Bilag 2. Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2. Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning?"

Transkript

1 Bilag 2 Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning?

2 BØR LIGESTILLING MELLEM KØNNENE FREMMES GENNEM LOVGIVNING? Det er ikke første gang at ligestilling er diskuteret på et nordisk juristmøde. På det 1. og 2. nordiske juristmøde i 1872 og 1875 var ligestilling i ægteskabslovgivningen et af de første emner, som blev taget op til behandling. Temaet på dette juristmøde:»bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning«, er i overensstemmelse med den forandrede opfattelse i samfundet hvad angår rollefordeling af kønnene, ikke blot inden for familierettens felt men på alle samfundets områder. Det er derfor på tide at dette emne bliver taget op til diskussion af nordiske jurister. Selv om diskussionsemnet er af den slags at der ikke er store muligheder for en ensartet nordisk lovgivning, så vil en vidtgående diskussion om emnet dog blive gavnlig for de respektive lande, som enten allerede har lovfæstet regler om ligestilling, eller spekulerer på om de skal gøre det. Island var det første af de nordiske lande til at vedtage en generel ligestillingslov i Der syntes det at være et naturligt led i den udvikling som har fundet sted vedrørende ligestilling mellem kønnene i de sidste årtier.. I alle de nordiske lande er der nogen form for retsbeskyttelse af ligestilling mellem kønnene, selv om der ikke er planer, f.eks. i Danmark og Finland, at vedtage en generel ligestillingslov. 1. Internationalt og nordisk samarbejde. Selv om kvinder og mænd i dag har de samme formelle rettigheder i de nordiske lande, er der dog mange områder, hvor der er stor afstand mellem den formelle ligestilling og de faktiske forhold. Samfundet bygger fortsat på et bestemt rollemønster for kvinder og mænd. Dette rollemøn- 29

3 4 Gudrun Erlendsdóttir ster indarbejdes gennem opdragelse, miljø og undervising og er ganske afgørende for de store forskelle i kvinders og mænds stilling. Over hele verden finder der en urimelig forskelbehandling af kvinder og mænd sted. Denne forskelsbehandling strider mod grundlæggende nordiske retsprincipper. De nordiske lande var blandt de første lande til at give kvinderne politiske rettigheder på lige fod med mænd. Nordisk samarbejde resulterede, i årene efter den første verdenskrig, i lovgivning på familierettens felt, som var præget af ligeretsprincippet. Flere lovområder blev præget af princippet om ligeret for kønnene. Desværre blev dette arbejde ikke gennemført på andre lovområder, og spørgsmålet om at indføre en generel retsbeskyttelse af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, er af ret ny dato. Man er kommet til den opfattelse, at kvindens ligestilling og fulde integration i samfundet ikke blot er et kvindespørgsmål men et spørgsmål om gennemførelse af fundamentale menneskerettigheder. I de sidste år har den opinion vundet anerkendelse, at der må gøres en bevidst indsats fra samfundets side for at tilvejebringe en reel ligestilling. Flere internationale konventioner bygger på disse synspunkter. Jeg kan nævne FN-pagten, FN's Menneskerettighedserklæring fra 1948 og konventionen fra 1966, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1974, FN's Kvindekommissions udkast til konvention om afskaffelse af enhver form for diskrimination mod kvinder og FN's Verdensaktionsplanfra Flere internationale organisationer, f.eks. FN's ILO's og UNESCO's konventioner, forbyder kønsdiskrimination på de fleste felter i samfundet. ILO's konventioner om ligeløn og ligebehandling (nr. 100 og 111) har meget generelle bestemmelser. De opfordrer medlemslandene til at føre en sådan politik, at konventionernes målsætning kan gennemføres. Man er i de nordiske lande enige i, at fremtidige instrumenter bør i højere grad end hidtil indeholde konkrete bestemmelser, som pålægger landene at gennemføre nærmere definerede forslag. De nordiske lande har ratifiseret flere af de ovennævnte konventioner og traktater, som i større eller mindre grad forpligter myndighederne til at gøre noget, som modvirker forskelsbehandling af mænd og kvinder. Som følge af dette findes der nu i alle de nordiske lande organer, som har ansvar for at fremme ligestillingen.

