Definitionen af tv-overvågning findes i lov om tv-overvågning 1, stk. 2.

Transkript

1 Tv-overvågning Ofte stillede spørgsmål Gå til Definitioner, statistik mv Udlevering- og indsigtsret... 4 Nyere teknologi... 5 Lagring og overvågning som bevismateriale... 6 Register over tv-overvågningskameraer... 8 Overvågning i erhverv... 8 Overvågning hos private Overvågning i det offentlige Datatilsynet og andre instanser Definitioner, statistik mv. 1. Hvad er tv-overvågning? Definitionen af tv-overvågning findes i lov om tv-overvågning 1, stk. 2. Her lyder det: Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tvkamera, fotografiapparat eller lignende apparat. Lovens regler om tv-overvågning finder tilsvarende anvendelse på opsætning af sådant apparat med henblik på overvågning. Herudover er der bred enighed om, at optagesekvensen skal vare mindst fem sekunder for at der er tale om tv-overvågning. Denne enighed er baseret på en dom fra Vester Landsret i 1998, der findes i Ugeskrift for retsvæsen årgang 1998, s Hvis der er genkendelige personer med på billederne, er optagelsen dog stadig omfattet af GDPR, selvom den varer mindre end fem sekunder.

2 Det er altså tv-overvågning, uanset om der overvåges hele tiden eller med jævnlige mellemrum. Personovervågning er altså påkrævet for at det er tv-overvågning teknisk overvågning af et driftsområde, hvor ingen arbejder, er ikke tv-overvågning. Kameraet behøver altså ikke være automatisk virkende for at det er tvovervågning det kan være fjernbetjent. 2. Hvor kan jeg se lov om tv-overvågning med alle ændringer siden lovens vedtagelse? SikkerhedsBranchen har lavet en sammenskrivning af loven med alle ændringer. Du kan finde den på dette link: 3. Er det tv-overvågning, når jeg ikke optager? Ja. Jævnfør lov om tv-overvågning 1, stk. 2 (se spørgsmålet hvad er tvovervågning længere oppe), gør det ingen forskel om du optager eller ej begge dele kan være tv-overvågning. 4. Hvad er almindelig adgang og hvad er almindelig færdsel? Der er almindelig færdsel i et område, når almindelige mennesker bevæger sig fra A til B i området eller gennem området helt eller delvist, også selvom det er privat område som f.eks. en privat vej eller sti. Typisk er der tale om gade, vej, plads, sti o.l. Der er almindelig adgang til et område steder, hvor man er velkommen på visse vilkår fastsat af ejeren eller brugeren af området. Det kan f.eks. være at man må acceptere at blive tv-overvåget. Det gælder for en lang række butikker, offentlige kontorer o.l. Det gælder også udendørsarealer f.eks. indhegnede parkeringspladser o.l. Hvis man vil overvåge udendørs arealer skal man udover skiltning tydeligt markere, at der ikke er almindelig færdsel på området, men altså kun almindelig adgang. Definitionen af tydeligt markeret vækker jævnligt debat. SikkerhedsBranchen anbefaler, at der er en fysisk barriere ved indgangen til området. Et skilt er ikke i sig selv næppe en tydelig markering.

