Sandpapiret. Nr. 4 - oktober årgang GRUSVEJENE ASFALTVEJENE.

Transkript

1 Sandpapiret Nr. 4 - oktober årgang GRUSVEJENE ASFALTVEJENE 1

2 Grundejerforeningen på Sandet Bestyrelsen Sandpapiret Formand: Martin Marløe Ulborgvej Måløv Tlf.: Kasserer & forretningsfører: Annelone Jensen Bakkehusene Hørsholm Tlf.: Sekretær/Ansv. Sandpapiret: Annet Kønig Tlf Mobil: Grusveje/Grøfter: Karsten Eli Kring Tlf Stier/Havn/Mose: Peder Agger Tlf Suppleant: Walter Brüsch Tlf Lille Ryvejs Vejlaug: Ulla Larsen Tlf.: Grundejerforeningens hjemmeside supplerer Sandpapiret med nyheder, artikler og nyttige informationer. Bladredaktionen: Annet Kønig, ansvarshavende redaktør Karsten Eli Kring Erland Kongsdal Pedersen Mail til bladet: Forsiden: Havediskussionsmøde hos Peder Agger. Fotograf Martin Marløe. Udgivelser Sandpapiret udkommer 4 gange årligt til de ca. 550 medlemmer af Grundejerforeningen og sendes herudover til specielle interessenter. Eftertryk og citering er tilladt med angivelse af kilde. Hvad vil du læse i Sandpapiret og på hjemmesiden? Kontakt redaktionen med ideer, forslag, artikler og kommentarer. Vi lytter naturligvis til alle, men kan ikke love at alt, vi modtager, bliver omsat til artikler og informationer i bladet og på hjemmesiden. Sandpapiret nr. 1 udkommer i marts 2017 Sidste frist for aflevering af artikler, annoncer og andet materiale er 1. februar. Tilmelding til nyheder via Ønsker du at få vigtige nyheder pr. mail og kunne se Sandpapirets udgivelser på hjemmesiden kræver det tilmelding på hjemmesiden - vælg Registrer og udfyld. Administrative henvendelser: Kontakt vedr. salg af ejendomme, adresseændringer og henvendelser fra ejendomsmæglere m.fl. bedes stilet til foreningens kasserer og forretningsfører Annelone Jensen. Annoncer: Annoncepriserne for 1 år (excl. moms): 1/1 side: kr ,- ½ side: kr ,- ¼ side: kr ,- Tillæg for bagsiden. Kontakt redaktøren af Sandpapiret. Medlemstakster 2016 Kontingent til grundejerforeningen: Kr. 300,- Bidrag til vedligeholdelse af grusveje: Kr. 900,- Bidrag til Lille Ryvejs Vejlaug : Kr. 600,- Gebyr ved ikke rettidige indbetalinger: Kr. 200,- plus morarenter, Nationalbankens udlånsrente + 7% p.a. regnet fra forfaldsdato Leder Sikken en sensommer på Sandet. Den var næsten varmere end selve sommeren. I dette blad er der gode råd til jer, som hver vinter lukker sommerhuset ned. Får man nu også lukket af for det hele? Læs den gode artikel om emnet. Det er ikke kun selve sommerhuset, som skal vinterklargøres. Husk også at gå en runde på grunden og efterse træerne, om der fare for, at træer er blevet mere sårbare og kan være i fare for at vælte i en storm. Problemet er ikke at de vælter, men mere hvor de lander. De kan lande i naboens hus eller lægge sig på tværs af vejen, og hermed spærre for trafikken. De kan så også spærre for udrykningskøretøjer og skraldebiler. I bladet kan I også læse om giftfri haver, som man kan melde sig til. Det burde de fleste gøre, så vi sikrer os, at fugle- og dyrelivet kan bestå her på Sandet. Der har været talt meget om grøftesagen, hvor kommunen har været afvisende. Læs om bestyrelsens arbejde i denne sag. Skal der gøres mere, er det op til jer grundejere. Nattergalen har sunget på sidste vers for i år. Fremover bliver det nok sværere at høre dens dejlige stemme, da bestanden er for nedadgående. Det kan I også læse om i dette blad. Nordsjællands Nationalpark er blevet vedtaget, og her på Sandet er vi blevet nærmeste naboer, da både Arresøen og Tisvilde Hegn er med i Nationalparken. Redaktionen modtager gerne indlæg fra jer derude. Flotte billeder fra Sandet kan vi også bruge. Billeder fra gamle dage som ikke har været offentliggjort endnu, vil også være interessante. Selvom vi kun er nået til oktober, ønskes alle en god vinter på Sandet og hjemme. Redaktør Erland Kongsdal Pedersen 2 3