4 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 5 I Norge blev der allerede i 1959 oprettet et Likelönnsråd, der i 1972 blev afløst af Likestillingsrådet og i 1977 blev der oprettet en speciel afdeling i Forbrugerministeriet, som har med sager angående familien og ligestilling at gøre. I 1972 blev der i Finland nedsat en Delegation för Jämlikhetsärinden og i Sverige en Delegation för Jämställdhet mellan Man och Kvinnor, der i 1976 blev afløst af en Jämställdhetskomité. I 1973 blev Ligelönsrådet nedsat i Island, der blev afløst af Ligeretsrådet i I 1975 oprettedes Ligestillingsrådet i Danmark. Der er nordisk samarbejde mellem disse organer gennem en kontaktgruppe for ligestillingsspørgsmål. Denne kontaktgruppe rekommanderede Nordisk Ministerråd, at iværksætte et projekt med henblik på at udrede forudsætningerne for en samordning af arbejdet med at skabe en tilfredsstillende retsbeskyttelse af ligestillingen mellem mænd og kvinder. Landsretsdommer Inger Margrete Pedersen skrev en udmærket rapport om emnet, som er blevet udgivet som Nordisk Betænkning 1976:31. II. Definition af ligestilling og forskelsbehandling m.m. Hverken FN's Menneskerettighedserklæring eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder en definition af ligestilling eller forskelsbehandling, og i virkeligheden så er der dybtliggende uenighed om, hvad ligestilling egentlig er. Når man taler om lovgivning mod kønsdiskrimination, så opstår spørgsmålet, hvad kønsdiskrimination egentlig er. Et almindeligt forbud mod kønsdiskrimination synes ordret at betyde, at en person ikke må behandles dårligere end en anden på grund af køn. Men hvis en person behandles bedre end en anden på grund af køn, medfører det oftest indirekte en dårligere behandling af en person af det modsatte køn. Dette indebærer derfor, at enhver særbehandling af mand eller af kvinde er i strid med ligestillingsprincippet. Der er almindelig enighed om, at særbehandling, som årsages direkte af den fysiske forskel mellem kønnene, er ikke i strid med ligestillingsprincippet. Baggrunden for kravet om ligestilling er, at alle samfundets medlemmer skal behandles ens. Den reelle forskel i kønnenes stilling er i strid med det retfærdighedskrav, at mænd og kvinder skal have samme udfoldelsesmuligheder i samfundet og på samme vilkår. En hovedopgave for ligestillingslovgivning er 29*

5 6 Gudrun Erlendsdóttir at bryde kønsopdelingen af arbejdsmarkedet og at afskaffe kvinders stilling som arbejdsreserve. Formel særbehandling taler man om, når det fremgår af selve reglens formulering, at der skal særbehandles efter køn (f.eks. den danske ægteskabslovs tidligere regel om forskellig ægteskabsalder for kvinder og mænd). Reel særbehandling taler man om, når en regel (eller mangel på regler) faktisk har forskellig virkning for kvinder og mænd (f.eks. valgbarhed til Althing, hvor der ingen formel særbehandling har været siden 1915, eller adgangen til forældremyndighed). For at kvinder skal stå på lige fod med mænd til at opnå fordelagtige positioner, må de have de samme kvalifikationer som mænd. Der findes nogle, der synes at det ikke er tilstrækkeligt, at kvinder og mænd, der er lige kvalificerede, ligestilles. De foretrækker en kvantitativ definition af reel ligestilling. De synes, at når først kvinder har nået halvdelen af alle topstillinger, kan man formulere nye kvalifikationskriterier, der er tilpasset begge køn. Når man taler om ligestillingslovgivning betyder det faktisk alle offentlig fastsatte regler, der fremmer ligestilling. Med programlovgivning mener man generelle erklæringer om kvinders og mænds ligestilling. Den findes f.eks. i Sovjetunionens forfatning. Der bruger man lovgivningen, soni et led i opdragelsen af befolkningen til at akceptere de principper som samfundet bygger på. Til fordel for sådanne programerklæringer kan anføres deres opinionsdannende virkning ved at det offentlige tilkendegiver sin tilslutning til ligestillingsprincippet. Med generel ligestillingslovgivning har man det formål for det første at ophæve al formel særbehandling (f.eks. skattelovens sambeskatningsregler). For det andet er der behov for en forbudslov, selv om alle negativt særbehandlede regler er ophævet. En generel forbudslov har en betydelig betydning for opinionsdannelsen i samfundet. Den forskelsbehandling som er i dag, har i en stor udstrækning sit udspring i holdninger til kønsrollerne. På længere sigt vil regler, som forbyder diskrimination, indvirke på holdningerne til kønsrollerne og derved indirekte angribe den dybere årsag til forskelsbehandling. I de senere år er mange kommet ind på den tanke, at det kan være nødvendigt, i hvert fald i en overgangsperiode, at behandle mænd og

