Mellem pædagogik, kunst og medier. Af Karin Esmann Knudsen. Problemstillingen et historisk rids

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem pædagogik, kunst og medier. Af Karin Esmann Knudsen. Problemstillingen et historisk rids"

Transkript

1 Mellem pædagogik, kunst og medier Af Karin Esmann Knudsen Problemstillingen et historisk rids En Børnebog kan som saadan være en udmærket Bog, selv om det skorter på kunstnerisk Udførelse, men vil altid være en slet Bog, dersom dens Indhold ikke har opdragende Værdier, for hvilke det kunstneriske i den kun er Middel. Dette udsagn kunne læses i tidsskriftet Vor Ungdom i Det stod i en programartikel, som tidens flittige børnebogskritiker havde skrevet, nemlig Niels K. Kristensen, der var lærer og samme år debuterede som børnebogsforfatter med den historiske roman, En Dreng fra 64 (1899). Få år før havde Chr. Erichsen taget initiativ til Børnenes Bogsamling (fra 1896), som udkom i form af en række små 10-øres hæfter. Dette markerede starten på en dansk børnelitterær produktion i større stil. Også Chr. Erichsen var skolelærer, og de pædagogiske intentioner fornægtede sig ikke. I Børnenes Bogsamling udkom en række dannelsesromaner, historiske romaner samt bearbejdede klassikere. Således var Campes pædagogiserede udgave af Defoes Robinson Crusoe den allerførste udgivelse i serien i Skønt der i 1930 erne og 40 erne skete et kunstnerisk nybrud, især på billedbogsområdet, hvor der arbejdedes ud fra et moderne formsprog, bl.a. af Egon Mathiessen, Harald H. Lund og Arne Ungermann, så var grundholdningen i børnebøgerne stadig den pædagogiske. Under indtryk af kampen mod fascisme og nazisme tegnede der sig et billede af en kulturradikal tradition inden for børnebogsområdet, hvor det ansås for vigtigt at udbrede demokratiske idealer, tolerance og mellemfolkelig forståelse. Samtidig kom reformpædagogikken til at præge småbørnsområdet, og det trak billedbogsområdet i samme retning. Egon Mathiessens Mis med de blå øjne (1949), der nyudgives og læses den dag i dag, handler netop om det relative i normer og anderledeshed: Den lille mis med blå øjne er kun anderledes i det land, hvor alle katte har gule øjne. Mis med de blå øjne var blandt de første prisbelønnede bøger i den ministerielle børnebogspris, der blev indstiftet i 1954 under Undervisningsministeriet. Efter Kulturministeriets oprettelse overgik prisen hertil og er nu kendt som Kulturministeriets Børnebogspris. Det skete som direkte følge af en voldsom debat om mediernes påvirkning af børnene, der var startet i USA med Fredric Werthams bog med den sigende titel Seduction of the 1

2 Innocent (1954). Det var dengang først og fremmest tegneserierne, der måtte stå for skud. Efter krigen blev der et marked for import af amerikanske seriehæfter som Superman, Batman etc., og de skubbede til frygten for, at børnene skulle blive påvirket af overmenneskeidealer og voldsmentalitet. Nutidseksempler på, at det betyder noget, hvad børn læser, har vi nok af. Der er i denne kulørte underholdningsindustriens tidsalder ført beviser nok. Der er ikke længer tvivl om, at de bøger der læses i barndommen og ungdommen, er medvirkende til at danne det voksne menneskes indstilling til moral, leveregler og problemer. lød bibliotekar Ellen Buttenschøns indlæg i denne kulørte debat i Jyllands Posten Som modvægt satte man den gode børnebog. Kunstneriske og pædagogiske intentioner skulle danne boldværk mod mediestrømmen inden for de kulturelle tilbud til børn, ikke blot mod tegneserierne, men også mod de danske seriebøger om Jan (Knud Meister og Carlo Andersen ), der kom i en lind strøm fra 1942 og efter krigen suppleredes med bøgerne om Puk (Meister og Andersen, under pseudonymet Lisbeth Werner ), Susy (Eilif Mortansson, under pseudonymet Gretha Stevns), Kim (Bengt Janus Nielsen under pseudonymet Jens K. Holm fra 1957) og De fem (Enid Blyton, , dansk udgave fra 1956). Bøger, der ironisk nok genudgives her i det nye årtusinde. Om indstiftelsen af børnebogsprisen har haft indflydelse på udviklingen, er der nok ikke nogen tvivl om, ikke mindst fordi den blev fulgt af kampagner på skoler og biblioteker, der satte fokus på litteratur for børn. I modsætning til tidligere blev der 1960 erne i debatten sat spørgsmålstegn ved den børnelitteratur, der var pædagogisk velmenende, men ikke levede op til litterære kvalitetskriterier. En børnebog må vejes på samme vægt som man vejer al anden litteratur på.. udtalte formanden for Børnebogsudvalget Molly Hansen i 1964 i tidsskriftet Børn og Bøger. Bestræbelserne bar frugt, i hvert fald taler man om et paradigmeskift dateret til et enkelt år, nemlig 1967, hvor hele tre epokegørende udgivelser så dagens lys. Det var Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, det var Ole Lund Kierkegaards Lille Virgil, og det var Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken. Det var børnebøger der blev fremhævet for deres kunstneriske kvalitet, forstået såvel som originalitet i indholdet som formeksperimenter af forskellig karakter. På mange måder kan man sige, at disse bøger repræsenterede de første i en kunstnerisk linje, der for alvor blev mærkbar i 1990 erne, hvor der inden for alle børnelitteraturens genrer udkom en mangfoldighed af komplekse og æstetisk nybrydende bøger ernes politiske børnebøger markerede igen en fornyet pædagogisering af børnelitteraturen, nu med en kritisk holdning såvel til opdragelsesidealerne i den traditionelle børnelitteratur som til den kunstneriske børnebogs fantasidyrkelse. Appellen til børnenes fantasi blev kritiseret for at understøtte et børnesyn, hvor barnet opfattedes som en ø af særlig uskyld og 2

