Mellem pædagogik, kunst og medier. Af Karin Esmann Knudsen. Problemstillingen et historisk rids

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem pædagogik, kunst og medier. Af Karin Esmann Knudsen. Problemstillingen et historisk rids"

Transkript

1 Mellem pædagogik, kunst og medier Af Karin Esmann Knudsen Problemstillingen et historisk rids En Børnebog kan som saadan være en udmærket Bog, selv om det skorter på kunstnerisk Udførelse, men vil altid være en slet Bog, dersom dens Indhold ikke har opdragende Værdier, for hvilke det kunstneriske i den kun er Middel. Dette udsagn kunne læses i tidsskriftet Vor Ungdom i Det stod i en programartikel, som tidens flittige børnebogskritiker havde skrevet, nemlig Niels K. Kristensen, der var lærer og samme år debuterede som børnebogsforfatter med den historiske roman, En Dreng fra 64 (1899). Få år før havde Chr. Erichsen taget initiativ til Børnenes Bogsamling (fra 1896), som udkom i form af en række små 10-øres hæfter. Dette markerede starten på en dansk børnelitterær produktion i større stil. Også Chr. Erichsen var skolelærer, og de pædagogiske intentioner fornægtede sig ikke. I Børnenes Bogsamling udkom en række dannelsesromaner, historiske romaner samt bearbejdede klassikere. Således var Campes pædagogiserede udgave af Defoes Robinson Crusoe den allerførste udgivelse i serien i Skønt der i 1930 erne og 40 erne skete et kunstnerisk nybrud, især på billedbogsområdet, hvor der arbejdedes ud fra et moderne formsprog, bl.a. af Egon Mathiessen, Harald H. Lund og Arne Ungermann, så var grundholdningen i børnebøgerne stadig den pædagogiske. Under indtryk af kampen mod fascisme og nazisme tegnede der sig et billede af en kulturradikal tradition inden for børnebogsområdet, hvor det ansås for vigtigt at udbrede demokratiske idealer, tolerance og mellemfolkelig forståelse. Samtidig kom reformpædagogikken til at præge småbørnsområdet, og det trak billedbogsområdet i samme retning. Egon Mathiessens Mis med de blå øjne (1949), der nyudgives og læses den dag i dag, handler netop om det relative i normer og anderledeshed: Den lille mis med blå øjne er kun anderledes i det land, hvor alle katte har gule øjne. Mis med de blå øjne var blandt de første prisbelønnede bøger i den ministerielle børnebogspris, der blev indstiftet i 1954 under Undervisningsministeriet. Efter Kulturministeriets oprettelse overgik prisen hertil og er nu kendt som Kulturministeriets Børnebogspris. Det skete som direkte følge af en voldsom debat om mediernes påvirkning af børnene, der var startet i USA med Fredric Werthams bog med den sigende titel Seduction of the 1

2 Innocent (1954). Det var dengang først og fremmest tegneserierne, der måtte stå for skud. Efter krigen blev der et marked for import af amerikanske seriehæfter som Superman, Batman etc., og de skubbede til frygten for, at børnene skulle blive påvirket af overmenneskeidealer og voldsmentalitet. Nutidseksempler på, at det betyder noget, hvad børn læser, har vi nok af. Der er i denne kulørte underholdningsindustriens tidsalder ført beviser nok. Der er ikke længer tvivl om, at de bøger der læses i barndommen og ungdommen, er medvirkende til at danne det voksne menneskes indstilling til moral, leveregler og problemer. lød bibliotekar Ellen Buttenschøns indlæg i denne kulørte debat i Jyllands Posten Som modvægt satte man den gode børnebog. Kunstneriske og pædagogiske intentioner skulle danne boldværk mod mediestrømmen inden for de kulturelle tilbud til børn, ikke blot mod tegneserierne, men også mod de danske seriebøger om Jan (Knud Meister og Carlo Andersen ), der kom i en lind strøm fra 1942 og efter krigen suppleredes med bøgerne om Puk (Meister og Andersen, under pseudonymet Lisbeth Werner ), Susy (Eilif Mortansson, under pseudonymet Gretha Stevns), Kim (Bengt Janus Nielsen under pseudonymet Jens K. Holm fra 1957) og De fem (Enid Blyton, , dansk udgave fra 1956). Bøger, der ironisk nok genudgives her i det nye årtusinde. Om indstiftelsen af børnebogsprisen har haft indflydelse på udviklingen, er der nok ikke nogen tvivl om, ikke mindst fordi den blev fulgt af kampagner på skoler og biblioteker, der satte fokus på litteratur for børn. I modsætning til tidligere blev der 1960 erne i debatten sat spørgsmålstegn ved den børnelitteratur, der var pædagogisk velmenende, men ikke levede op til litterære kvalitetskriterier. En børnebog må vejes på samme vægt som man vejer al anden litteratur på.. udtalte formanden for Børnebogsudvalget Molly Hansen i 1964 i tidsskriftet Børn og Bøger. Bestræbelserne bar frugt, i hvert fald taler man om et paradigmeskift dateret til et enkelt år, nemlig 1967, hvor hele tre epokegørende udgivelser så dagens lys. Det var Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, det var Ole Lund Kierkegaards Lille Virgil, og det var Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken. Det var børnebøger der blev fremhævet for deres kunstneriske kvalitet, forstået såvel som originalitet i indholdet som formeksperimenter af forskellig karakter. På mange måder kan man sige, at disse bøger repræsenterede de første i en kunstnerisk linje, der for alvor blev mærkbar i 1990 erne, hvor der inden for alle børnelitteraturens genrer udkom en mangfoldighed af komplekse og æstetisk nybrydende bøger ernes politiske børnebøger markerede igen en fornyet pædagogisering af børnelitteraturen, nu med en kritisk holdning såvel til opdragelsesidealerne i den traditionelle børnelitteratur som til den kunstneriske børnebogs fantasidyrkelse. Appellen til børnenes fantasi blev kritiseret for at understøtte et børnesyn, hvor barnet opfattedes som en ø af særlig uskyld og 2

