Bilag 2. Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning?
|
|
- Patrick Graversen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2 Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning?
2 BØR LIGESTILLING MELLEM KØNNENE FREMMES GENNEM LOVGIVNING? Det er ikke første gang at ligestilling er diskuteret på et nordisk juristmøde. På det 1. og 2. nordiske juristmøde i 1872 og 1875 var ligestilling i ægteskabslovgivningen et af de første emner, som blev taget op til behandling. Temaet på dette juristmøde:»bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning«, er i overensstemmelse med den forandrede opfattelse i samfundet hvad angår rollefordeling af kønnene, ikke blot inden for familierettens felt men på alle samfundets områder. Det er derfor på tide at dette emne bliver taget op til diskussion af nordiske jurister. Selv om diskussionsemnet er af den slags at der ikke er store muligheder for en ensartet nordisk lovgivning, så vil en vidtgående diskussion om emnet dog blive gavnlig for de respektive lande, som enten allerede har lovfæstet regler om ligestilling, eller spekulerer på om de skal gøre det. Island var det første af de nordiske lande til at vedtage en generel ligestillingslov i Der syntes det at være et naturligt led i den udvikling som har fundet sted vedrørende ligestilling mellem kønnene i de sidste årtier.. I alle de nordiske lande er der nogen form for retsbeskyttelse af ligestilling mellem kønnene, selv om der ikke er planer, f.eks. i Danmark og Finland, at vedtage en generel ligestillingslov. 1. Internationalt og nordisk samarbejde. Selv om kvinder og mænd i dag har de samme formelle rettigheder i de nordiske lande, er der dog mange områder, hvor der er stor afstand mellem den formelle ligestilling og de faktiske forhold. Samfundet bygger fortsat på et bestemt rollemønster for kvinder og mænd. Dette rollemøn- 29
3 4 Gudrun Erlendsdóttir ster indarbejdes gennem opdragelse, miljø og undervising og er ganske afgørende for de store forskelle i kvinders og mænds stilling. Over hele verden finder der en urimelig forskelbehandling af kvinder og mænd sted. Denne forskelsbehandling strider mod grundlæggende nordiske retsprincipper. De nordiske lande var blandt de første lande til at give kvinderne politiske rettigheder på lige fod med mænd. Nordisk samarbejde resulterede, i årene efter den første verdenskrig, i lovgivning på familierettens felt, som var præget af ligeretsprincippet. Flere lovområder blev præget af princippet om ligeret for kønnene. Desværre blev dette arbejde ikke gennemført på andre lovområder, og spørgsmålet om at indføre en generel retsbeskyttelse af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, er af ret ny dato. Man er kommet til den opfattelse, at kvindens ligestilling og fulde integration i samfundet ikke blot er et kvindespørgsmål men et spørgsmål om gennemførelse af fundamentale menneskerettigheder. I de sidste år har den opinion vundet anerkendelse, at der må gøres en bevidst indsats fra samfundets side for at tilvejebringe en reel ligestilling. Flere internationale konventioner bygger på disse synspunkter. Jeg kan nævne FN-pagten, FN's Menneskerettighedserklæring fra 1948 og konventionen fra 1966, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1974, FN's Kvindekommissions udkast til konvention om afskaffelse af enhver form for diskrimination mod kvinder og FN's Verdensaktionsplanfra Flere internationale organisationer, f.eks. FN's ILO's og UNESCO's konventioner, forbyder kønsdiskrimination på de fleste felter i samfundet. ILO's konventioner om ligeløn og ligebehandling (nr. 100 og 111) har meget generelle bestemmelser. De opfordrer medlemslandene til at føre en sådan politik, at konventionernes målsætning kan gennemføres. Man er i de nordiske lande enige i, at fremtidige instrumenter bør i højere grad end hidtil indeholde konkrete bestemmelser, som pålægger landene at gennemføre nærmere definerede forslag. De nordiske lande har ratifiseret flere af de ovennævnte konventioner og traktater, som i større eller mindre grad forpligter myndighederne til at gøre noget, som modvirker forskelsbehandling af mænd og kvinder. Som følge af dette findes der nu i alle de nordiske lande organer, som har ansvar for at fremme ligestillingen.
