Vurdering af effekter på fugle og natur ved etablering og drift af demonstrationsvindmøller ved Kappel, Vestlolland

Transkript

1 ENERGI E2 Vurdering af effekter på fugle og natur ved etablering og drift af demonstrationsvindmøller ved Kappel, Vestlolland Kunde Rådgiver ENERGI E2 A/S Hedeselskabet Miljø- og Myndighedsafdelingen Miljø og Energi A/S Teglholmen, A.C. Meyers Vænge 9 Ringstedvej København SV 4000 Roskilde Tlf.: Tlf.: Fax: Fax: Att. Tove Kjær Hansen Sag nr Udarbejdet af Erik M. Jacobsen og Birte Hansen Kvalitetssikring Kim Diget Christensen Revisions nr. 01 Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Baggrund Krav om konsekvensvurdering Nærværende konsekvensvurdering Referencegrundlag Område- og projektbeskrivelse Områdebeskrivelse Projektbeskrivelse Beskrivelse af områdets fugleliv og naturværdier Beskrivelse af projektområdets fugleliv Ynglende og rastende fugle Trækkende fugle Fuglebeskyttelsesområdet Beskrivelse af naturtyper og arter Beskyttede naturtyper Generelt om vindmøllers påvirkning på fugle Vindmøllers påvirkning på fugle Risiko for kollision Forstyrrelse Forringelse af levesteder Konsekvensvurdering Ynglende, rastende og trækkende fugle Beskyttede naturtyper og bilag IV-arter Afværgeforanstaltninger Referencer...18 Hedeselskabet:

3 1 Sammenfatning ENERGI E2 ønsker at etablere en demonstrationsplads for op til 9 store vindmøller på Vestlolland ved Kappel. De nye møller vil have en højde på meter, og de første møller forventes at blive opstillet over de næste 2-4 år. Ved Kappel står der i dag 24 mindre møller, som alle vil blive taget ned i takt med, at de nye møller bliver rejst. Vindmøller kan potentielt have en negativ påvirkning af flora og fauna ved at reducere arealet med egnede levesteder samt ved at forstyrre under etablering og den efterfølgende drift. Endeligt kan trækkende fugle under særlige omstændigheder kollidere med vindmøller i drift. Som input til en samlet VVM redegørelse har ENERGI E2 derfor anmodet Hedeselskabet Miljø & Energi om at foretage en specifik vurdering af prøvevindmøllernes eventuelle effekter på fugle, arter og naturtyper i både opsætnings- og driftsperioden. De 9 planlagte demonstrationsmøller skal efter planerne opstilles på den vestlige del af Lolland bag diget ved Kappel og den eksisterende Kappel Vindmøllepark i et område, der helt overvejende er præget af intensiv landbrugsdrift. Ca. 2 kilometer nord for vindmølleområdet ligger Fuglebeskyttelsesområde 88, der er udpeget på grund af ynglende Anneks 1-arter samt store forekomster af rastende vandfugle. Desuden findes enkelte fuglelokaliteter i nærområdet. Området er desuden udpeget som Habitatområde på grund af en række beskyttelsesværdige naturtyper, men disse er lokaliseret så langt fra vindmølleområdet, at de ikke påvirkes af projektet. Digegravene i mølleområdet kan udgøre potentielle levesteder for enkelte Bilag IV-arter såsom strandtudse og grønbroget tudse, og også løvfrø kendes fra området. Digegravene skønnes dog ikke at blive påvirket af projektet i forbindelse med hverken etablerings- eller driftsfasen i et omfang, der kan medføre beskadigelse eller ødelæggelse af disse grave som mulige levesteder for disse paddearter. Med det kendskab, der er tilvejebragt om lokalområdets fugleliv, herunder vigtige ynglepladser, rasteområder og kendte hovedtrækveje samt projektets karaktér, vurderes det, at de 9 møller med den beskrevne placering og angivne dimensioner ikke påvirker ynglende, rastende eller trækkende fugle i væsentlig grad. Mølleområdet rummer enkelte naturtyper, som er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3, men ingen af disse vurderes at blive berørt af vindmølleprojektet. Det vurderes derfor, at vindmølleprojektet som beskrevet af Energi E2, ikke i væsentligt omfang påvirker flora og fauna og ikke er i strid med hverken Fuglebeskyttelses- eller Habitatdirektivet. Hedeselskabet:

4 2 Baggrund ENERGI E2 ønsker at etablere en demonstrationsplads (herefter kaldet vindmølleområdet ) for op til 9 store vindmøller på Vestlolland ved Kappel (figur 1). Formålet er at teste den kommende generation møller, dvs. den mølletype, som forventes at være konkurrencedygtig og tilstrækkeligt modnet til idriftsættelse 3-4 år frem i tiden. De nye møller vil have en højde på meter, og de første møller forventes at blive opstillet over de næste 2-4 år. Ved Kappel står der i dag 24 mindre møller, som alle vil blive taget ned i takt med at de nye møller bliver rejst. Figur 1: Oversigtskort over mølleområdet (blå streg) samt Fuglebeskyttelsesområde nr. 88(rød streg). Kappel Vindmøllepark ligger syd for det internationale fuglebeskyttelsesområde nr. 88 Nakskov Fjord og Indrefjord, der er udpeget på baggrund af en række ynglende og rastende fugle, som eventuelt vil kunne blive forstyrret af de høje møller (figur 1). Inden for selve vindmølleområdet ved Kappel er der flere mindre områder med naturtyper, som er beskyttede af naturbeskyttelsesloven ( 3) og som ligeledes eventuelt vil kunne blive berørt af projektet. 2.1 Krav om konsekvensvurdering Vindmøller kan potentielt have en negativ påvirkning af miljøet, og inden der rejses møller med en totalhøjde over 80 meter, skal der i henhold til den såkaldte Samlebekendtgørelse om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM) (Bek. Nr. 428 af 02/06/1999) udarbejdes en VVM redegørelse. En VVM redegørelse skal blandt andet påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på fauna og flora. Hedeselskabet:

5 Desuden skal der i henhold til Bekendtgørelse vedr. afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-Fuglebeskyttelsesområder, EU-Habitatområder og Ramsarområder) (Bek. nr. 477 af 07/06/2003 med senere ændringer) gennemføres en konsekvensvurdering af alle aktiviteter, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde og som forudsætter planlægning, tilladelse, godkendelse eller dispensation, uanset om aktiviteterne foregår i eller uden for beskyttelsesområdet. 2.2 Nærværende konsekvensvurdering Som input til en samlet VVM redegørelse har ENERGI E2 anmodet Hedeselskabet Miljø & Energi om at foretage en specifik vurdering af prøvevindmøllernes eventuelle effekter på fugle, arter og naturtyper i både opsætnings- og driftsperioden. Vurderingen vil efter ønske fra ENERGI E2 særligt fokusere på, om opsætning og drift af de høje møller vil medføre forringelse eller forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet ved Nakskov Fjord, særligt omkring Søndernor. Desuden vil vurderingen forholde sig en eventuel påvirkning af naturtyper i vindmølleområdet, som er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3 samt strengt beskyttede arter listet på Habitatdirektivets bilag IV. Formålet med denne rapport er dermed at vurdere demonstrationsvindmøllernes mulige effekt på områdets naturværdier. Andre mere eller mindre natur- og miljømæssigt relaterede gener som eksempelvis støj og skyggekast, vil således kun blive berørt i det omfang, det har betydning for de stedlige naturværdier, herunder primært fuglelivet. En vurdering af projektets visuelle påvirkning af landskabet ligger ligeledes uden for rammerne af denne vurdering. Endeligt skal det nævnes, at det ikke er fundet relevant at inddrage Habitatområde nr.158 Nakskov Fjord i rapporten, da de naturtyper, som udgør områdets udpegningsgrundlag, grundet deres afstand til vindmølleområdet, ikke påvirkes af projektet. Der indgår ingen arter i udpegningsgrundlaget for Habitatområdet. 2.3 Referencegrundlag Som grundlag for den faglige vurdering er der indhentet biologiske data og øvrige oplysninger fra myndigheder, foreninger, institutioner og andre med relevant viden i forhold til områdets biologiske og naturmæssige forhold. Kort, projektbeskrivelse m.m. er stillet til rådighed af ENERGI E2 og specifik information om områdets naturværdier er indhentet fra bl.a. Storstrøms Amt, Danmarks Miljøundersøgelser og fra en række publicerede referencer. Det officielle udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde nr. 88 er indhentet fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside ( Desuden er der foretaget en overordnet biologisk besigtigelse af vindmølleområdet den 1. marts Hedeselskabet:

6 3 Område- og projektbeskrivelse 3.1 Områdebeskrivelse Landskabet på Sydvestlolland er generelt præget af store, flade inddæmmede arealer beskyttet af diger ud mod Nakskov Fjord og Femern Bælt. De ni planlagte demonstrationsmøller skal efter planerne opstilles på den vestlige del af Lolland bag diget ved Kappel og den eksisterende Kappel Vindmøllepark i et område, der helt overvejende er præget af landbrugsdrift (figur 2) meter Figur 2: Kappel Vindmøllepark på Vestlolland med eksempel på placering af ni nye demonstrationsmøller samt eksisterende møller, som nedtages (Kilde: E2 s debatoplæg). Ved Kappel ligger diget næsten helt ud til havstokken. Diget er op til et par meters højde og på toppen er anlagt en grussti, hvor cykling og færdsel til fods er tilladt. Digets jævnt skrånende yderside går over i en ca. 4-6 meter bred strandeng, der afsluttes af en digesikring i form af store sten. På indersiden er der langs en del af diget digegrave på op mod 5-10 meters bredde. Gravene er bevoksede med tagrør og hist og her er opvækst af buske og mindre krat. Hvor digegravene er fraværende, er der er på indersiden af diget et smalt græsareal, som på besigtigelsestidspunktet var indhegnet og sandsynligvis afgræsses af får dele af året. Landskabet bag diget er generelt fladt og præget af store, sammenhængende landbrugsarealer. Markerne brydes af enkelte levende hegn, og med undtagelse af et par mindre skovpartier, hvoraf det største ligger i et bælte langs kysten ca. 3 km øst for Kappel Vindmøllepark, er området i øvrigt stort set uden krat eller skovbevoksninger. Hedeselskabet:

7 I nærheden af Kappel ligger spredte gårde og mindre landsbybebyggelser. Nærmeste landsby (Vesternæs) er ca. 2 km nord for vindmølleområdet. Desuden ligger der langs kysten sommerhusområder både nord og syd for vindmølleområdet. 3.2 Projektbeskrivelse Projektet ved Kappel er beskrevet i detaljer i ENERGI E2 s debatoplæg Demonstrationsvindmøller ved Kappel. Desuden har E2 udarbejdet et teknisk notat som angiver retningsliner for møllernes placering. I det følgende summeres de forhold, som er af betydning for en vurdering af projektets effekt på især fugle samt den øvrige natur i området. Vindmølleområdet er i regionplanen udlagt til vindmølleområde med mulighed for vindmøller større end 80 meter. De ni planlagte møller vil blive opført i etaper over de næste 2 4 år, således at opsætningen af de enkelte demonstrationsmøller sker i takt med den teknologiske udvikling. Møllerne vil ifølge angivne retningsliner blive opstillet i rækkefølge fra nordvest mod sydøst. Størrelsen og den faktiske placering af de enkelte møller er endnu ikke kendt, men de forventes at få en totalhøjde på ca m til øverste vingespids. Det angives, at den yderste møllerække vil blive placeret så tæt på vejen langs diget som muligt, mens den inderste række ikke forventes placeret nærmere diget end de eksisterende møller. Hver mølle opstilles på et areal som udgør op til 25x40 meter og som evt. befæstes helt eller delvist og som orienteres, så det er til mindst mulig gene for driften af den omkringliggende landbrugsjord. Tilkørsel til møllerne fra landevej skal være mulig fra eksisterede veje i området. Dog vil der blive etableret en ny op til 6 m bred tilkørselsvej fra Skansegård nord for vindmølleområdet og ud til den nuværende vej langs diget. Den endelige placering af den nye tilkørselsvej er endnu ikke fastlagt og vil afhænge af matrikulære og ejermæssige muligheder. Møllerne netforbindes med et eller flere jordkabler, hovedkabel(-er) forventes placeret i eller langs vejen langs diget, mens forbindelser til de sydligste møller trækkes den korteste vej gennem marken. Det bemærkes, at SEAS-NVE muligvis vil etablere et mindre transformeranlæg til tilslutning til kabel til Munkeby. Anlægget placeres ved vej, og det samlede forventede arealbehov skønnes til ca m 2. Ved Kappel står der i dag 24 stk. 400 kw-møller fra Møllerne er, som det fremgår af figur 2 og nedenstående fotos, placeret i en række på indersiden af diget. I takt med at de nye møller bliver rejst, vil de eksisterende møller blive nedtaget sammen med en ældre mølle, der står umiddelbart nordøst for diget. Hedeselskabet:

