KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Børnehaven Mosegården (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehaven Mosegården (SDT) ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Oddervej. Børnehaven Mosegården (SDT) består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 0 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 29 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 10,3% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 0,0% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Børnehaven Mosegården (SDT) Rosenvangs Alle 212 Tlf.: Dagtilbudsleder: Inge Laursen ingla@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Præsentation af Børnehaven Mosegården. Hjemmeside: Børnehaven Mosegården er en selvejende institution, og arbejder derfor efter egen vedtægt og formål. Vedtægten er udarbejdet af bestyrelse i samarbejde med personale og forældre. Børnehaven Mosegården er oprettet som selvejende institution i 1953 og i forbindelse med 50 års jubilæet blev udgivet et festskrift, der forsøger at give et historisk indblik i den pædagogiske udvikling. For alle de børn, familier, personaler og andre, der gennem tiden har haft deres faste gang i Mosegården har det været et kendetegn, at bevæge sig mellem fastholdelse af gode traditioner uden at stivne i disse med et sådan plejer vi at gøre, og at være bevidste om at skabe udvikling og fornyelse - i takt med tidens ændrede krav og værdier. Vi er en lille børnehave, og vi ser det som en fornem opgave at fastholde og arbejde med de særlige muligheder for nærvær og sammenhold, som en lille institution giver. Vi er også særlige på en anden måde fordi vi er en selvejende institution, og vi vil gerne være særlige, men ikke sære og selv synes vi, at vi lykkes meget godt med at bevare vores selvstændighed og egenart, bl.a. gennem det samarbejde vi har med andre selvejende institutioner i Århus Kommune. Samtidig har vi et godt samarbejde med Århus Kommune, forvaltningen og de medarbejdere som er vores kontaktpersoner der. Vores værdier bygger på, at børnene er i centrum, at hvert enkelt barn har plads og rum til at være sig selv, at børn og voksne sammen respekterer og giver plads til hinanden, at de voksne tager ansvar for at skabe en tryg og udviklende hverdag, - men også at vi tør vise, at vi godt kan li hinanden, og at vi ikke glemmer, at have det sjovt sammen. Vores pædagogiske grundlag bygger på anerkendelse, mindre skæld ud, at forskellighed er en styrke, at barndom og børnenes leg i sig selv er værdifuldt, at børn kan balancere mellem egne ønsker og behov og samtidig kan rumme forskellighed og have indlevelse i, hvordan andre har det. Livsglæde og humor er vigtige elementer i samværet/pædagogikken.der er øget opmærksomhed på børns læring, og vi arbejder med de forskellige læreplanstemaer ud fra den opfattelse, at børn gerne vil opsøge nye udfordringer og ny læring. Børn er nysgerrige og undersøgende, og det er vigtigt, at de får mulighederne og inspirationen fra de voksne. Det gælder i måden vi indretter os rent fysisk i rummene, i de muligheder børnene har for at anvende materialer, udtrykke sig kropsligt og kulturelt, muligheder for at være sammen socialt med hinanden og med voksne, måden voksne engagerer sig og inspirerer, tager barnets perspektiv, er rollemodeller, men også, sammen med forældrene, tager ansvaret for, at børnene trives, udvikler sig og lærer. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Rummelighed med fokus på børnesamlinger 2. De seks læreplanstemaer med særlig fokus på natur og naturfænomener OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Rummelighed Vores hidtidige erfaringer med at afholde børnesamlinger har ført til, at vi lægger vægten på, at børnene får mulighed for at få mange erfaringer med at kunne lytte til hinanden og føre en dialog, hvor man ud fra samme emne kan finde mange vinkler og synspunkter. Det er vigtigt for os, at børnene finder glæde og lyst til at deltage i børnesamlingerne, og at det giver dem en oplevelse af, at de har indflydelse på indholdet. Vi oplever, at børnesamlinger kan understøtte børnenes venskaber, deres evne til at rumme forskelligheder, og deres måde at udtrykke egne følelser og holdninger. 2. De seks læreplanstemaer med særlig fokus på natur og naturfænomener Vi har afholdt en personalekursusdag i efteråret - som medførte en revideret udgave af vores læreplan for Natur og naturfænomener - arbejdet med at gennemgå de øvrige læreplanstemaer er sat i gang. Vi har iværksat et MiniRull projekt som bl.a. skal understøtte vores arbejde med Natur og naturfænomener, og vi glæder os til at tage det nye hus på legepladsen i brug i foråret RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Rummelighed med fokus på børnesamlinger De voksnes kompetencer for at gøre børnesamlingen til en integreret og levende del af vores pædagogiske praksis er øget. I børnesamlingen mødes børnene under en struktureret form, hvor de øver sig i at sidde stille, lytte til hinanden, give udtryk for egne meninger, følelser og oplevelser, snakke om og forstå hvordan andre kan have det. Ud fra billeder, historier, sange, snakker vi med børnene om situationer de ikke selv er direkte involverede i, men som de har mulighed for at overføre på egne oplevelser og følelser. Vi bruger også børnesamlingen til at fortælle om kommende begivenheder eller aftale, hvilke lege eller aktiviteter, børn og voksne gerne vil i gang med. Børnene har lyst til at holde børnesamlinger og oplever, at de har indflydelse på indholdet og forløbet af børnesamlingen, men det er de voksnes ansvar at planlægge og styre børnesamlingen som det pædagogiske redskab, det er. De seks læreplanstemaer med særlig fokus på natur og naturfænomener Børnenes lyst til at undersøge og eksperimentere indenfor den naturfaglige og naturvidenskabelige verden er styrket. 5 KVALITETSRAPPORT Børnenes bevidsthed om og refleksioner omkring naturens ressourcer og vedvarende energi er øget.