4 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 5 I Norge blev der allerede i 1959 oprettet et Likelönnsråd, der i 1972 blev afløst af Likestillingsrådet og i 1977 blev der oprettet en speciel afdeling i Forbrugerministeriet, som har med sager angående familien og ligestilling at gøre. I 1972 blev der i Finland nedsat en Delegation för Jämlikhetsärinden og i Sverige en Delegation för Jämställdhet mellan Man och Kvinnor, der i 1976 blev afløst af en Jämställdhetskomité. I 1973 blev Ligelönsrådet nedsat i Island, der blev afløst af Ligeretsrådet i I 1975 oprettedes Ligestillingsrådet i Danmark. Der er nordisk samarbejde mellem disse organer gennem en kontaktgruppe for ligestillingsspørgsmål. Denne kontaktgruppe rekommanderede Nordisk Ministerråd, at iværksætte et projekt med henblik på at udrede forudsætningerne for en samordning af arbejdet med at skabe en tilfredsstillende retsbeskyttelse af ligestillingen mellem mænd og kvinder. Landsretsdommer Inger Margrete Pedersen skrev en udmærket rapport om emnet, som er blevet udgivet som Nordisk Betænkning 1976:31. II. Definition af ligestilling og forskelsbehandling m.m. Hverken FN's Menneskerettighedserklæring eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder en definition af ligestilling eller forskelsbehandling, og i virkeligheden så er der dybtliggende uenighed om, hvad ligestilling egentlig er. Når man taler om lovgivning mod kønsdiskrimination, så opstår spørgsmålet, hvad kønsdiskrimination egentlig er. Et almindeligt forbud mod kønsdiskrimination synes ordret at betyde, at en person ikke må behandles dårligere end en anden på grund af køn. Men hvis en person behandles bedre end en anden på grund af køn, medfører det oftest indirekte en dårligere behandling af en person af det modsatte køn. Dette indebærer derfor, at enhver særbehandling af mand eller af kvinde er i strid med ligestillingsprincippet. Der er almindelig enighed om, at særbehandling, som årsages direkte af den fysiske forskel mellem kønnene, er ikke i strid med ligestillingsprincippet. Baggrunden for kravet om ligestilling er, at alle samfundets medlemmer skal behandles ens. Den reelle forskel i kønnenes stilling er i strid med det retfærdighedskrav, at mænd og kvinder skal have samme udfoldelsesmuligheder i samfundet og på samme vilkår. En hovedopgave for ligestillingslovgivning er 29*
5 6 Gudrun Erlendsdóttir at bryde kønsopdelingen af arbejdsmarkedet og at afskaffe kvinders stilling som arbejdsreserve. Formel særbehandling taler man om, når det fremgår af selve reglens formulering, at der skal særbehandles efter køn (f.eks. den danske ægteskabslovs tidligere regel om forskellig ægteskabsalder for kvinder og mænd). Reel særbehandling taler man om, når en regel (eller mangel på regler) faktisk har forskellig virkning for kvinder og mænd (f.eks. valgbarhed til Althing, hvor der ingen formel særbehandling har været siden 1915, eller adgangen til forældremyndighed). For at kvinder skal stå på lige fod med mænd til at opnå fordelagtige positioner, må de have de samme kvalifikationer som mænd. Der findes nogle, der synes at det ikke er tilstrækkeligt, at kvinder og mænd, der er lige kvalificerede, ligestilles. De foretrækker en kvantitativ definition af reel ligestilling. De synes, at når først kvinder har nået halvdelen af alle topstillinger, kan man formulere nye kvalifikationskriterier, der er tilpasset begge køn. Når man taler om ligestillingslovgivning betyder det faktisk alle offentlig fastsatte regler, der fremmer ligestilling. Med programlovgivning mener man generelle erklæringer om kvinders og mænds ligestilling. Den findes f.eks. i Sovjetunionens forfatning. Der bruger man lovgivningen, soni et led i opdragelsen af befolkningen til at akceptere de principper som samfundet bygger på. Til fordel for sådanne programerklæringer kan anføres deres opinionsdannende virkning ved at det offentlige tilkendegiver sin tilslutning til ligestillingsprincippet. Med generel ligestillingslovgivning har man det formål for det første at ophæve al formel særbehandling (f.eks. skattelovens sambeskatningsregler). For det andet er der behov for en forbudslov, selv om alle negativt særbehandlede regler er ophævet. En generel forbudslov har en betydelig betydning for opinionsdannelsen i samfundet. Den forskelsbehandling som er i dag, har i en stor udstrækning sit udspring i holdninger til kønsrollerne. På længere sigt vil regler, som forbyder diskrimination, indvirke på holdningerne til kønsrollerne og derved indirekte angribe den dybere årsag til forskelsbehandling. I de senere år er mange kommet ind på den tanke, at det kan være nødvendigt, i hvert fald i en overgangsperiode, at behandle mænd og
