Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G Pædagogiske læreplaner Indsatsområderne for er: Børns alsidige personlig udvikling og børns sociale kompetencer Børns sproglige udvikling Børns overgange mellem dagtilbud og børnehavebørnenes overgang til skole De tre øvrige læreplanstemaer, indarbejdes i de øvrige tre prioriterede temaer Børnenes overgang fra vuggestue til børnehave. Sikre børnene en god overgang fra vuggestue til børnehave, og at de er klar og føler sig trygge ved skiftet. Når barnet glæder sig til at skulle i børnehave. Forældrene føler sig inddraget og trygge ved at deres barn kan klare de krav og forventninger, der stilles i børnehaven. Personalet i samarbejde (vuggestue/børnehave), drøfter barnet og er sikker på at barnet er klar. Overgangen kan justeres så det er barnets udvikling, og relationer, og ikke 2,10 der er afgørende. (herunder gruppesammensætning af børn). Der laves TRAS og TRASMO på alle børn når de er 2,5 år. Disse samt en udtalelse om barnets styrker og behov overleveres til børnehaven, som så arbejder videre derfra, med samme skemaer. Alle børn og forældre, kender alle voksne, både i børnehaven og vuggestuen, da børnene fra første dag i vuggestuen,er sammen med børnehaven og dens personale, hele husets fysiske rammer benyttes på tværs af alder, (i tidsrummet inden 9, og efter 15). Her kan barnet danne relation til netop den voksen det føler tryghed ved. Barnet kan komme på besøg spise frokost eller andet, hvis der opstår behov.(gælder også omvendt, fra børnehave til vuggestue)personalets kompetencer, benyttes på tværs af afdelinger. At der pædagogisk er en fælles rød tråd fra 0-6 år At der er gode relationer i personalegruppen, og at de kan og vil samarbejde på tværs. At personalet har fokus på en god kommunikation med forældrene og medinddrager dem. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet, skabe de fornødne rammer,så personalet føler de har tid både til børnene, men ikke mindst til forberedelse samt udvikling af

2 M Å L F O R M U L E R I sig selv, kurser, supervision mm. Vi taler med forældrene dagligt om hvordan børnenes dag er gået. Vi dokumenterer med billeder Ipads og på børneintra. Ved ekstra ordinært behov for tryghed ( forældrene), sendes en SMS billede eller andet. Vi evaluerer dagligt på tværs af afdelingerne lige efter opstarten. På personalemøder evaluerer vi hvordan overlevering generelt går. Vi evaluerer med forældrene ved en 3 mdr. samtale efter start i børnehaven, om deres oplevelser. Hvordan kan vi se, om vi har nået målet? Hvad siger vores dokumentation om effekten af vores indsats? Hvad siger vores øvrige erfaringer om effekten af vores indsats? Hvilken forandring har fundet sted? For børnene? For de voksne? Hvilke konkrete effekter og resultater har vi opnået? Hvad har vi lært om virkningen af vores metoder? Hvad har vi lært om børnenes udvikling? Hvad har vi lært om børnenes resurser? Hvad har vi lært om personalets resurser? Hvad har vi lært om samarbejde? Hvad har vi lært om planlægning og gennemførelse? Hvad ville gøre på samme måde en anden gang? Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? 10. Status hvad så nu? Forslag til nye/justerede mål, indsatser og metoder Børns overgang fra børnehave til skole At gøre børnene skoleparate. Give børn og forældre tryghed og forventning om en god skolestart. Når forældrene giver udtryk for at de er godt informeret, omkring barnets skolestart. Når børnene glæder sig til de skal i skole.