6 De voksne støtter børnene i at tænke i miljøbevidste baner det være sig gennem at anvende genbrugsmaterialer, aflevere og sortere skrald, kompostering af plantedele og køkkengrønt, slukke for lyset når man forlader et lokale, fornuftig brug af papir osv. FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Samarbejde med forældrene i hverdagen om det enkelte barn. Det er vigtigt at forældrene føler sig trygge ved at aflevere deres barn i Mosegården og føler sig godt orienteret om deres barns trivsel og udvikling. Forældrenes betydning og indflydelse i hverdagen og i bestyrelsesarbejdet. Et velfungerende samarbejde, hvor forældrene oplever, at der er nærvær, faglighed og engagement i personalegruppen Korte beslutningsveje, forældreengagement og reel indflydelse gennem arbejdet i en bestyrelse, hvis medlemmer for flertallets vedkommende har deres daglige gang i børnehaven. Som resultat ser vi, at... Forældreinddragelse er et nøglepunkt for Børnehaven Mosegården som selvejende institution, og vi kan ifølge seneste forældretilfredshedsundersøgelse - foretaget af Århus Kommune se, at langt overvejende af vores forældre er meget tilfredse eller tilfredse når de bedømmer vores samlede indsats.personalet påtager sig ansvaret for et godt forældresamarbejde og oplever, at forældrene deltager i samarbejdet i en åben, respektfuld og ærlig dialog. Forældrenes opbakning er stor og deres input, ideer og viden om deres eget barn og om Mosegårdens pædagogiske praksis er en uvurderlig ressource. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 88,0% 92,0% 89,5% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 71,0% 84,0% 87,5% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,4% 84,9%...deres barns trivsel ,5% 77,4%...pladsen til forskellighed ,7% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,9% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,5% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Et læringsmiljø er aldrig statisk, men i levende og konstant udvikling, og derfor er det nødvendigt hele tiden at kigge vores dagligdag og holdninger efter i sømmene og i tæt samarbejde med forældrene vurdere, om vi lever op til kravene om at sikre børnene et godt, sjovt og lærende børneliv. Læring sker i relationen mellem mennesker. Legen er børnenes vigtigste læringsrum. Børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempi. At tage børnenes perspektiv er et godt udgangspunkt for at respektere børnenes leg som noget i sig selv værdifuldt. I teori og praksis værner vi om forståelsen for børnenes leg som deres bedste lærings- og udviklingsrum og sikrer børnene de bedste muligheder for at udfolde deres lege. Den pædagogiske indsats herunder læring inddrager Howard Gardners teorier om, at mennesket har mangesidige evner (intelligenser) og forskellige læringsstile. Der findes ikke kun én, men mange måder at tilegne sig ny viden og kompetencer på. Som resultat ser vi, at... Børnene er glade og trygge i dagligdagen - og har dermed lyst til at indgå i fællesskaber med hinanden, gøre brug af deres naturlige nysgerrighed og lyst til at lære nyt - og dermed hele tiden udvikler sig og får læring om sig selv og omverdenen. Indretningen af institutionen med mange kroge og muligheder for at tilegne sig viden/læring/udvikling på forskellige måde - alene eller i større eller mindre grupper - gør det muligt for alle børn at udvikle deres forskellige potentialer. Der er en god vekselvirkning mellem de voksnes og børnenes egne initiativer i hverdagen, hvilket understøtter børnenes selvværd, kreativitet og forståelse for beslutningsprocesse. Humor som pædagogisk redskab, børnenes venskaber og forståelse for hinanden understøtter arbejdet med at styrke et inkluderende læringsmiljø. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At børnene udvikler selvværd og bliver åbne og selvstændige mennesker. Glade, aktive børn der leger, griner, tør prøve nyt, får nye ideer, eksperimenterer, har lyst til at tilegne sig ny viden, har venner og tillid til sig selv og omverdenen. Vores næste fokus vil være på, at børnene finder en balance mellem at føle sig som verdensmester og at udvikle robusthed, der gør dem i stand til at møde udfordringer/modgang/afvisninger. 2. At børnene udvikler sig ud fra deres forskellige læringsstile og potentialer I seneste forældretilfredshedsundersøgelse viser svarene, at forældrene i meget høj grad eller i høj grad oplever Mosegården som et sted hvor der er plads til forskellighed og lige muligheder for alle. Vi ser at børnene kan forholde sig til, at det er noget forskelligt vi kan, at ting kan gøres på flere måder - og kan glæde sig over egen og de andres kunnen. 3. At børnene får plads til at udtrykke sig og sætte deres personlige spor i hverdagen. Når de voksne er interesserede i, hvad børnene fortæller, hjælper dem med at gøre deres ideer og eksperimenter til virkelighed og giver dem plads til deres egne lege og aktiviteter, vokser børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at lære. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 92,0% 72,2% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 82,0% 88,0% 73,7% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At børnenes nysgerrighed og interesse for sproget, herunder skriftsproget, støttes. Højtlæsning og samtale omkring bøger foregår hver dag - børnene tager selv initiativ til at finde bøger frem -plakater og fotos giver anledning til mange spørgsmål og svar. Let adgang til papir, blyant og farver sætter børnene i gang med at tegne, legeskrive og senere skrive rigtige bogstaver. Børnene lader sig inspirere af de skrevne ord,de ser på plakater, navne på skuffer etc., og af magnetbogstaver, de kan bruge til at øve sig på at sætte bogstaver sammen. 2. At børnene udvikler sprogets kommunikative og kreative muligheder. Børnene samtaler med voksne og med hinanden hver dag - om oplevelser, ting der undrer, tanker, følelser etc. Der leges med ord, rim og remser, vitser, fortælles og skrives historier. Arbejdet med børnesamlinger viser, at børnene er blevet dygtige til at kunne udtrykke sig, at de er blevet bedre til at anvende sproget til at løse uoverensstemmelser og til at lytte til hvad hinanden siger, herunder både kunne udtrykke sig gennem kropssprog og aflæse andres kropslige udtryk. 3. At personalet anvender dagligdagens mange muligheder til at støtte sproglig udvikling Den bedste sproglige udvikling opnås,når vi voksne har stor opmærksomhed på det enkelte barns sproglige udvikling og på alle de muligheder, dagen bringer for at bruge sprogets mange facetter. Som en integreret del af vores hverdag tilrettelægger vi sprogstøttende forløb for børn med særligt behov for sprogstøtte - i samarbejde med forældre - og evt. talepædagog. 11 KVALITETSRAPPORT Sprogudvikling er nøje forbundet med barnets motoriske udvikling, hvilket underbygger betydningen af en alderssvarende motorisk udvikling og vores pædagogiske indsats omkring Krop og Bevægelse.