6 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 7 kvinder forskelligt, hvis man skal gøre sig håb om at opnå reel ligestilling. Dette har resulteret i regler om positiv særbehandling. Med positiv særbehandling mener man handlinger, som stiller det ene køn bedre end det andet, med det formål at udligne de dybtliggende faktiske forskelle mellem kvinders og mænds vilkår. Et typisk eksempel på positiv særbehandling er kønskvotering. Ved kønskvotering fastsættes der kvoter for mænd eller for kvinder eller for begge køn. Som eksempel den svenske regel om regionalstøtte, hvorefter virksomheder, der modtager regionalstøtte skal beskæftige mindst 40 % af hvert køn i stillinger. (Kvoteringsregler kendes f.eks. i USA's arbejde for at nedbryde raceforskelle). Positiv særbehandling akcepteres i vidt omfang. I udkastet (art. 2) til FN's konvention om afskaffelse af diskrimination mod kvinder, tillades midlertidige foranstaltninger til fremme af ligestilling for kvinder. ILOerklæringen af 1975 om lige muligheder for og lige behandling af kvindelige arbejdstagere (art. 1, stk. 2) tillader positiv særbehandling i en overgangsperiode, som tager sigte på at opnå effektiv lighed mellem kønnene. I det norske forslag til ligestillingslov udtales der i forslagets generalklausul, at loven tager særlig sigte på at bedre kvindernes stilling, og i forslaget siges der også, at ulig behandling ikke regnes som forskelsbehandling, hvis den, i overensstemmelse med lovens formål, fremmer ligestilling mellem kønnene. Den islandske ligeretslov har ikke en bestemmelse om positiv særbehandling. Til fordel for positiv særbehandling kan navnlig anføres, at det er den hurtigste metode til at opnå ligestilling. Som nævnt før, så er det en hovedopgave for ligestillingslovgivning at bryde kønsopdelingen af arbejdsmarkedet og at afskaffe kvinders stilling som arbejdskraftsreserve. Dette kan blandt andet ske ved kønskvotering og positiv særbehandling. Imod en lov med positiv særbehandling kan der anføres mange ting. For min part vejer det størst, at enhver særbehandling, positiv særbehandling indbefattet, strider mod grundlæggende retsprincipper. Positiv særbehandling indebærer, at der i mange tilfælde bliver lighed mellem mænd som gruppe og kvinder som gruppe, men at det enkelte individ kan blive genstand for formel særbehandling. Jeg synes det er uheldigt, at man i selve loven tager sigte på forskelsbehandling af kønnene. Jeg synes også, at det bryder med princippet om ligestilling, at det køn, som er underrepræsenteret i et virke, automatisk skal gives fortrin. Kønskvoteringsregler er i sig selv kønsdiskriminerende og modvirker sit formål.