3 umiddelbarhed, afgrænset fra samfundsmæssigheden. Omend dele af 70 ernes politisering af børnebogsområdet kan opfattes som restriktiv og hæmmende for udviklingen af det kunstneriske, så var den dog en medvirkende årsag til, at mange af de hidtidige tabuer i børnelitteraturen ophævedes. Dermed blev der skabt grobund for en børnelitteratur, der ikke var bestemt af en opfattelse af, at der var visse emner, der ikke kunne behandles samtidig med at der blev givet rum for litterære eksperimenter. Men netop denne kunstneriske eksperimenteren blev i 1990 erne problematiseret. I debatten skete det paradoksale, at der blev sat spørgsmålstegn ved, om den høje standard litterært set stillede sig i vejen for, om bøgerne overhovedet var beregnet for børn. Jeg medgiver gerne det originale og groteske men er det for børn? Flere eksperimenterende forlag er gået ned, fordi de troede at børn kunne opdrages til at læse såkaldt kunstneriske børnebøger. Det kan de ikke, børn er sig selv, bogslugere er helt usnobbede og går ikke efter fine forfatternavne.. lød Lena Eilstrups anmeldelse af Louis Jensens Hundrede Historier i Børn & Bøger Synspunkterne om, hvad der er godt, og hvad der er for børn, bølger frem og tilbage. Man bryder med eksisterende synspunkter for senere at vende tilbage til forladte positioner, blot med ændrede forklaringer og hensigter. Børnelitteraturen er af voksne og for børn det vil sige, at den fungerer pædagogisk i en eller anden forstand. Kommunikationen er asymmetrisk, som det er blevet formuleret (O-Sullivan, 2002: 70). Den er litteratur det vil sige, at den forholder sig til eksisterende normer for litterær kvalitet. I begge tilfælde skal den også forholde sig til sine læsere og deres motivation og det vil sige, at den skal kunne hamle op med kulturprodukter, der virker umiddelbart fascinerende. Kunst eller pædagogik en overstået problemstilling? Holdningerne til, hvad der er god og dårlig litteratur for børn, er historisk bestemt. Og som ovenstående forenklede historiske rids af den danske børnelitterære debat op gennem 1900-tallet viser, så befinder børnelitteraturen sig i et felt mellem kunst, pædagogik og medier. I debatten og i forskningen er der konstant sket afgrænsninger, snart mod den ene, snart mod den anden pol. Definitionen på børnelitteratur er helt overordnet den litteratur, som voksne anser for egnet som mulig børnelæsning (Ewers, 2005: 37). Heraf følger indlysende, at holdningerne i høj grad kommer til at afhænge af dels opfattelsen af, hvad et barn er, dels opfattelsen af, hvad litteratur er. 3

4 Det er blevet påpeget (Lesnik-Oberstein, 2002: 98), at når det drejer sig om børnelitteraturen, så kan de to termer ikke skilles ad. Børn som de fremtræder i børnelitteraturen har ikke nødvendigvis noget med virkelige børn at gøre, ligesom heller ikke litteraturbegrebet fremtræder rent i forhold til den voksne litteratur. De to begreber er komplekst sammenvævet og beror på konstruktioner. Netop derfor bliver historiske studier så nødvendige i forståelsen af enhver periodes børnelitteratur og børnelitterære debat. En sådan historisk undersøgelse har Hans-Heino Ewers foretaget, og han når frem til, at dilemmaet mellem kunst og pædagogik er et tilbagelagt spørgsmål. Han gør rede for (Ewers, 2001), hvordan de pædagogiske formål kan være mange: retorisk dannelse, vidensformidling, almen oplysning, moralsk og politisk opdragelse, karakterdannelse, læsetræning og æstetisk dannelse. De forskellige formål har resulteret i vidt forskellige typer af børnelitteratur. Enkelte former har domineret i bestemte perioder, men de findes side om side den dag i dag i en mangfoldighed af forskelligartet litteratur for børn og unge. Den anden pol, litteraturen, har ligeledes en lang række historiske former. Det interessante i denne sammenhæng er, at en bestemt form for litteratur i debatten om, hvorvidt børnelitteratur kan være kunst, er blevet ophøjet til den eneste, samtidig med at dens opdragende hensigter er skjult. Det drejer sig om den autonome litteraturopfattelse, hvor litteraturen er skabt af en fri og uafhængig kunstnersjæl, ikke er helliget andre hensigter end sig selv og som sådan er kilde til æstetisk nydelse og højere indsigter. Kort sagt, det er den litteraturopfattelse, som opstår omkring 1800-tallets begyndelse, den romantiske. Men heller ikke den kan sige sig fri fra formål, nemlig den at være personlighedsdannende i kraft af sin æstetiske værdi. Hans-Heino Ewers kommer ikke særligt ind på den tredje pol i feltet pædagogik, kunst og medier, men opridser den dog: Når vi ser på børne- og ungdomslitteraturen, kunne man ved siden af litteratur i pædagogikkens tjeneste og selvstændig digtekunst også tale om eksempelvis underholdningslitteratur (Ewers. 2001: 178). Vi har i det foregående set, at det i debatten om børne- og ungdomslitteratur gennem hele 1900-tallet som hovedregel har været vigtig at afgrænse den gode børnelitteratur fra medieverdenens produkter. I dag er der sket en ændring i dette billede, som understreger, at debatten kunst kontra pædagogik er et tilbagelagt stadium. Det bliver nu helt tydeligt, at de tre poler i triaden ikke kan skilles ad for børnelitteraturens vedkommende. Børnelitteratur kan både være for børn og være af kunstnerisk kvalitet. Og medieverdenen er ikke længere modspiller, men medspiller. Det moderne børne- og ungdomslitterære felt er et felt med egne betingelser og udviklingstråde. Men det er også et felt forbundet med det litterære felt i øvrigt, ligesom det er et felt forbundet med det stadig accelererende udbud af en 4