6 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 7 kvinder forskelligt, hvis man skal gøre sig håb om at opnå reel ligestilling. Dette har resulteret i regler om positiv særbehandling. Med positiv særbehandling mener man handlinger, som stiller det ene køn bedre end det andet, med det formål at udligne de dybtliggende faktiske forskelle mellem kvinders og mænds vilkår. Et typisk eksempel på positiv særbehandling er kønskvotering. Ved kønskvotering fastsættes der kvoter for mænd eller for kvinder eller for begge køn. Som eksempel den svenske regel om regionalstøtte, hvorefter virksomheder, der modtager regionalstøtte skal beskæftige mindst 40 % af hvert køn i stillinger. (Kvoteringsregler kendes f.eks. i USA's arbejde for at nedbryde raceforskelle). Positiv særbehandling akcepteres i vidt omfang. I udkastet (art. 2) til FN's konvention om afskaffelse af diskrimination mod kvinder, tillades midlertidige foranstaltninger til fremme af ligestilling for kvinder. ILOerklæringen af 1975 om lige muligheder for og lige behandling af kvindelige arbejdstagere (art. 1, stk. 2) tillader positiv særbehandling i en overgangsperiode, som tager sigte på at opnå effektiv lighed mellem kønnene. I det norske forslag til ligestillingslov udtales der i forslagets generalklausul, at loven tager særlig sigte på at bedre kvindernes stilling, og i forslaget siges der også, at ulig behandling ikke regnes som forskelsbehandling, hvis den, i overensstemmelse med lovens formål, fremmer ligestilling mellem kønnene. Den islandske ligeretslov har ikke en bestemmelse om positiv særbehandling. Til fordel for positiv særbehandling kan navnlig anføres, at det er den hurtigste metode til at opnå ligestilling. Som nævnt før, så er det en hovedopgave for ligestillingslovgivning at bryde kønsopdelingen af arbejdsmarkedet og at afskaffe kvinders stilling som arbejdskraftsreserve. Dette kan blandt andet ske ved kønskvotering og positiv særbehandling. Imod en lov med positiv særbehandling kan der anføres mange ting. For min part vejer det størst, at enhver særbehandling, positiv særbehandling indbefattet, strider mod grundlæggende retsprincipper. Positiv særbehandling indebærer, at der i mange tilfælde bliver lighed mellem mænd som gruppe og kvinder som gruppe, men at det enkelte individ kan blive genstand for formel særbehandling. Jeg synes det er uheldigt, at man i selve loven tager sigte på forskelsbehandling af kønnene. Jeg synes også, at det bryder med princippet om ligestilling, at det køn, som er underrepræsenteret i et virke, automatisk skal gives fortrin. Kønskvoteringsregler er i sig selv kønsdiskriminerende og modvirker sit formål.
7 8 Gudrun Erlendsdóttir Jeg vil også gøre opmærksom på, at det vil være meget vanskeligt at afgrænse undtagelsen bestående i positiv særbehandling, der kan opstå fortolkningstvivl og det vil blive vanskeligt at anvende loven, idet der findes meget forskellige meninger om hvad positiv særbehandling er. Jeg synes derfor, at i det lange løb vil vi opnå et heldigere resultat uden en sådan bestemmelse i loven. Gennem aktive ligestillingsprojekter på alle samfundets områder, bør man kunne opnå ligere kønsfordeling i arbejdslivet og i uddannelsen, uden at fastsætte visse kvoter. En anden art af særbehandling er særlige beskyttelsesregler for kvinder. At give en kvinde særlige rettigheder i forbindelse med fødsel, f.eks. ret til orlov med fuld løn, er ikke i strid med ligestillingsprincippet. Ved udformning af særbeskyttelsesregler må man tage hensyn til, at arbejdet for fuld ligestilling i samfundet er en vedvarende process, som medfører ændringer i hele samfundstrukturen. Eventuel særbeskyttelse på grund af familieforpligtelser skal ikke bare gælde kvinder men også mænd. Særlovgivning for kvinder resulterer ofte i, at kvinderne udelukkes fra dele af arbejdsmarkedet. Specielle lovfæstede privelegier for kvinder kan føre til mere uligestilling end det er i dag. Selv om formålet med sådan lovgivning er at beskytte kvinden, så er resultatet blevet negativt for kvinden. Lovens formål må være, at intet individ, mand eller kvinde, tager skade af sit arbejdsmiljø. III. Hvilken metoder bør man anvende i arbejdet for ligestilling? Det er et faktum, at kvinder er lidt repræsenteret i politiske forsamlinger og i virksomheders og organisationers besluttende organer. Det er et faktum, at mænd opnår stadig højere erhvervsuddannelse end kvinder. Det er et faktum, at arbejdsmarkedet er præget af kønsopdeling, hvor kvinder arbejder på områder med lave lønninger. Det er også et faktum, at arbejdsfordelingen i hjemmet er i de fleste hjem sådan, at kvinden betragtes som den hovedansvarlige for opgaverne i hjemmet. Disse forskelle mellem mænd og kvinder er i de færreste tilfælde forårsaget af lovfæstede regler. Det er en vigtig opgave for myndighederne at prøve at ændre disse forhold. Selv om man får en generel ligestillingslovgivning, så er det bare et af flere forsøg, som må sættes i værk for at fjerne den forskelsbehandling, som finder sted mellem mænd og kvinder.