3 I nogle tilfælde er den fysiske barriere dog ikke mulig, fx fordi perimeteren er for stor. I så fald må der skiltes meget grundigt. I andre tilfælde kan den fysiske barriere synes unødvendig, fx ved en markvej, hvor ingen uvedkommende har en naturlig grund til at komme og hvor asfaltvejen skifter til ufremkommeligt underlag. En god tommelfingerregel er, at hvis du har forsøgt at markere, at der ikke er almindelig adgang til dit område, men alligevel har uvedkommende gående derinde så er det ikke markeret godt. 5. Hvor mange tv-overvågningskameraer er der i Danmark? Der er ingen præcise tal for hvor mange tv-overvågningskameraer, der er installeret i Danmark. SikkerhedsBranchen anslår dog, at tallet ligger på ca. 1,5 mio. hvoraf omkring sidder i private hjem. Vurderingerne er blevet til på grundlag af tilbagemeldinger fra branchens største leverandører. 6. Hvad er proportionalitetsprincippet? Proportionalitetsprincippet betyder, at dit formål med at overvåge altid skal være proportionalt med overvågningen og de konsekvenser, den har. Det vil sige, at overvågningen skal være nødvendig for at opnå dit formål med at overvåge, og at hensynet til de, der overvåges, ikke må overstige formålet med at overvåge (artikel 6 i GDPR). Proportionaliteten er en individuel overvejelse, du som dataansvarlig skal gøre dig om det saglige formål og nedskrive inden du etablerer tv-overvågningen (artikel 5 i GDPR). 7. Hvad er forskellen på videregivelse og offentliggørelse af tvovervågningsbilleder? Videregivelse er når man fysisk eller elektronisk overdrager billederne til en anden (juridisk) person. Man må som udgangspunkt kun videregive billeder fra tvovervågning til en anden (juridisk) person med tilladelse fra de personer, der kan genkendes på billederne. Den eneste væsentlig undtagelse til det er, at billederne må videregives til politiet (Lov om tv-overvågning 4c). Offentliggørelse af billeder er når man viser dem til en større kreds, fx ved at lægge dem ud på internettet. Hvor stor en større kreds er, findes der endnu ikke

4 praksis eller regler for. Det giver sig selv at det er mindst to. Offentliggørelse af billeder er omfattet af Straffelovens 264 d. 8. Hvordan får jeg tilladelse til at tv-overvåge? Du skal kun søge tilladelse til at tv-overvåge, hvis du vil tv-overvåge områder med almindelig færdsel i boligforeninger, grundejerforeninger mv. I de tilfælde skal du søge tilladelse hos den lokale politiinspektør. Ingen andre skal søge tilladelse. Når der alligevel jævnligt er nogle, der får tilladelse til at tv-overvåge af politiet, bygger det på misforståelser hos den enkelte politiansatte. 9. Skal skiltning om tv-overvågning også indeholde oplysninger om hvem der overvåger, formålet med overvågningen og hvor længe, der overvåges, jf. artikel 14 i GDPR? Nej. I samme artikels stk. 5 kommer undtagelserne, som omfatter tv-overvågning. GDPR ændrer altså ikke på kravene til selve skiltningen om tv-overvågning. Udlevering- og indsigtsret 10. I hvilket format skal tv-overvågningsbilleder udleveres når en registreret person benytter sig af udleveringspligten? Som udgangspunkt skal der udleveres i det format, den registrerede ønsker. Det er naturligvis tilladt at prøve at argumentere med den registrerede og overbevise ham om det format, der er nemmest for dig. 11. Hvem stiller et lagringsmedie til rådighed til udlevering af tvovervågningsoptager når en registreret person benytter sig af udleveringspligten? Det gør ejeren/brugeren af tv-overvågningsanlægget. 12. For at udlevere tv-overvågningsbilleder har jeg brug for assistance fra tredjepartssoftware. Hvordan skal jeg forholde mig til risikoen for at der kan manipuleres med optagelserne? Det er en risiko, som den registrerede må tåle. I en eventuel retssag er det dommeren, der vurderer beviskraften, herunder om der kan være manipuleret med optagelserne.