3 umiddelbarhed, afgrænset fra samfundsmæssigheden. Omend dele af 70 ernes politisering af børnebogsområdet kan opfattes som restriktiv og hæmmende for udviklingen af det kunstneriske, så var den dog en medvirkende årsag til, at mange af de hidtidige tabuer i børnelitteraturen ophævedes. Dermed blev der skabt grobund for en børnelitteratur, der ikke var bestemt af en opfattelse af, at der var visse emner, der ikke kunne behandles samtidig med at der blev givet rum for litterære eksperimenter. Men netop denne kunstneriske eksperimenteren blev i 1990 erne problematiseret. I debatten skete det paradoksale, at der blev sat spørgsmålstegn ved, om den høje standard litterært set stillede sig i vejen for, om bøgerne overhovedet var beregnet for børn. Jeg medgiver gerne det originale og groteske men er det for børn? Flere eksperimenterende forlag er gået ned, fordi de troede at børn kunne opdrages til at læse såkaldt kunstneriske børnebøger. Det kan de ikke, børn er sig selv, bogslugere er helt usnobbede og går ikke efter fine forfatternavne.. lød Lena Eilstrups anmeldelse af Louis Jensens Hundrede Historier i Børn & Bøger Synspunkterne om, hvad der er godt, og hvad der er for børn, bølger frem og tilbage. Man bryder med eksisterende synspunkter for senere at vende tilbage til forladte positioner, blot med ændrede forklaringer og hensigter. Børnelitteraturen er af voksne og for børn det vil sige, at den fungerer pædagogisk i en eller anden forstand. Kommunikationen er asymmetrisk, som det er blevet formuleret (O-Sullivan, 2002: 70). Den er litteratur det vil sige, at den forholder sig til eksisterende normer for litterær kvalitet. I begge tilfælde skal den også forholde sig til sine læsere og deres motivation og det vil sige, at den skal kunne hamle op med kulturprodukter, der virker umiddelbart fascinerende. Kunst eller pædagogik en overstået problemstilling? Holdningerne til, hvad der er god og dårlig litteratur for børn, er historisk bestemt. Og som ovenstående forenklede historiske rids af den danske børnelitterære debat op gennem 1900-tallet viser, så befinder børnelitteraturen sig i et felt mellem kunst, pædagogik og medier. I debatten og i forskningen er der konstant sket afgrænsninger, snart mod den ene, snart mod den anden pol. Definitionen på børnelitteratur er helt overordnet den litteratur, som voksne anser for egnet som mulig børnelæsning (Ewers, 2005: 37). Heraf følger indlysende, at holdningerne i høj grad kommer til at afhænge af dels opfattelsen af, hvad et barn er, dels opfattelsen af, hvad litteratur er. 3

4 Det er blevet påpeget (Lesnik-Oberstein, 2002: 98), at når det drejer sig om børnelitteraturen, så kan de to termer ikke skilles ad. Børn som de fremtræder i børnelitteraturen har ikke nødvendigvis noget med virkelige børn at gøre, ligesom heller ikke litteraturbegrebet fremtræder rent i forhold til den voksne litteratur. De to begreber er komplekst sammenvævet og beror på konstruktioner. Netop derfor bliver historiske studier så nødvendige i forståelsen af enhver periodes børnelitteratur og børnelitterære debat. En sådan historisk undersøgelse har Hans-Heino Ewers foretaget, og han når frem til, at dilemmaet mellem kunst og pædagogik er et tilbagelagt spørgsmål. Han gør rede for (Ewers, 2001), hvordan de pædagogiske formål kan være mange: retorisk dannelse, vidensformidling, almen oplysning, moralsk og politisk opdragelse, karakterdannelse, læsetræning og æstetisk dannelse. De forskellige formål har resulteret i vidt forskellige typer af børnelitteratur. Enkelte former har domineret i bestemte perioder, men de findes side om side den dag i dag i en mangfoldighed af forskelligartet litteratur for børn og unge. Den anden pol, litteraturen, har ligeledes en lang række historiske former. Det interessante i denne sammenhæng er, at en bestemt form for litteratur i debatten om, hvorvidt børnelitteratur kan være kunst, er blevet ophøjet til den eneste, samtidig med at dens opdragende hensigter er skjult. Det drejer sig om den autonome litteraturopfattelse, hvor litteraturen er skabt af en fri og uafhængig kunstnersjæl, ikke er helliget andre hensigter end sig selv og som sådan er kilde til æstetisk nydelse og højere indsigter. Kort sagt, det er den litteraturopfattelse, som opstår omkring 1800-tallets begyndelse, den romantiske. Men heller ikke den kan sige sig fri fra formål, nemlig den at være personlighedsdannende i kraft af sin æstetiske værdi. Hans-Heino Ewers kommer ikke særligt ind på den tredje pol i feltet pædagogik, kunst og medier, men opridser den dog: Når vi ser på børne- og ungdomslitteraturen, kunne man ved siden af litteratur i pædagogikkens tjeneste og selvstændig digtekunst også tale om eksempelvis underholdningslitteratur (Ewers. 2001: 178). Vi har i det foregående set, at det i debatten om børne- og ungdomslitteratur gennem hele 1900-tallet som hovedregel har været vigtig at afgrænse den gode børnelitteratur fra medieverdenens produkter. I dag er der sket en ændring i dette billede, som understreger, at debatten kunst kontra pædagogik er et tilbagelagt stadium. Det bliver nu helt tydeligt, at de tre poler i triaden ikke kan skilles ad for børnelitteraturens vedkommende. Børnelitteratur kan både være for børn og være af kunstnerisk kvalitet. Og medieverdenen er ikke længere modspiller, men medspiller. Det moderne børne- og ungdomslitterære felt er et felt med egne betingelser og udviklingstråde. Men det er også et felt forbundet med det litterære felt i øvrigt, ligesom det er et felt forbundet med det stadig accelererende udbud af en 4

