FITE TREC Denmark. Dansk officielt tillæg til FITE-reglementet Debut-, Let- og C-klasse. baseret på materiale fra TREC Sverige.

Transkript

1 Marts 2017 Reglement for Dansk officielt tillæg til FITE-reglementet Debut-, Let- og C-klasse baseret på materiale fra TREC Sverige 1

2 Indhold 1. TREC Præsentation af stævnets opgavedele Faserne i TREC Pointfordeling ved opgavedelene Gennemførelse / Klasser Regler for deltagelse Udstyr Generelle regler til udstyr Udstyrsliste - Rytter Skoning Udstyrsliste - Hest POR - Orienteringsridning på idealtid Forkortelser Kortrummet Etape Poster (EP) og Obligatorisk Passage (OP) Idealtid Middelhastighed og strækningshastighed Orientering efter kompas (Azimut) i C-klasse Kompasvinkler som skal følges ved vejens begyndelse PTV forhindringsbane

3 7.1 Offentliggørelse af baneskitsen Banegennemgang Forhindringer og flag Forhindringerne Gangarter - PTV Fejl på PTV banen Tekniske data og forhindringsgrupper MA - Gangartstest Formål MA testen MA pointberegning Straf Informationer til stævnearrangør Stævnearrangør (SA) og teknisk delegeret (TD) Dommere Dommerkomiteen Ground Jury Protester og forespørgsler Indrapportering (jf. det internationale reglement) Kalender og stævneansøgninger Lovgivning Anvendelse af FITE TREC-logo

4 1. TREC Ridning og naturoplevelser sammen med sin hest tiltaler mange ryttere. TREC er en forkortelse af det franske "Techniques de Randonnée Equestre de Compétition" I de tidlige 60'ere opstod TREC i Frankrig som en del af hesteturismen. Formålet var at uddanne og afprøve de professionelle rideguider. I begyndelsen var det ikke tænkt som en stævnedisciplin, men guiderne ville efterhånden gerne måle sig med hinanden og derfor gik træningen over til at blive en stævneform. Efterhånden brugte man også øvelserne til turister. I takt med at TREC blev udbredt i andre lande, blev det internationale forbund FITE "Féderation Internationale de Tourisme Equestre" grundlagt for at harmonisere regelsæt og hjælpe til med at udvikle hesteturismen i de forskellige lande. FITE er den overordnede organisation, som sætter reglerne i samarbejdet med medlemslandene. FITE ser gerne, at medlemslandenes organisationer arbejder tæt sammen med turisme- og fritidssektoren. På dansk kalder vi TREC for "Konkurrence i naturridning", på engelsk betyder trec "vandring" og på arabisk betyder det "vej". 4

5 TREC er en stævneform, der er åben for alle uanset hestetype eller -race. Det er lige meget, om du er ung eller gammel og hvor længe du har redet, - alle er velkomne. TREC er hverken distanceridning, military eller Alrid. TREC indeholder lidt fra alle disse discipliner, men kan alligevel ikke sammenlignes med nogle af disse. TREC henvender sig først og fremmest til fritidsryttere, som er interesserede i naturridning sammen med andre. I TREC dyster man på forskellige niveauer, hvor niveauet bestemmes af rytterens og hestens uddannelsesniveau og rytterens alder. Deltagerne kan ride individuelt, i par eller i en gruppe til et stævne eller som hold ved holdstævner. Stævnerne kan være enkeltstående eller afholdes som cup. Formålet med stævnerne er at vise harmoni mellem hest og rytter gennem et orienteringsridt efter kort og kompas, en forhindringsbane med forskellige opgaver samt en gangartstest. Danmark kom - via Dansk Islandshesteforening - med i FITE i efteråret De første danske FITE TREC dommere i DI regi blev uddannet i 2015 af TREC Sverige DI og Dansk Rideforbund (DRF) har indgået en associeringsaftale, som bl.a. indeholder aftale om et overordnet 5

6 gensidigt samarbejde omkring TREC aktiviteter, samt overdragelse af DIs nationale FITE medlemskab til DRF. Fra 3. september 2016 er det danske medlemskab af FITE overdraget til DRF. I dette reglement beskæftiger vi os med ridning på stævneniveauerne: Debut-, Letklasse og C-klasse. Det vil fremgå af teksten, hvor C-klassen afviger fra Debut- og Letklassen. 2. Præsentation af stævnets opgavedele 2.1 Faserne i TREC Et TREC-stævne består af 3 opgavedele: POR, PTV og MA, som bedømmes hver for sig og derefter lægges sammen, hvorved facit giver det endelige resultat. POR Parcours d'orientation et de Régularité - Orienteringsridning på idealtid Rytterne skal ride en rute efter kort, som i Debutklassen er tegnet på forhånd. I Letklassen og C-klassen skal rytterne selv tegne ruten af efter et hovedkort. Der rides på idealtid, dog rides ikke på tid i Debutklassen. Hastighed for første delstrækning får rytteren oplyst lige før starten. Etape Poster (EP), ukendt placeret for rytterne, er fordelt på hele ruten og 6

7 giver mulighed for at tage tid på rytterne, bedømme om den rigtige rute er fundet samt observere hestens tilstand. Derudover får rytterne her besked om, hvilken hastighed, der skal rides på den næste delstrækning. Der kan opsættes ubemandede kontrolposter (KP) på ruten. I Debut- og Letklasse er kort og ur de vigtigste værktøjer. I C-klassen har rytteren foruden kort og ur brug for et kompas. Desuden må rytteren her kende hestens skridtlængde for at kunne beregne distancer på strækninger med kompasridning. PTV Parcours en Terrain Varié - Forhindringsbanen Forhindringsbane (PTV) der rides på maks. tid, som rytterne bliver oplyst inden start. Debutklassen har dog ingen tidtagning under PTV. Banen byder på et bredt udvalg af naturlige eller naturlignende opgaver (træstamme, grøft, smal passage, slalom, hæk, vand, låge, stå stille, bakke m.fl.) Rytteren bedømmes på samarbejde med hesten, udførelse af opgaven (effektivitet) samt ekvipagens stil. Selv om opgavernes udformninger kan virke enkle, er der reelle udfordringer for alle blandt de meget forskellige opgaver. I C-klassen øges sværhedsgraden ved at opgaverne kan ligge i serier eller som forbundne opgaver. MA Maîtrise des Allures - Gangartstest 7

8 Formålet er at vise kontrolleret ridning af hesten i galop og skridt. Inden for en afgrænset strækning på 100 m (150 m i C- klasse) skal hesten først galoppere i langsomt tempo - dernæst rides tilbage i hurtig skridt. Hesten må ikke træde på eller uden for sidemarkeringen eller skifte gangart. Hvis det sker, er opgaven ikke udført, og rytteren mister alle point for den igangværende opgavedel. I Debutklasse er det tilladt at vælge langsomt trav eller tölt i stedet for galop. Debutklasseryttere rider kun mod sine egne bedste tider. Se tids- og pointskema på Pointfordeling ved opgavedelene POR - Orienteringsridning på idealtid - maks. 240 point PTV - Forhindringsbane - maks. i Letklasse 100 point Maks. i C-klasse 120 point MA - Gangartstest - maks. 60 point Maksimalt kan der i samtlige opgavedele 400 point opnås I C-klassen kan maks. opnås 420 point, da klassen har 12 opgaver i PTV. 3. Gennemførelse / Klasser TREC stævner i regi kan gennemføres med følgende klasser: 8

