Undervisningsmateriale HEDDA GABLER. Sæson 2014/15. Udarbejdet af Sissel Worm Glass

Transkript

1 Undervisningsmateriale HEDDA GABLER Aarhus Teater Scala Sæson 2014/15 Udarbejdet af Sissel Worm Glass

2 2 Indhold Praktisk info... 3 FORORD til læreren... 4 Ejlert Løvborg (Bue Wandahl og Hedda Gabler (Marie Louise Wille) I. Om hedda gabler og Ibsen 1. Handlingsreferat Persongalleri Om Henrik Ibsen... 7 II. Produktionsprocessen 1. Interview med Anja Susa Skuespiller Marie Louise Willes dagbogsnotater (overvejelser, ideer, digte) III. Arbejdsopgaver 1. Tematiske opgaver: Drømme og muligheder, Mod, Frihed og begrænsning og Ægteskab Kostumer Scenografi IV. Tekstuddrag til arbejdsopgaver V. Forestillingsanalyse en model det kan du også opleve i foråret

3 3 hedda gabler Praktisk info MEDVIRKENDE Spilleperiode Aarhus Teater Scala 31. januar februar 2015 Læs mere om Hedda Gabler på SKOLEBilletter Tlf (man-fre kl ) eller billet@aarhusteater.dk Ordinære billetter (bl.a studenter- og ungdomsbilletter) købes direkte på Priser og rabatter Skolepris: 85 kr. (man-tor) Studerende og unge under 25 år: 120 kr. (halv pris) Pædagogiske tilbud Teater- og skriveværksted i forbindelse med forestillingen (gratis) Mød skuespillerne (gratis) Få tilsendt vores skolebrochure for sæson : Send en mail til billet@aarhusteater.dk med navn og adresse og vi sender brochuren til dig. Læs mere på ROSMERSHOLM Af HENRIK IBSEN Oversat og bearbejdet til Aarhus Teater af THOMAS BENDIXEN Iscenesættelse THOMAS BENDIXEN Scenografi & Kostumer STEFFEN AARFING Lysdesign BENJAMIN LA COUR MARIE LOUISE WILLE // rebekka west thomas bang // johannes rosmer bue wandahl // rektor kroll inge sofie skovbo // Madam helseth niels ellegaard // peder mortensgård kim veisgaard // Ulrik brendel Marie Louise Wille Inge Sofie Skovbo Thomas Bang Niels Ellegaard Bue Wandahl AARHUS TEATERS NYHEDSBREV - FOR ungdomsuddannelserne Sicilia Gadborg Hoegh Mette Døssing Få info om alle vores aktiviteter for skoler Tilmeld dig på:

4 4 Kære lærer og elever Hedda Gabler bliver teater- og litteraturhistorisk betragtet som en klassiker og som sådan har den beholdt sin status gennem mange år. Til stadighed bliver stykket sat op og spillet verden over og nu er turen (igen!) kommet til Aarhus Teater. Det er nemlig ikke første gang teatret sætter Hedda Gabler på plakaten; det skete også under Herman Bangs instruktion i 1902 og i Kaj Mervilds i Men hvor er der dog sket meget siden! Nu står vi overfor en version anno 2015 og denne gang med den serbiske instruktør Anja Susa ved roret. Undervisningsmaterialet til denne udgave af Hedda Gabler er skrevet med dansk og dramatik i tankerne, det fokuserer på produktionsprocessen og giver flere forskellige bud på, hvordan man i dag kan arbejde sig ind på Hedda. Interviewet med instruktøren Anja Susa er fra produktionens spæde start og Marie Louise Willes private opteg nelser fra arbejdet med at blive et med Hedda er fra endnu før produktionen blev sat i gang på teatret. Det sidste giver et unikt indblik i, hvordan en skuespiller i dag påbegynder sit arbejde med en rolle. Der er opgaver til et uddrag af de temaer, der er på spil i Hedda Gabler, til arbejdet med selv at lege med tanken om at skulle spille en af rollerne, samt opgaver til kostumer og scenografi. Hedda Gabler (Marie Louise Wille), Jørgen Tesman (Jacob Madsen Kvols) og Thea Elvsted (Mette Døssing) Til sidst i materialet er et forslag til hvordan I kan arbejde med en forestillingsanalyse af den færdige forestilling. En forestilling, som ingen af os endnu ved, hvordan kommer til at se ud! God arbejdslyst, Sissel Worm Glass Cand. mag. i Nordisk og Teatervidenskab, gymnasielærer i dansk og dramatik

5 5 I. om hedda gabler og ibsen 1. Handlingen kort i Hedda Gabler Hedda og Jørgen Tesman vender hjem fra en bryllupsrejse, der har varet et halvt år. Rejsen har samtidig været en studierejse for Jørgen, der forsker i husflid i Brabant i middelalderen. Mens de har været ude at rejse, har de fået sat et hus i stand med hjælp fra husvennen assesor Brack og Jørgens tante, Juliane Tesman. Pludselig dukker Thea Elvsted og Eilert Løvborg op. Jørgen har læst sammen med Eilert Løvborg og åbenbart er der også en gammel historie mellem Hedda og ham. Eilert Løvborg har været huslærer for Theas mand og hun og han har fundet et stærkt arbejdsfællesskab. Hun har inspireret ham, som hun siger. Under Theas indflydelse er Eilert begyndt på ny og har lagt sit tidligere udsvævende liv bag sig. Nu er Thea rejst fra sin mand og vil finde Eilert for at redde ham fra at falde tilbage i sit gamle liv. Eilert Løvborg har, under Hedda og Jørgens rejse, udgivet en bog om kulturens udvikling. Bogen er blevet en kæmpesucces og Eilert kandiderer nu til den samme professorstilling som Jørgen. En stilling som Jørgen har regnet med at få. Hedda føler sig indespærret i sit nye ægteskab og begynder en farlig leg med skæbnen. Hun spinder alle ind i sit charmerende spind, men inden længe løber begivenhederne hende af hænde. 2. persongalleri i hedda gabler Juliane Tesman Jørgens tante Julle, som aldrig har været gift og har tilbragt det meste af sit liv med at tage sig af Jørgen efter hans forældres død. Hun er af den gamle skole og hun lever sit liv for at se Jørgen lykkelig. Hun har de sidste mange år taget sig af sin syge søster Rina og hun gør nu alt hvad hun kan for at Jørgen og Hedda skal finde sig godt tilrette i huset efter bryllupsrejsen. Berte Tjenestepige hos Jørgen og Hedda. Jørgen Tesman Jørgen er fornylig blevet gift med den mest eftertragtede kvinde af dem alle: Hedda. Han er en respekteret, men ikke nødvendigvis beundret, akademiker, hvis arbejde har aldrig sat verden på den anden ende. Han har altid modtaget stor støtte fra sin Tante Julle og hendes mening betyder stadig meget for ham. Thea Elvsted (f. Rysing) Det lykkedes ikke Thea at finde en ægtemand i byen, så hun rejste på landet og blev lærerinde for Dommer Elvsteds børn. Efter en årrække blev hun gift med dommeren og levede et ulykkeligt liv med ham. Men hendes tomme liv ændrede sig, da Ejlert Løvborg dukkede op og sammen med ham skrev hun hans revolutionære bøger. Da Ejlert igen dukker op i byen, forlader hun sit hjem og sin ægtemand og følger efter ham. Dommer Brack (Niels Ellegaard), Ejlert Løvborg (Bue Wandahl), Jørgen Tesman (Jacob Madsen Kvols) og Berta (Sicilia Gadborg Høegh) Hedda Tesman (f. Gabler) Hedda er fra den absolutte top af samfundet og datter af den afdøde general Gabler, der med sine pistoler hele tiden spøger i baggrunden. Hedda har gennem sin ungdom været den mest feterede og beundrede kvinde i byen og hun har altid været centrum i det sociale liv, der har udspillet sig omkring hende. Hun har med glæde lyttet med på sidelinien, når Ejlert Løvborg har fortalt om sine eventyr. Men Hedda er bange for skandaler og beslutter sig efter sin faders død til at gifte sig med Jørgen Tesman og håber på, at hun dermed kan opretholde sit sociale liv og sin status. Hedda er presset fra mange fronter, ikke mindst fordi hun efter bryllupsrejsen må se i øjnene, at hun er gravid. En graviditet, der slår hende ud af kurs, for hun ønsker ikke at være mor. Advokat Brack Advokat Brack er fra samme sociale lag som Hedda, han er vellidt i byen og lidt af en charlatan. Det er lykkedes ham at undgå ægteskab, men han nyder meget at være i selskab med charmerende kvinder. Ejlert Løvborg Ejlert er den rebelske ungkarl, der nægter at ligge under for samfundets normer. Han har kendt Hedda i sin ungdom og har her underholdt hende med mangt og meget fra sit festlige liv. Han er et klogt menneske, men hans passion for kvinder og alkohol ødelægger hans karriere. Thea Elvsted hjælper ham på ret kurs og han bydes velkommen tilbage i byen, da hans nye bog udkommer.