12

13 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 0 / Antal/andel obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 3 / Antal/andel sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 37.4% 60.8% Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 68% 27.1% 13 KVALITETSRAPPORT

15 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At børnenes egen kultur og kulturelle udtryksformer ses, høres, støttes og respekteres. Børns egen kultur adskiller sig fra voksnes og har værdi i sig selv børns leg/rolleleg er et eksempel på en særlig børnekultur, ligesom deres spontansange, tegninger, malerier, særlige måder at bevæge sig på og andre samværsformer skaber et særligt kulturelt rum - som voksne ikke altid forstår eller kan blive en del af. Vi ser, at børnene deler rigtig meget med os, når vi hører og ser deres udtryk og viser dem vores interesse og anerkendelse. Vi ser også, at vi voksne bliver døve og blinde, hvis vi ikke med mellemrum beslutter os for aktivt at se og høre børnenes mange udtryksformer. 2. At børnene udvikler en rummelig forståelse for kulturelle værdier og traditioner. Vi ser, at børnene kender til de danske traditioner som jul, påske, fastelavn, men også at nogle af de gamle oprindelige historier omkring dette går tabt, hvis ikke vi voksne holder dem i live. På samme måde er det nødvendigt, at vi voksne tilfører børnene viden om andre kulturers traditioner, herunder at forskellige måder at leve på i forskellige familier. Derfor opfordrer vi forældre til at lave legeaftaler mellem børnene som inkluderer mange/alle. En måde at forstå traditioner på er også at kunne skabe fornyelse - hvorfor vi inddrager børnene i, at man kan gøre dage eller vaner anderledes end de plejer at være. 3. At udvikle børnenes kreativitet Børn er skabere af og behersker mange forskellige kulturelle udtryksformer, og vi ser at dem være aktive og deltagere, når de har let adgang til at bruge mange forskellige slags materialer, redskaber og medier. De bliver inspireret af materialerne og de voksnes anerkendelse af det de laver og hinandens input til nye teknikker og muligheder. Tegne, male, lave sange etc i hverdagen, men også større projekter som at lave rollespil, teater eller film er med til at bevare og udvikle børnenes kreativitet. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : 14 KVALITETSRAPPORT Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 88,0% 78,9% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser

16

17 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. Give børnene forståelse for samspillet med naturen og støtte nysgerrigheden til at lære Vi ser, at barnet i naturens frie rum, der byder på mange uopdagede oplevelser, selv går i gang med at eksperimentere med mængder, størrelse, koldt/varmt, tyngdekraft, osv - og finder svar på spørgsmål som kan vand løbe opad- kan isflager bygges ovenpå hinanden - kan sten flyde? etc. Børnene kan lide at være ude i al slags vejr - både på legepladsen og i naturen og bevæger sig gerne i mange forskellige slags terræn. 2. Børnene er undersøgende og eksperimenterer indenfor den naturvidenskabelige verden Vi er i gang med at udvide vores muligheder for at arbejde med natur og det naturvidenskabelige fagområde. Vi har fået bevilget MiniRull penge til etablering af et udeværksted på legepladsen. I begrundelsen for bevillingen står Projektet fremstår gennemtænkt og ambitiøst med konkrete læringsmål til følge. Særligt skal projekets naturfaglige forankring fremhæves, og heraf projektets tydelige bidrag til 95 % målsætningen. Det vurderes at projektets grundide er gennemført og spændende. 3. Styrke børnenes bevidsthed og refleksioner omkring naturens ressourcer og energikilder Gennem deltagelse i skraldeindsamlingsprojekter m.m. har vi øget både børns og voksnes fokus på også i dagligdagen at være miljøbevidste, og vi ser, at børnene er aktive i at putte skrald i skraldespanden, spare på vand og varme, slukke lys og lignende. Samtidig øger det snakken omkring, hvilken betydning vand, varme og strøm har i hverdagen, hvor det kommer fra og hvordan det i gamle dage var at leve uden. 15 KVALITETSRAPPORT

18 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Sundhed og trivsel - et trygt miljø er en forudsætning for, at børnene er sunde og i god trivsel. Hos os er børn og voksne vedkommende for hinanden. Det enkelte barn skal føle sig trygt i den store gruppe. Samtidig skal det sikres en mindre gruppe at forholde sig til, så venskaber knyttes på tværs af alder og forskelligheder. Vi voksne er nærværende for børnene, har tid til at lytte til og snakke med dem, og har øje for deres forskellige temperamenter og ressourcer. Respekt for hinanden er grundlaget for at opbygge en hverdag med tolerance, tryghed - og også gerne humor og livsglæde. Sund kost, måltider, hygiejne og bevægelse er ligeledes vigtige for børnenes sundhed og trivsel og er indsatsområder, vi har stor opmærksomhed på. En nærende og sund kost er grundlaget for barnets aktiviteter et sultent barn har mindre energi, bliver træt og i dårligt humør. Børn spiser gerne flere og mindre måltider end voksne, for at opretholde energien til alle dagens mange aktiviteter. En anden vigtig faktor for sundhed og trivsel er en god hygiejne. Som resultat ser vi, at... Vi har arbejdet med Humor i pædagogikken som redskab til at opgradere livsglæde og trivsel og dermed medvirke til at børnene i Mosegården er sunde og aktive børn. Det er nu blevet en del af vores fælles pædagogik,og vi fastholder hinanden på at blive ved med at arbejde med os selv og hinanden i forhold til at anvende humor som pædagogisk redskab. Vi oplever, at det udløser energi og positivitet, når vi giver plads til at grine sammen i hverdagen, og når vi bryder hverdagen med at afholde anderledes og sjove dage en energi og glæde der spores blandt både børn, forældre og personale. 16 KVALITETSRAPPORT

19 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. Børnene bevarer deres lyst til at bevæge sig og har mulighed for at gøre det hver dag. Det er vigtigt, at de voksne er bevidste om sig selv som rollemodeller og er aktive sammen med børnene - inde som ude - i at bevæge sig på mange forskellige måder. Vi tager på mange ture til skoven, går hellere end tager bussen, danser, hopper, leger inden døre og tager hver dag legepladsens mange muligheder for bevægelse i brug. 2. Børnene kender deres krop, bruger sanserne og udvikler varig kropsglæde. Barnet oplever, sanser, erfarer og lærer gennem kroppen, og der er en sammenhæng mellem psykisk velvære og fysisk velvære. Vi voksne skal rette vores opmærksomhed mod at barnet er i udvikling og det, som er selvfølgeligt for os, skal barnet øve sig på og gentage mange gange, før det er blevet til læring. Derfor skal vi give børnene mange forskellige oplevelser med at at føle, mærke, lugte, se, høre omverdenen. 3. De voksne ser hvad barnet mestrer, hvilke udfordringer det har og støtter bedst muligt For at sikre at vi ikke kun har øje for hele gruppens mulighed for gode kropslige udfoldelse, men også har sikkerhed for det enkeltes barns udvikling, arbejder vi løbende med at have fokus på vores evalueringsmetode i forhold til det enkelte barn. 17 KVALITETSRAPPORT Vi har udarbejdet en konkret og detaljeret beskrivelse af hvilke motoriske og sansemotoriske færdigheder, børnene skal inspireres og støttes i at mestre på forskellige alders- og udviklingstrin, og vi samarbejder med forældrene om, på hvilke måder det enkelte barn skal udfordres/støttes.