5 mangfoldighed af medier, som børn og unge er brugere af. Det skyldes blandt andet ændringer i børns vilkår, ændringer i mediebilledet, globalisering og kulturel frisættelse. Forklaringerne er mange, og der kan henvises til Beth Junckers arbejder (Juncker, 1998 og 2006). Moderne danske forfattere til børne- og ungdomslitteratur - aktuelle tendenser I det følgende skal der ses på tendenserne i de seneste års børnelitteratur. For afgrænsningens skyld er udgangspunktet et empirisk materiale bestående af den litteratur for børn og unge, der er blevet prisbelønnet de seneste ti år. Det giver god mening at kalde den række bøger, der fremkommer ud fra disse kriterier for en moderne børnelitterær kanon med forbehold for det relative i de kriterier, der ligger bag kanoniseringer. 1 Jeg har dels set på, hvilke tendenser der gør sig gældende for forfatternes vedkommende, dels på, hvilke kategorier bøgerne overordnet kan placeres indenfor. For forfatterne af de prisbelønnede bøger gælder tre overordnede tendenser. For det første er der sket en professionalisering. For det andet er forfatterne til børne- og ungdomslitteraturen langt mere synlige end tidligere. Og for det tredje foregår der på mange planer en livlig dialog mellem forfatterne og deres læsere. Professionalisering Professionaliseringen af børnebogsområdet er primært slået igennem inden for billedbogen. Mange dygtige illustratorer er udgået fra designskoler, kunsthåndværkerskoler, grafiske skoler etc. 2 Således fik Designskolen i Kolding, repræsenteret ved Ken Denning, Lilian Brøgger, Mette-Kirstine Bak, Tine Modeweg-Hansen, Anne Pedersen og Cato Thau-Jensen, i 1999 Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris. Dansklærerforeningen har fulgt udviklingen op og satser på et nyt udgivelsesområde, nemlig billedromanen, der skal appellere til elever på mellemtrinnet, og som er karakteriseret ved et 1 En optælling viser at de hyppigst prisbelønnede forfattere til danske børne- og ungdomsbøger er (opstillet efter flest prisbelønninger): Lene Kaaberbøl, Bjarne Reuter, Kim Fupz Aakeson, Dorte Karrebøl, Kenneth Bøgh Andersen, Josefine Ottesen, Rasmus Bregnhøi, Mats Letén, Anders Johansen, Hanne Kvist, Knud Holten, Søren Jessen, Ursula Seeberg, Daniel Zimakoff, Bent Haller, Birgit Strandbygaard, Peter Mouritzen, Helle Vibeke Jensen, Martin Petersen, Louis Jensen, Cato Thau Jensen, Sally Altschuler, Bente Clod, Halfdan Rasmussen, Dennis Jürgensen. 2 Dorte Karrebæk, Bodil Bredsdorff, Mats Letén, Ursula Seeberg, Cato Thau-Jensen, Mette-Kirstine Bak, Hanne Bartholin, Jørgen Stamp, Charlotte Pardi, Lisbeth Eugenie Christensen, Thomas Balle, Otto Dickmeiss, Rasmus Bregnhøi, Hanne Kvist, Bent Haller, Louis Jensen. 5

6 ligeværdigt forhold mellem tekst og billede, således at der opstår en ny genre midt imellem billedbogen og børneromanen uden billeder (Reinholt Hansen, 2006). En lignende tendens er, at flere børnebogsforfattere har berøring med og arbejder inden for journalistik, film og tv, musik og teater 3. Der sker en frugtbar udnyttelse af børnebogsforfatternes tværæstetiske og tværmediale erfaringer. Hvor forfatterne til børne- og ungdomslitteraturen tidligere ofte havde en baggrund inden for pædagogik og oplysning (lærere, pædagoger, bibliotekarer) 4, så er tendensen i dag, at flere er uddannet inden for fag, hvor det ikke primært er kompetencer inden for det formidlingsmæssige, men dygtighed inden for det kunstneriske udtryk, der er i centrum. Endvidere har adskillige forfattere til børne- og ungdomslitteraturen en akademisk uddannelse. 5 Til professionaliseringen hører også oprettelsen af en forfatterskole for børnelitteratur inden for Center for Børnelitteratur, DPU, hvor de studerende kan opnå færdighed, viden og indsigt i såvel det forfattermæssige håndværk som omstændighederne omkring det at virke som forfatter af børneog ungdomslitteratur. Endelig sker det i dag hyppigere end tidligere, at anerkendte forfattere inden for den voksne litteratur også skriver for børn. 6 En fordom synes brudt hos en række yngre danske forfattere, nemlig den at det skulle være mindre værdifuldt at skrive til børn 7. Christina Hesselholt angiver, at hun i forbindelse med sine prinsessebøger (bl.a. Prinsessen på Sandslottet (1998)) oplevede en sproglig løssluppenhed og lethed, som hun har kunnet overføre på sit forfatterskab for voksne ( Fem spørgsmål.., 2004). Louis Jensen pointerer, at netop konceptet, at modtagergruppen er børn, kan være ramme for kunst 8. Peter Mouritzen taler om at udforske grænser i forbindelse med sin børnelitterære praksis og understreger, at der ikke er tale om at læseren af hans bøger skal nå frem til noget bestemt ( Monkeys don t read books.., 2006). Altså eksempler på udtalelser, der dementerer, at pædagogiske hensyn over for modtagerne skulle være uforenelige med kunstneriske bestræbelser. Et eksempel på dette er tildelingen af Skriverprisen 2005, en pris, der uddeles for at hædre en 3 Knud Holten, Kaare Bluitgen, Anne Lilmoes, Kim Fupz Aakeson, Anne Lilmoes, Josefine Ottesen, Elisabeth Gjerluff Nielsen, Torstein Thomsen. 4 Uddannelsen som lærer, pædagog og bibliotekar er dog stadig udbredt inden for rækken af forfattere til børne- og ungdomslitteraturen. Det viser følgende liste. Men karakteristisk er det, at mange har deres forfattervirksomhed som levebrød: Martin Petersen, Sally Altschuler, Peter Mouritzen, Bjarne Reuter, Kenneth Bøgh Andersen, Kaare Bluitgen, Jacob Clausen, Aril Erdem, Nils Harman, Anne Lilmoes, Daniel Zimakoff, Bodil Bredsdorff. 5 Lene Kaaberbøl, Josefine Ottesen, Birgit Strandygaard, Anders Johansen, Janne Teller, Torstein Thomsen, Hanna Lützen, Svend Aage Madsen, Renée Toft Simonsen. 6 F..eks. Peter Adolphsen, Naja Maria Aidt, Katrine Marie Guldager, Kirsten Hammann, Helle Helle, Merete Pruds Helle, Christina Hesselholt, Ida Jessen, Pia Juul, Morten Ramsland, Jesper Wung Sung, Kim Fupz Aakeson. 7 Jf. Per Højholts (1990) ofte citerede udtalelse: Men henvendelsen er skråt nedad Hvis jeg skulle skrive for børn, måtte jeg tage hensyn, som ikke rager kunsten, men rager langt ind i pædagogikken. Som sagt: Det er godt nok, men kunst? Ikke tale om 8 F.eks. i en diskussion med Peter Rønnow-Jessen (1999), Årbog om børnelitteratur. 6

