SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

Transkript

1 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger på UDFØRELSESKRAV

2 UDBUD vejdrift side 2 af 27 Indholdsfortegnelse: Særlig Arbejdsbeskrivelse for vedligehold af beplantninger langs veje... 3 Generelt... 3 Kvalitetskrav... 4 Materialer... 4 Udførelse... 5 Kontrol... 9 Elementbeskrivelser Side

3 UDBUD vejdrift side 3 af 27 Særlig Arbejdsbeskrivelse for vedligehold af beplantninger langs veje 0. Generelt 0.1 Alment Al vedligehold af beplantninger langs statens veje udføres i henhold til følgende normer, regler og vejledninger: Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2005 Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder, Forskningscentret for skov og landskab 1998 Beskæring af træer, Dansk træplejeforening, 2000 Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter vedligehold af beplantninger langs veje Bygherrens ydelser Vejens bevoksninger er beskrevet som elementer i denne arbejdsbeskrivelses pkt. 1 Elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes vedligehold udføres. Beskrivelse af til elementets vedligehold: Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. Faste digitale billeder på nettet (Vejen i billeder) Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (klar 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på og klikke på roadbase2007og derefter på Download og installering Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser skal omfatte alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. Vedligehold af beplantninger omfatter fortrinsvis beskæring af hensyn til krav til fritrumsprofil og trafiksikkerhed samt udtyndinger i bevoksninger. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser. Entreprenøren skal opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af

4 UDBUD vejdrift side 4 af Kvalitetskrav registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med vedligehold af beplantninger skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. Entreprenøren skal acceptere anden entreprenørs rydning af opvækst i forbindelse med vedligehold af grøfter og trug. Arbejdet skal udføres til udførelseskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Umiddelbart = samme dag som arbejdet er færdigmeldt. Ved længere sammenhængende strækninger kan ske en daglig færdigmelding af delstrækninger. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres. Fra et arbejde bestilles til udførelse i marken må gå højst 1 uge og den bestilte arbejdsproces skal som hovedregel være færdigudført indenfor 14 dage med mindre andet er aftalt. 0.3 Materialer 0.4 Udførelse Entreprenøren skal påse, at de anvendte metoder ikke medfører skade på belægningsoverflader, afstribninger, afmærkninger og omgivelserne i øvrigt, herunder antændelser og skader på planter fra termisk og/eller mekanisk bekæmpelsesudstyr. Entreprenøren skal udføre de i kvalitetsbeskrivelsen anførte opgaver efter en af bygherren godkendt arbejdsplan. Der gælder følgende krav til arbejdets udførelse: Der må generelt ikke efterlades affald fra beskæring på arealerne. Alt affald skal bortskaffes.. Under beskærings- og fældningsarbejder må den blivende beplantning ikke beskadiges. Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres.

5 UDBUD vejdrift side 5 af 27 Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos Team trafik og beredskab i Vejcenter Hovedstaden i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet, se FB-8. I Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Sjælland er spærretiden gældende for stationære og bevægelige vejarbejder, der medfører kørebaneindsnævring, hastighedsbegrænsning eller lignende. Der kan forventes en dispensation for gældende spærretider for arbejder i nødspor, rabat, grøft og helleanlæg og som ikke medfører kørebaneindsnævring, hastighedsbegrænsning eller lignende. Dette gælder dog ikke på særlige rejsedage jf. gældende spærretidsoversigt. Under arbejdets udførelse skal materiel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når vejrliget (sne, slud, regn, tåge) gør, at der ikke er fri oversigt svarende til 2 gange stopsigt: 50 km/t = 110 m 60 km/t = 150 m 70 km/t = 190 m 80 km/t = 240 m 90 km/t = 290 m. 110 km/t = 420 m 130 km/t = 540 m. Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at fældet materiale ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer Ukrudtsbekæmpelse Alt ukrudt i bede bekæmpes og affald bortkøres. Al ukrudt i flisdække bekæmpes. Der må ikke ske opblanding af jord i flisen under dette arbejde. Evt. spild på omgivende arealer fjernes Jorddækning Der udlægges et 15 cm tykt lag flis i Ø = 100 cm omkring frugttræer, heistere og højstammede træer. I bede udlægges et 15 cm tykt lag flis i hele bedets udstrækning. Planterne i bedet må ikke dækkes heraf, men løftes fri af flisen. Flis: Barkflis fri for savsmuld, flager max 5 x 5 cm Jordbearbejdning