7 8 Gudrun Erlendsdóttir Jeg vil også gøre opmærksom på, at det vil være meget vanskeligt at afgrænse undtagelsen bestående i positiv særbehandling, der kan opstå fortolkningstvivl og det vil blive vanskeligt at anvende loven, idet der findes meget forskellige meninger om hvad positiv særbehandling er. Jeg synes derfor, at i det lange løb vil vi opnå et heldigere resultat uden en sådan bestemmelse i loven. Gennem aktive ligestillingsprojekter på alle samfundets områder, bør man kunne opnå ligere kønsfordeling i arbejdslivet og i uddannelsen, uden at fastsætte visse kvoter. En anden art af særbehandling er særlige beskyttelsesregler for kvinder. At give en kvinde særlige rettigheder i forbindelse med fødsel, f.eks. ret til orlov med fuld løn, er ikke i strid med ligestillingsprincippet. Ved udformning af særbeskyttelsesregler må man tage hensyn til, at arbejdet for fuld ligestilling i samfundet er en vedvarende process, som medfører ændringer i hele samfundstrukturen. Eventuel særbeskyttelse på grund af familieforpligtelser skal ikke bare gælde kvinder men også mænd. Særlovgivning for kvinder resulterer ofte i, at kvinderne udelukkes fra dele af arbejdsmarkedet. Specielle lovfæstede privelegier for kvinder kan føre til mere uligestilling end det er i dag. Selv om formålet med sådan lovgivning er at beskytte kvinden, så er resultatet blevet negativt for kvinden. Lovens formål må være, at intet individ, mand eller kvinde, tager skade af sit arbejdsmiljø. III. Hvilken metoder bør man anvende i arbejdet for ligestilling? Det er et faktum, at kvinder er lidt repræsenteret i politiske forsamlinger og i virksomheders og organisationers besluttende organer. Det er et faktum, at mænd opnår stadig højere erhvervsuddannelse end kvinder. Det er et faktum, at arbejdsmarkedet er præget af kønsopdeling, hvor kvinder arbejder på områder med lave lønninger. Det er også et faktum, at arbejdsfordelingen i hjemmet er i de fleste hjem sådan, at kvinden betragtes som den hovedansvarlige for opgaverne i hjemmet. Disse forskelle mellem mænd og kvinder er i de færreste tilfælde forårsaget af lovfæstede regler. Det er en vigtig opgave for myndighederne at prøve at ændre disse forhold. Selv om man får en generel ligestillingslovgivning, så er det bare et af flere forsøg, som må sættes i værk for at fjerne den forskelsbehandling, som finder sted mellem mænd og kvinder.

8 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 9 Ligestillingslovgivning fjerner den direkte diskrimination som sker, specielt på arbejdsmarkedet, og i samfundet i øvrigt. Men en lovgivning går videre. I det lange løb vil den have en gunstig virkning, når det gælder om at ændre holdningerne til det traditionelle kønsrollemønster. Men som jeg sagde før, så er det ikke muligt at løse alle problemer med en lov. Det er ikke muligt at opnå fuld ligestilling mellem kønnene uden en forstærket indsats på en række felter. Dette er et kolosalt arbejde, som ikke kan løses på kort tid. Det er et langtidsprojekt at ændre mangetusindårige gamle holdninger og opinioner hos et helt folk. Det kan kun gøres ved at alle arbejder mod det samme formål. Med alle mener jeg ikke kun lovgiveren og myndighederne, men også arbejdsmarkedets parter, foreninger og den enkelte person. Jeg vil specielt understrege, at parallelt med ligestillingslovgivning må arbejdet med de praktiske og materielle forudsætninger for ligestilling forstærkes. Man er klar over, at de grundlæggende holdninger i ligestillingssager har sin rod i familien og opdragelsen. Uddannelsen, specielt kvinders uddannelse og økonomisk uafhængighed, er også af afgørende betydning. Det er altså på disse felter, hvor der er det største behov for aktivt ligestillingsarbejde. Undervisning og opdragelse Når det drejer sig om at påvirke enkelte personers indstillinger over for andre, så er det yderst begrænset, hvad der kan opnås gennem lovgivning. Sådanne ændringer af holdninger må finde sted i de første leveår, hvor barnet modtager sine indtryk fra omverdenen, først fra sine forældre, og så fra kammerater, børnehave og skole. Man kan påvirke skolen gennem lovgivning, men forældre og kammerater må man prøve på at overbevise om, at disse ændringer er ønskelige. Opdragelse og undervisning har stor betydning for bevarelse eller ændring af forskellen på kvinders og mænds stilling. Det er derfor meget væsentligt at indføre undervisningsmateriale, der ikke befæster det traditionelle kønsrollemønster, og forbyde såkaldte kønsrolledoktrinerende materiale. I alle de nordiske lande er der arbejde i gang på disse linjer. I paragraf 7 i den islandske ligeretslov siges:»i skoler og andre uddannelsesinstitutioner skal der gives undervisning om ligeret mellem kønnene. Lærebøger og læremidler, som benyttes til undervisning, skal bygge