5 13. Er det nok at lade en registreret person, der benytter sig af udleveringspligten, se optagelserne, eller skal de rent faktisk udleveres til ham? Han kan bede om begge dele, og det giver naturligvis mening at tilbyde den letteste løsning først. Man kan dog ikke komme udenom at udlevere hvis det ønskes. 14. Hvor lang tid har man til at udlevere persondata jf. udleveringspligten? Man har 30 dage til at påbegynde udleveringen jf. GDPR artikel 12 stk Kan man stille krav om at personer, der ønsker at få udleveret data jf. udleveringspligten, skal udfylde en formular og eventuelt stille et vellignende billede til rådighed for at sikre at materialet udleveres til den rette? Ja, det kan man jf. GDPR artikel 12 stk Hvor lang tid har den registrerede til at bede om udlevering jf. udleveringspligten? Den registrerede kan bede om at få sine data udleveret så længe du gemmer dem. SikkerhedsBranchen anbefaler derfor at man gemmer data, og særligt tvovervågningsbilleder, kortest mulig tid ift. formålet. 17. Kan man nægte at udlevere persondata, herunder tv-overvågningsbilleder, til personen som dataene omhandler? Det kunne fx være på baggrund af stort ressourceforbrug med at afskærme andre personer på billederne. Indsigtsret og udleveringspligt kan ikke fraviges. Medmindre: - Der er tale om chikane altså gentagne grundløse anmodninger om udlevering. Der er endnu ikke praksis for hvad der udgør chikane, men et slag på tasken er at man skal op på mindst tre anmodninger indenfor kort tid. - Den registrerede ikke er i stand til at medvirke loyalt, f.eks. ved at kunne angive ret præcist tidspunkt og måske områder han har befundet sig i mv. - Optagelserne er slettet inden anmodningen fremsættes. Nyere teknologi

6 18. Er brug af dashcams lovligt? Justitsministeriets databeskyttelseskontor undersøger i øjeblikket lovligheden i brugen af dashcams. Umiddelbart mener Datatilsynet, at dashcams der startes manuelt er lovlige fordi det ikke er tv-overvågning, medens dashcams, der aktiveres automatisk, f.eks. hvis de er koblet til bilens tænding, er ulovlige, 19. Er brug af bodycams/kropsbårne kameraer lovligt? Flere virksomheder har fået lov til at udstyre deres medarbejdere med kropsbårne kameraer. De første tilladelser var til virksomheder, der betragtes som semi-offentlige (offentlig transport mv.). I januar 2017 fik sikringsvirksomheden G4S Security Services A/S Datatilsynets tilladelse til at bruge kropsbårne kameraer til deres særligt udsatte vagtpersonale. I tilladelsen lagde Datatilsynet vægt på, at G4S har imødegået persondatamæssige udfordringer med en række tilpasninger af teknologien. Datatilsynet udarbejdede en omfangsrig redegørelse for overvejelserne bag tilladelsen. Læs den på dette link. Tilladelsen til G4S åbner for at andre også kan bruge kropsbårne kameraer under de samme forhold. Hvis du er i tvivl om du på tilfredsstillende vis har taget alle hensyn, der er omtalt i Datatilsynets redegørelse, kan du kontakte Datatilsynet. Der skal ikke søges om tilladelse (længere). Lagring og overvågning som bevismateriale 20. Skal tv-overvågningsbilleder have en særlig standard for at blive brugt som bevismateriale? Der er ingen officielle krav til de tv-overvågningsbilleder, der bruges til bevisførelse. Problemerne med dårlig kvalitet er ikke nær så aktuelle som for år tilbage. 21. Skal tv-overvågningsbilleder vandmærkes for at sikre mod manipulation? Nej, det er dommeren i en hver retssag, der afgør troværdigheden og dermed beviskraften af et