6 UDBUD vejdrift side 6 af 27 Der fræses i min. 15 cm dybde mellem beplantningen i hele bevoksningens udstrækning. De blivende planter må ikke beskadiges under arbejdets udførelse. Efter endt fræsning udjævnes jordoverfladen ved rivning el. lign., så den er pæn og jævn at se på og klar til flisdækning Afslåning af uønsket vegetation Al uønsket vegetation slås med kratrydder med klinge. Det afslåede materiale fjernes Gødskning Omkring skovplanter gødskes med 30 gr. N-P-K, Nitrophoska. Frugttræer, heistere og højstammede planter gødskes med 100 gr. N-P-K, Nitrophoska Sammenhængene bevoksninger der udgør en flade gødskes med 5 kg N-P-K, Nitrophoska pr. 100 m Opbinding Træer med opbindinger kontrolleres for korrekt siddende opbinding og stabil stok. Ødelagte/defekte opbindinger og pæle udskiftes. Der må ikke benyttes trykimprægnerede pæle. Når træet vurderes at kunne stå uden støtte, fjernes opbindingen. Opbindinger til træer: Genbrugsgummi strimler med lærredindlæg inkl. afstandsklods Opbindingspæle: Ø= 6-8 cm, længde 200 cm, af lærk el. robinie Opbinding af slyng og klatreplanter udføres så alle lange grene er føjet ind til hæftegrundlaget. Grenene må ikke knækkes under arbejdet. Opbindinger til slyngplanter: som Soft-tie Beskæring På strækninger i åbent land skal alt grenaffald fjernes, skæres til jordkontakt eller flises og fordeles i beplantningen efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. På strækninger i By skal alt grenaffald fjernes eller flises og fordeles i beplantningen. Træer Sideskud fra stammen af højstammede træer fjernes ved grenes basis. Knækkede grene skæres af ved basis 1 gang i 3.kvartal. På træer, der trænger til opstamning, fjernes nederste 1-2 grene, 1 gang i 3.kvartal. Princip for beskæring af grene på træer:

7 UDBUD vejdrift side 7 af 27 Beskæring af vandris/fodposer juli og september, 2 gange i alt. Max. stab 5 mm Frugttræers kroner udtyndes, så der er god plads mellem grenene. Buske: Enkeltbuske: Beskæring af hensyn til blomstring og vækstform 1 gang hvert 3. år. De ældste grene i buske skæres af enkeltvis 5-10 cm over jorden og bortkøres Omfang aftales med tilsynet. Flader: Størrelsesbeskæring af hensyn til bredde og højde samt blomstring og vækstform 1 gang i 1. kvartal. Buskene skæres ned til 10 cm over jorden og alt afskåret materiale bortkøres eller flises.. Fritrumsbeskæring på strækninger: Alle grene, der rager indenfor det foreskrevede krav til fritrum langs veje, stier og fortove skæres mindst 2 m bag fritrumsprofil-kravet, som vist herunder. Der beskæres ligeledes mindst 2 m bag oversigter ved sideveje: 3,0 m 240 m

