HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER

Transkript

1 HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg

2 HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Materialet er udarbejdet i sammenhæng med Kommuneplan Udarbejdet af: Kommune Teknik- & Miljøområdet Team Plan og Erhvervsudvikling Niels-Kristian Balle og Anne Møller Jørgensen I samarbejde med: Vendsyssel Historiske Museum Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Kommune Oktober 2016 Kystkultur Rubjerg Knude-området Lønstrup By Sommerhusområdet Harerenden ved Lønstrup Sommerhusområdet ved Tornby By Kystfiskeri Badehuse Tannisby i Tversted Hirtshals Fyr Hirtshals Befæstning Klostre og hovedgårde Børglum Kloster Vrejlev Kloster Asdal Hovedgård Baggesvogn Hovedgård Bøgsted Hovedgård Eskær Hovedgård Fuglsig Hovedgård Gårdbo Sø Høgholt Hovedgård Odden Hovedgård Sejlstrup Hovedgård Villerup Hovedgård Åstrup Hovedgård Bosætning på landet Samlet gårdmiljø ved Høgsted Enkelt-gårdsbebyggelse ved Lendum Vejklyngebyen Gl. Vennebjerg Landsbymiljø i Vogn Sønderlev By Fortebyen i Vrensted Enestegården Åbenterp Bymiljøer Bymidten i Gammel Bymidten ved Østergade i Bymidten i Stationsbyen i Brinck Seidelins Gade i Erhvervsområdet Nestlé i Svanelundskvarteret i Byplan for Hirtshals By og Havn Poulstrup By Stationsområdet i Højskoleområdet og Stationsområdet i Bindslev Bymidte Bindslev Gamle Elværk Markante fortidsminder Gravhøje ved Bjørnager Hulveje i Slotved Skov Tornby Dyssen Jernaldergrave på Kirkegård Stenhøj Langdysse ved Tolne Kirkeby Jernbaner Hirtshalsbanen Rekreative anlæg Bjerge Parker og Anlæg i By Tolne Skovpavillon

3 MARKANTE FORTIDSMINDER Hirtshals Tornby Dyssen Gravhøje, Bjørnager Jernaldergrave Kirkegård Hulveje, Slotved Skov Stenhøj Langdysse Der har boet mennesker i det nordligste Jylland siden kort efter sidste istids ophør. Der er overalt efterladt spor, der fortæller om oldtidsmenneskerne og deres liv på egnen. Dele af denne kulturarv er synlig i landskabet i form af monumentale dysseanlæg og samlinger af store gravhøje, mens andre indgår i samlingerne på Vendsyssel Historiske Museum eller Nationalmuseet. Kulturarven formidles i udstillinger på de to museer, hvor der bl.a. fortælles om de første stenaldermenneskers bopladser på kanten af Yoldiahavet, om bronzealderens lurer, der parvis er lagt ud i en mosen som et offer, eller om jernaldermenneskenes gravgaver. Udpegning Fem af de mest markante eksempler på den ældste kulturarv, der er synlig i landskabet, er udpeget som kulturmiljøer med henblik på, at historien om den tidlige bosætning i området fortælles.

4 GRAVHØJE VED BJØRNAGER I området mellem Mosbjerg og Vogn findes mere end 40 fredede fortidsminder fra sten-, bronze- og jernalder, hvilket gør området til et helt særligt kulturmiljø. I den nordlige del af området findes flere koncentrationer af høje og grave, mens de i den sydlige del af området ligger mere spredt. Her findes 36 rundhøje, tre langhøje, et dyssekammer, fem stenbyggede grave og en skålsten. Dyssekammeret og langhøjene er fra yngre stenalder mellem år f. Kr. De fleste af rundhøjene betragtes som storhøje. Det vil sige høje, der har en højde på mere end 2 m. Storhøje henføres til ældre bronzealder mellem år f. Kr. De mindre rundhøje kan være fra såvel sten- som bronzealder. Skålstenen er fra bronzealderen. De fem stenbyggede grave stammer fra ældre romersk jernalder ca. fra Kristi fødsel og 200 år frem. Alle høje bærer mere eller mindre spor efter tidligere, ikke fagmæssige gravninger, stenhentning og skattejagt. Desuden er de høje, der ligger i åbent land, mere eller mindre tilgroede - hovedparten dog i mindre grad. Generelt vurderes bevaringstilstanden at være god - trods gamle skader og bevoksning. Der er adgang til den centrale del af kulturmiljøet fra Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg, som er en afdeling af Vendsyssel Historiske Museum. Gravhøjene ved Bjørnager er fredede i henhold til Museumsloven. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter den nordlige del af området med den største koncentration af høje og grave. Det anbefales, at indkigget til gravhøjene fra det omkringliggende område bevares. Indkigget mod nord fra Jerupvej mellem Mosbjerg og Vogn kan eventuelt forbedres ved fjernelse af beplantning. Det anbefales, at yderligere tilgroning forhindres, og at træer og buske fjernes på de gravhøje, der ligger markant i landskabet. Det anbefales, at tidligere vejforløb i landskabet bevares, herunder holdes fri for tilgroning, der kan sløre forløbene af vejene. Gravhøje ved Bjørnager Vogn Gravhøje Bronzealdergravhøje - Ellevehøje Bronzealdergravhøj