9 Debutklasse Letklasse C-klasse Et TREC-stævne kan indeholde flere klasser. Debut- Letklasse og C-klasse kan arrangeres som endagsstævner eller 2-dagsstævner. Arrangøren kan ved 2-dags stævner tillade, at ryttere kan deltage i kun en af dagene, hvor f.eks. dag 1 er POR og dag 2 er MA og PTV. De deltagere, som kun deltager den ene dag, er ikke med i hele stævnet, men får deres point for den pågældende dag. En rytter kan således deltage begge dagene på 2 forskellige heste. Der skal i sådanne tilfælde tilmeldes på 2 tilmeldingsblanketter, og rytteren deltager ikke i hele stævnet. Det gælder samtlige klasser. Stævneledelsen har lov til at blande aldersgrupperne, hvis det er nødvendigt for konkurrencens gennemførelse. Debutklasse jf. FITE-reglement POR 3-8 km, 0-3 etapeposter (EP) samt start og mål. Hvis der ikke er (EP), skal der anvendes kontrolposter (KP). Ingen 9

10 hastighed eller idealtid. Det vigtige er orienteringsmomentet, at læse et kort under ridning. Rytterne skal dog opfordres til at ride i skridt og langsom trav/tölt. Distancen skal være nem at ride ad veje, godt synlige stier. Ingen ridning udenfor stier. (EP) placeres, så de er nemme at finde, ingen konkurrence i mørke, ingen beregning af (EP), ingen kontrol udenfor strækningen. Anbefalet målestok på kort: 1:12 500, 1: Det er tilladt for voksne ledsagere at føre børns heste i grimeskaft el. lign. under orienteringsridtet. Stævneledelsen har lov til at blande aldersgrupperne, hvis det er nødvendigt for konkurrencens gennemførelse. MA 100 m. Rytteren må vælge langsom galop, tölt eller trav den ene vej. Den anden vej skal alle ride hurtigt skridt. Det er tilladt for alle aldersgrupper at have en hjælperytter, som rider foran, ved siden af eller står ved målet. Det er også tilladt for børn, at der er en voksen, der løber på siden af hesten. Den voksne må dog ikke føre hesten i f.eks. grimeskaft. PTV 5-7 forhindringer, spring må maks. være 50 cm og der er ingen maks. tid. Det er tilladt, at børn har en voksen ledsager med på banen. Denne må ikke hjælpe rytteren igennem forhindringerne og/eller give anvisninger, men må alene hjælpe rytteren mellem forhindringerne. Stævnearrangøren har lov at skifte en forælder ud med en hjælper. Ved PTV-opgaven "Opsidning" er det tilladt alle aldersgruppe at bruge en skammel. I præcisionsopgaverne: "Lavthængende grene (IS)", 10

11 "Smal passage (IS)" og "Slalom" er både trav og tölt tilladt og giver samme point for gangart. Godkendte forhindringer for klassen kan ses i "PTV-instruktioner", som findes på Vær opmærksom på, at ikke alle forhindringer er tilladt for børn. Debutklasse gennemføres som "Clear Round", hvor der ikke finder oprangering sted. Resultaterne bliver ikke offentliggjort. Alle ryttere, som gennemfører klassen, får en roset samt dommerkommentarer til deres point/pointfradrag. Letklasse jf. FITE-reglementet POR 8-15 km, 2-5 etapeposter (EP) plus start og mål. Gennemsnitshastighed 6-7 km/t. Distancen skal være nem at ride ad veje og godt synlige stier. Ingen ridning udenfor stier. (EP) placeres, så de er nemme at finde, ingen konkurrence i mørke, ingen beregning af (EP), ingen kontrol udenfor strækningen. Evt. ubemandede kontrolposter (KP) Anbefalet målestok på kort: 1:12 500, 1: MA 100 m galop og skridt PTV 8-10 forhindringer, spring må være maks. 60 cm. Hastighed maks. 6 km/t. Ved PTV-opgaven "Opsidning" er det tilladt alle aldersgruppe at bruge en skammel. I præcisionsopgaverne: "Lavthængende grene (IS)", "Smal passage (IS)", "8-tal med én hånd" og "Slalom" er både trav og 11

12 tölt tilladt og giver samme point for gangart. Godkendte forhindringer for klassen kan ses i "PTV-instruktioner", som findes på Alle ryttere, som gennemfører klassen, får dommerkommentarer til deres point/pointfradrag. C-klasse jf. FITE-reglementet POR km (seniorer), km (ungryttere/juniorer), 3-8 etapeposter (EP) plus start og mål. Evt. ubemandede kontrolposter (KP). Gennemsnitshastighed 6-8 km/t. Distancen skal være nem at ride ad veje og godt synlige stier. Der skal være tydelige pejlemærker. Ridning udenfor stier kun på korte strækninger og kun i åbent terræn. Delstrækninger med ridning efter kompas. Maks. 5 vinkler.. Brede kontrolzoner efter topografiske udfordringer, som giver mulighed for rytteren at korrigere en fejlridning. Mørkeridning kan forekomme, men ingen koordinatstrækninger og ingen kontrol udenfor strækningen. Anbefalet målestok på kort: 1: MA 150 m galop og skridt PTV 12 forhindringer, spring må være maks. 80 cm (seniorer)/maks. 70 cm (ungryttere/juniorer). Hastighed maks. 8 km/t 12

13 B-klasse National klasse (udbydes endnu ikke i ) A-klasse International klasse (udbydes endnu ikke i ) Se internationalt reglement på 4. Regler for deltagelse Hestepas og vaccinationsattest skal altid forevises inden start. I Debut- og Letklasse konkurrerer deltagerne individuelt, men rider POR i grupper. En gruppe består af mindst 2 ryttere forudsat begge ryttere er over 18 år. I C-klassen kan deltagerne konkurrere individuelt, i par eller i hold. POR rides individuelt med undtagelse af "parklasse. Et hold kan bestå af mindst tre og maksimalt 4 deltagere. I C- klasse rides alle 3 opgavedele individuelt. Summen af de 3 bedste holdmedlemmers point i hver opgavedel giver i holdets placering. Rytteren Gruppe Alder Klasser Senior 22 år og ældre Debut-, Letklasse og C-klasse Ungrytter år Debut-, Letklasse og C-klasse 13