3 Vinderød Farvehandel Helsingevej Frederiksværk Tlf.: Udlejning af: Containere til affald o.lign Affald fjernes med grab Grus og sten leveres Grøftesagen på Store Ryvej - HVAD NU? Nordsjællands billigste priser i tapeter, maling, lak og facademaling Foto: Martin Marløe Som bekendt blev oprensningen af grøfterne langs Store Ryvej væsentligt dyrere end oprindeligt oplyst af kommunen. Bestyrelsen har derfor rådført sig med en advokat, der i et brev til kommunen har påpeget en række væsentlige fejl og mangler i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Kommunen har afvist, at der skulle være begået ansvarspådragende fejl. Advokatens brev til kommunen og kommunens svar kan læses på vores hjemmeside www. sandet.dk Bestyrelsen overvejer nu i samråd med advokaten - eventuelle videre skridt, og vil derfor bede de af foreningens medlemmer, der er omfattet af kendelsen og som har modtaget en opkrævning fra kommunen om senest den 1. november at sende en mail til bestyrelsen på info@sandet.dk I mailen bedes det oplyst, om man ønsker at bestyrelsen går videre med sagen eller ej. Hvis man ønsker at bestyrelsen går videre, bedes man venligst oplyse policenummeret på den retshjælpsforsikring, der normalt er en del af fritidshusforsikringen. Husk også at angive sommerhusadressen. På baggrund af antallet og indholdet af de indkomne svar vil bestyrelsen i samråd med advokaten - træffe beslutning om hvad der videre skal ske i sagen, og underrette alle berørte medlemmer herom. Bestyrelsen 4 5

4 Turen til oldtidsvejen og Holløse Bredning den 4.juni Der var mødt 15 interesserede medlemmer af Sandet op til foreningens tur til naturen og kulturen i Holløse Bredning. Turlederen havde opsat tre mål for arrangementet: 1) at vi skulle opleve det smukke landskab nedenfor Tibirke Kirke med oldtidsvejen og søen. 2) at vi fik set resterne af skarvkolonien med unger og 3) at alle deltagerne med sikkerhed fik hørt nattergalens sang. Langs stien ned til fugleskjulet og oldtidsvejen så vi på planterne, bl.a. så vi gul iris, trævlekrone og engkabbeleje. Ved søen er endnu en snes s skarvreder tilbage. Medens resten af kolonien n er flyttet en lille kilometer mod syd til nogle høje træer, hvor de håber at kunne være mere i fred. Med støtte af den gode Thomas Vikstrøm og hans fugleteleskop lykkedes det os at se en del fugle: Foruden skarven og dens unger var det bl.a. rørspurv, skeand, strandskade, brushane, præstekrave og fiskehejre. Nogle hørte rørspurv og alle hørte nattergalen. Så alle tre mål blev indløst. Og vejret kunne ikke være bedre: En stille juniaften med klar himmel mel og solnedgang. Så det gav mod på at forsøge noget lignende en anden gang. 6 Peder Agger Den naturvenlige sommerhusgrund 34 naturvenlige grundejere mødtes, da der den 5. August var kaldt til diskussionsmøde på Ryhegnet. Vejret var til en afveksling nådigt. Så efter at der hos naboerne var hentet tilstrækkeligt med stole til de mange fremmødte, kunne vi sætte os i en stor kreds under en smuk åben aftenhimmel. Først gennemgik undertegnede de seks gode råd om naturvenlighed, som jeg havde beskrevet i Sandpapiret fra marts 15: om tilbageholdenhed i brugen af motorkraft og kemi, om betydningen af variation f.eks. i lys, skygge og fugtighed, om betydningen af døde stammer og grene, om varieret græsslåning og bekæmpelse af invasive arter, og om betydningen af at have kvas- og kompostbunken i et fredeligt hjørne af grunden. Også fugle- og insektkasser og drikkesteder blev nævnt. Derefter blev en række af årstidens vilde stauder præsenteret. De var samme dag plukket på Sandet: Hjortetrøst, Lodden dueurt, Fredløs, og Fingerbøl som ikke bare er kønne at se på, men også gode for sommerfuglene. Det gav også anledning til en god diskussion om invasive arter (Rynket Rose, Kæmpe Bjørneklo, Japansk Pileurt, Spirea og Hæg). Også Træfældning og træplantning og meget andet fik ord med på vejen, medens den smukke aften gik på hæld, og hyggen bredte sig hjulpet af besigtigelse af grunden, et glas hvidvin og udfyldning af det score-skema for naturvenlighed, som havde været aftrykt i Sandpapiret maj 16. Som vært og referent kan jeg kun udtrykke tilfredshed over aftenens forløb og især det store fremmøde. Naturvenlighed har den art, at jo flere der er med, des mere virker den. Tak for besøget og god vinter (som vel må være det man siger på denne tid af året). Peder Agger 7

