(W April /~ '.._ L :----J----.' ::':~_...'._.. :... -=~-:-.._::-.'.-:.'::..~_~:!.:~~.~'~:2:' SLAGELSE MODELJERNBANE KLUB

Transkript

1 12 GENERALFORSAMLING. itii~ Nr l 1995 Klubben afholder sin arlige generalforsamling lørdag d 22 april kl 14 i klubbp-ns mødelokale. il Dagsorden i he~~old til klubvedtægternes paragraf 5; l. Formanden aflægger beretn~ng. 2. Kassereren forelægger regnskabet for Valg af bestyrelse. 4. Eventuelt, herunder behandling af indkomne for slag. Forslag, som ønskes behandlet få. generalfo:!'samlingen, bedes tilsendt formanden senest lørdag d 15 april, (lørdag i påsken). Vi arbejder stadigvæk rå loftet med genetablering af vores anlæg hver torsdag fra kl 19 og hver lørdag fra kl 14. Nærmere oplysning hos "arbejdslederen", Ebbe Andersen, tlf (W April SLAGELSE MODELJERNBANE KLUB -,., ' l SLAGELSE MODELJERNBANE KLUB.~ '. ".l. '-~'" '. ~.; :----J----.' ::':~_....'._.. :... -=~-:-.._::-.'.-:.'::..~_~:!.:~~.~'~:2:'.. ::.:..,..,... '.,.,... '':~-~~....~... "" l Klubben arbejder med modeljernbaneanlæg i skalastørrelse O (1:45) på loftsetagen af Slagelse.Jernbanestation. Opgang i vestre tårn. /~ '.._ L Formand: Næstformand: Kasserer: Jørgen Kjeld Petersen, Halsebyvej 27, Svenstrup pr 4220 Korsør. Tlf Paul Egon.Jensen, Sol bakken 3, 4200 Slagelse. Tlf Michael Rude, Havnegade 49 IV tv, 1058 København K Tlf Medlemskon Aktive kr 300. tingent pr år: Juniorm. kr 150. Passive kr 75. (Bemærk, nye satser). Klubbens giro: l.

2 2 DET NYE REGIONALTOG - så lykkedes det. 11 SLAGELSE MODELJERNBANE KLUB efterlyser tegninger af l) bygninger på den nuværende Frederikshavn station, hovedbygning, godsekspedition, bogie- og vognværkstedet samt de to velfærds- og opholdsbygninger. Nu sætter DSB de første af de nye regionaltog, ER-togene, som vi tidligere har omtalt her i bladet, i drift. Efter mange måneders ekstra afprøvninger mener man, at de tekniske problemer er blevet løst saledes, at foreløbig lo togsæt kan benyttes, og passagererne kan fa glæde af de nye tog. Samtidig kan personalet få lært de nye tog at kende i den daglige drift, og man kan gøre erfaringer med klargøring og vedligeholdelse af dem. Togene indsættes i første omgang kun i et enkelt togpar fra København til Korsør og tilbage igen om aftenen. Det vil blive oprangeret af 3 togsæt. Denne meget forsigtige opstart skulle sa gerne give de første fingerpeg om den rutinemæssige drift, og er der noget, der går skævt, er der rige muligheder for at rette pa fejlene. I næste fase udvides kørslen med den ene stamme, således at den kører hele dagen - ogsa i myldretiderne. Og her kan så de kunder, som nok vil blive den største gruppe i disse tog, nemlig de mange"pendlere", som hver dag benytter toget til og fra arbejde, lære toget at kende, og forhåbentlig blive glade for det, for det er en meget stor forbedring i transporten i forhold til det hidtidige benyttede materiel. Næste trin bliver indsættelse af yderligere to stammer, og kørslen vil nu også komme til at omfatte Kystbanen mellem København og Helsingør. Navnet Det Nye Regionaltog er valgt for at signalere, at der er tale om en helt ny generation regionaltog. Arbejdsbetegnelserne IR4 og ER ønsker man ikke anvendt overfor kunder, presse m v, idet man af erfaring fra IC 3-togene har lært, at den første betegnelse bider sig fast, man havde gerne haft disse tog omtalt som Intercitytogene. For de nye togs vedkommende vil betegnelsen Det Nye glide ud, når togene ikke længere er nogen nyhed, og togene vil herefter blot hedde Regionaltog. Vi ma nu håbe, at DSB får succes med de nye tog, at passagererne vil blive glade for dem, og at de måske på længere sigt kan medvirke til en forøgelse af passagerantallet i Regionaltogene pa samme made, som det har været tilfældet med Intercitytogene. 2) den tidligere Hvalpsund station på den nu nedlagte Ålborg-Hvalpsund Banen. 3) den gamle dampfærge "Glyngøre", (før 1946 havde den navnet "Halsingborg" ). Såfremt der er nogen, som kan hjælpe os med de efterlyste tegninger, bedes henvendelse rettet til klubbens formand, Jørgen Kjeld Petersen, Halsebyvej 27, Svenstrup pr 4220 Korsør. Tlf Da jeg er gaet over til hjemme at beskæftige mig en smule med Marklin, søger jeg følgende: Nogenlunde ubeskadiget overdel til Marklin dieselrangerlokomotiv 260/V 60 (Kat. nr 3064/3065/3141). Epoke 3 "altrot" eller epoke 4 blå/gul, ej epoke 5. Påskrifter m v må være læselige. Jørgen Kjeld Petersen, Halsebyvej 27, Svenstrup pr 4220 Korsør. Tlf