8 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 9 Ligestillingslovgivning fjerner den direkte diskrimination som sker, specielt på arbejdsmarkedet, og i samfundet i øvrigt. Men en lovgivning går videre. I det lange løb vil den have en gunstig virkning, når det gælder om at ændre holdningerne til det traditionelle kønsrollemønster. Men som jeg sagde før, så er det ikke muligt at løse alle problemer med en lov. Det er ikke muligt at opnå fuld ligestilling mellem kønnene uden en forstærket indsats på en række felter. Dette er et kolosalt arbejde, som ikke kan løses på kort tid. Det er et langtidsprojekt at ændre mangetusindårige gamle holdninger og opinioner hos et helt folk. Det kan kun gøres ved at alle arbejder mod det samme formål. Med alle mener jeg ikke kun lovgiveren og myndighederne, men også arbejdsmarkedets parter, foreninger og den enkelte person. Jeg vil specielt understrege, at parallelt med ligestillingslovgivning må arbejdet med de praktiske og materielle forudsætninger for ligestilling forstærkes. Man er klar over, at de grundlæggende holdninger i ligestillingssager har sin rod i familien og opdragelsen. Uddannelsen, specielt kvinders uddannelse og økonomisk uafhængighed, er også af afgørende betydning. Det er altså på disse felter, hvor der er det største behov for aktivt ligestillingsarbejde. Undervisning og opdragelse Når det drejer sig om at påvirke enkelte personers indstillinger over for andre, så er det yderst begrænset, hvad der kan opnås gennem lovgivning. Sådanne ændringer af holdninger må finde sted i de første leveår, hvor barnet modtager sine indtryk fra omverdenen, først fra sine forældre, og så fra kammerater, børnehave og skole. Man kan påvirke skolen gennem lovgivning, men forældre og kammerater må man prøve på at overbevise om, at disse ændringer er ønskelige. Opdragelse og undervisning har stor betydning for bevarelse eller ændring af forskellen på kvinders og mænds stilling. Det er derfor meget væsentligt at indføre undervisningsmateriale, der ikke befæster det traditionelle kønsrollemønster, og forbyde såkaldte kønsrolledoktrinerende materiale. I alle de nordiske lande er der arbejde i gang på disse linjer. I paragraf 7 i den islandske ligeretslov siges:»i skoler og andre uddannelsesinstitutioner skal der gives undervisning om ligeret mellem kønnene. Lærebøger og læremidler, som benyttes til undervisning, skal bygge
9 10 Gudrun Erlendsdóttir på det princip, at forskelsbehandling af kvinder og mænd ikke skal finde sted«. Det er meget vigtigt, at lærebøger og læremidler medvirker til at skabe ligestilling. Det er nødvendigt, at en balanceret fremstilling af kvinders og mænds opgaver i samfundet kommer frem i lærebøgerne. En forudsætning for reel ligestilling mellem kønnene er økonomisk uafhængighed. Skolen må pointere det som en selvfølge, at piger og drenge får lige god uddannelse. Den må prøve på at modvirke at uddannelsesvalg domineres af kønstraditioner. Ret til arbejde Kvinders lave uddannelse er en væsentlig faktor i deres lave løn. Det er derfor afgørende at der gøres en særlig indsats i form af økonomisk støtte til uddannelsessøgende og åbning af traditionelle mandlige uddannelser. Efteruddannelsen af kvinder må også forstærkes. Hvad angår offentlige hverv og politisk repræsentation, så er der ikke i de nordiske lande juridisk forskelsbehandling mellem kønnene. Det faktum at kvinder sædvanligvis er lidt repræsenteret i sådanne hverv, har fået os til at overveje, om man kan bruge lovgivning til at fremme ligestilling. Et initiativ i denne retning er den norske kongelige resolution af 14. dec med regler, der tilsigter at sikre en større kvinderepræsentation i offentlige råd, udvalg m.m. Det er foreskrevet at de myndigheder som indstiller medlemmer til sådanne råd skal indstille lige mange kvinder og mænd. Sammensætningen af det pågældende organ skal ske med henblik på en så lige repræsentation som mulig af kvinder og mænd. Der er andre, som er af den mening, at dette ikke er nok. De mener, at den eneste effektive løsning herpå er, at kvinder besætter halvdelen af alle politiske pladser (kvotering i valglovene). Ligestillingslov vil ikke løse de generelle lavtlønsproblemer. Dette er en opgave for arbejdsmarkedets parter i samarbejde med de offentlige myndigheder. I alle de nordiske lande er arbejdsmarkedet præget af en stærk, faglig organisering, således at løn og mange andre arbejdsvilkår først og fremmest fastlægges i kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Særlige lønsatser for kvinder er nu afskaffet i de kollektive overenskomster i alle de nordiske lande.