6 6 Personerne i Hedda Gabler BERTE (Sicilia Gadborg Høegh) juliane tesman (Inge Sofie Skovbo) ejlert løvborg (Bue Wandahl) Hedda Gabler (Marie Louise Wille) Jørgen Tessmann (Jacob Madsen Kvols) advokat brack (Niels Ellegaard) OPGAVE: Lav miniatureportrætter af de personer, der kun optræder off-stage. Det er: Rina General Gabler Diana Dommer Elvsted Hvilken indflydelse har de på personernes optræden i stykket? THEA elvsted (Mette Døssing) Lav miniatureportrætter af de personer, der kun optræder off-stage. Det er Rina General Gabler Diana Dommer Elvsted Hvilken indflydelse har de på personernes optræden i stykket?

7 7 Vil I vide mere om Henrik Ibsen, modtagelsen af stykket og hans arbejde og samtid, så er der rigtig meget at hente via det norske nationalbibliotek, som lover Alt om Ibsen på 3. Om Henrik Ibsen, , norsk dramatiker Efter at have forladt fødebyen Skien i 1843 gik Ibsen i apotekerlære i Grimstad, hvor han i 1849 skrev sit første skuespil Catalinia. I 1850 forlod han byen og rejste til Christiania og fik samme år opført Kjæmpehøjen på Christiania Theater. Da Det Norske Theater blev oprettet i Bergen i 1850, blev Ibsen ansat som kunstnerisk leder, instruktør og husdramatiker. De første stykker fra Ibsens hånd gjorde dog ingen lykke, og i 1857 flyttede han tilbage til Christiania og blev kunstnerisk leder af Kristiania Norske Theater. Hans egentlige gennembrud kom med Kongsemnerne i 1864, som blev opført i hans egen iscenesættelse på Christiania Theater. I 1864 forlod han Norge med sin hustru Suzannah og sønnen Sigurd, og i de næste 17 år var Ibsen bosat dels i Italien og dels i Tyskland, før han atter vendte hjem til Norge. I 1877 skrev han Samfundets støtter og blev herefter storleverandør af det borgerlige samfundskritiske problemdrama. I Et Dukkehjem, der havde urpremiere på Det Kongelige Teater i Danmark i 1879, spiller fortiden en afgørende rolle, og den psykologisk-motiverede handling er understøttet af visuelle effekter som gyngestolen, hvor Nora sætter sig i første akt, da livet endnu tegner lyst og let, symboliserer hendes tro på fremtiden, mens hendes hemmelige makronspiseri afspejler hendes angst og ubehag. Et Dukkehjem bliver diskuteret overordentlig meget, især kunne læsere og publikum ikke acceptere, at Nora i slutningen af stykket forlader mand og børn. Det følgende skuespil Gengangere udkom i 1881 og virkede i sin kamp mod nedarvede fordomme og autoriteters forløjethed så chokerende på borgerskabet, at teatrene nægtede at spille det. Ibsen var som Freud interesseret i splittelsen mellem det bevidste og det ubevidste, og i dette stykke vises de fortrængninger, der baner sig vej hos Fru Alving, og hvordan fortiden, der rulles op i stykket, udløser katastrofen. Ibsen var og blev uromageren blandt det moderne gennembruds mænd, og i de naturalistiske skuespil blev problemerne sat under stadig debat. I de følgende stykker, herunder Ros- mersholm fra 1886 og Hedda Gabler fra 1891, benytter Ibsen den samme metode, hvor det forgangne langsomt afsløres for læseren og tilskueren. Og i denne sin samfundskritiske dramatik blander han naturalisme med symbolisme. I 1891 havde Ibsen bosat sig i Christiania, hvor han døde og blev begravet ved en stor statsbegravelse. Ibsen var den væsentligste naturalistiske dramatiker, der som noget nyt arbejdede med skjulte hentydninger undertekster og var en mester i at karakterisere den menneskelige psyke. Hans logik og psykologiske underbygning af hver replik påvirkede skuespillerne til at anvende den moderne psykologi, og hans fornemmelse for at lade sine personernes psyke, sociale tilhørsforhold m.v. afspejle sig i replikker og dekorationer er uovertruffen. Bl.a. udnyttede han den nye lysteknik, som blev mulig med det elektriske lys, til at skabe skiftende stemninger, samtidig med at han fastholdt at arbejde med den traditionelle sceneteknik, udskiftelige sidekulisser, bagtæpper og sætstykker. Hans regibemærkninger er minutiøse, både inden for skuespillerens mimik, bevægelsesmønstre og selve dekorationen, ligesom han var særdeles bevidst mht. brug af farver. Hans skuespil opføres overalt i verden og har haft enorm betydning for udviklingen af det naturalistiske og symbolistiske drama. Jytte Wiingaard, Gyldendals Teaterleksikon (2007)

8 8 Livet er ikke sørgeligt. Livet er latterligt Og det kan ikke bæres Fra optegnelsene til Hedda Gabler Hedda: Mangen gang synes jeg at jeg bare har anlæg til en eneste ting i verden. Brack: Og hvad er så det, om jeg tør spørge? Hedda: Til at kede livet af mig. Hedda Gabler (2. akt) Jeg vil for en eneste gang i mit liv ha magt over en menneskeskæbne. Hedda til Fru Elvsted i Hedda Gabler (2. akt) Den store jammer i verden er at så mange ikke har andet at tage sig til end at jage efter lykke uden at kunne finde nogen. Fra opptegnelsene til Hedda Gabler