9 10 Gudrun Erlendsdóttir på det princip, at forskelsbehandling af kvinder og mænd ikke skal finde sted«. Det er meget vigtigt, at lærebøger og læremidler medvirker til at skabe ligestilling. Det er nødvendigt, at en balanceret fremstilling af kvinders og mænds opgaver i samfundet kommer frem i lærebøgerne. En forudsætning for reel ligestilling mellem kønnene er økonomisk uafhængighed. Skolen må pointere det som en selvfølge, at piger og drenge får lige god uddannelse. Den må prøve på at modvirke at uddannelsesvalg domineres af kønstraditioner. Ret til arbejde Kvinders lave uddannelse er en væsentlig faktor i deres lave løn. Det er derfor afgørende at der gøres en særlig indsats i form af økonomisk støtte til uddannelsessøgende og åbning af traditionelle mandlige uddannelser. Efteruddannelsen af kvinder må også forstærkes. Hvad angår offentlige hverv og politisk repræsentation, så er der ikke i de nordiske lande juridisk forskelsbehandling mellem kønnene. Det faktum at kvinder sædvanligvis er lidt repræsenteret i sådanne hverv, har fået os til at overveje, om man kan bruge lovgivning til at fremme ligestilling. Et initiativ i denne retning er den norske kongelige resolution af 14. dec med regler, der tilsigter at sikre en større kvinderepræsentation i offentlige råd, udvalg m.m. Det er foreskrevet at de myndigheder som indstiller medlemmer til sådanne råd skal indstille lige mange kvinder og mænd. Sammensætningen af det pågældende organ skal ske med henblik på en så lige repræsentation som mulig af kvinder og mænd. Der er andre, som er af den mening, at dette ikke er nok. De mener, at den eneste effektive løsning herpå er, at kvinder besætter halvdelen af alle politiske pladser (kvotering i valglovene). Ligestillingslov vil ikke løse de generelle lavtlønsproblemer. Dette er en opgave for arbejdsmarkedets parter i samarbejde med de offentlige myndigheder. I alle de nordiske lande er arbejdsmarkedet præget af en stærk, faglig organisering, således at løn og mange andre arbejdsvilkår først og fremmest fastlægges i kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Særlige lønsatser for kvinder er nu afskaffet i de kollektive overenskomster i alle de nordiske lande.