5 mangfoldighed af medier, som børn og unge er brugere af. Det skyldes blandt andet ændringer i børns vilkår, ændringer i mediebilledet, globalisering og kulturel frisættelse. Forklaringerne er mange, og der kan henvises til Beth Junckers arbejder (Juncker, 1998 og 2006). Moderne danske forfattere til børne- og ungdomslitteratur - aktuelle tendenser I det følgende skal der ses på tendenserne i de seneste års børnelitteratur. For afgrænsningens skyld er udgangspunktet et empirisk materiale bestående af den litteratur for børn og unge, der er blevet prisbelønnet de seneste ti år. Det giver god mening at kalde den række bøger, der fremkommer ud fra disse kriterier for en moderne børnelitterær kanon med forbehold for det relative i de kriterier, der ligger bag kanoniseringer. 1 Jeg har dels set på, hvilke tendenser der gør sig gældende for forfatternes vedkommende, dels på, hvilke kategorier bøgerne overordnet kan placeres indenfor. For forfatterne af de prisbelønnede bøger gælder tre overordnede tendenser. For det første er der sket en professionalisering. For det andet er forfatterne til børne- og ungdomslitteraturen langt mere synlige end tidligere. Og for det tredje foregår der på mange planer en livlig dialog mellem forfatterne og deres læsere. Professionalisering Professionaliseringen af børnebogsområdet er primært slået igennem inden for billedbogen. Mange dygtige illustratorer er udgået fra designskoler, kunsthåndværkerskoler, grafiske skoler etc. 2 Således fik Designskolen i Kolding, repræsenteret ved Ken Denning, Lilian Brøgger, Mette-Kirstine Bak, Tine Modeweg-Hansen, Anne Pedersen og Cato Thau-Jensen, i 1999 Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris. Dansklærerforeningen har fulgt udviklingen op og satser på et nyt udgivelsesområde, nemlig billedromanen, der skal appellere til elever på mellemtrinnet, og som er karakteriseret ved et 1 En optælling viser at de hyppigst prisbelønnede forfattere til danske børne- og ungdomsbøger er (opstillet efter flest prisbelønninger): Lene Kaaberbøl, Bjarne Reuter, Kim Fupz Aakeson, Dorte Karrebøl, Kenneth Bøgh Andersen, Josefine Ottesen, Rasmus Bregnhøi, Mats Letén, Anders Johansen, Hanne Kvist, Knud Holten, Søren Jessen, Ursula Seeberg, Daniel Zimakoff, Bent Haller, Birgit Strandbygaard, Peter Mouritzen, Helle Vibeke Jensen, Martin Petersen, Louis Jensen, Cato Thau Jensen, Sally Altschuler, Bente Clod, Halfdan Rasmussen, Dennis Jürgensen. 2 Dorte Karrebæk, Bodil Bredsdorff, Mats Letén, Ursula Seeberg, Cato Thau-Jensen, Mette-Kirstine Bak, Hanne Bartholin, Jørgen Stamp, Charlotte Pardi, Lisbeth Eugenie Christensen, Thomas Balle, Otto Dickmeiss, Rasmus Bregnhøi, Hanne Kvist, Bent Haller, Louis Jensen. 5

6 ligeværdigt forhold mellem tekst og billede, således at der opstår en ny genre midt imellem billedbogen og børneromanen uden billeder (Reinholt Hansen, 2006). En lignende tendens er, at flere børnebogsforfattere har berøring med og arbejder inden for journalistik, film og tv, musik og teater 3. Der sker en frugtbar udnyttelse af børnebogsforfatternes tværæstetiske og tværmediale erfaringer. Hvor forfatterne til børne- og ungdomslitteraturen tidligere ofte havde en baggrund inden for pædagogik og oplysning (lærere, pædagoger, bibliotekarer) 4, så er tendensen i dag, at flere er uddannet inden for fag, hvor det ikke primært er kompetencer inden for det formidlingsmæssige, men dygtighed inden for det kunstneriske udtryk, der er i centrum. Endvidere har adskillige forfattere til børne- og ungdomslitteraturen en akademisk uddannelse. 5 Til professionaliseringen hører også oprettelsen af en forfatterskole for børnelitteratur inden for Center for Børnelitteratur, DPU, hvor de studerende kan opnå færdighed, viden og indsigt i såvel det forfattermæssige håndværk som omstændighederne omkring det at virke som forfatter af børneog ungdomslitteratur. Endelig sker det i dag hyppigere end tidligere, at anerkendte forfattere inden for den voksne litteratur også skriver for børn. 6 En fordom synes brudt hos en række yngre danske forfattere, nemlig den at det skulle være mindre værdifuldt at skrive til børn 7. Christina Hesselholt angiver, at hun i forbindelse med sine prinsessebøger (bl.a. Prinsessen på Sandslottet (1998)) oplevede en sproglig løssluppenhed og lethed, som hun har kunnet overføre på sit forfatterskab for voksne ( Fem spørgsmål.., 2004). Louis Jensen pointerer, at netop konceptet, at modtagergruppen er børn, kan være ramme for kunst 8. Peter Mouritzen taler om at udforske grænser i forbindelse med sin børnelitterære praksis og understreger, at der ikke er tale om at læseren af hans bøger skal nå frem til noget bestemt ( Monkeys don t read books.., 2006). Altså eksempler på udtalelser, der dementerer, at pædagogiske hensyn over for modtagerne skulle være uforenelige med kunstneriske bestræbelser. Et eksempel på dette er tildelingen af Skriverprisen 2005, en pris, der uddeles for at hædre en 3 Knud Holten, Kaare Bluitgen, Anne Lilmoes, Kim Fupz Aakeson, Anne Lilmoes, Josefine Ottesen, Elisabeth Gjerluff Nielsen, Torstein Thomsen. 4 Uddannelsen som lærer, pædagog og bibliotekar er dog stadig udbredt inden for rækken af forfattere til børne- og ungdomslitteraturen. Det viser følgende liste. Men karakteristisk er det, at mange har deres forfattervirksomhed som levebrød: Martin Petersen, Sally Altschuler, Peter Mouritzen, Bjarne Reuter, Kenneth Bøgh Andersen, Kaare Bluitgen, Jacob Clausen, Aril Erdem, Nils Harman, Anne Lilmoes, Daniel Zimakoff, Bodil Bredsdorff. 5 Lene Kaaberbøl, Josefine Ottesen, Birgit Strandygaard, Anders Johansen, Janne Teller, Torstein Thomsen, Hanna Lützen, Svend Aage Madsen, Renée Toft Simonsen. 6 F..eks. Peter Adolphsen, Naja Maria Aidt, Katrine Marie Guldager, Kirsten Hammann, Helle Helle, Merete Pruds Helle, Christina Hesselholt, Ida Jessen, Pia Juul, Morten Ramsland, Jesper Wung Sung, Kim Fupz Aakeson. 7 Jf. Per Højholts (1990) ofte citerede udtalelse: Men henvendelsen er skråt nedad Hvis jeg skulle skrive for børn, måtte jeg tage hensyn, som ikke rager kunsten, men rager langt ind i pædagogikken. Som sagt: Det er godt nok, men kunst? Ikke tale om 8 F.eks. i en diskussion med Peter Rønnow-Jessen (1999), Årbog om børnelitteratur. 6