3 I forbindelse med brobygningen er det vigtigt at være tidligt ude med informationer om overgang, samt at afklare hvilken skole det enkelte barn forventer at skulle benytte. Ved valg af den lokale kommunale skole benyttes Kildeskolens overgangsbetingelser vedr. samarbejde besøg mm.(pt. har vi ingen børn haft, og heller ikke i 2015) Forældrene tilbydes en skoleparathedssamtale (forventning om skoleparathed) i okt/nov. Ved behov igen slut februar, og hele gruppen igen, slut maj. Børnegruppen deltager i leg og bevægelse. Børnegruppen starter efter påske (uanset valg af skole), i en førskolegruppe i Friskolens SFO lokale, hvor de er hver dag mellem 9 og 12. De er sammen med børnehaveklassen, og børnehaveklasse lederen 1 dag ugentlig, enten på tur eller med IT arbejde. Vi har et fællesprojekt, med film og foto med Ipads. De øvrige dage arbejdes med materiale som skal styrke deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Organisering og tid til samarbejde. Kommunikation og information. Fleksibilitet i forhold til personalenormeringen. At personalet engagerer sig i overgangs arbejdet. Lederens opgave er i samarbejde med skolelederen at organisere og skabe rammer for samarbejdet. Vi dokumenterer med ugeplaner og referater på børneintra, hvor der også lægges billeder. Der evalueres på personalemøde, og bestyrelses møde i August 2015,så evalueringen kan bruges i forhold til justeringer i skoleåret Hvordan kan vi se, om vi har nået målet? Hvad siger vores dokumentation om effekten af vores indsats? Hvad siger vores øvrige erfaringer om effekten af vores indsats? Hvilken forandring har fundet sted? For børnene? For de voksne? Hvilke konkrete effekter og resultater har vi opnået? Hvad har vi lært om virkningen af vores metoder? Hvad har vi lært om børnenes udvikling? Hvad har vi lært om børnenes resurser? Hvad har vi lært om personalets resurser? Hvad har vi lært om samarbejde? Hvad har vi lært om planlægning og gennemførelse? Hvad ville gøre på samme måde en anden gang? Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang?

4 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G 10. Status hvad så nu? Forslag til nye/justerede mål, indsatser og metoder Personlig udvikling og Sociale kompetenser, i vuggestuen. At udvikle børnene til at blive selvstændige individer. At børnene bliver i stand til at have forståelse for samt udvise empati. At de bliver i stand til at skabe relationer og legevenskaber. Personalet skal bruge theraplay som metode i hverdagen. Når barnet kan søge og fastholde øjenkontakt, med både voksne og børn, og føler behag med det. Når barnet ved massage og berøring kan finde ro,og være i sig selv Når de bliver selvhjulpne, tager tøj af og på.(også på dukkerne) Når de viser interesse for de andre børn, at de kan se og skelne følelser, både hos sig selv, og hos de andre børn. Vi vil møde alle børn positivt. Børnene skal have udfordringer i forhold til deres udviklingsniveau. Der skal skabes et miljø hvor børnene føler sig trygge, og er tillidsfulde. Vi laver aktiviteter, sange, lege hvor vi udfordrer børnenes sanser og motorik. Eks. Vi bruger barnets navn, når vi taler til det. Vi sætter ord på det vi ser barnet gør eller føler. Vi søger øjenkontakt med barnet, vi ser og italesætter barnets ønsker og behov. Barnet skal have lov at vælge til, men også sige fra. Det kræver at der er nærværende voksne i aktiviteterne, som ikke forstyrres af udefrakommende ting. Det kræver at de enkelte voksne har eller tilegner sig viden om theraplay. Lederens opgave er at følge op på kurser, både grund og videreforløb. Give personalet materiale litteratur mm, samt tid til at sætte sig ind i det. Foreløbig har kun 2 været på grundkursus. Vi dokumenterer på børneintra. Vi dokumenterer i børnehøjde i institutionen med billeder, hvor børn og forældre kan fordybe sig. Vi dokumenterer i materiale som forældrene kan låne med hjem Hvornår evaluerer vi indsatsen undervejs? Tid og forum