3 10 _ ~. ANNONCER _- " ' '..... _.-.--, '- NOGET OM EPOKER. 3 Husker du bremseklodser pa dine vogne? Jeg har støbte bremseklodser på lager, endvidere ophæng for disse. Bremseklods Hængere f do Aksel f do pr stk kr 1,50. pr stk kr 0,15. pr stk kr 0,60. Pose m sæt for 2-akslet vogn kr 15,00. Andre byggedele til spor O lagerføres, f eks støbte bogiesider, godsvognsbogie Y 25, som skitse. Ring nærmere for oplysning, tlf Ebbe Andersen, Korsbækvej 28, 4281 Gørl ev. En efterlysning:. Jeg ønsker at købe følgende numre af DSB-bladet, som jeg mangler i min samling. Kan nogen mon hjælpe mig? Argang 1984, nr 8. Argang 1985, nr 3 og nr lo. Argang 1986, hele årgangen. Ebbe Andersen, Korsbækvej 28, 4281 Gørlev. Tlf Meget ofte hører vi indenfor modeljernbanehobbyen omtalen af epoker. Det læses i modeljernbanetidsskrifter, når der omtales nyt materiel fra diverse fabrikater, i modeljernbanefabrikkernes kataloger er ved de pågældende modeller ofte anført i hvilken epoke lokomotivet eller vognen har været benyttet, og her i vores klubblad har vi sommetider brugt betegnelsen, når vi har omtalt brugen af vores rullende materiel. Hvad dækker så betegnelsen epoke? Svaret er meget langt: Hvis man er virkelig modeljernbanebygger og ønsker at gå i detailler, gælder det om at få sit anlæg til at hænge rigtigt sammen, således at landskab, bygninger og ikke mindst, det rullende materiel passer til hinanden rent tidsmæssigt. For at opnå dette, og i forsøg på at få de store modeltogsfabrikker til at tilpasse deres rroduktion, foreslog den internationale jernbanetidsskriftforening, benævnt FERPRESS, i 1968 i artikler i sine medlemsblade, at man inddelte jernbanens tidsperiode i 3 epoker. Epoke l skulle omfatte tiden op til l. verdenskrig fra jernbanens spæde start. Her var det meget enkle baner med mindre damplokomotiver og små, spinkle og korte vogne, altså almindeligvis små og mindre tog af let karakter. Epoke 2 fulgte tiden op til 2.verdenskrig. I denne periode udvikledes de store og kraftige damplokomotiver, elektrificeringen begyndte at udvikle sig mange steder, og motoriseringen af jernbanemateriel begyndte at udvikle sig i det små. Vognene blev nu større og kraftigere konstrueret, og togene blev betydeligere større og hastigheden blev sat i vejret. Epoke 3 dækker tiden fra 1945 frem til dengang, altså Den skulle omfatte den moderne jernbane, hvor el- og dieseldrift så småt begynder at fortrænge damplokomotiverne. Vognene bliver stadig længere og kraftigere i deres konstruktion, og de forskellige landes vogne kan snart ikke mere skelnes fra hinanden, idet UICstandardiseringen gør at vognene efterhånden far et mere ensartet præg. (UIe = UNION INTERNATIONAL CHEMEN DE FER). Endvidere indføres den internationale cifferlitrering. Nu er det så 27 ar siden, at denne epokeinddeling blev fastsat, og meget har ændret sig siden indenfor jernbanen, hvor udviklingen ligesom så meget andet, nu gik hurtigt. De 3 nævnte epoker var nu blevet indarbejdet, men man gik videre og "oprettede"