14 Junior år Debut- og Letklasse C-klasse som træning Børn op til 12 år Debut- og Letklasse Kalenderåret afgør, hvilken aldersgruppe rytteren hører hjemme i. Grupper hvori juniorer indgår, skal bestå af mindst 3 ryttere. Juniorer, som rider i gruppe med 2 eller flere ryttere, behøver ikke have en voksen ledsager, hvis de medbringer en underskrevet samtykkeerklæring fra forælder/værge. Stævnearrangøren kan dog afvise det, hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er hensigtsmæssigt. Børn skal altid have voksen ledsager under POR. Den voksne ledsager kan være til hest eller på cykel. Den voksne ledsager er udelukkende med af sikkerhedsmæssige årsager og må ikke hjælpe til med kortlæsning og lignende. Arrangøren har lov til at blande aldersgrupperne under POR, hvis dette er nødvendigt for at kunne gennemføre stævnet. Det er op til hver enkel arrangør at undersøge forsikringer i forbindelse med stævnet. Hvis ledsageren er til hest, skal der også fremvises hestepas og vaccinationsattest på denne hest. Hesten Heste, der deltager skal: 14

15 være mindst 4 år gamle. Islandske heste skal være mindst 5 år gamle - jf. Dansk Islandshesteforenings bestemmelser have hestepas jf. gældende lovgivning være vaccineret efter gældende regler (se ledsages af underskrevet Tro- og loveerklæring (kan hentes på Dette gælder også for evt. ledsagere, dvs. alle heste, som deltager i arrangementet. Vaccinationer Heste kan deltage, når de er vaccinerede efter gældende vaccinationsregler, som er: Basisvaccination Dette gælder for alle heste og er bestående af tre vacciner givet på følgende måde: A: Første vaccination B: Anden vaccination gives fra dage efter første vaccination C: Tredje vaccination gives fra 5 til 6 mdr. og 21 dage efter anden vaccination. Det er dog tilladt at starte stævner i perioden mellem anden og tredje vaccine. 15

16 Gyldig basisvaccination efter de gamle regler* accepteres for heste, som er basisvaccineret før De nye krav til den tredobbelte basisvaccination gælder således kun for heste, der har påbegyndt deres vaccinationer efter 1. januar *Basisvaccination efter de gamle regler er to vacciner givet med dages mellemrum. Vær opmærksom på, at der gælder særlige vaccinationsregler ved stævner i udlandet og ved deltagelse i internationale stævner. 5. Udstyr 5.1 Generelle regler til udstyr Der er udstyrskontrol ved alle s stævner. Ryttere indfinder sig til udstyrskontrol umiddelbart efter indtjek eller forud for stævnets start. Ryttere medbringer alt deres udstyr til kontrol. Bemærk: Dommerne har ret til at udelukke deltagere, som ikke medbringer udstyr efter reglementet. I Debut- og Letklasse får rytterne 0 point for den aktuelle stævnedel, men må fortsætte i næste del, såfremt udstyret bringes i orden. 16

17 5.2 Udstyrsliste - Rytter Hjelm er obligatorisk for alle ryttere Sikkerhedsvest er obligatorisk for alle ryttere under 18 år under alle opgavedele Nummervest - med nummer på både bryst og ryg - skal bruges af alle ryttere. Nummervest er obligatorisk i alle opgavedele Hver gruppe skal i POR delen medbringe mindst 1 mobiltelefon i Debut- og Letklasse. Alle mobiltelefoner skal være slukket/ sat på lydløs og bliver forseglet i kortrummet. I øvrigt er alt kommunikationsudstyr (mobil, ure med GPS, eller walkie talkie) IKKE TILLADT for ryttere under samtlige opgavedele. Tillægsregler gældende for C-klassen: Sikkerhedsvest er obligatorisk for alle ryttere i C klasse under PTV fasen. Sikkerhedsvesten skal være med sikkerhed både foran og bagpå. Mobil er ikke obligatorisk, hvis rytter medbringer mobil, gælder samme regler som i Debut -og Letklasse. Bemærk: dommerne ved EP har lov til at udelukke deltagere, som ikke har det godkendte udstyr (jf. ovenstående). I Debut- og Letklasse får rytterne 0 point i den pågældende opgavedel, men må fortsætte, hvis problemet bliver løst. 17

18 Førstehjælpsudstyr: Debut, Let-og C-klasse Min. krav Lille førstehjælpstaske til rytter og hest Én førstehjælpstaske pr. gruppe er OK Kontrol: Udløbsdato skal kontrolleres Alt skal være rent og i orden. Der må ikke forefindes brudte flasker eller tuber i pakningen. Man må kun medbringe medicin, som er beregnet for mennesker og heste. Sprøjter må ikke medbringes. Indhold: Min. krav: Sterile kompresser (min. 6 stk.) Elastisk bandage - gerne selvhæftende En stump saks (ingen skarpe genstande) Væske til sårrensning, f.eks. steril kogesaltopløsning eller desinfektionsmiddel Beslag og sikkerhedsudstyr: Debut-og Letklasse Beslagudstyr Anbefales Hovboots (f.eks. Equiboots) anbefales, men er intet krav. Tabte sko er ikke diskvalificerende i Debut- og Letklasse, men orienteringsridtet må i så fald afbrydes og man får 0 point i POR Sikkerhedsudsty Min. krav Halsrem eller grime og grimeskaft Der forekommer ikke mørkeridning i Debut- og Letklasse 18

19 Beslag og sikkerhedsudstyr: C-klasse Beslagudstyr min. krav: Beslagværktøj, reservesko og søm Tang til fjernelse af søm Alternativt til sko: Hovboots (f.eks. Equiboots) Tang til fjernelse af søm Sikkerhedsudstyr: Grime/halsrem og grimeskaft Hvis det fremgår som krav i proposition: Lomme- eller pandelygte Lygte, som lyser hvidt fremad og rødt bagud Refleksudstyr til både hest og rytter I parklasse er ét sæt førstehjælpsudstyr og beslagudstyr tilstrækkeligt. Der skal forefindes sko/boots til begge heste. Hver ekvipage skal medbringe reflekser og lamper hvis proposition beskriver at dette udstyr skal medbringes. 5.3 Skoning Heste, som sædvanligvis bliver redet uskoede, må starte til stævnet uden sko. Under udstyrskontrol bliver det noteret, om hesten har sko på eller ej. Har hesten 4 sko/boots på under udstyrskontrol, skal hesten også have 4 sko/boots på under hele 19

20 POR ridtet. Omvendt skal hesten gennemføre hele stævnet uden sko, hvis ikke den har sko på i udstyrskontrol. Hvis hesten skal rides med boots under POR, skal den også have disse boots på under udstyrskontrollen. Boots kan tages af under MA og PTV. Man må gerne lægge sko på mellem opgaverne. 5.4 Udstyrsliste - Hest Alt udstyr skal passe til hesten. Der må ikke skiftes udstyr under stævnet - det samme udstyr, som der er tjekket ind med, skal bruges under alle stævnets dele. Alle opgavedele skal rides med samme udstyr (samme bid, samme sadel osv.) eller identisk udstyr, som er godkendt under udstyrskontrollen af hhv. teknisk delegeret (Debut- og Letklasse) eller Ground Jury (C-klasse). Der må ikke rides med sadeltasker under MA og PTV. Startnummerskilte til hestens trense. Placeres synligt, i sidestykker på trensen. Kan evt. fastgøres i stigbøjlerne. Skal være synligt på hesten under hele stævnet. Længde på pisk. PTV: maks. 75 cm. POR og MA: lang dressurpisk 120 cm er tilladt Evt. sadeltasker skal være monteret på sadlen under hele POR fasen, men skal tages af under PTV og MA. Tøjler med loops/løkker, der kan hænge fast er ikke tilladt. Kandar (2 tøjler) er ikke tilladt. 20