20

21 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN. 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN. 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

22 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,5% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

23 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på I institutionens værdigrundlag er rummelighed et nøgleord. Vi mener, der er en dyb sammenhæng mellem evnen til at udvise respekt og anerkendelse for hinanden og rummelighed. Følelsen af selvværd og tillid til andre giver det overskud, som skal til for at kunne rumme forskellighed. At blive anerkendt som den man er, skaber grundlaget for at kunne rumme andre. Vi modtager børn med mange forskellige baggrunde og behov, og i samarbejde med forældrene sætter vi fokus på, hvordan institutionen kan rumme alle børn i et inkluderende læringsmiljø. Humor som pædagogisk redskab, børnenes venskaber og forståelse for hinanden understøtter arbejdet med at styrke et inkluderende læringsmiljø. Som resultat ser vi, at... Børnene oplever, at forskellighed er en del af fællesskabet, og de medindrages i et ansvar for at behandle hinanden godt. Vi er bevidste om de særlige muligheder vi har som lille institution for at skabe overskuelighed og tryghed - og dermed rummelighed - og vi ser gode resultater af at arbejde ud fra holdningen: For at skabe lige muligheder skal børn/mennesker behandles forskelligt. Dette bakkes op af forældreundersøgelsen der viser en 100 % enig opfattelse af at vi i nogen, høj eller meget høj grad skaber plads til forskellighed, fremmer lige muligheder for alle og at børnene indgår i fællesskaber med hinanden. 20 KVALITETSRAPPORT

24 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. Børnene oplever et fællesskab med glæde og humor,hvor der er tryghed og tillid til hinan Det er en vigtig faktor for at opbygge et fællesskab, at der hersker en venlig atmosfære og en god omgangstone. Humor bidrager til at skabe denne atmosfære - men voksne skal være bevidste om at humor aldrig må være på nogens bekostning - ligesom børnene skal være sikre på at blive set og hørt som de personligheder, de er. Når børnene føler sig som del af en gruppe og har venner får de større overskud til at se og respektere andres forskellige måder at være på - de er i god læring og udvikling. 2. At børnene er glade, trives, og indgår i nære relationer med andre børn og voksne. At lege gør barnet glad. Tid til samvær - tid til fordybelse - tid til at lege og mærke hvem man selv er og hvad de andre kan byde ind med - tid til at snakke sammen med de voksne og med kammeraterne er vigtige faktorer for, at de gode relationer kan udvikle sig. Når børnenes egen leg skal støttes er det vigtigt, børnene får forståelse for, at man kan have forskellige positioner i forskellige gruppesammenhænge sagt i børnesprog: at man nogle gange er den der bestemmer i legen, andre gange er den, der følger. 3. Børnene har øje for at hjælpe hinanden, ser hinandens grænser og respekterer dem. Børnene er gode til at hjælpe hinanden, evt. hente de voksnes hjælp til at hjælpe andre, der har brug for det, og grundlæggende har de respekt for hinandens grænser. Samværet indebærer dog også uoverensstemmelser, og vi har fokus på at hjælpe børnene til at løse en konflikt på en måde, så de opnår en fælles forståelse og enten fortsætter deres leg sammen eller accepterer, at de hver især finder på noget nyt. 21 KVALITETSRAPPORT

25 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,9% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 82,0% 84,0% 100,0% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,0% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

26 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 89,0% 83,0% 88,2% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

27 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 KVALITETSRAPPORT