4 4 Epoke 4 som skulle dække tiden frem fra Der gik i de følgende år ligesom en designbølge henover Europas jernbaner, hvor alle de gamle farver blev udskiftet med nye og mere iøjenfaldende, stær~ kere og lysere farver. Også en mængde større og kraftigere el og diesellokomotiver blev udviklet, og man,kunne efterhånden kun opleve damplokomotiver på museumsbaner eller i særlige udflugts tog. Omkring 1990 skete der igen skelsættende ting rundt omkring på Europas jernbanenet, idet der nu blev indført særlige højhastig hedstog i Frankrig, Tyskland og Italien. Jernbaneforvaltningerne udviklede nye tog, både lokomotiver og vogne, og materiellet dukkede atter op rundt omkring i nye farver. Vi kan altså sige at Epoke 5 dækker tiden idag, og hvor materiellet, der befarer skinnerne, er det, som vi idag kan se rundt omkring os i det daglige på Europas jernbane net. Skal vi så omsætte disse 5 epoker på Danmarks jernbaner, må re sultatet blive nogenlunde således: Epoke l: Kun dampdrift. Typiske lokomotiver, først de små sjællandske og jysk-fynske, senere typisk litra A, G, K, D og endelig P som den største type. Personvognene var kupevogne, først 2-akslede, senere 4-akslede bogievogne, senere CU og CX-vogne frem til pladebeklædte CM-vogne med tagrytter. Godsvognene var ganske små og korte, sene re frem til typisk PA, PC, PF, QA, QB, QG, IGK m fl. Det skal her bemærkes, at vognene før i tiden havde andre litra. De nævnte er de litra, som vognene fik ved den store litra- og nummerændring, som fandt sted i Epoke 2: Her kommer de første store damplokomotiver: R, H, S og E. En mæng de teaktræsbeklædte vogne, både post- og rejsegodsvogne, 2- og 4 akslede frem til "spids" CM. De første nittede stalpersonvogne AU og CA, senere helsvejsede AC, AV og GB. Medtager vi tiden un der 2 verdenskrig, udvikledes CL-vognen, og kan man næsten sige, de danske standardgodsvogne HD, la, lak og IAR, PB og TGS. Moto riseringen blev pabegyndt, allerførst ved privatbanerne, men DSB' fulgte ret hurtigt efter med de små 2-akslede benzinmotorvogne MA, ME og MF. Senere de lidt større MR og ML. Siden kom de diesel elektrisk drevne MP og MO. De allerførste diesellokomotiver MT, MV og MX (alle gamle litra) dukkede op i denne periode. Vi skal heller ikke glemme 3- og 4-vogns lyntogene (MS og MB). Ej heller den elektriske S-bane i den københavnske nærtrafik. Epoke 3: Nu følger de sidste damplokomotivtyper PR, T og N. Der kommer MK-FK, MO af ny type, de store moderne dirsellokomotiver MY og MX, senere MZ. Ogsa rangerlokomotiver kom frem med nye typer. () "J ---- 'Z ~li " i~," -:; '~I./_1 '" ~';-..,. ~I ~ f';:' 1'->,i :;,.-1 I> Foreløbig slitse af den l nye Hylleborg station. 2) o 'il.'-' :;:,, I;' ' p=\=~"~,',\' I" \ I- i, _ 'I " \.. I ~\'~\ ::--1 1.)1,x.j (\1 ~;. \\ ~,-::~\ \ '-;,>-\, I [. ~ Q "" J -J J> :t: 9

5 8 Klubben har øget sin park af rullende materiel meget kraftigt på det seneste. Fra P E Jensen er leveret et Scandia-skinnebustog, bestående af motorvogn, passagerpåhængsvogn og rejsegodsbivogn, OHJ Sm 15, Sp 225 og Sb 240, malet i mørkeblå og sølvfarve, netop som Odsherreds Jernbanes første skinnebustog så ud ved leveringen i Endvidere er leveret en ældre bogiepersonvogn, litra CM, pladebeklædt med tagrytter. Fra et tidligere medlem af en anden spor O-klub har vi overtaget en meget stor samling rullende materiel bestående af hele 4 damplokomotiver, 5 diesellokomotiver, 1 motorvogn, 9 bogiepersonvogne samt et antal godsvogne, altsammen i epoke 3-bemaling, så her er et gevaldigt "tilskud" til vores kommende "Old Timer"-kørerlan, som vi iøvrigt er ved at planlægge, og hvortil opstillingssporristen i vestre tårnværelse så småt er ved at blive opbygget. Men trods al vor ihærdighed er der dog stadig meget lang vej igen, inden vores anlæg atter er farbart i fuld omgang, vi er nok blevet "bombet" år tilbage ved denne ombygning af vores lokaler. Så der vil stadigvæk gå lang tid inden vi er i stand til at genoptage køreplanskørsel, men vi arbejder os roligt og langsomt frem mod målet, et anlæg som er bedre end det gamle. MASKE ET NYT P 917. Dette nummer af bladet er muligvis det sidste af vores klubblad, som udsendes i det hidtidigede udstyr og udseende, hvor formandens gamle rejseskrivemaskiner har været meget flittigt brugt til at nedfælde tekst på papiret lige siden Af de mange klubblade, som vi modtager fra andre model jernbaneklubber, kan vi se, at moderne udstyr som PC'ere og Printere forlængst har overtaget