KVALITETSHÅNDBOG FOR DRIFT AF GRØNNE OMRÅDER I SØNDERBORG KOMMUNE 2018

Transkript

1 KVALITETSHÅNDBOG FOR DRIFT AF GRØNNE OMRÅDER I SØNDERBORG KOMMUNE 2018

2

3 Indholdsfortegnelse VEJLEDNING... 5 GRÆS... 6 LØGPLÆNE... 7 BRUGSPLÆNE... 9 GRÆSFLADE FÆLLEDGRÆS RABATGRÆS NATURGRÆS STRAND BLOMSTER ROSENBED STAUDEBEDE KLATREPLANTER SOMMERBLOMSTER, FORÅRSBLOMSTER OG LØGVÆKSTER BLOMSTER I ETABLERINGSFASEN BUSKE PRYDBUSKE BUSKET BUNDDÆKKENDE BUSKFLADE KRAT BUSKE I ETABLERINGSFASEN HÆKKE OG HEGN KLIPPET HÆK KLIPPET PUR LEVENDE HEGN FRITVOKSENDE HÆK HÆKKE OG HEGN I ETABLERINGSFASEN TRÆER FRITVOKSENDE TRÆER TRÆGRUPPER TRÆRÆKKER OG ALLÉER FORMEDE TRÆER OG STAMMEHÆKKE LUND SKOV TRÆER I ETABLERINGSFASEN VAND BASSIN OG VAND-RENDE SØ OG VANDHUL RØRSUMP SAMMENSATTE ELEMENTER KRIGERGRAVE OG MINDESTEN SAMT MINDESMÆRKER BELÆGNINGER FASTE BELÆGNINGER LØSE BELÆGNINGER

4 TRAPPER NATURSTIER UDSTYR TERRÆNUDSTYR BÆNKE OG BORD-BÆNKESÆT AFFALDSSTATIVER LEGE-/AKTIVITETSUDSTYR INKL. FALDUNDERLAG TERRÆNMURE SHELTERPLADSER BROER RENHOLDELSE RENHOLDELSE IDRÆTSANLÆG SPORTSPLÆNE A-KAMPBANER OG B-KAMP/TRÆNINGSBANER C-TRÆNINGSBANER GRÆS VINTERBANER SPORTSBELÆGNINGER KUNSTGRÆSBANER KUNSTSTOF/ATLETIK BELÆGNINGER GRUSBANE OG SLAGGERBANE SPORTSUDSTYR SKITSE MED FRITRUMSPROFILER SUPPLERENDE LITTERATUR

5 Vejledning Tilstandskrav Tilstandskrav beskriver hvordan elementet skal se ud og de krav, som elementet skal overholde indenfor den angivne periode. Hvis der ikke er angivet en periode er kravene gældende hele året. Der kan være anført forklaring eller præcisering af, hvordan kravene skal forstås. Arbejdsmetode er valgfri med mindre andet er angivet. Opsyn Opsyn defineres som en kontrolfunktion, som varetages af den udførende. Udføreren er forpligtet til at meddele bestilleren når der opstår behov for ekstraarbejder, f.eks. efterplantning, eftersåning, vanding, skadedyrsangreb, ekstra slid på arealer, hærværk, renholdelse mm. Opsynsopgaver der iværksættes på baggrund af indrapportering til bestiller betales som ekstraarbejder og er således ikke inkluderet i standardplejen. Det fremgår under tilstandskravene, hvilke opgaver der er omfattet af denne opsynspligt. Fastlagt standardpleje Fastlagt standardpleje beskriver, hvilket arbejde, der skal udføres og på hvilket tidspunkt for at opnå den ønskede tilstand. Aktiviteterne skal udføres det angivne antal gange på det angivne tidspunkt og skal kunne dokumenteres. Vejledende standardpleje Arbejdsopgaver man kan forvente at skulle udføre for at opnå og overholde tilstandskravene. Bestillingsarbejde Ekstrapleje udføres kun på bestilling fra Projekt & Anlæg og afregnes særskilt. Målsætning For enkelte elementer f.eks. sommerblomster, forårsblomster og løgvækster, er der opstillet en særlig målsætning. Etableringsfase Etableringsfasen er den fase hvor græs er nysået og træer, buske og stauder er nyplantede og derfor har behov for Bestillingsarbejde. Etableringsfasen for træer er 5 år efter plantning. Funktionsfase Funktionsfasen er den fase hvor elementet er veletableret og opfylder sin funktion. Kvalitetssikring Kvalitetssikring udføres af entreprenør i form af egenkontrol, af Projekt & Anlæg som stikprøvekontrol og der udføres fælleskontrol i forbindelse med driftsmøder med deltagelse af begge parter. Kvalitetssikringen skal dokumenteres. 5

6 Græs Løgplæne Brugsplæne Græsflade Fælledgræs Rabatgræs Naturgræs Strand 6

7 Løgplæne Løgplæner er græsplæner med forårsløg. Løgplæner findes både i brugsgræs, græsflade og fælledgræs. Plænerne fungerer og passes som beskrevet i de følgende afsnit, undtagen i perioden, hvor løgvæksterne spirer, blomstrer og visner ned. Løgvæksterne kan være lagt i klart definerede felter eller som selvsåede tæpper. Plejen sigter mod at opnå en blomsterrig plæne. Blomstringsperioden varierer efter hvilke løg, der er lagt i plænen. Plænen skal være forårsklargjort inden løgspirerne er kommet op igennem græsset. Løgvæksterne skal være helt nedvisnet inden områderne med løg klippes og afklippet fjernes. Resten af året vedligeholdes plænerne som hhv. brugsplæne, græsflade og fælledgræs. Brugsplæne med løgvækster findes f.eks. i Nordborg i krydset Nordborgvej Storegade, i Kongevejsparken og ved rutebilstationen i Sønderborg. 7

8 Løgplæne Tilstandskrav Løgene skal fremtræde frodige og veludviklede. Områderne med løg må ikke klippes mens løgene spirer, blomstrer og visner ned. Fastlagt standardpleje Forårsklargøring før løgvækster vokser gennem græsset fjerne visne blade, grene, muldskud og lignende. Klipning og opsamling af afklip fra løg efter afblomstring og fuldstændig nedvisning. Bestillingsarbejde Deling af løg Afpudsning Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse. Omlægning Gødskning efter afblomstring. 8

9 Brugsplæne Brugsplænen er det robuste og anvendelige græstæppe, hvor brugsværdien kommer i første række. En brugsplæne anvendes primært til ophold, leg, boldspil og gående færdsel. Brugen er afhængig af græssets tæthed og overfladens jævnhed. Plejen sigter på at opnå et rimeligt jævnt, ensartet græstæppe uden større bare pletter og tue dannelser. Plænekanter mod andre elementer skal være nogenlunde regelmæssige. Det er af største vigtighed at træer der står i plænen ikke beskadiges. Brugsplænen findes i parker, bolig- og erhvervsområder og enkelte steder ved vejanlæg. Brugsplæne findes f.eks. i Kongevejsparken i Sønderborg og i Ahlmannsparken i Gråsten. 9

10 Brugsplæne Tilstandskrav Græsset må ikke være højere end 8cm / 4cm klippehøjde. Græsafklip på brugsplæne må ikke forekomme, som mere end en klump over 5x5 cm. pr. m 2 Græsset omkring træer, stolper og forhindringer må ikke være højere end 15 cm. Inventar må aldrig beskadiges og hvor græsset går helt ind til træernes stammer klippes med saks uden at beskadige barken. Træer må aldrig beskadiges uanset klippemetode. Efter klipning må der ikke ligge helt eller ituslået affald i kategorien let, større og farligt jf. Renholdelse. Afklip må ikke forekomme på andre tilstødende elementer, som f. eks bede, hække, busketter mm - minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Større felter med opkørt jord, større huller og lignende må ikke forekomme. Herved forstås felter og huller der er større end 10x10 cm og dybere end 3cm. Anden flora end græs må gerne forekomme. Græsplanterne skal dække 70% af arealet. Renovering aftales med Veje og Trafik. Fastlagt standardpleje Forårsklargøring. Fjernelse af løv og grene, mindre opretninger samt udjævning af muldvarpeskud. Skæring/afstikning af plænekanter 1 gang om foråret/efteråret mod elementer som staudebede, sommerblomster, løgvækster, klippet hæk, busketter, bunddækkende buske, faste og løse belægninger. Opsamling af løv og grene 1 gang ultimo november og 1 gang ultimo marts. Eftersåning af bare pletter over 10x10 cm i april og september/oktober. Vejledende pleje Klipning gange om året jævnt fordelt over perioden. Klipning omkring træer, inventar og faste elementer 10 gange fordelt over perioden. Bestillingsarbejde Vanding Gødskning efter gødskningsplan. Vertikalskæring Topdressing Eftersåning med egnet frøblanding eller udlægning af rullegræs. Luftning 10

11 Græsflade Græsflade anvendes på arealer med stort slid og et aktivt friluftsliv. Udtrykket søges opnået med en forholdsvis lille plejeindsats. Græsflade består typisk af en græsblanding med slidstærke græstyper, iblandet selvsåede urter i mindre omfang. Græsflader findes primært i form af rabatter langs veje i byområder. Græsflader findes også ved p-pladser, i erhvervsområder, rastepladser, på legepladser, i grønne områder og ikke mindst som stier i det åbne land. Græsflader findes f.eks. i vejrabatterne i byerne og i Sønderparken i Sønderborg. 11

12 Græsflade Tilstandskrav Græsset må ikke være højere end 12 cm / 5 cm klippehøjde. Markante klumper af græs må ikke forekomme. Herved forstås græs, der er sammenpakket i klumper større end 25cm på den længste led og græsbunker, der stadig er synlige efter 4 dage. Græsset omkring træer, stolper og forhindringer må ikke være højere end 20 cm. Inventar og træer må aldrig beskadiges. De steder, hvor græsset går helt ind til træernes stammer, aftales klippemetode/omlægning med Veje og Trafik. Træer må aldrig beskadiges uanset klippemetode. Efter klipning må der ikke ligge helt eller ituslået affald i kategorien let, større og farligt jf. Renholdelse. Afklip i større mængde må ikke forekomme på andre tilstødende elementer f. eks. på belægninger og i bede. Ved større mængde forstås, at afklippet er synligt i 2 dage efter klipningen. Mindre ujævnheder accepteres. Større felter med opkørt jord og større huller og lignende må ikke forekomme. Herved forstås felter og huller der er større end 20x20 cm og dybere end 10 cm. Dog undtaget vejrabatter i byzoner. Fastlagt standardpleje Skæring/afstikning af plænekanter 1 gang om foråret/efteråret mod elementer som staudebede, sommerblomster, løgvækster, klippet hæk, busketter, bunddækkende buske, faste og løse belægninger. Eftersåning af bare pletter april og september/oktober med egnet frøblanding. Opsamling af løv i parker og større anlæg. Vejledende pleje Klipning 12 gange om året jævnt fordelt over perioden. Klipning omkring træer, inventar og faste elementer 6-8 gange fordelt over perioden. Bestillingsarbejde Opsamling af løv Gødskning Vertikalskæring 12

13 Fælledgræs Fælledgræs er middelhøjt græs, med større eller mindre indslag af vilde urter, og med en overflade uden større huller. Fælledgræs tåler et aktivt friluftsliv, men er ikke egnet til boldspil. Plejen sigter primært mod at regulere græshøjden. Fælledgræs findes i grønne områder, mellem boligbebyggelser, og ved sportsanlæg. Fælledgræs findes f.eks. langs Piledamsvej i Havnbjerg og i Guderup Mose. 13