10 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 11 I Island er retten til ligeløn og ligebehandling fastslået ved lov i Danmark fik ligelønslov i 1976, og der er nu kommet en lov om ligebehandling. Den nordiske ILO-komité forberedte (uden aktiv deltagelse fra Islands side) de nordiske landes indsats på ILO's arbejdskonference i 1975, herunder særlig et forslag til resolution om at uddybe bestemmelserne i ligelønskonventionen (nr. 100/1951) og ligebehandlingskonventionen (nr. 111/1958). Der viste sig at være enighed om grundprincipper - mål og midler - blandt de nordiske lande, når det drejer sig om ligebehandling på arbejdsmarkedet. Fra svensk side har man understreget, at man ikke ønsker indgreb i arbejdsmarkedets aftalefrihed. Det er de nordiske landes opfattelse, at fremtidige instrumenter i højere grad end hidtil bør indeholde konkrete bestemmelser som pålægger landene at gennemføre nærmere definerede foranstaltninger. Det beror i afgørende grad på arbejdsmarkedets parter, hvor effektivt diskriminationen på arbejdsmarkedet kan forhindres. Som før sagt er der tradition for at arbejdsmarkedets parter selv afgør spørgsmål om løn og arbejdsvilkår. Det kan derfor diskuteres, om man bør løse ligestillingsproblemer på arbejdsmarkedet med lovgivning. Til støtte for det kan man pege på en del områder, som tidligere blev reguleret af arbejdsmarkedsparterne, men er nu inddraget under lovgivning, f.eks. ferielovgivning, sygedagpenge oil. Kønsdiskrimination i arbejdslivet er i visse situationer vældig svær at klarlægge. Det er ofte umuligt at fremlægge bevis for det skete. I paragraf 2 i den islandske ligeretslov står der:»kvinder og mænd skal gives lige muligheder til arbejde og lige muligheder til uddannelse. De skal oppebære lige lønninger for tilsvarende værdifuldt og sammenligneligt arbejde«. I paragraf 3 står der:»ved ansættelse, stillingsbetegnelse, opsigelse, arbejdsgodtgørelse i penge eller andre goder, samt almindelige arbejdsforhold og vilkår, må der ikke gøres forskel på kvinder og mænd«. I forbindels med disse paragraffer står der i paragraf 4:»En stilling, som opslås ledig, skal stå åben for såvel kvinder som mænd. Opslag af ledige stillinger må ikke give indtryk, at arbejdsgiveren forventer eller foretrækker det ene køn til stillingen«. Det er disse tre paragraffer, som har skabt det største arbejde for det islandske ligeretsråd. Her er vi nemlig kommet ind på et område, hvor arbejdsmarkedets parter har været dominerende faktorer. Og som jeg

11 12 Gudrun Erlendsdóttir sagde før, så er det ofte næsten umuligt at fremlægge bevis for diskrimination. Udganspunktet for ligestillingsarbejdet er at alle, uanset køn, skal have lige muligheder til arbejde. Endelig er det i den islandske lov forbudt at annoncere pladser ledige bare for det ene køn. Annoncering af ledige arbejdspladser i aviserne og radio er en faktor som påvirker den almene opinion. Annoncerne skaber ofte et billede af hvilke egenskaber der kræves til den ledige stilling. I den islandske ligeretslov findes der også forbud mod reklame, der i ord eller billeder virker nedsættende eller krænkende for det ene køn. Der er mange, som synes at en sådan bestemmelse ikke bør stå i en lov om ligestilling, men at den bør stå i markedsføringsloven, hvor den sagligt hører hjemme, og i det nye norske forslag til lov om ligestilling, findes der ikke en sådan bestemmelse. Oplysende virksomhed Oplysende virksomhed er blandt de opgaver, som ligestillingsorganerne i Norden skal løse. Der er behov for effektivt oplysningsarbejde på en række felter, f.eks. i undervisningen og massemedierne. Det er også specielt en vigtig opgave for arbejdsmarkedets parter at drive oplysningsarbejde med ligestillingsformål. Igennem oplysnings- og rådgivningsarbejde kan man stimulere kvinderne til videre uddannelse og derigennem bedre lønnet arbejde. Særlig er det nødvendigt med oplysningsvirksomhed og vejledning vedrørende valg af uddannelse og erhverv. Jeg synes derfor at dette oplysnings- og rådgivningsarbejde er et af ligestillingsorganernes vigtigste virksomheder. Forsörgelsesregler o.fl. På de fleste områder er den formelle forskel mellem mænd og kvinder ved at forsvinde. Undersøgelser i bl.a. Danmark og Island viser at der er udvikling i gang på næsten alle områder. Som jeg nævnte i begyndelsen af min indledning, så har der været en vis modstrid mellem lovene inden for, på den ene side familieretten, hvor ægtefæller betragtes som ligestillede med hensyn til pligter og rettigheder, og på den anden side en række andre love, hvor manden bliver betragtet som forsørgeren, f.eks. skattelove. I de nordiske ægteskabsloves forsörgelsesregler er der ikke nogen formel juridisk forskelsbehandling mellem ægtemand og hustru.

