DOMSTOLENS KENDELSE (Fjerde Afdeling) 5. februar 2004 *

Transkript

1 DOMSTOLENS KENDELSE (Fjerde Afdeling) 5. februar 2004 * I sag C-150/02 P, Streamserve Inc. ved advokat J. Kääriäinen og med valgt adresse i Luxembourg, appellant, angående appel af dom afsagt den 27. februar 2002 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-106/00, Streamserve mod KHIM (Streamserve) (Sml. II, s. 723), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom, for så vidt som Retten fastslog, at Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) ikke ved sin afgørelse af 28. februar 2000 om at afslå registrering af ordet»streamserve«som EF-varemærke, bortset fra varer henhørende under kategorierne»brugervejledninger«og»publikationer«(sag R 423/1999-2), tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1), * Processprog: engelsk. I -1463

2 den anden part i appelsagen: KENDELSE AF SAG C-150/02 P Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) ved E. Joly, som befuldmægtiget, sagsøgt i første instans, har DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, J.N. Cunha Rodrigues, og dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer) og F. Macken, generaladvokat: F.G. Jacobs justitssekretær: R. Grass, efter at have hørt generaladvokaten, I

3 afsagt følgende Kendelse 1 Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. april 2002 har Streamserve Inc. (herefter»appellanten«) i medfør af artikel 49 i EF-statutten for Domstolen iværksat appel af dom afsagt af Retten i Første Instans den 27. februar 2002 i sag T-106/00, Streamserve mod KHIM (Streamserve) (Sml. II, s. 723, herefter»den appellerede dom«), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom, for så vidt som Retten fastslog, at Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter»harmoniseringskontoret«) ved sin afgørelse af 28. februar 2000 om afslå registrering af ordet Streamserve som EF-varemærke for varer omfattet af andre kategorier end»brugervejledninger«og»publikationer«ikke tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EFvaremærker (EFT 1994 L 11, s. 1) (sag R 423/1999-2) (herefter»den omtvistede afgørelse«). Relevante retsregler 2 Artikel 4 i forordning nr. 40/94 bestemmer:»et EF-varemærke kan bestå af alle tegn, der kan gengives grafisk, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal, varens form eller emballage, for så vidt disse tegn er egnede til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.«i

4 KENDELSE AF SAG C-150/02 P 3 Samme forordnings artikel 7, stk. 1, bestemmer:» 1. Udelukket fra registrering er: a) tegn, som ikke opfylder betingelserne i artikel 4 b) varemærker, som mangler fornødent særpræg c) varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse [...]«4 Artikel 12 i forordning nr. 40/94 er affattet således:»de til EF-varemærket [knyttede] rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af: [...] I

5 b) angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen [...] for så vidt dette sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik.«faktiske omstændigheder 5 Den 22. august 1997 indgav Intelligent Document Systems Scandinavia AB en ansøgning til Harmoniseringskontoret om registrering af ordet»streamserve«som EF-varemærke for varer i klasse 9 og 16 Nice-arrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret. 6 Varerne i klasse 9, for hvilke der var ansøgt om registrering, omfatter følgende varer:» [a]pparater til optagelse, transmission og gengivelse af lyd og billeder; databehandlingsudstyr, inklusive computere, computerhukommelser, skærme, tastaturer, processorer, printere og scannere; computerprogrammer lagret på bånd, diske, disketter og andre maskinlæsbare medier«. I

6 KENDELSE AF SAG C-150/02 P 7 Varerne i klasse 16, der var omhandlet i registreringsansøgningen, omfatter følgende varer:» [r]egistrerede computerprogrammer; brugervejledninger; aviser og publikationer; uddannelses- og undervisningsmaterialer«. 8 Den 18. februar 1999 blev EF-varemærkeansøgningen overdraget til appellanten. 9 Harmoniseringskontorets undersøger afslog ansøgningen ved afgørelse af 21. maj Appellanten påklagede afgørelsen. 10 Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret afviste ved den omtvistede afgørelse klagen med den begrundelse, at ordet»streamserve«, der er en sammensætning af to engelske ord uden noget usædvanligt eller nyskabende element, var beskrivende for de pågældende produkters anvendelse i det foreliggende tilfælde anvendelsen af en teknik til transmission af digitale data fra en server, der giver mulighed for, at de behandles i en regelmæssig og konstant strøm (den såkaldte»streaming«-teknik) og at undersøgeren under disse omstændigheder med rette havde fundet, at artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94 var til hinder for registrering af dette ord som EFvaremærke. Den appellerede dom 11 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 27. april 2000 anlagde sagsøgeren sag med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse. Retten tog kun delvis sagsøgerens påstand til følge i den appellerede dom. I

7 12 For det første fastslog Retten i den appellerede doms præmis 36, at artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 forfulgte et mål af almen interesse, hvorefter det kræves, at de i bestemmelsen omhandlede tegn eller angivelser ikke forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke, men kan anvendes frit af alle. 13 For det andet efter at have fastslået, at målgruppen for sagsøgerens varer udgjordes af engelsktalende gennemsnitsforbrugere, der anvender internettet, og som påvirkes af de audiovisuelle aspekter heraf udtalte Retten i den appellerede doms præmis 40-49, at betingelserne for at anvende artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 var opfyldt i den foreliggende sag, dvs. at der ud fra målgruppens synspunkt forelå en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse mellem tegnet og de varer, for hvilke der er ansøgt om registrering. 1 4 Retten anførte dels, at ordet»streamserve«var sammensat af et grundverbum (serve) og et substantiv (stream) og derfor ikke var usædvanligt set ud fra de omhandlede forbrugeres synspunkt, dels, at ordet»streamserve«henviste til en teknik til transmission af digitale data fra en server, der giver mulighed for, at de behandles i en regelmæssig og konstant strøm, og at nævnte transmissionsteknik var en af de pågældende varers egne funktioner og ikke blot et af deres anvendelsesområder. 15 Retten nåede på grundlag heraf i den appellerede doms præmis 49 frem til, at dette ord kunne tjene til at betegne en egenskab ved størstedelen af de varer, der er omhandlet i registreringsansøgningen, og at det derfor for disse varers vedkommende var omfattet af den absolutte registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94. I

8 KENDELSE AF SAG C-150/02 P 16 For det tredje udtalte Retten med hensyn til de samme varer, at den omtvistede afgørelse lovligt kunne være truffet alene på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94, og at sagsøgerens anbringende om, at nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, litra b), var blevet tilsidesat ved afgørelsen, derfor var uden betydning og således ikke kunne tages til følge. 17 Retten fastslog derimod, at Harmoniseringskontoret hverken havde godtgjort, at det nævnte ord kunne have beskrivende karakter, eller at det manglede fornødent særpræg for de varer, der henhører under kategorierne»brugervejledninger«og»publikationer«. Retten annullerede som følge heraf den omtvistede afgørelse, for så vidt som ansøgningen om registrering af dette ord for varerne i de to kategorier blev afslået. Appellen 18 Appellanten har for Domstolen nedlagt påstand om for det første, at den appellerede dom ophæves, for så vidt som den opretholder den omtvistede afgørelse for de varer, der ikke henhører under kategorierne»brugervejledninger«og»publikationer«, og for det andet om, at den omtvistede afgørelse annulleres. Appellanten har endvidere nedlagt påstand om, at Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. 19 Harmoniseringskontoret har nedlagt påstand om frifindelse og om, at appellanten tilpligtes at betale sagens omkostninger. I

9 20 Det fremgår af procesreglementets artikel 119, at er appellen åbenbart ugrundet, kan Domstolen når som helst på grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten ved begrundet kendelse beslutte at forkaste appellen. Det første anbringende 21 Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 forfølger et mål af almen interesse, hvorefter de i bestemmelsen omhandlede tegn og angivelser skal kunne bruges frit af alle. Rettens udtalelse er ikke fuldt ud forenelig med generaladvokat Jacobs' synspunkt i hans forslag til afgørelse i BABY-DRY-sagen, som blev taget til følge af Domstolen (dom af , sag C-383/99 P, Procter & Gamble mod KHIM, Sml. I, s. 6251), hvorefter formålet med artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 ikke er»at hindre en monopolisering af almindelige beskrivende udtryk, men snarere at undgå en registrering af beskrivende varenavne, som ikke ville kunne beskyttes«(jf. forslagets punkt 78). Retten har under disse omstændigheder anlagt et for strengt kriterium ved anvendelsen af de pågældende bestemmelser på de faktiske omstændigheder i denne sag. 22 I medfør af artikel 4 i forordning nr. 40/94 kan et EF-varemærke bestå af alle tegn, der kan gengives grafisk, for så vidt disse tegn er egnede til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders. 23 Artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 bestemmer, at udelukket fra registrering»er varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, I

10 KENDELSE AF SAG C-150/02 P beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse«. 24 Tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne egenskaberne ved den vare eller tjenesteydelse, for hvilken der er ansøgt om registrering, anses i medfør af forordning nr. 40/94 efter selve deres art for uegnede til at opfylde varemærkets funktion som angivelse af oprindelsen, med forbehold af muligheden for, at mærket som følge af brug får fornødent særpræg, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/ Ved at forbyde registrering som EF-varemærke af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne egenskaberne ved de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der er ansøgt om registrering, forfølger artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 et mål af almen interesse, hvorefter det kræves, at sådanne tegn eller angivelser skal kunne anvendes frit af alle. Bestemmelsen er således til hinder for, at disse tegn eller angivelser forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke [jf. vedrørende de samme bestemmelser i artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1), dom af , forenede sager C-108/97 og C-109/97, Windsurfing Chiemsee, Sml. I, s. 2779, præmis 25, og af , forenede sager C-53/01 C-55/01, Linde m.fl., Sml. I, s. 3161, præmis 73, og med hensyn til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 dom af , sag C-191/01 P, KHIM mod Wrigley, Sml. I, s ]. 26 Da Retten i den appellerede doms præmis 36 fastslog, at artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 forfølger et mål af almen interesse, hvorefter det kræves, at de omhandlede tegn eller angivelser kan anvendes frit af alle, har den ikke taget fejl med hensyn til formålet med disse bestemmelser og har følgelig fortolket dem korrekt. I

11 27 Denne begrundelse er således ikke behæftet med en retlig fejl. 28 Det første anbringende kan derfor ikke tages til følge. Det andet anbringende 29 Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten foretog en ukorrekt vurdering af de foreliggende faktiske omstændigheder, da den fastslog, at ordet»streamserve«ikke forekom de pågældende forbrugere at være usædvanligt. Efter appellantens opfattelse består ordet, der er sammensat af verbet»serve«og substantivet»stream«, ikke udelukkende af tegn eller angivelser, som betegner en af egenskaberne ved de omhandlede varer. Det er et nyskabende ord, for så vidt som det ikke anvendes i fagsproget på edb- og internetområdet til at betegne de varer, der er omhandlet i registreringsansøgningen, eller til at betegne en af deres egenskaber. 30 For det første bemærkes, at med anbringendet om, at Retten ud fra en ukorrekt vurdering af sagens faktiske omstændigheder har fastslået, at ordet»streamserve«er et sædvanligt ord for den berørte kundekreds og ikke kan anvendes til at betegne egenskaberne ved de varer, som registreringsansøgningen vedrører, har appellanten reelt kun bestridt Rettens vurdering af de faktiske omstændigheder uden i øvrigt at gøre gældende, at der sket en urigtig gengivelse af de for Retten fremlagte beviser. Denne vurdering udgør imidlertid ikke et retsspørgsmål, der som sådan er underlagt Domstolens efterprøvelse under en appelsag (dom af , sag C-104/00 P, DKV mod KHIM, Sml. I, s. 7561, præmis 22). I -1473

12 KENDELSE AF SAG C-150/02 P 31 For det andet har Retten anvendt artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 korrekt, da den på grundlag af sine konstateringer i den appellerede doms præmis konkluderede, at ordet»streamserve«kunne tjene til at betegne en egenskab ved størstedelen af de varer, der er omhandlet i registreringsansøgningen (dommen i sagen KHIM mod Wrigley, præmis 32). 32 Det andet appelanbringende kan derfor ikke tages til følge. 33 Det er herefter åbenbart, at appellen er ugrundet og derfor skal forkastes. Sagens omkostninger 34 I henhold til artikel 69, stk. 2, i Domstolens procesreglement, der i medfør af artikel 118 finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Da Harmoniseringskontoret har nedlagt påstand om, at appellanten tilpligtes at betale sagens omkostninger, og appellanten har tabt sagen, bør det pålægges sidstnævnte at betale sagens omkostninger. I

13 På grundlag af disse præmisser bestemmer DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling) 1) Appellen forkastes. 2) Appellanten betaler sagens omkostninger. Således bestemt i Luxembourg den 5. februar R. Grass Justitssekretær J.N. Cunha Rodrigues Formand for Fjerde Afdeling I -1475