OVERORDNET PLAN FOR TIDLIG OPSPORING

Transkript

1 OVERORDNET PLAN FOR TIDLIG OPSPORING Version marts 2017 Baggrund Den tidligere SR regering fremsatte i 2014 sundhedsstrategien Jo før jo bedre. I udmøntningsplanen for denne handler spor 1 om initiativer på kræftområdet i forhold til de praktiserende læger. Fokusområdet er at give de praktiserende læger bedre redskaber til udredning af patienter med uklare symptomer samt at bibringe de praktiserende læger den nyeste viden om tidlig opsporing af kræft og effektive udredningsforløb. Indsatserne skal desuden omfatte en bred uddannelsesindsats, som skal sigte mod at styrke både den faglige og organisatoriske viden i almen praksis samt styrke dialog og sparring mellem almen praksis og sygehusene. Indsatserne var oprindeligt planlagt til at skulle gennemføres i perioden Siden har Folketinget besluttet, at regionerne bliver tilført varige midler til at løfte opgaven. I betingelserne for udmøntningen af projektmidlerne var det anført, at der ved centrale forhandlinger skulle udarbejdes et rammepapir, der beskriver inden for hvilke områder, der er enighed om, at der skal igangsættes initiativer i de enkelte regioner. Herudover kan regionerne iværksætte initiativer, der ligger uden for rammepapirets områder. Rammepapiret foreskriver, at indsatserne skal ligge inden for kompetenceudvikling samt den organisatoriske udvikling. Der er herudover regionerne imellem enighed om at satse på specialistrådgivning. I Region Sjælland er der allerede gennemført en række indsatser på kræftområdet som konsekvens af bl.a. Kræftplan III. Kræftområder har været et indsatsområde i flere år i både primær og sekundær sektoren. I Kræftplan IV pointeres det, at de praktiserende læger spiller en helt central rolle i både kræftbehandlingen og den tidlige opsporing af kræft, og dette er blandt andet baggrunden for, at midlerne er gjort varige. I Kræftplan IV er der desuden anført, at det skal være nemt for de praktiserende læger at henvise patienter med uklare symptomer til hurtig udredning på regionernes diagnostiske centre eller til afklarende undersøgelser på sygehuset. Det anføres også, at den hurtige udredning vil gavne de patienter, der viser sig ikke at have kræft, da de hurtigere får afklaret, om de er raske eller har en anden sygdom. Dette er vigtigt, da symptomer, der kan være tegn på kræft er hyppige i almen praksis, mens en praksis i gennemsnit kun får 8-12 nye kræftpatienter pr. år. I juni 2016 blev Udkast til projektplan for tidlig opsporing af kræft i Region Sjælland forelagt Praksisplanudvalget og blev vedtaget med følgende bemærkninger: Der er tilslutning til den fremlagte projektplan, men at der løbende skal ske en prioritering af indsatserne, så de målrettes den regionale erfarings- og vidensopsamling. Der skal være fokus på, at ressourcerne anvendes optimalt i forhold til formål og effekt. 1

2 Covernotatet og den handleplan, der skal beskrive indsatsen indtil udgangen af 2019, skal rumme projektplanen, der er vedtaget i Praksisplanudvalget samt skal række fremad udover den projektperiode, der oprindeligt var planlagt. Handleplanens opbygning Handleplanen er bygget op over tre hovedindsatsområder, nemlig kompetenceudvikling i almen praksis, herunder også den faglige og organisatoriske udvikling samt forskning og en borgerrettet/patientrettet indsats. Der er i handleplanen fokus på ulighed i sundhed samt diagnoseforsinkelse ud fra et patient-, et læge- og et system perspektiv og med, hvad det indebærer. Handleplanen skal ses som den ramme, indsatserne skal holdes inden for. Den er flerårig, hvilket også betyder, at der hele tiden vil være en udvikling i de indsatser, der bliver iværksat, da samfundet og sundhedsvæsenet hele tiden ændrer sig. Samtidig er det nødvendigt, at nye projekter og indsatser hele tiden bygger oven på eksisterende viden, da ny viden uvægerligt vil genere nye spørgsmål og ønsket om yderligere