14 Fælledgræs Tilstandskrav Fladen må ikke være højere end 30 cm. Efter klipning må der ikke ligge ituslået affald på arealerne i kategorien let, større og farligt jf. Renholdelse. Opvækst af invasive arter som f.eks. kæmpe--bjørneklo og pileurt bekæmpes. Græsset må ikke være til gene for terrænudstyr eller færdsel på stier, veje og fortove samt hække op til private parceller. Mindre ujævnheder accepteres. Fastlagt standardpleje Der klippes et skar på 1,5 2 m som græsflade op til bede, belægninger, hække, hegn samt ind til private skel. Efterklipning omkring alt udstyr, der står i det areal der klippes, f.eks. skilte, træer, cykelsluser, bomme, bænke skraldespande mm. Vejledende pleje Klipning 3-4 gange om året jævnt fordelt over vækstsæsonen. Græsfladebræmmer klippes 12 gange om året jævnt fordelt over perioden. Bekæmpelse af kæmpe--bjørneklo og pileurt. Bestillingsarbejde Opsamling af afklippet materiale. Reparation af huller og eftersåning med egnet frøblanding. Kantskæring. 14

15 Rabatgræs Rabatgræs består af græs og urter, og må være højere og mere uensartet end brugsplænen og græsfladen. Plejen skal opretholde færdselssikkerheden ved at bevare oversigten og fremkommeligheden på færdselsarealerne, ved at vand har fri passage, og ved at træopvækst ikke kan etablere sig. Se også hæftet: Vedligeholdelsesfrie færdselsarealer i Sønderborg Kommune. Rabatgræs anvendes på oversigtsarealer, skråninger, heller, grøfter og trug, samt rabatter ved veje og stier. Rabatgræs findes f.eks. langs Kirke Hørupvej. 15

16 Rabatgræs Tilstandskrav Græsset må ikke genere færdslen på stier, veje og fortove. Græsset må ikke genere oversigtsforholdene på stier, veje og fortove. Skader på vejudstyr, træer og anden beplantning påført under drift accepteres ikke. Hvis andet ikke er aftalt accepteres det, at der står langt græs omkring vejtræer i landzone (gælder ikke træer i etableringsfasen). Afklippet græs må ikke genere færdslen på stier veje og fortove, samt hindre vandafledningen. Forekomster af flyvehavre rapporteres til Natur og fjernes. Opvækst af invasive arter som f.eks. kæmpe--bjørneklo og pileurt fjernes. Efter klipning må der ikke ligge helt eller ituslået affald i kategorien let, større og farligt jf. Renholdelse. Græs under tavler, hvis underkant er lavere end 1,5 meter, må til enhver tid maksimalt stå 10cm under tavlens underkant. Der tages hensyn til fredede planter. Fastlagt standardpleje Forårsslåning: ca. 15. maj-24. juni Forårsslåning af græs i 10 cm s højde i 1 m s bredde fra befæstet kant, dog maksimalt ind til 10cm foran kantpæle. Forårsklipning i byzone ca. 15. maj -15.juni. Langs stier og veje uden kantpæle slås i et skar. Arealer med rabatgræs indenfor bymæssig bebyggelse klippes i fuld bredde. Skillerabatter og midterrabatter slås i fuld bredde, såfremt bredden er mindre end 4 meter. Ved autoværn slås minimum ind til forkant af afvisningsdelen. Der slås under afvisningsdelen, hvor det anvendte materiel tillader dette. Slåning af oversigtsarealer i et omfang, så græsset ikke generer oversigterne. Se hæftet: Vedligeholdelsesfrie færdselsarealer i Sønderborg Kommune. Bekæmpelse af kæmpe--bjørneklo og pileurt. Efterklipning omkring alt udstyr, der står i det areal der klippes, f.eks. skilte, autoværn og refleksafmærkning. Efterklipning omkring vejtræer foretages i landzonen kun i træets etableringsfase. 16

17 Rabatgræs Efterårsslåning af græs fra 15. august -15. november Efterårsslåning i byzone i perioden 15. august 15. september. Efterårsslåning i landzone i perioden 15. september 15. november. Efterårsslåning af græs i 10cm s højde fra befæstet kant til kronekanten samt 1 m ned ad forkant til grøft. Langs stier og veje uden kantpæle slås i et skar. Arealer med rabatgræs indenfor bymæssig bebyggelse klippes i fuld bredde. I vandførende grøfter slås tillige 1 m på bagkanten af grøften. Slåning af oversigtsarealer i et omfang, så græsset ikke generer oversigterne. Ved autoværn slås minimum ind til forkant af afvisningsdel. Der slås under afvisningsdelen, hvor det anvendte materiel tillader dette. Efterklipning omkring alt udstyr, der står i det areal der klippes, f.eks. skilte, autoværn og refleksafmærkning. Efterklipning omkring vejtræer foretages i landzonen kun i træets etableringsfase. Bestillingsarbejde Rabatafhøvling. Reparation af skader. Fjernelse af opvækst i grøfter og trug. 17

18 Naturgræs Naturgræs er arealer med græs og urter, der maksimalt vedligeholdes 1 gang om året. Naturgræs er derfor højt og giver derved en oplevelse af græsset og urternes vækst, blomstring og henfald. Naturgræs anvendes på arealer, hvor man ønsker at lade jordbundforhold og andre vækstvilkår præge udtrykket uden yderligere styring. Plejen består i overvågning af arealet, sådan at man kan nå at gribe ind over for tilgroning, samt tilstedeværelse af invasive arter, primært kæmpe--bjørneklo og pileurt og kæmpe-pileurt. Naturgræs findes langs veje, i parker og boligområder, samt i det åbne land. Naturgræs findes f.eks. i Skratmosen i Sønderborg. 18

19 Naturgræs Tilstandskrav Græsset må ikke genere færdslen på veje, stier og fortove. Invasive arter så som kæmpe--bjørneklo og pileurt og pileurt bekæmpes. Fastlagt standardpleje Græsset klippes i 10 cm s højde 1 gang om året omkring 1. juli. Mod tilstødende elementer, f.eks. belægninger og hække, klippes en bræmme på m skar som græsflade. Vejledende pleje Klipning 1 gang om året i sensommeren. Græsfladebræmmer klippes 12 gange om året jævnt fordelt over perioden. Bekæmpelse af kæmpe--bjørneklo og pileurt. Bestillingsarbejde Opsamling af afklip. Ekstra klipning. 19

20 Strand Strande er vindaflejrede sandformationer langs kysterne. Vegetationen på strand er tørke- og salttolerant. Strandene er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Plejen sigter mod at bevare brugsværdien i forbindelse med badning i sommerhalvåret. Strande findes f.eks. i Fynshav, Vemmingbund og Sønderborg. 20

21 Strand Tilstandskrav Forekomster af kæmpe--bjørneklo og pileurt skal bekæmpes. Fastlagt standardpleje Rensning af badestrande i Fynshav, Vemmingbund og ved Den sorte Badeanstalt i Sønderborg 1 gang ultimo maj/primo juni. Bestillingsarbejde Sandpåfyldning. Nedskæring/rydning af beplantning, f.eks. Rosa Rugosa. Ekstra strandrensning. 21

22 Blomster Rosenbede Staudebede klatreplanter Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster 22

23 Rosenbed Elementet rosenbed etableres på steder, hvor man gerne vil have blomsterpragt og duft. Rosenbede findes og etableres, hvor den visuelle fremtoning er højt prioriteret, og hvor der er belæg for at yde en større plejeindsats. Plejen sigter mod, at den enkelte plante fremstår sund og frodig, dvs. i god vækst. Rosenbede findes i parker, grønne områder ved p-pladser og langs veje i byer. 23

24 Rosenbed Tilstandskrav Visne blomster og døde grene må ikke skæmme helheden. Synligt rodukrudt og frøukrudt skal fjernes inden der er ansat 2 blade udover kimbladene. Synlig jord skal være kultiveret umiddelbart efter, at der er udført ukrudtsbekæmpelse. Vildskud fjernes ved basis. Årsskud skal bryde fra grene i lav højde. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Roserne må ikke genere færdslen på veje, stier og fortove. Fastlagt standardpleje Beskæring af roserne ved vækstperiodens begyndelse, typisk i uge efter fare for nattefrost er drevet over. Gødskning med blandingsgødning igennem sæsonen, evt. en langtidsvirkende gødning som gives sammen med beskæringen. Aftales nærmere med Projekt & Anlæg. Topdressing med Champost eller lignende produkt i ulige år. Vejledende standardpleje Ukrudtsbekæmpelse/kultivering. Klatreroser og slyngroser bindes op. Afpudsning af visne blomster døde grene og frøstande. Vildskud fjernes ved basis. Bestillingsarbejde Efterplantning. Ekstra gødskning. Jordbundsprøver. 24

25 Staudebede Staudebede skal være smukke og interessante i kompositionen Deres primære funktion er at skabe sanselige oplevelser, gennem blomsterpragt, duft og farveoplevelser. Staudebedene etableres og findes, hvor den visuelle fremtoning er højt prioriteret. Staudebede kan indeholde løgvækster, prydløg og prydgræsser. De forskellige stauder skal plejes individuelt og kompositionen skal løbende justeres. Staudebede findes i parker og grønne anlæg, og langs veje i bymidter. Staudebede findes f.eks. ved Sønderborghus. Klatreplanter Klatreplanter er med deres særlige vækstform, løv og blomster en frodighed på steder, hvor der ellers ikke er plads til planter. De kan også bruges som et frodigt og blomstrende supplement til anlæggets stauder, buske og træer. De forskellige arter af klatreplanter vokser og fastgør sig på forskellige måder. Hver art kræver derfor en for arten hensigtsmæssig murflade, stativ eller opbinding, for at få den ønskede vækst og frodighed. De forskellige klatreplanter skal plejes individuelt. Klatreplanter findes i parker og grønne anlæg, og langs veje i bymidter. Klatreplanter findes f.eks. langs Perlegade. 25

26 Staudebede og Klatreplanter Tilstandskrav Visne blomster, gamle stængler og frøstande må ikke skæmme helheden. Skæmmende vil sige når visne blomster og frøstande er synlige i bedets opvækst og hovedblomstringsfase. I sensommer og efterårsfasen kan frøstande være en naturlig tilstand i bedets fremtoning. Synligt rodukrudt og frøukrudt fjernes inden der er ansat mere end 2 blade over kimbladene. Synlig jord skal være kultiveret umiddelbart efter at der er udført ukrudtsbekæmpelse. Klatreplanter, der ikke har den fornødne styrke, bindes op. Klatreplanter må ikke vokse ind over eller på vinduer, døre, udhæng, tagnedløb og lignende. Klatreplanterne må ikke være til gene for færdslen. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Fastlagt standardpleje Forårsklargøring som omfatter nedklipning af afblomstrede stængler og fjernelse af vissent løv 1 gang i marts-april. Beskæring af klatreplanter i henhold til art og blomstringstidspunkt. Vejledende standardpleje Ukrudtsbekæmpelse og kultivering. Opbinding af klatreplanter. Bestillingsarbejde Vanding. Deling af stauder. 26

27 Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster Elementet sommerblomster, forårsblomster og løgvækster plantes i bede og kummer og ryddes efter blomstring. Der kan i vinterhalvåret forekomme islæt af buske og andre vækster. Forårsblomster plantes om efteråret, når sommerblomsterne er fjernet Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster opleves på afstand som klare kompositioner med det formål at give blomsterpragt og massive farvevirkninger. De opleves også tæt på, hvor hver enkelt plantes vækstform, blomst og duft opleves. Hver enkelt plante skal derfor være sund og velformet. Plejen sigter mod at plantningerne fremstår sunde, blomsterrige, tætte, frodige og dækker jorden. Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster findes især i parker, grønne områder og i bymidter. Sommerblomster, forårsvækster og løgvækster findes f.eks. på Rådhustorvet i Sønderborg og i Reimersparken. Målsætning for sommerblomster, forårsblomster og løgvækster Sønderborg kommunes plantninger skal indgå som et udpræget synligt element i byrummet, således at man fornemmer vores professionalisme, faglige dygtighed og engagement, samt vores lyst til at glæde og begejstre byens borgere og gæster. Blomsterne skal ligeledes indgå i samspil med de øvrige farver og elementer i byrummet, således at man fornemmer en sammenhæng i/tema i plantningerne. 27