7 forfatter, der skriver på en måde, der er let at læse. Den blev givet til den i forvejen litterært anerkendte forfatter Pia Juul for På jagt (2005) og Lidt ligesom mig (2004), begge eksempler på de i det foregående nævnte billedromaner fra Dansklærerforeningen. Og begrundelsen var: Her er ikke blot tale om en letlæselig tekst, men om egentlig litteratur. Denne tendens til, at skønlitterære forfattere også skriver for børn og betragter det som en ligeværdig del af deres forfatterskab, sætter fokus på væsentlige spørgsmål for såvel børnelitteraturforskningen som litteraturforskningen i øvrigt. Hvad betyder det for børnelitteraturen, at den skrives af forfattere med placering inden for finlitteraturen? Og hvad betyder det for litteraturens udvikling, at forfattere med udgangspunkt inden for den voksne finlitteratur prøver kræfter med at skrive for børn? Man kan trække en linje tilbage til H.C. Andersen, til Lewis Carroll og til Selma Lagerlöf. Alle tre forfattere skabte litteratur skrevet for børn, men litteratur som også er kanoniseret i den voksne litteratur i kraft af sine såvel nybrydende som langtidsholdbare kvaliteter. I nyere tid kan man nævne danske forfattere som Halfdan Rasmussen, Cecil Bødker og Louis Jensen. Halfdan Rasmussens børnerim føjer sig selvstændigt ind i en nonsenstradition og er blevet kendt i et omfang, der ikke gælder for hans øvrige forfatterskab, Cecil Bødkers serie om drengen Silas er et sublimt eksempel på en modernistisk fortællende prosa, som ophæver den lukkethed, som ellers var karakteristisk for modernismen. Og Louis Jensen har med sine foreløbig 5 bind 100 historier skabt en helt original form af små kortprosastykker. Synliggørelse Den øgede synliggørelse af børnebogsforfatterne skyldes en øget interesse, både for børnelitteraturen som marked, som kulturelt tilbud og som pædagogisk redskab. Det vil sige at forlag, dagspresse, institutioner og ministerier har sat øget fokus på området. Således er siden 2003 (angivet sluttidspunkt 2007) den såkaldte Læselystkampagne løbet af stabelen. Den er støttet af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender, og under den er der igangsat en bred vifte af læselystfremmende aktiviteter på skoler og biblioteker, i medier og i form af udgivelser. Desuden er der sket et boom i indstiftelsen af priser inden for børnebogsområdet siden 1980 erne. 9 I de sidste ti år er tre priser interessante at 9 De første priser var Kulturministeriets Børnebogspris ( Undervisningsministeriet) og IBBY-prisen (1956). Senere kom en række priser til: Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris (1978), Kulturministeriets Illustratorpris (1979), BMF s børnebogspris (1980), Danmarks Skolebiblioteksforenings boghylde (1980), Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris (1981), Børnebibliotekarernes Kulturpris (1982), Klods Hans 7

8 trække frem: 1995 indstiftes Skriverprisen, som er en pris for letlæselighed. I 1999 indstiftes Silasprisen under Det danske Akademi. Initiativet er Cecil Bødkers, og den tildeles hvert år en betydelig børnebogsforfatter 10. I 2005 tager Danmarks Radios B&U afdeling i samarbejde med den ministerielt organiserede Læselystkampagne initiativ til Orlaprisen, den eneste pris, hvor børn og unge selv vælger vinderne. Man kan sige, at de tre priser repræsenterer henholdsvis intentioner om udvikling af det pædagogiske, det kunstneriske og evnen til at nå frem til børnene, det populære. Det interessante er, at prisuddelingerne går på tværs. En forfatter er ikke længere nødvendigvis kategoriseret som enten pædagogisk formidlende, litterært eksperimenterende eller populært mainstreamorienteret. Prisuddelingerne er endnu et eksempel på det illusoriske i at opretholde de traditionelle skel inden for børnelitteraturen. Den øgede synliggørelse skyldes også muligheden for iscenesættelse i medier, f.eks. via elektroniske præsentationer som litteratursiden.dk og forfatterweb for børn og unge. Mange børnebogsforfattere har udbyggede hjemmesider, f.eks. Lene Kaaberbøl, der har gennemgang af bøger, bibliografi og biografi, fan-side, kontakt, materiale til pressen og en weblog, der fortæller om nyheder ud fra en halvprivat synsvinkel og med en familiær tone: Vi er på besøg hos Lene, bliver bedt om at krydse fingre, når hun er nomineret til priser, og opfordres til at glæde os med hende, når hun har fået en bog færdig. I forfatternes præsentationer træder de frem og møder læserne i øjenhøjde, fortæller om deres barndom og det skæve i deres tilgangsvinkel til tilværelsen, om nysgerrigheden og meget hyppigt om glæden ved at rejse, der sættes parallelt til det at læse og skrive. Dialog Hjemmesiderne giver også mulighed for en dialog med forfatterne og læserne. Fan-siderne giver børnene lejlighed til at stille spørgsmål til forfatterne, og det benytter de sig i rigt mål af, når det drejer sig om forfattere til bøger, som de er glade for. Denne tendens, samtalen og mødet mellem forfatteren og læserne, er det tredje punkt som er karakteristisk for udviklingen på børne- og ungdomslitteraturfeltet. Børnebogsforfattere møder børn også i den fysiske virkelighed. Der holdes forfattermøder på skoler og biblioteker, og der arrangeres workshops, hvor børnene skriver under vejledning af en forfatter. Det vil sige, at børnebogsforfatterne ikke blot henvender sig til børn i øjenhøjde i en dialog, men at denne dialog også udvider sig til et arbejde med udvikling af Prisen (1984), Den nordiske Børnebogspris (1985). Senest er indført Skriverprisen (1995), Silas-Prisen (1999) og Orlaprisen (2005). 10 Prismodtagere er foreløbig Bjarne Reuter, Peter Mouritzen og Bent Haller. 8