viden. Herudover vil ny viden komme fra de øvrige regioner og fra national og international forskning. Der skal desuden være fokus på, at der kan være behov for ekstern bistand i forhold til idégenerering af nye initiativer, så vi sikrer, at de indsatser, der bliver iværksat, bygger på den nyeste viden inden for teori og praksis inden for f.eks. didaktik. For at kunne tilbyde en så bred gruppe af læger, praksispersonale og patienter som muligt et relevant tilbud er det vigtigt, at der udvikles en så bred vifte af tilbud som muligt, så det sikres, at forskellige grupper og menneskers læringsbehov tilgodeses mest muligt. Vigtigt er det desuden, at den nye viden bliver anvendt og implementeret således, at der hele tiden sker en udvikling og kompetenceudvikling i almen praksis. Det er samtidig nødvendigt at sikre, at udviklingen i almen praksis hænger sammen med den udvikling, der sker i det sekundære sundhedsvæsen i Region Sjælland. Inden for de forskellige tilbud til praksis, borgere og andre vil der ofte være en udviklingsfase og en driftsfase, hvor Primær Sundhed i driftsfasen vil kunne tilbyde f.eks. et kursus, en workshop eller et andet tilbud til den relevante målgruppe så længe, der vil være interesse for at tage imod det enkelte tilbud. Kompetenceudvikling samt udviklingsprojekter i forhold til den faglige og organisatoriske udvikling Kompetenceudvikling skal forstås bredt og omhandler både kompetenceudvikling blandt de praktiserende læger, praksispersonale og de støttefunktioner, som er tilknyttet almen praksis. Det kan f.eks. være kompetenceudvikling blandt andre ydere, der skal være opmærksomme på sygdomstegn og anmode deres klienter/patienter om at blive undersøgt hos egen læge, hvis de oplever disse sygdomstegn. Det handler også kompetenceudvikling hos de praktiserende læger gennem dialog 2

3 med sygehuspersonale under forskellige former. Endelig handler denne del også om kompetenceudvikling på det organisatoriske område. Nogle af indsatserne kan danne baggrund for ønsket om yderligere viden, der kan afdækkes via blandt andet forskningsprojekter. Dialogbaseret værktøj Primær Sundhed har i samarbejde med Region Hovedstaden og CUK for Kræftplan III midler om kræftrehabilitering udviklet konceptet dialogbaseret værktøj, der er beregnet til at blive anvendt i små grupper som f.eks. DGE grupper og større almen praksis. Det består af små film, der illustrerer forskellige praksisnære patientcases om specifikke emner. Filmene afbrydes af refleksionsspørgsmål, og det er gennem drøftelserne af refleksionsspørgsmålene læringen i gruppen sker. Forløbene skal faciliteres via en facilitator fra gruppen, og der er derfor udarbejdet instruktion til facilitator og en drejebog til forløbet. Samarbejdet mellem Primær Sundhed, Region Hovedstaden og CUK bliver evalueret af Institut for Kommunikation, RUC som også evaluerer implementeringen af konceptet. Det er planen, at der skal udarbejdes dialogbaseret værktøjer med tidlig opsporing som omdrejningspunkt efter samme koncept, eventuelt med små justeringer på baggrund af evalueringen. Alt materialet skal være tilgængeligt på sundhed.dk og vil derfor også være tilgængeligt for de øvrige regioner. Kompetenceudvikling af praksispersonale Praksispersonalet er oftest den første kontakt patienterne har med almen praksis ved f.eks. tidsbestilling, ligesom en del patienter med kroniske sygdomme hyppigere møder praksispersonalet end den praktiserende læge, da mange kontroller i nogle praksis er overgået til praksispersonalet. Det er derfor også vigtigt, at praksispersonalet får kendskab til, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, når de taler med patienterne i telefonen eller møder dem ved ambulante kontroller i forbindelse med deres kroniske sygdom Vinter 2016/2017 havde Primær Sundhed en praktikant tilknyttet, der gennemførte en interviewundersøgelse blandt sygeplejersker i fem praksis omkring efteruddannelse. Undersøgelse