7 22. Må databehandler udlevere kundens tv-overvågningsbilleder? Som databehandler må du ikke udlevere billeder fra tv-overvågning til andre end den dataansvarlige selv. Hvis politiet kræver adgang til billederne, må du udlevere efter aftale med den dataansvarlige eller når der foreligger en dommerkendelse. SikkerhedsBranchen anbefaler at det indskrives i databehandleraftalen at billeder må udleveres til politiet. Du skal til enhver tid udlevere billeder til den dataansvarlige, hvis denne ønsker det. Billederne er den dataansvarliges ejendom, og databehandleraftalen giver dig ingen ret til at tilbageholde billederne for dataansvarlige. 23. Er de 30 dages gemmetid kun såfremt, der er tale om tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed? Hele 4 c i lov om tv-overvågning handler om tv-overvågning med kriminalitetsbekæmpende formål. Det er således rigtigt, at hvis formålet med tvovervågningen (som i henhold til GDPR artikel 5 udtrykkeligt skal angives) ikke er kriminalitetsbekæmpende, så gælder de almindelige opbevarelsesprincipper i GDPR. Det betyder så til gengæld, at overvågningen og optagelserne ikke må bruges overhovedet i kriminalitetsbekæmpende øjemed, men det vil man jo altid gøre i virkeligheden hvis der opstår en situation hvor det er gavnligt at have billederne. Så er det et sekundært formål med tv-overvågningen, men det er fuldstændigt ligegyldigt om det er det primære eller sekundære formål man skal beskrive alle formål og bordet fanger hver gang. 24. Må man opbevare tv-overvågningsoptagelser længere end 30 dage? Nej, det må man som udgangspunkt ikke. Der er dog nogle få undtagelser: - Hvis opbevaringen sker iht. lov om tv-overvågning 4 c stk. 2 (erhvervsdrivendes mulighed for at dele tv-overvågning internt i organisationen). - Hvis der er en igangværende konkret tvist der nødvendiggør at man gemmer billederne jf. lov om tv-overvågning 4 c stk. 5. En konkret tvist skal her forstås som civile søgsmål, for eksempel en ansat der har overtrådt reglerne eller en kunde der er faldet i et gulvtæppe og vil lægge sag an. I tilfælde af en strafferetslig overtrædelse bør tv-overvågningsmaterialet overdrages til Politiet, der har mulighed for at opbevare længere.

8 Register over tv-overvågningskameraer 25. Har Danmark et register over tv-overvågningskameraer? Ja, POLCAM. Alle anlægsejere og installatører af TVO opfordres til at indberette via politi.dk: Hvor kan jeg indberette mit kamera til registeret? Politi.dk: Overvågning i erhverv 27. Må jeg have en live skærm med billeder i butikken? Ja, hvis du kun viser billeder af andre dele af butikken, som kunderne selv kan gå hen til og se i levende live. Du må ikke have skærme hængende med billeder fra lagerområder mv., hvortil kunderne ikke har adgang. 28. Må man gemme enkelte sekvenser fra tv-overvågning længere end 30 dage hvis man venter på at politiet henter dem til brug i en konkret sag? Nej. Der kan kun undtages fra de 30 dage ved en konkret tvist. Det burde ikke være et problem at få politiet til at tage imod billeder indenfor de 30 dage, men det er det altså i praksis. Datatilsynet har ikke hjemmel til at lave en undtagelse om at man i tilfælde af en anmeldelse må gemme en isoleret sekvens på sikker vis i mere end 30 dage. I øjeblikket afviser politiet at indsamle bevismateriale før de er klar til at efterforske sagen. Selvom det er teknisk muligt, er det altså heller ikke en løsning at indsende billederne sammen med anmeldelsen. 29. Gælder reglerne for tv-overvågning også hvis overvågningen ikke har et kriminalitetsforebyggende formål? Nej. Hvis der slet ikke er kriminalitetsforebyggende formål, må man gemme billederne så længe de er nødvendige, også hvis det overstiger 30 dage. Hvis