5 M Å L F O R M U L E R I N G O Hvem inddrager vi i den løbende evaluering? Hvornår laver vi den afsluttende evaluering? Tid og forum Hvem inddrager vi i den afsluttende evaluering? Hvordan kan vi se, om vi har nået målet? Hvad siger vores dokumentation om effekten af vores indsats? Hvad siger vores øvrige erfaringer om effekten af vores indsats? Hvilken forandring har fundet sted? For børnene? For de voksne? Hvilke konkrete effekter og resultater har vi opnået? Hvad har vi lært om virkningen af vores metoder? Hvad har vi lært om børnenes udvikling? Hvad har vi lært om børnenes resurser? Hvad har vi lært om personalets resurser? Hvad har vi lært om samarbejde? Hvad har vi lært om planlægning og gennemførelse? Hvad ville gøre på samme måde en anden gang? Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? 10. Status hvad så nu? Forslag til nye/justerede mål, indsatser og metoder Personlige og sociale kompetencer i børnehaven. At barnet er i stand til at skabe relationer og indgå i venskaber. At barnet er empatisk, og kan skelne mellem følelser hos sig selv og andre. At børnene selv at løse de konflikter de kommer i, på en konstruktiv måde. At børnene tror på sig selv, sine evner og færdigheder. Vi vil støtte det enkelte barn i at få skabt legerelationer. Vi vil opfordre det til at søge nogle af de andre børn, vi vil skabe lege hvor vi vil inddrage dem, bla. i små strukturerede grupper, med fastlagt aktivitet. Vi vil inddrage og opfordre forældregruppen, både som gruppe og individuelt i at støtte op om etablering af venskaber. Vi vil have fokus på børnenes konflikter, og måde at løse dem på, og efterflg. støtte op. Succes er når vi ser børnene er i stand til at tilsidesætte egne behov, og bla. vente på tur,

6 M Eller i konfliktsituationer er i stand til at lytte. Vi har et fælles værdisæt, spilleregler for socialt samvær.(børn, forældre og personale).disse skal italesættes i hverdagen, ved børnesamlinger og ved forældremøder. Drilleri, mobning og udelukkelse accepteres ikke, og der handles på det. Som metode bruges relationsblomst, og venneskemaerne fra D.cum. I 2015 igangsættes theraplay som metode. At de voksne er åbne og har en anerkendende tilgang til børnene.at de voksne er observerende, lyttende, nærværende og tilstede i nuet. At vi et fælles teoretisk grundlag Alle har læst godt for børn, og må jeg være med. ( relations arbejde i daginstitutioner). At alle tilegner sig viden om theraplay. Lederens opgave Se vuggestuen Vi skriver på ugeplanen hvilket læreplanstema, og hvordan vi arbejder med det. Vi dokumenterer med billeder på børneintra. Vi søger supervision på koordinationskonferencerne. Vi evaluerer på personalemøde, januar Hvordan kan vi se, om vi har nået målet? Hvad siger vores dokumentation om effekten af vores indsats? Hvad siger vores øvrige erfaringer om effekten af vores indsats? Hvilken forandring har fundet sted? For børnene? For de voksne? Hvilke konkrete effekter og resultater har vi opnået? Hvad har vi lært om virkningen af vores metoder? Hvad har vi lært om børnenes udvikling? Hvad har vi lært om børnenes resurser? Hvad har vi lært om personalets resurser? Hvad har vi lært om samarbejde? Hvad har vi lært om planlægning og gennemførelse? Hvad ville gøre på samme måde en anden gang? Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? 10. Status hvad så nu? Forslag til nye/justerede mål, indsatser og metoder

7 Børns sproglige udvikling. At udvikle børnenes sprog, så de lærer at udtrykke sig. At de kan kommunikere både verbalt, og med kropssproget, så de føler de kan gøre sig forståelige.at de har vilje og evne til at indgå i et sprogligt fælles skab.vi vil styrke barnet begrebs forståelse.vi vil styrke det talte sprog,samt dialogen voksen/barn og barn/barn. Når barnet igennem sprog og tegn, siger eller glæde og interesse for ting vi har arbejdet med. Når barnet viser interesse for at ville kommunikere med enten en voksen eller andet barn. Når barnet fortæller om sine oplevelser hjemme.(eller andet) At være i dialog med barnet, på en ligeværdig måde. Vi bruger billeder og fysiske ting når vi synger, vi sætter fagter og mimik på. Vi leger med sproget med rim og remser. Vi bruger piktogrammer på legetøjet. Metoder. Vi bruger tegn til tale, Dialogisk læsning og theraplay. At de voksne skaber rolige trygge rammer, og er nærværende. At den voksne bruger samtalen i enhver tænkelig situation, synger, spiller teater, klovn mm. Barnet inddrages i de daglige gøremål, mens der sættes ord på, hvad vi gør og hvad vi oplever, Såvel inde som ude. Lederens opgave er at skabe tid og rammer til pædagogisk forberedelse.give personalet mulighed for at tilegne sig viden om de forskellige metoder. Der dokumenteres dagligt ved opslag. Der dokumenteres endvidere med billeder både på stuen i børnehøjde og på børneintra. Der skrives nyhedsbrev engang mdr. Vi kører temaer 2 mdr af gangen, med de forskellige læreplanstemaer. Der evalueres efter hvert forløb Hvordan kan vi se, om vi har nået målet? Hvad siger vores dokumentation om effekten af vores indsats? Hvad siger vores øvrige erfaringer om effekten af vores indsats? Hvilken forandring har fundet sted? For børnene? For de voksne? Hvilke konkrete effekter og resultater har vi opnået? Hvad har vi lært om virkningen af vores metoder?