10 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 11 I Island er retten til ligeløn og ligebehandling fastslået ved lov i Danmark fik ligelønslov i 1976, og der er nu kommet en lov om ligebehandling. Den nordiske ILO-komité forberedte (uden aktiv deltagelse fra Islands side) de nordiske landes indsats på ILO's arbejdskonference i 1975, herunder særlig et forslag til resolution om at uddybe bestemmelserne i ligelønskonventionen (nr. 100/1951) og ligebehandlingskonventionen (nr. 111/1958). Der viste sig at være enighed om grundprincipper - mål og midler - blandt de nordiske lande, når det drejer sig om ligebehandling på arbejdsmarkedet. Fra svensk side har man understreget, at man ikke ønsker indgreb i arbejdsmarkedets aftalefrihed. Det er de nordiske landes opfattelse, at fremtidige instrumenter i højere grad end hidtil bør indeholde konkrete bestemmelser som pålægger landene at gennemføre nærmere definerede foranstaltninger. Det beror i afgørende grad på arbejdsmarkedets parter, hvor effektivt diskriminationen på arbejdsmarkedet kan forhindres. Som før sagt er der tradition for at arbejdsmarkedets parter selv afgør spørgsmål om løn og arbejdsvilkår. Det kan derfor diskuteres, om man bør løse ligestillingsproblemer på arbejdsmarkedet med lovgivning. Til støtte for det kan man pege på en del områder, som tidligere blev reguleret af arbejdsmarkedsparterne, men er nu inddraget under lovgivning, f.eks. ferielovgivning, sygedagpenge oil. Kønsdiskrimination i arbejdslivet er i visse situationer vældig svær at klarlægge. Det er ofte umuligt at fremlægge bevis for det skete. I paragraf 2 i den islandske ligeretslov står der:»kvinder og mænd skal gives lige muligheder til arbejde og lige muligheder til uddannelse. De skal oppebære lige lønninger for tilsvarende værdifuldt og sammenligneligt arbejde«. I paragraf 3 står der:»ved ansættelse, stillingsbetegnelse, opsigelse, arbejdsgodtgørelse i penge eller andre goder, samt almindelige arbejdsforhold og vilkår, må der ikke gøres forskel på kvinder og mænd«. I forbindels med disse paragraffer står der i paragraf 4:»En stilling, som opslås ledig, skal stå åben for såvel kvinder som mænd. Opslag af ledige stillinger må ikke give indtryk, at arbejdsgiveren forventer eller foretrækker det ene køn til stillingen«. Det er disse tre paragraffer, som har skabt det største arbejde for det islandske ligeretsråd. Her er vi nemlig kommet ind på et område, hvor arbejdsmarkedets parter har været dominerende faktorer. Og som jeg
11 12 Gudrun Erlendsdóttir sagde før, så er det ofte næsten umuligt at fremlægge bevis for diskrimination. Udganspunktet for ligestillingsarbejdet er at alle, uanset køn, skal have lige muligheder til arbejde. Endelig er det i den islandske lov forbudt at annoncere pladser ledige bare for det ene køn. Annoncering af ledige arbejdspladser i aviserne og radio er en faktor som påvirker den almene opinion. Annoncerne skaber ofte et billede af hvilke egenskaber der kræves til den ledige stilling. I den islandske ligeretslov findes der også forbud mod reklame, der i ord eller billeder virker nedsættende eller krænkende for det ene køn. Der er mange, som synes at en sådan bestemmelse ikke bør stå i en lov om ligestilling, men at den bør stå i markedsføringsloven, hvor den sagligt hører hjemme, og i det nye norske forslag til lov om ligestilling, findes der ikke en sådan bestemmelse. Oplysende virksomhed Oplysende virksomhed er blandt de opgaver, som ligestillingsorganerne i Norden skal løse. Der er behov for effektivt oplysningsarbejde på en række felter, f.eks. i undervisningen og massemedierne. Det er også specielt en vigtig opgave for arbejdsmarkedets parter at drive oplysningsarbejde med ligestillingsformål. Igennem oplysnings- og rådgivningsarbejde kan man stimulere kvinderne til videre uddannelse og derigennem bedre lønnet arbejde. Særlig er det nødvendigt med oplysningsvirksomhed og vejledning vedrørende valg af uddannelse og erhverv. Jeg synes derfor at dette oplysnings- og rådgivningsarbejde er et af ligestillingsorganernes vigtigste virksomheder. Forsörgelsesregler o.fl. På de fleste områder er den formelle forskel mellem mænd og kvinder ved at forsvinde. Undersøgelser i bl.a. Danmark og Island viser at der er udvikling i gang på næsten alle områder. Som jeg nævnte i begyndelsen af min indledning, så har der været en vis modstrid mellem lovene inden for, på den ene side familieretten, hvor ægtefæller betragtes som ligestillede med hensyn til pligter og rettigheder, og på den anden side en række andre love, hvor manden bliver betragtet som forsørgeren, f.eks. skattelove. I de nordiske ægteskabsloves forsörgelsesregler er der ikke nogen formel juridisk forskelsbehandling mellem ægtemand og hustru.