9 overvågningen både har et driftsformål og et kriminalitetsforebyggende formål, gælder de 30 dage. 30. Må jeg tv-overvåge toilettet/omklædningsrummet eller lignende? Det vil normalt være i strid med Straffeloven at tv-overvåge sådanne steder. SikkerhedsBranchen bliver jævnligt spurgt, hvordan man kan få en særlig tilladelse til alligevel at tv-overvåge sådanne steder. Svaret er, at det kan man ikke. Det er dit eget ansvar, at du overholder lovgivningen, og heller ikke Politiet kan give dig tilladelse til at etablere tv-overvågning på sådanne steder. 31. Må jeg skjule min tv-overvågning? Som udgangspunkt er der ikke noget i vejen for at foretage skjult tv-overvågning du må bare ikke foretage hemmelig tv-overvågning. Det vil sige, at du har pligt til at informere om tv-overvågningen uanset hvad (skilte og informere medarbejdere), men du må gerne skjule det enkelte kamera. 32. Kan databehandler nægte dataansvarlig at få udleveret egne billeder? Nej. Dataansvarlig må altid få udleveret sine egne billeder. 33. Kan flere virksomheder slå sig sammen om tv-overvågning i et industrikvarter? Ikke tv-overvågning af offentlig vej. Virksomhederne vil typisk være omfattet af lov om tv-overvågning 2 stk. 1 nr. 1: 1) Tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over området. Der er således ingen mulighed for at overvåge i området, der hvor der finder almindelig færdsel sted (vej, fortov osv.). Politiet kan ikke dispensere for dette. 34. Vi kan ikke filme vores facade og indgange uden at få et stykke af et område med almindelig færdsel med, men vi har brug for tv-overvågning. Hvad gør vi? I praksis accepteres det at man netop fordi det ikke kan undgås får en del af fortovet eller andre arealer hvorpå der er almindelig færdsel med. Denne del skal dog begrænses mest muligt. 35. Må man tv-overvåge ud gennem porten og ud på område med almen færdsel?

10 Nej, det vil normalt ikke være lovligt. 36. Er tv-overvågning med lydoptagelse lovligt i en café eller lignende? Ja, hvis der er skiltet om begge dele. Der står blandt meget andet i Straffelovrådets betænkning om freds- og æreskrænkelser: Der skal være tale om samtaler mellem andre eller lukkede forhandlinger, som den pågældende ikke berettiget deltager i. Bestemmelsen er ikke til hinder for aflytning eller optagelse af en samtale, som den pågældende deltager i, eller af forhandlinger, som den pågældende berettiget deltager i. Det må i forlængelse heraf antages, at enhver deltager i samtalen henholdsvis berettiget deltager i forhandlingerne kan give diskulperende samtykke til hemmelig aflytning eller optagelse. Aflytning og optagelse falder således uden for bestemmelsen, hvis blot én deltager i samtalen henholdsvis berettiget deltager i forhandlingerne er indforstået med aflytningen eller optagelsen. SikkerhedsBranchen mener at ovenstående og den forudsætningsvise fortolkning af lov om tv-overvågning 3 og 3a, hvorefter man kan skilte sig ud af tvovervågning (som er mindst ligeså eller mere indgribende), fører til at det er sikkert at antage at man kan skilte sig til et samtykke på samme måde som ved tv-overvågning. Skiltningen bør kunne ske på samme skilt, og den skal være tydelig og synlig. Hvis man ikke ønsker det, kan man også gribe til at informere den enkelte gæst direkte mundtligt, med en folder etc. 37. Hvordan får jeg som slutbruger af tv-overvågning mest muligt udbytte af tvovervågningslovens nye muligheder for at dele billeder internt i et lukket system (fra maj 2018)? Muligheden indeholder en række krav til det lukkede system, som typisk vil blive stillet til rådighed af en organisation, hvor der sidder fagpersoner klar til at vurdere om optagelserne kan videregives. 38. Skal der laves afmaskning på PTZ-kameraer, der er præpositioneret til at overvåge indenfor kundens område, men som manuelt kan ændres til positioner uden for kundens område når operatøren overtager? Hvis man derved kommer til at overvåge på andres område, er det ikke lov om tvovervågning, man kommer til at overtræde, men Straffelovens 264. Problemet