8 UDBUD vejdrift side 8 af 27 Og ved skilte: Skilt 2,0 m for motorveje 1,0 m for øvrige veje 50 km 55m 60 km 65m 70 km 80m 80 km 100m 90km 120m 110km 200m 130 km 240m Oversigtslinie Nødspor Kantlinie Der må kun benyttes skærende maskiner til arbejdet, så snitflader efterlades med glat snitflade. Arbejdet skal koordineres med græsslåning i efteråret, så afskåret materiale bliver sønderdelt ved græsslåningen Udvælgelse af blivetræer i bevoksninger Ved udvælgelse af træer til blivetræer i bevoksninger lægges vægt på træernes sundhed og velformede stammer og kroner Udtynding Før udtynding skal der være udført udvisning og tyndingstræer mærket. Ved udtynding fældes den bevoksning, som er mærket til fældning. Fældet materiale med grene med Ø < 8 cm må efterlades i bevoksningen, når det skæres til jordkontakt eller flises. Materiale med Ø > 8 cm skal fjernes fra bevoksningen. Knusning må benyttes. Ved udtyndinger og rydninger tilhører det fældede ved og flis Vejdirektoratet Klipning af hæk og pur Hækkens form skal overholde mål. Bøg klippes 1 gang i august. Andre arter klippes 1 gang i juni og 1 gang i august. Smig på sider 2 cm pr. meter. hækhøjde. Max. klippeafvigelse 3 cm på 3 meter retskede. Sider og top skal klippes i lige linier i hele hækkens længde. Max klippeafvigelse i hele hækkens længde er 5 cm. Al afklip opsamles og bortkøres. Spild må ikke forekomme på belægninger efter udført arbejde.

9 UDBUD vejdrift side 9 af Kontrol Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare. Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren. Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang.

10 UDBUD vejdrift side 10 af 27 Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol. Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Beplantningsvedligehold af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses.

11 UDBUD vejdrift side 11 af 27 Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at arbejdsopgaven er udført til den ønskede kvalitet. Beplantningsvedligehold af:...element Dato Vejens nr. Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres. Det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato. Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod på 3000 kr. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

12 UDBUD vejdrift side 12 af Elementbeskrivelser Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED OVERSTANDERE PRYDHÆK KLIPPET PUR HÆK FRITVOKSENDE HÆK HEGN FRITVOKSENDE TRÆER TRÆGRUPPER ALLÉER TRÆRÆKKER FORMEDE TRÆER FRUGTTRÆER LUND SKOV STAUDER KLATREPLANTER LØGVÆKSTER SOMMERBLOMSTER HEDE BLOMSTERBEDE ROSER/STAUDER B01 B02 B03 B04 B05 B06 B07 B08 B09 B10 B11 B12 B13 B14 B15 B16 B17 B18 B19 B20 B21 B22 B23 B24 B25 Generelt: Landskabsukrudt som fx. bjørneklo må ikke forekomme i beplantningerne.

13 UDBUD vejdrift side 13 af 27 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes fremtoning har stor betydning. I det åbne land: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Typisk 3 x årligt. I byer: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene typisk 6 x årligt. B02 Bunddækkende buske Bunddækkende buske anvendes til regelmæssige fladedækkende og ensartede beplantninger. Den ensartede virkning opnås med en tæt planteafstand og buske af samme art. I det åbne land: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Sideklipning:1 gang årligt typisk 3 x årligt. I byer: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Sideklipning:1 gang årligt typisk 6 x årligt.

14 UDBUD vejdrift side 14 af 27 B03 Busket Busket danner og adskiller rum samt afgrænser arealer. Busketter kan dække store arealer. De er som oftest sammensat af flere arter. I det åbne land: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Nedskæring af enkeltbuske til 15 cm højde typisk 3 x årligt. I byer: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Nedskæring af enkeltbuske til 15 cm højde typisk 6 x årligt. B04 Frugtbuske Frugtbuske anvendes til dyrkning af bær enten til menneskers eller faunas fortæring. Planterne står som regel i rækker eller i et andet mønster. I det åbne land: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene typisk 3 x årligt. I byer: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene typisk 6 x årligt.

15 UDBUD vejdrift side 15 af 27 B05 Krat Krat danner større massiver af buske og træer, der skaber rum, afgrænser eller giver læ. Er ofte sammensat af flere forskellige arter af træer og buske, der sammen danner en helhed. I det åbne land: Foryngelsesbeskæring: Total nedskæring til 15 cm højde af hele krattet I byer: Udtynding: typisk 30 % af planterne fældes. Grene og stammer tyndere end Ø = 8 cm efterlades i beplantningen, men skæres i stykker til jordkontakt. Tykkere materiale bortkøres. Sidebeskæring: typisk 1 gang årligt Affaldet bortkøres.