21 Ringmartingal er tilladt, alle andre hjælpetøjler er ikke tilladt. Alle typer bid er tilladt, forudsat de passer til hesten. Bidløs trense og rebgrime er tilladt. Bareback sadel med eller uden bøjler er tilladt. Alle andre sadler skal være med bøjler. Damesadel er ikke tilladt. 6. POR - Orienteringsridning på idealtid Definition I POR-fasen bedømmes rytterens evne til at orientere sig i terrænet efter en forud bestemt rute på idealtid. Ride ruten er markeret på et kort, hvilket muliggør en afprøvning af rytterens evner i kortlæsning samt hestens udholdenhed 6.1 Forkortelser Port Et flag på hver side af ridevejen, rød til højre og hvidt til venstre. Flagene er ikke høje - ca cm. EP Et bemandet Etape Post, hvor en dommer noterer på startkort og dommerseddel. Markerer slutningen på en delstrækning og starten på den næste. Ny hastighed. 21

22 KP OP VP KontrolPost, en ubemandet kontrol, f.eks. tavle med afrivningsstrimler, stempel eller et symbol, man skal tegne af eller lign. KP tjener alene som kontrol af, at rytteren er på rette vej - altså ikke noget hastighedsskifte. Obligatorisk Passage, ca. 50 m før en EP (HVIS frit udsyn for ryttere til EP). I OP bedømmes Letklasse og C-klasse ryttere Vejviser Port, ikke obligatorisk. F.eks. flag som viser retningen. Her anvendes høje flag - rødt til højre, hvidt til venstre. Kan anvendes i startområdet eller ude på ruten for at vise den rette vej, hvis der kan være tvivl om, hvor ruten går (Debut- og Letklasse) 6.2 Kortrummet Debut- og Letklasse Ryttergruppen sidder samlet i kortrummet, men får hver sit kort. Anbefalet målestoksforhold er 1: eller 1: Debutklasse har min. i kortrum. Debutklasse får hver sit kort, hvor ruten er afmærket. Letklasse har min. i kortrum. Letklasse skal selv "kopiere" hovedkortet med en blyant/kuglepen/tush. 22

23 Rytterne ser hele ruten igennem. Letklasse har også tid til at lave kilometermarkeringer. Letklasse kan få hjælp til markering af km ved hjælp af målestokken og beregning af middelhastighed. Rytterne har lov at diskutere og stille spørgsmål. Dommere/hjælpere må ikke anvise ruten, men må gerne hjælpe med tegn, symboler, landemærker mv., som kan hjælpe rytterne med valg af den rette rute. Hver gruppe får udleveret et fælles startkort. Hvis startkortet går tabt, forfalskes eller ødelægges kan dette medføre udelukkelse fra stævnet. Startkortet skal medbringes på hele ruten. Dommer skal registrere data på kortet ved hver (EP), det er rytterens eget ansvar, at få startkortet tilbage. C-klasse Rytterne sidder altid individuelt også ved parklasser. Kortets målestok er 1: Ikke alle stier og symboler vil fremgå af kortet. Rytteren har 20 min. i kortrummet Rytteren kopierer ruten fra hovedkort. Rytterne får hovedkort, et rent kort og et startkort. Alt øvrigt udstyr (pen, evt. snor til opmåling af rute mv) må rytterne selv medbringe. Der skal være helt ro i kortrummet. Ingen ryttere må tale med hinanden, heller ikke hvis der rides i par. 23

24 Tidtagning på ruten begynder, når rytterne passerer udgangen fra kortrummet. Der er markeret med røde og hvide flag. Mens rytterne er i kortrummet, står deres heste, som er færdigopsadlede og klar til afgang, opbundet udenfor (alternativt holdes de af en hjælper). Hestene må ikke bindes i trense eller rebgrime. Der skal anvendes halsrem/grime og grimeskaft. Om POR-ruten Parallelle stier. Det kan forekomme, at der ligger 2 stier/veje så tæt på hinanden, at det på kortet ser ud som om, der kun er en sti/vej. Rytteren skal derfor kunne måle afstand på kortet og i virkeligheden for at kunne vælge den rette vej. Rytteren skal derfor kende hestens skridtlængde. Det nemmeste er, hvis man beregner hestens skridt i de forskellige gangarter på strækninger af hhv 10, 100 og 500 meter. Ridning i åbent terræn (uden for afmærkede stier) kan forekomme, men kun på korte strækninger. F.eks. når en ekvipage skal krydse en mark eller et krat. Det er muligt at lægge ruten i kanten af en mark eller langs en grøft ude i terrænet. Indgang til stierne behøver ikke være lige så tydelige som i Debut- og Letklasse. Rytteren skal kunne vælge rette vej ved et kryds, hvor ikke alle veje/stier findes på kortet, ved at måle vinklen på vejen ved hjælp af kompasset (C-klasse). 24

25 Vinkler skal anvendes, når der på en strækning er for få vanskeligheder til C-klasse. 6.3 Etape Poster (EP) og Obligatorisk Passage (OP) Alle Etape Poster har flag ved indgangen til kontrollen. Obligatorisk Passage (OP) ca. 50 m før kontrollen, HVIS der er frit udsyn til EP. OP fungerer som nedtagningsstrækning. Når rytterne passerer OP, skal de være inden for synsfeltet for posten. Rytterne kan se de næste flag samt dommeren. OBS! Rytterne SKAL holde hestens fremdrift i OP. Ankomsttiden til EP noteres i det øjeblik, hvor hesten sætter sit forben indenfor markeringsflagene. I grupper er det forbenet på den sidste hest i gruppen, som bestemmer tiden. 25

26 Strafpoint Tidsfradrag Fradrag på delstrækninger Antal point 1 point for hvert minut før eller efter idealtiden. Tiden rundes nedad til nærmeste hele minut. OBS! Ingen tidsfradrag i Debutklasse! I Letklasse får hele gruppen samme tidsfradrag. 2 point pr. del af mistet udrustning - maks. 10 point, såfremt det ved starten noterede udstyr mistes. 30 point ved ankomst fra en anden vej end den på hovedkortet markerede. 50 point ved mistet (EP). Strækningerne før og efter det mistede (EP) slås sammen til en strækning, hvor idealtiden bestemmes af gennemsnitshastigheden af den første af strækningerne 30 point ved mistet kontrol ved (EP) 30 point for deltagere, som ikke holder hestens fremdrift (f.eks. holder hesten tilbage) i dommerens synsfelt ved en EP, mens ekvipagen rider mod EP's indgangsport. Dette gælder også i OP hvor rytterne også skal holde hestens fremdrift 26

27 (disse strafpoint gives alene til den pågældende rytter - ikke til hele gruppen) Skift af gangart er godkendt. 1 point for hvert fulde minut deltagere overskrider starttidspunkt og ikke afgår fra EP på det fastsatte tidspunkt. F.eks. får en rytter, som afgår en (EP) 4,59 min. for sent, 4 strafpoint. Den faktisk afgangstid noteres på hans startkort sammen med de tildelte strafpoint. Hest, som taber sko 10 point gives til en hest, som ankommer ved (EP) med sko, som ikke stemmer overens med angivelsen fra start af opgavedelen. Der aflæses kun hele minutter på uret - ingen sekunder. F.eks. noteres ankomsttiden til 10:34 både når uret viser hhv. 10:34: 17 og 10:34:58. Ved KP noteres rytterens passagetid og startnummer, for at bekræfte tiden for passage samt om rytteren rider rigtig eller forkert vej ind til KP eller overhovedet ikke ankommer. Hvis en enkelt rytter får en anmærkning ved EP, angives hvilken af rytterne det gælder, da det kun er pågældende rytter der får fradrag i point. 27

28 6.4 Idealtid En rute opdeles i forskellige strækninger. Med idealtid menes den tid, som deltagerne skal ride en strækning i. Tiden beregnes i minutter og hvert hele minut under eller over idealtiden giver fradrag af 1point. Idealtiden for strækningerne beregnes på forhånd af banelæggeren iht. terrænet. Rytterne kender ikke længden af den enkelte delstrækning. 6.5 Middelhastighed og strækningshastighed Middelhastigheden er gennemsnitshastigheden på alle delstrækningerne tilsammen - altså hele POR-ruten. Strækningshastigheden er afpasset efter terrænets beskaffenhed og stævneniveauet. Strækningshastigheden er et værktøj, som deltagerne får ved start og ved hver EP for at de kan beregne idealtiden på strækningen. I Debutklassen er der ikke nogen tider, dvs. rytterne rider uden strækningshastighed og idealtid, men rytterne skal anbefales at ride i skridt og trav/tölt, for at få tid til at læse kortet. Letklassens strækningshastigheder er på mellem 5 km/t og 9 km/t. Letklassens middelhastighed er 6-7 km/t C-klassens strækningshastigheder er 6-12 km/t C-klassens middelhastighed er 6-8 km/t 28

29 6.6 Orientering efter kompas (Azimut) i C-klasse 1 I C-klassen skal rytteren medbringe kompas. Kompasridning anvendes, når en strækning har for få udfordringer til en C-klasse. Målet er, at en delstrækning skal rides vha. en liste med afstand og kompasretning. Delstrækningen starter ved en EP, hvor rytteren får listen af EP-dommeren. Vha. listen ledes rytteren bort fra den markerede rute for til slut at komme til en ny EP, som ligger på ruten. En hastighed efter maksimaltid meddeles ved delstrækningens start. Listen må maksimalt indeholde 5 kompasretninger med vinkler omkring 90 grader. Kompasvinklen (antal grader) er vist fra N og pegende mod et objekt i terrænet eller på kortet. Kursen derimod er den retning, som rytteren rider, og hvis rytteren rider rigtigt er kurs og kompasvinkel naturligvis den samme. Eksempel på opgave: Vinkel Afstand m 53 35m m 1 Når man refererer til azimut, er det en bestemmelse af en retning med anvendelse af et kompas. Referencen er Nord, som er 0 eller 360 grader. Kompasbrugerens retning kan derefter måles i grader, med uret fra nul eller Nord. Øst betragtes som 90 grader, 180 grader er syd, og 270 grader er vest. Det er hovedsageligt en kantet måling fra en horisontal henvisning. Det er en del af det kantede koordinatsystem bruges til at lokalisere et punkt på himlen. Azimut bruger typisk "True North" som reference, men kan nogle gange bruge Nord basislinien ( meridian ) til landnavigation. 29

30 6.7 Kompasvinkler som skal følges ved vejens begyndelse For hver kompasvinkel følges den nye vinkel de første ca. 15 m; derfra skal man følge vejen/ stien den angivne afstand, også selvom vinklen ikke længere er den samme, som ved vejens begyndelse. Sådan fortsætter man ved hver ny kompasvinkel og afstand, indtil listen er slut. Hver ny kompasvinkel skal udtages ved et vej-/sti skel. Kompasset anvendes altså udelukkende til at vælge vej. Efterfølgende kan rytteren koncentrere sig om afstanden. Rytteren skal altid følge en vej eller sti. Hvis afstanden slutter midt på en vej/ sti, har rytteren gået for kort eller for langt. Rytterens kort kan forsegles af EPdommeren, men i C-klassen er det bedre, at rytteren får lov til at have det i hånden. Vigtigt: Alle ryttere skal have den anvendte metode tydeligt beskrevet på et papir. Kortet behøver ikke beslaglægges/ forsegles. Kompasvinklen modsvares i terrænet af kompasvinklen til næste punkt i forhold til N. 7. PTV forhindringsbane Definition I PTV-fasen bedømmes rytterens samarbejde med hesten på en anlagt forhindringsbane med et varieret udvalg af 30

31 forhindringer, der skal udføres både i sadel (IS) og ved hånd (VH). Banen byder på et bredt udvalg af naturlige eller naturlignende opgaver (træstamme, grøft, smal passage, slalom, hæk, vand, låge, stå stille, bakke m.fl.) Rytteren bedømmes på udførelse af opgaven (effektivitet) samt ekvipagens stil eller gangart. 7.1 Offentliggørelse af baneskitsen Baneskitsen bliver bekendtgjort ved starten af første stævnedag. I Debut- og Letklasse er det tilladt at udlevere baneskitsen inden stævnet starter, f.eks. ved at tilføje den i rytterbrevet. Det er stævnearrangøren (SA) der tager beslutning om udlevering af baneskitse forud for stævnet. Følgende vil fremgå af baneskitsen: start- og mållinje rutens længde tilladt maks. tid forhindringer (navn og nummer) måden, forhindringen skal gennemføres på ("I Sadlen", "Ved Hånd", fra højre -, venstre- eller valgfri side) gangart (f.eks. om skridt er obligatorisk pga. underlaget) 31

32 7.2 Banegennemgang Inden den første PTV-start er der rytter møde med banelæggeren af PTV (alternativt kan det være med den Teknisk Delegerede (TD) Baneskitse (med maks. tid for Letklasse og C-klasse) vil være opslået på stævnepladsen inden PTV start Oplysning af tidsinterval mellem hver rytterafgang. Forklaring om hvordan PTV skal udføres. Banegennemgang sammen med rytterne. Spørgsmål besvares. Rytterne inviteres til at gå banen sammen med dommergruppen, men de kan også vælge at gå banen alene. En halv time før første start lukkes banen for ryttere. Hestene må ikke komme på banen før start, med mindre andet er udmeldt fra stævnearrangøren (SA). 7.3 Forhindringer og flag Forhindringerne skal være nummererede fra 1 10/12 afhængig af niveauet. Forhindringerne har rødt flag til højre og hvidt flag til venstre både, hvor opgaven begynder og hvor den slutter. Normalt er flagene lodret monteret, men kan efter behov være vinklet udad, så hest og/eller rytter ikke kommer til skade på dem. 32

33 Forhindringer, som fx springe over en træstamme eller lågen har kun ét rødt og ét hvidt flag på hver side af midten, idet forhindringen både starter og slutter her. Opgaven "opsidning" har kun flag ved indgangen til opgaven, da bedømmelsen er slut, når rytteren sidder i sadlen. Rytteren må derefter forlade opgaven i valgfri retning Hest og rytter skal ride gennem flagene, som markerer start og slut for at opgaven kan anses for gennemført 7.4 Forhindringerne Retningslinjer for sværhedsgrader - PTV Debut- og Letklasse Forhindringerne ligger med mindst 25 m afstand på lige rute. Ingen forhindringer ligger i kombination, serie eller forbundet med hinanden. (OBS! Kombinationsspring er 1 forhindring bestående af 2 spring i kombination). Debutklasse: 5-7 forhindringer, ingen maks. tid, spring må maks. være 50 cm høje. For børn under 12 år er det tilladt at have en voksen ledsager med på banen, ca. 2 m fra rytteren. Denne må ikke føre hesten gennem forhindringerne eller give anvisninger, men er alene med for at hjælpe rytteren mellem 33

34 forhindringerne. Stævnearrangøren har lov til at udskifte en forælder med en hjælper. Letklasse: 8-10 forhindringer, maks. tid svarende til 6 km/t, spring må maks. være 60 cm høje. C-klasse I C-klassen bliver ekvipagen bedømt på effektivitet/ udførsel, stil og gangarter i de forskellige opgaver, som kan ligge i serier eller som forbundne opgaver. En hurtig øvelse kan følges af en rolig øvelse eller en præcisionsøvelse. 12 forhindringer, maks tid svarende til 8 km/t. Hvis sikkerheden kræver det, skal maksimumstiden øges. 34

35 Kombination af forhindringer To forhindringer af samme slags efter hinanden der klassificeres som én øvelse. Afstanden mellem dem varierer afhængig af sværhedsgraden. En kombination kan kun laves af to spring. (Vejpassage). Definitioner Serie af forhindringer To eller tre forhindringer som ligger tæt på hinanden, men bedømmes enkeltvis. Antal og afstand mellem dem er afhængig af sværhedsgraden. Forbundne opgaver To forhindringer efter hinanden, hvor enten den ene eller den anden bedømmes. Afstanden mellem dem er afhængig af sværhedsgraden. 35

36 Retningslinjer C-klasse PTV-banen består af henholdsvis og skiftevis hurtige og langsomme øvelser. Der behøver ikke være en lige strækning før en øvelse. PTV-banen kan indeholde følgende sværheder: - Serie med 2-3 forhindringer i træk. Efter en serie er der mindst 18 m til næste forhindring. - Kun én kombination må forekomme på banen og må ikke indgå i en serie eller forbunden øvelse. I kombination er max mål på forhindringer følgende for seniorer; Forhindring 1: max 0,60m, forhindring 2: max 0,8m. For juniorer og Young Riders er max mål; forhindring 1: max 0,50m og forhindring 2: max 0,70m. - Forbundne øvelser, højst 2 stk. Efter en forbunden øvelse skal der være mindst 18 m til næste forhindring. Typer af forhindringer, der kan forbindes, kan være: Spring (maximalt 50 cm) Terrænforhindring Vegetation Kunstig vegetation eller terrænforandring Afstand mellem forhindringerne: - Serie med øvelser, (tabel 3) - Kombination af øvelser (tabel 1) - Forbundne øvelser (tabel 2) - Afstand mellem enkeltstående forhindringer (ej serie eller forbundne) 18 m 36

37 Tabel 1 Afstande for vejpassage (kombination af spring) Type af øvelse 1 galopspring 2 galopspring Vertikal (*) Vertika (*) Vertikal (*) Afsats op Vertikal (*) Afsats ned Afsats op Vertikal (*) Afsats ned Vertikal (*) 7,30 m 10,50 m 7,00 m 10,00 m 6,00 m 9,50 m 5,40 m 9,50 m 7,00 m 10,00 m Vertikal (*) grøft 6,50 m 9,50 m Grøft vertikal (*) 6,50 m 9,50 m Afsats op / Afsats op 5,40 m 7,50 m Afsats ned / Afsats ned 6,00 m 9,50 m Grøft Grøft (*) Disse øvelser anses for vertikale: træstamme, hæk 37

38 Tabel 2 Afstand mellem forbundne øvelser (valgfrit) Forbundne Øvelser i gruppe Øvelser i gruppe øvelser I og II III, IV og V Spring (max 0,50 m) 8 m 14 m Hældning under 20 Vegetation eller kunstige installationer 7 m 7 m 6 m 4 m 38

39 Tabel 3 Øvelsesserie tilpasset C-klasse Minimumsafstand og tilpasninger; øvelsesgruppe markeret med fed er øvelse nr. 1 Gruppe Gruppe I Gruppe II Gruppe III Gruppe IV Gruppe V Gruppe I 14 m 7 m 14 m 14 m 14 m Gruppe II 14 m 7 m 14 m 14 m 14 m Gruppe III 14 m 14 m 6 m 6 m 9 m Gruppe IV 14 m 14 m 6 m 6 m 9 m Gruppe V 14 m 14 m 9 m 6 m 9 m 7.5 Gangarter - PTV Debut- og Letklasse Rytterne rider i valgfri gangart mellem forhindringerne, medmindre andet er angivet af banelæggeren. I så fald skal dette være offentliggjort sammen med baneskitsen. Skridt, trav, tölt og galop er tilladte gangarter mellem opgaverne samt for opgaver i gruppe I, II og VI 39

40 Når der gives strafpoint for at miste fremdrift vurderes det ud fra: overgang til hurtigere eller langsommere gangart stop Fejl for gangartsskifte eller ujævn gangart gives kun indenfor selve opgaveområdet, altså mellem flagene som afgrænser forhindringen. Når en gangart er foreskrevet, gives der 0 point, hvis opgaven udføres i anden gangart end den foreskrevne. C-klasse Rytterne rider i valgfri gangart mellem forhindringerne, medmindre andet er angivet af banelæggeren. I så fald skal dette være offentliggjort sammen med baneskitsen. Skridt, trav og galop er tilladte gangarter mellem opgaverne. Trav og galop er pointgivende gangarter for opgaver i gruppe I, II og IV. Skridt er ikke pointgivende i opgaver i gruppe I, II og IV. Tölt er ikke tilladt i opgaverne og ej heller mellem opgaver. Tölt mellem opgaver giver strafpoint og Tölt i opgaver giver 0 point. Når der gives strafpoint for at miste fremdrift vurderes det ud fra: 40