8 Den eksisterede Kappel Vindmøllepark set fra syd. Desuden ses grusstien på toppen af diget samt standeng på ydersiden og landbrugsarealer på indersiden af diget. Digegrave på indersiden af diget med bevoksning af tagrør. Hedeselskabet:

9 Kappel Vindmøllepark set fra nord samt det 3-beskyttede vandløb langs indersiden af diget. Kappel Vindmøllepark set fra nord. Desuden ses den nordligste del af den eksisterende vej langs diget som forlænges mod nord. Foto 1-4: Fotos fra mølleområdet, fra besigtigelsen af området 1. marts Hedeselskabet:

10 4 Beskrivelse af områdets fugleliv og naturværdier 4.1 Beskrivelse af projektområdets fugleliv Ynglende og rastende fugle Der ligger en række mere eller mindre vigtige fuglelokaliteter omkring det planlagte projektområde ved Kappel. I Dansk Ornitologisk Forenings Lokalitetsregistreringer (f.eks. Nielsen 1997) er følgende lokaliteter defineret: Høkke Sø og Vindeholme Skov henholdsvis 2 og 4 kilometer sydøst for projektområdet, slambassinerne ved Savnsøvig, der ligger 9 kilometer nordøst for projektområdet, Ydø-Jordbjerg-Bogø Inddæmning-Store Vejlø ca. 2 kilometer nordøst for projektområdet samt lokaliteterne Albuen og Søndernor, Kåreholm, Smedeholm og Barneholm, der er en del af Fuglebeskyttelsesområde 88, hvis sydligste grænse ligger ca. 2 kilometer nord for projektområdet. Mest relevant i forhold til projektområdet synes dermed at være lokaliteterne Albuen og Sønder Nor i det tilstødende Fuglebeskyttelsesområde samt markerne i de inddigede områder ved Ydø-Jordbjerg og Bogø Inddæmningen. De inddæmmede arealer består næsten udelukkende af intensivt dyrket agerland med enkelte levende hegn og remiser og rummer efterår og vinter ofte store flokke af rastenden svaner (især sangsvane), gæs (sædgås, blisgås, grågås, kanadagås) og vadefugle, herunder hjejler, der kan raste i området i 3-cifrede antal. De vigtigste rastepladser vurderes dog at ligge mindst ca. 2 kilometer fra det planlagte projektområde. Fra selve projektområdet kendes ikke til oplysninger om ynglende og rastende fugle. Det vurderes dog, at ynglefuglefaunaen primært vil omfatte helt almindelige agerlandsfugle tilknyttet marker og levende hegn samt evt. almindelige ænder og vandhøns tilknyttet områdets kanaler og vandfyldte digegrave Trækkende fugle En vis viden om fuglenes træk i og omkring projektområdet er relevant i forbindelse med en vurdering af risikoen for, at trækkende fugle kolliderer med vindmøllerne. Der er ikke fundet detaljeret oplysninger om fugletrækket i selve projektområdet, men fugletrækket omkring Lolland-Falster er på et mere generelt plan beskrevet af bl.a. Schmidt & Brehm (1974). Hvert efterår benytter hundredetusindvis af trækkende fugle en trækrute fra Lolland til Fehmarn og videre sydpå. Denne rute er en forlængelse af trækruten fra Falsterbo i det sydlige Sverige, der er hovedtrækvejen for især spurvefugle, duer og rovfugle fra Skandinavien til det vestlige og sydlige Europa. Efter at fuglene har forladt Falsterbo, deler trækket, afhængigt af vindforholdene, sig i tre delruter: 1) en rute tværs over Sjælland til Stigsnæs, 2) en rute, der kryd- Hedeselskabet:

11 ser Storstrømmen og den nordlige del af Falster og fortsætter videre til Tyskland via Saksfjed-Hyllekrog og Fehmarn samt 3) en sydligere rute, der går over det nordlige Møn og det nordlige Falster for derefter at mødes med rute 2 på Sydfalster og fortsætte til Tyskland via Saksfjed-Hyllekrog og Fehmarn. Disse trækveje benyttes årligt af et stort antal rovfugle, duer og spurvefugle. De følgende arter vides at kunne forekomme i tusinder eller titusinder: musvåge, hvepsevåge, vibe, ringdue, sanglærke, engpiber, stær, bogfinke, grønsisken og tornirisk (Schmidt & Brehm 1974, Nielsen 1994 & 1995). Desuden forekommer formentligt et større antal nattrækkende drosler, sangere m.m. Ved østlige vinde drives især rovfuglene længere mod vest, og trækket fra Sverige når Sjælland ved at passere den nordlige del af Øresund. Afhængigt af østenvindens styrke og retning koncentreres det videre træk ved Stigsnæs, Langeland eller Als. Endeligt forekommer en del lokale trækbevægelse af vandfugle, bl.a. ederfugl og havlit i farvandet mellem Lolland og Langeland, hvor der også overvintrer flere tusinde ederfugle og havlitter. Dette træk finder imidlertid sted adskillige kilometer fra projektområdet, hvorfor det forekommer usandsynligt, at vindmølleprojektet skulle kunne indvirke på dette. 4.2 Fuglebeskyttelsesområdet Fuglebeskyttelsesområder er udpeget med baggrund i Fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF) fra 1979 med det overordnede formål at forbedre situationen for de vilde fuglebestande i EU ved at sikre levesteder for bestemte arter af ynglefugle og internationalt vigtige koncentrationer af trækfugle. Ramsarområder er udpeget på baggrund af Ramsarkonventionen fra 1971 og består af vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning. Fuglebeskyttelsesområde nr. 88 er udpeget på grund af de ynglende Anneks 1- arter rørhøg, klyde, almindelig ryle, splitterne, fjordterne, havterne og dværgterne samt store rasteforekomster af sangsvane, knopsvane, sædgås, troldand, toppet skallesluger og blishøne. Klyde, almindelig ryle, splitterne, fjordterne, havterne og dværgterne er hovedsageligt tilknyttet øer og holme i Nakskov Fjord i så stor afstand fra projektområdet, at forstyrrelser fra vindmølleprojektet næppe er relevante at vurdere. Det samme gælder rørhøg, hvis nærmeste yngleplads i forhold til projektområdet ved Kappel er den langstrakte digegrav ved Bondeholm i den sydligste ende af beskyttelsesområdet (Thelander 2005). Med hensyn til de nævnte rastende vandfugle ligger rasteområderne i Søndernor og Nakskov Fjord mindst 3-4 kilometer fra det sted, hvor vindmøllerne planlægges opsat, hvorfor forstyrrelser af disse områder i forbindelse med møllernes opsætning og drift heller ikke synes relevant. Hedeselskabet:

12 4.3 Beskrivelse af naturtyper og arter Beskyttede naturtyper Mølleområdet rummer en række naturtyper, som er beskyttede i medfør af naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om de smalle strandengsarealer på ydersiden af diget samt digegravene på digts inderside, der ligeledes hører under naturtypen strandeng. Desuden er det vandløb, der løber langs den indvendige side af diget samt et par mindre vandhuller, der dog ligger uden for selve mølleområdet, omfattet af 3 (figur 3). Beskyttelsen indebærer, at der ikke uden forudgående dispensation fra amtet må foretages ændringer i naturtypers tilstand. Figur 3: Naturtyper beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3 i og nær mølleområdet (naturtypen strandeng er omgivet af en sort streg/svag raster, vandløb er angivet med blå streg og vandhuller som blå prikker (kilde: Storstrøms Amts arealinformation på Hedeselskabet:

13 Storstrøms Amt er ikke i besiddelse af botaniske registreringer fra de aktuelle beskyttede områder og har ikke kendskab til forekomst af sjældne eller særlige botaniske fund i eller i umiddelbar nærhed af mølleområdet. I materialet fremsendt i forbindelse med høringsfasen nævnes desuden plantearten Soløje Alant fra projektområdet. Arten er ret sjælden i Danmark, men forekommer relativt almindeligt netop på det sydlollandske dige. Kysten mellem roden af Albuen og Vindeholm Vesterskov, hvorimellem mølleområdet er beliggende, er beskrevet i Oversigt over danske botaniske lokaliteter (Gravesen 1982). Der foreligger imidlertid ingen særskilte oplysninger om vegetationen i netop mølleområdet. I forbindelse med besigtigelsen af mølleområdet den 1.marts 2006 blev der på strandengene på ydersiden af diget registreret typiske strandengsarter som Engelskgræs, Fliget-Vejbred, Sandkryb, Strand-Kvik, Sand-Hjælme, Strand-Karse, Rød Svingel og Bidende Stenurt, mens der i digegravene blev noteret en næsten total dominans af tagrør, hist og her med opvækst af Spyd-mælde og Gærde- Kartebolle. Digegravene er stedvist omgivet af lavtvoksende krat af primært Slåen og Hvidtjørn samt hist og her Havtorn og den ikke hjemmehørende Rynket Rose. Strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at de enkelte medlemslande skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde. Disse arter står opført på Habitatdirektivets bilag IV (kan ses på og omfatter blandt andet arter, som er relativt almindeligt forekommende i Danmark, herunder spidssnudet frø og markfirben samt alle arter af flagermus. For dyrearter omfattet af bilag IV indebærer beskyttelsen blandt andet et forbud mod at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges. I en rapport fra EU Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende artikel 12 defineres ynglesteder som arealer, der er af afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig. Rasteområder defineres som områder, der er af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser. Storstrøms Amt har kendskab til en række forekomster af padder omfattet af bilag IV langs med diget ved den nordlige del af Bogø Inddæmningen og ved Store Vejlø. Der er tale om arterne grønbroget tudse, strandtudse, og løvfrø. Ifølge Rudbjerg Kommunes lokalplan er vådområderne indenfor diget levested for løvfrøer, og af materialet fra høringsfasen nævnes også strandtudse fra projektområdet. På baggrund af besigtigelsen af området vurderes det da også, at digegravene på indersiden af diget potentielt kan være egnede levesteder for disse arter. Hedeselskabet:

14 5 Generelt om vindmøllers påvirkning på fugle De fleste undersøgelser af vindmøllers påvirkning på fugle vedrører effekter observeret i forbindelse med opsætning og drift over en kortere periode, mens viden om langtidseffekter endnu er ret mangelfuld. Der er derfor ikke i forbindelse med denne konsekvensvurdering fundet tilstrækkeligt videngrundlag til at skelne mellem de planlagte vindmøllers påvirkning på fugle i henholdsvis opsætnings- og driftsperioden. 5.1 Vindmøllers påvirkning på fugle Der er gennem årene foretaget en del danske og udenlandske undersøgelser af fugles reaktion på vindmøller. Resultaterne fra en række europæiske vindmølleprojekter gennemført frem til midten af 1990erne er bl.a. sammenstillet i en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (Clausager & Nøhr 1995). Rapporten beskriver, hvilke indvirkninger og effekter vindmøller kan have på fugle for så vidt angår effekten af kollision med vindmøller, vindmøllers forstyrrelseseffekt i forhold til fugle, samt møllernes mulige forringende effekt på fugles levesteder. Der skelnes desuden i rapporten mellem de mulige påvirkninger af hhv. ynglende, rastende og fødesøgende fugle samt af fugle, der trækker gennem et vindmølleområde Risiko for kollision Undersøgelser i Danmark og udland har bl.a. vist, at risikoen for at fugle flyver ind i vindmøller helt afhænger af møllernes placering, men generelt er lille. For visse rovfuglearter som f.eks. rørhøg eller blå kærhøg kan der dog i forbindelse med fødesøgning være tale om en forøget kollisionsrisiko. Ligeledes kan der, hvor vindmøller placeres på lokaliteter med større koncentrationer af trækfugle, opstå kollisionsproblemer, men også i disse tilfælde har antallet af kolliderede fugle været lavet. På baggrund af de hidtidige undersøgelsesresultater vurderes det således, at fugle i meget begrænset omfang og kun under særligt uheldige omstændigheder kolliderer med vindmøller. Desuden synes kollisionsfaren at være væsentlig mindre sammenlignet med andre former for infrastruktur, for eksempel radiomaster og højspændingsledninger (Clausager & Nøhr 1995). Det skal dog understreges, at selvom risikoen for, at fugle omkommer ved kollision med vindmøller er ringe og ikke generelt udgør nogen fare for fuglebestandes størrelse, vil særlig hensyn skulle tages eksempelvis når der er tale helt specielle geografiske forhold eller om sjældne, langsomt reproducerbare og/eller særligt følsomme arter. Hedeselskabet:

15 5.1.2 Forstyrrelse Nogle arter af ynglefugle synes, ifølge rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser, på kort sigt at kunne vænne sig til især støj- og synsmæssige effekter af vindmøller. Der kan imidlertid være tale om korttidstilvænning, som har udspring i fuglenes stedtrofasthed, og på længere sigt kan der opstå negative indvirkninger. Eksempelvis er en art som vibe langt mere støjfølsom end strandskade eller måger. Men viber er samtidig stedtrofaste fugle, som vender tilbage til deres ynglested år efter år, ofte i hele deres levetid. Nye førstegangsynglende vil derimod undgå at vælge redeplads nær en mølle. I løbet af nogle år dør den generation af viber ud, som ynglede i området, før møllen blev rejst, og der kommer ikke nye fugle til, hvorved viber gradvist kan blive fortrængt fra yngleområder tæt ved store vindmøller (Danmarks Vindmølleforening 2002). Det skal dog bemærkes, at der i litteraturen kun foreligger sparsom dokumentation af dette forhold (Clausager & Nøhr 1995). For fugle, der kortvarigt opholder sig i et område for at raste eller fouragere, har flere undersøgelser påvist, at vindmøller udgør en skræmmeeffekt, men at graden af indvirkning afhænger af, hvilke fuglearter der er tale om. Eksempelvis er gæs, svaner, ande- og vadefugle tilbøjelige til at holde sig i en vis afstand til vindmøller, mens måge- og kragefugle samt stære sjældent påvirkes. Inden for en afstand af 250 m fra vindmøller kan antallet af tilstedeværende fugle reduceres med op til 95%, og der er registreret forstyrrende effekter på op til 800 m for gæs og vadefugle (Clausager & Nøhr 1995). For så vidt angår trækkende fugle er det påvist, at såfremt der ligger en vindmølle eller en gruppe af vindmøller i fuglenes flyveretning, flyver de som regel roligt uden om enten langs møllen eller højere op. I tilfælde, hvor mange vindmøller står forholdsvis tæt sammen på tværs af fuglenes trækrute, kan mølllerne komme til at udgøre en barriere, som fuglene må flyve udenom. Samlet konkluderes det i udredningen, at såvel forstyrrelseseffekten som forringelse af habitaten udgør vigtige parametre i vurdering af vindmøllers indvirkning på fugle (Clausager & Nøhr 1995). Et område med mange vindmøller eller en enkelt meget stor mølle vil i visse tilfælde være mindre egnet som levested for nogle fuglearter end et tilsvarende område uden vindmøller. Især følsomme arter som gæs og vadefugle, der kræver frit udsyn på deres opholdssteder, kan blive negativt påvirket af møllerne. Der er imidlertid også eksempler på, at fugle af mindre følsomme arter som eksempelvis mågefugle bygger rede på selve møllen, for eksempel i møllehatten hvis den er tilgængelig, eller umiddelbart nedenfor møllen (Danmarks Vindmølleforening 2002; personlige feltobservationer ved Masnedø 2004). Hedeselskabet:

16 5.1.3 Forringelse af levesteder Afhængigt af lokaliteternes habitatsammensætning vil negative effekter på fuglelivet ofte kunne formindskes ved at justere placeringen af påtænkte møller. Overordnet peger de gennemførte undersøgelser i retning af, at den bedste balance mellem vindproduktion og møllers negative indvirkning på fuglelivet opnås ved at placere møllerne i klynger eller parker med en indbyrdes afstand mellem møllerne på minimum 150 m. På lokaliteter, hvor vigtige fuglekoncentrationer af især rastende og fouragerende fugleflokke forekommer, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at indføre vindmølle-fri bufferzoner med en bredde på m, afhængigt af de aktuelt forekommende fuglearter og vindmøllestørrelsen (Clausager & Nøhr 1995). Det skal understreges, at kun få af de refererede undersøgelser berører langtidseffekter af vindmøller på fugle, men primært effekter observeret i forbindelse med opsætning og drift over en kortere periode. I relation til en vurdering af de to planlagte demonstrationsvindmøller ved Kappel skal desuden bemærkes, at undersøgelserne ikke specifikt omhandler møller af en tilsvarende højde og effekt. Tendenserne i de opnåede resultater vurderes dog i store træk at kunne overføres til de aktuelle forhold ved Kappel. Hedeselskabet:

17 6 Konsekvensvurdering 6.1 Ynglende, rastende og trækkende fugle Vindmølleprojektet ved Kappel, som beskrevet af Energi E2, kan potentielt påvirke det stedlige fugleliv gennem 1) øget risiko for kollision mellem møller og trækkende fugle, 2) forstyrrelser af rastende fugle, 3) forstyrrelser og ødelæggelser af ynglehabitater. Med det kendskab, der er til lokalområdets fugleliv, herunder vigtige ynglepladser, rasteområder og kendte hovedtrækveje, vurderes det, at de 9 møller med den beskrevne placering og angivne dimensioner ikke påvirker ynglende, rastende eller trækkende fugle i væsentlig grad. Med hensyn til Fuglebeskyttelsesområde 88, vurderes projektområdet at være af så perifer betydning for de ynglende og rastende fugle, som Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte, at vindmølleprojektet ingen betydning har for disse. Det vurderes derfor, at vindmølleprojektet, som beskrevet af Energi E2, ikke er i strid med Fuglebeskyttelsesdirektivet. 6.2 Beskyttede naturtyper og bilag IV-arter Mølleområdet rummer en række naturtyper, som er beskyttede i medfør af naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om de smalle strandengsarealer på ydersiden af diget, digegravene på digts inderside samt det vandløb, der løber langs den indvendige side af diget. Ingen af disse beskyttede naturtyper vurderes at blive berørt i forbindelse med etablering eller drift af vindmølleprojektet, idet møllernes placering ikke er direkte sammenfaldende med de beskyttede områder. Foruden de beskyttede naturtyper er mølleområdet i øvrigt præget af afgræssede, opdyrkede eller mere eller mindre braklagte arealer uden et væsentligt naturindhold, herunder ingen særlige botaniske værdier. Sammenfattede vurderes projektet ikke at medføre forringelser af beskyttede naturtyper eller det øvrige naturindhold i mølleområdet. Det vurderes, at digegravene i mølleområdet udgør potentielle og formentlig også aktuelle levesteder for løvfø, strandtudse og grønbroget tudse. Digegravene skønnes dog ikke at blive påvirket af projektet i forbindelse med hverken etableringseller driftsfasen i et omfang, der kan medføre beskadigelse eller ødelæggelse af disse grave som mulige levesteder for disse paddearter. 6.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med anlægsaktiviteter skal kørsel og anlægsaktiviteter i 3- beskyttede naturtyper undgås. Hedeselskabet:

18 7 Referencer Clausager I. & Nøhr H. (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver. Danmarks Miljøundersøgelser. 51 s. - Faglig rapport fra DMU, nr Danmarks Vindmølleforening (2002): Vindmøller og fugle. Fakta om Vindenergi. Faktablad P 9, april Gravesen, P. (1982): Oversigt over Botaniske Lokaliteter, 3. Lolland, Falster, Møn og Bornholm. - Miljøministeriets fredningsstyrelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Grell, M. (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag. Madsen, J. & Pihl, S. (1993): Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig Rapport fra DMU 72. Meltofte, H & Fjeldså, J. (eds.) (2002): Fuglene i Danmark. - Gyldendal. Miljø- og Energiministeriet (1995). EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsaroråder. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Nielsen, U.B. (1994). Fugleiagttagelser på Lolland-Falster Dansk Ornitologisk Forening. Nielsen, U.B. (1995). Fugleiagttagelser på Lolland-Falster Dansk Ornitologisk Forening. Nielsen, M. (1997): Fuglelokaliterne i Storstrøms Amt. Dansk Ornitologisk Forening. Pihl, S., P. Clausen, K. Laursen, J. Madsen, T. Bregnballe (2003): Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr Schmidt, G.A.J. & K. Brehm (1974). Vogelleben zwischen Nord- und Ostsee. Karl Wachholtz Verlag Neumünster. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr Thelander, M. (2005): Notat vedr. forekomsten af fugle i Nakskov Fjord og Inderfjord, som indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 88. Hedeselskabet:

19 Dansk ornitologisk Forenings database (DOFbasen) over fugleobservationer i Danmark. - Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelses- og Habitatområder i Danmark samt generel information om Natura Hedeselskabet:

20