11 kan løses med afmaskning eller ved at kunden skriftligt sikrer sig i den instruks han alligevel skal give i sin databehandleraftale med dig og subsidiært KC, at der ikke overvåges hvor man ikke må. Overvågning hos private 39. Må jeg som privatperson opsætte tv-overvågning? Det kommer først og fremmest an på, hvilke områder, du ønsker at tv-overvåge. Private må ikke foretage tv-overvågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel. Det står i tv-overvågningsloven 1. I 2 er der imidlertid oplistet en meget lang række undtagelser, der betyder, at tv-overvågning alligevel er tilladt, hvor der er almindelig færdsel. For områder med almindelig adgang er tv-overvågning. For sådanne områder har tv-overvågningsloven kun betydning for, om der er pligt til at oplyse om, at der sker tv-overvågning ( 3 og 3a). Derudover skal tv-overvågningsbilleder opbevares, slettes mv. i overensstemmelse med Lov om tv-overvågning 4 c og GDPR. GDPR gælder dog ikke for private personer, der foretager tv-overvågning som en aktivitet af rent privat karakter. Udtrykket rent privat karakter dækker over forskellige typer af behandlinger, som privatpersoner foretager i forbindelse med udøvelse af personlige eller familiemæssige aktiviteter (GDPR artikel 2 stk. 2 litra c). Som eksempel på en aktivitet af rent privat karakter kan følgende situation nævnes: Efter gentagne indbrud vil en familie for at få billeder af tyvene sætte kameraer op i haven og i indkørslen til deres parcelhus. Tv-overvågningen er lovlig, da der ikke er tale om områder, som benyttes til almindelig færdsel. Kameraerne skal sættes op, så de ikke filmer uden for grunden, f.eks. fortovet. Familiens opbevaring af optagelserne er undtaget fra GDPR s regler. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tv-overvågningen ikke længere vil være af rent privat karakter, hvis familien deler tv-overvågningsbillederne med andre end politiet.

12 Du kan læse mere om tv-overvågning på Datatilsynets hjemmeside: Hvor længe må jeg som databehandler opbevare tv-overvågningsbilleder for en privatperson? Databehandlere for privatpersoner må opbevare tv-overvågningsbilleder så længe, kunden ønsker det. Der skal altid foreligge en databehandleraftale. For stort set alle andre (se undtagelserne i persondatalovens 2), f.eks. erhvervsdrivende eller offentlige myndigheder gælder de 30 dage i Persondatalovens 26a stk. 2, hvor tv-overvågningen sker i kriminalitetsbekæmpende øjemed. 41. Hvordan undgår jeg nabokonflikter? Den største kilde til nabokonflikter om tv-overvågning er tvivl om kameravinkler. Man må ikke filme fra sin egen grund ud på offentlig vej eller ind til naboen. Informer din nabo om, at du naturligvis ikke gør dette. 42. Må jeg lægge tv-overvågningsbilleder på de sociale medier? Man må ikke offentliggøre personoplysninger som f.eks. tv-overvågningsbilleder. Det må kun politiet. 43. Må man tv-overvåge i en lejeboligopgang? Ja, når man skilter og har informeret beboerne må man gerne tv-overvåge i en boligopgang under hensyntagen til alle øvrige regler. Man skal i denne sammenhæng være særligt opmærksom på at der ikke filmes ind i beboernes lejligheder, når deres hoveddør er åben. 44. Kan kommunen betale for tv-overvågning i boligområder? Ja. En mindre ændring af tv-overvågningsloven i 2014 gav kommunalbestyrelser mulighed for at yde økonomisk tilskud til etablering og drift af tv-overvågning for at fremme tryghed i boligområder. Boligområderne skal naturligvis stadig have tilladelse til at etablere tv-overvågning fra den lokale politidirektør. Overvågning i det offentlige