41 overgang til hurtigere eller langsommere gangart stop Fejl for gangartsskifte eller ujævn gangart gives kun indenfor selve opgaveområdet, altså mellem flagene som afgrænser forhindringen. Når en gangart er foreskrevet, gives der 0 point, hvis opgaven udføres i anden gangart end den foreskrevne. 7.6 Fejl på PTV banen Fejl/ulydighed I Letklasse og C-klasse bedømmes rytterne også på strækningen mellem forhindringerne på PTV-banen. Strækningen mellem forhindringen regnes fra den foregående forhindrings udgangsflag til indgangsflagene i den efterfølgende forhindring. Som fejl/ulydighed tæller vægring, udbrud, volte og tilbagetrædning. Hver dommer bedømmer den strækning, som fører til hans/hendes forhindring. Rytteren kan maksimalt få 3 straffe ved en forhindring og i så fald gives der 0 point på forhindringen. Vægring Det er vægring, hvis hesten står stille længere end 3 sekunder foran forhindringen og det er tydeligt, at hesten ikke lystrer rytterens fremaddrivende indvirkning. 41

42 Undtaget herfra er forhindringer, der skal springes, da det er tilladt at springe fra stillestående. Hvis en hest springer fra stillestående, sker der altså intet fradrag. Hesten må også træde til siden, men hvis den træder så meget som et skridt baglæns, dømmes der ulydighed. Hver vægring/ulydighed hvor opgaven ikke bliver løst tæller som fejl. Ved i alt 3 fejl gives der 0 point for opgaven. Udbrud/bryde ud af en opgave Udbrud er, f.eks. når hesten tydeligt afviger fra det direkte ridt på en forhindring, så rytteren er nødt til at gøre et nyt forsøg. Dette regnes for ulydighed. Et udbrud på strækningen mellem 2 forhindringer bedømmes også som en ulydighed. Volte Volte er når man krydser eget spor mellem 2 forhindringer (markeret med flag). Hvis volten er foreskrevet på baneskitsen, regnes det ikke for ulydighed og heller ikke efter et ikke planlagt stop - f.eks. vægring eller udbrud. Tilbagetrædning Når hesten bakker, er det en ulydighed. (undtagen øvelsen tilbagetrædning) Opgive en forhindring Hvis en rytter af en eller anden grund ikke vil gennemføre en opgave, så skal han/hun meget tydeligt meddele det til dommeren ved tilridning mod forhindringen og må ikke ride 42

43 videre, før dommeren har givet sin tilladelse. Hvis rytteren ikke overholder dette, gives der 0 point for hele PTV-delen pga. fejlridning. Dommeren må ikke lade rytteren fortsætte uden at holde ham/hende kort tid tilbage, for at rytteren ikke opgiver forhindringer af taktiske årsager for at vinde tid. Tiden, skal svare til den tid, som det ville tage at ride på forhindringen. Normalt vil det være den tid, det tager rytteren at præsentere sig og bede om at få lov at opgive forhindringen. Styrt Det betegnes som styrt, når hest og rytter bliver adskilt, så rytteren må sidde op igen, når det ikke er en del af konkurrencen hestens bug og hofte berører jorden Fejlridning PTV-banen er en serie af nummererede forhindringer/opgaver, som skal udføres i den rette rækkefølge. Det er fejlridning, når man bryder denne rækkefølge. Dette resulterer i diskvalifikation af ekvipagen i PTV-delen, og det samme gælder, hvis man glemmer en forhindring. Diskvalifikation medfører 0 point i PTV Forkert strækning Hvis en deltager rider en rute, som afviger væsentligt fra den markerede og rigtige rute mellem 2 forhindringer kaldes det forkert strækning. Det er dommeren, som afgør om det er tilfældet. 43

44 Eksempel på fejl 1: Ekvipagen forlader den rette rute mellem forhindring 3 og 4 og vender tilbage til ruten igen. Dette regnes for en volte. Eksempel på fejl 2: Ekvipagen kommer fra forhindring nr. 3, glemmer nr. 4, men opdager det og korrigerer ved at lave en korrekt tilridning mod forhindring nr. 5. Dette regnes som en volte. 44

45 Overskredet maksimal tid Hvis rytteren ikke klarer PTV-banen indenfor den afsatte maks. tid (Letklasse og C-klasse) betyder det strafpoint. Deltageren diskvalificeres ikke af den grund. Debutklasse rider ikke på tid. Strafpoint: 1 strafpoint/4 sek. overskredet tid strafpoint kan ikke overstige 30 point Et eks: Maks. tiden er 8 min. En deltager, som gennemfører banen i tiden 8:01-8:04, får -1 point. En deltager, som gennemfører banen i tiden 8:05-8:08, får -2 point osv. Årsag til diskvalifikation fra PTV-delen kan være: For tidlig start Startlinjen blev ikke krydset Mållinjen blev ikke krydset Dobbelt tid ift. maks. tiden Fejlridning, som ikke korrigeres Ved diskvalifikation i PTV-delen får deltageren 0 point i PTV. Dette udelukker ikke, at man kan få point i POR og MA Trefoldig vægring eller opgivelse af forhindring er ikke årsag til diskvalifikation. Tiden stoppes ikke pga. løssluppen hest 45

46 Farvemarkering af opgavenumrene Klasserne Debutklasse Letklasse C-klasse Farvemarkering af opgavenr. på PTV opgaver GUL GRØN BLÅ 46

47 7.7 Tekniske data og forhindringsgrupper Forhindringsgrupper VH = Ved hånd, rytteren fører hesten IS = I sadel, rytteren rider hesten Gruppe I 1.Lave grene i sadel 5.Smal passage i sadel 33.Slalom 3.Ride ottetal med en hånd Præcisionsøvelser (gangarter) Fælles for øvelserne i denne gruppe er, at ekvipagen får gangartspoint. Ekvipagen skal ride gennem forhindringen uden at berøre forhindringen eller sidemarkeringer og uden at skifte gangart undervejs. Galop giver højere point end trav, og skridt giver lavest point. I Debut- og Letklasse er tölt godkendt og giver samme karakter som trav. I alle klasser får ekvipagen point i Effektivitet (udførsel af øvelsen), Gangart (laveste gangart, som vises i opgaven) samt Strafpoint (f.eks. for grov og/eller farlig ridning). 47

48 Gruppe II 7. Ned fra afsats (IS) 9. Op på afsats (IS) 16. Grøft (IS) 18. Hæk (IS) 24. Kombinationsspring (IS) 34. Træstamme (IS) Spring Det er tilladt at skifte gangart og springe fra stillestående. Ekvipagen skal ride korrekt på forhindringen med fremdrift og på lige spor. Skridt til siden før springet giver ingen fejl, men ekvipagen må ikke lave en tilbagetrædning eller volte. Ekvipagen får point i Effektivitet (udførsel af øvelsen), Stil samt strafpoint (f.eks. for grov og/eller farlig ridning) I Debutklasse dømmes der ikke Stil. 48