12 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 13 Forsørgerbegrebet har i de sidste år været under stor kritik. Mange synes at forsørgerbegrebet virker hæmmende på muligheden for kvinders arbejde og pålægger mændene en uretfærdig ansvarsbyrde, og at disse regler bevarer en samfundstilstand, hvor kvinder i vidt omfang ikke har erhvervsindtægter. Man siger, at når kvinder nu kræver ligestilling med mænd med hensyn til uddannelse og arbejde, så må deres beskyttelse gennem forsörgerreglerne ophæves, således at forsørgelsespligten knyttes udelukkende til børnene. I de nordiske lande findes der regler om underholdsbidrag mellem ægtefæller efter seperation og skilsmisse. I Island har det dog altid været en undtagelse, hvis underholdsbidrag blev afgjort efter skilsmisse. Principielt er det rigtigt helt at afskaffe sådanne underholdsbidrag. Reglerne herom bör dog foreløbig opretholdes, bl.a. med hensyn til, at der er et betydeligt antal gifte, hjemmegående kvinder, som er afskåret fra arbejdslivet på grund af manglende uddannelse, manglende børnehaver m.m. Inden man kan tale om afskaffelse af underholdspligten mellem ægtefæller må der ske sådanne ændringer i familien og i samfundet, at ægteskabet ikke rent faktisk virker mere hæmmende på kvinders indtjeningsevne end det gør på mænds. Der er en række områder, hvor der behøves et aktivt arbejde for ligestilling. Jeg nævner her skattelovgivningen. Der har vi et område, der direkte vedrører gifte kvinders og mænds ligestilling. Den sambeskatning af ægtefæller, der indtil fornylig var i alle de nordiske lande og endnu er i Island, stemmer ikke med de grundsætninger om ligestilling og selvstændighed, som for længst er indført i familielovgivningen. Grundlovens frirettigheder I alle de nordiske landes forfatninger findes der bestemmelser om grundlovsbeskyttelse af en række grundlæggende frihedsrettigheder. Det er derfor uundgåeligt at der opstår afgrænsningsproblemer mellem disse frihedsrettigheder og forbud mod diskrimination. De mest aktuelle frihedsrettigheder i forbindelse med kønsdiskrimination er menings^ og ytringsfriheden og forenings- og forsamlingsfriheden, man kan også nævne religionsfriheden. Der er et åbenbart behov for en bestemmelse, som forbyder kønsdiskriminerende reklame. I den islandske ligestillingslov findes der et forbud mod reklame i strid med ligestillingsprin.cippet. Der mener man reklame
13 14 Gudrun Erlendsdóttir som led i direkte markedsføring af varer og paragraffen synes ikke at være i strid med ytringsfriheden. Hvad angår foreningsfriheden, så brydes den ikke af den islandske lov, for det gælder det samme som i det norske udkast til ligestillingslov, at foreninger af selskabelig og humanitær art falder uden for loven, således at foreningerne selv får mulighed for at ændre vedtægterne frivilligt. IV. Retshåndhævelse og ønskeligheden af lovgivning. Ingen af de i dag gældende nordiske grundlovsbestemmelser har nogen direkte betydning som retsværn for ligestillingen mellem mænd og kvinder. I Island er der en grundlovskommission, der overvejer at få en programudtalelse om ligestilling ind i grundloven. Sådan en programerklæring behøver ikke at være uden betydning, for den vil kunne få indflydelse på domstolenes fortolkning i retssager og også på myndighederne. Men det har en stor betydning at have ligestillingslovgivning med retshåndhævelsesbestemmelser, således at den enkelte person får en direkte adgang til at søge retslig bistand til gennemførelse af sine rettigheder. Når det gælder ligestillingen i hjemmet, så er den vanskelig at gennemføre ved retsregler. Myndighederne kan ikke gribe direkte ind i familielivet og det vil være nærmest umuligt at håndhæve bestemmelser om ligestilling i hjemmet. Men jeg tror at en ligestillingslov vil virke positivt for forholdene i hjemmet. Ifølge den islandske ligeretslov, så skal ligeretsrådet, hvis det mener at lovens artikler har været overtrådt, tage sagen op med vedkommende parter og give et begrundet direktiv om sagens afgørelse. Såfremt vedkommende part ikke vil rette sig efter rådets henstilling, har rådet hjemmel til - i samråd med pågældende person - at rejse en sag på dennes vegne til anerkendelse af hans rettigheder. Den som overtræder lovens bestemmelser er erstatningspligtig i henhold til erstatningsrettens almindelige regler, og sådanne overtrædelser medfører bødestraf, medmindre der er foreskrevet strengere straf i andre love. Som det er fremkommet i min indledning, så er jeg af den mening, at man bør fremme ligestilling mellem kønnene gennem lovgivning. Den islandske ligeretslov har nu været ved magt i to år, og jeg synes at den allerede har været gunstig for ligestillingen mellem kønnene.
14 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 15 Som jeg har nævnt før, så er lovgivning kun en af mange foranstaltninger til fremme for ligestilling. Der foregår både internationalt og i de nordiske lande en række vigtige aktiviteter med sigte på at skabe et retsværn for ligestillingsprincippet. Jeg synes at en generel ligestillingslov vil være af stor betydning ved at påvirke opinionen og ændre holdninger i samfundet, som alle er enige i er en forudsætning for ligestillingsarbejdet. Lov vil altid være vejledende og vil påvirke den almene opfattelse af, hvad der er rigtigt og hvad der er galt. Naturligvis vil betydningen af ligestillingslov være afhængig af i hvilken grad mænd og kvinder gør brug af den, men jeg tror at en sådan lov vil være et nyttigt redskab for alle som arbejder med ligestillingssager. Selv om der kan opnås meget ved at gennemføre ligestillingsprincippet ved ændringer i den øvrige lovgivning, så har det en betydelig værdi at samle en række bestemmelser om ligestillingsspørgsmål i en generel lov. Det vigtigste er, at sådan en lov vil på længere sigt påvirke og ændre mænds og kvinders holdninger og derved opnå målsætningen vi har med det nordiske ligestillingsarbejde, men det er reel ligestilling. LITTERATUR Retsbeskyttelse af ligestillingen mellem mænd og kvinder. (Inger Margrete Pedersen, NU 1976:31. PM til frågan om lagstiftning mot kønsdiskriminering. (Nina Pripp, Ds Ju 1975:7). Betænkning vedrørende kvindernes stilling i samfundet, nr. 715, Betænkning vedrørende ligestilling, nr. 673, Forsørgerbegrebet, studier i familiens retlige problemer, Inger Margrete Pedersen, betænkning nr. 440/1966. Tillægsbetænkning om forsørgerbegrebet nr. 708/1974. Ekteskap og forsorgelse i Norden, udarbejdet af Ruth Anker Höyer, NU 1976:30. FN's aktionsplaner ILO's aktionsplaner Ligestillingslovgivning, af Ruth Nielsen og Jytte Thorbek, Den islandske ligeretslov nr. 78/1976. Udkast til norsk lov om ligestilling ( ). Sex Discrimination, The New Law, Michael J. Beloff, 1976.
Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål
Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereFjern de kønsbestemte lønforskelle.
Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle
Læs mereKontraktbilag 5 Samfundsansvar
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og
Læs mere5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål
5. juni 2012 EM 2012/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereBilag 9 - Samfundsansvar
Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE
Læs mereLovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling
Læs mereBilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer
Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereIkke-diskrimination og ligebehandling med udgangspunkt i ligestilling af kvinder og mænd. 30. oktober 2017
Ikke-diskrimination og ligebehandling med udgangspunkt i ligestilling af kvinder og mænd 30. oktober 2017 HVILKE UDFORDRINGER NÆVNER RAPPORTEN? Der er færre mænd end kvinder på pædagoguddannelsen og få
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)
Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
Læs mereBILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)
BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mereBekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)
Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde
Læs mereCSR - Erklæring. Rev. No: Med dette dokument erklærer Granly Steel A/S, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.
0 Page: 1 CSR-Erklæring fra Granly Steel A/S Med dette dokument erklærer Granly Steel A/S, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg. områder: Arbejdsforhold - inkl. ulykker Børnearbejde Diskrimination
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereBILAG 13. Samfundsansvar
BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke
Læs mereBilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav
Bilag 2 Krav til løn og arbejdsvilkår samt CSR-krav Indholdsfortegnelse BILAG 2... 1 KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 1 SAMT CSR-KRAV... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 3
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler
Læs mereDSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring
Læs mere2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)
Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBilag 4. Samfundsansvar
Bilag 4 Samfundsansvar Rammeaftale varetagelse af tolkebistand Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 2 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav...
Læs mere1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3
Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3
Læs mereHK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.