7 forfatter, der skriver på en måde, der er let at læse. Den blev givet til den i forvejen litterært anerkendte forfatter Pia Juul for På jagt (2005) og Lidt ligesom mig (2004), begge eksempler på de i det foregående nævnte billedromaner fra Dansklærerforeningen. Og begrundelsen var: Her er ikke blot tale om en letlæselig tekst, men om egentlig litteratur. Denne tendens til, at skønlitterære forfattere også skriver for børn og betragter det som en ligeværdig del af deres forfatterskab, sætter fokus på væsentlige spørgsmål for såvel børnelitteraturforskningen som litteraturforskningen i øvrigt. Hvad betyder det for børnelitteraturen, at den skrives af forfattere med placering inden for finlitteraturen? Og hvad betyder det for litteraturens udvikling, at forfattere med udgangspunkt inden for den voksne finlitteratur prøver kræfter med at skrive for børn? Man kan trække en linje tilbage til H.C. Andersen, til Lewis Carroll og til Selma Lagerlöf. Alle tre forfattere skabte litteratur skrevet for børn, men litteratur som også er kanoniseret i den voksne litteratur i kraft af sine såvel nybrydende som langtidsholdbare kvaliteter. I nyere tid kan man nævne danske forfattere som Halfdan Rasmussen, Cecil Bødker og Louis Jensen. Halfdan Rasmussens børnerim føjer sig selvstændigt ind i en nonsenstradition og er blevet kendt i et omfang, der ikke gælder for hans øvrige forfatterskab, Cecil Bødkers serie om drengen Silas er et sublimt eksempel på en modernistisk fortællende prosa, som ophæver den lukkethed, som ellers var karakteristisk for modernismen. Og Louis Jensen har med sine foreløbig 5 bind 100 historier skabt en helt original form af små kortprosastykker. Synliggørelse Den øgede synliggørelse af børnebogsforfatterne skyldes en øget interesse, både for børnelitteraturen som marked, som kulturelt tilbud og som pædagogisk redskab. Det vil sige at forlag, dagspresse, institutioner og ministerier har sat øget fokus på området. Således er siden 2003 (angivet sluttidspunkt 2007) den såkaldte Læselystkampagne løbet af stabelen. Den er støttet af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender, og under den er der igangsat en bred vifte af læselystfremmende aktiviteter på skoler og biblioteker, i medier og i form af udgivelser. Desuden er der sket et boom i indstiftelsen af priser inden for børnebogsområdet siden 1980 erne. 9 I de sidste ti år er tre priser interessante at 9 De første priser var Kulturministeriets Børnebogspris ( Undervisningsministeriet) og IBBY-prisen (1956). Senere kom en række priser til: Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris (1978), Kulturministeriets Illustratorpris (1979), BMF s børnebogspris (1980), Danmarks Skolebiblioteksforenings boghylde (1980), Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris (1981), Børnebibliotekarernes Kulturpris (1982), Klods Hans 7

8 trække frem: 1995 indstiftes Skriverprisen, som er en pris for letlæselighed. I 1999 indstiftes Silasprisen under Det danske Akademi. Initiativet er Cecil Bødkers, og den tildeles hvert år en betydelig børnebogsforfatter 10. I 2005 tager Danmarks Radios B&U afdeling i samarbejde med den ministerielt organiserede Læselystkampagne initiativ til Orlaprisen, den eneste pris, hvor børn og unge selv vælger vinderne. Man kan sige, at de tre priser repræsenterer henholdsvis intentioner om udvikling af det pædagogiske, det kunstneriske og evnen til at nå frem til børnene, det populære. Det interessante er, at prisuddelingerne går på tværs. En forfatter er ikke længere nødvendigvis kategoriseret som enten pædagogisk formidlende, litterært eksperimenterende eller populært mainstreamorienteret. Prisuddelingerne er endnu et eksempel på det illusoriske i at opretholde de traditionelle skel inden for børnelitteraturen. Den øgede synliggørelse skyldes også muligheden for iscenesættelse i medier, f.eks. via elektroniske præsentationer som litteratursiden.dk og forfatterweb for børn og unge. Mange børnebogsforfattere har udbyggede hjemmesider, f.eks. Lene Kaaberbøl, der har gennemgang af bøger, bibliografi og biografi, fan-side, kontakt, materiale til pressen og en weblog, der fortæller om nyheder ud fra en halvprivat synsvinkel og med en familiær tone: Vi er på besøg hos Lene, bliver bedt om at krydse fingre, når hun er nomineret til priser, og opfordres til at glæde os med hende, når hun har fået en bog færdig. I forfatternes præsentationer træder de frem og møder læserne i øjenhøjde, fortæller om deres barndom og det skæve i deres tilgangsvinkel til tilværelsen, om nysgerrigheden og meget hyppigt om glæden ved at rejse, der sættes parallelt til det at læse og skrive. Dialog Hjemmesiderne giver også mulighed for en dialog med forfatterne og læserne. Fan-siderne giver børnene lejlighed til at stille spørgsmål til forfatterne, og det benytter de sig i rigt mål af, når det drejer sig om forfattere til bøger, som de er glade for. Denne tendens, samtalen og mødet mellem forfatteren og læserne, er det tredje punkt som er karakteristisk for udviklingen på børne- og ungdomslitteraturfeltet. Børnebogsforfattere møder børn også i den fysiske virkelighed. Der holdes forfattermøder på skoler og biblioteker, og der arrangeres workshops, hvor børnene skriver under vejledning af en forfatter. Det vil sige, at børnebogsforfatterne ikke blot henvender sig til børn i øjenhøjde i en dialog, men at denne dialog også udvider sig til et arbejde med udvikling af Prisen (1984), Den nordiske Børnebogspris (1985). Senest er indført Skriverprisen (1995), Silas-Prisen (1999) og Orlaprisen (2005). 10 Prismodtagere er foreløbig Bjarne Reuter, Peter Mouritzen og Bent Haller. 8

