IDRÆTSDAGTILBUDDET TRIGE - SPØRRING

Transkript

1 IDRÆTSDET TRIGE - SPØRRING

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Trige-Spørring dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Randersvej. Trige-Spørring dagtilbud består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 2 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 102 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 154 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 44 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 5 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Trige-Spørring dagtilbud Trige Centervej 75 Tlf.: Dagtilbudsleder: Lea Olsen leol@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring er med tre institutioner og dagplejen rammen om ca børns hverdag. Vores mål er at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring og udvikling. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring består af tre institutioner: Idrætsbørnehaven Blæksprutten, Idrætsinstitutionen Troldebo, Idrætsinstitutionen Spørring Børnehus samt Idrætsdagplejen Trige-Spørring. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring er beliggende i Trige og Spørring, der er nordlige forstæder til Aarhus. I dagtilbuddet har vi familier fra alle boformer. Det er en farverig palet af landejendomme, landsby-miljø, parcelhuskvarterer og Trige-parken, som er et socialt boligbyggeri. Vi tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes overordnede værdier: Troværdighed, respekt og engagement, og vi arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn, hvilket vi forstår som: At alle mennesker hører sammen og har et ansvar over for hinanden. At dette ansvar er særligt stærkt over for de svage. At der skal værnes om de værdier, der ikke kan måles i penge. Derudover fokuserer vi blandt andet på sprogarbejde, anerkendende kommunikation og samarbejde, ligesom idræt, leg og bevægelse er ledestjerner for vores faglige ambitioner. Alle afdelinger i Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring, er idrætscertificerede, hvilket indebærer, at vi har ekstra fokus på idræt, leg og bevægelse. Der er forskellige planlagte fysiske aktiviteter, der er kendetegnede ved at være meget rummelige. Det vil sige, at børn med forskellige aldre, køn, færdigheder m.m. imødekommes inden for aktiviteterne. I vores afdelinger er der gode muligheder for at lege og bevæge sig, både indendørs og udendørs. At være et idrætsdagtilbud betyder en stadig udvikling af vores fysiske rammer, såvel indendørs som udendørs. Det er vigtigt, at de fysiske rammer giver plads og inspiration til bevægelse, ligesom de skal appellere til barnets sanser og nysgerrighed. Hos os er personalet uddannet til at kunne anvende pædagogisk idræt. Her er grundtanken: at børn skal udfordres fysisk at aktive børn bliver fortrolige med deres kroppe og får lyst til bevægelse at børn lærer gennem kroppen at børn har brug for gode voksne rollemodeller - for krop imiterer krop. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring er en del af Bakkegårdsskolens distrikt, og vi samarbejder med skole, institutioner, sundhedsplejen, PPR, sprogkonsulenter, Familiecenter Nord og SSP i et formaliseret samarbejde. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Sprog (dialogisk læsning), idrætscertificering, dialogisk ledelse, forældresamarbejde. 2. Idrætscertificering 3. Ledelse 4. Forældresamarbejdet, herunder kommunikation OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Vi er nu idrætscertificeret. På den baggrund og som følge af vores multikulturelle børnesammensætning vil sprog og krop og bevægelse være indsatsområder fremover - beskrevet under handleplanerne. Ledelsen er en homogen gruppe, der arbejder seriøst og konstruktivt for fællesskabets udvikling. Vi har haft størst fokus på forældresamarbejdet qua vores sidste forældretilfredshedsundersøgelse, der viste at forældrene manglede viden om deres barns hverdag. Desuden var de usikre på, hvilke forventninger de selv kunne have, og hvilke forventninger vi havde til dem. Vi har bl.a. ansat en kommunikationsmedarbejder, som siden sidst har haft fokus på børneintra ud fra et mål om at kunne bruge børneintra som informations - og kommunikationskanal, både i personalegruppen og til forældre. Alle afdelinger har skærpet opmærksomhed på dokumentation. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: Vi oplever følgende resultater: At forældrene føler sig mødt på en positiv facon. At der er større opbakning om arrangementer i afdelingerne. At forældrene i højere bruger deres mulighed for at få indflydelse på hverdagen - stemmer ved forældrerådsvalg og svarer på tilfredsundersøgelsen. At forældrene har kendskab til hinanden og bruger hinanden udenfor institutionens regi. At forældrene bidrager med deres ressourcer til fællesskabet. At forældrene henvender sig personalet, hvis de har ris, ros eller bekymringer. At der hersker en god stemning mellem personale og forældre; samt forældrene imellem. At forældrene føler sig trygge i deres barns institution og har et tilhørsforhold. At forældrene deltager i deres barns institutionsliv. Vi har en velfungerende bestyrelse og forældreråd i de enkelte afdelinger. Forældrene orienteres om dagtilbuddets aktiviteter gennem opslag, nyhedsbreve, den daglige kontakt, hjemmesider og intranet og gennem bestyrelsens og forældrerådets referater. At vi har en kommunikationsmedarbejder, hvis kompetencer både ledelse og personale kan trække på. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi lægger vægt på at skabe et gensidigt anerkendende og positivt samarbejde mellem personalet og forældrene. Det gode samarbejde er en forudsætning for, at børnene får de bedst mulige betingelser for en god, tryg, sjov og lærerig tid i dagtilbuddet. Vi ønsker, at dagtilbuddet skal være et åbent og rart sted med en god atmosfære hvor der er plads til forskelligheder. Udgangspunktet for samarbejdet hviler på, at forældrene er de vigtigste voksne for barnet og er hovedansvarlige for barnets liv, udvikling og opvækst. Vores samarbejde bygger på vores grundlæggende værdier, troværdighed, respekt og engagement. Vi lægger vægt på en anerkendende, effektiv og dynamisk kommunikation. Det er højt prioriteret, at der dagligt er en personlig kontakt med forældrene i en uformel, ligeværdig og god atmosfære, hvor forældrene mødes imødekommende og anerkendende. Desuden gør vi meget ud at af sikre tydelige forventninger til hinanden, så vi opdyrker tillid, et højt gensidigt informationsniveau, og så vi understøtter hinandens tilgange, initiativer og metoder. I den seneste periode er især inklusion og krop og bevægelse (idrætscertificering) blevet naturlige omdrejningspunkter for samarbejdet med forældrene. Som resultat ser vi, at... I det daglige arbejde og møde med forældrene er der en oplevelse af gensidig respekt og tillid. Forældrene er gode til at tilkendegive en evt. utilfredshed eller bekymring, så eventuelle problemer kan blive løst, inden de bliver for store. Forældresamarbejdet foregår fordomsfrit og med hensyn til kulturforskelle, anden etnisk oprindelse og trossamfund og andre minoritetsgrupper. Den enkelte medarbejder deltager i forældresamarbejdet under hensyn til den enkeltes faglighed, rolle og kompetence. Medarbejderne er ansvarlige for, at forældresamtalerne foregår i trygge rammer uden forstyrrelser. Vi holder status- og udviklingssamtaler i alle afdelinger. Vi har en velfungerende bestyrelse og forældreråd i de enkelte afdelinger. Forældrene orienteres om dagtilbuddets aktiviteter gennem opslag, nyhedsbreve, den daglige kontakt, hjemmesider og intranet og gennem bestyrelsens og forældrerådets referater. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 80,5% 90,7% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 51,4% 67,7% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 87,6% 91,3% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 87,1% 95,1% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Læring og udvikling foregår i relationer og samspil mellem mennesker. Børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. Børn har forskellige måder at lære på. Derfor skal vi etablere forskellige læringsrum, så alle børn kan deltage med udbytte - på trods af forskellige forudsætninger og læringsstile hos det enkelte barn. I dagtilbuddet forstår vi læring som den proces, hvor en person tilegner sig viden og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage i dagligdagen. Når vores børn deltager, sker det hovedsagligt gennem legen. Men også i strukturerede situationer som spisning, morgensang, bleskift, planlagte aktiviteter m.m. Vores børn har ikke brug for decideret undervisning, men voksne der ved hvorfor de agerer og planlægger, som de gør. Det er her, fagligheden kommer ind. Børn lærer gennem egne erfaringer, vejledning og inspiration fra engagerede voksne. Børn lærer hele dagen og bearbejder erfaringerne gennem deres leg. Vi kan ikke bestemme, hvad børnene lærer i dagtilbuddet; men vi kan skabe gode læringsrum og muligheder for, at børnene kan lege og udvikle sig. Derfor vægter vi børnenes leg meget højt. Vi er meget opmærksomme på at støtte børnene i deres leg og ikke mindst på at give dem tid og rum til at fordybe sig i den leg, de nu er i gang med. Vi arbejder med alle 6 læreplanstemaer i det daglige pædagogiske arbejde. Særligt har vi haft fokus på krop og bevægelse, og sproglig opmærksomhed. Vi har arbejdet målrettet med tiltag inden for disse to områder. Overordnet set har vi i dagtilbuddet valgt at afstemme vores læringsmål i forhold til status-/ udviklingssamtalerne, der holdes med alle forældre, når barnet er ca. 2 år. Som resultat ser vi, at... - at børnene bliver i stand til at mestre deres sociale og personlige kompetencer i samspil med andre børn. - at børnene anvender ny viden som næring til leg. - at børnene løbende udvikler sig, dokumenteret ved test og udviklingsbeskrivelser. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At børnene oplever sig selv som værdifulde individer i et fællesskab Vi skaber rammerne for, at barnet kan udfordre sin personlighed. Det kræver, at han/hun i forvejen har gode relationer med andre børn og voksne. Børnene er omgivet af nærværende og positive voksne, der anerkender deres indsats som en medvirkende faktor for at styrke børnenes selvværd. 2. At barnet styrkes i psykisk robusthed Vi ser, følger og benævner barnets initiativer. Vi sætter ord på følelser og benævner hinanden som venner og guider positivt i konfliktsituationer. 3. At barnet hjælpes til selvstændighed Personalet opmuntrer og udfordrer børnenes nysgerrighed og opfordrer børnene til at udfordre sig selv. Personalet indgår i samspillet med børnene med sigte på at forstørre og berige børnenes initiativer. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 62,9% 78,6% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 76,9% 87,0% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At børnene får et stort ordforråd og begrebsforståelse. Alle børn over 2 år deltager i dialogisk læsning, og vi leger med sproget og udforsker sprogets muligheder f.eks. gennem leg med vrøvlevers, rim og remser samt sang. Vi sætter ord på det, vi gør og ser, taler om oplevelser, træner dialogen, lytter til hinanden og lærer barnet, at der er passende/upassende sproglige udtryk. 2. At sikre en klar og forståelig kommunikation med andre. Vi sætter ord på i alle sammenhænge, idet sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog kan børn dels udtrykke egne følelser og tanker, dels blive i stand til at forstå andres. 3. At barnet begynder at fortælle og tegne samt bruge sit kropssprog. De voksne er nærværende og opfordrer til dialog. Vi organiserer os i mindre enheder, hvor børnene lettere kan komme i dialog. Børnene har adgang til papir, som benyttes til legeskrivning og tegning. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 1 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 96.2% 92.8% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 50% 50% 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 58.3% 41.7% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At børnene får indblik i dansk kultur; men samtidig udvikler deres flerkulturelle forståels Børnene får indblik og erfaringer med de danske traditioner samt viden og erfaring med andre kulturers traditioner. Vi inddrager forældrene i planlægning og udførelse af arrangementer. 2. At børnene får mulighed for at afprøve sig selv i forhold til kulturelle udtryksformer I vores pædagogiske aktiviteter udvikles kulturelle udtryksformer ved, at barnet alene og i samspil med andre børn og voksne får stimuleret og reflekteret sine sanser, sin fantasi og sin kreativitet. 3. At børnene udvikler deres kreative sider Vi sørger for, at børnene har adgang til forskellige materialer til kreativ udfoldelse. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 77,2% 87,6% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At barnet oplever glæde ved at være i naturen samt kendskab til de skiftende årstider De voksne planlægger aktiviteter, der stimulerer forskellige sanser. Børnene kommer kontinuerligt ud og oplever og lærer at færdes i natur og skov. Børnene er ude hver dag, og de oplever vind og vejr samt årstidens skiften. 2. At barnet får erfaringer med natur og naturfænomener og udvikler respekt for natur og m Vi har dagligt fokus på miljø, fx spare på vand og el samt affald i naturen. 3. At barnet via sine sanser og fysisk udfoldelse oplever og lærer om naturen Vi mener, at en naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Dette foregår i alle udendørs aktiviteter. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på I vores daglige pædagogiske arbejde har vi fokus på at skabe rammer og aktiviteter, der udvikler trivsel, sundhed og selvværd for alle børn. Vi mener, at 0-6 års børn, som en naturlig del af deres udvikling, kobler bevægelse på ny læring. Gennem leg får barnet et sæt af færdigheder og erfaringer, som anvendes alene og i relation til andre. Vores opgave er at skabe en sammenhæng og forståelse mellem bevægelse, kost og livsstil. Vi har fokus på børnenes kost og ernæring og har formuleret fælles kost- og sukkerpolitikker. I kraft af vores idrætscertificering har vi naturligvis vedvarende fokus på idræt, leg og bevægelse. Som resultat ser vi, at... at børnene udviser lyst, mod og vilje til at udforske livet at børnene formår at skabe, udvikle og vedligeholde venskaber at børnene udviser tryghed - har det godt med egne og andres følelser og handlinger at børnene viser glæde ved deres fysiske formåen som giver dem nye muligheder. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At barnet får kendskab til egen krop og kroppens formåen. Vi sætter ord på og benævner kroppens dele. Vi arbejder målrettet med øvelser og lege, både ude og inde, der kan være med til at styrke børnenes kropsbevidsthed. 2. At barnet forstår sammenhængen i sund kost, sund livsstil og kroppens reaktioner. Alle børn bliver udfordret på de 3 primære sanser gennem vores planlagte aktiviteter. Vi indretter ude- og inderum, så børnene får mulighed for at stimulere alle sanser. Vi er ekstra opmærksomme på de børn, der har motoriske udfordringer. Vi vejleder forældrene om, hvad de kan gøre hjemme og kan i begrænset omfang træne nogle af børnene motorisk i institutionen. 3. At barnet oplever glæden ved leg og bevægelse. De voksne går forrest og tilrettelægger fysisk udfoldelse og er gode rollemodeller. Vi tænker krop og bevægelse ind i alle pædagogiske aktiviteter. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 18,8% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 4,0% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 97,3% 93,8% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Vi vil sikre inkluderende læringsmiljøer som en forpligtende ramme for alle medarbejdere i arbejdet med børn og forældre. Medarbejdere skal via deres egen rummelige tilgang til børn og forældre medvirke til, at disse udviser gensidig respekt og kan rumme mangfoldighed både personligt, socialt og kulturelt. Særligt vigtigt er det, at børn udvikler evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed og indgå i både frivillige og forudbestemte fællesskaber. I forhold til arbejdet med rummelighed og inklusion er arbejdet med børn med specifikke behov særligt vigtigt. Som resultat ser vi, at... At alle børn og forældre mærker, der er plads til alle i dagtilbuddet. Tilrettelæggelsen af de pædagogiske opgaver tager afsæt i det enkelte barns specifikke og børnegruppens generelle behov. Det er synligt, at børnene ikke kun er rummet af fællesskabet, men er en aktiv del af gruppen. Derfor er det blevet vigtigt, at rummelighed ikke kan stå alene hos os, men skal ses i sammenhæng med inklusion. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At barnet lærer at samarbejde og deltage i demokratiske beslutningsprocesser At vi etablerer fællesskaber, hvor der er fokus på de sociale relationer og hvor børnene lærer at vente på tur, respektere andre og andres ret til at være forskellig etc. Det betyder, at vi arbejder struktureret og målretter aktiviteter, så nye legerelationer og venskaber kan opstå. 2. At barnet lærer at være en god kammerat, hvor det udviser empati for andre i fællessk Vi stopper uhensigtsmæssig adfærd ved at anvise nye handlemuligheder for barnet, og vi hjælper børnene med at aflæse andre børn, uanset hvilke følelser der er i spil. 3. At barnet lærer at løse konflikter i et samarbejde Sammen med de øvrige indsatser sætter vi ord på strategier, der kan anvendes, når noget er svært. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 81,1% 83,0% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 84,0% 91,1% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 64,2% 79,6% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 73,6% 78,0% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Efter en gennemgang af rapporten ses en markant fremgang på alle parametre i forældretilfredshedsundersøgelsen. På to områder, dagtilbuddets evne til at begrænse mobning og fremme børnenes trivsel scorer vi knap så stor fremgang. To af dagtilbuddets afdelinger har gennem en periode arbejdet med Mary fondens antimobnings materiale med stor succes. Dette ønskes spredt ud til alle afdelinger. Vi undrede os over, at børnenes trivsel scorer lidt lavere, når forældrene i øvrigt er meget tilfredse med dagtilbuddets indsats. Det kan skyldes, at man som forældre kan have svært ved at danne sig et præcist billede af barnets trivsel i institutionen. En løsning kan være at skærpe fokus på dokumentationen af det. Natur og miljøbevidsthed (lokalrapport, side 15 og baggrundsrapport, side 9): Vi ønsker et øget fokus på miljøbevidsthed, så børnene i højere lærer at spare på vand, varme og el. Et fornyet fokus, der også kan give anledning til at skærpe indsatsen over for børnenes håndhygiejne. Som det sidste ønsker bestyrelsen øget fokus på respekt for grænser børnene imellem, så de lærer at afkode andres kropssprog, og for forældrene f.eks. på et forældremøde, da det er længe siden, der sidst er afholdt et møde med dette tema. 24 KVALITETSRAPPORT