16 UDBUD vejdrift side 16 af 27 B06 Busket med overstandere. Grupper af buske, busketter eller frugtbuske i grupper, så de udgør en samlet flade og med spredte træer i, så træernes kroner løfter sig over buskene. Der er fri luft mellem buskenes top og undersiden af træernes kroner. I det åbne land: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Nedskæring af enkeltbuske til 15 cm højde Total nedskæring af buskene til 15 cm højde. Udtynding af overstandere: Så der er 3-5 m luft mellem kronerne. Kronebeskæring: Træernes kroner opstammes 1 gang årligt Beskæring for opnåelse af gennemgående stamme: typisk 1 gang årligt. typisk 3 x årligt. I byer: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Nedskæring af enkeltbuske til 15 cm højde Udtynding af overstandere: Så der er 3-5 m luft mellem kronerne. Kronebeskæring: Træernes kroner opstammes 1 gang årligt Beskæring for opnåelse af gennemgående stamme: typisk 1 gang årligt. typisk 6 x årligt.

17 UDBUD vejdrift side 17 af 27 B07 Prydhæk Prydhækken adskiller haverum eller har et dekorativt formål. Det ensartede udseende kommer af en præcis geometrisk form og planter af samme art. Planterne står tæt. I det åbne land: Klipning: typisk 1 gang årligt 3 x årligt. I byer: Klipning: typisk 2 gang årligt typisk 6 x årligt. B08 Klippet pur Tæt plantning i flere rækker så den samlede beplantning har et fladeformet udtryk modsat en hæk. Klippet pur danner rum eller ensartede flader. Den ensartede fladevirkning fremkommer ved klipning af planterne i purret top og sider. Klippet pur består som regel kun af én art med evne til at fastholde bladene i vintertilstand. I det åbne land: Klipning: typisk 1 gang årligt typisk 3 x årligt. I byer: Klipning: typisk 2 gang årligt typisk 6 x årligt.

18 UDBUD vejdrift side 18 af 27 B09 Hæk Tæt plantning i en eller flere rækker, der er så lange at den samlede beplantning har et linieformet udtryk. Hækken skaber rum, deler, afgrænser, indrammer eller skaber læ. Hækkens ensartede karakter fremkommer i valget af plante, den tætte planteafstand og plejen. I det åbne land: Klipning: typisk 1 gang årligt typisk 3 x årligt. I byer: Klipning: typisk 2 gang årligt typisk 6 x årligt. B10 Fritvoksende hæk Tæt plantning i en eller flere rækker, der er så lange at den samlede beplantning har et linieformet udtryk. Den fritvoksende hæk skaber rum, afgrænser eller giver læ. Virkningen opnås af buske med ensartet vækst og en tæt planteafstand i rækken, der erstatter behovet for klipning. I det åbne land: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Ukrudtsbekæmpelse typisk 3 x årligt. I byer: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene typisk 6 x årligt.

19 UDBUD vejdrift side 19 af 27 B11 Hegn Er en plantning af en eller flere rækker planter og arter, der tilsammen udgør en linieformet høj beplantning, som sikre lægivning og tæthed. De enkelte arter er underordnet helheden. Hegn giver læ og afgrænser rum ved hjælp af en stor variation af træer og buske, der samtidig bidrager med frodighed, blomster og frugter. I det åbne land: I byer: De yderste rækker: De inderste rækker: Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Nedskæring af enkeltbuske til 15 cm højde Udtynding: typisk 30 % af planterne fældes Grene og stammer tyndere end Ø = 8 cm efterlades i beplantningen, men skæres i stykker til jordkontakt. Tykkere materiale bortkøres. Fritrumsbeskæring: Sidebeskæring typisk 1 x årligt B12 Fritvoksende træer Det fritvoksende træ har en krone, der skal kunne udvikle sig uden konkurrence fra andre træer. Træet kan have kronen til jorden eller være opstammet. I det åbne land: Kronebeskæring: Opstamning Beskæring for gennemløbende topskud. I byer: Beskæring på Stammen: Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Kronen løftes eller begrænses Opbindinger: Efterses og justeres : Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag

20 UDBUD vejdrift side 20 af 27 B13 Trægrupper Trægrupper er en helhed, hvor flere træer danner en regelmæssig krone. Trægruppen har en fælles krone, de kan være tilfældig eller regelmæssigt placeret i forhold til hinanden og meget ofte er træerne i trægruppen opstammet. Bør altid være beskrevet med en målsætning. I det åbne land: Kronebeskæring: Opstamning Beskæring for gennemløbende topskud. I byer: Beskæring på Stammen: Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Kronen løftes eller begrænses Opbindinger: Efterses og justeres Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag B14 Alléer En allé er mindst to parallelle trærækker, der danner en helhed. Det enkelte træ er underlagt helheden og alle træer er af samme art. Anvendes til at markere veje og stier. I det åbne land: Kronebeskæring: Opstamning Beskæring for gennemløbende topskud. I byer: Beskæring på Stammen: Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Kronen løftes eller begrænses Opbindinger: Efterses og justeres Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag.

21 UDBUD vejdrift side 21 af 27 B15 Trærækker Dannes af en række træer, der danner en helhed. Det enkelte træ er underlagt helheden og alle træer er som oftest af samme art. Anvendes til at markerer veje og stier eller afgrænse arealer eller rum. I det åbne land: Kronebeskæring: Opstamning Beskæring for gennemløbende topskud. I byer: Beskæring på Stammen: Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Opbindinger: Kronen løftes eller begrænses Efterses og justeres Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag

22 UDBUD vejdrift side 22 af 27 B16 Formede træer Formede træer har et dekorativt formål. De kan stå frit, i række, alléer eller i grupper. Der findes mange forskellige former. De mest kendte er: stævnet (Stammen kappet i indtil ½ m over jorden), stynet (Stammen kappet i 2-3 m højde hvorfra mange ny skud bryder), stammehække (hække på en stamme) samt sporebeskårede træer (træer, der hvert år klippes tilbage til samme punkt på grenene, så der efterhånden dannes en knude på hver gren). I det åbne land: Stævning: i samme højde som hidtil. Styning: i samme højde som hidtil. I byer: Beskæring: Sporebeskæring: typisk 1 gang årligt Beskæring på Stammen: Fjernelse af vanris Evt. stødskud + rodskud Fritrumsbeskæring: Opbindinger: Stammehæk: Kronen løftes eller begrænses Efterses og justeres Fjernes Klipning typisk 2 gang årligt typisk 6 gange årligt Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag

23 UDBUD vejdrift side 23 af 27 B17 Frugttræer Er træer, der plantes med henblik på udnyttelse af deres frugter. Er som regel forædlede sorter af vildarten. Frugttræer anvendes både for frugtens og blomstringens skyld. De opnår ofte en speciel form, men beskæres principielt af hensyn til blomstring og frugtsætning. I det åbne land: Beskæring: Udtynding i grene Fjernelse af vanris på grenene Opstamning. I byer: typisk 3 x årligt. Opbindinger: Efterses og justeres : evt. Fjernes Jorddækning: Udlægning af 15 cm flis om træer i Ø= 1 m. Supplering af flislag. B18 Lund Består af bestandtræer og underskov med forskellig arts- og aldersfordeling, hvor trækronerne varierer mellem at være fritvoksende og sammenvoksede. En lund giver en rumlig oplevelse såvel indefra som udefra. Indefra opleves lunden med lysninger og en underskov med træer og buske. Udefra opleves lundes som et afgrænsende og adskillende element. I det åbne land: Fritrumsbeskæring: Sidebeskæring typisk 1 x årligt I byer: Udtynding: 30 % af planterne fældes Grene og stammer tyndere end Ø = 8 cm efterlades i beplantningen, men skæres i stykker til jordkontakt. Tykkere materiale bortkøres.

24 UDBUD vejdrift side 24 af 27 B19 Skov Skove er en større fladeplantning af en eller flere træarter. Der indgår også buske i bevoksning, men træerne er den dominerende art. En skov giver en rumlig oplevelse såvel indefra som udefra. Indefra opleves skoven med bestandtræer og underskov som et rum. Udefra afgrænser og adskiller skoven arealer eller andre elementer. Skoven er ofte et stort selvstændigt areal, men findes også i mindre målestok. I det åbne land: Fritrumsbeskæring: Sidebeskæring typisk 1 x årligt I byer: Udtynding: 30 % af planterne fældes Grene og stammer tyndere end Ø = 8 cm efterlades i beplantningen, men skæres i stykker til jordkontakt. Tykkere materiale bortkøres. B20 Stauder Er flerårige urteagtige plantearter, der ikke tilhører den vilde danske flora. Kan vokse enkeltvis eller i større eller mindre grupper og med større eller mindre evne til at klare sig i konkurrencen med andre urter, såvel vilde som andre stauder, en- eller flerårige. Stauderne benyttes til at give en oplevelse enten i form af bladfarver eller former eller ved deres blomstring. I det åbne land: Slåning/nedklipning: typisk 1 gang årligt primo oktober.. I byer: typisk 6 x årligt.

25 UDBUD vejdrift side 25 af 27 B21 Klatreplanter Er flerårige vedagtige plantearter, det vokser opad og slynger eller hæfter sig til anden støtte, da de ikke er i stand til at bære sig selv. De kan være selvhæftende, klatrende ved torne eller slyngtråde eller ved at slynge grenene om andre fæstet og derved komme i vejret. De kan også være rankende. Disse er næsten i stand til at bære sig selv. Klatreplanter benyttes til at give frodighed og en oplevelse enten i form af bladfarver eller former eller ved deres blomstring. I det åbne land: Opbinding til mur/stativ typisk 1 gang årligt Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene typisk 3 x årligt i en radius af ½ m fra planternes basis. I byer: Opbinding til mur/stativ typisk 2 gang årligt Foryngelsesbeskæring: Enkeltgrene Affaldet flises eller køres bort typisk 6 x årligt i en radius af ½ m fra planternes basis.

26 UDBUD vejdrift side 26 af 27 B22 Løgvækster Er flerårige urteagtige plantearter, der danner et løg/knold under jorden. Anvendes ofte til farverig udsmykning i foråret hvor kun få andre planter blomstrer. Kan vokse enkeltvis eller i større eller mindre grupper og med større eller mindre evne til at klare sig i konkurrencen med andre urter, såvel vilde som stauder, en- eller flerårige. Optræder ofte som blomstersmykning i græsplæner eller bede. I det åbne land: Nedklipning/slåning: 1 gang årligt efter nedvisning. I byer: typisk 6x årligt. B23 Sommerblomster Er enårige urteagtige plantearter, der ikke tilhører den vilde danske flora. Kan vokse enkeltvis eller i større eller mindre grupper og med større eller mindre evne til at klare sig i konkurrencen med andre urter. Sommerblomster benyttes til at give en oplevelse enten i form af bladfarver eller former eller ved deres blomstring. I det åbne land: Rydning: Fjernes efter nedvisning 1 gang årligt i november.. I byer: typisk 6 x årligt.

27 UDBUD vejdrift side 27 af 27 B24 Hede Hede er træløse arealer, der er overvejende bevokset med dværgbuske af lyng- og bøllefamilierne I det åbne land: I byer: Fjernelse af uønsket opvækst af andre vedplanter med års mellemrum. B25 Rosenbede Bede med samlede bevoksninger af forædlede, lave roser. Kan vokse enkeltvis eller i større eller mindre grupper sammen med stauder, en- eller flerårige urter. Roserne benyttes til at give en oplevelse enten i form af bladfarver eller former eller ved deres blomstring. I det åbne land: Nedklipning: 1 gang årligt ultimo april.. I byer: typisk 6 x årligt.