9 børns æstetiske kompetencer. For eksempel kan nævnes projektet Det omrejsende fabulatorium, som var på tur i Viborg Amt i det tidlige forår Det var et selvstændigt projekt under det store treårige kulturministerielt støttede udviklingsprojekt Børn, kunst og interaktivitet under KulturPrinsen, udviklingscenter for kultur med børn og unge. Fabulatoriet blev ledet af Louis Jensen, der satte børn i gang med at producere tekster, og det blev et møde mellem på den ene side børns kreative, kropslige og sproglige potentiale, fantasi og lyst til at udtrykke sig og på den anden side den seriøst arbejdende kunstner. Louis Jensen lægger vægt på professionalismen: De skal vide, at de er sammen med nogen, der kan deres kram. (Ord uden hest, 2006: 7) Mødet med den professionelle forfatter sætter gang i en æstetisk proces, som Louis Jensen sammenligner med den forskydning af interessen fra indhold til form, som fandt sted med indvarslingen af det moderne, f.eks. en digter som Mallarmé, hvis projekt var at tømme digtet for mening og lade sproget overtage (Ord uden hest, 2006: 13). Dialogen mellem forfatteren og børnene bliver på denne måde led i en æstetisk opdragelse, igen et eksempel på, at det er umuligt at skelne mellem, om børnelitteraturen tjener pædagogiske eller kunstneriske formål. Samtidig bliver fabulatoriet et mødested mellem børns egne udtryksformer og kunstnerisk professionalisme, som Flemming Mouritsen har påpeget i sin analyse af processen (Ord uden hest, 2006: 95), og han understreger, at det bliver til et eksemplarisk stykke børnekultur, hvor processen er i fokus, netop fordi det ikke er læring, der er på dagsordenen (Ord uden hest, 2006: 101). Tendenser i litteraturen I det foregående er opridset tre tendenser, som gælder den moderne forfatter til børne- og ungdomslitteratur. Ændring i vilkårene og dermed i de muligheder, som karakteriserer og er til rådighed for forfatterne. Hvilke bøger kommer der så ud af det? Ud fra det materiale jeg har undersøgt kan der trækkes nogle hovedtendenser i den moderne børnelitterære kanon. Børnelitteraturen er blevet mangfoldig, og de forfattere, der skriver børnelitteratur fordeler sig over en række interesser, der kan samles i tre hovedkategorier: Der er forfattere, der fortrinsvis skriver ud fra en interesse for sproglige og billedmæssige eksperimenter. Det gælder f.eks. Louis Jensen, som med sine samlinger af Hundrede historier ( ) arbejder i forlængelse af nonsenstradition og konceptkunst ved at skrive en række små historier, der bygger på eventyr- og fabelgenren, men bryder med den og derved skaber et 9

10 nyt kunstnerisk udtryk. Historierne er karnevalistiske ved at vende op og ned på det vedtagne, dyrke det kropslige og latteren (Knudsen, 2006). Til denne kunstneriske linje hører også illustratorer som Lillian Brøgger, Dorthe Karrebæk og Catho Thau Jensen. Forfatteren og illustratoren Hanne Kvist understreger den gode illustrators selvstændige bidrag til bøgernes verbale del: Den gode illustrator bringer noget nyt, giver sin personlige tolkning af historien. Det perspektiv som ingen andre (og slet ikke forfatteren) havde set. (Kvist, 2006: 29) Der er forfattere der forholder sig til eksistentielle spørgsmål. Det gælder f.eks. Bent Haller i hans kortprosasamling: Det roterende barnekammer i 60 omdrejninger (2005), der behandler børns vilkår uden at lægge fingre imellem, hverken med hensyn til børns indbyrdes forhold, til voksenverdenens svigt eller til en tilværelse præget af fundamental angst og usikkerhed (Knudsen, 2006). Det gælder Hanne Kvist: Hund i himlen (2001), der behandler et vanskeligt emne som døden, og det gælder Janne Teller i romanen Intet (2000), der tematiserer intet mindre end livets mening i fortællingen om en flok børn, der forsøger at skabe mening ved at samle det bedste, de hver især har, i en stor bunke med absurde konsekvenser. Endelig er der forfattere der lægger vægt på at underholde og fortælle den gode historie. Her skal fremhæves den popularitet, som den fantastiske litteratur har fået, f. eks. Lene Kaaberbøls Skammerserien ( og Josefine Ottesens serie om pigen Mira ( Også en bog som Bjarne Reuter: Prins Faisals ring (2000) lader i traditionen fra 1600-tallets gavtyveroman fortællingen flyde og handlingen bevæge sig over stok og sten. Det kunne være nærliggende at betegne den første tendens, den sproglige eksperimenteren som den moderne kunstneriske børnebog, den anden tendens, den eksistentielle børne- og ungdomsroman som udtryk for pædagogiske intentioner på moderne vilkår, og endelig den tredje tendens som underholdningslitteraturens påvirkning af den moderne børnelitterære kanon. Men så enkelt er det ikke. For ovenstående forfattere i alle tre kategorier gælder, at de - også i de nævnte bøger - befinder sig flere steder. De har noget på hjerte, vil gerne guide børnene i en moderne tilværelse, diskutere godt og ondt, give barnet selvtillid og orientere det om verden. Og den formmæssige bevidsthed kan give sig udtryk på mange måder: i en æstetisk eksperimenterende form med sproglige eksperimenter, i inddragelse af illustrationer på moderne vis, i intertekstualitet og leg med genre, eller i bevidsthed om narrative virkemidler i bestræbelsen på at skrive gode og elementært spændende historier. De moderne forfattere af børne- og ungdomslitteratur viger ikke tilbage for at betjene sig af moderne medier (tegneserier, film, radio og TV, computer, 10