Læs mereFylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne
Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)
LBK nr 645 af 08/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2011-0006834 Senere ændringer til forskriften LOV nr
Læs mereNotat om tilvalg af Rom III-forordningen
Notat om tilvalg af Rom III-forordningen 1. Indledning Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks
Code of Conduct / Adfærdskodeks DK For HCS A/S er det vigtigt at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder for alle medarbejdere hos HCS, og dækker arbejdstagernes rettigheder,
Læs mereligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur
ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til
Læs mere[Bilag x] Sociale og etiske hensyn Varer og tjenesteydelser. [Titel på kontrakten] [Dato]
[Bilag x] Sociale og etiske hensyn Varer og tjenesteydelser [Titel på kontrakten] [Dato] 1. OVERHOLDELSE AF MENNESKERETTIGHEDER MV... 2 2. GENERELLE SOCIALE OG ETISKE HENSYN... 2 3. ARBEJDSFORHOLD OMFATTET
Læs mereInatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde
Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereDSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen
Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Att.: og
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Att.: cki@bm.dk og mpm@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K DK-1403 C O P E N H A G E N K T E L E F O N + 4 5 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2016/0176(COD) 13.1.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Udvalget om Borgernes
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)
LBK nr 1678 af 19/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-967
Læs mereGenerel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler
Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
ood EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2010/0067(CNS) 8.10.2010 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Retsudvalget om
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0076/1. Ændringsforslag
4.5.2016 A8-0076/1 1 Tania González Peñas, Barbara Spinelli, Miguel Urbán Crespo, Lola Sánchez Caldentey, Xabier Benito Ziluaga, Estefanía Torres Martínez, Stefan Eck Betragtning D D. der henviser til,
Læs mereVejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag
Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereLØNÅBENHED I STORBRITANNIEN
LØNÅBENHED I STORBRITANNIEN Storbritannien vedtog med virkning fra den 1. april 2017 et tillæg til The Equalities Act fra 2010. Loven omhandler offentliggørelse af lønoplysninger og omfatter 41 pct. af
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet
Læs mereBilag 6 Samfundsansvar
Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF
Læs mereBilag 3: Samfundsansvar
Bilag 3: Samfundsansvar INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsklausul efter ILO konvention nr. 94 og cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014... 2 1.1 Arbejdsklausul... 2 1.2 Dokumentation... 2 1.3 Dagbod... 2 1.4
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F
Læs mereRetsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT. Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 3.6.2013 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling
Læs mereFordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 10.4.2013 B7-000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-000/2013 og B7-000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115,
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereN O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?
N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud
Læs mereGå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013
1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning
Læs mere21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37
21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering
Læs mere[Bilag x] - Sociale og etiske hensyn i bygge- og anlægsopgaver. [Titel på byggeriet]
[Bilag x] - Sociale og etiske hensyn i bygge- og anlægsopgaver [Titel på byggeriet] [Dato] GENERELLE SOCIALE OG ETISKE HENSYN... 2 ANSVAR FOR UNDERENTREPRENØRER... 3 LÆRLINGEKLAUSUL [kun hvis det er relevant]...
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk rnh@star.dk sfn@star.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8
Læs mereVejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag
Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen
Læs mereVejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag
VEJ nr 9364 af 01/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2019 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 2013-211 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereTalepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt T A L E 29-01-2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: udlaendingeafdeling@uim.dk, nrb@uim.dk WI L D E R S P L A DS 8 K 1 4 0 3 K Ø B E NH A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8
Læs mereIndkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning
Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende
Læs mereDokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.
Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,
Læs mere18. marts Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg
18. marts 2014 Aalborg Kommune Boulevarden 13 9100 Aalborg Høringssvar om brug af arbejds- og uddannelsesklausuler i Aalborg Kommune DI Aalborg takker for muligheden for at kommentere på kommunens udspil.
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereDomstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007
Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af
Læs mereDOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 *
DOM AF 30. 1. 1985 SAG 143/83 DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 * I sag 143/83 Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl, som befuldmægtiget, og med valgt adresse
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 17.5.2013 2012/0299(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 43-167 Udkast til udtalelse Marije Cornelissen (PE508.089v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereat undgå diskrimination
GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende
5.10.2002 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 269/15 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/73/EF af 23. september 2002 omændring af Rådets direktiv 76/207/EØF omgennemførelse af princippet omligebehandling
Læs mereRammeaftale om deltidsarbejde
Rammeaftale om deltidsarbejde KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger til aftalen...
Læs mereILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING
Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...
Læs mereFremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til
Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov
Læs mereBekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder 1)
LBK nr 899 af 05/09/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., JAIC, j.nr. 2008-0000952 Senere ændringer til forskriften LOV
Læs mereKOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD
KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2002/0110(COS) 11. juni 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til
Læs mereBilag 5. Samfundsansvar
Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del
Læs mereSide 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De
Læs mereRegler og rettigheder
Juni 2018 Regler og rettigheder når du arbejder i Danmark Her kan du læse om nogle af de vigtigste regler og rettigheder, som du skal kende, når du arbejder i Danmark. Du kan få mere at vide på hjemmesiden
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN
Tingvej 31 8543 Hornslet Tlf. 8699 4444 Fax 8699 6644 E-mail: adv@soelgaard-knudsen.dk VÆRGEMÅL Værgemål for børn og unge: For mindreårige er indehaveren af forældemyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed,
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereRÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 OTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Tidl. dok. nr.: 15565/09 JAI 801 DROIPEN 152 Vedr.: Udkast
Læs mereBeskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet pjaicenter@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 4 6 K I P R @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S
Læs mereHermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI
Læs mereBilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR
Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod
Læs mereTavshedspligt og ytringsfrihed - vejledning til personalepolitikken. August 2018
Tavshedspligt og ytringsfrihed - vejledning til personalepolitikken August 2018 Tavshedspligt 2 Indledning Ansatte i den offentlige forvaltning må i almindelighed gerne fortælle andre om de opgaver og
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereDampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juli 2002 J.nr. APV1109-137606 AFSKRIFT Sammenskrivning af Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
Læs mere