9 børns æstetiske kompetencer. For eksempel kan nævnes projektet Det omrejsende fabulatorium, som var på tur i Viborg Amt i det tidlige forår Det var et selvstændigt projekt under det store treårige kulturministerielt støttede udviklingsprojekt Børn, kunst og interaktivitet under KulturPrinsen, udviklingscenter for kultur med børn og unge. Fabulatoriet blev ledet af Louis Jensen, der satte børn i gang med at producere tekster, og det blev et møde mellem på den ene side børns kreative, kropslige og sproglige potentiale, fantasi og lyst til at udtrykke sig og på den anden side den seriøst arbejdende kunstner. Louis Jensen lægger vægt på professionalismen: De skal vide, at de er sammen med nogen, der kan deres kram. (Ord uden hest, 2006: 7) Mødet med den professionelle forfatter sætter gang i en æstetisk proces, som Louis Jensen sammenligner med den forskydning af interessen fra indhold til form, som fandt sted med indvarslingen af det moderne, f.eks. en digter som Mallarmé, hvis projekt var at tømme digtet for mening og lade sproget overtage (Ord uden hest, 2006: 13). Dialogen mellem forfatteren og børnene bliver på denne måde led i en æstetisk opdragelse, igen et eksempel på, at det er umuligt at skelne mellem, om børnelitteraturen tjener pædagogiske eller kunstneriske formål. Samtidig bliver fabulatoriet et mødested mellem børns egne udtryksformer og kunstnerisk professionalisme, som Flemming Mouritsen har påpeget i sin analyse af processen (Ord uden hest, 2006: 95), og han understreger, at det bliver til et eksemplarisk stykke børnekultur, hvor processen er i fokus, netop fordi det ikke er læring, der er på dagsordenen (Ord uden hest, 2006: 101). Tendenser i litteraturen I det foregående er opridset tre tendenser, som gælder den moderne forfatter til børne- og ungdomslitteratur. Ændring i vilkårene og dermed i de muligheder, som karakteriserer og er til rådighed for forfatterne. Hvilke bøger kommer der så ud af det? Ud fra det materiale jeg har undersøgt kan der trækkes nogle hovedtendenser i den moderne børnelitterære kanon. Børnelitteraturen er blevet mangfoldig, og de forfattere, der skriver børnelitteratur fordeler sig over en række interesser, der kan samles i tre hovedkategorier: Der er forfattere, der fortrinsvis skriver ud fra en interesse for sproglige og billedmæssige eksperimenter. Det gælder f.eks. Louis Jensen, som med sine samlinger af Hundrede historier ( ) arbejder i forlængelse af nonsenstradition og konceptkunst ved at skrive en række små historier, der bygger på eventyr- og fabelgenren, men bryder med den og derved skaber et 9

10 nyt kunstnerisk udtryk. Historierne er karnevalistiske ved at vende op og ned på det vedtagne, dyrke det kropslige og latteren (Knudsen, 2006). Til denne kunstneriske linje hører også illustratorer som Lillian Brøgger, Dorthe Karrebæk og Catho Thau Jensen. Forfatteren og illustratoren Hanne Kvist understreger den gode illustrators selvstændige bidrag til bøgernes verbale del: Den gode illustrator bringer noget nyt, giver sin personlige tolkning af historien. Det perspektiv som ingen andre (og slet ikke forfatteren) havde set. (Kvist, 2006: 29) Der er forfattere der forholder sig til eksistentielle spørgsmål. Det gælder f.eks. Bent Haller i hans kortprosasamling: Det roterende barnekammer i 60 omdrejninger (2005), der behandler børns vilkår uden at lægge fingre imellem, hverken med hensyn til børns indbyrdes forhold, til voksenverdenens svigt eller til en tilværelse præget af fundamental angst og usikkerhed (Knudsen, 2006). Det gælder Hanne Kvist: Hund i himlen (2001), der behandler et vanskeligt emne som døden, og det gælder Janne Teller i romanen Intet (2000), der tematiserer intet mindre end livets mening i fortællingen om en flok børn, der forsøger at skabe mening ved at samle det bedste, de hver især har, i en stor bunke med absurde konsekvenser. Endelig er der forfattere der lægger vægt på at underholde og fortælle den gode historie. Her skal fremhæves den popularitet, som den fantastiske litteratur har fået, f. eks. Lene Kaaberbøls Skammerserien ( og Josefine Ottesens serie om pigen Mira ( Også en bog som Bjarne Reuter: Prins Faisals ring (2000) lader i traditionen fra 1600-tallets gavtyveroman fortællingen flyde og handlingen bevæge sig over stok og sten. Det kunne være nærliggende at betegne den første tendens, den sproglige eksperimenteren som den moderne kunstneriske børnebog, den anden tendens, den eksistentielle børne- og ungdomsroman som udtryk for pædagogiske intentioner på moderne vilkår, og endelig den tredje tendens som underholdningslitteraturens påvirkning af den moderne børnelitterære kanon. Men så enkelt er det ikke. For ovenstående forfattere i alle tre kategorier gælder, at de - også i de nævnte bøger - befinder sig flere steder. De har noget på hjerte, vil gerne guide børnene i en moderne tilværelse, diskutere godt og ondt, give barnet selvtillid og orientere det om verden. Og den formmæssige bevidsthed kan give sig udtryk på mange måder: i en æstetisk eksperimenterende form med sproglige eksperimenter, i inddragelse af illustrationer på moderne vis, i intertekstualitet og leg med genre, eller i bevidsthed om narrative virkemidler i bestræbelsen på at skrive gode og elementært spændende historier. De moderne forfattere af børne- og ungdomslitteratur viger ikke tilbage for at betjene sig af moderne medier (tegneserier, film, radio og TV, computer, 10

11 spil), de er involveret i det institutionelle apparat og møder børnene i kreativtpædagogiske sammenhænge (skoler, biblioteker, ministerielle kampagner), samtidig med, at de opfatter sig som kunstnere, der ikke kan lade være med at skrive. Men dette bevirker efter min opfattelse netop, at den moderne børneog ungdomsbogsforfatter har nogle særlige muligheder for at udnytte de moderne vilkår for litteraturproduktion og -reception: at forholde sig frit til den litterære tradition og at gå på tværs af medier og æstetiske udtryk. Det giver frihed til at udnytte mulighederne i stedet for at kategorisere og dømme ude. Og således er der slet ikke nogen anledning til som helhed at vurdere børne- og ungdomslitteraturen som et felt, der ikke er på højde med litteraturen i øvrigt. Kim Fupz Aakeson et eksempel Et eksempel på en moderne forfatter som i sit virke og med sin produktion favner så godt som alle ovenstående tendenser er Kim Fupz Aakeson. Han skriver både for børn og voksne, og den børnelitterære produktion inddrager bøger for både små børn, større børn og unge. Han gør bevidst brug af sine tværæstetiske og tværmediale erfaringer. Endvidere dækker alle tre ovenstående tendenser hans produktion. Han tager eksistentielle og sociale spørgsmål op, han eksperimenterer med sprog, form og medium, og han fortæller den elementært underholdende, gode historie. Han er en forfatter, der både er eksklusivt litterær og bredt folkelig. Kim Fupz Aakeson begyndte sin karriere som tegner og debuterede i 1982 inden for tegneseriegenren, hvorefter der fulgte en række billedbøger fra 1989 og frem. Der er kommet en stribe bøger med skæve eksistenser, bl.a. Dengang min onkel Kulle blev skør (1990), der indbragte Kulturministeriets børnebogspris samme år. Kim Fupz har samarbejdet med en række illustratorer, bl.a. Mette Kirstine Bak 11 og Catho Thau Jensen. I 1993 kom den første roman for voksne, Min Laslo. Desuden har han skrevet manuskripter til en lang række danske film, hvoraf kan nævnes Den eneste ene (1999), Okay (2002), Forbrydelser (2004), Anklaget (2005) og En soap (2006). Om sin personlige drivkraft i forhold til sin produktion siger han: Skal man lede efter en fællesnævner for hele den bolledej jeg har haft fingrene i, så har alt handlet om undertegnedes helt private og personlige fikspunkter i tilværelsen. Jeg skriver ikke børnebøger for at more børnene, i skriveprocessen holder jeg dem på passende afstand, faktisk er de nærmest ude af syne. (Mørch-Hansen, 1995). Her understreges, at han netop ikke skriver skråt 11 Mette Kirstine Bak modtog i 1998 Kulturministeriets Illustratorpris for billedbogen Mor med tekst af Kim Fupz Aakeson. 11