13 45. Må jeg overvåge enkelte, fritstående objekter? Under visse omstændigheder er det lovligt for offentlige myndigheder at tvovervåge fritstående objekter som statuer på offentligt areal mv. Datatilsynet skriver blandt andet: I forhold til værdifulde (f.eks. kommunalt ejede) genstande, eksempelvis en skulptur i et frit tilgængeligt område, kan det imidlertid være nødvendigt at foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. En sådan overvågning accepterer Datatilsynet under forudsætning af, at andre mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at overvågning af arealer i direkte tilknytning til den værdifulde genstand så vidt muligt undgås eller i hvert fald begrænses mest muligt. Heri ligger, at antallet af kameraer begrænses, og at kameraerne fokuseres på genstanden. Det er med andre ord lovligt at overvåge fritstående objekter, såfremt man begrænser overvågningen mest muligt. Samtidig skal man iagttage Lov om tv-overvågnings 3a om skiltning. Vær opmærksom på, at det er den eneste i den lov, der gælder offentlig forvaltning. Så hvor man må overvåge følger af almindelige forvaltningsretlige principper, som god forvaltningsskik, saglighed mv. For behandling af data gælder GDPR. 46. Hvad skal jeg som offentlig myndighed tage særligt højde for når jeg tvovervåger? Man skal som offentlig myndighed iagttage Lov om tv-overvågnings 3a om skiltning. Vær opmærksom på, at det er den eneste i den lov, der gælder offentlig forvaltning. Så hvor man må overvåge følger af almindelige forvaltningsretlige principper, som god forvaltningsskik, saglighed mv. For behandling af data gælder GDPR. 47. Er det lovligt at tv-overvåge med indbygget mikrofon i kameraerne indendørs på et bosted? Svaret afhænger af den konkrete situation. På et bosted vurderes der at komme så mange mennesker i fællesarealerne at man er nødt til at sikre sig at alle der kommer i arealerne ved at der optages lyd. Hvis man gør det er det ikke ulovligt. Det kan gøres ved at informere beboere og ansatte direkte mundtligt eller skriftligt (anbefales for dokumentation). Hvis der også kommer gæster bør de

14 også have det at vide. Det vurderes at tydelig skiltning formentlig vil være tilstrækkelig for gæster (ikke for ansatte og beboere), som selvfølgelig også kan informeres direkte, når de ankommer. 48. Er det lovligt at installere et termisk kamera på ydersiden af en skole (stadig på skolens grund)? Ja, så længe det netop holder sig på skolens grund. Termiske kameraer falder i øvrigt ikke ind under lov om tv-overvågning, idet der ikke kan genkendes personer på billederne. Dermed er vi også uden for GDPR. Datatilsynet og andre instanser 49. Hvordan behandler Datatilsynet klager fra personer, der føler sig uberettiget tvovervåget? Datatilsynet får ikke ret mange af den slags henvendelser. I nyere tid har der kun været et enkelt, og i det tilfælde tog Datatilsynet på inspektion i det pågældende boligselskab. På inspektionen blev Datatilsynet og boligselskabet enige om at flytte kameraerne. I øvrigt hører tilsynet med lov om tv-overvågning ikke under Datatilsynet, men politiet. 50. Hvordan behandler Datatilsynet klager fra personer, der har fået afslag på indsigt i optagelser af dem selv? I disse tilfælde vejleder Datatilsynet først de overvågede personer om muligheden for at kræve indsigt. Hvis det ikke er nok, henvender Datatilsynet sig skriftligt til de dataansvarlige og spørger til sagen. 51. Kan man bede om hjælp hos Datatilsynet i tvivlstilfælde, f.eks. om der må opsættes kameraer det pågældende sted? I spørgsmål om, hvor der må sættes kameraer op, er det lov om tv-overvågning, der gælder, og dermed skal spørgsmålet rettes til politiet. Vær dog opmærksom på, at politiet hverken skal eller kan give tilladelse til tv-overvågning, der er lovlig jf. lov om tv-overvågning. Både Datatilsynet og SikkerhedsBranchen oplever jævnligt, at politiet ringer til dem for at spørge om lovlig placering af TVO.