afdækkede, at sygeplejerskerne i praksis har krav på fire kursusdage pr. år. De efterlyser kurser, der er praksisnære, og hvor de får viden, der er anvendelig i deres daglige praksis. Der ønskes kurser, der fokuserer både på kommunikation og viden om sygdomme og symptomer. Der er desuden et ønske om, at kurser er fagspecifikke. Der er desuden et ønske om, at hvis et kursus strækker sig over flere dage, at der kun placeres én kursusdag pr. uge. Undersøgelsen viste desuden, at sygeplejerskerne har indtryk af, at sekretærerne kun sjældent eller aldrig kommer på kursus. Sygeplejerskerne anbefaler desuden, at sekretærerne kommer på kursus i patientkommunikation, suppleret med en mere grundlæggende undervisning i sygdomssymptomer. 3

4 Kompetenceudvikling blandt andre ydere end praktiserende læger Nogle af de øvrige regioner har fokus på kompetenceudvikling blandt nogle af de andre ydere, da de nogle gange har tæt kontakt til patienterne. Det kan f.eks. være fysioterapeuter eller kiropraktorer. I deres kontakt med patienterne kan de blive opmærksomme på sygdomssymptomer, som patienterne ikke selv har bemærket eller, som de endnu ikke har talt med deres egen læge om. Via kompetenceudvikling til disse grupper er der mulighed for, at de kan informere patienterne om, at de bør gå til læge og blive undersøgt, når de har forskellige symptomer, der kan være tegn på kræft eller anden sygdom. Det skal overvejes, om Region Sjælland også på et tidspunkt vil tilbyde kompetenceudvikling til disse ydere. Traditionelle dagskurser for praktiserende læger Det er en udfordring, at de praktiserende læger i disse år også skal deltage i systematisk efteruddannelse. Det betyder, at det skal overvejes, om der skal afholdes traditionelle dagskurser for de praktiserende læger, og hvis der skal, skal det overvejes, hvornår de skal afholdes, da det ikke er hensigtsmæssigt, at de karambolerer med kurserne i forbindelse med systematisk efteruddannelse. Fokus på kurserne skal afspejle de problemer, der kan være barrierer for at afdække, om symptomerne skyldes kræft eller anden alvorlig sygdom. Der bør derfor blandt andet være fokus på patientkommunikation, da undersøgelser har vist, at det især er borgere med lav socio-økonomisk status samt mænd, der henvender sig eller diagnosticeres for sent. Konferencer Konferencer er en mindre intensiv måde at skabe viden blandt de praktiserende læger og deres praksispersonale. Konferencer har den fordel, at man potentielt kan nå ud til en større målgruppe. Læringsperspektivet på konferencer må anses for at være begrænset. De kan imidlertid være med til at skabe opmærksomhed og nysgerrighed i forhold til de indsatser, der foregår i Region Sjælland, men også om nye forskningsresultater, målgrupper, ny udvikling på sygehusene m.m., hvilket kan være med til at skabe efterspørgsel efter nogle af de øvrige tilbud, som bliver givet til de praktiserende læger og deres praksispersonale. Det er vigtigt, at konferencerne planlægges på en sådan måde, at det bliver overkommeligt og spændende for de praktiserende læger og praksispersonalet at deltage. Easy Access Der er et stigende antal praksis, der forsøger sig med booking af tider samme dag eller åben adgang til praksis uden tidsbestilling. Det er stadig kun et mindre antal praksis, der praktiserer dette. Der foreligger enkelte danske og udenlandske undersøgelser, der undersøger konsekvenserne af disse måder at organisere praksis på, der giver let adgang for patienterne. Forskningsresultaterne koncentrerer sig mest om at undersøge konsekvenserne for læger og praksispersonale og kun lidt for, 4