12 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 13 Forsørgerbegrebet har i de sidste år været under stor kritik. Mange synes at forsørgerbegrebet virker hæmmende på muligheden for kvinders arbejde og pålægger mændene en uretfærdig ansvarsbyrde, og at disse regler bevarer en samfundstilstand, hvor kvinder i vidt omfang ikke har erhvervsindtægter. Man siger, at når kvinder nu kræver ligestilling med mænd med hensyn til uddannelse og arbejde, så må deres beskyttelse gennem forsörgerreglerne ophæves, således at forsørgelsespligten knyttes udelukkende til børnene. I de nordiske lande findes der regler om underholdsbidrag mellem ægtefæller efter seperation og skilsmisse. I Island har det dog altid været en undtagelse, hvis underholdsbidrag blev afgjort efter skilsmisse. Principielt er det rigtigt helt at afskaffe sådanne underholdsbidrag. Reglerne herom bör dog foreløbig opretholdes, bl.a. med hensyn til, at der er et betydeligt antal gifte, hjemmegående kvinder, som er afskåret fra arbejdslivet på grund af manglende uddannelse, manglende børnehaver m.m. Inden man kan tale om afskaffelse af underholdspligten mellem ægtefæller må der ske sådanne ændringer i familien og i samfundet, at ægteskabet ikke rent faktisk virker mere hæmmende på kvinders indtjeningsevne end det gør på mænds. Der er en række områder, hvor der behøves et aktivt arbejde for ligestilling. Jeg nævner her skattelovgivningen. Der har vi et område, der direkte vedrører gifte kvinders og mænds ligestilling. Den sambeskatning af ægtefæller, der indtil fornylig var i alle de nordiske lande og endnu er i Island, stemmer ikke med de grundsætninger om ligestilling og selvstændighed, som for længst er indført i familielovgivningen. Grundlovens frirettigheder I alle de nordiske landes forfatninger findes der bestemmelser om grundlovsbeskyttelse af en række grundlæggende frihedsrettigheder. Det er derfor uundgåeligt at der opstår afgrænsningsproblemer mellem disse frihedsrettigheder og forbud mod diskrimination. De mest aktuelle frihedsrettigheder i forbindelse med kønsdiskrimination er menings^ og ytringsfriheden og forenings- og forsamlingsfriheden, man kan også nævne religionsfriheden. Der er et åbenbart behov for en bestemmelse, som forbyder kønsdiskriminerende reklame. I den islandske ligestillingslov findes der et forbud mod reklame i strid med ligestillingsprin.cippet. Der mener man reklame

13 14 Gudrun Erlendsdóttir som led i direkte markedsføring af varer og paragraffen synes ikke at være i strid med ytringsfriheden. Hvad angår foreningsfriheden, så brydes den ikke af den islandske lov, for det gælder det samme som i det norske udkast til ligestillingslov, at foreninger af selskabelig og humanitær art falder uden for loven, således at foreningerne selv får mulighed for at ændre vedtægterne frivilligt. IV. Retshåndhævelse og ønskeligheden af lovgivning. Ingen af de i dag gældende nordiske grundlovsbestemmelser har nogen direkte betydning som retsværn for ligestillingen mellem mænd og kvinder. I Island er der en grundlovskommission, der overvejer at få en programudtalelse om ligestilling ind i grundloven. Sådan en programerklæring behøver ikke at være uden betydning, for den vil kunne få indflydelse på domstolenes fortolkning i retssager og også på myndighederne. Men det har en stor betydning at have ligestillingslovgivning med retshåndhævelsesbestemmelser, således at den enkelte person får en direkte adgang til at søge retslig bistand til gennemførelse af sine rettigheder. Når det gælder ligestillingen i hjemmet, så er den vanskelig at gennemføre ved retsregler. Myndighederne kan ikke gribe direkte ind i familielivet og det vil være nærmest umuligt at håndhæve bestemmelser om ligestilling i hjemmet. Men jeg tror at en ligestillingslov vil virke positivt for forholdene i hjemmet. Ifølge den islandske ligeretslov, så skal ligeretsrådet, hvis det mener at lovens artikler har været overtrådt, tage sagen op med vedkommende parter og give et begrundet direktiv om sagens afgørelse. Såfremt vedkommende part ikke vil rette sig efter rådets henstilling, har rådet hjemmel til - i samråd med pågældende person - at rejse en sag på dennes vegne til anerkendelse af hans rettigheder. Den som overtræder lovens bestemmelser er erstatningspligtig i henhold til erstatningsrettens almindelige regler, og sådanne overtrædelser medfører bødestraf, medmindre der er foreskrevet strengere straf i andre love. Som det er fremkommet i min indledning, så er jeg af den mening, at man bør fremme ligestilling mellem kønnene gennem lovgivning. Den islandske ligeretslov har nu været ved magt i to år, og jeg synes at den allerede har været gunstig for ligestillingen mellem kønnene.

