Naturpolitik. Januar udgave

Transkript

1 Naturpolitik Januar udgave

2 Indhold Den store og den lille natur 4 Naturpolitikkens indhold 5 Den overordnede naturpolitik 7 Anbefalinger/mål 8 Kommunale arealer 11 Naturparker 14 Ukrudt er også natur 18 Bilag 1 og 2 20 Foto: Klaus Bek Nielsen, Mogens Hansen, Uffe Nielsen m.fl. Naturpolitikken er opdateret januar N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

3 Den overordnede naturpolitik At Lolland kommune antager et natursyn, hvor der er rum til både de mangfoldige og almindelige arter samt de mere sjældne og beskyttelseskrævende; fra valmuer og agerhøns til orkideer og havørne. At værne og bevare samt forbedre den bestående natur At forøge naturarealerne blandt andet ved skovrejsning At Lolland kommune arbejder for at udbrede dette natursyn, og at der også gives plads til en dynamisk natur. At Lolland Kommune overalt arbejder for den lille natur og for at fremme naturindholdet og biodiversiteten overalt. Både på offentlige og private arealer. At naturen er et vigtigt grundlag for styrkelse af sundhed og trivsel, og at der skal være nærhed og umiddelbar adgang til natur ved byer og landsbyer i Lolland Kommune. At by- og landsbynære arealer skal rumme mulighed for både naturoplevelse og for fysisk udfoldelse. N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e 3

4 Den store og den lille natur Ved "den store natur" forstår vi de egentlige, større naturområder i Lolland Kommune - først og fremmest de områder, som er udlagt som internationale beskyttelsesområder, Natura 2000-områder. Det er området ved Maribo- Søerne, Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog, Smålandshavet og Nakskov Fjord. Det er kun en meget lille del, ca. 5 procent, af kommunens landareal, som er Natura 2000-områder. "Den lille natur" forstås som naturen i den øvrige del af kommunen - i skovene, på den jord, der ikke dyrkes, i det åbne land, og ubebyggede arealer ved byer og landsbyer. Biodiversitet "Biodiversitet" eller "biologisk mangfoldighed" er udtryk for naturens tilstand. Ved en god biodiversitet findes mange arter af planter og dyr i store og levedygtige bestande. Ved dårlig biodiversitet mangler der arter, som burde eller kunne være naturligt forekommende, og andre arter er trængt ned til meget små antal. Countdown 2010-Deklarationen Med sin underskrift på Countdown Deklarationen har Lolland Kommune forpligtet sig til at arbejde for FN`s mål om at standse tabet af biodiversitet inden 2010, og det er i overensstemmelse med den danske regerings mål om, at tilbagegangen i biodiversitet skal være standset i I erkendelse af, at målsætningen ikke blev nået, vedtog EU s miljøministre i marts 2010 nye mål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten inden udgangen af Forord Efter et oplæg fra Grønt Råd vedtog Lolland Byråd den 25. februar 2010 forslag til Naturpolitik, som blev udsendt i offentlig høring indtil 15. juni Ved høringen indkom en række indsigelser mod indholdet, som blev forelagt for Grønt Råd i rådets møde den 16. september 2010 og igen den 18. november 2010, hvor Grønt Råd vedtog en revideret tekst som blev fremsendt til Byrådet med Grønt Råds anbefaling. Byrådet har i sit møde den 27. januar 2011 behandlet de indkomne indsigelser og Grønt Råds anbefaling og vedtaget denne Naturpolitik for Lolland Kommune. Den vedtagne naturpolitik er i overensstemmelse med Lolland kommunes planstrategi, som tilsiger, at kommunen arbejder for mere og rigere natur overalt i Lolland Kommune. Det vil sige både den store og den lille natur. Naturpolitikken er også i overensstemmelse med Countdown 2010 deklarationen - Bevar Biodiversiteten, som Byrådet har tiltrådt i marts 2009, og i overensstemmelse med Lolland Kommunes oplæg til klimatilpasningsplan, som tilsiger, at der skal skabes meget mere natur og biodiversitet i Lolland kommune ("Klima og Energi i Lolland Kommune"). Ved sin underskrift på deklarationen skal Lolland Kommune tilskynde befolkningen til at tilslutte sig og medvirke til, at den biologiske mangfoldighed bevares, og dette skal også være et hensyn og mål for kommunens planlægning, regulering og drift. Den store sommerfugl Kejserkåbe er almindelig på Lolland, men sjælden andre steder 4 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