5 HULVEJE I SLOTVED SKOV I Slotved Skov er der bronzealderhøje, to parallelle langdysser fra bondestenalderen samt et kompleks af dybe, markante hulveje, der muligvis har rødder tilbage til oldtiden. Slotved var oprindeligt fæstegård under herregården Baggesvogn, men blev købt af og Astrup kommuner og anvendt til fattiggård. I 1972 blev der anlagt en dyrehave med dåbyr i indhegning. Slotved Skov er en gammel skov med over 100 år gamle ædelgraner og mere end 200 år gamle bøgetræer. I skoven findes et velbevaret system af gamle hulveje, der viser, at der tidligere har været en livlig trafik igennem skoven. Hulvejene er opstået gennem århundreders slid fra kørsel med heste- og oksetrukne vogne. Vejene er skåret ned i det eksisterende terræn, hvor stigningsforholdet har været mindst og hvor der har været færrest vandhuller og andre forhindringer. Flere steder kan hulvejene ses som parallelle forløb, hvor vejen over tid er flyttet på grund af forhindringer, der har gjort et stykke af vejen utilgængeligt. Tidligere var hulvejene en risikabel vejforbindelse. Dels kunne vejen være så opkørt, at den var umulig at bruge, og dels havde landevejsrøvere gode muligheder for at overmande kusk og passagerer. Hulvejene i Slotved Skov er en del af det gamle vejforløb mellem og Fladstrand (nu Frederikshavn). De mest markante hulveje findes ved den gamle mødeplads i svinget i Slotved Skov på nordsiden af Astrupvej. Hulvejene i Slotved Skov er ikke omfattet af fortidsmindefredning gennem Museumsloven. Sikringen er derfor indirekte, da Slotved Skov er ejet af staten, og det indgår som en del af driften af skoven, at den ikke må ske på bekostning af kulturarven. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter en del af Slotved Skov med markante hulvejsforløb. Det anbefales, at hulvejene omfattes af fredning gennem Naturbeskyttelsesloven eller Museumsloven. Oversigtsfoto - Slotved Skov Hulveje (Foto: P. Lysdahl)

6 TORNBY DYSSEN Dysser er de ældste store stengrave og bygget af de tidlige stenalderbønder i yngre stenalder omkring år f. Kr. Tornby Dyssen, der er den nordligste bevarede dysse i Danmark, består af fire bæresten, hvorpå der hviler en stor dæksten. De tre af mellemrummene mellem bærestenene var oprindeligt udfyldt med mindre sten, der sammen med bærestenene har dannet et kammer. Det fjerde mellemrum blev brugt som adgang til kammeret. Dyssen er i dag fritstående, men formentligt har den været helt eller delvis dækket af en jordhøj, der er forsvundet i tidens løb. I dyssekammeret har der været en eller flere gravlægninger, men spor af disse er ikke bevaret. Gravgaverne i form af flintøkser, lerkar, ravperler m.m. er fjernet ved tidligere ikke fagmæssige gravninger og skattejagt. Dyssens smukke, monumentale udseende og markante placering i landskabet har gjort, at den blev fredet allerede i Dyssen ligger ca. 180 m vest for Hovedvejen nord for Tornby. Det er ikke muligt at se dyssen fra vejen på grund af et nord-sydgående læhegn, der står mellem vej og dysse. Der er adgang til dyssen fra den nordlige del af Tornby og fra parkeringspladsen ved Den Gamle Købmandsgård længere mod nord, hvorfra skiltning viser vej til dyssen. Tornby Dyssen er fredet i henhold til Museumsloven. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter dyssen og nærområdet. Det anbefales, at indkigget til dyssen fra Hovedvejen forbedres ved at fjerne m af læhegnet øst for dyssen. Det vil give mulighed for, at trafikanter kan få et unikt kig til den smukke og monumentale dysse. Det anbefales, at adgang fra Den Gamle Købmandsgård forbedres. Tornby Oversigtsfoto - Tornby Dyssen Tornby Dyssen

7 JERNALDERGRAVE PÅ HJØRRING KIRKEGÅRD På Kirkegård blev der i 1930erne i forbindelse med opførelsen af et nyt kapel fundet og udgravet tolv jernaldergrave, hvoraf de 8 efterfølgende blev fredet og bevaret for eftertiden. Der er tale om stenbyggede grave fra ældre romersk jernalder ca. fra Kristi fødsel og 200 år frem. Gravene har haft store sten eller planker som låg. Stenbyggede grave fra romersk jernalder er et fænomen, der stort set kun kendes fra Vendsyssel og Himmerland. I det øvrige Danmark blev de døde begravet i plankekister eller kister af udhulede egestammer. Dertil kom dog ligbrændingsgrave i hele landet. Da jernaldergravene blev udgravet, var der ikke bevaret rester af skeletter, men alle gravgaver i form af f.eks. fade, skåle, drikkekar og kopper, jernknive samt smykker var bevarede. Jernaldergravene ligger i dag frilagte i et smukt kirkegårdsanlæg syd for kapellet og krematoriet. Gravene fremstår meget velbevarede og fuldt synlige for besøgende på Kirkegård. Der er adgang til gravene fra Kirkegårdsvej. Jernaldergravene ved Kirkegård er fredede i henhold til Museumsloven. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter arealet på sydsiden af kapellet og krematoriet med de 8 grave. at: A4 Kirkegård Jernaldergrave Sct. Hans Kirke Oversigtsfoto - Jernaldergrave Jernaldergrave (Foto: P. Lysdahl)

8 LANGDYSSEN STENHØJ VED TOLNE KIRKEBY Den ældste monumentale gravtype her i landet er dysser fra yngre stenalder mellem år f. Kr. Omkring Tolne findes to velbevarede langdysser. Den mest markante er Langdyssen Stenhøj, som ligger i den nordlige ende af Tolne Kirkeby. Langdyssen ligger på et lille plateau, der er bevokset med græs og enkelte træer og buske. Langdyssen er rektangulær og bygget som en høj omgivet af store randsten. Den har et kammer i midten med indgang fra den sydøstlige langside. Langdyssen fremstod før en restaurering i 1970erne som en ujævn overflade, fordi randstene var blevet fjerne, og ved resterne af kammeret var der en regulær plyndringsgrøft. I dag er 19 af randstenene bevaret, mens den resterende halvdel mangler. Det tyder på, at langdyssen har haft en længde på ca. 28 m og en bredde på ca. 7-8 m, og formentlig har gravkammeret haft en højde, så en person kunne stå oprejst i kammeret. Langdyssen Stenhøj har en særdeles flot placering i landskabet på vestsiden af Kirkevej. Langdyssen har til trods for tidligere tiders ødelæggelser bevaret sin oprindelige monumentalitet. Der er adgang til langdyssen fra Kirkevej. Landdyssen Stenhøj er fredet i henhold til Museumsloven. Afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter Langdyssen Stenhøj og nærområdet. Det anbefales, at træer og buske på og tæt omkring Langdyssen Stenhøj fjernes, og at området herefter friholdes for ny bevoksning. Det anbefales, at indkigget til langdyssen fra Kirkevej forbedres ved at slørende træer og buske langs vejen fjernes. Det vil give mulighed for, at trafikanter kan få et unikt kig til den smukke og monumentale langdysse. Oversigtsfoto - Langdyssen Stenhøj Langdyssen Stenhøj (Foto: P. Lysdahl)