11 spil), de er involveret i det institutionelle apparat og møder børnene i kreativtpædagogiske sammenhænge (skoler, biblioteker, ministerielle kampagner), samtidig med, at de opfatter sig som kunstnere, der ikke kan lade være med at skrive. Men dette bevirker efter min opfattelse netop, at den moderne børneog ungdomsbogsforfatter har nogle særlige muligheder for at udnytte de moderne vilkår for litteraturproduktion og -reception: at forholde sig frit til den litterære tradition og at gå på tværs af medier og æstetiske udtryk. Det giver frihed til at udnytte mulighederne i stedet for at kategorisere og dømme ude. Og således er der slet ikke nogen anledning til som helhed at vurdere børne- og ungdomslitteraturen som et felt, der ikke er på højde med litteraturen i øvrigt. Kim Fupz Aakeson et eksempel Et eksempel på en moderne forfatter som i sit virke og med sin produktion favner så godt som alle ovenstående tendenser er Kim Fupz Aakeson. Han skriver både for børn og voksne, og den børnelitterære produktion inddrager bøger for både små børn, større børn og unge. Han gør bevidst brug af sine tværæstetiske og tværmediale erfaringer. Endvidere dækker alle tre ovenstående tendenser hans produktion. Han tager eksistentielle og sociale spørgsmål op, han eksperimenterer med sprog, form og medium, og han fortæller den elementært underholdende, gode historie. Han er en forfatter, der både er eksklusivt litterær og bredt folkelig. Kim Fupz Aakeson begyndte sin karriere som tegner og debuterede i 1982 inden for tegneseriegenren, hvorefter der fulgte en række billedbøger fra 1989 og frem. Der er kommet en stribe bøger med skæve eksistenser, bl.a. Dengang min onkel Kulle blev skør (1990), der indbragte Kulturministeriets børnebogspris samme år. Kim Fupz har samarbejdet med en række illustratorer, bl.a. Mette Kirstine Bak 11 og Catho Thau Jensen. I 1993 kom den første roman for voksne, Min Laslo. Desuden har han skrevet manuskripter til en lang række danske film, hvoraf kan nævnes Den eneste ene (1999), Okay (2002), Forbrydelser (2004), Anklaget (2005) og En soap (2006). Om sin personlige drivkraft i forhold til sin produktion siger han: Skal man lede efter en fællesnævner for hele den bolledej jeg har haft fingrene i, så har alt handlet om undertegnedes helt private og personlige fikspunkter i tilværelsen. Jeg skriver ikke børnebøger for at more børnene, i skriveprocessen holder jeg dem på passende afstand, faktisk er de nærmest ude af syne. (Mørch-Hansen, 1995). Her understreges, at han netop ikke skriver skråt 11 Mette Kirstine Bak modtog i 1998 Kulturministeriets Illustratorpris for billedbogen Mor med tekst af Kim Fupz Aakeson. 11

12 nedad 12 til børnelæserne, men at børnelitteraturen bliver skabt ud fra samme udtryksbehov, som ligger bag det at skrive litteratur i det hele taget. Men for begge processers vedkommende, både når modtagergruppen er voksne, og når den er børn, gælder, at han har et ganske nøgternt forhold til det at skrive. Fupz Aakeson gør i sine udtalelser (interview med Bent Rasmussen, 1995) op med den romantiske kunstnerrolle: Jeg har en slagterbutik med lidt på alle hylder, og det er ikke helligt. Jeg har ikke en sart holdning til det, jeg laver. I denne betoning af traditionen som noget man kan bruge løs af, ligger han på linje med den nyeste litteratur for voksne i et opgør med modernismens mantra om den sprængte form. Litteratur bliver til af litteratur. Og inspiration er ikke noget der kommer ovenfra, men er resultatet af en arbejdsproces: Ideer kommer, når man sætter sig ned og får dem. Det er en viljesakt. Jeg får ingen telegrammer fra Gud. Jeg må arbejde for at få ideerne selv. Det gælder om Kim Fupz Aakeson, at han er uhyre formbevidst, og bruger sin erfaring fra visuelle medier, når han skriver. I arbejdet med film er en stor del af processen fastlagt på forhånd, og i den forbindelse bliver det at skrive prosa en udforskningsproces, hvor han som forfatter er i besiddelse af en høj grad af suverænitet ved at have det sidste ord. Men det rummer også en fare: At skrive prosa er en mere safariagtig fornemmelse. Minuset ved de løse rammer er så til gengæld, at man kan fare vild i skoven, når man skriver prosa, og ryge ud ad et sidespor, som viser sig at være en blind vej. Det sker jo sjældent i arbejdet på et filmmanuskript, netop fordi man fra starten har så klar en idé om, hvad man vil fortælle (Ekko, 2003). Det konceptuelle, rammerne, som han kender fra filmen, kan han bevidst bruge, når han skriver, og han ser en fordel i det som han kalder det nærige oplæg : Film og bøger er to meget forskellige medier, og der er altid indholdsmæssige og formmæssige overvejelser bag ens valg af et bestemt medie. Jeg tog begrænsningerne med over i prosaen, for begrænsninger kan jo være virkelig inspirerende (Ekko, 2003) I 2006 havde filmen Rene hjerter premiere i de danske biografer. Den var baseret på Kim Fupz Aakesons egen roman Alting og Ulla Vilstrup, der udkom første gang i 1998, men nu blev genudgivet. Bogen er et eksempel på, at grænserne ophæves, og den kan opfattes på som en eksistentiel roman, som en roman der lægger vægt på kunstneriske eksperimenter og som en roman, der forholder sig til medieverden og underholdningskultur. 12 Per Højholts skarpe formulering i forbindelse med hans udtalelse i Information om, at pædagogiske hensyn skulle være uforenelige med kunstneriske bestræbelser. Formuleringen blev brugt som titel på Torben Weinreich (1994) i hans skrift om børnelitteraturens egenart: Skråt nedad. På vej mod en børnelitterær poetik. 12

13 Bogen var faktisk fra starten tænkt som filmmanuskript, men Kim Fupz Aakeson opgav i første omgang ideen og valgte at udgive den som roman. Den indgår i traditionen af romaner om unge sindssyge i en uforstående omverden, som vi f.eks. kender fra Leif Panduros forfatterskab. Romanens unge fortæller er indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han fordriver tiden med at se den samme gamle danske film om Linda, som kommer til storbyen og går så gruelig meget igennem, inden hun får modet til at efterleve de vise ord: husk at elske. Filmens replikker bliver leveregler for fortælleren, der stikker af fra afdelingen, da det går op for ham, at Linda findes i virkeligheden og hedder Ulla Vilstrup. I løbet af bogen finder han Ulla Vilstrup, som i mellemtiden er blevet gammel, og han opnår at sidde i hendes sofa og se filmen sammen med hende, inden han bliver hentet og bragt tilbage. Indimellem følger vi dels i tilbageblik hovedpersonens baggrund, dels filmens forløb. Bogen er sort, den handler om en virkelighed præget af ensomhed, manglende kommunikation og om omsorgssvigt fra det voksne samfunds side. Den kan således placeres under den ovenfor omtalte kategori, den eksistentielle roman, der indirekte forholder sig kritisk til såvel behandlersystemet som vilkårene i familie og skole for den psykisk svage hovedperson. Der antydes en række svigt fra samfundets side. Det er en roman, hvor hovedpersonen ved at forfølge de klicheer, han kender fra melodramaet finder frem til en form for mening, som han kan leve videre på. Men Kim Fupz brug af klicheerne gør det samtidig til en bog, der henter sin energi fra de sproglige eksperimenter. Derfor hører bogen også hjemme i kategorien af børnebøger, der er kunstnerisk eksperimenterende. Klicheerne genoplives og får mening, ved at han foretager det originale greb at lade det gode være repræsenteret af en gammel trivialfilm med enkle budskaber livet er hvad man gør det til og hvis man ikke kan tåle lidt modgang, så egner man sig ikke til at leve. Klicheernes karakter gør, at bogen kommer til at forholde sig til medieverdenen, ikke blot i kraft af de ydre omstændigheder som filmmanuskript/filmatisering men også på bogens indre plan. Derfor kan bogen også placeres i den kategori, der forholder sig til underholdningskulturen. Og endelig ligger bogens humor tæt op ad et subkulturelt fænomen som tossehistorier. Det gør den ved at placere synsvinklen gennemført hos hovedpersonen og lade de psykisk syges omverdensopfattelse og deres sproglige udtryk for den være bærende for bogen. På den måde kommer den til at stå i forbindelse med en børnefolklore, der vender magtforhold og autoriteter rundt, tematiserer fortrængte områder og hylder det lystfyldte. I den psykisk syge hovedpersons liv bliver øjeblikket med Ulla Vilstrup det, der giver mening fremover: Og meningen er at det der er godt, det skal hjælpe én med det der ikke 13