5 Hvordan sikrer man sig mod frostsprængte vandrør og ødelagte installationer til vinter? Asserbo vandværk tømning af installationer - fra hjemmesiden Når sommerhuset lukkes for vinteren, skal vandet i rør, installationer og maskiner tømmes, så der ikke opstår frostsprængninger. Først skal man finde målerbrønden. Den ligger næsten altid ca. 1 meter fra skel ud mod vejen. Løft det sorte dæksel af brønden. Hvis du er heldig, er vandmålerne og hanerne ikke dækket af grundvand, men ofte skal du have hænder og arme ned i det kolde grundvand. I målerbrønden, se figur 1, findes vandmåleren og to stophaner: En skydeventil der vender mod vandværket og en kuglehane (ballofix) der vender mod sommerhuset. Over kuglehanen er der placeret en pumpeventil som skal bruges til at pumpe luft ind i systemet, når systemet skal tømmes for vand Sluk for strømmen til en evt. el-vandvarmer 2. Luk skydeventilen i målerbrønden og åben for én vandhane i sommerhuset for at kontrollerer, at der ikke løber vand ud. Hvis der løber vand fra hanen efter et par minutter strammes ventilen i målerbrønden. Kan man ikke lukke helt for vandet, skal vandværket kontaktes for reparation af skydeventilen. 3. Åbn alle vandhaner/blandingsbatterier i huset og tøm el-vandvarmeren for vand. 4. Tøm toiletcisternen for vand. 5. Vent til der ikke løber mere vand ud nogen steder. 6. Tag cykelpumpen, der passer til luftventilen, med ud til brønden, og af- monter beskyttelseshætten på pumpeventilen, monter luftpumpens slange på cykelventilen. Pump luft ind i rør systemet, indtil der ikke kommer mere vand ud af hanerne i huset. Afmonter luftslangen, monter beskyttelseshætten på luftventilen, og først nu lukkes for kuglehanen i brønden Læg dækslet på målerbrønden igen. Luk for alle aftapningshaner/-ventiler i huset, så vandet ikke løber, hvis der åbnes for ventilerne i brønden. Vandlåse under vaske, gulvafløb og toiletkumme bør også sikres mod frost, f.eks. ved tømning eller med frostvæske. Når der igen fyldes vand på rør systemet, skal man huske at rense de små filtre i vandhanernes perlatorer de kan godt stoppe til pga. jernudfældninger fra rørsystemet. HUSK, at man IKKE kan tømme vand af moderne termostat blandingsbatterier. De skal afmonteres og opbevares frostfrit. HUSK også at tømme vand af vaske- og opvaskemaskiners bundkar. Asserbo Vandværk og boringerne i hegnet er renoveret gennem de senere år, og vandværket udskifter hvert år dele af rørsystemet, så vi undgår vandspild. Der er også installeret nyt teknisk udstyr, og styring af værket foretages automatisk. Siden 2009 har vi haft et stadig tættere samarbejde med Baunehøj Vandværk, som vi har etableret en nødforsyningsforbindelse med. Administrationen af vandværket er overdraget til Baunehøj, og vi har etableret en fælles teknisk tjeneste med hjemsted på Baunehøj Vandværk, mens vandværksbygningen på Nyvej er solgt i Selvom vi samarbejder tæt med Bavnehøj Vandforsyning, beholder vi selvfølgelig vores fremragende vand som stammer fra sandmagasiner under skoven. For nogle år siden blev der udtaget vandprøver fra vores drikkevand og vores vand deltog i en testning af smag og kvalitet sammen med vand fra 20 andre vandværker. Vand fra Asserbo, Baunehøj og et vandværk fra Jylland blev bedømt som det drikkevand, der havde den bedste smag. For os som kender vandet er det selvfølgelig ikke en overraskelse, og vandværket plejer altid at prale med, at vores vand er det bedste i Danmark. Den gode smag skyldes, at vandet stammer fra et velbeskyttet sandmagasin i skoven, hvor sandet kun indeholder små men tilstrækkelige mængder kalk og et passende indhold af andre mineraler. Walter Brüsch 9