5 hvad denne lette adgang til praksis betyder for patienterne. Forskningsresultaterne er enige om, at der er færre udeblivelser, hvis der er let adgang til praksis, hvilket betyder en mere stabil indtjening for praksis. De er dog også forskningsresultater, der antyder, at mulighederne især benyttes af socio-økonomisk velstillede patienter. Der er vidt forskellige holdninger og oplevelser af, hvad det betyder for de praktiserende lægers arbejdsmiljø, og om patienterne går hyppigere til læge med lidelser, der ikke kræver behandling, hvis der indføres let adgang til konsultation hos lægen. De undersøgelser, der har undersøgt betydningen for praksispersonalet påpeger, at indførelse af let adgang til praksis giver praksispersonalet større overskud til at løse forskellige opgaver i praksis og et mindre stressende arbejdsmiljø. De fleste undersøgelser er gennemført i en udenlandsk kontekst, og der mangler viden om patientperspektivet. Dette er baggrunden for, at der er planer om at gennemføre en kvalitative undersøgelse blandt praksis, der har åben adgang til praksis i forskellige former samt for praksis, hvor der er traditionel tidsbestilling. Der skal blandt andet være fokus på socio-økonomi i forhold til benyttelsen af de forskellige praksis adgang til konsultationer. Samtidig vil undersøgelsen også undersøge de praktiserende læger og praksispersonalets oplevelse af fordele og ulemper ved at indføre booking af tider samme dag eller åben konsultation. Diagnostisk Pakke I Region Sjælland er Diagnostisk Pakke organiseret således, at fase 1 og 2, der er de indledende faser, finder sted i almen praksis. Lægen henviser her patienten til fastlagte blodprøver og eventuelle relevante CT-scanninger. Svarene på undersøgelserne sendes til den praktiserende læge. Prøverne danner grundlag for at kunne give patienten en diagnose eller basis for en beslutning om, at patienten skal henvises til sygehuset med henblik på udredning på sygehusniveau. Kvalitet og Udvikling gennemfører en kvantitativ analyse af henvisningsmønstret for diagnostisk pakke og det efterfølgende patientflow. Gennem denne analyse vil det fremgå, om der er forskel på, hvortil patienterne henvises og på, hvor ofte de enkelte praksis benytter sig af diagnostisk pakke. De forskellie, der eventuelt vil være, siger imidlertid ikke noget om årsagen til disse forskelle. Derfor vil Primær Sundhed på baggrund af de kvantitative data gennemføre en kvalitativ undersøgelse af både anvendelsen af diagnostisk pakke, men også af benyttelse af henvisning til Enhed for Tværfaglig Udredning og Behandling (ETUB), der i deres beskrivelse af, hvem der er målgruppen for ETUB erne, har noget af det samme fokusområde som Diagnostisk Pakke. Ekspert møder Ekspert For at fremme dialogen og forståelsen for hinanden og de vilkår, som hver sektor har, tilbydes de praktiserende læger at få et studiebesøg á en dages varighed på en relevant klinisk sygehusafdeling. Det skal også undersøges, om der vil være interesse for læger på sygehusene om at komme en dag på studiebesøg i almen praksis. 5

6 Der skal derfor indgås aftaler med de relevante sygehusafdelinger om at få besøg af x antal praktiserende læger, der kan komme og følge den kliniske hverdag på den pågældende sygehusafdeling. Hvis sygehusafdelingerne er interesseret i at kunne tilbyde deres læger om et studiebesøg, skal der også indgås aftaler med x antal praktiserende læger om at få besøg af en sygehuslæge. Ved sådanne sygehusbesøg vil de praktiserende læger få et indblik i den kliniske hverdag på en sygehusafdeling i dag. Til gengæld vil sygehusafdelingen via mødet med de praktiserende læger få indblik i de praktiserende lægers hverdag via dialogen med disse under deres studiebesøg og/eller ved besøg i praksis. Sygehusene vil få en mindre økonomisk kompensation for deres deltagelse i forbindelse med studiebesøg, ligesom de vil blive kompenseret for sygehuslægers besøg i almen praksis. De praktiserende læger vil få honorar for deltagelse i studiebesøg på sygehuset samt en mindre økonomisk kompensation for at få besøg af en sygehuslæge. Forskning Forskning skal være en vedvarende og integreret del af indsatsen i forhold til tidlig opsporing. Forskningsindsatsen skal have tidlig opsporing