8 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G Hvad har vi lært om børnenes udvikling? Hvad har vi lært om børnenes resurser? Hvad har vi lært om personalets resurser? Hvad har vi lært om samarbejde? Hvad har vi lært om planlægning og gennemførelse? Hvad ville gøre på samme måde en anden gang? Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? 10. Status hvad så nu? Forslag til nye/justerede mål, indsatser og metoder Børns sproglige udvikling i børnehaven. At børnene lærer at udtrykke sig gennem sproget,og kan formulere ønsker og behov. At børnene bruger sproget til at indgå i leg og samvær. At børnene får øget sprogforståelsen At børnene kan sætte ord på følelse, og aflæse/tolke kropssprog. Når vi oplever at børnene bruger sproget, til at udtrykke og forklare sig med. Når børnene gerne vil fortælle, optræde i samlinger med flere deltagere Når barnet på eget initiativ går i dialog, med andre børn og voksne. Når vi oplever at børnene bruger sproget, til at udtrykke og forklare sig med. Når børnene gerne vil fortælle, optræde i samlinger med flere deltagere Når barnet på eget initiativ går i dialog, med andre børn og voksne. Vi bruger dialogisk læsning som en særlig indsats. Børn med sproglige, og børn med sociale vanskeligheder, opdeles i mindre grupper. Hvor pædagogerne har fokus på det enkelte barn, hvor det hjælpes til at lære at udtrykke Sig, og til at skabe relationer. Vi har daglige samlinger med hele børnegruppen, hvor der læses, og synges, og leges med sproget rim,remser mm. Børnene låner bogpakker med hjem fra vores eget bibliotek,,hver anden uge,hvor vi samtaler med børnene om det lånte. Dette inddrager også forældrene i højtlæsning. At der skabes tid og ro, til at være i dialog med børnene. At pædagogerne er i stand til at arbejde selvstændigt med små grupper. At pædagogerne er lyttende og anerkendende i deres omgangstone med børnene(gode rollemodeller). At kolleger, og sprogpædagog giver hinanden kollegial sparring Vi fotograferer og lægger billeder på børneintra. Børnenes produkter, bogstaver, tegninger mm hænges op i institutionen

9 M Vi kører temaer 2 mdr af gangen, med de forskellige læreplanstemaer. Der evalueres efter hvert forløb Hvordan kan vi se, om vi har nået målet? Hvad siger vores dokumentation om effekten af vores indsats? Hvad siger vores øvrige erfaringer om effekten af vores indsats? Hvilken forandring har fundet sted? For børnene? For de voksne? Hvilke konkrete effekter og resultater har vi opnået? Hvad har vi lært om virkningen af vores metoder? Hvad har vi lært om børnenes udvikling? Hvad har vi lært om børnenes resurser? Hvad har vi lært om personalets resurser? Hvad har vi lært om samarbejde? Hvad har vi lært om planlægning og gennemførelse? Hvad ville gøre på samme måde en anden gang? Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? 10. Status hvad så nu? Forslag til nye/justerede mål, indsatser og metoder Hvad vil vi gøre for at nå målet? Hvilke indsatser skal der iværksættes? Handleplan, milepæle, deadlines KROP OG BEVÆGELSE Forbedre børnenes motoriske færdigheder, og give dem lyst til og føle glæde ved bevægelse og fysiske aktiviteter. Give børnene kendskab til kroppen Når vi kan se at børnene oplever succes i fællesskab med de andre børn og voksne.