14 er godt, Willy skal hjælpe mig med at klare Dumme H og Dumme J, Poul skal hjælpe mig med at klare Psykologen, og Ulla Vilstrup skal hjælpe mig med at klare alting (Aakeson, 2006: 107). Det er ikke et traditionelt dannelsesforløb frem mod en tilværelse af højere orden, som hovedpersonen gennemgår, men netop et forløb, der respekterer ham i egen ret og udvider det enkelte øjeblik til til at være meningsbærende. Med denne værditilskrivning ændres også relationen til læserne fra at være skråt nedad til at være en henvendelse til individer i egen ret. Forandringerne inden for børne- og ungdomslitteraturen kan medvirke til, at litteraturen for børn og unge bliver en kulturel mod- og medspiller i børnenes og de unges demokratiske udvikling, fordi de betyder en overskridelse af grænser: mellem kunst, pædagogik og medier, mellem voksne og børn, mellem fin- og populærkultur, mellem forskellige æstetiske udtryk og forskellige medier. Med disse grænseoverskridelser kommer børnelitteraturen til i højere grad at forholde sig til børn som individer i egen ret og ikke som ufærdige voksne, der skal opdrages. Litteratur Ekko 13. marts 2003 Esmann, Karin (1978): Kvalitet for børn. Udgivelsessted: GMT Ewers, Hans Heino (2004): Børnelitteratur som medium for opdagelse af barndom, i Nedslag i børnelitteraturforskningen 5. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Ewers, Hans-Heino (2001): Børne- og ungdomslitteratur litteratur i pædagogikkens tjeneste eller selvstændig digtekunst? Bemærkninger til et principielt spørgsmål, som tiden for længst er løbet fra., i Nedslag i børnelitteraturforskningen 2. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Fem spørgsmål om at skrive til børn frem for voksne, interview med forfatterne Christina Hesselholt og Merete Pryds Helle (2004), i Mulighedernes verden børns møde med litteraturen og forfatteren, red. Monica C. Madsen. Udgivelsessted: Biblioteksstyrelsen Højholt, Per (1990) Skråt nedad, Information Juncker, Beth (1998): Når barndom bliver kultur. Om børnekulturel æstetik. Udgivelsessted: Forum Juncker, Beth (2006): om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. Udgivelsessted: Tiderne Skifter Knudsen, Karin Esmann (2006): Roterende firkanter. Kortprosa for børn, i Børnelitteratur i tiden, om danske børne- og ungdomsbøger i 2000 erne, red. Anne Mørch-Hansen og Jana Pohl. Udgivelsessted: Høst & Søn Kvist, Hanne (2006): At kaste lysbordet ad helvede til, i Av, for sagomel. Skitser til en børnelitterær poetik, red. Line Beck Rasmussen m.fl.. Udgivelsessted: Branner og Korch Lesnik-Oberstein, Karin (2002): Definitioner på børnelitteratur og barndom, i Nedslag i børnelitteraturforskningen 3. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Monkeys don t read books, do they?, interview med Peter Mouritzen, (juli 2006). Udgivelsessted: fortaellingen.dk/blog Mørch-Hansen, Anne (1995): Forfattere fortæller. Udgivelsessted: Høst & Søn 14

15 O-Sullivan, Emer (2002): Komparative studier af børnelitteratur, i Nedslag i børnelitteraturforskningen 3. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Ord uden hest. Æstetiske processer i et omrejsende fabulatorium, tidsskrift for børne- & ungdomskultur Nr. 49 (2006). Udgivelsessted: Syddansk Universitetsforlag Rasmussen, Bent (2000): Interview med Kim Fupz Aakeson. Udgivelsessted: Skolebiblioteket 8 Reinholt Hansen, Stine (2006): Billedromanen som ny genre, i Anne Mørch-Hansen og Jana Pohl, red.: Børnelitteratur i tiden, om danske børne- og ungdomsbøger i 2000 erne. Udgivelsessted: Høst & Søn Weinreich, Torben (1994) Skråt nedad. På vej mod en børnelitterær poetik. Udgivelsessted: Roskilde Universitetsforlag Aakeson, Kim Fupz (2006): Alting og Ulla Vilstrup. Udgivelsessted: Gyldendal Årbog om børnelitteratur (1999). Udgivelsessted: Gyldendal 15

Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi

Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Indbildningskraft, empati, forestillingsevne og de fantastiske fortællinger Syn på børnelitteraturen Anskuelser. Slags & Genrer. Æstetik

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Forskningsprojekter vedrørende genreformationer i tekster for børn Refleksioner over det udvidede tekstbegreb i børnelitteratur- og literacyforskning

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Årsplan for 10.klasse HE

Årsplan for 10.klasse HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-40 Roman Alting og Ulla Vilstrup Sagprosa avislæsning Artikelskrivning Vi ser filmen Rene Hjerter Uge 39 er der fordybelsesuge på hele skolen 41-43 Det moderne gennembrud

Læs mere

Årsplan i dansk for 5. klasse

Årsplan i dansk for 5. klasse Årsplan i dansk for 5. klasse 2016+17 Få styr på jeres tanker Forstå det, I læser Læse litteratur I SKAL KUNNE Udvide jeres ordforråd Lytte og tale Skrive tekster August Hvad tænker du? En skruptosset

Læs mere

Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU

Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Læselyst og litteraturformidling i daginstitutioner Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Skal børn have bøger? Og skal pædagoger være litteraturformidlere?