14 Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? 15 Som jeg har nævnt før, så er lovgivning kun en af mange foranstaltninger til fremme for ligestilling. Der foregår både internationalt og i de nordiske lande en række vigtige aktiviteter med sigte på at skabe et retsværn for ligestillingsprincippet. Jeg synes at en generel ligestillingslov vil være af stor betydning ved at påvirke opinionen og ændre holdninger i samfundet, som alle er enige i er en forudsætning for ligestillingsarbejdet. Lov vil altid være vejledende og vil påvirke den almene opfattelse af, hvad der er rigtigt og hvad der er galt. Naturligvis vil betydningen af ligestillingslov være afhængig af i hvilken grad mænd og kvinder gør brug af den, men jeg tror at en sådan lov vil være et nyttigt redskab for alle som arbejder med ligestillingssager. Selv om der kan opnås meget ved at gennemføre ligestillingsprincippet ved ændringer i den øvrige lovgivning, så har det en betydelig værdi at samle en række bestemmelser om ligestillingsspørgsmål i en generel lov. Det vigtigste er, at sådan en lov vil på længere sigt påvirke og ændre mænds og kvinders holdninger og derved opnå målsætningen vi har med det nordiske ligestillingsarbejde, men det er reel ligestilling. LITTERATUR Retsbeskyttelse af ligestillingen mellem mænd og kvinder. (Inger Margrete Pedersen, NU 1976:31. PM til frågan om lagstiftning mot kønsdiskriminering. (Nina Pripp, Ds Ju 1975:7). Betænkning vedrørende kvindernes stilling i samfundet, nr. 715, Betænkning vedrørende ligestilling, nr. 673, Forsørgerbegrebet, studier i familiens retlige problemer, Inger Margrete Pedersen, betænkning nr. 440/1966. Tillægsbetænkning om forsørgerbegrebet nr. 708/1974. Ekteskap og forsorgelse i Norden, udarbejdet af Ruth Anker Höyer, NU 1976:30. FN's aktionsplaner ILO's aktionsplaner Ligestillingslovgivning, af Ruth Nielsen og Jytte Thorbek, Den islandske ligeretslov nr. 78/1976. Udkast til norsk lov om ligestilling ( ). Sex Discrimination, The New Law, Michael J. Beloff, 1976.

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2046(INI) 4.5.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren (2012/2046(INI)) Udvalget om Kvinders

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov?

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? Information: Efter fødslen har moren ret til 14 ugers barselsorlov, mens faren har ret til 2 ugers fædreorlov. Derudover har forældre ret til hver at

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. 15.09.2010 CSR-Erklæring fra Kromann Reumert Dette dokument er udarbejdet efter værktøjet CSR-kompasset. Med dette dokument erklærer Kromann Reumert, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Fra forsørgelse til omstilling

Fra forsørgelse til omstilling SVEND DANIELSEN LENNART LYNGE ANDERSEN Fra forsørgelse til omstilling UNDERHOLDSBIDRAG TIL ÆGTEFÆLLE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fra forsørgelse til omstilling underholdsbidrag til ægtefælle Svend

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 101 Bilag 9 Offentligt N O T A T Talepapir til brug for Forbrugerombudsmandens indlæg Dato: 20. februar 2013 Sag: FO-13/02090 Sagsbehandler: ssj Mini-høring

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere