstyrrelse, men med tanke på spredningsmuligheder og afværgeforanstaltninger kan reguleringsprojektet muligvis på sigt have en naturfremmende karakter. Det vurderes, at projektet ikke vil medføre forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de særligt beskyttede habitatnaturtyper og arter i internationale naturbeskyttelsesområder. Det vurderes ligeledes, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyre- og plantearter optaget på habitatdirektivets bilag IV.