Læs mere

Inspiration til gode bøger under juletræet

Inspiration til gode bøger under juletræet Inspiration til gode bøger under juletræet Ca. 1½-2 år I den alder skal bøgerne være solide, farverige og ikke for store, børnene skal selv kunne tumle dem. David McKee: Elmers farver, Elmers dag, Elmers

Læs mere

ROSINANTE&CO. Højtlæsningsbøger fra Høst & Søn

ROSINANTE&CO. Højtlæsningsbøger fra Høst & Søn ROSINANTE&CO Højtlæsningsbøger fra Høst & Søn Kontaktinfo Anette Øster ao@rosinante-co.dk Tlf. 33 41 18 33 Blog: lærerværelset.dk Ida Jessen og Hanne Bartholin Carl Ida Jessens og Hanne Bartholins bøger

Læs mere

3. Læringsmål og elevmål

3. Læringsmål og elevmål Forløb Skønlitteratur Kompetencemål: fortolkning, 4. klasse med afsæt i læremidlet Fandango 1. Elevernes læringsforudsætninger Eleverne i 4.y har i 3.klasse arbejdet med skønlitterære tekster i lærebogssystemet

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Flere gode bøger 36 måneder

Flere gode bøger 36 måneder Flere gode bøger 36 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger Nikolaj er mørkeræd Af Peter Malherbes Jensen og Karin Hultman En lille billedbog

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Årsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse

Årsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse Periode Mål Danskaktiviteter Stof og materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Årsplan for 9.y 2014-2015- HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39

Årsplan for 9.y 2014-2015- HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39 Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39 Roman Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen Sagprosa avislæsning Artikelskrivning Uge 36 skolerejse Uge 39 fordybelsesuge Desuden er der årsprøver den 18.

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen Dansk i 5. Klasse bliver bygget op på grundbogssystemet Fandango. Materialet giver en grundig indføring i forskellige discipliner i faget, og danner derfor

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Hvad gør vi med børnelitteraturen?

Hvad gør vi med børnelitteraturen? Hvad gør vi med børnelitteraturen? Hvad gør vi med børnelitteraturen? Redigeret af Karin Esmann Knudsen syddansk universitetsforlag 2012 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

KORSØRLØBET 2003. Piger indtil 10 år

KORSØRLØBET 2003. Piger indtil 10 år KORSØRLØBET 2003 Piger indtil 10 år 1 MATHILDE THORSEN 0.10.08,6 2 ANNE KNUDSEN 0.10.10,8 3 SABINE OLSEN 0.10.16,4 4 PERNILLE HANSEN 0.10.36,0 5 ELINE KRISTIANSEN 0.11.19,9 6 JOSEFINE MIKKELSEN 0.11.32,8

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

SMS-julekalender 2013

SMS-julekalender 2013 SMS-julekalender 2013 Dette års forfattere af SMS-julekalenderne er Kenneth Bøgh Andersen og Jacob Weinreich I samarbejde med Bibliotekerne i Danmark I samarbejde med Bibliotekerne i Danmark Kære biblioteker

Læs mere

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning En undersøgelse af danske børnelitteraturhistorier 1942 til 2006 Anette Øster Roskilde Universitetsforlag Anette

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over gennemførte

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Uge Indhold Litteratur Fælles mål

Uge Indhold Litteratur Fælles mål Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Af Stine Josefine Hedemann Hansen og Louise Nørgaard Glud En tendens i forhold til den moderne (for)bruger er, at denne i højere grad er begyndt at forholde sig kritisk

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Årsplan Klasse: 9.årgang Fag: Dansk År: 2016/2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Læs mere

Døstrup IF Svinget 11 9500 Hobro www.dostrupif.dk Klublotto vinderne

Døstrup IF Svinget 11 9500 Hobro www.dostrupif.dk Klublotto vinderne Klublotto vinderne 2009 25 Rigmor Madsen 58 Lisbeth Sørensen 66 Lars Pedersen (LP) 24 Klaus Rasmussen 14 Michael Nielsen 51 Familien Pedersen 9 Jørgen Hedemand 55 Henrik Nielsen 60 Døstrup kortklub 49

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Når vi når prøverne, skal alle være noget så langt, som arbejdsmoralen og kompetencer kan bære én. Af den årsag har

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: H.C Andersen Uge 33-38 Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Vide, at sprog og tekster fra gamle

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Litteraturhistorie i en kanontid

Litteraturhistorie i en kanontid Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk-A Jørgen Klærke STU-DanskAhh1213-F16-MAR Oversigt over planlagte

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen Kenneth Bøgh Andersen Kenneth er født d. 29 november 1976, han blev født i Henne og nu bord han i Valby. Han er en dansk børne- og ungdomsforfatter. Hans første bog er Nidhugs Slaver. Han skrev den i 10

Læs mere

aktiviteter Oplæg om scenkunstkanon og idrætskanon. Litteraturlæsning. Gruppe/projektarbejde. Kreative øvelser (bl.a. Poetry Slam).

aktiviteter Oplæg om scenkunstkanon og idrætskanon. Litteraturlæsning. Gruppe/projektarbejde. Kreative øvelser (bl.a. Poetry Slam). Fag:Dansk Hold: 9 Lærer: Malene Clante Undervisningsmål Læringsmål 10 klasse Uger 31-36 Forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet Demonstrere et analytisk beredskab over

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2009/2010 Juni 2010 Institution Videndjurs/ Grenaa Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014/15 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk A Gitte Bjørn H1C

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Døstrup IF Svinget Hobro Klublotto vinderne

Døstrup IF Svinget Hobro  Klublotto vinderne Klublotto vinderne 2009 25 Rigmor Madsen 58 Lisbeth Sørensen 66 Lars Pedersen (LP) 24 Klaus Rasmussen 14 Michael Nielsen 51 Familien Pedersen 9 Jørgen Hedemand 55 Henrik Nielsen 60 Døstrup kortklub 49

Læs mere