tekstskrivningen, så på dette område er vi altså langt bagefter. Men nu har den moderne teknik i form af nymodens udstyr også holdt sit indtog i Slagelse Modeljernbane Klub. "Den gamle redauetør" alias klubbens formand har dog ikke investeret i noget sådant, men nogle af vare unge medlemmer er meget optaget af det nye, har anskaffet sig udstyret og dyrker det med stor interesse, og de har nu lagt op til, at de for fremtiden kunne overtage lay-out-arbejdet med klubbladet, ogsa med mulighed for at bringe flere billeder i bladet, hvad der nok hidtil har været et noget forsømt område. Vi vil nu ga i tænkeboks, danne en redaktionskommite og prøve at finde bladets nye facon. først MT, senere MH samt traktorer af Arde1ttypen. Nye lyntog af vesttysk TEE-type indkøbes, og et større antal moderne stan dardpersonvogne af 24,5 m anskaffes. Hertil koit@er et meget stort antal godsvogne af UIC-typer, GS, E, HIS, TDGS m fl. I den ne epoke indføres den internationale cifferlitrering, og langt de fleste af de ældre godsvognstyper forsvinder. Epoke 4: Her indføres de nye røde, hvide og sorte farver på materiellet i stedet for den hidtil anvendte vinrøde og grønne (rangerlok). Ogsa godsvognene far en lysere brun farve, og tjenestevogne skifter fra gra til gul. Der kom nye MZ- og ME-lok, og MO'erne bliver erstattet af de små MR-tog. Nye moderne godsvogne af større længde, Hbis og Rs, anskaffes i stort antal, og de sidste ældre p,erson- og godsvogne glider ud. Der anskaffes nye, moder ne lokomotivtrukne lyntog, og pa det allersidste blev de tyske oprindelige røde lyntog malet i sølvfarve. El-drift blev ind ført med anskaffelse af EA-lokomotiverne. Epoke 5: Nu er vi fremme ved den tidsperiode med det materiel, som vi ser på det danske jernbanenet idag. Vi har fået IC 3-togene til fjerntrafikken i 1andsde1sforoindelserne. El-driften er udbyg get til også at omfatte den sjællandske vestbane. Anskaffelse af elektriske lokomotiver og indsættelse af IC 3 har bevirket, at man ikke mere har brug for så mange diesellokomotiver. Således er MX gledet ud, dels ophugget, men mange afhændet til privat banerne, enkelte solgt til svenske baner. Også en del af litra MY er nu forsvundet. Også behovet for personvogne er aftaget ved brug af togsæt, således at mange nyere vogne også er forsvundet. Et mindre behov for godsvogne grundet den stigende transport med lastbiler har bevirket en kraftig reduktion af godsvogns parken. Større og mere rummelige typer blev dog anskaffet. På det allersidste er de nye elektriske regionaltog kommet i regelmæssig drift. Naturligvis kan man ikke generelt adskille jernbanens historie i de 5 epoker. Mange ting vil ligesom glide over i hinanden. Og udviklingen indenfor lokomotiver, person- og godsvogne er jo ogsa noget forskellig og følges ikke helt ad i de nævnte tids perioder. Hele historien kan jo heller afspejles så afgrænset, for der er sket og sker stadig mange ting indenfor jernbanens verden. Tænk også bare på udviklingen med etablering og senere nedlæggelse af strækninger samt hele færgefarten, som jo uvæ gerligt er en stor ting indenfor dansk jernbane. Men vil man have et nogenlunde korrekt udseende modeljernbane anlæg, bør man undlade at blande materiel fra de forskellige epoker altfor meget sammen, men søge at holde stilen ren, og så forsøge at holde bygninger, tog og biler placeret på anlæg get, nogenlunde indenfor samme periode. 5