og patientperspektivet som omdrejningspunkt. Det betyder, at forskningsvinklen kan være både lægefaglig, men også med mange andre perspektiver end den lægefaglige. Forskningsprojekterne vil være en del af Primær Sundheds Forskningsstøtteenhed, og det afhænger af det emne, der skal forskes i, hvilket universitet der skal samarbejdes med. Der er således indgået en kontrakt med Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet om vejledning og samarbejde om et antropologisk post. doc. forskningsprojekt, der skal omhandle lægens mavefornemmelse for den diagnostiske proces i dansk almen praksis, samspillet mellem patient og læge samt, hvordan de praktiserende læger anvender Sundhedsstyrelsens vejledning om kræftdiagnostik i deres kliniske arbejde. Kræftdiagnostik er det centrale element i alle forskningsspørgsmålene. Herudover satses der på, at der fortløbende skal være to ph.d. forskningsprojekter inden for tidlig opsporing. Det er Primær Sundhed, der sætter fokus på, hvilke forskningsområder der skal belyses via ph.d. erne. Forskningsprojekterne vil desuden have et løbende samarbejde med professor i almen medicin John Brodersen. Borgerrettet/patientrettet indsats Seks af de ti kommuner, der har den laveste middellevetid, ligger i Region Sjælland. Kommunerne er alle beliggende i kommunesocialgruppe 3, som den er defineret i Sundhedsprofil Der er derfor behov for at gennemføre en indsats, der har fokus på social ulighed i sundhed. 6

7 Der er stor forskel på de socioøkonomiske forskelle blandt de forskellige kommuner i Regionen. Inden for den enkelte kommune kan der også være store sociale forskelle, og det kan være hensigtsmæssigt også at se på disse uligheder i sundhed. Undersøgelser peger på, at patientforsinkelse udgør et problem, som ikke er lige udbredt blandt alle borgere, og derfor er der et behov for at gøre en særlig indsats i forhold til patientgrupper, hvor problemet er størst. Det gælder blandt andet borgere med lav socio-økonomisk status, unge, mænd, misbrugere og borgere med anden etnisk herkomst end dansk, hvis man skal mindske overdødeligheden af kræft i Region Sjælland. Undersøgelser har vist, at patientforsinkelse udgør en væsentlig faktor, hvis man skal diagnosticere kræft tidligere. Samtidig er det en udfordring, at en praktiserende læge i gennemsnit ser 8-12 nye kræfttilfælde om året. Der går ofte år mellem, at de enkelte læge ser nye tilfælde af de enkelte kræftsygdomme, mens symptomer, der kan være tegn på kræft, forekommer meget hyppigt. Den 1. juni 2016 blev der ansat en projektleder til at gennemføre indsatser, der som sit fokusområde har bekæmpelse af ulighed i sundhed samt have fokus på kommunikation mellem læge og patient. Det er indtil videre besluttet at gennemføre forumspil og oplæg, inkl. debat i boligsociale områder, hvor der er en boligsocial helhedsplan. Arrangementer arrangeres sammen med lokale, som f.eks. boligsociale medarbejdere, bydelsmødre, kommunale nøglepersoner og lignende. Konceptet er nu udviklet og skal rulles ud til mange andre områder i Regionen, hvor der allerede er indgået aftaler om af afholde lignende arrangementer. Der er ved at blive udviklet et koncept med forumspil og oplæg om sygdomssymptomer for personalet i socialpsykiatrien i Odsherred Kommune. Desuden bliver redskabet BoB (BoB står for borger og behandler) præsenteret for personalet. Hvis det bliver en succes, skal det forsøges at udbrede tilbuddet til de øvrige kommuner i Regionen. Der er indgået en aftale med AOF Sprogcenter Nordvest samt Holbæk Kommune om at udvikle undervisningsmateriale til de etniske elever på sprogcentret. Materialet er endnu ikke udviklet. Såfremt det bliver en succes, vil materialet kunne anvendes på de øvrige sprogcentre i Regionen og i hele landet. Der skal desuden udvikles en indsats rettet mod mænd, da forskningen har vist, at der er en overdødelighed af kræft hos mænd også efter at diagnosen er stillet. 7