12 nedad 12 til børnelæserne, men at børnelitteraturen bliver skabt ud fra samme udtryksbehov, som ligger bag det at skrive litteratur i det hele taget. Men for begge processers vedkommende, både når modtagergruppen er voksne, og når den er børn, gælder, at han har et ganske nøgternt forhold til det at skrive. Fupz Aakeson gør i sine udtalelser (interview med Bent Rasmussen, 1995) op med den romantiske kunstnerrolle: Jeg har en slagterbutik med lidt på alle hylder, og det er ikke helligt. Jeg har ikke en sart holdning til det, jeg laver. I denne betoning af traditionen som noget man kan bruge løs af, ligger han på linje med den nyeste litteratur for voksne i et opgør med modernismens mantra om den sprængte form. Litteratur bliver til af litteratur. Og inspiration er ikke noget der kommer ovenfra, men er resultatet af en arbejdsproces: Ideer kommer, når man sætter sig ned og får dem. Det er en viljesakt. Jeg får ingen telegrammer fra Gud. Jeg må arbejde for at få ideerne selv. Det gælder om Kim Fupz Aakeson, at han er uhyre formbevidst, og bruger sin erfaring fra visuelle medier, når han skriver. I arbejdet med film er en stor del af processen fastlagt på forhånd, og i den forbindelse bliver det at skrive prosa en udforskningsproces, hvor han som forfatter er i besiddelse af en høj grad af suverænitet ved at have det sidste ord. Men det rummer også en fare: At skrive prosa er en mere safariagtig fornemmelse. Minuset ved de løse rammer er så til gengæld, at man kan fare vild i skoven, når man skriver prosa, og ryge ud ad et sidespor, som viser sig at være en blind vej. Det sker jo sjældent i arbejdet på et filmmanuskript, netop fordi man fra starten har så klar en idé om, hvad man vil fortælle (Ekko, 2003). Det konceptuelle, rammerne, som han kender fra filmen, kan han bevidst bruge, når han skriver, og han ser en fordel i det som han kalder det nærige oplæg : Film og bøger er to meget forskellige medier, og der er altid indholdsmæssige og formmæssige overvejelser bag ens valg af et bestemt medie. Jeg tog begrænsningerne med over i prosaen, for begrænsninger kan jo være virkelig inspirerende (Ekko, 2003) I 2006 havde filmen Rene hjerter premiere i de danske biografer. Den var baseret på Kim Fupz Aakesons egen roman Alting og Ulla Vilstrup, der udkom første gang i 1998, men nu blev genudgivet. Bogen er et eksempel på, at grænserne ophæves, og den kan opfattes på som en eksistentiel roman, som en roman der lægger vægt på kunstneriske eksperimenter og som en roman, der forholder sig til medieverden og underholdningskultur. 12 Per Højholts skarpe formulering i forbindelse med hans udtalelse i Information om, at pædagogiske hensyn skulle være uforenelige med kunstneriske bestræbelser. Formuleringen blev brugt som titel på Torben Weinreich (1994) i hans skrift om børnelitteraturens egenart: Skråt nedad. På vej mod en børnelitterær poetik. 12

13 Bogen var faktisk fra starten tænkt som filmmanuskript, men Kim Fupz Aakeson opgav i første omgang ideen og valgte at udgive den som roman. Den indgår i traditionen af romaner om unge sindssyge i en uforstående omverden, som vi f.eks. kender fra Leif Panduros forfatterskab. Romanens unge fortæller er indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han fordriver tiden med at se den samme gamle danske film om Linda, som kommer til storbyen og går så gruelig meget igennem, inden hun får modet til at efterleve de vise ord: husk at elske. Filmens replikker bliver leveregler for fortælleren, der stikker af fra afdelingen, da det går op for ham, at Linda findes i virkeligheden og hedder Ulla Vilstrup. I løbet af bogen finder han Ulla Vilstrup, som i mellemtiden er blevet gammel, og han opnår at sidde i hendes sofa og se filmen sammen med hende, inden han bliver hentet og bragt tilbage. Indimellem følger vi dels i tilbageblik hovedpersonens baggrund, dels filmens forløb. Bogen er sort, den handler om en virkelighed præget af ensomhed, manglende kommunikation og om omsorgssvigt fra det voksne samfunds side. Den kan således placeres under den ovenfor omtalte kategori, den eksistentielle roman, der indirekte forholder sig kritisk til såvel behandlersystemet som vilkårene i familie og skole for den psykisk svage hovedperson. Der antydes en række svigt fra samfundets side. Det er en roman, hvor hovedpersonen ved at forfølge de klicheer, han kender fra melodramaet finder frem til en form for mening, som han kan leve videre på. Men Kim Fupz brug af klicheerne gør det samtidig til en bog, der henter sin energi fra de sproglige eksperimenter. Derfor hører bogen også hjemme i kategorien af børnebøger, der er kunstnerisk eksperimenterende. Klicheerne genoplives og får mening, ved at han foretager det originale greb at lade det gode være repræsenteret af en gammel trivialfilm med enkle budskaber livet er hvad man gør det til og hvis man ikke kan tåle lidt modgang, så egner man sig ikke til at leve. Klicheernes karakter gør, at bogen kommer til at forholde sig til medieverdenen, ikke blot i kraft af de ydre omstændigheder som filmmanuskript/filmatisering men også på bogens indre plan. Derfor kan bogen også placeres i den kategori, der forholder sig til underholdningskulturen. Og endelig ligger bogens humor tæt op ad et subkulturelt fænomen som tossehistorier. Det gør den ved at placere synsvinklen gennemført hos hovedpersonen og lade de psykisk syges omverdensopfattelse og deres sproglige udtryk for den være bærende for bogen. På den måde kommer den til at stå i forbindelse med en børnefolklore, der vender magtforhold og autoriteter rundt, tematiserer fortrængte områder og hylder det lystfyldte. I den psykisk syge hovedpersons liv bliver øjeblikket med Ulla Vilstrup det, der giver mening fremover: Og meningen er at det der er godt, det skal hjælpe én med det der ikke 13