49 Gruppe III 12. Ned ad trappe (IS) 14. Op ad trappe (IS) 17. Vand (IS) 20. Stå stille (IS) 22. Labyrint (IS) 26. Bro (IS) 31. Låge (IS) 32. Tilbagetrædning (IS) Præcisionsøvelser (udført i skridt) Fælles for disse øvelser er, at de skal udføres i skridt i et jævnt tempo. Hvis ekvipagen rider ind i eller ud af forhindringen i anden gangart end skridt, giver det 0 point for opgaven. Skifter ekvipagen gangart inde i forhindringen, er det fejl i Effektivitet. Der gives point i Effektivitet (udførsel af øvelsen), Stil samt strafpoint (f.eks. grov og/eller farlig ridning). I Debutklassen dømmes der ikke Stil. Gruppe IV 2. Vold (IS) 10. Dal (IS) 28. Op ad bakke (IS) 30. Ned ad bakke (IS) Rolige øvelser Fælles for disse øvelser er, at de skal udføres i et jævnt tempo, på lige spor og gangarten skal holdes. Gangartsskift giver fejl i Effektivitet. Hesten må ikke berøre eller træde over sidemarkeringen. 49

50 Gruppe V 19. Stå stille (VH) 23. Opsidning (VH) Gruppe VI 4. Smal passage (VH) 6. Føre ned fra afsats (VH) 8. Føre op på afsats (VH) 11. Føre ned ad trappe (VH) 13. Føre op ad trappe (VH) 15. Grøft (VH) 21. Labyrint (VH) 25. Bro (VH) 27. Føre op ad bakke (VH) 29. Føre ned ad bakke (VH) 35. Træstamme (VH) 36. Tilbagetrædning (VH) 37. Lave grene (VH) Præcisionsøvelser (ved hånd) Ved alle forhindringer, hvor hesten bliver ført ved hånd, skal stigbøjlerne lægges op over sadlen (eller på anden måde hænges op). Hestens position i forhold til rytteren er vigtig. Tøjlerne må ikke være stramme, og hesten må ikke være foran rytteren. Rolige øvelser (ved hånd) Ved alle forhindringer, hvor hesten bliver ført ved hånd, skal stigbøjlerne lægges op over sadlen (eller på anden måde hænges op). Hestens position i forhold til rytteren er vigtig. Tøjlerne må ikke være stramme, og hesten må ikke være foran rytteren. Liste over godkendte forhindringerne findes på 50

51 8. MA - Gangartstest 8.1 Formål Rytteren skal vise, at han/hun har kontrol over hestens hhv. hurtigste og langsomste gangart. Det gælder om at vise sin hest i så langsom en galop som muligt og derefter i en så hurtig skridt som muligt på en markeret strækning. I Debut- og Letklasse er denne strækning på 100 m, i C-klasse er strækningen 150 m. Strækningen kan lægges på et lige eller et buet spor. 8.2 MA testen at komme frem i så langsom galop, som overhovedet muligt på en 100/150 m lang bane, hvor bredden er ca. 2,2 m. I Debutklasse må rytteren frit vælge langsomt trav, langsom tölt eller galop at skridte så hurtigt som muligt tilbage på samme bane som ovenstående testen starter altid med galoptesten hvis banen er hesteskoformet/ buet spor må rytteren selv vælge volte (venstre eller højre) i galoppen. Ingen krav til højre eller venstregalop. Det er frit for om galoppen er retvendt eller kontra på buet spor, da sværhedsgraden på buet spor ikke må øges ved at hesten skal gå retvendt galop. skridt bliver automatisk på den modsatte volte. 51

52 start- og mållinje er tydeligt markeret, f.eks. med flag eller koner/kegler. Det vil ikke være en linje. deltagere som venter på, at det bliver deres tur, må ikke være ved banen, uden at de er kaldt til collecting ring. 8.3 MA pointberegning Rytterne har maks. 3 startforsøg og maks. 30 sek. til at passere startlinjen Tidstabeller findes på Straf I hver del af gangartstesten får ekvipagen 0 point, når: ekvipagen holder ikke den obligatoriske gangart ekvipagen stopper eller laver tilbagetrædning på banen ekvipagen forlader banen eller træder udenfor sidemarkeringen. Hvis hesten træder på sidemarkeringen, regnes det som værende "udenfor" ekvipagen krydser start- og mållinje i forkert gangart. Obligatorisk gangart skal holdes hesten går krydsgalop Kvaliteten på gangarten bedømmes ikke. Galoppen kan være 3- eller 4-taktet. Galoppen må changeres. Skridt skal være 4- taktet. I MA-delen er det tilladt med en lang pisk (dressurpisk). 52

53 Hvis rytteren ikke får hesten gennem startflagene på galopdelen, kan rytteren fortsætte til den anden ende for at gennemføre skridtdelen. Her gives så 0 point for galop. 9. Informationer til stævnearrangør I Håndbog for arrangører - Debut- og Letklasse samt tillæg for C-klasse findes yderligere informationer om stævneplanlægning, dommere, lovgivning mv. Se Grundlaget for FITE TREC i Danmarks reglement for TREC, er det internationale FITE-reglement med det danske tillæg. Det danske tillæg er baseret på det svenske tillæg. For at arrangere et officielt dansk TREC-stævne på lokalniveau (Debut- og Letklasse), skal stævnearrangøren: have bestået arrangøruddannelsens trin 1. For at arrangere et officielt dansk TREC-stævne på distriktsniveau (C-klasse), skal stævnearrangøren: have bestået arrangøruddannelsens trin 2 eller alternativt: være uddannet på trin 1 og have en banebygger til rådighed, som er uddannet arrangør på trin 2 53

54 For at arrangere et officielt dansk TREC-stævne på nationalt niveau (B-klasse - udbydes endnu ikke i Danmark), skal stævnearrangøren: have bestået arrangøruddannelsens trin 3, som indtil videre varetages af TREC Sverige alternativt være uddannet på trin 1 og have en banebygger til rådighed, som er uddannet på trin 3 Arrangøren skal sørge for: bokse/folde eller arealer, hvor stævnefolde kan opføres til de deltagende heste et område til dyrlægekontrollen (ved A- og B-klasser) et område til ryttermøde et kortrum en godkendt orienteringsrute uden åbenlyse farer tilgang til vand på orienteringsruten et område, hvor ekvipagerne kan varme op før gangartstest og forhindringsbane et egnet område til gangartstesten en forhindringsbane, bygget efter reglementet Listen over krav til faciliteter kan variere fra stævne til stævne. 54

55 10. Stævnearrangør (SA) og teknisk delegeret (TD) En arrangerende klub eller lignende vælger en godkendt stævnearrangør (SA). SA skal være tilstrækkeligt uddannet efter reglerne. SA tilføjer en teknisk delegeret (TD), som skal være uddannet som følger: TREC-arrangør og dommer "Trin 1" for Debut- og Letklasse TREC-arrangør og dommer "Trin 2" for C-klasse TREC-arrangør og dommer "Trin 3" for B- og A-klasse (udbydes endnu ikke i Danmark) Stævnearrangør (SA) udvælger også de øvrige dommere under hensyntagen til reglerne for dommeruddannelse (se afsnit 11. Dommere) Teknisk delegeret (TD) skal være en person, som er fuldt fortroligt med såvel det internationale reglement som det danske tillæg (der er oversat efter det svenske) har til opgave at godkende banerne jf. reglementet samt sikre sig, at der er taget hånd om sikkerheden skal fungere som "bolværk" til banebyggerne, men har intet ansvar for og er ikke medvirkende til stævnets tilrettelæggelse 55