5 Vand- og naturplanerne - miljømålsloven I miljømålsloven har Danmark indarbejdet EU's vandrammedirektiv og direktiv for internationale naturbeskyttelsesområder, som pålægger landene at vedtage bindende vand- og naturplaner. De handlingsplaner, der skal lægges for virkeliggørelsen af vand- og naturplanerne, og de virkemidler, der skal bruges, bliver en del af kommunens naturpolitik. I den idéfase, som gik forud for udarbejdelsen af vand- og naturplanerne har Lolland Kommune blandt andet gjort opmærksom på, at langt de fleste vandløbene på Syd-, Vest- og Nordvestlolland i tidens løb er blevet gravet dybere og rettet ud, og i de områder, der er tørlagte, er de kunstige kanaler. Derfor er de fleste vandløb mere en del af et dyrkningsteknisk anlæg, end de er et naturligt vandløb. Dermed siger Lolland Kommune ikke, at der ikke skal gøres en indsats for renere vand og mere natur i og omkring vandløbene, men påpeger, at de fysiske forhold kan hindre, at, hvad der er god tilstand i almindeligt dansk vandløb, kan opnås i disse vandløb. Naturpolitikkens indhold Forslaget er udarbejdet på grundlag af Grønt Råds arbejde med natur og naturpolitik, hvor naturpolitikken blev behandlet i en temadag i rådet den 2. februar Her drøftede Grønt Råd blandt andet 8 temaer for indholdet af naturpolitikken. Staten har nu udsendt Vand- og Natura 2000 planer med generelle og specifikke målsætninger for forbedringer af vandmiljø, habitatnatur, og levesteder for arter Lolland Kommune har påbegyndt arbejdet med at iværksætte projekter og arbejder, som sikrer målopfyldelse af Statens målsætninger Det er Lolland Kommunes opfattelse, at naturpolitikken ikke skal indeholde forslag om egentlige naturgenopretningsprojekter, for habitatnaturtyper og arter, da det er Staten som udstikker retningslinjer og målsætninger for disse, men der kan fortsat arbejdes for den lille natur i Natura 2000 områderne. Naturpolitiken handler både om naturen i sig selv og om de interesser, der knytter sig til oplevelse og brug af naturen. I henseende til det sidste lægger Naturpolitikken især vægt på befolkningens umiddelbare adgang til naturen der, hvor man bor, og den betydning, som den nære natur har for friluftslivet og befolkningens sundhed. Naturpolitikken for Lolland Kommune består af 1) en overordnet politik og 2) mål og anbefalinger for hvert af de 8 temaer, der blev behandlet på Grønt Råds temadag. N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e 5

6 For kommunale arealer eller områder, hvor kommunen kan betemme arealets tilstand er anbefalinger og mål bindende; men for det øvrige er anbefalinger og mål et udtryk for, at kommunen ser en mulighed for gennem dialog med lodserne at forbedre naturindholdet. Arbejdet med naturpolitikken vil fortsætte, både med en opfølgning på resultaterne af dette forslag og i et videre arbejde med målene på grundlag af vand- og naturplanerne og i udviklingen af sundhed og friluftsliv i Lolland Kommune. Det er godt for naturen, hvis strandengene græsses På længere sigt vil den stigende vandstand i havet medføre, at de særligt beskyttede naturområder Hyllekrog og Albuen og øerne i Nakskov Fjord og Smålandshavet påvirkes og delvist forsvinder under havets overflade inden for en ikke nærmere defineret fremtid, medens der på nordog vestkysten af Lolland måske kan dannes en ny uberørt kyst med nyt naturindhold. Dette forhold også må tages i betragtning i det videre arbejde med planlægning og naturpolitik for Lolland Kommune og arealanvendelsen. Tangen ud til Albuen bliver undertiden overskyllet af højvande 6 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

7 Forholdet til kommuneplanen Naturpolitikken ønsker mere areal til natur, men indeholder ingen konkrete projekter og inddrager ikke arealer til andet formål, og i henseende til de generelle mål og anbefalinger er der ingen konflikt mellem Naturpolitikken og Kommuneplanen. Den overordnede naturpolitik er: At Lolland kommune antager et natursyn, hvor der er rum til både de mangfoldige og almindelige arter samt de mere sjældne og beskyttelseskrævende; fra valmuer og agerhøns til orkideer og havørne. At værne og bevare samt forbedre den bestående natur At forøge naturarealerne blandt andet ved skovrejsning At Lolland kommune arbejder for at udbrede dette natursyn, og at der også gives plads til en dynamisk natur. At Lolland kommune overalt arbejder for den lille natur og for at fremme naturindholdet og biodiversiteten overalt. Både på offentlige og private arealer. At naturen er et vigtigt grundlag for styrkelse af sundhed og trivsel, og at der skal være nærhed og umiddelbar adgang til natur ved byer og landsbyer i Lolland kommune. At by- og landsbynære arealer skal rumme mulighed for både naturoplevelse og for fysisk udfoldelse. N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e 7

8 Anbefalinger/mål: Overordnet for anbefalinger og mål gælder, at størstedelen af Lolland kommunes areal er intensivt dyrket landbrugsjord eller produktionsskov. Ingen af naturpolitikkens anbefalinger eller mål er bindende for disse arealer; men udelukkende et udtryk for, at kommunen ser en mulighed for gennem dialog med lodsejerne at forbedre naturindholdet. For kommunale arealer er anbefalinger og mål derimod bindende. Skove Naturindholdet i skovene skal beskyttes og udvikles. Med mere adgang skal der beskyttes mere. Ved en kortlægning af naturindholdet og interesserne i en skov kan skoven opdeles i områder med forskellige hovedinteresser. Disse kan være 1) områder, hvor der tillades og gives plads til udfoldelse af forskellige aktiviteter, 2) områder med almen adgang med plads til alle - gående, løbende, cyklende. 3) områder beregnet for stilfærdig adgang 4) områder, der søges friholdt for forstyrrelse. For at få mere natur og forbedret biodiversiteten i skoven skal mængden af naturligt hjemmehørende og egnskarakteristiske arter være størst mulig, og der bør være lysåbne områder, mere vand og mere dødt ved, områder med gammel og uberørt skov og træer i forskellig højde. Slåning af vejrabatter og lysåbne områder bør foretages på en måde, der fremmer biodiversiteten. Varierede skove giver en solid og spændende natur Lolland Kommune indgår gerne i dialog med private skovejere om, hvordan disse mål/anbefalinger kan følges, og om mulighederne for kommunens medvirken heri. Den store sjældne og truede bille Eremit findes få steder på Lolland. Dens larve lever i dødt ved inde i gamle træer 8 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

9 Grønt Råd ser frem til, at Statens Natura 2000 planer udover bevaring også giver plads til en dynamisk natur, som kan kædes sammen med projekter for den lille natur både indenfor og udenfor Natura 2000 områderne. De projekter Lolland Kommune har iværksat for den lille natur, og arter og habitatnaturtyper indenfor Natura 2000 områderne fremgår af bilag 1. For øerne i Smålandshavet ser Grønt Råd gerne, at der bliver vedtaget naturplaner i sammenhæng med Natura 2000-området i Smålandshavet. Landbrugsjorden Landbrugsjorden udgør næsten 80 procent af kommunens areal og det meste af landbrugsjorden dyrkes intensivt. Lolland Kommune håber på gennem frivillige aftaler med landbruget, at naturindholdet og biodiversiteten kan forbedres generelt og betydeligt overalt i det åbne land. På landbrugsejendommene kan der peges på nogle muligheder for en helt umiddelbar forbedring af naturen, som består i: At udyrkede arealer - snipper og hjørner, omgivelser ved bygninger m.v. passes og plejes, så det fremmer biodiversiteten. Kan vi få agerhønen tilbage i landbrugslandet? N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e 9

10 Der vil kunne opnås betydelig forbedring ved at udlægge striber i markerne, der bliver pløjet, men som ikke tilsås og sprøjtes, og ved at der skabes mere mosaik i landskabet. At vegetationen i vejrabatterne lades i fred (med undtagelsen ved frøgræsmarker). I vejrabatterne har vi muligheden for et meget betydeligt bidrag til forbedring af den lille natur og sikring af biodiversiteten og Lolland Kommune håber, at landbruget vil tilgodese denne mulighed i sin dyrkning. Kvaliteten af dyre- og planteliv i beskyttede naturtyper, herunder vandhuller, kan afhænge meget af, hvordan der dyrkes omkring disse områder, og det er et håb, at landbruget også vil tilgodese dette. Lolland Kommune indgår gerne i en dialog med landbruget og den enkelte ejendom om, hvordan disse muligheder udnyttes, uden at det begrænser landbrugets fremtidige drift af arealerne. Et fint lysåbent vandhul giver gode betingelser for mange dyr 10 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

11 Kommunale arealer De kommunale arealer har vidt forskellige funktioner og muligheden for naturindhold og biodiversi- tet tager udgangspunkt i arealets funktion. Ukrudt er også natur I de områder, der udlægges som levested for den naturlige vegetation, vil der vokse mange af de planter, som mange regner for ukrudt, for det kan ikke undgås på den næringsrige lollandske jord. Men også tidsler og brændenælder er en del af naturen, og planterne tiltrækker insekter og danner frø, som er føde for småfugle af forskellige arter, som vi må ønske os flere af. Dermed betyder planterne meget for fødekæden og naturindholdet. Nogle har den opfattelse, at deres have bliver fyldt med ukrudt, hvis der ved siden af er et areal, hvor der vokser ukrudt, som ikke bliver slået ned. Men har man en have, må man under alle omstændigheder luge, hvis man ikke vil have ukrudt, fordi frø og pollen flyver milevidt, så det gør ikke nogen praktisk forskel, hvordan der ser ud på tilstødende arealer. Arealer, hvor mange færdes eller opholder sig, skal typisk holdes som en kortklippet græsplæne med spredt beplantning. I visse omgivelser skal beplantningen udformes efter æstetiske hensyn. På disse arealer kommer funktionen i første række, og hensynet til naturindhold og biodiversitet må afvejes ud fra hensynet til funktionen. På øvrige arealer skal der i videst muligt omfang etableres et godt naturindhold og en god biodiversitet. Arealerne anlægges med en blanding af lysåbne områder og beplantede områder, med vandhuller og med terrænreguleringer. De lysåbne arealer skal være levesteder for naturligt forekommende vegetation, og de holdes på et meget lavt plejeniveau - typisk én årlig slåning om efteråret. Beplantning skal foretages med en blanding af naturligt hjemmehørende, egnskarakteristiske arter - for eksempel eg og hassel. Arterne plejes efter samme anbefalinger, som er angivet for skove. Områderne skal være åbne for adgang, og ved etableringen og plejen skal der sikres stier i form af trampestier gennem områderne - eventuelt stier med belægning, hvor der er behov for det, og i de by- og landsbynære området indpasses der aktivitets- og legeområder til gavn for sundhed og trivsel. N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e 11

12 Vejrabat med cikorie og røllike Vejrabatter Vejrabatterne skal opfylde vejmæssige og færdselsmæssige krav. Der slås i forsommeren i den udstrækning, det er nødvendigt for oversigtsforhold og yderst langs asfaltkant for at undgå, at vegetationen hænger ind i færdselsarealet, og om efteråret for at hindre, at den visne vegetation skaber snedriver. Det er naturligt, at grundejerne slår rabatten lige ud for deres have eller hæk; men at slå og klippe rabatten længere end ud for hækken og i den modsatte vejside er absolut til skade for naturen og biodiversiteten. Private arealer pel ske ved at have et hjørne af haven, som får lov til overvejende at passe sig selv, og ved at jordoverfladen ikke kun holdes med klippet græs, revet jord eller belægning, men at der også tillades dele med højt græs og døde plantedele. Digerne og kysten Store dele af Lollands kyst er beskyttet af diger. På digernes skråninger skal det sikres, at der er et tæt og stærkt græstæppe, som kan forhindre brud i diget ved højvande og bølgepåvirkning, og dette funktionshensyn går forud for naturhensynet. Det bør dog ikke hindre, at slåningen af skråningerne lægges til rette, således at der Private fællesarealer og grønne områder i såvel boligområder, sommerhusområder og erhvervsområder bør etableres og plejes med samme målsætninger som for kommunale arealer. Det vil sige, at de kan holdes med kortklippet græs, hvor der er meget færdsel og slid på arealet, men at områderne i øvrigt etableres/omlægges til størst muligt naturindhold og biodiversitet, som beskrevet under de kommunale arealer. Parcelhushaver Også parcelhushaverne kan bidrage til mere natur og bedre biodiversitet. Det kan for eksem- På det sydlollandske dige kan man opleve mange sjældne planter og dyr 12 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

13 tages det hensyn til naturen og biodiversiteten, som er muligt. Men digernes omgivelser byder på gode muligheder for mere natur og biodiversitet. Store strækninger er etableret af jord, der er gravet op af fyldgrave bag diget, og disse fyldgrave bør plejes, så de er gode levesteder for dyr og planter i og omkring vandet. Nye diger bør anlægges tilbagetrukne med et forland, som overgår til uberørt kyst og mulighed for omdannelse til strandenge. Jorden til nye diger bør fortrinsvis hentes i fyldgrave nærmest muligt diget, og fyldgravene bør udformes som vandhuller, der er egnede som gode levesteder for padder og vandhulsinsekter. Natur og sundhed Lolland Kommune vil arbejde for, at der er stier i og omkring byerne og landsbyerne, som giver adgang til natur og oplevelser og aktiviteter, som f.eks. balancebomme, naturlegepladser, boldbaner m.m. at stierne giver adgang til skov og eller rejs ning af ny skov nær byer og landsbyer at stierne, hvor det er muligt uden at tilsidesætte naturhensynet, føres forbi eksisterende vandløb, vandhuller, moser, ferske enge m.m. at stierne kan anvendes til aktiv transport samt fremme aktiv transport Spor i Landskabet er et samarbejde mellem landbruget, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening o.a. om etablering af stisystemer, som giver mulighed for at opleve nye dele af Danmarks natur og kulturlandskab. Lolland kommune vil arbejde for, at der etableres flere spor i Landskabet i kommunen. De spor der findes i øjeblikket fremgår af bilag 2. På ét område kunne adgangsmulighederne måske udvides. Man kunne i visse dele af private skove tillades færdsel uden for stierne. Det kunne måske etableres ved, at tilladelsen kunne opnås ved erhvervelsen af et skovpas til færdsel i dele af skoven uden for stierne. Muligheder vil forudsætte en grundig forudgående dialog med ejerne og kan kun gennemføres, når alle forudsætninger er på plads og - i sagens natur - kun hvis ejeren er helt indforstået og giver sin tilladelse, da lovgivningen ikke giver ret til denne færdsel. Boldbaner, spejderhuse og andre fællesanlæg bør kunne anvendes til flere formål end det egent- lige hovedformål. I de områder, der indgår som by- og landsbynære aktivitetsområder, er der god grund til at bygge et kuperet terræn, som børn kan lege i, hvor der f.eks. kan køres med mountainbike, og som tilføjer en større variation i det bynære landskab. Adgangsforhold Lolland Kommune lægger vægt på, at skilte om adgangsforhold skal være korrekte, og at skiltene skal fortælle, hvad man må, og hvad man ikke må. Naturlegeplads N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e 13

14 Engkabbeleje ved Maribosøerne Naturparker Naturparker er større naturområder af regional betydning, men også ofte af national og international betydning. De er velafgrænsede og sammenhængende med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Naturparker er ikke lovophængt, og udpeges af Lolland Kommune med henblik på, at få dem optaget i Friluftsrådets mærkningsordning for Danske Naturparker. Udgangspunktet for etableringen af en naturpark i Lolland Kommune skal være en fælles vision blandt alle relevante aktører for naturparken som afsæt for forbedring af natur-, kultur- og landskabsværdier, samt for aktivt friluftsliv og kvalitets naturoplevelser. Naturparkens geografiske udstrækning samt deres indhold, baseres på frivillighed og aktiv involvering af lodsejere, borgere og interesseorganisationer, i samarbejde med relevante kommunale instanser. Naturparker i Lolland Kommune skal være med til sikre og forbedre natur-, kultur- og landskabsværdier, samt forbedre mulighederne for turisme og et aktivt. Naturparkerne skal på ingen måde medføre begrænsninger for byudvikling og gennem-førelsen af erhvervsaktiviteter, herunder jordbrug, men skal derimod tilvejebringe 14 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e grundlag for nye erhvervsmuligheder indenfor friluftsliv, outdoor aktiviteter, turisme, overnatning, bespisning, lokale produkter o.a., og skal tilvejebringe grundlag for en styrket branding af Lolland-Falster som attraktiv turistdestination, samt styrke markedsføringen af produkter og serviceydelser inden for naturparkerne. Besøg af turister giver øget fokus på de værdifulde steder, som det har en særlig interesse at værne om. Naturparker forbinder naturbeskyttelse med udnyttelse til friluftsliv og lokalt erhvervsliv, idet natur- parkbegrebet øger muligheden for markedsføring (branding) af lokalt producerede produkter og giver muligheder for turistomsætning. Besøg af turister giver øget fokus på de værdifulde steder, som det har en særlig interesse at værne om. I Lolland Kommune er Natura 2000-området ved Maribo-Søerne certificeret som naturpark i Europarc-ordningen. I Forslaget til Kommuneplanen udpeges området ved Nakskov Fjord som mulig naturpark og det angives, at såvel Smålandshavet som Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog kan være mulige naturparkområder. Da alle områderne er Natura 2000-områderne vil naturpolitikken i forbindelse med naturparker være underlagt Statens naturplaner; men for den generelle naturpolitik kan en naturpark være med til at understrege både beskyttelseshensyn og benyttelsesmuligheder og formidlingen heraf kan søges udstrakt ud over selve Natura 2000-området og ind i det øvrige landskab.

15 Vandhuller Vandhullet er den naturtype, som er mest udbredt i Lolland Kommune. Vandhullerne har succes som levested for agerlandets dyreliv og ikke mindst for padder, hvoraf en del er nationalt og internationalt beskyttede arter. Succesen afhænger dog af, at vandet ikke bliver forurenet, og at vandhullet og omgivelserne ikke gror til, så vandhullet ikke henligger i mørke. Der skal derudover være en udyrket bræmme omkring vandhullet. Fodring af ænder og udsætning af fisk vil også ødelægge livet i et vandhul. Grønbroget tudse, der også kaldes fløjtetudse, hører til de truede padder, der trives i fladvandede vandhuller Et stort antal af vandhullerne er formentlig opstået som mergelgrave, og disse udgør således også et kulturhistorisk element i landskabet. Rabatterne rummer en del interessante planter og er vigtige spredningskorridorer for mange dyr N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e 15

16 Vejrabatter Uden for byerne er der ca km kommunale Veje med vejrabat. Vejrabatterne vil som levested for planter og dyr være et meget væsentligt bidrag til naturindholdet i det intensive landbrugsland og til opretholdelse af biodiversiteten. Det kan opnås ved, at landbruget respekterer en god bredde på rabatten, som sikrer de trafikmæssige hensyn. Derudover ved at slåningen af rabatten slår den halvdel af rabatten, der er nærmest kørebanen, og så man slår den fulde bredde så sent på året som muligt. Vejrabatten er en vigtig del af den lille og umiddelbart nære natur. *) dog i fuld bredde ud for frøgræsmarker, og hvor over- sigtsforholdene gør det nødvendigt. Hvis rabatterne slås for ofte går det ud over planter og dyr 16 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

17 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e 17

18 Ukrudt er også natur En del mennesker anser tidsler, brændenælder og andre vilde planter for ukrudt, der skal bekæmpes, men for en masse dyr er de meget vigtige planter. Blandt andet er der en hel del sommerfugle, hvis larver lever på brænde-nælder. Mange blomstertæger lever om efteråret af frø fra græs og regnfan. Tidslernes blomster rummer meget nektar, så en række sommerfugle og andre insekter søger gerne til disse. Om vinteren strejfer mange småfugle rundt og spiser frø. Blandt andet den flotte og farvestrålende stillids, der spiser tidselfrø. Herunder kan ses nogle få, af de dyr, som lever på af de vilde planter. 18 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

19 19 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

20 Bilag 1. Naturplejeprojekter i Lolland Kommune i perioden Torrig Vig Hegningsprojekt 2. Vandhuller ved Lidsø Gravning af 5 vandhuller ved Lidsø (en del af projekt løgfrø) 3. Vandhuller ved Bredfjed oprensning af vandhuller ved Bredfjed (en del af projekt løgfrø) 4. Vandhuller ved Lalandia Oprensning af vandhuller ved Lalandia (en del af projekt løgfrø) 5. Lalandia Hegningsprojekt 6. Sølvbjerghøj Rydning og Hegningsprojekt 7. Møllelungen Rydning af vedvegetation på hængesæk 8. Femø Pølsepind Hegningsprojekt 9. Bøndersvig Rydnings- og hegningsprojekt 10. Avernakke, Fejø Hegningsprojekt 11. Pilehaven, Femø Styning af piletræer 12. Købelev Skov og Stubstykke Skov Pleje af stævningsskove 13. Projekt pil og poppel Styning af gamle pile- og poppeltræer Oprensning af løgfrøvandhul 20 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

21 14. Bursø Mose Rydning- og hegningsprojekt 15. Vandhuller ved Maribosøerne Oprensning af vandhuller for stor vandsalamander 16. Albuen Hegningsprojekt og rydning af Rosa Rugosa 17. Reersnæs strandenge Hegningsprojekt 18. Krambes Enge Hegningsprojekt 19. Vandhuller Vestlolland oprensning af løvfrøvandhuller 20. Kidnakken Ny hegning med afgræsning af skovbryn 21. Frilandsmuseet Rydnings- og hegningsprojekt 22. Vestre Landevej 192 Pleje af den lille natur 23. Rydning øer og Holme i Maribosøerne Rydning af vedvegetation på terneynglepladser 24. Den Lille Natur, Baneterræner Rydning af vedvegetation ved Holeby og Rødbyhavn baneterræner 25. Skalø Hegningsprojekt på Skalø ved Fejø 26. Fortidsminder Pleje af fortidsminder i hele Lolland Kommune 27. Pleje af vandhuller Vandhulsoprensninger spredt rundt i hele Lolland Kommune Bursø Mose 2013 Bursø Mose N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

22 Bilag 2. Spor i landskabet i Lolland Kommune 1. Roesporet ved Lungholm Gods 2. Sporene på Saksfjed Inddæmning 3. Sporet ved Stokkemarke Hestehave 4. Sporene ved Svanevig og Merret Skov 5. Sporene på Huns Å 6. Økosporet ved Knuthenlund Gods Spor i landskabet 22 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

23 Det sydlollandske dige Enehøje set fra Nakskov Fjord 23 N a t u r p o l i t i k - L o l l a n d K o m m u n e

24 Grafisk design - Ann Thorbjørn, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune Teknik- og Miljømyndigheden, Lolland Kommune 2017 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo