EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

Transkript

1 Ref. Ares(2015) /07/2015 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED Direktorat F - Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret DG(SANTE) MR ENDELIG RAPPORT OM EN AUDIT UDFØRT I DANMARK FRA DEN 1. DECEMBER 2014 TIL DEN 12. DECEMBER 2014 MED HENBLIK PÅ AT EVALUERE SYSTEMET FOR OFFENTLIG KONTROL MED SIKKERHEDEN VED ANIMALSKE FØDEVARER, NAVNLIG KØD OG KØDPRODUKTER På baggrund af oplysninger fra den kompetente myndighed er faktuelle fejl i udkastet til rapporten blevet rettet; eventuelle forklarende bemærkninger er anført som fodnoter. Kun den engelske tekst er autentisk.

2 RESUMÉ I rapporten beskrives resultatet af en audit, som Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO) gennemførte Danmark i fra den 1. til den 12. december Hovedformålet med auditten var at evaluere den offentlige kontrol med produktion og opbevaring af animalske fødevarer og de kompetente myndigheders opfølgende foranstaltninger i forbindelse med den offentlige kontrol med sikkerheden ved animalske fødevarer, navnlig kød og kødprodukter. Generelt er det offentlige kontrolsystem i Danmark i stand til at sikre, at Den Europæiske Unions (EU) krav gennemføres. De gældende procedurer sikrer, at der regelmæssigt foretages offentlig kontrol på grundlag af en risikovurdering, og at der systematisk følges op på påpegede mangler. Der er indført regelmæssig supervision af embedsmænd og interne audit med henblik på at verificere gennemførelsen af den offentlige kontrol. De fleste af henstillingerne fra auditrapporten DG(SANCO) er blevet gennemført på tilfredsstillende vis eller er ved at blive gennemført ved hjælp af nyligt indførte vejledninger. FVO s audithold påpegede følgende svagheder, som svækker kontrolsystemets robusthed på nogle områder: Der var utilstrækkelig koordinering mellem fødevarekontrolenheden og kødkontrollen i de virksomheder, hvor ansvaret er delt mellem de to myndigheder. Dette blev bemærket af FVO s audithold på små slagterier med tilhørende detailaktiviteter, hvor der manglede tilfredsstillende procedurer for fastlæggelse af de områder, som hver myndighed var ansvarlig for. Desuden var der ingen klare procedurer for underretning af den anden myndighed om relevante mangler, der var konstateret i forbindelse med den offentlige kontrol. Dette gjorde, at der ikke kunne sikres en effektiv offentlig kontrol. Kvaliteten af supervisionskontrollen med embedsdyrlæger, der udfører deres aktiviteter på små slagterier, skal styrkes, således at det afdækkes, hvis resultaterne af den offentlige kontrol, som de har ansvaret for (dvs. før og efter slagtning), ikke er tilstrækkelig. FVO's audithold bemærkede, at problemer med slagtekropshygiejne på små slagterier ikke blev opdaget i forbindelse med inspektion efter slagtning. Der var lagt for lidt vægt på evalueringen af de procedurer, som fødevarevirksomhedslederne har indført for at undgå krydsforurening, i forbindelse med evalueringen af risikoanalysen og de generelle HACCP-baserede procedurer. Fødevarestyrelsens vejledning fra 2012 om egenkontrol er uklar hvad angår kravet om fødevarevirksomhedsledernes dokumentation af de procedurer, de har indført for at undgå krydsforurening. Dette begrænser de auditværktøjer, som embedsmændene har til rådighed til at evaluere denne procedure. Som følge heraf konstaterede FVO's audithold en række svagheder i risikoanalysen og i de procedurer, der er indført for at undgå krydsforurening, i flere virksomheder, herunder virksomheder, der fremstiller spiseklare produkter. Fødevarevirksomhedsledernes udbredte praksis med prøveudtagning til undersøgelse for Listeria monocytogenes efter rengøring svækker følsomheden af de undersøgelser for listeria, der foretages i forarbejdningsområder og på udstyr. For at styrke den offentlige kontrol er det nødvendigt med yderligere risikobaseret prøveudtagning efter positive officielle kontrolprøver. De sidste to punkter er relevante i lyset af et nyligt fødevarebårent udbrud af Listeria monocytogenes i Danmark og kan have en betydelig indvirkning på fødevaresikkerheden. Hertil kommer, at den offentlige kontrol ikke påpegede fødevarevirksomhedslederes manglende handling, når der blev konstateret utilfredsstillende prøveresultater fra slagtekroppe. Gennemførelsen af fødevarekædeoplysningerne er ikke i overensstemmelse med EU's krav og de danske bestemmelser, da disse oplysninger ikke foreligger for alle sendinger af dyr, der sendes til slagtning. I stedet accepteres en elektronisk forhåndsunderskrevet generel erklæring om oplysninger om fødevarekæden, som er gyldig i 14 dage, for sendinger af dyr, der sendes til slagtning fra en bestemt bedrift i løbet af dette tidsrum. Derfor er de to henstillinger i auditrapporten DG (SANCO) , der vedrørte oplysninger om fødevarekæden, ikke blevet fuldt ud gennemført. Den kompetente myndigheds offentlige kontrol med tilsætningsstoffer og røgaromaer var generelt tilfredsstillende. I

3 Der er udarbejdet en række henstillinger til den kompetente myndighed med henblik på at afhjælpe de mangler, som er konstateret i forbindelse med denne audit. II

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING FORMÅLET MED AUDITTEN RETSGRUNDLAG FOR AUDITTEN BAGGRUND RESULTATER OG KONKLUSIONER Kompetente myndigheder Registrering/autorisation af fødevarevirksomheder Officiel prøveudtagning og laboratorieanalyse Offentlig kontrol med fødevarevirksomhedslederes overholdelse af hygiejnebestemmelserne på virksomhedsplan Almindelige og særlige hygiejnebestemmelser HACCP-baserede systemer Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Sporbarhed, mærkning og identifikationsmærkning Oplysninger om fødevarekæden Inspektion før og efter slagtning Sundhedsmærkning Dyrevelfærd på slagte- eller aflivningstidspunktet Dokumentation af den offentlige kontrol Animalske biprodukter Kontrol med anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer SAMLET KONKLUSION AFSLUTTENDE MØDE HENSTILLINGER...21 BILAG 1 HENVISNINGER TIL RETSAKTER...23 III

5 Forkortelser og definitioner anvendt i denne rapport Forkortelse Forklaring ABP Animalske biprodukter KM/KM'er Kompetent myndighed/kompetente myndigheder CKM/CKK'er Central kompetent myndighed/centrale kompetente myndigheder CCP/CCP'er Kritisk kontrolpunkt/kritiske kontrolpunkter GD (SANCO) Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere DMRI Danish Meat Research Institute FVST Fødevarestyrelsen EK Europa-Kommissionen EU Den Europæiske Union FVL/FVL'er Fødevarevirksomhedsleder/fødevarevirksomhedsledere OF Oplysninger om fødevarekæden FKE Fødevarekontrolenhed FVO Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret HACCP Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (Hazard Analysis and Critical Control Points) Hygiejnepakken Forordning (EF) nr. 852/2004, nr. 853/2004 og nr. 854/2004 FNK Flerårig national kontrolplan KK Kødkontrollen ED/ED'er Embedsdyrlæge/embedsdyrlæger SP Standardprocedure EURL lm EU-referencelaboratorium for Listeria monocytogenes IV

6 1. INDLEDNING Auditten blev gennemført i Danmark fra den 1. til den 12. december som led i Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets (FVO) planlagte auditprogram. FVO's audithold bestod af to auditorer fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret og en national ekspert. FVO's audithold blev under hele auditten ledsaget af en repræsentant for den kompetente centrale myndighed, dvs. Fødevarestyrelsen (FVST) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 1. december 2014 blev der afholdt et indledende møde med den centrale kompetente myndighed i Glostrup. På dette møde bekræftede auditholdet formålet med og planen for auditten og bad om yderligere oplysninger, som var nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af auditten. 2. FORMÅLET MED AUDITTEN Hovedformålet med auditten var at vurdere den offentlige kontrol med produktion og opbevaring af animalske fødevarer og de kompetente myndigheders opfølgende foranstaltninger som svar på de relevante henstillinger i rapporten DG(SANCO)/ MR FINAL (i det følgende benævnt auditrapport ) med hensyn til: den kompetente myndigheds organisation og drift den offentlige kontrol med fødevarevirksomhedslederes overholdelse af generelle og specifikke hygiejneregler for animalske fødevarer. Navnlig kontrollen med kød fra tamhovdyr, opdrættet vildt, vildtlevende vildt, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter inden for rammerne af forordning (EF) nr. 178/2002, nr. 852/2004, nr. 853/2004, nr. 854/2004 og nr. 882/2004 var omfattet af denne vurdering. Med henblik på at nå disse mål omfattede programmet for auditten følgende: KOMPETENTE MYNDIGHEDER På centralt plan Kompetente På myndigheder regionalt plan Bemærkninger Tre fødevarekontrolenheder og tre kødkontrolregioner PRODUKTION/FORARBEJDNING/DISTRIBUTION AF FØDEVARER AKTIVITETER Slagterier 4 To små slagterier Opskæringsvirksomheder 3 I tilknytning til andre aktiviteter Virksomheder, der producerer 2 I tilknytning til andre aktiviteter hakket kød/tilberedt kød Kødproduktvirksomheder 3 Vildthåndteringsvirksomheder 1 Fødevarebutikker 2 3. RETSGRUNDLAG FOR AUDITTEN For at kontrollere mærkningen af kødprodukter (tilsætningsstoffer) Auditten blev gennemført i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i EUlovgivningen, herunder navnlig artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

7 (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes. Bilag 1 indeholder fuldstændige henvisninger til de relevante EU-retsakter. Når der henvises til en retsakt i denne rapport, er der i givet fald tale om den senest ændrede udgave. 4. BAGGRUND Den seneste audit vedrørende sikkerheden ved animalske fødevarer (pattedyr) i Danmark blev gennemført fra den 19. til den 29. januar 2010, og resultaterne heraf beskrives i rapporten DG(SANCO) MR FINAL (i det følgende benævnt auditrapport ). Herudover er de relevante auditrapporter i forbindelse med denne audit DG(SANCO) og DG(SANCO) , der vedrører mikrobiologiske kriterier og maskinsepareret kød. Disse rapporter findes her: Handlingsplanen fra de danske myndigheder som svar på auditrapport gav tilfredsstillende garantier som svar på alle rapportens henstillinger. Den nuværende status for opfølgningen på FVO's henstillinger kan ses i Country Profile for Denmark (se link i punkt 5.1). 5. RESULTATER OG KONKLUSIONER 5.1. Kompetente myndigheder En oversigt over, hvordan kontrolsystemerne i Danmark er tilrettelagt, som er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra de kompetente myndigheder, findes i Country Profile for Denmark på: Auditresultater Document2http://ec.europa.eu/food/fvo/last5_en.cfm?co_id=DK Afdelingerne for fødevaresikkerhed og kødkontrol under Fødevarestyrelsen er ansvarlige for den offentlige kontrol inden for rammerne af denne audit. Kødkontrollen er ansvarlig for den offentlige kontrol på 26 store slagterier og dermed forbundne aktiviteter og på 89 små slagterier. Fødevareområdets fem kontrolenheder foretager offentlig kontrol på 248 virksomheder. På visse virksomheder, f.eks. små slagterier med tilhørende detailaktiviteter, deler fødevarekontrolenheden og kødkontrollen det offentlige kontrolansvar. Fødevarestyrelsens fagområde for kemi og fødevarekvalitet på centralt plan har det overordnede ansvar for den offentlige kontrol med tilsætningsstoffer og røgaromaer, herunder mærkning. Kontrollen på dette område gennemføres af fødevarekontrolenhederne og kødkontrollen. Frekvensen for den ordinære kontrol bestemmes på grundlag af risikoen i de forskellige fødevaresektorer. Fødevarevirksomhedsledere, der er gode til at følge reglerne, klassificeres som elite og elite 2. Fødevarevirksomhedslederne inden for rammerne af denne audit falder ind under risikogruppen særlig høj, hvilket indebærer følgende årlige 2

8 kontrolfrekvenser: standardfrekvens (5), elitefrekvens (3) og elite 2-frekvens (2). For mindre virksomheder, der producerer under fem ton om ugen, er den normale kontrolfrekvens to gange om året, og for køle- og frostlagre, der ikke foretager indpakning, er frekvensen tre gange om året. Ud over de ordinære kontroller planlægges der prioriterede basiskontroller. Disse er mere fleksible og målrettes specifikke områder, hvor Fødevarestyrelsen vurderer, at der behov for yderligere kontrol. Standardfrekvensen på fem kontroller uden reduktion af frekvensen gælder for alle slagterier. På alle slagterier udfører embedsdyrlægen daglig kontrol. Foruden de ordinære kontroller iværksættes der målrettede kontrolkampagner. I løbet af 2014 blev der blandt andet gennemført kontrolkampagner om håndtering og mærkning af kød og om Listeria monocytogenes i kødvirksomheder. Generelt er den offentlige kontrol uanmeldt og foretages af en enkelt medarbejder. I forbindelse med den offentlige kontrol skal medarbejderne følge kontrolvejledningen og tilhørende vejledninger. Der findes en generel kontrolplan for kødsektoren. Denne plan er yderligere udbygget for hver virksomhed. I kontrolplanen udspecificeres det antal offentlige kontrolbesøg, man agter at foretage i et bestemt år, og de forhold, der skal kontrolleres under hvert besøg, og som afhænger af virksomhedstypen. Dette er en dynamisk proces, som ajourføres med opfølgende kontrolbesøg og ændring af fødevarevirksomhedens risikostatus, hvis det er nødvendigt. Alle emner i kontrolplanen skal dækkes inden for en treårscyklus. FVO's audithold bemærkede imidlertid, at alle kontrolemner i kontrolplanen blev dækket årligt i de fleste af virksomhederne. Hvert år skal 50 % af alle medarbejdere, der udfører kontrol, herunder embedsdyrlæger på små slagterier, superviseres (kvalitetssupervision) af en teamleder. Denne supervision gennemføres som en overvåget audit i forbindelse med inspektion. Desuden skal medarbejderens overordnede foretage regelmæssig verifikation af den dokumenterede offentlige kontrol. Embedsdyrlægerne på slagterierne kontrollerer dagligt medhjælpernes arbejde. Herudover gennemføres der en resultatstandard, som dækker personalets samlede resultater. Hyppigheden af denne kontrol er baseret på antal slagtede dyr på slagteriet. Fire gange om året skal embedsdyrlægens inspektion før og efter slagtning på alle små slagterier superviseres. På de små slagterier er de embedsdyrlæger, der gennemfører rutinekontrol som f.eks. inspektion før og efter slagtning, privatpraktiserende dyrlæger, som ikke arbejder fuldtids for den kompetente myndighed. I 2012 blev der gennemført en intern audit af kontrollen af små og mellemstore slagterier. I 2013 omfattede de interne audit animalske biprodukter og grundplan og produktion, herunder autorisation af virksomheder, der producerer animalske fødevarer. Der er udarbejdet handlingsplaner for at tage hensyn til henstillingerne i auditrapporten fra rapporterne var ved at blive godkendt af den kompetente myndighed. FVO's audithold bemærkede, at de offentlige kontroller i alle besøgte virksomheder blev gennemført med den fastlagte frekvens og i overensstemmelse med en kontrolplan udarbejdet i henhold til procedurerne, og når der blev konstateret mangler, forelå der dokumenteret opfølgning. I de tilfælde, som FVO's audithold evaluerede, blev supervisionen af personalet gennemført og dokumenteret med de foreskrevne frekvenser. FVO's audithold bemærkede, at koordineringen i virksomheder med delt ansvar mellem kødkontrollen og fødevarekontrolenheden ikke var effektiv, hvilket er i strid med artikel 3

9 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 882/2004. Som følge heraf var det uklart, hvilken af de kompetente myndigheder der havde ansvaret for de forskellige områder af virksomheden. Endvidere var der ikke fastlagt en dokumenteret procedure for underretning af den anden kompetente myndighed om alle relevante resultater. Disse svagheder var tydelige på et lille slagteri med dermed forbundne aktiviteter, der var underlagt fødevarekontrolenhedens kontrol. På dette slagteri blev der konstateret væsentlige mangler, som kan have indvirkning på folkesundheden (se afsnit 5.4.1). Den kompetente myndighed iværksatte foranstaltninger for at afhjælpe manglerne. På det afsluttende møde fremlagde den kompetente myndighed et dokument, der beskriver de foranstaltninger, som kødkontrollen og fødevarekontrolenheden skal iværksætte for at afhjælpe de koordineringsproblemer, som FVO's audithold konstaterede. På de to besøgte små slagterier var de tilgængelige supervisionsrapporter fra 2014 vedrørende embedsdyrlægens offentlige kontrolaktiviteter dokumenteret uden nogen bemærkninger. FVO's audithold bemærkede, at gennemførelsen af supervisionsprocedurerne ikke sikrede en effektiv offentlig kontrol, som er et krav i artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 882/2004. Embedsdyrlægens dokumentation af inspektionen før slagtning var i ét tilfælde ikke tilfredsstillende, og på ingen af de to slagterier var inspektionen efter slagtning tilfredsstillende (se punkt 5.4.6). Konklusioner Fødevarestyrelsen med dens afdelinger for kødkontrol og fødevarekontrol er klart angivet som den kompetente myndighed, der skal udføre offentlig kontrol inden for rammerne af denne audit. Samlet set er systemet godt udformet og gennemført. På små slagterier med dermed forbundne aktiviteter, hvor kødkontrollen og fødevarekontrolenheden delte det offentlige kontrolansvar, var koordineringen ikke tilstrækkelig. Manglen på effektiv koordinering, som gør det muligt at fastslå, hvilke områder de forskellige myndigheder er ansvarlige for, og underrette andre myndigheder om relevante mangler konstateret i forbindelse med den offentlige kontrol, undergraver effektiviteten af denne kontrol. Den kompetente myndighed iværksatte foranstaltninger for at afhjælpe ovenstående mangler. De gældende procedurer sikrer, at der regelmæssigt foretages offentlig kontrol på grundlag af risikovurdering, og at der systematisk følges op på konstaterede mangler. Der er indført regelmæssig supervision af medarbejdere og interne audit for at kontrollere gennemførelsen af den offentlige kontrol. For at sikre kontrollens effektivitet skal supervisionskontrollen med embedsdyrlæger, der udfører kontrol på små slagterier, styrkes, således at utilstrækkelige resultater i den offentlige kontrol, som de har ansvaret for (dvs. før og efter slagtning), identificeres Registrering/autorisation af fødevarevirksomheder Lovgivningsmæssige krav Artikel 6 i forordning (EF) nr. 852/2004, artikel 4 i forordning (EF) nr. 853/2004, artikel 3 i forordning (EF) nr. 854/2004 og artikel 31 i forordning (EF) nr. 882/

10 Auditresultater Både fødevarekontrolenhederne og kødkontrollen modtager ansøgninger screenet af et fælles elektronisk system, foretager autorisationskontrol og tildeler autorisationsnumre. Listen over autoriserede virksomheder genereres automatisk. Alle de besøgte virksomheder, var godkendt til de aktiviteter, der finder sted. Autorisationsdokumentationen var generelt tilfredsstillende. FVO's audithold bemærkede følgende: Den offentliggjorte liste over autoriserede virksomheder var ikke altid nøjagtig (f.eks. var der otte autoriserede køle-og frostlagre uden autorisationsnummer på den liste, som blev offentliggjort den 26. november 2014). Af en intern auditrapport fra 2014 fremgik det, at 67 virksomheder ikke havde fået tildelt et autorisationsnummer, 18 havde fået tildelt et nummer, men oplysningerne var ikke registreret i KOR, og 14 numre var fejlagtigt tildelt. Den kompetente myndighed forelagde FVO's audithold et udkast til en handlingsplan til afhjælpning af disse mangler. På tidspunktet for det afsluttende møde havde den kompetente myndighed afhjulpet de mangler, der var fundet på listen over autoriserede virksomheder. De offentlige kontrolprocedurer omfattede regelmæssig verifikation af virksomhedernes autorisation. På en af de besøgte virksomheder sikrede de offentlige kontrolprocedurer dog ikke tilbagekaldelse af autorisationer for de aktiviteter, for hvilke der ikke forelå nærmere beskrevne procedurer på basis af risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP). Dette er i modstrid med artikel 31 i forordning (EF) nr. 882/2004. Fødevarevirksomhedslederen oplyste, at disse aktiviteter ikke var blevet udført i lang tid. På et lille slagteri med dermed forbundne detailaktiviteter, der var underlagt fødevarekontrolenhedens og kødkontrollens kontrol, fremgik det ikke klart af autorisationsdokumentationen, hvilke af virksomhedens områder der var omfattet af autorisationen (se afsnit 5.1). Konklusion Autorisationsprocedurerne var generelt tilfredsstillende. Der blev dog konstateret svagheder i forbindelse med udarbejdelse af lister over autoriserede virksomheder, autorisationsdokumentation og tilbagekaldelse af autorisationer for aktiviteter, for hvilke fødevarevirksomhedslederen ikke kunne give passende garantier med hensyn til den fremtidige produktion Officiel prøveudtagning og laboratorieanalyse Lovgivningsmæssige krav Artikel 4 i forordning (EF) nr. 854/2004 og artikel 4, 11 og 12 i forordning (EF) nr. 882/

11 Auditresultater Den kompetente myndighed foretager officiel prøveudtagning som led i den offentlige kontrol. Det samlede budget for officiel prøveudtagning omfatter ca prøver, hvoraf er mikrobiologiske prøver. Hvert år foretager Fødevarestyrelsen en prioritering af antallet af prøver fra forskellige typer produkter og virksomheder. I 2013 udgjorde de officielle prøver i virksomheder, som er omfattet af denne audit, I 2014 faldt antallet af prøver med ca Ikke desto mindre blev der på grund af et udbrud af Listeria monocytogenes i 2014 gennemført en kontrolkampagne vedrørende prøvetagning, hvor næsten 772 yderligere prøver blev analyseret. Den kompetente myndighed, først og fremmest i virksomheder, der er godkendt til eksport til USA, udfører officiel prøveudtagning fra slagtekroppe. FVO's auditholdet bemærkede følgende: Der var en forsinkelse på tre uger i iværksættelsen af den officielle prøveudtagning, efter at der var fundet et match mellem et udbrud af Listeria monocytogenes i befolkningen og en bestemt kødproduktvirksomhed. I en redegørelse for håndteringen af undersøgelsen af udbruddet erkendte den kompetente myndighed, at denne forsinkelse ikke var berettiget. Den kompetente myndighed konstaterede en positiv prøve for Listeria monocytogenes i spiseklare kødprodukter, hvilket førte til en tilbagetrækning af det berørte produkt. Den kompetente myndigheds opfølgning indebar ikke yderligere officiel prøveudtagning fra andre produkter fremstillet i samme virksomhed. Den kompetente myndighed oplyste, at dette ikke indgår i de gældende procedurer. De danske myndigheder var ved hjælp af genomsekventering i stand til at knytte denne positive officielle prøve til et udbrud af Listeria monocytogenes, som var skyld i 17 dødsfald. Konklusioner Den kompetente myndighed foretager officiel prøveudtagning som led i den offentlige kontrol. Der blev konstateret utilfredsstillende forsinkelser i iværksættelsen af foranstaltninger, efter at der var fundet et match mellem et fødevarebårent udbrud og en kødproduktvirksomhed. De kompetente myndigheder erkendte dette i en redegørelse. Prøveudtagning fra yderligere produkter efter positive officielle prøver vil styrke den offentlige kontrols prøveudtagningsstrategi, gøre den mere risikobaseret og bringe den i overensstemmelse med artikel 3 forordning (EF) nr. 882/ Offentlig kontrol med fødevarevirksomhedslederes overholdelse af hygiejnebestemmelserne på virksomhedsplan Almindelige og særlige hygiejnebestemmelser Lovgivningsmæssige krav Artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004, artikel 3 i forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 4 i forordning (EF) nr. 854/

12 Auditresultater Som led i et politisk forlig om reduktion af fødevare- og foderstofvirksomhedernes dokumentationsbyrde undlader den kompetente myndighed at kræve, at disse virksomheder skal have et dokumenteret program for grundforudsætninger. Grundforudsætningerne er ikke desto mindre genstand for offentlig kontrol, og hvis der afdækkes mangler, kan den kompetente myndighed anmode om, at der indføres dokumenterede procedurer. De grundforudsætninger, som ikke kræver dokumentation, omfatter rengøring, vedligeholdelse, skadedyrsbekæmpelse, uddannelse, personlig hygiejne og kontrol ved tilgang af varer (der skal kun opbevares dokumentation for temperaturkontrol og optegnelser over lagertemperatur). Den centrale kompetente myndighed oplyste, at der skal foreligge dokumenterede procedurer for forebyggelse af krydsforurening, sporbarhed og tilbagetrækning af produkter. I de besøgte virksomheder varierede det, i hvilket omfang der forelå dokumenterede programmer for grundforudsætninger, idet større virksomheder generelt kunne fremlægge mere dokumentation. I alle de besøgte virksomheder identificerede den dokumenterede offentlige kontrol, som FVO's audithold gennemgik, manglende overholdelse af almindelige og særlige bestemmelser, og den omfattede opfølgning af de korrigerende foranstaltninger, som fødevarevirksomhedslederen havde truffet. FVO's audithold bemærkede dog følgende med hensyn til overholdelse af bestemmelserne i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004 og bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004: I de tre besøgte kødproduktvirksomheder var strømmen af råvarer og personale og de operationelle hygiejneprocedurer ikke altid dokumenteret og forhindrede ikke krydsforurening af spiseklare produkter (se afsnit 5.4.2). I en besøgt mellemstor kødproduktvirksomhed blev der konstateret en række vedligeholdelsesproblemer som f.eks. beskadigede gulve i det område, hvor spiseklare produkter blev håndteret. Den tilstedeværende medarbejder på dagen for auditten påpegede de fleste af disse problemer, som ikke var blevet bemærket i de foregående offentlige kontroller. I en besøgt stor kødproduktvirksomhed blev der konstateret kondensvand over uindpakkede færdige produkter i flere områder. Den kompetente myndighed påpegede dette problem og traf straks korrigerende foranstaltninger. Den kompetente myndighed traf også foranstaltninger for at undgå krydsforurening i forbindelse med problemer påpeget af FVO's audithold. På et besøgt svineslagteri var rummene i nogle områder (f.eks. områderne for produkthåndtering og opbevaring) ikke tilstrækkelig store til at sikre en kontinuerlig produktionsstrøm og undgå krydsforurening. På grund af pladsmangel blev uindpakkede produkter opbevaret i samme område som emballerede produkter og tæt på træpaller og beskadigede produkter. Hertil kommer, at rengøringen af bakkerne var utilstrækkelig, og der blev konstateret kondensvand over slagtekroppe. Disse problemer var ikke blevet dokumenteret i den offentlige kontrol. På det afsluttende møde forelagde den kompetente myndighed et detaljeret sæt foranstaltninger, herunder tidsfrister, for at udbedre de mangler, som FVO's audithold påpegede. 7

13 På de besøgte to store slagterier var de operationelle hygiejneprocedurer stort set tilfredsstillende. På kvægslagteriet blev mangel på passende faciliteter til vask af forklæder og brug af højtryksvaskning under processer med mulighed for krydsforurening af produkter dog påpeget. Disse problemer var ikke dokumenteret i den offentlige kontrol. Desuden blev to snavsede kreaturer slagtet uden nogen foranstaltninger. Dette resulterede i krydsforurening. Fødevarevirksomhedslederen traf foranstaltninger med henblik på at håndtere disse forurenede slagtekroppe. På et besøgt lille slagteri blev der konstateret en række vedligeholdelsesproblemer som f.eks. rust på skinnerne til slagtekroppe. Slagtehygiejnen for de lam, der blev slagtet under FVO's besøg, var tilstrækkelig. Dog var slagtekropshygiejnen for seks slagtekroppe af kvæg slagtet den foregående dag ikke tilstrækkelig. Alle disse slagtekroppe var forurenet med fækalier og støv fra skinnerne. På et andet besøgt lille slagteri var kølerummet til slagtekroppe overfyldt, og der blev konstateret fækal forurening på ca. 30 % af slagtekroppene af lam og på flere slagtekroppe af kvæg. Uindpakkede spiseklare produkter og fersk kød blev opbevaret i samme område med risiko for krydsforurening. Kødkontrollens embedsdyrlæge oplyste, at dette område ikke var hendes ansvarsområde, og at hun aldrig havde besøgt det, selv om det er integreret i kølerummet til slagtekroppe (se afsnit 5.1 og 5.2). I en intern auditrapport fra Fødevarestyrelsen (2012) blev der påpeget mangler vedrørende forurening af slagtekroppe i tråd med Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets auditresultater. Den kompetente myndighed og repræsentanten fra Danske Slagtermestre oplyste, at det på de fleste små slagterier, hvor der slagtes kvæg og små drøvtyggere, er almindelig praksis, at afblødning af dyret sker med et halssnit, hvor luft- og spiserør skæres over. I henhold til afsnit I, kapitel IV, punkt 7, litra a), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 tillades kun overskæring af luft- og/eller spiserøret ved slagtning efter en religiøs skik. Dette er ikke tilfældet på alle små slagterier. På det besøgte store kreaturslagterier og på et lille slagteri blev slagtningen gennemført efter en religiøs skik (halal), og på det andet lille slagteri blev snittet lagt i overensstemmelse med EU's bestemmelser. Konklusioner Den offentlige kontrol kan i princippet sikre overholdelse af de almindelige og særlige krav til fødevarehygiejne. Ikke desto mindre blev der konstateret svagheder i forbindelse med den offentlige kontrol for så vidt angår forebyggelse af krydsforurening (se også afsnit 5.4.2), som kan have en betydelig indvirkning på fødevaresikkerheden. Slagtehygiejnen var stort set tilfredsstillende på de besøgte store slagterier, mens der blev konstateret mangler på de små slagterier. På de små slagterier var afblødningen med et halssnit ikke altid i overensstemmelse med bestemmelserne. 8

14 HACCP-baserede systemer Lovgivningsmæssige krav Artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004 og artikel 4 i forordning (EF) nr. 854/2004. Auditresultater Som svar på henstilling nr. 5 i auditrapport ændrede den kompetente myndighed de relevante afsnit i den generelle kontrolvejledning for at sikre, at en evaluering af risikoanalysen, HACCP-planen og kritiske kontrolpunkter finder sted i forbindelse med den offentlige kontrol. Andre foranstaltninger omfatter uddannelse af medarbejdere, som udfører kontrollen, og brancheseminarer. Fødevarestyrelsens vejledning fra 2012 om egenkontrol i fødevarevirksomheder er til rådighed for både fødevarevirksomhedsledere og medarbejdere, der foretager offentlig kontrol. Denne vejledning omfatter HACCP-baserede procedurer. Kontrolplanen omfatter HACCP-procedurer, hvoraf visse elementer skal evalueres ved hvert kontrolbesøg. I de virksomheder, der er godkendt til eksport til USA, skal medarbejderne desuden foretage daglig HACCP-kontrol i overensstemmelse med de amerikanske krav. I alle de besøgte virksomheder blev de HACCP-baserede procedurer auditeret af medarbejderne i henhold til de indførte procedurer og dokumenteret i overensstemmelse hermed. På de besøgte slagterier gennemførte fødevarevirksomhedslederne de HACCP-baserede procedurer med anvendelsen af branchekoder. De to små slagterier gennemførte branchekoden uden nogen tilpasning. I en besøgt mellemstor kødproduktvirksomhed var risikoanalysen utilstrækkelig, og det foreliggende flowdiagram var ikke nøjagtigt. Desuden var der fastlagt flere urealistiske kritiske kontrolpunkter. Medarbejderen, der demonstrerede den offentlige kontrol for FVO's audithold, påpegede disse problemer, der ikke var blevet identificeret i de foregående offentlige kontroller, som blev gennemført af en anden medarbejder. I de to andre kødproduktvirksomheder var de flowdiagrammer, der blev benyttet til risikoanalysen, desuden ikke præcise. I de HACCP-baserede procedurer forelå der begrænset dokumentation vedrørende de forebyggende foranstaltninger, der er indført for at afhjælpe de identificerede risici for krydsforurening. FVO's audithold konstaterede, at den kompetente myndigheds fortolkning af kravet om en dokumenteret procedure for at sikre forebyggelse af krydsforurening (se kapitel 5.4.1) ikke var i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens vejledning fra 2012 om egenkontrol. Ifølge medarbejderne var vejledningen uklar og kunne opfattes sådan, at kun mundtlige procedurer vil være tilstrækkelige til at undgå krydsforurening. Den centrale kompetente myndighed var enig og anførte, at vejledningen i første halvdel af 2015 vil blive ændret for at undgå denne fejlfortolkning. Med hensyn til risikoanalysen og dermed forbundne forebyggende foranstaltninger for at undgå krydsforurening i virksomheder, som fremstiller spiseklare kødprodukter, konstaterede FVO's audithold følgende i relation til kravene i artikel 5 forordning (EF) nr. 852/2004: I en af de besøgte virksomheder tillod virksomhedens udformning ikke separate strømme af spiseklare produkter og råvarer. De tilgængelige dokumenterede procedurer dækkede ikke i tilstrækkelig grad strømmen af personale og varer og 9

15 adskillelse heraf på produktionstidspunktet for at undgå krydsforurening. Den kompetente myndighed oplyste, at den offentlige kontrol i forbindelse med denne procedure bestod af interview med fødevarevirksomhedslederen. I de besøgte store virksomheder var der begrænsede dokumenterede procedurer, der beskrev, hvordan strømmen af personale skal foregå for at undgå krydsforurening mellem høj- og lavrisikoområderne. FVO's audithold konstaterede, at gennemførelsen af procedurerne ikke forhindrede muligheden for krydsforurening. Den kompetente myndighed havde ikke bemærket eller noteret dette problem. I en anden besøgt virksomhed bemærkede medarbejderen efter en officiel positiv Listeria monocytogenes-prøve, at strømmen af spiseklare produkter var uhensigtsmæssig med hensyn til at undgå krydsforurening. På tidspunktet for FVO's auditholds besøg var der ingen produktion af spiseklare produkter, men den tilgængelige dokumentation vedrørende strømme og procedurer til at undgå krydsforurening af spiseklare produkter var utilfredsstillende. På et lille slagteri identificerede den offentlige kontrol ikke, at overvågningen af et kritisk kontrolpunkt ikke blev gennemført af fødevarevirksomhedslederen som krævet i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 852/2004. Denne medarbejder var ansvarlig for 29 små slagterier, der hovedsagelig gennemførte de samme kritiske kontrolpunkter. Konklusioner Den offentlige kontrol med HACCP-baserede procedurer var i princippet tilfredsstillende. Imidlertid opdagede kontrollen ikke altid, at de flowdiagrammer, der blev anvendt til risikoanalysen, ikke var præcise. Desuden førte de kompetente myndigheders fejlfortolkning af Fødevarestyrelsens vejledning fra 2012 om egenkontrol til fødevarevirksomhedsledernes manglende eller begrænsede dokumentation af de forebyggende foranstaltninger, der er indført for at undgå krydsforurening. Dette svækker de kontrolværktøjer, som medarbejderne har til rådighed til evaluering af HACCPbaserede procedurer. Endvidere blev der som følge heraf på flere virksomheder konstateret utilstrækkelige forebyggende foranstaltninger til kontrol af krydsforurening af spiseklare produkter. Dette kan have en betydelig indvirkning på fødevaresikkerheden. Den offentlige kontrol med HACCP-baserede procedurer på et lille slagteri har ikke været i stand til at afdække den manglende overvågning af et kritisk kontrolpunkt. Henstilling nr. 5 i auditrapport er ikke blevet fuldt ud gennemført Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Lovgivningsmæssige krav Artikel 4 i forordning (EF) nr. 854/2004. I forordning (EF) nr. 2073/2005 er der fastsat EU-regler om mikrobiologiske kriterier for fødevarer. 10

16 Auditresultater Som svar på henstilling nr. 1 i auditrapport ajourførte den kompetente myndighed den nationale vejledning til forordning (EF) nr. 2073/2005. Denne ajourføring af den nationale vejledning, som også har til formål at tage hensyn til henstilling nr. 1, 2, 4, 7 og 8 i auditrapport , blev indført den 28. november FVO's audithold kunne derfor ikke vurdere gennemførelsen af de ændringer, der var indført i vejledningen. Den kompetente myndighed oplyste, at Danish Research Meat Institute (DRMI) havde vurderet anvendelsen af alternative mikroorganismer og undersøgelsesfrekvenser for proceshygiejnekriterier for slagtekroppe. Den kompetente myndighed oplyste endvidere, at prøveudtagningsfrekvenserne for små virksomheder var fastsat på grundlag af risikoanalyse og ved at analysere de frekvenser, der er fastsat i andre medlemsstater. De mikrobiologiske kriterier skal være omfattet af offentlig kontrol og dokumenteret i overensstemmelse med kontrolplanen og tilhørende vejledninger. I de besøgte virksomheder var kontrollen med overholdelse af kravene i forordning (EF) nr. 2073/2005 tilfredsstillende dokumenteret. I de besøgte virksomheder konstaterede FVO's audithold følgende: I kødproduktvirksomhederne blev der udtaget prøver fra forarbejdningsområder og udstyr med henblik på påvisning af forekomst af Listeria monocytogenes efter rengøring. I EU-referencelaboratoriets Lm-vejledning om prøveudtagning fra fødevareforarbejdningsområder og på udstyr med henblik på påvisning af Listeria monocytogenes fastsættes det, at prøverne bør udtages under eller i slutningen af produktionen for at øge sandsynligheden for påvisning af persisterende stammer. Desuden blev der i den besøgte store kødproduktvirksomhed dokumenteret positive Listeria monocytogenes-prøver efter rengøring i områder, der kommer i kontakt med spiseklare produkter. I ét evalueret tilfælde blev den korrigerende foranstaltning truffet med 11 dages forsinkelse. Den kompetente myndighed bemærkede ikke disse problemer. Ikke alle medarbejderne var klar over, at prøveudtagning til undersøgelse for Listeria monocytogenes i fødevareforarbejdningsområder og på udstyr bør ske under produktionen. Af fødevarestyrelsens vejledning fremgår det, at prøveudtagning bør ske under produktionen og/eller efter rengøringen. I den tilgængelige dokumentation om undersøgelse af kilden til et fødevarebårent udbrud af Listeria monocytogenes i en kødproduktvirksomhed blev det desuden også påpeget, at prøveudtagning til undersøgelse for Listeria monocytogenes fra fødevareproduktionsområdet og udstyret fandt sted efter rengøring. I den store kødproduktvirksomhed havde den kompetente myndighed bemærket, at stikprøvestørrelsen for spiseklare produkter ikke var i overensstemmelse med kravene. Der var rettet op på situationen på tidspunktet for FVO's auditholds besøg. Fødevarevirksomhedslederen anvendte matematisk prædiktiv modellering og videnskabelig litteratur til at validere processen, og der forelå holdbarhedsundersøgelser, som var gennemført under de vilkår for distribution, opbevaring og anvendelse, som kan forudses. Dette var ikke tilfældet i den mellemstore kødproduktvirksomhed, hvor fødevarevirksomhedslederen ikke kunne godtgøre, at holdbarhedsundersøgelserne af produkter, der kan udgøre en Listeria monocytogenes-risiko, blev gennemført under disse vilkår som krævet i 11

17 artikel 5 forordning (EF) nr. 2073/2005. I denne virksomhed var der ikke fastsat en prøveudtagningsplan for spiseklare produkter som led i procedurerne baseret på HACCP-principper. Den kompetente myndighed påpegede dette sidste problem. DMRI har foretaget en valideringsundersøgelse af testning for E. coli i stedet for enterobakterier og prøveudtagning fra slagtekroppe efter køling for forekomst af aerobe organismer i alt og E. coli med en frekvens på 1 prøve pr DMRI havde også indført grænser for utilfredsstillende og marginale resultater. På svineslagteriet, hvor denne prøveudtagningsplan var gennemført, skulle der i henhold til de interne procedurer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2073/2005 træffes korrigerende foranstaltninger, hvis der blev opnået utilfredsstillende resultater (over M). Ikke desto mindre gennemførte fødevarevirksomhedslederen ved flere lejligheder ikke korrigerende foranstaltninger, når det var nødvendigt, jf. artikel 7 forordning (EF) nr. 2073/2005. Dette blev ikke påpeget af den kompetente myndighed. På de store slagterier omfattede prøveudtagningsplanen daglig prøveudtagning fra fem slagtekroppe efter køling for forekomst af salmonella. De fem prøver blev poolet. Den kompetente myndighed fremlagde en dokumenteret procedure med denne alternative fremgangsmåde for undersøgelse for salmonella og for fastlæggelse af korrigerende foranstaltninger. På kvægslagteriet blev prøverne til bestemmelse af aerobe kim og E. coli ikke udvalgt tilfældigt som krævet i kapitel 3.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005. Fødevarevirksomhedslederen oplyste, at dette skyldtes laboratoriets restriktive afhentningstider. Branchekoden fra Danske Slagtermestre, som er i overensstemmelse med den kompetente myndigheds nyligt indførte vejledning for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2073/2005, fastsætter reduceret prøvefrekvens for slagtekroppe på basis af produktion og indeholder nærmere oplysninger om de metoder og grænseværdier, der skal anvendes på små slagterier. På de besøgte små slagterier blev prøveudtagningen foretaget i overensstemmelse med branchekoden. På et lille slagteri identificerede den offentlige kontrol ikke, at der ikke blev truffet korrigerende foranstaltninger efter utilfredsstillede prøveresultater fra slagtekroppe. I en kødproduktvirksomhed, der fremstiller hakket kød, blev der i en længere periode på seks måneder noteret utilfredsstillende resultater for proceshygiejnekriterier. Fødevarevirksomhedslederen oplyste, at rengøringsfirmaet var blevet skiftet ud for at løse dette problem. Desuden var prøvestørrelsen til bestemmelse af forekomst af salmonella i hakket kød, der er beregnet til at blive spist råt, 10 gram i stedet for 25 som krævet i forordning (EF) nr. 2073/2005. Dette blev ikke opdaget ved tidligere offentlige kontroller og blev påpeget af den kompetente myndighed under FVO's besøg. Prøven for salmonella blev poolet. Den kompetente myndighed tillod pooling af prøver på kun 10 g, selv om følsomheden blev reduceret. 12

18 Konklusioner Den offentlige kontrol med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2073/2005 sikrer ikke, at alle områder af bestemmelserne overholdes. Den kompetente myndighed har ikke været i stand til at afdække, at fødevarevirksomhedsledere ikke traf korrigerende foranstaltninger efter utilfredsstillende proceshygiejneresultater. Prøveudtagning for forekomst af Listeria monocytogenes efter rengøring forringer muligheden for at påvise, at forarbejdningsområder og udstyr er forurenet med dette patogen. Henstilling nr. 1 i auditrapport var blevet gennemført med indførelsen af en national vejledning til forordning (EF) nr. 2073/2005, desuden vedrører denne vejledning i princippet henstilling nr. 1, 2, 4, 7 og 8 i auditrapport Da denne vejledning blev indført lige inden FVO's audit, kunne FVO's audithold ikke evaluere dens gennemførelse Sporbarhed, mærkning og identifikationsmærkning Lovgivningsmæssige krav Artikel 18 i forordning (EF) nr. 178/2002, artikel 5 i forordning (EF) nr. 853/2004, artikel 3 i direktiv 2000/13/EF og artikel 4 i forordning (EF) nr. 854/2004. I forordning (EU) nr. 931/2011 er der fastsat bestemmelser om gennemførelse af sporbarhedskravene i forordning (EF) nr. 178/2002 for fødevarevirksomhedsledere for så vidt angår animalske fødevarer. Forordning (EF) nr. 1760/2000 og nr. 1825/2000 indeholder specifikke krav til mærkning af oksekød. Auditresultater Sporbarhed, mærkning og identitetsmærker er underkastet offentlig kontrol. Specifikke kontrolkampagner vedrørende mærkning af kød fandt sted i 2013 og FVO's audithold gennemførte flere vellykkede sporbarhedsundersøgelser. FVO's audithold konstaterede ikke mangler vedrørende overholdelsen af kravene til sporbarhed og identifikationsmærkning. I en besøgt kødforarbejdningsvirksomhed havde fødevarevirksomhedslederen ikke på mærkningen af et kødprodukt informeret forbrugeren om, at produktet skulle varmebehandles grundigt inden fortæring, som krævet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 2073/2005. Den kompetente myndighed påpegede denne manglende overholdelse af kravene under FVO's audit. Konklusion Den offentlige kontrol med overholdelse af kravene til sporbarhed, mærkning og identitetsmærker var tilfredsstillende. 13

19 Oplysninger om fødevarekæden Lovgivningsmæssige krav Artikel 3 i forordning (EF) nr. 853/2004 og artikel 5 i forordning (EF) nr. 854/2004. Auditresultater Som svar på henstilling nr. 3 og 4 i auditrapport vedrørende fødevarekædeoplysninger indførte den kompetente myndighed vejledning nr af 19. september 2013, som indeholder krav om, at der skal afgives fødevarekædeoplysninger for alle sendinger af dyr, der skal slagtes, at fødevarevirksomhedsledernes kontrol af fødevarekædeoplysninger skal dokumenteres, og at fødevarekædeoplysninger skal kontrolleres stikprøvevist som led i inspektionen før slagtning og andre offentlige kontroller. Fødevarekædeoplysninger for svin og kvæg blev oftest indberettet elektronisk. Fødevarekædeoplysninger for små drøvtyggere blev hovedsagelig indberettet via papirformular, og for heste blev fødevarekædeoplysninger udelukkende indberettet via papirformular. En generel elektronisk indberetning af fødevarekædeoplysninger underskrives af landmanden i Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), der er forbundet med forskellige IT-systemer, der anvendes af fødevarevirksomhedslederne. Når fødevarevirksomhedslederen krydskontrollerer en sending af dyr, der sendes til slagteriet, informerer (ja/nej) systemet om, hvorvidt bedriftens repræsentant har indberettet fødevarekædeoplysningerne elektronisk. Bedriftens repræsentanter indberettede imidlertid ikke fødevarekædeoplysninger for alle sendinger af dyr, der skal slagtes. En generel elektronisk indberetning af fødevarekædeoplysninger vil rent faktisk omfatte alle sendinger af dyr, der skal slagtes, fra en bestemt bedrift i 14 dage efter den elektroniske signatur. Dette er ikke i overensstemmelse med kravene i afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 og med den danske vejledning nr af 19. sepetember På de besøgte slagterier verificerede fødevarevirksomhedslederne, at dyrene var ledsaget af de relevante fødevarekædeoplysninger i papirformat, eller at det elektroniske system viste et "ja" ud for "fødevarekædeoplysninger". Embedsdyrlægen verificerede fødevarekædeoplysningerne som led i den offentlige kontrol. Konklusion De procedurer, der er beskrevet i den danske vejledning nr af 19. september 2013, blev ikke fulgt, da ikke alle sendinger af dyr, der skulle slagtes, var ledsaget af fødevarekædeoplysninger. I stedet blev der anvendt en elektronisk forhåndsunderskrevet generel erklæring om fødevarekædeoplysninger for alle sendinger af dyr, der sendes til slagtning fra en bestemt bedrift, i en periode på 14 dage. Henstilling nr. 3 og 4 i auditrapport er ikke blevet fuldt ud gennemført Inspektion før og efter slagtning Lovgivningsmæssige krav Artikel 5 i forordning (EF) nr. 854/

20 Særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød er fastsat i forordning (EF) nr. 2075/2005. Auditresultater Som svar på henstilling nr. 6 i auditrapport ajourførte den kompetente myndighed de gældende procedurer for at sikre, at fødevarevirksomhedslederne har indført hensigtsmæssige procedurer, så ingen dele af de kroppe, der er undersøgt for trikiner, forlader virksomheden, før der er modtaget et negativt laboratorieresultat. På det besøgte svineslagteri og den besøgte vildthåndteringsvirksomhed var der indført hensigtsmæssige procedurer i overensstemmelse med bestemmelserne for at sikre, at slagtekroppe af svin og vildsvin kun blev frigivet til opskæring efter negative resultater for undersøgelse for trikiner. Der blev foretaget offentlig kontrol med de tilgængelige undersøgelsesresultater. Begge virksomheder anvendte et eksternt akkrediteret laboratorium til gennemførelsen af trikinundersøgelser. Inspektion før og efter slagtning blev stort set gennemført i overensstemmelse med EU's krav og blev dokumenteret på de fire slagterier, som FVO's audithold besøgte. FVO's audithold bemærkede dog følgende: På et besøgt stort svineslagteri var antallet af dyr, der var registreret med henblik på inspektion før slagtning, nogle gange mindre end antallet af slagtede dyr. På et besøgt lille slagteri, og i modstrid med de gældende procedurer, registrerede embedsdyrlægen ikke den individuelle identifikation af de dyr, der blev vurderet i forbindelse med inspektion før slagtning. Embedsdyrlægen oplyste desuden, at han ikke kontrollerede de dyrs identitet, som var attesteret egnede til slagtning. Slagtekroppe med fækal forurening og støv fra skinnerne blev erklæret egnede til konsum efter inspektion efter slagtning på de to små slagterier, som man besøgte. På et stort kreaturslagteri blev penis ikke besigtiget. I den besøgte vildthåndteringsvirksomhed blev slagtekroppe med blivende læsioner forårsaget af parasitter erklæret egnede til konsum efter inspektion efter slagtning. Den kompetente myndighed oplyste, at der var truffet foranstaltninger for at løse disse problemer. Konklusioner Trikinundersøgelser blev gennemført i overensstemmelse med EU's krav, og den offentlige kontrol med dette område var tilfredsstillende. Derfor er henstilling nr. 6 i auditrapport gennemført. Inspektion før og efter slagtning var generelt tilfredsstillende. Der blev dog konstateret svagheder navnlig i embedsdyrlægernes udførelse af disse aktiviteter på små slagterier. 15

21 Sundhedsmærkning Lovgivningsmæssige krav Artikel 5 i forordning (EF) nr. 854/2004. Auditresultater Sundhedsmærker blev anbragt, efter at slagtekroppene var erklæret egnede til konsum. På de to store besøgte slagterier blev mærkerne anvendt på tilfredsstillende vis. På de to små besøgte slagterier blev sundhedsmærket anvendt på forurenede slagtekroppe (se punkt 5.4.6), og et af dem var ulæseligt. Den kompetente myndighed begyndte straks at træffe foranstaltninger for at afhjælpe dette problem. Konklusion På store slagterier blev sundhedsmærket anvendt i overensstemmelse med forordningens krav, mens anvendelsen af sundhedsmærket på de små slagterier var utilfredsstillende Dyrevelfærd på slagte- eller aflivningstidspunktet Lovgivningsmæssige krav Artikel 5 i forordning (EF) nr. 854/2004. I forordning (EF) nr. 1099/2009 er der fastsat EU-regler om beskyttelse af dyr på slagteeller aflivningstidspunktet. Auditresultater Auditrapporten DG(SANCO) , som evaluerede kontrollen af dyrevelfærd under slagtning og dermed forbundne aktiviteter, kommer med henstillinger til den kompetente myndighed med henblik på afhjælpning af de konstaterede mangler på dette område. Det konkluderes i rapporten, "at man med de eksisterende offentlige kontrolsystemer endnu ikke er gået helt over til at vurdere virksomhedsledernes egenkontrolsystemer og deres overholdelse af kravene i forordning (EF) nr. 1099/2009. Dette har sammen med virksomhedsledernes og de kompetente myndigheders ikke tilstrækkelige bevidsthed om alle kravene i denne forordning resulteret i, at der findes nogle få huller i virksomhedsledernes egenkontroller, som de kompetente myndigheder ikke opdager. Generelt var dyrevelfærden dog god under slagtning." På de besøgte små slagterier blev kontrollen af dyrevelfærden på slagtetidspunktet rutinemæssigt foretaget af embedsdyrlægen i en 3-måneders cyklus, og den tilsynsførende embedsdyrlæge gennemførte en yderligere audit en gang om året. På de besøgte større slagterier, hvor den kompetente myndighed er permanent til stede, foretager embedsdyrlægen kontrol med samme frekvens i overensstemmelse med nyligt indførte procedurer. Desuden bemærkede FVO's audithold, at embedsdyrlægerne foretog yderligere kontroller. I en nylig dyrevelfærdskontrol, som embedsdyrlægen gennemførte på et svineslagteri, oplyste medarbejderen, at svinene blev forsynet med strøelse efter 12 timers opstaldning. FVO's audithold bemærkede, at dette ikke var den procedure, fødevarevirksomhedslederen havde iværksat, og at strøelse kun blev givet, hvis svinene blev på slagteriet weekenden over. Ikke desto mindre var FVO's audithold enig i resten af den dyrevelfærdsmæssige vurdering, som medarbejderen havde foretaget. 16