6 6 Og hvor står vi så selv? Vores eget klubanlæg er, som vi har praktiseret det indtil nu, holdt i epoke 4. Det er materiel hørende til denne tidsepoke, som anvendes ved vores køreplanskørsler, selvom vi har meget materiel hørende til epoke 3, endda rækkende lidt ned i epoke 2. Men som vi tidligere har omtalt her i bladet, vil vi nu lave en stor opstillingsrist, hvor vi kan placere vores epoke 2/3 materiel, som herefter forholdsvis let kan køres ind på anlægget. Her vil sa alt det røde epoke 4-materiel blive sat til side, og en køreplan efter epoke 2/3, nok overvejende epoke 3, vil blive etableret. Vi vil så kunne køre denne køreplan over en længere periode på vores køredage, måske 3-4 måneder, for det bliver et altfor stort arbejde at ombytte alt det rullende materiel efter hver eneste køredag. Vi vil måske også synes, at det er mere spændende at køre "gammeldaws". Disse epoker er da også valgt af mange af landets modeljernbaneklubber, idet man her har mulighed for at køre med både damp- og motordrift samtidig, og der var i denne tidsperiode mange flere forskellige vogntyper, både gamle og lidt nyere. Her kunne alle vores damplokomotiver og ældre motorvogne komme ud af remiserne og blive rørt sammen med de mange modeller, som vi råder over af ældre vogne. Epoke 2 og 3 er nok lidt mere spændende end epoke 4, for slet ikke at tale om den nuværende epoke 5, hvor vi faktisk må sige, at det hele er blevet mindre spændende for os jernbaneentusiaster. Alt er blevet mere ensartet, og alt den megen kørsel med togsæt, som DSB har indført både i fjerntrafik og lokaltrafik giver ikke så forfærdelig megen afveksling i det vi ser på skilli~erne idag. Men selvfølgelig skal DSB da heller ikke tænke på os "tognarkomaner", men først og fremmest på sine passagerer og sin økonomi, og vi må da indrømme, at det for jernbanens passagerer altsammen bliver mere kundevenligt og komfortabelt. Og det skal vi trods alt ikke begræde. Vi skal glæde os over, at jernbanen stadig kan følge med og gør alt for stadig at være med i det store transportbehov, som det moderne samfund kræver idag. &1 FRA VORES "EGET HUS". II :: I tj~ III...!=... kan berettes, at genopbygningen af anlægget fortsætter med uformindsket kraft. Nyskov stations rangerterræn er færdigbygget. Alle spor er nu lagt ud, lyntogsremisen, godsekspeditionen er på plads sammen med værkstedsbygningen, hvortil der nu er etableret sporforbindelse, og den kan benyttes. På det gamle anlæg var adgangen til værkstedet blot udført som krlisse. Den meget lange bro, som fører over terrænet og indgår i strækningen mellem Slaglille og Jystrup stationen er igen på plads. Sporet på broen er ændret en lille smule for at få retning imod den nye murgennemføring. Pa nuværende tidspunkt mangler en lille smule landskabsopbygning omkring bygningerne og broen. Personaleopholdsbygningen er heller ikke på plads endnu. Brokulissen på endevæggen, model af Ringgadebroen over jernbaneterrænet i Århus, er også færdigrestaureret på denne vægside. På grund af den plads, som den nye isolering oftager under skråtaget, har det været nødvendigt at afkorte broen en lille smule. Opbygningen af det store bord til den kommende nye Hylleborg station med tilhørende færgestation er også gjort færdigt, og sporlægningen til stationen er pabegyndt, først med de gennemgående hovedspor. Senere følger sporene pa det ret store rangerterræn. Også færgelejet er fundet frem fra gemmerne, og det vil blive genmonteret, men nu noget nærmere murgennembrydningen end det før var tilfældet. Det bevirker, at stationen vil komme til at synes længere end det før var tilfældet. Stationens hovedbygning har også været fremme. Denne, som er en model af Langå station vil fa en noget anden beliggenhed end den havde på det gamle anlæg. Nu skal den ikke længere ligge i en kurve, men vil blive helt ret, ganske som i virkeligheden, og den vil stadig ligge som en ø-station med perronspor på begge sider. Også elafdelingen har meget travlt med de ret så store projekter, som omfatter sikringsanlæg til stationerne. På nuværende tidspunkt arbejdes på Nyskov stations anlæg. Alle de justerede sporskiftemotorer er igen monteret på plads under bordene, og ledningsføringen til disse samt til s~orbesættelser og signaler er pa det nærmeste genetableret og opsat i pæne bundter og kabelføringer. Ogsa arbejdet 1'a. skabene, som skal rumme selve styringsanlægget, er i fuld gang og montering. Det er et meget omfattende arbejde til så stor en station, der her skal udføres, men det skrider fremad. l 7