6 TRÆT AF HØJE SALÆRER? VI TAGER OS KÆRLIGT OG KOMPETENT AF DIT SOMMERHUSSALG MED DEN FULDE SALGSPAKKE FOR KUN KR. (INTROPRIS NORMALPRIS KR.) JEG HAR SELV SOMMERHUS PÅ SANDET OG KENDER OMRÅDET SÆRDELES GODT. JEG VED HVAD BÅDE NÆROMRÅDET OG OMEGNEN HAR AT BYDE PÅ KUNDEANBEFALING 9,3 UD AF 10 Kilde: Boligsiden Anne-Mette Skak Hansen Salg og vurdering Kontor: Mobil:

7 Giftfri haver på Sandet? På Sandet drikker vi fremragende skovvand Det er ikke forurenet med sprøjtegifte eller nitrat, men hvis skoven havde brugt sprøjtegifte i nyplantninger eller på stisystemerne i skoven, ville vores grundvand være truet af godkendte gifte og af gamle forbudte sprøjtegifte. Men heldigvis finder vi ikke sprøjtegift i vores drikkevand. På landsplan findes der i dagsprøjtegift i op til 60 % af de korte moniteringsboringer, og de mange fund i drikkevandsboringer stammer fra landbrug og privates brug. I Danmark har vi omkring små og ca. 100 store vandværker, der leverer drikkevand til os. Vi ved, at rester af sprøjtegift siver ned til grundvandet, især hvis man sprøjter på befæstede arealer som asfalt, stabilgrus og fliser, overdosering eller ved uheld. Derfor finder man desværre i dag mange små vandværker nær sommerhus- og byområder, hvor der er sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter i drikkevandet. Vi skal derfor ikke bruge sprøjtegiftene på Sandet. Nu er det er ikke kun grundvandet, vi skal passe på, men også de planter og dyr, som vi lever sammen med på Sandet. Når man anvender insekt- og plantegifte er de beregnet til at dræbe plante, ukrudt, insekter, mos osv., men giftene rammer også Sandets økosystem som fx sommerfugle og ukrudt indgår i. Sandet er et gammelt tilgroet engområde med mange dyr, og dyrene bor her hele året, mens de fleste sommerhusgæster netop er gæster, der kun bor her en lille del af året. Sandet skal derfor være et fristed for de dyr og planter der bor her hele året, og det er en god ide at køre giftsprøjten på genbrugsstationen og aflevere den ved disken med giftigt affald. Det gælder både hjemme i parcelhushaven og på sommerhusgrunden. Går De i salgseller udlejningstanker Liselejevej Liseleje Kom godt videre Liseleje & Tisvildeleje Hovedgaden Tisvildeleje Liselejevej Liseleje Fortsættes side Stålormen Gråtand mødte vi første på Sandet for mindst 10 år siden. Vi fodrede den med orme, og vi har siden mødt den hvert år, når den nyder varmen under en sort plade i solen. Foto wb