28 Sommerblomster, forårsblomster og løgvækster Tilstandskrav Visne blomster, gamle stængler og frøstande må ikke skæmme helheden. Afklip må ikke forekomme. Synligt rodukrudt og frøukrudt fjernes inden der er ansat mere end 2 blade over kimbladene. Synlig jord skal være kultiveret umiddelbart efter at der er udført ukrudtsbekæmpelse. Planterne må aldrig mangle vand. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Fastlagt standardpleje Udplantning i bede og kummer efter aftale med Projekt & Anlæg. Optagning af planter efter aftale med Projekt & Anlæg. Gødskning med flydende gødning efter anvisning på produktet. Udskiftning af ½ af vækstlaget i kummerne en gang årligt. I jordbede udskiftes ¼ af jorden med kompost, spagnum, eller andet der aftales med Projekt & Anlæg. Supplerende plantning. Vejledende standardpleje Afpudsning af visne blomster, gamle stængler og frøstande. Regelmæssig ukrudtsbekæmpelse og kultivering ca. 8 gange i løbet af vækstsæsonen. Vanding med min. 30 mm pr. gang inden planterne mangler vand. Bestillingsarbejde Ekstra gødskning. Jordbundsprøver. Forårsløg lægges i efteråret, umiddelbart efter rydning af bede og kummer. 28

29 Blomster i etableringsfasen Tilstandskrav for alle blomster i etableringsfasen, 1-3 år efter plantning Synligt rodukrudt og frøukrudt fjernes inden der er ansat mere end 2 blade over kimbladene. Planterne må ikke mangle vand. Planterne skal fremtræder vitale og veludviklede, og har en tilvækst og løvfarve, der svarer til arten under bymæssige forhold. Udgåede/manglende planter efterplantes. Vejledende standardpleje i etableringsfasen, 1-3 år efter plantning Ukrudtsbekæmpelse fra marts til december. Vanding Gødskning 29

30 Buske Prydbuske Busket Bunddækkende buskflade Krat Buske i etableringsfasen 30

31 Prydbuske Prydbuske er smukke i kraft af deres frodighed, vækstform, blomstring og løv. De solitære prydbuske skal være placeret frit, så de kan udfolde deres karakteristiske vækstform og blomstring. Prydbuskene kan være samlet i små grupper af samme art, så f.eks. 3 ens udgør en enhed. De findes typisk i andre elementer som f.eks. brugsplæne og bunddækkende buskflade. Plejen skal tilrettelægges i henhold til den enkelte arts vækstform. Prydbuske findes primært i parker, anlæg og ved p-pladser, f.eks. i det grønne anlæg ved Ankersgade i Sønderborg. 31

32 Prydbuske Tilstandskrav Udhængende grene og løv må ikke være til gene for færdslen på veje, fortove og stier og ind mod private matrikler. Elementerne må ikke hindre trafikale oversigtsforhold. Fritrumsbeskæringen skal så vidt muligt foretages i respekt for buskenes vækstform. Foryngelsesbeskæring i henhold til buskenes naturlige vækstform og udtryk. F.eks. nedklipning af gamle grene i hassel, dronningebusk og uægte jasmin. Selvsået træopvækst skal fjernes. Synligt rodukrudt og frøukrudt må ikke skæmme helheden og må max dække 15 % af den synlige jord. Manglende, døende og døde buske må ikke forekomme. Vejledende standardpleje Regelmæssig ukrudtsbekæmpelse igennem vækstsæsonen. Bestillingsarbejde Gødskning Vanding Flisdækning Foryngelsesbeskæring i henhold til buskenes naturlige vækstform og udtryk. F.eks. nedklipning af gamle grene i hassel, dronningebusk og uægte jasmin. 32

33 Busket Et busket er en sammenhængende, frodig, og rigt blomstrende plantning af flere forskellige arter af buske, som med vækst, blomster og løv bidrager til et harmonisk helhedsindtryk. Et busket anvendes til at afgrænse og skabe rum. Buskene står på rækker i større og mindre grupper. Plejen sigter mod helhedsvirkning, frodighed og rig blomstring. Som udgangspunkt skal buskettet fremstå uklippet. Det kan være nødvendigt at klippe ind til private matrikler og færdselsarealer. Busketter findes i parker og grønne områder, i bolig- og erhvervsområder, i rundkørsler og langs veje, f. eks. i Kongevejsparken og i Broager Park. 33

34 Busket Tilstandskrav Udhængende grene og løv må ikke være til gene for færdslen på veje, fortove og stier og ind mod private matrikler. Elementerne må ikke hindre trafikale oversigtsforhold. Træopvækst må max være 1 år, og må aldrig være højere end buskettet. Synligt rodukrudt og frøukrudt må ikke skæmme helheden og må max dække 15 % af den synlige jord. Ukrudt inde i buskettet må ikke være skæmmende og må aldrig være højere end buskettet. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Afklip må ikke efterlades på elementet eller tilstødende elementer som f.eks. græs og belægning. Undtaget er det materiale, der naturligt falder ned imellem buskene. Ved større udtyndinger findeles materialet og fordeles i et maks. 15cm tykt lag under buskene. Vejledende standardpleje Regelmæssig ukrudtsbekæmpelse igennem vækstsæsonen. Klipning af hensyn til oversigtsforhold og færdsel. Fjernelse eller findeling af afklippede grene. Bestillingsarbejde Gødskning Flisdækning Foryngelsesbeskæring Udtynding 34

35 Bunddækkende buskflade Bunddækkende buske anvendes til regelmæssig og ensartet afdækning af større flader. Den ensartede virkning opnås med en tæt planteafstand og brug af buske af samme art. Plejen sigter mod at opnå et tæt, enkelt, og frodigt udtryk som dækker jorden fuldstændigt. Elementet skal fremstå uklippet ellers er det et pur. Det kan være nødvendigt at klippe ind til private matrikler og færdselsarealer. Bunddækkende buskflade findes ofte i parker og grønne områder, bolig- og erhvervsområder, langs veje og p-pladser. Bunddækkende buskflade findes f.eks. ved Solskrænten i Broager. 35

36 Bunddækkende buskflade Tilstandskrav Udhængende grene og løv må ikke være til gene for færdslen på veje, fortove og stier og ind mod private matrikler. Elementerne må ikke hindre trafikale oversigtsforhold. Selvsået træopvækst må max. være 1 år og må ikke være højere end buskfladen. Synligt rodukrudt og frøukrudt må ikke skæmme helheden og må max dække 15 % af den synlige jord. Afklip må ikke efterlades i elementer eller tilstødende elementer som f.eks. græs og belægning. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Vejledende standardpleje Regelmæssig ukrudtsbekæmpelse igennem vækstsæsonen. Klipning af hensyn til oversigtsforhold og færdsel. Fjernelse eller findeling af afklippede grene. Bestillingsarbejde Gødskning Flisdækning Foryngelsesbeskæring 36

37 Krat Krat er større massive naturprægede bevoksninger af buske og træer. Krat er ofte sammensat af forskellige arter af træer og buske. Krattet består primært af hjemmehørende arter, hvis individuelle særpræg er underlagt helheden. Krattets funktion er at skabe rum, afgrænse og give læ. Plejen er minimal og sigter mod at frembringe en beplantning, der fremstår sund, frodig, rigt blomstrende og med et naturligt udtryk. Plejen sker af hensyn til helheden og bygger primært på udtynding og klipning ind til private matrikler. Plejen kan omfatte begrænset ukrudtsbekæmpelse i kanter op til tilstødende elementer og private matrikler. Krat findes ofte som vejplantninger samt i parker, bolig- og erhvervsområder. Krat findes f.eks. ved det grønne område ved Kyshøj i Hørup. 37

38 Krat Tilstandskrav Udhængende grene og løv må ikke være til gene for færdslen på veje, fortove og stier og ind mod private matrikler. Elementerne må ikke hindre trafikale oversigtsforhold. Afklip må ikke efterlades på tilstødende elementer som f.eks. græs og belægning. Ved større udtyndinger findeles materialet og fordeles i et maks. 15cm tykt lag i krattet. Forekomst kæmpe--bjørneklo og pileurt fjernes. Vejledende standardpleje Klipning af hensyn til oversigtsforhold og færdsel. Fjernelse eller findeling af afklippede grene. Bekæmpelse af kæmpe--bjørneklo og pileurt. Bestillingsarbejde Udtynding 38

39 Buske i etableringsfasen Tilstandskrav for alle buske i etableringsfasen, 1-3 år efter plantning I en radius på mindst 0,5m bør der ikke forekomme rodukrudt. Frøukrudt må ikke blive højere end 12 cm. Planterne må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Planterne må ikke mangle vand. Planterne skal fremtræder vitale og veludviklede, og har en tilvækst og løvfarve, der svarer til arten under bymæssige forhold. Udgåede/manglende planter efterplantes. Gødskning efter behov med egnet gødning Vejledende standardpleje i etableringsfasen, 1-3 år efter plantning Ukrudtsbekæmpelse fra marts til december. Vanding Bestillingsarbejde for hække og hegn i etableringsfasen Gødskning Ekstra gødning 39

40 Hække og Hegn Klippet hæk Klippet pur Levende hegn Fritvoksende hæk Hække og hegn i etableringsfasen 40

41 Klippet hæk En hæk er et regelmæssigt tæt element, der deler op, skaber rum, afgrænser, indrammer og giver læ. Hække består af én eller få rækker planter af samme art. Hækkens ensartethed fremkommer i valget af plante, den tætte planteafstand og plejen. Hækken skal klippes så den fremstår frodig og grøn umiddelbar efter klipning, og så højde, bredde og form fastholdes. Hække findes i parker og grønne områder, i bolig- og erhvervsområder samt langs veje. Hække findes f.eks. ved Slotsbakken i Sønderborg. Klippet pur Klippet pur danner rum eller ensartede flader. Klippet pur findes i parker, bolig- og erhvervsområder samt langs veje. Dens ensartede fladevirkning fremkommer ved klipning af planterne i purrets top og sider. Klippet pur plejes så den beskrevne højde, bredde og form opretholdes Klippet pur findes f.eks. i anlægget ved Grau i Augustenborg. 41

42 Klippet hæk og pur Tilstandskrav Rod og frøukrudt skal begrænses max. 10 stk. synlige ukrudtsplanter med en højde på max. 20 cm pr. 10 løbende meter / 10 m 2. Ukrudt i forgrunden må dog max. være 10 cm højt. Der må ikke forekomme flerårig opvækst over 50 cm s højde. Stort afklip må ikke forekomme findelt materiale fra klipning med slagleklipper accepteres, så længe det ikke genere udtrykket. Hvis hækken/purret står langs en kantsten, klippes den langs kantstenens bagkant. Hvis hækken/purret står langs en fast belægning, klippes den langs kanten af belægningen for at undgå ukrudtsbræmmer. Hækken/purret må ikke genere oversigtsforhold og færdslen på veje, stier og fortove. Må max have en højde på 90 cm. i oversigtsarealer. Hækkens/purrets form må efter klipning ikke afvige mere end +/- 3 cm på 3 lbm på flade og sider. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Hækkens mål må ikke forøges. Fastlagt standardpleje De hække der klippes 1 gang, klippes i uge Særlig opmærksomhed henledes på oversigtshjørner. Der klippes i en højde på 70 cm. De hække der klippes 2 gange, klippes i uge og uge Særlig opmærksomhed på oversigtshjørner. Opsætning af saltværn i perioden 1. oktober 15. oktober. Nedtagning af saltværn i april måned når der ikke længere er nattefrost. Vejledende standardpleje Ukrudtsbekæmpelse 4 gange årligt i vækstsæsonen. Bestillingsarbejde Gødskning efter gødskningsplan. 42

43 Levende hegn Levende hegn giver læ og afgrænser rum ved hjælp af en stor variation af træer og buske, der samtidig bidrager med frodighed, blomster og frugter. Hegn er plantet i én eller flere rækker og lag, der sikrer lægivning og tæthed. Større, markante hegn kan være beskrevet med en områdeplan. De levende hegn kan opdeles i 3 kategorier: En-rækket hegn Fler-rækket hegn Hegn med overstandere En-rækket hegn består af én sammenhængende række planter oftest af samme art. Hegnstypen består af 1 lag, ofte betegnet mellemlaget, f.eks. syren, tjørn eller hassel. Et fler-rækket hegn består af forskellige arter af træer og buske i flere rækker. Hegnet består typisk af 2 lag, et busklag og mellemlag med større buske og træer. Hegn med overstandere består af en eller flere sammenhængende rækker af buske og træer. De store træer i beplantningen fungerer som overstandere, der ofte er opstammede og er højere end de resterende buske og små træer. Skader på træer accepteres ikke. Vores hegn er vigtige elementer i de grønne områder langs vores veje og bidrager i høj grad til den æstetiske oplevelse af det landskab vi bevæger os i. Som følge heraf skal de plejes i respekt for den funktion og det udtryk de har. Plejen sker af hensyn til helheden og målsætningen, og bygger primært på udtynding og foryngelse, samt fritrumsklipning/udtynding til veje, stier og fortov. Levende hegn findes i parker, bolig- og erhvervsområder, langs veje samt i det åbne land. Levende hegn findes f.eks. ved Borgmester Andersens Vej i Sønderborg. 43

44 Generelt for plejen af hegn Hegn skal som udgangspunkt ikke klippes. Hvis hegn skal beskæres/klippes, sker det så vidt muligt horisontalt (vandret). Hvis hegnene skal klippes sker det ud fra følgende 2 betragtninger: 1. Trafiksikkerhed 2. Gartnerisk/æstetisk begrundelse Trafiksikkerhed: Veje, fortove og stier skal være farbare i hele bredden. Det vil sige der kan være tale om fritrumsbeskæring. Desuden beskæring i forbindelse med skilte, belysning, elkasser mm, som ikke må være skjult af bevoksning. Hegn, hvor siderne tidligere har været klippet som hæk, f.eks. tjørn, og hvor hensynet til frirummet begrunder det, skal fortsat klippes sådant, dvs. det kun er årstilvæksten, der skal fjernes. Gartnerisk/æstetisk begrundelse: Når hegnet trænger til udtynding/foryngelse for at arterne kan få lov til at udvikle sig hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, og i forhold til helheden. Når der er æstetiske hensyn, der begrunder det. I hegn med overstandere hvor siderne klippes som hæk, skal overstanderne beskæres selvstændigt ud fra de gældende regler for beskæring af træer, og i respekt for træets biologi og udtryk. Udstyr og maskiner Hvis hegnet trænger til at blive klippet ind/beskåret fordi det er blevet for bredt, skal det ske med materiel der er egnet til at udføre en sådan plejeopgave. Her vil man typisk skulle fjerne træagtigt materiale, og det anvendte materiel skal være egnet til at løse en sådan opgaven. Der kan f.eks. anvendes en hegnsklipper / fingerklipper, motorsav, eller andet velegnet materiel, alt efter opgavens art. Dette gælder også for beskæring af overstandere i hegn, der skal beskæres som fritstående træer. 44

45 Levende hegn Tilstandskrav Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold ved veje, stier, fortove og nabogrunde. Forekomst af invasive arter som f.eks. kæmpe--bjørneklo og pileurt bekæmpes. Afklip eller grene må gerne efterlades i hegnet men ikke på tilstødende elementer som f.eks. græs og belægning. Ved større udtyndinger findeles materialet og fordeles i et maks. 15cm tykt lag i hegnet. Vejledende pleje Klipning af hensyn til færdsel og oversigtsforhold. Bekæmpelse af kæmpe--bjørneklo og pileurt. Bestillingsarbejde Udtynding af hensyn til helheden. Foryngelsesbeskæring/fældning. 45

46 Fritvoksende hæk En fritvoksende hæk er et langstrakt, frodigt og regelmæssigt element, der består af én eller to rækker planter af samme art. De fritvoksende hække anvendes til at skabe rum, opdele og give læ. Plejen sigter mod at den fritvoksende hæk fremstår tæt og regelmæssig. Den klippes som udgangspunkt ikke og kræver derfor mere plads end en klippet hæk. Fritvoksende hække findes i parker, boligområder og ved institutioner. Fritvoksende hæk findes f.eks. ved mosen i Guderup. 46

47 Fritvoksende hæk Tilstandskrav Udhængende grene og løv må ikke være til gene for færdslen på veje, fortove og stier og ind mod private matrikler. Elementet må ikke hindre trafikale oversigtsforhold. Fritrumsbeskæringen skal så vidt muligt foretages i respekt for buskenes vækstform. Synligt rodukrudt og frøukrudt må ikke skæmme helheden og må max dække 10% af den synlige jord. Der må ikke forekomme selvsåede træer og buske på over 25 cm s højde. Manglende og døde planter må ikke forekomme. Foryngelsesbeskæring i henhold til buskenes naturlige vækstform og udtryk. F.eks. nedklipning af gamle grene i hassel, dronningebusk og uægte jasmin. Vejledende standardpleje Regelmæssig ukrudtsbekæmpelse igennem vækstsæsonen. Fastlagt standardpleje Opsætning af saltværn i perioden 1. oktober 15. oktober. Nedtagning af saltværn i april måned når der ikke længere er nattefrost. Bestillingsarbejde Gødskning Flisdækning 47

48 Hække og hegn i etableringsfasen Tilstandskrav for alle hække og hegn i etableringsfasen, 1-3 år efter plantning I en radius på mindst 0,5m bør der ikke forekomme rodukrudt. Frøukrudt må ikke blive højere end 12 cm. Planterne må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Planterne må ikke mangle vand. Planterne skal fremtræder vitale og veludviklede, og har en tilvækst og løvfarve, der svarer til arten under bymæssige forhold. Udgåede/manglende planter efterplantes. Gødskning efter behov med egnet gødning Vejledende standardpleje i etableringsfasen, 1-5 år efter plantning Ukrudtsbekæmpelse fra marts til december. Vanding Fastlagt standardpleje i funktionsfasen Opsætning af saltværn i perioden 1. oktober 15. oktober. Nedtagning af saltværn i april måned når der ikke længere er nattefrost. Bestillingsarbejde for hække og hegn i etableringsfasen Gødskning 48

49 Træer Fritvoksende træer Trægrupper Trærækker og alléer Formede træer og stammehække Lund Skov Træer i etableringsfasen 49

50 Fritvoksende træer Fritvoksende træer står alene og kan udvikle sig frit uden konkurrence fra andre træer. Træet står ofte markant og skulpturel i byrum, parker og langs veje. Der accepteres store variationer og karakteristiske kronebygninger hos fritstående træer. En eventuelt afvigende kroneform må dog ikke medføre stabilitetsproblemer og forringet sikkerhed. Plejen afhænger af målsætning, træart, alder og det sted de vokser. Plejen skal tilgodese træets karakteristiske vækstform. Plejen kan omfatte beskæring i forhold til kroneopbygning og kronepleje samt opstamning. Beskæringsindgrebene må så vidt muligt ikke påvirke træets naturlige vækstform. Fritvoksende træer kan være fuldkronede såvel som opstammede. Fritstående træer findes langs gader, veje og pladser, i bolig- og erhvervsområder, i grønne anlæg og parker samt i det åbne land. Fritstående træer findes f.eks. i Gartnerslugten i Rinkenæs. Trægrupper Trægrupper er en helhed, hvor flere træer, ofte af samme art, tilsammen danner en sammenhængende krone. De enkelte træer kan være regelmæssigt eller tilfældig placeret i forhold til hinanden, og ofte er træerne i grupper opstammede, men kan også være fuldkronede. Trægrupper er ofte beskrevet med en målsætning på grund af deres betydning som f.eks. som et arkitektonisk eller historisk element. Plejen afhænger af målsætning, træart, alder og det sted de vokser. Plejen skal udføres sådan, at helheden forstærkes. Plejen kan omfatte beskæring i forhold til kroneopbygning og kronepleje samt opstamning. Trægrupper findes, langs gader, veje, i parker, bolig- og erhvervsområder og i det åbne land langs veje, f.eks. i Alnor Strandpark i Gråsten og i Kongevejsparken i Sønderborg. 50

51 Fritvoksende træer og trægrupper Tilstandskrav i funktionsfasen Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Bemærk frihøjden for gadetræer er 4,2m over vejareal og 3,0m over sti og cykelsti, samt 2,3m over fortov. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune bagerst i denne håndbog. Beskæring foretages efter Dansk Træplejeforenings guide fra 2006: Beskæring af træer. Ved færdselsarealer f.eks. langs stier, veje, ved opholdspladser og på legepladser må der ikke forekomme døde/knækkede grene over Ø3 cm. Der må ikke ligge afskårne grene på andre elementer som f.eks. belægninger og græs. Forvedede stammeskud må ikke forekomme i byzone, hvis træerne er opstammede. Omkring træer i rabatgræs udenfor byerne accepteres langt græs ved stammen. Ingen kørsel omkring træer, undtaget er græsklipper. Beskæring foretages efter Dansk Træplejeforenings guide fra 2006: Beskæring af træer. Træerne skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Fastlagt standardpleje i funktionsfasen I byzone fjernes stammeskud på de opstammede træer i uge og mens skuddene er små og urteagtige. I landzone fjernes stammeskud på de opstammede træer i perioden 1. november 1. april. Opsætning af saltværn i perioden 1. oktober 15. oktober. Nedtagning af saltværn i april måned når der ikke længere er nattefrost. Vejledende standardpleje i funktionsfasen Beskæring af nedhængende og knækkede grene, som generer færdsel, lys/ledninger og oversigtsforhold. Bestillingsarbejde Ekstra beskæring Genplantning Fældning 51

52 Trærækker og Alléer Trærækker og alléer er de mest markante beplantningstyper i byen og det åbne land. Alle træer i en trærække/allé er plantet med samme afstand og er af samme art og klon. Der kan være en vis aldersvariation på grund af udskiftning. Trærækker og alléer er smukkest, når træerne har god plads, danner en helhed og ligner hinanden. Trærækker og alléer opleves både på afstand og tæt på. En allé består af 2 parallelle trærækker, der danner en helhed. Plejen afhænger af målsætning, træart, alder og det sted de vokser, og plejen skal udføres sådan, at ensartetheden forstærkes. Plejen omfatter primært opstamning, opbygningsbeskæring og kronepleje, der skal sikre, at træet udvikler en gennemgående stamme og et harmonisk forhold mellem stammen og kronen. Træer i trærækker og alléer, der ikke er formede træer, bør have en gennemgående stamme, der er op til 2/3 af træets forventede totalhøjde og her over en fri solitær kronedannelse. Forholdet mellem kronen og stammen bør være 1/3 synlig stamme og 2/3 krone. Trærækker og alléer anvendes til at markere veje og stier. De findes i parker og langs gader og veje. F.eks. en trærække af lind langs Avntoftvej i Kværs og alléen af kejserlind langs Dybbøl Banke. 52

53 Trærækker og alléer Tilstandskrav i funktionsfasen Nedhængende grene må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Bemærk frihøjden for gadetræer er 4,2m over vejareal og 3,0m over sti og cykelsti, samt 2,3m over fortov. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune bagerst i denne håndbog. Ved færdselsarealer f.eks. langs stier, veje, ved opholdspladser og på legepladser og parker må der ikke forekomme døde/knækkede grene over Ø3 cm. Der må ikke ligge afskårne grene på andre elementer som f.eks. belægninger og græs. Forvedede stammeskud i byzone må ikke forekomme. Omkring træer i rabatgræs udenfor byerne accepteres langt græs ved stammen. Beskæring foretages efter Dansk Træplejeforenings guide fra 2006: Beskæring af træer. Ingen kørsel omkring træer, undtaget er græsklipper. Fastlagt standardpleje i funktionsfasen I byzone fjernes stammeskud på de opstammede træer i uge og mens skuddene er små og urteagtige. I landzone fjernes stammeskud på de opstammede træer i perioden 1. november 1. april. Opsætning af saltværn i perioden 1. oktober 15. oktober. Nedtagning af saltværn i april måned når der ikke længere er nattefrost. Vejledende standardpleje i funktionsfasen Fjernelse af nedhængende og knækkede grene, som generer færdsel, lys/ledninger og oversigtsforhold - Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune. Bestillingsarbejde Beskæring som ligger ud over fastlagt standard pleje. Genplantning Fældning 53