9 9 II. om produktionsprocessen med Aarhus Teaters version af Hedda Gabler 1. Interview med Anja Susa Af Sissel Worm Glass Interviewet er lavet 17/ (efter læseprøve og tre prøvedage) Jeg mener, at hver eneste opsætning af en klassiker skal frembringe noget nyt ellers kan man ligeså godt se den på dvd! Hvad var det ved Hedda Gabler, der fik dig til at sige ja til at sætte stykket op på Aarhus Teater? Da jeg for snart to år siden mødtes med Mick Gordon (teaterdirektøren på Aarhus Teater) for at tale om fremtidige muligheder for et samarbejde, så var det en titel vi begge, helt uafhængigt af hinanden, bragte på banen. Og vi blev hurtigt enige om at vores fælles fascination af netop dette stykke af Ibsen var en oplagt idé at følge. Så man kan sige, at vi sagde ja i fællesskab. Jeg har altid været af den opfattelse, at Hedda Gabler er et af de bedste stykker der nogensinde er skrevet. Det er et stykke dramatik, der er omgærdet af kontroverser og uoverensstemmelser og det er sat op i utallige versioner siden slutningen af 1800-tallet. Da det havde premiere var anmelderne ikke udelt begejstrede, men af en eller anden årsag, så har publikum altid elsket det. Og måske netop derfor har stykket overlevet og er nu blevet spillet gennem mere end 100 år. Der findes mange opsætninger og endnu flere analyser og fortolkninger af stykket og det kræver kun en simpel googling at blive overvældet af interessante essays og akademiske studier omhandlende Hedda Gabler. Bare prøv! Det er også interessant for mig at prøve kræfter med opsætningen af stykket, fordi jeg selv er en kvinde på samme alder som Hedda her mener jeg ikke hendes faktiske alder, da hun i stykket blot er 29 år men den alder, hvor kvinder bliver opfattet som værende for gamle til stadig at være unge. Personligt kan jeg også identificere mig med Hedda gennem mit arbejde som instruktør. Det er en profession, der indtil for ikke så længe siden kun var forbeholdt mænd og selvom vi bryster os af ligestilling i den vestlige verden, så eksisterer der stadig skjulte forestillinger om, at jobbet er for tungt til kvinder. Så set fra det perspektiv kan jeg identificere mig med Hedda, da hun er fanget i en meget mandsdomineret verden og på mange måder er hun (og jeg) underlagt sociale normer og spilleregler, som er meget patriarkalske i deres udtryk. Hedda er desuden en figur som bærer på en stor grad af kompleksitet og i både den praktiske og den teoretiske teaterverden betragtes hun ofte som en kvindelig Hamlet-figur, fordi hun er så sammensat en karakter. Og det kommer bl.a. til udtryk i deres fortid, den døde faderfigur og deres politiske samtid og de restriktioner og barrierer de møder her. I Hedda Gabler har der altid været og vil der altid være fokus på køn og de forskelle der var og er mellem mænd og kvinder, men for mig kan køn ikke gøre det alene. Og opsætninger af den art havde vi til overflod i 1970 erne og 1980 erne, så jeg er ikke interesseret i at lave endnu en i rækken. Det er derfor ikke nok for mig at betragte Hedda som kvinde. Hun må også betragtes som menneske og dermed bliver hendes udfordringer og problemer af mere eksistentiel karakter. Ibsen sagde selv, og jeg ynder at

10 10 citere ham for det, at han egentlig ikke var så interesseret i at skrive om problemer mellem mænd og kvinder, men mere om at skrive om og referere til dybere eksistentielle udfordringer ved det at være menneske i hans samtid. Og nu nærmer vi os kernen af, hvad jeg gerne vil udtrykke med netop denne forestilling på Aarhus Teater ved at flytte et 120 år gammelt stykke dramatik op til i dag, så føler jeg, at jeg er meget tro mod Ibsen, for det var det, han gerne ville: vise de eksistentielle udfordringer der er ved at være menneske lige netop nu. Han var ikke interesseret i at skrive dramatik, der senere kun ville kunne ses på et museum som et minde om en svunden tid. Når du så vælger at flytte stykkets nutid fra 1890 erne til i dag, hvad gør du så? Researcher du Ibsens samtid først og tager du derefter fat på din egen tid? Jeg har studeret og læst så meget jeg kunne, men samtidig, så ville jeg meget nødig lægge nogle begrænsninger på mit arbejde. Jeg ville være så velinformeret som muligt, men ikke lade mig styre af, hvordan andre har gjort det før mig. Det er et stykke det er meget let at blive bange for, for der har gennem tiderne være ligeså mange store fortolkninger af Hedda som af Hamlet og det er svært at undgå at blive sammenlignet. Og specielt i år, hvor Det Kongelige Teater netop har haft stor succes med en opsætning af Hedda; en forestilling jeg desværre ikke har nået at se, men har hørt rigtig meget godt om. Jeg vil gøre Hedda til min egen i samarbejde med skuespillerne og alle de andre, der er involveret i produktionen. Og vi moderniserer Hedda ved ganske enkelt at trække på, hvad vi oplever ved at være i live lige nu og her. Hvor vi ender henne er svært at sige, da vores prøveforløb kun er tre dage gammelt. Opsætningen af Hedda er et tæt samarbejde mellem dig og skuespillerne. Du er meget åben for deres ideer og forslag, men hvor stor frihed giver du skuespillerne, når det kommer til stykket? Som instruktør lærer jeg altid meget af de skuespillere, jeg arbejder med. Og skuespillerne på Aarhus Teater giver mig god kvalificeret feedback, vi forstår hinanden og støtter hinanden og det er en meget vigtig del af det samarbejde vi har begyndt. Jeg har ikke en færdig forestilling med mig i kufferten, selvom jeg selvfølgelig har en idé om, hvilken vej vi skal gå og hvilken forestilling jeg er interesseret i få frem. Men selve forestillingen fremelskes lige her og nu i prøvelokalet i et meget tæt samarbejde mellem mig, dramaturgen og skuespillerne. Og for hver ny dag sker der nye ting. Jeg ved aldrig, hvad der sker i løbet af prøvedagen og jeg opfordrer skuespillerne til at byde ind med tanker og ideer. Det skal så samtidig understreges at den demokratiske proces på teatret selvfølgelig er præget af, at det er mig, der står med det endelige ansvar. Det er mig der står for skud, hvis det går galt. Derfor er det mig, der skal vælge mellem de forskellige muligheder vi har i spil og træffe de endelige beslutninger. Jeg har altid holdt meget af starten på et prøveforløb, hvor alle ideer kastes op i luften og prøves af hvor alt er muligt! Og på det tidspunkt opmuntrer jeg skuespillerne til at føle sig frie til at lege med alt, der bringes på banen. Og det er der vi er lige nu, da prøveforløbet blot er tre dage gammelt. Hvor vi ender, ja, det vil tiden vise. Du har før talt om den kedsomhed, der omgiver det moderne menneske og som er et eksistenitelt karaktertræk ved mennesker i dag. Er det kernen i Hedda Gabler? For mig er det, ja. Og faktisk kan jeg helt personligt relatere til Hedda, når hun og Brack har følgende dialog i 2. akt: HEDDA: (henne ved glasdøren) Åh, ti stille, siger jeg! Mange gange synes jeg, at jeg kun har anlæg for én ting i hele verden. BRACK: (går nærmere) Og hvad er det, om jeg må spørge? HEDDA: (står og kigger ud) At kede livet af mig. Nu ved De det.

11 11 Jeg tror, det er meget rigtigt i den moderne verden og det er spørgsmål, der har optaget mig meget. Jeg er selv et produkt af den moderne vestlige civilisation, hvor vi er så optagede af effektivisere alle aspekter af livet og hvor vi er konstant eksponeret for materielle goder, at det gør os dovne. Vi er ikke vant til at skulle arbejde hårdt i livet; alt ligger for vores fødder, vi har alle muligheder og er vant til en konstant vifte af variationer og muligheder. Og sådan er jeg bange for, at det bliver ved med at være. Vores samfund ændres ikke og det har den ulempe, at det moderne menneske mangler et kompas, en ledetråd i livet. Det føder den ultimative fornemmelse af kedsomhed, der på et tidspunkt fører til en kollektiv depression. Manglen på kommunikation mellem mennesker, trods vores enormt store virtuelle netværk og alle de sociale medier vi frekventerer på daglig basis, gør os ensomme. Og med det moderne menneske mener jeg også mig selv! Så derfor arbejder jeg kunstnerisk meget med denne dimension og prøver at fange denne tidsånd i mine produktioner. Og det giver også publikum en fornemmelse af at være vidne til noget, der i høj grad også angår dem selv. I opsætningen af Hedda på Aarhus Teater er alle skuespillerne placeret om det samme bord, de forlader aldrig scenen og på den måde er de alle hele tiden vidner til hinandens liv. I Ibsens oprindelige manuskript vil jeg mene, at alle også er til stede hele tiden. Det er et mindre samfund, hvor alle ved alt om hinanden. Det eneste jeg gør, er, at jeg tydeliggør det visuelt. Vi er konstant eksponeret og vi er konstant bevidste om, hvordan vi ser ud i andres øjne og hvordan andre opfatter os. Vi bliver hele tiden observeret og vi er meget bevidste om, at vi bliver det. Og scenografien og arrangementet til Hedda understreger den blanding af kedsomhed og ensomhed, jeg nævnte før, og som jeg er meget optaget af at forfølge i mit arbejde som instruktør. Du instruerer Hedda på et fremmed sprog, som du hverken forstår eller taler. Det må der være nogle udfordringer i? Det er ikke første gang jeg kaster mig ud i et projekt med denne udfordring og jo, der er både fordele og ulemper. Den største fordel er, at når jeg arbejder på et fremmed sprog, så kan jeg ikke læne mig op ad sproget. Situationerne på scenen skal stå lysende klart frem og arbejdet stiller derfor nogle andre krav til kropssprog og arrangement. Og det kan faktisk give teksten en ny dimension, fordi konteksten skal stå så meget stærkere. Når jeg arbejder på mit eget sprog, så bliver jeg ind imellem lidt doven, fordi man så bare kan sige det. Men selvfølgelig er det også van- skelig at arbejde på et fremmed sprog og jeg føler, at ting tager længere tid specielt med Ibsen, hvis sprog og faste vendinger er fra slutningen af det 19. århundrede. Så her er det altafgørende for mig at have et meget tæt samarbejde med dramaturgen og skuespillerne, som jo har en meget bedre forståelse for det danske sprog. Og der er også altid et tidspunkt, hvor forvirringen er total og jeg er i vildrede omkring, om jeg skal støtte mig til teksten (som jeg også har foran mig i en engelsk oversættelse) eller om jeg skal se på skuespillerne eller begge steder hen på en gang? Men det er en mindre problemstilling, som selvfølgelig kræver en anden slags energi end den jeg bruger, når jeg arbejder på mit eget sprog. Men det er absolut muligt og meget spændende at arbejde på denne måde! Prøvesalen Snedkeriet d. 17. december 2014

12 12 2. marie Louise Willes indledende research og tanker omkring rollen som Hedda Gabler Marie Louise Wille har stillet sine private dagbogsnotater, tanker og digte til rådighed for at give et helt unikt indblik i, hvordan hun arbejder sig ind på at skulle spille rollen som Hedda Gabler. At blive et med Hedda Gabler August 2014 Hver gang jeg påbegynder arbejdet med en stor rolle som denne, er det en kamp. Jeg arbejder i cirkler, går rundt om mig selv, læser her og der, søger historisk materiale, læser om forfatteren, tegner rollen, stiller spørgsmål, arbejder fysisk, mentalt, intellektuelt nogle gange metodisk, andre gange intuitivt. Jeg stiller høje krav til mig selv, til dem jeg samarbejder med, insisterende, irriterende, går i kødet på materialet men jeg er også begyndt at trække mig tilbage Hvad giver det at afstå, at lade det ligge, lade stoffet, rollen, de andre umærkeligt komme til mig. Denne bølgen frem og tilbage mellem angreb og hengivelse/modtagelse. Jeg føler det ofte smertefuldt at forandre mig, blive en anden, men samtidigt helt vidunderligt befriende - når det lykkedes altså! Jeg håber, det lykkedes denne gang - at blive et med Hedda og at Hedda i vores, Aarhus Teaters version - med en sindssygt sej serbisk kvinde som instruktør, Anja Susa, med hendes stilsikre svenske scenograf, Helga Bumsch, og med smukke følsomme kostumier Maja Mirkovíc. Jeg håber, at vores Hedda Gabler vil gribe ud efter, spejle, være til, underholde, overraskende og efterlade et aftryk på sit publikum... September 2014 Er der forskel mellem kvinder og mænd? Altså udover rent fysisk? Tænker vi forskelligt? Har vi forskellige drømme og længsler? Og er vi forskellige intellektuelt, således at kvinder er bedre til at yde omsorg, være uselviske, selvopofrende, kærlige og mænd bedre til at slukke for deres følelser og være i en konkurrencesituation arbejdsmæssigt? Hvorfor er det, vi kalder kvindelige dyder noget, der kompenseres mindre for, end det vi kalder mandlige dyder? Er vi totalt lige og frie i Danmark? Jeg diskutere dette med Anja, instruktøren, som finder det komisk, at vi danskere virkelig tror, at vi har overstået kønskampen. Jeg siger til Anja, at der kun er to punkter, hvor jeg finder ulighed i Danmark; det ene gælder værnepligten, begge køn burde jo i ligeberettigelsens navn være værnepligtige bør vi ikke, begge køn, tage aktiv stilling til væbnet kamp? Det andet er i forhold til børn børnechecken og alle breve angående vores fælles børn sendes til moren - som om hun var mere pligtopfyldende (genetisk) til at være interesseret i barnets ve og vel og aldrig kunne finde på at bruge børnechecken på en ny håndtaske?! Men måske er der også forskelle, som er mere subtile det drejer sig om forventninger til sig selv og til andre, og hvor vidt vi lader disse forventninger styre i forhold til vores liv. Er det mere likable at en kvinde som Thera i stykket, selvom hun er gift, kaster alt over styr for at hjælpe en mand? End det er at være en kvinde, som Hedda, der ikke ønsker børn, men morskab og konkurrence? Måske er det individuelt, om vi fordømmer hende eller ej. Er vi så frie som vi bilder os selv ind?

13 13 Frihed Henrik Ibsen ( ) var samtidig med tyske filosof Nietzsche ( ) og den russiske forfatter Anton Tjekhov ( ). De skildrer mennesket med hang til at underlægge sig samfundets forventninger, familiens forventninger, religionens forventninger med tragiske. Nietzsche er optaget af, at du har en pligt til at folde dig ud som menneske, skabe din egen moral, være din egen Gud. Anton Tjekhovs tragi-komiske skildringer af mennesker, der længes efter kærlighed, berømmelse og ofte bremser sig selv i udførelsen. Hvorfor? Tjekhov har vist sagt noget i denne her stil: Hver dag vil jeg sejre over slaven i mig selv. Altså hver dag vil jeg kæmpe mod den vane at være slave i mit eget liv Har moderne mennesker den vane? Ja, det tror jeg. Og i dag er vi meget optagede af, at det er vores egen skyld vi lever jo i et totalt frit samfund, så det er jo bare at gøre det!!! Men er det sandt? Er der ikke også noget, der gør os til slaver i dag? Ibsen skriver i et brev, i den periode hvor han er i gang med at skrive Hedda Gabler: Det sunne, det er den lykke man skaper seg med sin egen viljes kraft For meg har viljen altid vært det vigtigste. Få mennesker er viljesterke. Det slå meg altid som latterlig når noen forteller om noe de villet men ikke opnådd..en av de tragedier mange kvinner bliver utsatt for er at deres vilje ikke får utvikle seg. De venner seg til å sitte og drømme i lengselsfull uvirksomhet etter et eller annet.derfor får kvinnene et usunt følelsesliv. Disse moderne drømmere mange kvinder, men også mænd af i dag - vil kunne spejle sig i Heddas forkrøblede sind. Heddas forkrøblede sind Jeg læser manuskriptet igen og igen. Først misforstår jeg fuldstændigt, hvad Hedda laver jeg forstår hende ikke, jeg synes hun er frygteligt forkælet, kold og tænker det nærmest umuligt at kunne få publikum til at ville identificere sig med hende. Jeg har mødt Hedda i forskellige personer, de har fascineret mig, gjort mig bange, fået de nederdrægtigste sider frem i mig, aldrig empati, men jeg bliver nok nødt til at finde ind til noget, jeg kan forbinde mig med uden at tegningen bliver visket ud. Hedda siger og gør ting, der virker ugennemtænkte, impulsive eller er det bevidst ondskab? Hun virker ikke dum, men forkælet; hun har dyre vaner - indkøb, ridning og hvis hun ikke har lov til at holde feste, købe, ride, så keeeeder hun sig. Hvad vil det sige at kede sig? Dækker dette at kede sig over noget andet? Hun ønsker heller ikke ansvar for noget, drømmer ikke om, at ægteskabet fører til børn, som hun kan fylde sit liv med, men hvad vil hun så fylde sit liv med? Hun har ikke udviklet sin intelligens, så den kan folde sig. Der er også noget, der tyder på, at hun lider under ikke at have en dybere kontakt til andre mennesker, samtidigt med at hun afviser tilnærmelser eller i hvert fald har disse udfald mod dem/lyst til at gøre dem ondt/straffe dem for deres held. Ser hun egentlig, hvor heldig hun selv er? Født ind i en meget velstående familie på et af de mest heldige steder på jorden? Nej, hun er ikke heltinde på det plan - hun er som mange andre dybt begravet i sine egne problemer, med meget lidt forståelse for andre menneskers problemstillinger. Men det gælder jo dem alle sammen, gør det ikke? De Berta (Sicilia Gadborg Høegh), Dommer Brack (Niels Ellegaard) og Hedda Gabler (Marie Louise Wille) ser situationen ud fra sig selv de er låst fast i deres egen ide om, hvad der er lykkebringende og rigtigt. Ibsen laver ikke yndige portrætter, han laver satiriske tegninger : Mine skuespill gjør folk utilpass, for når de ser dem, bliver de tvunget til å tenke, og folk flest foretrekker underholdning som ikke krever noe av dem, de vil ikke høre ubehagelige sannheter folk som er redde (bange, red.) for å være alene og tenke på seg selv, de går i teatret som til badestranden eller til selskap, de går for å more seg. Men jeg finner at folks øyne kan åpnes like godt fra scenen som fra en prekestol. I særdeleshet fordi så mange er holdt opp med å gå i kirke. Jeg stiller spørgsmål: Hvorfor har Hedda giftet sig med Jørgen Tessman? Da stykket begynder, er de lige kommet hjem fra bryllupsrejse og hun virker allerede som en, der har været gift i 25 år? Leger hun livet? Leger hun med andres følelser? Hun er ondskabsfuld overfor sin gamle veninde, sin mands tante og eneste familie Hvis hun ikke elsker Jørgen Tesmann, hvorfor lader hun sig ikke bare skille igen? Ok, det er måske pinligt at sige lige efter brylluppet, hov jeg mente det ikke

14 14 Navnet Hedda Navnet Hedda kommer af Hedwig, som kommer fra det gammeltyske Haduwig hvor Hadu betyder strid altså et voldeligt sammenstød mellem personer. Og wig betyder krig altså en politisk og bevæbnet kamp, en voldshandling for at påtvinge modstanderens sin vilje. På den måde hedder hun Strid og Krig Skandalen Hvad hedder en skandale på nu-dansk? Hedda er frygtelig bange for at skabe skandale, så hun undgår at folde sig ud, som den hun er hun er frygtelig bange for, at den hun virkelig er, vil skabe skandale, at hun ikke vil kunne stå på mål for den, hun virkelig er, kunne holde til at bliver frosset ude, dømt ude, talt bag om ryggen, så som den skandaleramte må kunne. Digte skrevet af Marie Louise Wille, efteråret 2014 FREMKALDELSEN AF HEDDA GABLER Du er fremkaldt af en digter i årene Hvor har han dig fra? Var du en kvinde han havde mødt? En kvinde indeni ham selv? Noget i os alle? Jeg stiller min krop til rådighed Mine tanker, følelser og sanser lader jeg besætte Af en anden Jeg leder efter dig Hedda! Dine tankemønstre Dine måder at gøre på Dine drømme og din frygt Jeg vil sy det sammen til en Hedda-frakke -en ekstra hud, jeg kan iklæde mig og antænde mine nerver så alle handlinger og tanker er hendes Hedda G Hamlet Hedda Handlingslammede Faderløse Fanget af forventninger Møder Hedda, som Hamlet Sin fars spøgelse? Og er det fars spøgelse Der tilskynder hende til at handle? Hvordan døde Heddas far? Og hvorfor? Er det Heddas far der har lært hende; Skandale-frygten Skønheds-længslen I hvert fald evnen til at Skyde Konkurrere Bruge penge mange penge Hamlet bliver efterladt med et kongerige og en hævn der skal tages Hedda efterlades intet. Havde Heddas far formøblet det hele? Var Hedda han sit eneste skønne eje til slut. Skammede han sig og skød sig selv?

15 15 Se video med Marie Louise Wille AT BLIVE ET MED HEDDA GABLER Er Hedda en kriger Som ikke kan finde sin modstander? Og som refleks opstår der krig I alle hendes relationer? Her er jeg Og der er Hedda Hedda, må jeg tage dig i hånden? Skal vi følges ad en tid? Endnu er du kun et tåget omrids Et spøgelse Flygtig Snart er det omvendt Du vil blive kød og blod Og jeg et spøgelse Vores videofotograf Mikkel Cantzler har fulgt Marie Louise Wille under forberedelserne til prøverne på Hedda Gabler. I de tre videoer fortæller Marie Louise om arbejdet med at blive et med rollen Hedda Gabler. Du finder videoerne på vores hjemmeside under Hedda Gabler: store-scene-og-scala/hedda-gabler/#video-at-blive-et-medhedda-gabler

16 16 III. Arbejdsopgaver 1. tematisk fokus Som både interviewet med Anja Susa og Marie Louise Willes overvejelser om Hedda Gabler peger på, så er der er mange forskellige temaer på spil i Hedda Gabler. Herunder finder du bud på, hvordan du kan arbejde med nogle af dem: DRØMME VS. MULIGHEDER Gennem hele stykket oplever vi personerne kæmpe en (til dels indre) kamp mellem det, de ønsker mest i denne verden og det, der er muligt for dem. Fx har Hedda drømme på Løvborgs vegne; hun ønsker at se ham som rebel med vinløv i håret og som en verdensmand til Bracks fest: en fest som Hedda aldrig selv kan eller vil kunne komme til at deltage i. I begyndelsen af stykket kunne Jørgen Tesmans situation ikke være bedre. Han har det hele: - en smuk kone - et fantastisk hus - en lovende karriere - en familie, der støtter ham - loyale tjenestefolk OPGAVE: Undersøg personerne en efter en og opstil en liste med 1. deres ideelle verden, 2. deres mulige verden, 3. de kompromiser, de er nødt til at indgå for at overleve. Hvor meget må de ofre? Jørgen Tesmann Hedda Gabler Tante Julle Thea Elvsted Advokat Brack Ejlert Løvborg 1. idelle verden 2. mulige verden 3. Kompromiser Men under overfladen lurer: - gæld - hans kones ligegyldighed - Heddas had til hans familie - at hans rival vender snart tilbage til byen.

17 17 Relevans for verden i dag Hvordan ser din ideelle verden ud? Hvad står i vejen for dig? Står du i nogle af de samme dilemmaer som personerne i stykket? MOD Mod er en af de kvaliteter, Hedda sætter højest hos andre måske primært fordi hun ikke selv er modig? Theas mod til at forlade sin mand er det eneste, Hedda åbenlyst bifalder hos veninden. Og Hedda afskyr sig selv, fordi hun hverken fik elsket med Ejlert eller skudt ham. Hun forestiller sig, at Ejlerts oplæsning vil blive smuk og modig. Det slår fejl og hun forestiller sig nu hans selvmord som smukt og modigt. Da sandheden går op for hende og hun erkender, hvor meningsløst hendes eget liv er i et ægteskab hun ikke vil være i og i lommen på Brack begår hun selvmord. OPGAVE: Er hendes selvmord smukt og modigt eller er hun en kujon, der stikker af fra livet? FRIHED VS BEGRÆNSNING OPGAVE: Del klassen op i to og lad dem arbejde med Hedda Gabler ud fra hhv. kvindernes og mændenes perspektiv. Hvordan ser deres verdener ud? Hvilke friheder har de og hvilke begrænsninger står de overfor? OPGAVE: Lad nu eleverne vælge en person/karakter ud. Hvilke begrænsninger er der for ham/hende? OPGAVE: Er det stadig en aktuel problemstilling? ÆGTESKABET I et brev til oversætteren Mortiz Prozer skrev Ibsen: Stykkets titel er Hedda Gabler. Jeg har derved villet antyde, at hun som personlighed er mere at opfatte som sin faders datter end som sin mands hustru. Et af de spørgsmål, der dukker op og presser sig på i Hedda Gabler, er spørgsmålet om, hvorfor Hedda har giftet sig med Jørgen Tessman? Den skuespiller, der skal spille Hedda er nødt til i sit arbejde med rollen at forstå hvorfor. OPGAVE: Forestil dig, at du skal spille Hedda. Brug Marie Louise Willes overvejelser og tanker + øvelserne herunder til at begrunde din rolles valg af ægtemand 1. to af de kvinder vi møder er gift: Hedda og Thea og ingen af dem i lykkelige ægteskaber. Hvad er det ved deres ægtemænd, der skuffer dem? Og hvad er det, mændene har at byde på? 2. For mændene er ægteskabet en vej til at blive respekteret, det er udsigten til en familie og et hjem, arvinger. Men med ægteskabet følger også et økonomisk ansvar og nogle sociale begrænsninger. Hvilke fordele og ulemper er der for mænd i et ægteskab? Og hvilke fordele og ulemper er der ved at forblive ugift? 3. overvej nu de ugifte kvinders roller. Det drejer sig om Tante Julle og Rina, Berthe og Diana. For disse kvinder er der dele af livet, der er lukket land. Hvad er deres sociale status sammenlignet med de gifte kvinders? Læs scenen mellem Hedda og Brack i 2. akt højt. Hvilke grunde giver Hedda til, at hun har giftet sig med Jørgen Tesman? Læs nu scenen mellem Hedda og Ejlert Løvborg (samme akt, men senere på aftenen). Har hendes forhold til ham haft nogen indflydelse på hendes beslutning om at indgå ægteskab?

18 18 2. Opgaver til kostumer og personernes udseende Ibsens regi til personerne i Hedda Gabler (1891) er meget detaljerig. Første gang de træder ind på scenen beskrives de på denne måde: FRØKEN JULIANE TESMAN Godt og godmodigt udseende dame på omkring 65 år. Net, men enkelt klædt i grå spadseredragt. BERTHE Er en pige lidt til års, med et jævnt og meget landligt ydre. JØRGEN TESMAN Han er en middelhøj, ungdommeligt udseende mand på 33 år, noget fyldig med et åbent, fornøjet ansigt, blond hår og skæg. Bærer briller og er klædt i en bekvem, noget skødeløs husdragt. HEDDA GABLER Hun er en dame på 29 år. Ansigt og skikkelse ædelt og fornemt formet. Hudfarven er af en mat bleghed. Øjnene er stålgrå og udtrykker en kold, klar ro. Håret er smukt mellembrunt, men ikke synderlig fyldigt. Hun er klædt i en smagfuld, noget løst siddende formiddagsdragt. THEA ELVSTED En spæd skikkelse med smukke, bløde ansigtsformer. Øjnene er lyseblå, store, runde og noget fremstående, med et forskræmt spørgende udtryk. Håret er påfaldende lyst, næsten hvidgult, og usædvanlig rigt og bølgende. Hun er et par år yngre end Hedda. Påklædningen er mørk visitdragt, der er smagfuld, men ikke efter nyeste mode. BRACK En herre på 45 år. Undersætsig (lav og kraftig), men velbygget og med elastiske bevægelser. Ansigtet er rundagtigt med nobel profil. Håret kortklippet, næsten sort endnu og omhyggeligt friseret. Øjnene livlige, spillende. Øjenbrynene tykke. Knebelsbarten lige så, med afstudsede spidser. Han er klædt i elegant spadseredragt, dog lidt for ungdommelig for sin alder. Bruger lorgnet som han nu og da lader falde. EJLERT LØVBORG Slank og mager, jævnaldrende med Tesman, men ser ældre og noget udlevet ud. Hår og skæg er sortbrunt, ansigtet langagtigt, blegt, kun med et par rødlige pletter på kindbenene. Han er klædt i elegant, sort, ganske ny visitdragt. Mørke handsker og cylinderhat i hånden. Fra Hedda Gabler på Aarhus Teater i 1927

19 19 KOSTUMEDESIGNER MAJA MIRKOVICS TEGNINGER TIL HEDDA GABLER Dommer Brack (Niels Ellegaard) Hedda Gabler (Marie Louise Wille) Ejlert Løvborg (Bue Wandahl) Thea Elvsted Tante Julle Jørgen Tesman dommer Brack Ejlert Løvborg Hedda Berta

20 20 OPGAVE: Sammenlign Ibsens beskrivelse af personernes udseende og billederne fra Aarhus Teaters forestillinger fra hhv og 1927 med de personer vi møder på scenen i Maja Mirkovics kostumer. På hvilken måde stemmer de overens? Og hvordan er de anderledes? Overvej hvilke valg kostumedesigneren har skullet træffe for at flytte tiden fra 1890 erne til Hedda Gabler (Marie Louise Wille) og Jørgen Tesman (Jacob Madsen Kvols) Hedda Gabler (Marie Louise Wille) Fra Hedda Gabler på Aarhus Teater i 1902 Tante Julle (Inge Sofie Skovbo), Berta (Sicilia Gadborg Høegh), Thea Elvsted (Mette Døssing), Dommer Brack (Niels Ellegaard) og Jørgen Tesman (Jacob Madsen Kvols)

21 21 OPGAVE: 1. Tegn, efter Ibsens anvisninger, scenografien så nøjagtigt som muligt. 2. Nærstudér Helga Bumsch s scenografi og lav den omvendte øvelse, dvs. du skal skrive indledningsregien til den moderne regi. Bestræb dig igen på at gøre det så nøjagtigt som muligt. 3. Sammenlign de to scenografier. Hvilke valg er foretaget i den moderne udgave? Vurdér betydningen af disse valg. 3. Opgaver til scenografien Ibsens indledningsregi til Hedda Gabler (1891): Et rummeligt, smukt og smagfuldt udstyret selskabsværelse, dekoreret i mørke farver. På bagvæggen er en bred døråbning med tilbageslåede portièrer. Denne åbning fører ind til et mindre værelse, der er holdt i samme stil som selskabsværelset. På væggen til højre i dette er en fløjdør, der fører ud til forstuen. På den modsatte væg, til venstre, en glasdør, ligeledes med tilbageslåede forhæng. Gennem ruderne ses en del af en udenfor liggende overbygget veranda og løvtræer i høstfarve. Fremme på gulvet står et ovalt tæppebelagt bord med stole omkring. Foran på væggen til højre en bred, mørk porcelænsovn, en højrygget lænestol, en fodskammel med pude og to taburetter. Oppe i krogen til højre en hjørnesofa og et lidet rundt bord. Foran til venstre, lidt ud fra væggen, en sofa. Ovenfor glasdøren et pianoforte. På begge sider af døråbningen i baggrunden står etagèrer med terakotta- og majolikasager. Ved bagvæggen af det indre værelse ses en sofa, et bord og et par stole. Over denne sofa hænger portrættet af en smuk ældre mand i generalsuniform. Over bordet en hængelampe med mat, mælkefarvet glaskuppel. Rundt om i selskabsværelset er en mængde blomsterbuketter stillet i vaser og glasse. Andre ligger på bordene. Gulvene i begge værelser er belagt med tykke tæpper. Morgenbelysning. Solen skinner ind gennem glasdøren.

22 22 IV. Tekstuddrag fra Hedda Gabler På dansk ved Niels Brunse. Vær opmærksom på, at det ikke ordret er Niels Brunses oversættelse af Hedda Gabler, som bruges i forestillingen. Uddrag af 2. akt af Hedda Gabler Samtale mellem Hedda Gabler og Advokat Brack HEDDA: Tesman er et fagmenneske, kære. BRACK: Unægtelig. HEDDA: Og fagmennesker er slet ikke morsomme at rejse sammen med. Ikke i længden, i hvert fald. BRACK: Ikke engang det fagmenneske man elsker? HEDDA: Åh brug dog ikke det rørstrømske ord. BRACK: (studser) Hvad er nu det, fru Hedda? HEDDA: (halvt leende, halvt ærgerlig) Ja, De skulle bare prøve det selv! At høre om kulturhistorie tidligt og sent BRACK: Evig og altid HEDDA: Ja-ja-ja! Og så det der om husflid i middelalderen! Det er det allermest forfærdelige! BRACK: (ser forskende på hende) Men sig mig hvordan skal jeg så egentlig forstå, at hm? HEDDA: At der blev et par af mig og Jørgen Tesman, mener De? BRACK: Ja, lad os bare udtrykke det sådan. HEDDA: Herregud, synes De da at det er så underligt? BRACK: Både ja og nej fru Hedda. HEDDA: Jeg havde virkelig danset mig træt, kære assessor. Min tid var omme (farer let sammen) Uh, nej, det vil jeg ikke sige alligevel. Heller ikke tænke det! BRACK: Det har De virkelig heller ingen grund til. HEDDA: Åh, grund. (ser ligesom søgende på ham) Og Jørgen Tesman han må da siges at være et korrekt menneske på alle måder. BRACK: Både korrekt og solid, bevar mig vel. HEDDA: Og noget egentlig underligt kan jeg ikke se at der er ved ham. Kan De? BRACK: Underligt? Ne-ej, det vil jeg ikke just sige HEDDA: Nå. Men han er i hvert fald en meget flittig samler! Det kan godt være, at han driver det vidt med tiden alligevel. BRACK: (ser lidt usikkert på hende) Jeg troede De mente, ligesom alle andre, at der ville blive en særdeles fremragende mand ud af ham. HEDDA: (med et træt udtryk) Ja, det gjorde jeg også. Og da han så gik dér og med vold og magt ville have lov til at forsørge mig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke skulle tage imod det? BRACK: Nej-nej. Set fra den side HEDDA: Det var såmænd mere end mine andre opvartende venner var villige til, kære assessor. BRACK: (ler) Ja, jeg kan faktisk ikke svare for de andre. Men hvad mig selv angår, så ved De jo nok, at jeg altid har næret en en vis respekt for ægteskabets bånd. Sådan i al almindelighed, fru Hedda. HEDDA: (spøgende) Åh, jeg har nu aldrig gjort mig forhåbninger med hensyn til Dem.

23 23 BRACK: Alt hvad jeg begærer er at have en god, fortrolig omgangskreds, hvor jeg kan være til tjeneste med råd og dåd og får lov til at gå ud og ind som en prøvet ven HEDDA: Af manden i huset, mener De? BRACK: (bukker let) Oprigtig talt helst af fruen. Men dernæst også af manden, selvfølgelig. Ved De hvad et sådant lad mig sige, et sådant trekantet forhold det er i grunden en stor behagelighed for alle parter. HEDDA: Ja, jeg har mange gange savnet en tredjemand på rejsen. Årh at sidde på tomandshånd i kupeen! BRACK: Heldigvis er bryllupsrejsen overstået nu HEDDA: (ryster på hovedet) Rejsen kan godt blive lang lang endnu. Jeg er bare kommet til et stop undervejs. BRACK: Ja, så står man ud. Og strækker benene lidt, fru Hedda. HEDDA: Jeg står aldrig ud. BRACK: Virkelig ikke? HEDDA: Nej. For der er altid nogen til stede, som BRACK: (leende) som kigger på éns ben, mener De? HEDDA: Ja, netop. BRACK: Nå hvad, herregud HEDDA: (med en afværgende håndbevægelse) Jeg bryder mig ikke om det. Så vil jeg hellere blive siddende hvor jeg nu engang er. På tomandshånd. BRACK: Nå, men så stiger der en tredje mand ind til parret. HEDDA: Ja, se det er noget helt andet! BRACK: En prøvet, forstående ven HEDDA: underholdende på alle mulige livlige områder BRACK: og ikke spor fagmenneske! HEDDA: (med et hørligt åndedrag) Ja, det er virkelig en lettelse. BRACK: (hører indgangsdøren gå op og skæver derud) Trekanten er sluttet. HEDDA: (halvhøjt) Og så kører toget videre. (Jørgen Tesman kommer ind fra forstuen i grå spadseredragt og med blød filthat. Han har en hel del uindbundne bøger under armen og i lommerne.)

24 24 Uddrag af 2. akt af Hedda Gabler: Samtale mellem Hedda Gabler og Ejlert Løvborg LØVBORG: (som har set ufravendt på hende, siger sagte og langsomt) Hedda Gabler! HEDDA: (skæver hastigt hen til ham) Så! Ssh! LØVBORG: (gentager sagte) Hedda Gabler! HEDDA: (ser i albummet) Ja, det hed jeg før i tiden. Den gang, da vi to kendte hinanden. LØVBORG: Og fra nu af og for hele livet må jeg altså vænne mig af med at sige Hedda Gabler. HEDDA: (blader stadig) Ja, det må De. Og jeg synes De skulle øve Dem på det i tide. Jo før, jo bedre, synes jeg. LØVBORG: (med harmfuld stemme) Hedda Gabler gift? Og så med Jørgen Tesman! HEDDA: Ja sådan kan det gå. LØVBORG: Åh, Hedda, Hedda hvordan kunne du dog kaste dig selv væk på den måde! LØVBORG: Med hvad, mener du? (Tesman kommer ind og går hen mod sofaen.) HEDDA: (hører ham komme og siger ligegyldigt) Og det her, hr. Løvborg, det er nede fra Ampezzodalen. Se bare på de bjergtoppe der. (Kigger venligt op på Tesman) Hvad er det nu, de underlige bjergtoppe hedder? TESMAN: Lad mig se. Åh, det er dolomitterne. HEDDA: Rigtigt, ja! Det er dolomitterne, hr. Løvborg. TESMAN: Hedda jeg ville bare spørge, om vi ikke skulle sætte lidt punch ind alligevel? Til dig i hvert fald. Hvad? HEDDA: Jo, tak skal du have. Og et par kager måske. TESMAN: Ingen cigaretter? HEDDA: Nej. TESMAN: Godt. (Han går ind i bagværelset og ud til højre. Brack sidder derinde og holder af og til øje med Hedda og Løvborg.) LØVBORG: (dæmpet, ligesom før) Svar mig så, Hedda hvordan kunne du gå hen og gøre det her? HEDDA: (tilsyneladende fordybet i albummet) Hvis De bliver ved at sige du til mig, så vil jeg ikke tale med Dem. LØVBORG: Må jeg heller ikke sige du, når vi er alene? HEDDA: Nej. De kan få lov at tænke det. Men De må ikke sige det. LØVBORG: Åh, jeg forstår. Det støder Deres kærlighed til Jørgen Tesman. HEDDA: (skotter hen til ham og smiler) Kærlighed? Nej, ved De nu hvad! LØVBORG: Ikke kærlighed, altså! HEDDA: Ikke nogen slags utroskab alligevel! Sådan noget vil jeg ikke vide af. LØVBORG: Hedda svar mig bare på én ting HEDDA: Ssh! HEDDA: (ser hvast på ham) Nå? Hold op med det der!

25 25 (Tesman kommer ind fra bagværelset med en serveringsbakke.) TESMAN: Seså! Her kommer de gode sager. (Han stiller bakken på bordet.) HEDDA: Hvorfor går du selv og serverer? TESMAN: (skænker i glassene) Jo, for jeg synes det er så morsomt at opvarte dig, Hedda. HEDDA: Men nu har du jo skænket i dem begge to. Og hr. Løvborg vil jo ikke have TESMAN: Nej, men fru Elvsted kommer nok snart. HEDDA: Ja, det er sandt fru Elvsted TESMAN: Havde du glemt hende? Hvad? HEDDA: Vi sidder helt fordybet i det her. (Viser ham et billede) Kan du huske den lille landsby? TESMAN: Åh, det er den neden for Brennerpasset! Det var der, vi overnattede HEDDA: og traf alle de livlige sommergæster. TESMAN: Ja, det var dér. Tænk hvis vi kunne have haft dig med, Eilert! Nå! (Han går ind igen og sætter sig hos Brack.) LØVBORG: Svar mig bare på dette ene, Hedda HEDDA: Nå? LØVBORG: Var det heller ikke kærlighed i forholdet til mig? Ikke et stænk ikke et skær af kærlighed over det heller? HEDDA: Ja, var der mon egentlig det? For mig står det, som om vi to var gode kammerater. To rigtig fortrolige venner. (Smiler) Især var De meget åbenhjertig. LØVBORG: Det var Dem, der ville have det sådan. HEDDA: Når jeg tænker tilbage på det, så var der da noget smukt, noget lokkende noget modigt, synes jeg der var over over dén skjulte fortrolighed det kammeratskab, som ikke en levende sjæl anede noget om. LØVBORG: Ja, ikke sandt, Hedda! Var der ikke? Når jeg kom op til Deres far sådan om eftermiddagen. Og generalen sad henne ved vinduet og læste aviserne med ryggen til HEDDA: Og vi to i hjørnesofaen LØVBORG: Altid med det samme illustrerede blad foran os HEDDA: I mangel af et album, ja. LØVBORG: Ja, Hedda og når jeg så skriftede for Dem! Fortalte Dem om mig selv, hvad ingen af de andre vidste dengang. Sad der og tilstod, at jeg havde været ude og rase i hele dage og nætter. Raset i døgn efter døgn. Åh, Hedda hvad var det dog for en magt i Dem, der tvang mig til at bekende den slags ting? HEDDA: Tror De det var en magt i mig? LØVBORG: Ja, hvordan skal jeg ellers forklare det? Og alle de alle de spørgsmål, fulde af omsvøb, som De stillede mig HEDDA: Og som De inderlig godt forstod LØVBORG: At De kunne sidde og spørge på den måde! Helt frejdigt! HEDDA: Fuldt af omsvøb, om jeg må be. LØVBORG: Ja, men frejdigt alligevel. Spørge mig ud om om alt sådan noget!

26 26 HEDDA: Og at De kunne svare, hr. Løvborg. LØVBORG: Ja, det er jo netop det, jeg ikke begriber nu bagefter. Men sig mig så, Hedda var der ikke kærlighed på bunden af forholdet? Var det ikke fra Deres side, som om De ligesom ville vaske mig ren når jeg kom til Dem med mine bekendelser? Var det ikke sådan? HEDDA: Nej, ikke helt. LØVBORG: Hvad var det så, der drev Dem? HEDDA: Synes De det er så uforklarligt, hvis en ung pige når det kan foregå på den måde skjult LØVBORG: Ja? HEDDA: Hvis man gerne vil kigge lidt ind i en verden, som LØVBORG: Som? HEDDA: som man ikke har lov til at vide noget om? LØVBORG: Det var altså det? HEDDA: Også det. Også det tror jeg næsten. LØVBORG:Kammeratskab i livsbegæret. Men hvorfor kunne det så i det mindste ikke være blevet ved? HEDDA: Det er De selv skyld i. LØVBORG: Det var Dem, der brød. HEDDA: Ja, da der var overhængende fare for at der ville komme virkelighed ind i forholdet. Skam Dem, Eilert Løvborg, hvordan kunne De ville forgribe Dem på på Deres frejdige kammerat! LØVBORG: (knuger hænderne sammen) Åh, hvorfor gjorde De ikke alvor af det! Hvorfor skød De mig ikke ned, som De truede med! HEDDA: Så bange er jeg for skandale. LØVBORG: Ja, Hedda, De er i grunden fej. HEDDA: Forfærdelig fej. (Slår om) Men det var jo et held for Dem, og nu er De blevet så dejligt trøstet oppe hos Elvsteds. LØVBORG: Jeg ved godt hvad Thea har betroet Dem. HEDDA: Og De har måske betroet hende noget om os? LØVBORG: Ikke et ord. Sådan noget er hun for dum til at forstå. HEDDA: Dum? LØVBORG: I den slags ting er hun dum. HEDDA: Og jeg er fej. (Bøjer sig tættere hen mod ham, uden at se ham i øjnene, og siger mere dæmpet:) Men nu vil jeg betro Dem noget. LØVBORG: (spændt) Nå? HEDDA: Det, at jeg ikke turde skyde Dem LØVBORG: Ja?! HEDDA: det var ikke min værste fejhed den aften. LØVBORG: (ser et øjeblik på hende, forstår og hvisker lidenskabeligt) Åh, Hedda! Hedda Gabler! Nu kan jeg skimte den skjulte grund under kammeratskabet! Du og jeg! Det var alligevel livskravet i dig HEDDA: (sagte, med et hvast øjekast) Pas på! Tro ikke sådan noget!

27 27 V. Forestillingsanalyse af Hedda Gabler Når man laver en forestillingsanalyse, så indkredser man, hvad forestillingen udtrykker, og hvordan den udtrykker det ved hjælp af de sceniske virkemidler, der er til rådighed: gestik, mimik, arrangement, tempo, rytme, kostumer, scenografi, lys, lyd mv. Det er selve helhedsoplevelsen af forestillingen med alle de tanker, følelser og sansninger, den giver anledning til, der er central for analysen. Forestillingsanalysen kan stå alene eller evt. optræde i sammenhæng med tekstanalysen, hvis man fx vil sammenligne de to udtryk. elementer i forestillingsanalysen Gestik: arme og hænders udtryk. Mimik: ansigtets og øjnenes udtryk. Arrangement: betegner skuespillernes bevægelser på scenen i forhold til hinanden og i forhold til scenografien. Tempo-rytme: betegnelse for hastighed og sammenhæng i figuren i bevægelse og replik. Kostume: den påklædning skuespilleren bærer på scenen. Scenografi: den indretning scenerummet har til det OPGAVE: LAV EN FORESTILLINGSANALYSE AF HEDDA GABLER Instruktørens, skuespillernes og DIN fortolkning Det I ser på scenen, er et udtryk for instruktørens, scenografens og skuespillernes fortolkning af Ibsens dramatiske tekst. Jeres spørgsmål til forestillingen skal derfor forholde sig til, hvordan denne fortolkning kommer til udtryk. Inden I ser stykket, så fordel analyseopgaverne og de forskellige personer mellem jer, så ikke alle har de samme fokuspunkter.. Medbring papir og blyant (oldschool, ja, men det går ikke med små lysende skærme, når man er publikum), så I kan tegne og skrive ned undervejs, i pausen og umiddelbart efter forestillingen. Teatrets udtryk er flygtigt, og det er vigtigt for jeres videre arbejde med forestillingsanalysen, at I husker så meget som muligt.

28 28 DET KAN DU OGSÅ OPLEVE I FORÅRET ON/OFF - af instruktøren af Blam AR - ny forestilling fra Opgang2 I FØLING - en krigsballet af Chr. Lollike SCALA 17. APRIL MAJ 2015 Billetpris skoler: KUN 50 KR. En klassisk og tragisk kærlighedshistorie, udspillet i en vanvittig virtuel verden... ON/OFF er en kærlighedshistorie, der løber løbsk. Det er samtidig en hyldest til fantasiens evne til at opdigte en dramatisk og forførende verden, der kan fjerne os fra en grå virkelighed. Stykket blander kærlighed, komedie, action og gys i et tragisk univers, der bygger på en afgrundsdyb ensomhed og behov for anerkendelse. STIKLINGEN 20. FEBRUAR - 3. MARTS Billetpris unge 85 kr. En musikalsk voksen- og ungdomsforestilling om at mærke livet. Der er små og store ar. Smukke og grimme. Der er dem vi får ved et uheld og dem vi påfører os selv og hinanden. Dybe eller overfladiske skrammer. Og så er der de ar, som vi ikke kan se. Ar på sjælen! Det fuckin stort!, siger den unge mand. Man kan ik se dem, men man kan mærke dem. STORE SCENE MAJ /2 pris for unge under 25 år, fra 150 kr. Det Kgl. Teater Ballet Corpus og krigsveteraner på scenen instrueret af Christian Lollike I Føling tager favntag med moderne krigsførelse, menneskerne i frontlinjen, rædslerne på slagmarken og de hjemvendte soldater, der er mærket for livet både fysisk og psykisk. - Tre krigsveteraner er gået sammen med Den Kongelige Ballet om at fortælle deres historie. De gik med i prøvesalen, de tog scenen. De fortalte om krigen og konsekvenserne i ord og bevægelse. Resultatet var en autentisk tour de force gennem det psykiske landskab, som mødet med krigen efterlader hjemvendte soldater i.