8 I Giftfri Have er der hjælp at hente I Giftfri Have, dk/ som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag, kan man få mange gode råd til en giftfri sommerhusgrund, og man kan gratis melde sig ind i giftfri-have.dk, og få tilsendt både folder og bog mm. Hvis du vælger, at din have skal være giftfri, vil insekter og fugle nyde godt af et fristed med træer, buske og urter. Mikroorganismer og et mylder af små dyr i jorden omsætter dødt plantemateriale og omdanner det til næring for planterne. Pindsvin æder snegle, egern hugger nødder, og stålorme, rådyr, harer, ræve og andre dyr kommer forbi. God have-kemi handler om at lade havens egen kemi arbejde for dig. Blade, der falder på jorden, vil kompostere og styrke jordens frugtbarhed. Skadedyr bliver ædt af nyttedyr. Kryb og kravl er en betingelse for at have stærke og modstandsdygtige planter og for at høre fuglesang og spætter. Når man stopper med at bruge gift genskabes balancen mellem nyttedyr og skadedyr og planterne oparbejder et immunsystem, der gør dem i stand til at klare sig mod sygdomme og skadedyr, og der skabes levesteder for kryb og kravl, som havens fugle og dyr lever af. På kan du se hvilke sprøjtegifte du skal undgå, men også at du gerne må bruge de samme stoffer som økologisk jordbrug fx. jernfosfat mod dræber snegle (jern(iii)orthophosphat), som vi har mange af på Sandet. Du kan stadig kalde haven giftfri, hvis du får foretaget professionel bekæmpelse af hvepse eller rotter i eller omkring bygninger, eller hvis du bruger en myrelokkedåse indendørs. Walter Brüsch Der er søde små pindsvineunger på Sandet, men de er sjældne. Foto fra

9 Nattergalen er ved at forlade Danmark Den danske sommernat bliver fattigere og fattigere på syngende nattergale. Bestanden er mere end halveret på 15 år, viser Dansk Ornitologisk Forenings årlige tællinger af Danmarks almindelige fugle. De såkaldte punkttællinger har i 40 år trukket trends og tendenser ud af den danske fuglefauna. Af Jan Skriver Nattergalene klukker i denne tid lystigt fra fugtige lave terræner specielt i den østlige del af landet. Men de skattede sangfugle synger set fra en bestandsmæssig betragtning i mol akkompagneret af alarmklokker. Bestanden af nattergale er mere end halveret siden 1980 erne, da arten havde sin største udbredelse i det danske landskab. Antallet af syngende nattergale i Danmark daler fra årti til årti, og Klimaatlasset A Climate Atlas of European Breeding Birds, der giver et bud på udviklingen i Europas fuglebestande, spår, at nattergalen helt vil forsvinde fra Danmark i løbet af indeværende århundrede. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) årlige tællinger af landets almindelige fugle, de såkaldte punkttællinger, underbygger spådommen om nattergalens nedtur og mulige forsvinden fra Danmark. - I 1980 erne blev den danske bestand af nattergale skønnet til at tælle måske flere end par. Midt i 1990 erne lød et kvalificeret bud på ynglepar, mens der omkring år 2000 formentlig var under par nattergale i landet. Den nedadgående tendens fortsætter for sangfuglen, som i 2015 nåede et lavpunkt med cirka par, altså mere end en halvering på 15 år. Det kan vi dokumentere i kraft af vores årlige tællinger, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Han samler trådene i DOF s punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna. Resultaterne kan læses i den aktuelle rapport Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Her kan man se, at kurven, der angiver registrerede nattergale, peger kraftigt nedad. Foto: Klaus Dichmann En forpost mod nordvest - Danmark udgør nattergalens nordvestlige grænseland i artens udbredelsesområde. Vi er derfor et udkantsområde, hvor svingninger i bestanden slår mest igennem. Når så landskabet ændrer sig til ugunst for nattergalen, så bliver der færre og færre fugle i koret, siger Thomas Vikstrøm. Det var særligt fra 1970 erne, at nattergalen tog det store spring fremad mod nord og vest i Europa fra sin hovedudbredelsesområde øst for Danmark. Der blev bogstaveligt talt redt op til nattergalen i større dele af det danske landskab, da ådale, søbredder og fugtige områder i stigende grad groede til i krat. Tilgroningen skete blandt andet, fordi kreaturgræsningen blev opgivet mange steder. Desuden førte øget tilførsel af næringsstoffer til en vækst i de fugtige lavbundede krat, som nattergalen er knyttet til. I løbet af få årtier bredte nattergalen sig fra den østlige del af Danmark til store dele af hovedlandet, om end Vestjylland aldrig helt blev koloniseret af arten. Nattergalen har det allerbedst i åbent land med masser af grænseflader så som levende hegn, krat i ådale og fugtige bevoksninger nær søer og vandløb. Den har aldrig været den højstammede skovs fugl. Men kratvæksten kan dog blive for meget for nattergalen. - En del af forklaringen på, at nattergalen i stigende grad er ved at forlade Danmark, skal formentlig søges i den kendsgerning, at mange enge og moser med spredte pilebuske er groet så meget til, at de har udviklet sig til sammenhængende, udstrakte krat af mere tørre pilebevoksninger. Her kan nattergalen ikke lide at være, siger Thomas Vikstrøm. Fortsættes næste side

10 Fakta om punkttællinger: Knap 350 erfarne ornitologer drager hver sommer og vinter af sted på stort set lige så mange ruter jævnt fordelt over hele landet, hvor de registrerer alle de fuglearter, de ser og hører. Gennem årene tegner rutinetællingerne kurver, der kan pege enten op ad eller ned ad eller måske vise stabile tilstande for rækken af almindelige fuglearter. DOF s punkttællinger er blandt de ældste projekter til fugleovervågning i Europa. Siden 1976 er 110 arter af almindelige ynglefugle hvert år blevet talt som led i projektet. 80 arter af vinterfugle har været i kikkerten under punkttællingerne. Formålet er at opnå viden om den langsigtede udvikling for Danmarks almindelige fuglearter. Resultaterne bruges blandt andet af forskere og myndigheder som værktøjer til at følge naturens tilstand. Overvågningen af de almindelige danske fugle indgår for eksempel i en samarbejdsaftale mellem DOF og Miljøministeriet. Yderligere oplysninger Thomas Vikstrøm, biolog Tlf Mobil Dansk Ornitologisk Forening (DOF) FAKTA OM NATTERGALEN: De fleste nattergale ankommer til Danmark omkring midten af maj fra vinterkvartererne i Østafrika. Kun cirka 40 danske sommeraftener og nætter genlyder af nattergalens sang. Sangfuglens klukkende stemme dør i reglen ud med de sidste gløder i bålene Sankt Hans-aften. Som hovedregel hører man kun ganske lidt til nattergalen efter 24. juni. Der kan dog komme sang fra nattergalens krat i slutningen af juli og i begyndelsen af august. Var det ikke for sangen ville de færreste mennesker bemærke nattergalen, der lever et meget skjult liv. Foto af nattergal: Klaus Dichmann. Medier kan bruge foto med kreditering Foto: Klaus Dichmann/DOF 18 19

11 Afs.: Grundejerforeningen på Sandet, c/o Annelone Jensen, Bakkehusene 74, 2970 Hørsholm ftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftftft Varmesmedenmeden i Asserbo - din lokale VVS-installatør en del af Duemose A/S Kvalitet, kompetence og dialog giver værdi for vores kunder. Velkommen til Duemose. Døgnservice Varmesmeden i Asserbo Duemose A/S EL-VVS-Tømrer & Kloakmester Telefon: info@duemose.dk