54 Formede træer og stammehække Formede træer vil som oftest have til formål at danne en åben afgrænsning af en plads, anlæg eller et haverum. Man kan vælge at forme et træ af æstetiske årsager og af pladshensyn. De formede træer står enten solitært, i grupper, række eller som alléer. En stammehæk er en trærække af formede træer, hvor træerne står så tæt, at deres kroner vokser sammen. Formede træer kan have flere forskellige former. De mest anvendte er stynede og knudebeskårne. Plejen afhænger af form, beskæringsmetode, alder, art og placering. Plejeniveauet på alle formede træer og stammehække er højt. Formede træer og stammehække hører typisk til i haver, parker, langs veje og gader og på pladser. Stammehæk findes f.eks. ved Slotsbakken i Gråsten og formede træer f.eks. langs Perlegade i Sønderborg. 54

55 Formede træer og stammehække Tilstandskrav i funktionsfasen Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune bagerst i denne håndbog. Ved færdselsarealer f.eks. langs stier, veje, ved opholdspladser og på legepladser må der ikke forekomme døde/knækkede grene over Ø3 cm. Der må ikke ligge afskårne grene på andre elementer som f.eks. belægninger og græs. Forvedede stammeskud må ikke forekomme. Beskæring foretages efter Dansk Træplejeforenings guide fra 2006: Beskæring af træer. Ingen kørsel omkring træer, undtaget er græsklipper. Fastlagt standardpleje i funktionsfasen Stammeskud fjernes på de opstammede træer i uge og mens skuddene er små og urteagtige. Klipning af formede træer og stammehække udføres i december januar. Opsætning af saltværn i perioden 1. oktober 15. oktober. Nedtagning af saltværn i april måned når der ikke længere er nattefrost. Vejledende standardpleje i funktionsfasen Beskæring i henhold til den ønskede form. Bestillingsarbejde Beskæring som ligger ud over fastlagt standard pleje. Fældning Genplantning 55

56 Lund En lund er en lille lysåben skov eller en stor trægruppe, som er kendetegnet ved, at kronerne er helt eller som oftest kun delvist sammenhængende. En lund er åben i bunden med bunddække, højt græs og urter, eller klippet græs evt. med et indslag af buske. Man kan altid færdes under træerne i en lund. Plejen sker af hensyn til helheden og afhænger af målsætningen, planternes alder og voksestedet. Den kan være defineret nærmere i en områdeplan. Lund findes parker og i naturområder. Lund findes f.eks. langs strandpromenaden i Sønderborg og ved Guderup Mose. 56

57 Lund Tilstandskrav i funktionsfasen Der må ikke forekomme uønsket opvækst af træer og buske. Nedhængende grene må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold. Bemærk frihøjden for gadetræer er 4,2m over vejareal og 3,0m over sti og cykelsti, samt 2,3m over fortov. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune bagerst i denne håndbog. Beskæring foretages efter Dansk Træplejeforenings guide fra 2006: Beskæring af træer. Ingen kørsel omkring træer, undtaget er græsklipper. Ved færdselsarealer f.eks. langs stier, veje, ved opholdspladser og på legepladser må der ikke forekomme døde/knækkede grene over Ø3 cm. Der må ikke ligge afskårne grene på andre elementer som f.eks. belægninger og græs. Vejledende standardpleje i funktionsfasen Fjernelse af nedhængende og knækkede grene, som generer færdsel, lys/ledninger og oversigtsforhold - Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune. Bestillingsarbejde Beskæring Genplantning Fældning 57

58 Skov Skoven er ofte et markant element, som giver læ, afgrænser og adskiller. Skoven domineres af træer med kronesammenfald. Der er ofte et skovbryn af buske og småtræer i randen. Indefra opleves skoven med dens bestandtræer, opvækst og buske som ét rum. Skoven er ofte så tæt at man kun kan færdes på stierne. Plejen afhænger af målsætningen og kan være defineret nærmere i en driftsplan eller en områdeplan. Skov findes i parker, naturområder, bolig- og erhvervsområder og i det åbne land. F.eks. Gottes Grube i Gråsten. 58

59 Skov Tilstandskrav Skoven nær færdselsarealer skal opfylde kravene til fritrumsprofil for Sønderborg. Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune - bagerst i denne håndbog. Træerne langs stier, fortove og veje må ikke udgøre en sikkerhedsrisiko. Kæmpe--bjørneklo og pileurt skal bekæmpes. Vejledende pleje Fjernelse af nedhængende og knækkede grene, som generer færdsel, lys/ledninger og oversigtsforhold - Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune. Bekæmpelse af kæmpe--bjørneklo og pileurt. Bestillingsarbejde Beskæring Fældning Udtynding Genplantning 59

60 Træer i etableringsfasen Tilstandskrav for alle træer i etableringsfasen, 1-5 år efter plantning Opbindingen skal løbende tilpasses træernes stammetykkelse og fjernes, når træet er groet helt fast. I de tilfælde hvor træer er omgivet med græs og det ikke skæmmer helheden, kan det aftales med Veje og Trafik at lade en del af opbindingspælene stå for at beskytte træet imod skader i forbindelse med græsklipning. I en radius på mindst 0,5m bør der ikke forekomme rodukrudt. Frøukrudt må ikke blive højere end 12 cm. Hvis der er dækket med flis skal det vedligeholdes og suppleres. Flislaget må aldrig være tykkere end 10cm. Hvis der gødes, gøres dette inden der dækkes med flis. Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger, skilte og oversigtsforhold, og de skal altid være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Se også fritrumsprofil for Sønderborg Kommune. Stammeskud må ikke forekomme, hvis træet skal fremtræde højstammet. Træerne må ikke mangle vand. Træer vandes med vandingsposer. Fastlagt standardpleje for træer i etableringsfasen, 1-5 år efter plantning Stammeskud fjernes på de opstammede træer i uge og mens skuddene er små og urteagtige. Opbygningsbeskæring aftales med Veje og Trafik min. 2 gange. Typisk i 3. og 5. vækstsæson på stedet. Opsætning af vandingsposer ultimo april og nedtagning i november. Opsætning af saltværn i perioden 1. oktober 15. oktober. Nedtagning af saltværn i april måned når der ikke længere er nattefrost. Fjerne opbindingspæle efter 2. vækstår. Vejledende standardpleje etableringsfasen, 1-5 år efter plantning Eftersyn af opbinding minimum 2 gange årligt. Ukrudtsbekæmpelse fra marts til december. Fjernelse af nedhængende og knækkede grene, som generer færdsel, lys/ledninger og oversigtsforhold - Se fritrumsprofil for Sønderborg Kommune. Vanding med vandingsposer ca. hver 14. dag i perioder med nedbørsunderskud. Bestillingsarbejde for træer i etableringsfasen Flisdækning og fjernelse af flis. Gødskning. Genplantning. Beskæring og fældning. 60

61 Vand Bassin og vand-rende Sø og vandhul Rørsump 61

62 Bassin og vand-rende Et bassin er en kunstig anlagt vandflade. Et bassin har derfor en fast bund og faste kanter. Da bassiner indeholder en begrænset mængde vand, går plejen ud på at kontrollere vandstanden, efterfylde bassinet og hindre utilsigtet algevækst. Bassiner kan være spejlbassiner uden anden effekt end vandspejlet, og bassiner med springvand/rindende vand. Vandkunst er også omfattet af elementet bassin. En vand-rende er en smal, kunstig anlagt kanal med vand. Vandrenden har fast bund og faste kanter, og vandet pumpes op i renden. Bassiner findes i parker, pladser og gågader, f.eks. bassinet Alspigen på Rådhustorvet i Sønderborg. Vand-render findes i parker og byrum, f.eks. i Biehls Park i Gråsten. I øvrigt henvises til hæftet Bassiner, vandskulptur og springvand i Sønderborg Kommune. 62

63 Bassin og vand-rende Tilstandskrav Bassinet og vand-renden skal indeholde vand i perioden 1. april til 15. oktober. Vandstanden skal tilpasses det naturlige niveau i det enkelte bassin / vand-rende. Bassin ind og udløb skal permanent være funktionsdygtige. Fastlagt standardpleje Forårs- og vinterklargøring (ultimo marts og ultimo oktober) fyldning /tømning samt rensning af bassin. Rensning og eftersyn hver 14 ugentligt i sæsonen. Løbende alge- og kalkfjernelse. Løbende observation af bassinets stand og hærværk. Der skiftes vand i bassinet Alspigen dagen før studenterfest i juni. Vejledende pleje Efterfyldning med vand i bassiner. Udskiftning af vand ved Alspigen ca. 1 gang om måneden i sæsonen. Bestillingsarbejde Fjernelse af løv, alger og andre uønskede planter, f.eks. andemad. Udbedring af skader i forbindelse med hærværk. Større reparationer. 63

64 Sø og vandhul En sø kan være naturlig eller kunstigt anlagt. Den kan have naturlige bredder eller en form for kantsikring. Søer har altid et permanent vandspejl. Gadekær har oftest status som sø. Et vandhul er en lille sø, der ofte tørrer ud om sommeren. Mange nedlagte branddamme kan betegnes som vandhuller. Søers og vandhullers størrelse er defineret, som det niveau, hvor vandet når ved forårshøjvande. Søen er en biotop med sin egen balance, som kan styres i et vist omfang ved at ændre vandtilledning, afløbs- og lysforhold. Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange dyr og planter. Søer over 100 m 2 er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at søernes tilstand ikke må ændres. Søer og vandhuller findes i det åbne land, parker og boligområder. I Sønderborg Kommune har vi f.eks. Loddenmosen i Broager og søen i Ahlmannsparken i Gråsten. Rørsump En rørsump er et plantesamfund af sumpplanter, som lever med rødderne og de nederste dele af stænglerne i vand. Rørsumpe kan både findes i salt- og ferskvandsområder og er vigtige levesteder for mange dyr og planter. De er første led i tilgroningen af lavvandede områder. Rørsumpe over 2500 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder at tilstanden ikke må ændres. Rørsumpe findes især i forbindelse med søer, vandhuller og langs kysten, og findes både i det åbne land og i byerne. Rørsumpe findes bl.a. i Mølledammen i Sønderborg og i Loddenmosen i Broager. 64

65 Sø, vandhul og rørsump Tilstandskrav Der må ikke forekomme affald i kategori let og større affald. Ind og udløb skal permanent være funktionsdygtig. Fastlagt standardpleje For rørsumpen i Ahlmansparken, Alnor Strandpark og Mølledamsparken gælder at rørene skæres hvert år i perioden 1. november 1. december. Forekomst af invasive arter, f.eks. kæmpe--bjørneklo og pileurt skal fjernes. Bestillingsarbejde Slåning af bredvegetation. Oprensning af sedimenter. Regulering af urtevegetation i vandet. Opgravning af urtevegetation. Rydning af træer og buske. Algebekæmpelse Fjernelse af andemad. Rørskæring, opsamling af afklip og bortskaffelse af rør. 65

66 Sammensatte elementer Krigergrave og mindesten samt mindesmærker 66

67 Krigergrave og mindesten samt mindesmærker Krigergrave og mindesten samt mindesmærker er et element, der ofte er en mosaik af flere forskellige elementer på et forholdsvis lille areal. Det er typisk elementer som belægning, træer, buske, stauder og udstyr. Krigergrave og mindesten samt mindesmærker skal plejes i respekt for historien og de faldne soldater. Krigergrave og mindesten over faldne soldater i de slesvigske krige. Krigergravene er rigtige grave med jordiske rester og kendes ofte ved at der står her hviler Mindesten har som regel også navngivne personer påmalet/udhugget, men her er ikke tale om en grav. Disse krigergrave og mindesten ligger både på offentlige og private områder. Plejeansvaret er fordelt mellem kommunen, Skov- og Naturstyrelsen, forsvarets krigergravstilsyn og det tyske krigergravstilsyn. Standardplejen af de sten kommunen er ansvarlig for foretages i et vist omfang af frivillige enkeltpersoner eller organisationer. Skal der foretages noget ud over standardplejen skal Kulturarvsstyrelsen kontaktes. Mindesmærker Her er tale om alle andre typer mindesten end de ovenstående og anlæg, der kan have anden udformning af mere skulpturel karakter. Plejen foretages af kommunen. Mindesten og krigergrave samt mindesmærker findes både i byer og i det åbne land. Krigergrave og mindesten over faldne soldater i de slesvigske krige findes især i Gråsten, på Arnkil halvøen, i Sundeved- og Sønderborgområdet. Mindesten findes f.eks. ved Sønderborg Slot, Verdens Ende og Tingstedvej i Nordborg. 67

68 Krigergrave og mindesten samt mindesmærker Tilstandskrav Skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Inskriptioner og piktogrammer skal være synlige. Overfladen på mindesmærkerne må ikke være dækket af alger, fuglelort og lign. i en sådan grad at det ødelægger oplevelsen af at se mindesmærket. Mindesten skal altid være synlige. Delelementerne på de enkelte arealer skal overholde de tilsvarende krav i denne håndbog. Fastlagt standardpleje Buskrydning omkring sten i græsrabatter 4 gange i perioden april-oktober. Afrensning af alger, fugleklatter og lign. efter behov. Afrensning af graffiti efter behov. Snestokke opsættes ved sten i rabatarealer i november og nedtagning april afhængig af vejret. Bestillingsarbejde Renovering af anlæg eller delelementer. Supplerende oplysninger Før afrensning af mindesmærker skal man sikre sig at den ønskede metode og middel er velegnet til det materiale mindesmærket er opført i. Som hovedregel gælder følgende: Granit tåler næsten alle rengøringsmidler Marmor tåler ikke syre, brug kun vand og evt. sæbespåner og blød børste. Ved alm. afrensning anvendes vand og børste til alle materialer. 68

69 Belægninger Faste belægninger Løse belægninger Trapper Naturstier 69

70 Faste belægninger Belægningen er det øverste lag af en befæstelse der, med sin bæreevne og vandafledning, sikrer anvendeligheden og lang levetid. Faste belægninger anvendes til færdsel og ophold. Belægningen kan bestå af brolægning, belægningssten, fliser, klinker og lign. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Plejen tilrettelægges efter 3 niveauer med hver sit tilstandskrav. Niveau 1 bruges typisk i områder med have- og parkpræg, hvor der er fine og sårbare belægningstyper af natursten og beton. Niveau 2 bruges på grovere belægningstyper, hvor materialer og anlægsstandard betyder, at de er mindre sårbare samt hvor kravene til belægningens æstetiske fremtoning er mindre afgørende. Fortovsniveauet er gældende for alle fortove langs offentlige arealer, f.eks. langs grønne områder og parker. Fortovsniveauet er gældende i hele fortovets bredde inkl. kantsten. Faste belægninger findes overalt bl.a. som opholds- og færdselsarealer i parker, grønne anlæg og på torve og pladser. Desuden findes de som fortove i forbindelse med parker og grønne anlæg, f.eks. langs det grønne område ved Lillehave i Lysabild. Fotoeksempler af den tilladte mængde ukrudt på faste belægninger ses sidst i dette afsnit. Der må ikke anvendes pesticider til bekæmpelse af ukrudt og alger på belægninger. 70

71 Faste belægninger niveau 1 Tilstandskrav Belægningen skal stort set være fri for ukrudt bortset fra mos og firling, som ikke må brede sig ind over belægningen. Ukrudt max. må dække 5 % af fugerne. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 1 cm. Maksimalt 10% af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Faste belægninger skal stort set være fri for jord, sand og grus. Belægningen er altid velfungerende. Opspring på min. 2,5 cm på faste belægninger observeres jf. opsynspligt. Fastlagt standardpleje Forårs- og efterårsklargøring i form af fejning, fjernelse af løv og gennemgang af kanter og overflade. Reparation af manglende og knækkede fliser og sten op til 1 m² Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse gange pr. sæson. Bestillingsarbejde Følgende plejeopgaver er kun gældende for belægninger i parker og grønne områder. Belægninger på vejareal hører under vejvedligeholdelse. Opretning/afretning Omlægning 71

72 Faste belægninger niveau 2 Tilstandskrav Belægningen fremstår med ukrudt, max 30 % af fugearealet. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 5 cm. Maksimalt 20% af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Opspring på min. 2,5 cm på faste belægninger observeres jf. opsynspligt. Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse 5-7 gange pr. sæson. Bestillingsarbejde Følgende plejeopgaver er kun gældende for belægninger i parker og grønne områder. Belægninger på vejareal hører under vejvedligeholdelse. Opretning/afretning Fugning Algebekæmpelse Udskiftning af fliser, sten mm. Ekstra fejning/rivning/ukrudtsbekæmpelse. Udlægning af toplag slotsgrus eller tilsvarende kvalitet, eller det oprindelige toplag. 72

73 Fortovsniveau Tilstandskrav Belægningen fremstår ikke ukrudtsfri, max 10 % af fugearealet på faste belægninger. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 3 cm. Maksimalt 10 % af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Faste belægninger skal stort set være fri for jord, sand og grus. Opspring på min. 2,5 cm på faste belægninger observeres jf. opsynspligt. Fortovet skal opfylde bestemmelserne i Sønderborg Kommunes regulativ vedrørende vintervedligeholdelse og renholdelse af veje stier og fortove. Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse 8-10 gange pr. sæson. Bestillingsarbejde Al ekstrapleje på fortovsniveauet aftales med vej-teamet i Projekt & Anlæg. 73

74 Faste belægninger, fotoeksempler Eksempler på faste belægninger niveau 1, 2 og fortovsniveau, der opfylder tilstandskravene ang. ukrudt. Niveau 1, parker, grønne områder, torve mm. Niveau 2, grove belægningstyper Fortovsniveau Kilde: Ukrudtsbekæmpelse på belægninger udgivet af Skov og Landskab (FSL) og Miljøstyrelsen

75 Løse belægninger Belægningen er det øverste lag af en befæstelse der, med sin bæreevne og vandafledning, sikrer anvendelighed. Løse belægninger anvendes til færdsel og ophold. Løse belægninger kan bestå af grus, sten, skærver, stenmel og lign. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Plejen tilrettelægges efter 2 niveauer med hver sit tilstandskrav, hvor 1 står for det højeste plejeniveau. Niveau 1 bruges typisk på fine belægningstyper i parker, på torve og pladser med have- og parkpræg. Her er der store krav til belægningens æstetiske fremtoning. Løse belægninger 1 findes f.eks. i Broager Park. Niveau 2 bruges på mere ekstensive arealer i byområder, hvor er anvendes grovere belægningstyper, hvor materialer og anlægsstandard betyder at de er mindre sårbare, samt hvor kravene til belægningens æstetiske fremtoning er mindre afgørende. Løse belægninger niveau 2 omfatter f.eks. stierne i Brohovedskansen i Sønderborg. 75

76 Løse belægninger niveau 1 Tilstandskrav Belægningen skal stort set være fri for ukrudt bortset fra mos og firling, som ikke må brede sig ind over belægningen. Ukrudt må maksimalt dække 1 % af belægningen. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 1 cm. Belægningen er altid velfungerende. Opretholdelse af profil i forhold til afledning af vand. Maksimalt 10% af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Fastlagt standardpleje Forårs- og efterårsklargøring i form af rivning, fjernelse af løv og gennemgang af kanter og overflade. Løse belægninger rives hver 14. dag. Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse gange pr. sæson. Bestillingsarbejde Følgende plejeopgaver er kun gældende for belægninger i parker og grønne områder. Belægninger på vejareal hører under vejvedligeholdelse. Ekstra udlægning af toplag slotsgrus eller tilsvarende kvalitet, eller det oprindelige toplag. 76

77 Løse belægninger niveau 2 Tilstandskrav Belægningen fremstår med ukrudt, idet op til 50 % af arealet må være dækket, typisk indgroning fra siderne. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 10 cm. Maksimalt 20 % af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse 5-7 gange pr. sæson. Bestillingsarbejde Følgende plejeopgaver er kun gældende for belægninger i parker og grønne områder. Belægninger på vejareal hører under vejvedligeholdelse. Opretning/afretning. Ekstra rivning/ukrudtsbekæmpelse. Udlægning af toplag slotsgrus eller tilsvarende kvalitet, eller det oprindelige toplag. 77

78 Trapper Trapper optager terrænforskelle, og de kan indgå i en arkitektonisk helhed. Trapper kan være opført i træ, fliser og sten eller bygget ind i terræn som terræntrappe. Vedligeholdelsen sigter mod, at trappen fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Plejen tilrettelægges efter 2 niveauer med hver sit tilstandskrav, hvor 1 står for det højeste vedligeholdelsesniveau. Niveau 1 Niveau 1 gælder trapper i byrum, parker og grønne områder med have- og parkpræg, f.eks. trappen i Apotekerhaven i Sønderborg. Niveau 2 gælder trapper i områder med naturpræg f.eks. trappen ved Jomfrustien/Havbogade i Sønderborg. Niveau 2 78

79 Trapper niveau 1 Følgende plejeopgaver er kun gældende for trapper i parker, grønne områder Trapper på vejareal hører under vejvedligeholdelse. Tilstandskrav Trappen skal altid være funktionsdygtig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Trappen skal stort set være fri for ukrudt bortset fra mos og firling, som ikke må brede sig ind over trappen. Ukrudt må maksimalt dække 5% af fugerne på trappen. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 1 cm. Maksimalt 10% af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Trappen skal stort set være fri for jord, sand og grus. Trapperne skal altid være sikre at færdes på. Fastlagt standardpleje Fejning af trapper med fast belægning 4 gange jævnt fordelt over året i månederne ultimo marts, juli, september og november. Mindre opretninger 0g udskiftninger, f.eks. reparation af gelænder, udskiftning af knækkede fliser og lign. Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse 8 gange om året. Bestillingsarbejde Renovering 79

80 Trapper niveau 2 Følgende plejeopgaver er kun gældende for trapper i parker og grønne områder. Samt for trapper på naturstier. Trapper på vejareal hører under vejvedligeholdelse. Tilstandskrav Trappen skal altid være funktionsdygtig og altid farbar i fuld bredde. Trapper udført i træ, beton, granit mm. i byzone: Ukrudt må max. dække 10% af fugearealet og aldrig have en højde og bredde over 5 cm. Trapper udført i træ, beton, granit mm. i landzone: Ukrudt må maksimalt dække 30 % af fugearealet og aldrig have en højde og bredde over 10 cm. Maksimalt 20% af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Større samlinger af løv, frø, frugter og lignende, som er til gene for færdslen, må ikke forekomme. Trapperne skal altid være sikre at færdes på. Fastlagt standardpleje Fejning af trapper 1 gang ultimo november. Beskæring/buskrydning af bevoksning i en radius af 0,5 meter omkring trappen 2 gange om året, maj og ultimo august. Vejledende pleje Mindre opretning og udskiftninger, f.eks. reparation af gelænder, udskiftning af knækkede fliser og lign. Ukrudtsbekæmpelse 4 gange pr år i byzone. Bestillingsarbejde Opretning og udskiftning. 80

81 Naturstier Naturstier er vandrestier i det åbne land og i skov- og naturområder. En natursti er defineret som en sti, der primært anvendes til rekreative formål. Naturstier fungerer sjældent som transportvej. Stierne anvendes til gående færdsel. Mange naturstier indgår i en vandrerute, mens andre forbinder 2 veje eller skaber adgang til kysten. Naturstier kan have en anlagt belægning, f.eks. stabilgrus, flis eller græs, eller kan være et trampet spor. Naturstier plejes ekstensivt og primært med henblik på passage. Naturstier er f.eks. Gendarmstien, Alsstien og Stevning Nor stien. Plejen af naturstierne er nærmere beskrevet i en særskilt driftplan for den enkelte sti. 81

82 Naturstier Tilstandskrav Rabatter må ikke genere færdslen på stien. Efter klipning må der ikke ligge helt eller ituslået affald i kategorien let, større og farligt affald jf. Renholdelse. Skiltepæle og infotavler skal altid være synlige. Græshøjden på græsstier må ikke være højere end 20 cm. Forekomster af flyvehavre og kæmpe--bjørneklo og pileurt bekæmpes. Fastlagt standardpleje Græsstier plejes i anlægsbredde, dog max. 1,5 meters bredde. Forårsslåning af rabatter i maj-juni i ét skar, klippehøjde 10 cm. Gælder ikke græsstier og trampestier i marker i omdrift. Efterårsslåning af rabatter august-september i ét skar, klippehøjde 10 cm. Gælder ikke græsstier og trampestier i marker i omdrift. Efterklipning både forår og efterår omkring alt udstyr, der står i det areal der klippes, f.eks. skiltepæle, infotavler, bænke og lignende. Større sætninger, skred, skylrender og lign. skal indberettes. Bestillingsarbejde Ukrudtsbekæmpelse Renovering og udlægning af materiale. 82

83 Udstyr Terrænudstyr Bænke og bord-bænkesæt Affaldsstativer Lege- / aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag Terrænmure Shelterpladser Broer 83

84 Terrænudstyr Terrænudstyr opfylder en lang række praktiske formål, f.eks. siddepladser, cykelparkering mm. Udstyret kan være løst eller fastgjort til underlaget. Terrænudstyr kan f.eks. være: Cykelstativer, slyngplantestativer, plantekummer, træbeskyttelsesstativer, blomstersøjler, pergolaer, flagstænger, informationsstandere, træhegn, trådhegn, fodhegn, pavilloner, skiltepæle mm. Vedligeholdelsen skal sikre at udstyret er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, funktionsdygtigt og rent. Terrænudstyr findes i alle typer af grønne områder og langs veje. Terrænudstyr findes f.eks. i Apotekerhaven og Rådhustorvet i Sønderborg. Bemærk at følgende udstyr ikke er omfattet af denne håndbog: Steler/pullerter, svingbomme, afspærringer, lamper og andet vejudstyr, undtagen i forbindelse med rabatgræs. 84

85 Terrænudstyr Tilstandskrav Udstyret skal altid være funktionsdygtigt. Defekte og løse dele, råd eller andet der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand, må ikke forekomme. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen. Hærværk indberettes. Bestillingsarbejde Istandsættelse Udskiftning Nyopsætning Maling Fjernelse af alger Afvaskning 85

86 86

87 Bænke og bord-bænkesæt Bænke og bord-bænkesæt skal kunne anvendes til ophold og spisning af medbragt mad. Vedligeholdelsen skal sikre at bænke og bord-bænkesæt fungerer, er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og er indbydende at sidde på. Bænke og bord-bænkesæt findes overalt og kan være udformet i mange forskellige designs og materialer der passer til netop det sted, det er placeret. 87

88 Tilstandskrav Skal altid være funktionsdygtigt og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Overfladen må ikke være belagt med alger og fuglelort i en sådan grad, at elementet ikke er indbydende til brug. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen. Fastlagt standardpleje Rengøring efter behov. Slibning og maling/oliering hvert andet år. Algefjernelse hvert år i løbet af vinteren i større parker og anlæg. Nymalede bænke, der forbliver på stedet skal forsynes med skilt der tydeligt angiver at udstyret er nymalet. Reparation og udskiftning af enkeltdele efter behov. Løse bord-bænkesæt repareres og olieres ikke efter udsætning på lokaliteten men fjernes når de er udtjent og erstattes af nyt. Nedtagning af bænke der ikke er funktionsdygtige eller sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Vejledende pleje Sønderborg bænke og andre faste bænke afvaskes med algerens min. 1 gang årligt. Hårdttræs-bænke og plint afvaskes og olieres hvert andet år, ulige år. Maling hvert 3. år. Bestillingsarbejde Opsætning af nye bænke. 88

89 Affaldsstativer Affaldsstativer skal forebygge at der smides affald i områderne. Derfor skal de være placeret på steder hvor områdets besøgende naturligt har behov for at komme af med affald. Affaldsstativerne skal anvendes til alm. affald som ispapir, dåser, pizzabakker, cigaretskod mm. Affaldsstativer er placeret overalt. Vedligeholdelsen skal sikre at affaldsstivet fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Affaldsstativer skal være placeret således at de er lette at tømme. Tømning af affaldsstativer er en renholdelsesopgave se under afsnittet renholdelse. 89

90 Tilstandskrav Skal altid være funktionsdygtigt og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Skal være placeret hensigtsmæssigt så regelmæssig tømning sikres og så de ikke generer færdsel, oversigtsforhold og drift af andre elementer. Størrelsen skal være tilpasset behovet på lokaliteten. Mængden af affaldsstativer på lokaliteten skal være tilpasset behovet, f.eks. strandområder. Fastlagt standardpleje Rengøring efter behov. Vedligeholdelse af træværk efter behov. Maling efter behov. Afrensning af graffiti. Nedtagning af affaldsstativer der ikke er funktionsdygtige eller sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Bestillingsarbejde Opsætning af nye affaldsstativer. 90

91 Lege-/aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag Elementet Legeudstyr dækker lege/aktivitetsudstyr, sandkasser og faldunderlag. Lege/aktivitetsudstyr er alle former for udstyr, der anvendes til leg og fysisk aktivitet, f.eks. gynger, klatremiljøer, vipper, sandkasser og træningsudstyr. Vedligeholdelsen skal sikre at udstyret fungerer korrekt, altid er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, samt at fastholde anlægsstandarden. Lege-/aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag findes i parker, ved strande og andre typer af grønne områder. Legeudstyr findes f.eks. ved lystbådehavnen i Sønderborg, ved Sundgade og Aprilvej. Aktivitetsudstyr findes f.eks. ved Sundquistgade i form af træningspavilloner. 91

92 Lege-/aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag Tilstandskrav Legeredskaberne skal altid overholde de gældende regler/normer på området (i 2008 DS-EN 1176 og 1177) og altid fungere og være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser observeres jf. opsynspligt. Sand i sandkasser skal altid være fri for fremmedlegemer og så vidt muligt altid være rent og fri for ukrudt og løv. Faldsand skal altid være fri for fremmedlegemer og altid være rent og så vidt muligt fri for ukrudt og løv. Faldsand skal svare til anlægsstandard i tykkelse, udbredelse og kvalitet. Fastlagt standardpleje Rutinemæssig visuel inspektion af alle redskaber og enkeltdele 1 gang pr. 6 uge jf. Serviceskema i perioden 1. maj 1. oktober. Rutinemæssig visuel inspektion af alle redskaber og enkeltdele 1 gang hver 8. uge jf. Serviceskema i perioden 1. oktober - 1. maj. Hovedinspektion jf. Serviceskema (Egenkontrol) 2 gange årligt i uge 12 (marts) og uge 36 (september). Sand i sandkasser udskiftes hvert år i marts/april. Sand i sandkasser efterfyldes efter behov 1 gang årligt ultimo marts/primo april Udskiftning af defekte sliddele (bolte, kæder mm.). Påfyldning af ekstra faldsand i faldområder efter behov Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse/opsamling af løv. Udjævning af faldsand. Bestillingsarbejde Renovering efter hærværk. Afvaskning Fjernelse af graffiti. Sand i sandkasser udskiftes efter hærværk og lign. Ekstra faldsand i faldområder. Maling / træbeskyttelse. Udskiftning af gyngesæde mm. 92

93 Lege-/aktivitetsudstyr inkl. faldunderlag Kontrolskema i forbindelse med drifts- og sikkerhedsinspektion af legepladser Lokalitet: Udført af: Dato: Mindre dele som slides ved brug, såsom bolte, sjækler, kæder, slanger på kæder, håndtag og fodstøtter m.m. erstattes omgående med nye efter behov og er indeholdt i aftalen. Nr. Tekst Driftsinspektion hver måned: 1 Eftersyn for udragende og uafdækkede bolte, skruer, knaster m.m. 2 Eftersyn af sømsteder og evt. løbende udskiftning med skruer 3 Eftersyn og efterspænding af gyngelejer 4 Eftersyn og evt. udskiftning af sjækler, kæder og andre bevægelige sliddele 5 Eftersyn, renskæring og evt. udskiftning af slanger på kæder 6 Eftersyn af rundstokke på reb- og klatrestiger, kolbøttestænger m.m. 7 Eftersyn af gyngesæder og sædeslag 8 Eftersyn af sandkasse Hovedinspektion 2 gange pr. år i uge 12 og 36: 9 Eftersyn af faldunderlag med hensyn til tykkelse, udbredelse og kvalitet 10 Eftersyn for råd i bærende dele 11 Eftersyn af sikkerhedsafstande, spidse vinkler, klemfælder m.m. i legeudstyret 12 Eftersyn af rutschebaner: Start- og udløbsområder, flosser og splinter på kanter samt flader m.m. 13 Eftersyn af sikkerhedsafstande mellem legeudstyr Eftersyn af malede trædele, krydsfinér og metaldele (Om nødvendigt påføres nyt lag maling). Særlige forhold for den enkelte lokalitet 93

94 Terrænmure Terrænmure optager terrænforskelle, og de kan indgå i en arkitektonisk helhed. Terrænmure kan være opført i sten, fliser og beton Vedligeholdelsen sigter mod, at terrænmuren fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Terrænmure findes på pladser, i parker og grønne områder samt langs veje. Terrænmure findes f.eks. på p-pladsen ved Sønderborghus. 94

95 Terrænmure Tilstandskrav 5 % af murfladen må være dækket af ukrudt, dvs. 10 % af fugearealet. Ukrudt må aldrig blive højere og bredere end 5 cm. Terrænmurerne skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse Bestillingsarbejde Renovering 95

96 Shelterpladser Sønderborg Kommune har ansvaret for driften af 3 shelterpladser langs Alsstien. Formålet med en shelterplads er at tilbyde borgere, turister, foreninger mm mulighed for overnatning i naturen samt være en base for spisning og ture i naturen. Det er gratis at anvende shelterpladserne og skal ikke bookes på forhånd. På shelterpladserne kan der være bålsted, bord-bænkesæt og skraldespand. Vedligeholdelsen skal sikre at pladserne er velfungerende og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, og at de indbyder til ophold. Shelterpladserne er placeret ved Oldenor, Tovrup Strand, Mjels Mark og Bukkebruselegepladsen ved Nordborg Sø. Shelterpladsen ved Solbækvej, Mjels Mark er placeret på kommunens grund og det alm. tilsyn og vedligeholdelse udføres af forpagteren. De andre 2 shelters er placeret på arealer, der ikke ejes af kommunen, men kommunen har fået tilladelse til at anlægge og vedligeholde pladserne. Der er adgang til pladserne fra offentlige vandreruter. 96

97 Shelterpladser Tilstandskrav Shelteren og pladsen skal være renholdt. Elementerne på pladsen skal være funktionsdygtige og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Græs og beplantning må ikke være til gene for brug af pladsens elementer. Vejledende pleje Renholdelse Beskæring af beplantning. Buskrydning Bestillingsarbejde Reparation efter hærværk. Udlægning af grus, flis eller lign. hvis pladsen er meget mudret. 97

98 Broer Rekreative broer forbinder gangstier på tværs af vandløb og kan indgå i en arkitektonisk helhed. Broer kan være opført i træ eller metal. Broer findes i parker og langs naturstier. Vedligeholdelsen sigter mod at broen fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 98

99 Broer Tilstandskrav Broen skal altid være funktionsdygtig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Maksimalt 30 % af broen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Broen skal stort set være fri for jord, sand og grus. Bevoksning og græs må ikke genere færdslen. Fastlagt standardpleje Fejning af broer i parker 2 gange (medio og ultimo) løvfald. Vejledende pleje Fejning efter behov. Reparation og udskiftning af enkeltdele efter behov. Bestillingsarbejde Udskiftning af bro. Maling Oliering 99

100 Renholdelse 100

101 Renholdelse Renholdelse er en driftsopgave, der udføres på alle grønne elementer. Renholdelse omfatter tømning af affaldsbeholdere, renholdelse af arealer (f.eks. opsamling af affald) og renholdelse af strandområder. Behovet for renholdelse kan variere, alt efter elementets funktion og placering. For at præcisere renholdelse af arealerne, er det nødvendigt at opdele affaldet i forskellige typer. Desuden er det nødvendigt at definere den accepterede mængde af affald. Affaldstyper: Småt affald: Synlige papirstumper, cigar- og cigaretskod, flaskekapsler og lignende. Let affald: Synlige aviser/reklamer/blade, plasticposer, dåser, emballage, herunder cigaretpakker, slik- og ispapir og lignende. Større affald: Byggeaffald, kasser, store grene, indkøbsvogne, cykler, knallerter, kasserede møbler mm. Farligt affald: kanyler, blod, opkast, døde dyr, skarpe genstande, glasskår og madrester. Med udgangspunkt i ovenstående definitioner, er der i det følgende opstillet 3 niveauer for renholdelse. Niveau A er det højeste renholdelsesniveau. Parker, anlæg, legepladser, samt bynære strandområder er omfattet af niveau A. Grønne områder langs vejene er omfattet af niveau B. Andre grønne områder er omfattet af niveau C. I skove og naturområder regnes der kun med renholdelse på 10 % af arealet. Det dækker de dele, der ligger i umiddelbar forbindelse med veje, stier og opholdspladser, renhold herudover udføres som supplerende pleje. 101

102 Renholdelse niveau A Tilstandskrav Affaldsbeholdere må aldrig være overfyldte. Synligt småt affald: 2 stk/m 2. Synligt let affald: 1 stk/1000 m 2. Større affald: 1 stk/ m 2. Større affald indberettes jf. opsynspligt. Farligt affald: intet. Vejledende pleje Tømning af affaldsstativer udføres 48 gange i sommerperioden, 1. april 1.nov. Tømning af affaldsstativer udføres 12 gange i vinterperioden, 1. nov. 1.april. (2 x/uge). (1 x/uge). Opsamling af affald i sommerhalvår 48 gange (ca. 2 gang pr uge). Opsamling af affald i vinterhalvår 12 gange (2 gange pr. mdr.). Bestillingsarbejde Ekstra renhold på særlige områder og i særlige perioder. Bortskaffelse af større mængder henkastet affald, f.eks. trailerlæs. 102

103 Renholdelse niveau B Tilstandskrav Affaldsbeholdere må aldrig være overfyldte. Synligt småt affald: 2 stk. / m 2. Synligt let affald: 2 stk. / 1000 m 2. Større affald: 2 stk. / m 2. Større affald indberettes jf. opsynspligt. Farligt affald: intet. Vejledende pleje Tømning af affaldsstativer udføres 24 gange i sommerperioden, 1. april 31. oktober (1 x/uge). Tømning af affaldsstativer udføres 6 gange i vinterperioden, 1. nov. 1.april. (1 x/måned). Opsamling af affald i sommerhalvår 24 gange (ca. 1 gang pr uge). Opsamling af affald i vinterhalvår 6 gange (1 gang pr. mdr.). Bestillingsarbejde Ekstra renhold på særlige områder og i særlige perioder. Bortskaffelse af større mængder henkastet affald, f.eks. trailerlæs. 103

104 Renholdelse niveau C Tilstandskrav Affaldsbeholdere må aldrig være overfyldte. Synligt småt affald: 5 stk. pr m 2. Synligt let affald: 5 stk. pr 1000 m 2. Større affald: 3 stk. pr m 2. Farligt affald: intet. Vejledende pleje Tømning af affaldsstativer udføres 12 gange i sommerperioden 1. april 31. december. Tømning af affaldsstativer udføres 6 gange i vinterperioden 1. november 1. april. Opsamling af affald i sommerhalvår 12 gange. Opsamling af affald i vinterhalvår 6 gange. Bestillingsarbejde Ekstra renhold på særlige områder og i særlige perioder. Bortskaffelse af større mængder henkastet affald, f.eks. trailerlæs. 104

105 Idrætsanlæg Sportsplæner Sportsbelægninger Sportsudstyr 105

106 Sportsplæne Sportsplænen anvendes som underlag for organiseret idræt. Sportsplænen har en jævn og tæt overflade og en græsartssammensætning, som kan tåle slid og tæt klipning. Kravene til arealets jævnhed og fremtræden er store. Plejen sigter imod at give græsplanterne gode vækstforhold, opretholde en jævn og ensartet overflade, samt en sund græsvækst der kan tåle det store slid, og holde forekomster af ukrudt nede. Sportsplæner er opdelt i A kampbaner, b kamp- og træningsbaner, C træningsbaner og græsvinterbaner. 106

107 A-Kampbaner og B-Kamp/træningsbaner Tilstandskrav Græsset skal være tæt, jævnt, sammenhængende og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 6 cm / 3,5 cm klippehøjde. Græsset omkring stolper og forhindringer må ikke være højere end 8 cm. Der må ikke findes klumper eller bunker af afklip på overfladen efter klipning. Større samlinger af løv må ikke forekomme, som hindrer græsset i at få tilstrækkeligt med lys til græssets vækst. Kanter skal ligge inden for 3 cm s afvigelser over 3 lbm. Fastlagt standardpleje Kampbaner klippes 2 gange ugentligt i sæson. Kamp/træningsbaner klippes 1 gang ugentlig i sæson. Forårsklargøring mindre opretninger, fjernelse af løv, grene, muldskud og lignende. Overfladen jævnes med langfingerharve eller slæbenet. Vejledende pleje Klipning ca. 25 gange på kamp/træningsbaner. Kant- og efterklipning 6 gange på kamp/træningsbaner. Klipning ca. 45 gange på kampbaner. Kant- og efterklipning 14 gange på kampbaner. Gødskning efter gødskningsplan 90 kg N pr Ha, udbragt over 5 udbringninger efter jordbundsanalyse. Vejledende Bestillingsarbejde Udlægning af top dressing. Verti dræning Vertikalskæring Vanding Ukrudtsbekæmpelse Supplerende gødskning. Ekstra klipning. 107

108 C-Træningsbaner Tilstandskrav Græsset skal være tæt, jævnt, sammenhængende og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 8 cm / 3,5 cm klippehøjde. Græsset omkring stolper og forhindringer må ikke være højere end 10 cm. Der må ikke findes klumper eller bunker af afklip på overfladen efter klipning. Større samlinger af løv må ikke forekomme, som hindrer græsset i at få tilstrækkeligt med lys til græssets vækst. Kanter skal ligge inden for 3 cm s afvigelser over 3 lbm. Fastlagt standardpleje Klippes 1 gang ugentlig i sæson. Forårsklargøring mindre opretninger, fjernelse af løv, grene, muldskud og lignende. Overfladen jævnes med langfingerharve eller slæbenet. Vejledende pleje Klipning ca. 25 gange. Kant- og efterklipning 6 gange. Vejledende Bestillingsarbejde Udlægning af top dressing. Verti dræning Vertikalskæring Ukrudtsbekæmpelse Supplerende gødskning. 108

109 Græs vinterbaner Tilstandskrav Græsset skal være tæt, jævnt, sammenhængende og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 8 cm / 3,5 cm klippehøjde. Græsset omkring stolper og forhindringer må ikke være højere end 10 cm. Der må ikke findes klumper eller bunker af afklip på overfladen efter klipning. Større samlinger af løv må ikke forekomme, som hindrer græsset i at få tilstrækkeligt med lys til græssets vækst. Kanter skal ligge inden for 3 cm s afvigelser over 3 lbm. Fastlagt standardpleje Klippes 1 gang hver 14. dag i sæson. Forårsklargøring mindre opretninger, fjernelse af løv, grene, muldskud og lignende. Overfladen jævnes med langfingerharve eller slæbenet. Vejledende pleje Klipning ca. 14 gange. Kant- og efterklipning 6 gange. Vejledende Bestillingsarbejde Udlægning af top dressing. Verti dræning Vertikalskæring Ukrudtsbekæmpelse Supplerende gødskning. 109

110 Sportsbelægninger Sportsbelægning anvendes til forskellige sportsaktiviteter. Sportsbelægning kan bestå af kunststof, grus, stenmel, asfalt, beton eller jord. Belægningen skal på overfladen være bæredygtig, fast og tør så den er velegnet til færdsel. Sportsbelægninger er kunstgræsbaner, kunststof- og atletikbelægninger, grusbaner og slaggerbaner. 110

111 Kunstgræsbaner Tilstandskrav Belægningen skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Der må ikke forekomme alger, mos, blade, samling af løv på belægningen inkl. drænkanter. Belægningen er altid velfungerende. Løbende observation om belægningens funktionalitet jf. opsynspligt. Fastlagt standardpleje Sprøjtning for alger og mos med godkendt sæbemiddel. Køres over med slæbenet 1 gang hver 14 dag i sæson. Forårs- og efterårsklargøring med fejning, opsamling af løv, op og nedtagning af atletikudstyr. Vejledende pleje Salt/snerydning efter behov. Vejledende Bestillingsarbejde Ekstra rensning 111

112 Kunststof/atletik belægninger Tilstandskrav Belægningen skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Der må ikke forekomme alger, mos, jord, sand, grus, græsafklip, samling af løv på belægningen inkl. drænkanter. Belægningen er altid velfungerende. Løbende observation om belægningens funktionalitet jf. opsynspligt. Fastlagt standardpleje Sprøjtning for alger og mos med godkendt sæbemiddel. Rensning med løvblæser 1 gang hver 14 dag i sæson. Forårs- og efterårsklargøring med fejning, opsamling af løv, op og nedtagning af atletikudstyr. Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse 2 gange. Opsamling af løv 2 gange. Vejledende Bestillingsarbejde Opstregning Ekstra rensning 112

113 Grusbane og Slaggerbane Tilstandskrav Belægningen skal stort set være fri for ukrudt bortset fra mos og firling, som ikke må brede sig ind over belægningen. Ukrudt må maksimalt dække 1 % af belægningen. Ukrudt må aldrig have en højde og bredde over 1 cm. Belægningen er altid velfungerende. Løbende observation om belægningens funktionalitet jf. opsynspligt. Maksimalt 10% af belægningen må være dækket af blade, frø, frugter og lignende. Fastlagt standardpleje Forårs- og efterårsklargøring i form af rivning, fjernelse af løv og gennemgang af kanter og overflade. Løse belægninger rives hver 14. dag med slæbenet. Vejledende pleje Ukrudtsbekæmpelse gange pr. sæson. Vejledende Bestillingsarbejde Opretning/afretning. Ekstra rivning/ukrudtsbekæmpelse. Udlægning af toplag slotsgrus eller tilsvarende kvalitet, eller det oprindelige toplag. 113

114 Sportsudstyr Sportsudstyr dækker over faste anlæg, eksempelvis stationerer mål og basketkurve. Sportsudstyr findes primært på sportsarealer, men også i parker samt boligområder. Der kan som regel findes flere forskellige slags på samme areal. Vedligeholdelsen sigter mod, at sportsudstyret fungere korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Sportsudstyr er både udstyr til boldbaner og til atletik. 114