10 Når børnenes motorik eks. balancen er forbedret, og de tør være eksperimenterende og mere modige Vi deltager med den ældste gruppe børn i Leg og bevægelse i Ringsted. Vi bruger materialet Rend og hop med Oliver til de 2 yngste grupper Vi træner børnene i at gå lange ture, i skoven, balancere på træstammer, bygge huler besøge hinanden, besøge landmænd, ismejeri mm som er i lokalområdet. Vi bruger jævnligt gymnastiksalen, til alle aldersgrupper, og bruger hvad der er af redskaber og muligheder der. Vi hører musik, holder diskotek, hopper danser mm. De fleste af aktiviteterne kræver mindst 2 engagerede voksne, som er velforberedte. Deltage i temadage, møder mm. At pædagogerne er rollemodeller, at de ikke bare igangsætter, men selv er aktive. At der tænkes bevægelse ind i de planlagte aktiviteter. Vi dokumenterer i logbog, til forældrene, og med billeder både i institutionen, og på intranettet. Vi evaluerer på flere niveauer. Vi evaluerer med børnene ved samlinger. Vi evaluerer effekten på personalemøderne, og vurderer løbende hvor der skal sættes ekstra ind, og hvilke børn har svært ved hvad. Vi evaluerer leg og bevægelsesprojektet, med spørgeskemaer til forældrene, hvor de beskriver/vurderer effekten. Forventer at gøre det samme med rend og hop. Vi kan se effekten når børnene efterspørger aktiviteterne, og med glæde fortæller om hvad de har oplevet og lært. Når de eksempelvis selv igangsætter lege hvor de skal bruge kroppen Når vi oplever en øget kropsbevidsthed, og at børnene er i bedre fysisk form. Det er vigtigt ved planlægning og udførelse at der er en tovholder. Resursemæssigt kræver det at de ikke medvirkende pædagoger, er åbne og fleksible, da de så er færre til flere børn. Vi arbejder videre som hidtil, men vil udarbejde et tema om kost.

11 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER At børnene får et grundlæggende kendskab til danske kulturer og traditioner. At børnene får kendskab til at der findes andre kulturer At børnene har tolerance, får forståelse for begrebet ligeværd, og kan indgå i samspil med andre på tværs af kultur. Når vi ser genkendelse, og fortællinger fra børnene, om bla årstidens traditioner lege og sange. Når børnene viser respekt, for hinandens forskellige baggrund. Vi vil dyrke årets traditioner, jul fastelavn påske mm. Derudover vil vi fastholde egne traditioner, majfest, efterårsfest, plante uger, bedsteforældredage, hvor forældre inddrages, så de også er en del af fællesskabet. Vi festligholder børnenes fødselsdage, med hejsning af flag på dagen, samt ved en fælles månedsfest. Hvor det er hygge og det enkelte barn der er i højsædet og ikke gaver. Vi vil deltage i arrangementer, på skolen og i lokalområdet. I samarbejde med deres interessenter. At være bevidste om, at ikke alle børn, pr definition har en fælleskultur og baggrund., Og sikre at alle kulturer, har forståelse og oplevelse af - at jeg er okay som den jeg er. Vi dokumenterer skriftlig i logbog, Samt ved diverse udstillinger i institutionen. Vi fotograferer og lægger billeder på børneintra Børnene optræder med sang og fortælling, ved diverse arrangementer, både i institutionen men også ved fællessamling på den lokale privatskole. Vi evaluerer løbende hen over året på både personale og bestyrelsesmøder. a Natur og naturfænomener Børnene skal have kendskab til naturen, og opleve årstidernes skiften Børnenes motorik skal styrkes, ved leg i naturen.

12 At lære børnene at bruge alle sanser, og opleve glæde ved og i naturen. Børnene får kendskab til de 4 begreber - luft,ild jord og vand Når børnene viser glæde ved at være i naturen. Når de er nysgerrige, stiller spørgsmål om dyr og planter. Når de bruger fantasien, Når de udviser respekt for natur, dyr og planter. Vi tager på ture året rundt i de forskellige skovtyper, vi har lokalt. Tager på ture til sø og å. Vi indsamler ting i naturen, som vi forundres over, og bruger kreativt. Bøger om natur er synlige i institutionen Gode rollepersoner, som selv udøver interesse for, og respekt for naturen. Vi dokumenterer, ved fotos og udstillinger i institutionen Vi evaluerer løbende på personalemøder, samt på bestyrelsesmøde