14 er godt, Willy skal hjælpe mig med at klare Dumme H og Dumme J, Poul skal hjælpe mig med at klare Psykologen, og Ulla Vilstrup skal hjælpe mig med at klare alting (Aakeson, 2006: 107). Det er ikke et traditionelt dannelsesforløb frem mod en tilværelse af højere orden, som hovedpersonen gennemgår, men netop et forløb, der respekterer ham i egen ret og udvider det enkelte øjeblik til til at være meningsbærende. Med denne værditilskrivning ændres også relationen til læserne fra at være skråt nedad til at være en henvendelse til individer i egen ret. Forandringerne inden for børne- og ungdomslitteraturen kan medvirke til, at litteraturen for børn og unge bliver en kulturel mod- og medspiller i børnenes og de unges demokratiske udvikling, fordi de betyder en overskridelse af grænser: mellem kunst, pædagogik og medier, mellem voksne og børn, mellem fin- og populærkultur, mellem forskellige æstetiske udtryk og forskellige medier. Med disse grænseoverskridelser kommer børnelitteraturen til i højere grad at forholde sig til børn som individer i egen ret og ikke som ufærdige voksne, der skal opdrages. Litteratur Ekko 13. marts 2003 Esmann, Karin (1978): Kvalitet for børn. Udgivelsessted: GMT Ewers, Hans Heino (2004): Børnelitteratur som medium for opdagelse af barndom, i Nedslag i børnelitteraturforskningen 5. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Ewers, Hans-Heino (2001): Børne- og ungdomslitteratur litteratur i pædagogikkens tjeneste eller selvstændig digtekunst? Bemærkninger til et principielt spørgsmål, som tiden for længst er løbet fra., i Nedslag i børnelitteraturforskningen 2. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Fem spørgsmål om at skrive til børn frem for voksne, interview med forfatterne Christina Hesselholt og Merete Pryds Helle (2004), i Mulighedernes verden børns møde med litteraturen og forfatteren, red. Monica C. Madsen. Udgivelsessted: Biblioteksstyrelsen Højholt, Per (1990) Skråt nedad, Information Juncker, Beth (1998): Når barndom bliver kultur. Om børnekulturel æstetik. Udgivelsessted: Forum Juncker, Beth (2006): om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. Udgivelsessted: Tiderne Skifter Knudsen, Karin Esmann (2006): Roterende firkanter. Kortprosa for børn, i Børnelitteratur i tiden, om danske børne- og ungdomsbøger i 2000 erne, red. Anne Mørch-Hansen og Jana Pohl. Udgivelsessted: Høst & Søn Kvist, Hanne (2006): At kaste lysbordet ad helvede til, i Av, for sagomel. Skitser til en børnelitterær poetik, red. Line Beck Rasmussen m.fl.. Udgivelsessted: Branner og Korch Lesnik-Oberstein, Karin (2002): Definitioner på børnelitteratur og barndom, i Nedslag i børnelitteraturforskningen 3. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Monkeys don t read books, do they?, interview med Peter Mouritzen, (juli 2006). Udgivelsessted: fortaellingen.dk/blog Mørch-Hansen, Anne (1995): Forfattere fortæller. Udgivelsessted: Høst & Søn 14

15 O-Sullivan, Emer (2002): Komparative studier af børnelitteratur, i Nedslag i børnelitteraturforskningen 3. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Ord uden hest. Æstetiske processer i et omrejsende fabulatorium, tidsskrift for børne- & ungdomskultur Nr. 49 (2006). Udgivelsessted: Syddansk Universitetsforlag Rasmussen, Bent (2000): Interview med Kim Fupz Aakeson. Udgivelsessted: Skolebiblioteket 8 Reinholt Hansen, Stine (2006): Billedromanen som ny genre, i Anne Mørch-Hansen og Jana Pohl, red.: Børnelitteratur i tiden, om danske børne- og ungdomsbøger i 2000 erne. Udgivelsessted: Høst & Søn Weinreich, Torben (1994) Skråt nedad. På vej mod en børnelitterær poetik. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Aakeson, Kim Fupz (2006): Alting og Ulla Vilstrup. Udgivelsessted: Gyldendal Årbog om børnelitteratur (1999). Udgivelsessted: Gyldendal 15

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Inspiration til gode bøger under juletræet

Inspiration til gode bøger under juletræet Inspiration til gode bøger under juletræet Ca. 1½-2 år I den alder skal bøgerne være solide, farverige og ikke for store, børnene skal selv kunne tumle dem. David McKee: Elmers farver, Elmers dag, Elmers

Læs mere

Hvad gør vi med børnelitteraturen?

Hvad gør vi med børnelitteraturen? Hvad gør vi med børnelitteraturen? Hvad gør vi med børnelitteraturen? Redigeret af Karin Esmann Knudsen syddansk universitetsforlag 2012 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Læs for dit barn. Når du læser for dit barn Læser du også med dit barn

Læs for dit barn. Når du læser for dit barn Læser du også med dit barn Velkommen til skolebiblioteket på Vorgod Skole 2013 Hver uge er der skemalagt en time, hvor klassen sammen med læreren kan gå på biblioteket. 0.kl. har bibliotekstime hver fredag fra kl. 9.15 til kl. 9.55.

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek. Hvorfor? Hvordan?

Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek. Hvorfor? Hvordan? Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek Hvorfor? Hvordan? Hvad så? Børnelitterær kaffeklub for ALLE, der interesserer sig for børnelitteratur Torsdag d.10 nov. Kl.19-21 på Kolding Bibliotek Oplæg ved

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

Børnelitteratur. Egypten

Børnelitteratur. Egypten Børnelitteratur Statsbiblioteket / BiblioteksCenter for Integration og Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet har tilrettelagt et program med tre spændende moderne arabiske børnebogsforfattere

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

store forkromede TEGNESERIE- KATALOG

store forkromede TEGNESERIE- KATALOG store forkromede TEGNESERIE- KATALOG NYHED! Charlie Christensen: ARNE AND ARNE AND kan endnu - og han bliver ved med at kommentere samtiden. Tiden råber stadig på satire! Del 7, Ned med monarkiet, er netop

Læs mere

Biografien som genre: Livets fortælling

Biografien som genre: Livets fortælling Biografien som genre: Livets fortælling For folkeskolens 7. 9. klasse Varighed: 10 lektioner Af Annemette Hejlsted Folkeskolens ældste elever skal snart til at præsentere sig selv i nye sammenhænge. De

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Vvs-branchens Faglæreruddannelse

Vvs-branchens Faglæreruddannelse Grillarrangement Starttidspunkt tirsdag 23-06-2015 00:00 Sluttidspunkt tirsdag 23-06-2015 00:00 Aksel Lykke Mathies Baunsgård Ulrik Vestergaard Kim Fusager Peter Henriksen Flemming Thane Kallehave James

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Undervisningsplan dansk 10.klasse

Undervisningsplan dansk 10.klasse Undervisningsplan dansk 10.klasse (Underviser: Liliane Dahl Nielsen og Thomas Karlsen) Formål Formålet er undervisningen i dansk 10. klasse på Gribskov Efterskole er at opøve elevernes færdigheder indenfor

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Vvs-branchens Faglæreruddannelse

Vvs-branchens Faglæreruddannelse Arrangement Overnatning den 24. juni 2013 Starttidspunkt tirsdag 25-06-2013 00:00 Sluttidspunkt onsdag 26-06-2013 00:00 Mathies Sørensen Henrik Bertelsen Pernille M. Christensen Niels Tim Brøndel Bent-Ole

Læs mere

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23 Alice Ilona Jensen Jobkonsulent E-mail: aij@silkeborg.dk 89 70 47 23 Anders Pedersen Socialrådgiver/Jobkonsulent E-mail: ape@silkeborg.dk 89 70 47 49 Anette Riis Anette Ulrik Psykolog E-mail: arn@silkeborg.dk

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Dansk 2014/2015

Årsplan for 3. klasse Dansk 2014/2015 Årsplan for 3. klasse Dansk 2014/2015 Ulla Hass Hansen juli 2014 Litteraturundervisning Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem til mellemtrinnet med skønlitteratur i fokus.

Læs mere

Oversigt over bemanding på valgstederne

Oversigt over bemanding på valgstederne Oversigt over bemanding på valgstederne Tønder 1 (V) Jørn Skov, formand 2 (V) Allan Jacobsen 3 (V) Søren T. Hansen 4 (A) Lars Rytter 5 (A) Eike Albrechtsen 6 (F) 7 (I) Elna krogager 8 (S) Marit R N Rüdiger

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere - En undersøgelse af henvendelsen i 44 nyere, danske billedbøger I billedbogen IDIOT! (2009) af Oscar K. og Dorte Karrebæk følger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame C. Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame D

Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame C. Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame D Dame C 1 Thisted Firmasport Oticon A/S Maybritt Andersen DC 192 194 173 0 0 559 186,33 2 Sofi E-Smokers Betina Mejdal DC 156 147 195 0 0 498 166,00 3 Viborg Firmaidræt COLAS-1 / Kosme2Logen Erna Jensen

Læs mere

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Allerød OK H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Ballerup OK H-21 14:16 443885 Lars Bukkehave D-50 14:29 151495 Annette Bonde D-55 14:33 139370 Johanne Lind D-35 14:37 86804 L Mette Rich H-45 14:47 86799 L Jakob

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Danske Politimesterskaber i Badminton

Danske Politimesterskaber i Badminton Danske Politimesterskaber i Badminton 16. & 17. februar 2009 Arrangør: Roskilde Politi Idrætsforening Hjertelig velkommen til de forhåbentlig mange deltagere i Danske Politi Mesterskaber i badminton 2009

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bibliotekarernes Internatkursus den 05. 06. marts 2015 på Kursuscenter Brogaarden, Middelfart

Bibliotekarernes Internatkursus den 05. 06. marts 2015 på Kursuscenter Brogaarden, Middelfart Bibliotekarernes Internatkursus den 05. 06. marts 2015 på Kursuscenter Brogaarden, Middelfart Torsdag den 5. marts 2015: 10.00 Ankomst, kaffe og brød 10.30 Vi drøfter to bøger Glenn Ringtved En god dreng

Læs mere

Tilmelding til faglæreruddannelse

Tilmelding til faglæreruddannelse Ayoub Saidi Københavns Tekniske Skole Rebslagervej 11 2400 København NV onsdag 24-06-2015 00:00 GF 2 Workshop torsdag 25-06-2015 00:00 Digitale undervisningsmaterialer Jens Larsen Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG SPROGFOLDER 0-6 ÅR DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG handler om glæden ved at tale, skrive, læse og fællesskabet, der udspringer af det Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Sprog & LÆSNING I DAGINSTITUTIONEN

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Fælles LUU konference Torsdag den 9. oktober 2014 Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart

Fælles LUU konference Torsdag den 9. oktober 2014 Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart Fælles LUU konference Torsdag den 9. oktober 2014 Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart Deltagerliste AMU Fyn AMU Nordjylland AMU Vest Bornholms Erhvervsskole CELF Den jydske Haandværkerskole

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Litteratur der dur for de yngste Hjørring 8. novembler 2012

Litteratur der dur for de yngste Hjørring 8. novembler 2012 1. Mål for dagen Litteratur der dur for de yngste Hjørring 8. novembler 2012 2.Lad danskfagligheden fylde 3. Litteraturundervisning mere end læsetræning 4. Billedbøger og lidt om nyere børnebøger generelt

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Læringsmiljø/undervisningsdiff_, jun 25. Fabrikantworkshops, jun 25 Energioptimering, jun 26. Grillarrangement, jun 24 Frokost torsdag, jun 26

Læringsmiljø/undervisningsdiff_, jun 25. Fabrikantworkshops, jun 25 Energioptimering, jun 26. Grillarrangement, jun 24 Frokost torsdag, jun 26 Aksel Lykke AARHUS TECH Allan Petersen EUC Sjælland Benny Larsen EUC Sjælland Bent-Ole Bohn TEKNIQ Bjarne Pedersen Selandia Brian Berndsen EUC Syd Brian Vestergaard EUC Sjælland Carsten Olsen Borregaard

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere