Institut for Miljøvurdering og dets betydning for den fremtidige miljøpolitik

Transkript

1 Institut for Miljøvurdering og dets betydning for den fremtidige miljøpolitik v. Ole P. Kristensen Bestyrelsesformand for Institut for Miljøvurdering Direktør for Fødevareøkonomisk Institut

2 And like most people we d like to see the world a better place.to do that we need to get some broadbased support, that capture the public s imagination. That, of course, entails getting loads of media coverage. So we have to offer up scary scenarios, make simplified, dramatic statements, and make little mention of any doubts we might have Each of us have to decide what the right balance is between being effective and being honest. Stephen Schneider in Discover

3 Institut for Miljøvurdering - Skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation i Danmark og globalt - Vurdere effektiviteten af miljøinitiativer - Formidle denne viden til offentligheden og de politiske beslutningstagere

4 Institut for Miljøvurdering - På grundlag af forskning på højt internationalt niveau - Uafhængigt ekspertorgan - Bistand fra relevante forskningsmiljøer og kompetence i ind- og udland

5 Miljøindsatsen er ekstremt dyr

6 Nationale omkostninger til miljøbeskyttelse (mio. kr priser) Nationale udg. til miljøbeskyttelsse (off. + private udgifter) Ressourcebesparelse Ændring i trafikulykker Nettoafgiftsfaktor Sum eksklusiv forvridningstab af afgifter Forvridningstab ved grønne afgifter Omkostninger i alt Kilde: Finansministerie et al s. 21

7 Miljøomkostninger i forhold til BNP Mia. kr. (2000-priser) * 2001* 2002* Off. miljøudgifter 15,7 18,7 21,1 24,1 24,6 25,0 22,3 Pct. af BNP 1,8 1,9 2,0 2,1 1,9 1,8 1,6 Private miljøudgifter 14,5 13,7 16,2 18,2 18,2 18,5 18,2 Pct. af BNP 1,6 1,4 1,5 1,6 1,4 1,4 1,3 Samlede udgifter til off. og private udgifter til miljøbeskyttelse Pct. af BNP 30,2 3,4 32,4 3,4 37,3 3,5 42,3 3,6 42,8 3,3 43,2 3,2 40,5 2,9 Kilde: Finansministeriet 2001, s. 21, Danmarks Statistik, Egne beregninger (* = foreløbige tal)

8 Omkostninger ved miljøpolitikken på udvalgte områder 2000 Mia. kr priser Direkte økonomiske udgifter Forvridningsomkostninger Samfundsøkonomiske omkostninger i alt Luftområdet 10,8 16,1 26,9 Spildevand 8,6 1,5 10,1 Affald 14,0 3,6 17,6 Vand og jord 4,8 1,3 6,1 Natur og omgivelser 3,5 0,7 4,2 Administration og andet 1,1 0,3 1,4 I alt 42,8 23,5 66,3 Kilde: Finansministeriet et al s. 17

9 Beslutninger på det miljøpolitiske område har store velfærds-økonomiske konsekvenser

10 Udviklingen i de direkte omkostninger ved Samlede miljøudgifter (mia. kr priser) miljøindsatsen inkl. finansloven for * 2001* 2002* Offentlige udgifter (Miljøministeriets tal for 2002) Offentlige udgifter (CASAs tal for 2002) Private udgifter

11 Derfor behov for prioritering af: - Miljøindsatsen Biodiversitet eller global opvarmning - Miljøindsatser og andre indsatser Reduktion af den globale opvarmning med 1º eller rent drikkevand til 1 milliard mennesker i u-landene

12 - Finansministeriet og Det Økonomiske Råds formandskab har længe anbefalet økonomisk prioriterings-metoder anvendt i miljøpolitikken - Vismandsanalyse af 90 ernes miljø- og energipolitik

13 Sektorforskningen skal generelt bidrage til et bedre beslutningsgrundlag - Viden der fungerer som beslutningsgrundlag for myndigheder og politikere - Baseret på sektorspecifik og vedvarende forskningsindsats

14 - Teknisk/naturvidenskabelig viden kontra økonomisk viden - Fødevareministeriet hidtil det eneste ministerium med et økonomisk sektorforskningsinstitut

15 Prioritering på miljøområdet og mellem miljøområdet og andre områder - Cost-benefit analyser - Værdisætning af benefits Vanskeligt med goder der ikke handles på et marked

16 - Værdisætning er ikke en teknokratisk øvelse baseret på befolkningens præferencer (testet via betalingsvillighed) befolkningspræferencer skal bestemme prioriteringerne kampen om at definere befolkningens præferencer - politikere - biologer - Beskrivelse af effekterne

17 Særlige problemer med værdisætning på miljøområdet - Goderne handles ikke på et marked - Manglende viden (snarere reglen end undtagelsen)

18

19 Særlige problemer med værdisætning på miljøområdet - Tidsdimensionen/det lange sigt Diskonteringsfaktor Den teknologiske udvikling (Stenalderen ophørte ikke p.g.a. mangel på sten)

20 Hvilken rolle har miljøfagfolkene? - Biologer - Klimatologer - Toksikologer osv osv

21 Levere nødvendig baggrundsviden til prioriteringen - Sammenhæng mellem CO² og global opvarmning Har ingen særlige forudsætninger for at foretage prioriteringen

22 Betydningen for den fremtidige miljøpolitik? Det Økonomiske Råds formandskab: - Liberalisering af lejeloven - Beskatning Skatter på arbejdsindkomst ned Skatter på fast ejendom op - Landbrugspolitikken - Arbejdsmarkedet

23 Politikerne træffer beslutningerne Bedre med et oplyst grundlag end det modsatte

24 Instituttets fjender har store forventninger Hvorfor er instituttet så kontroversielt? Schneidercitatet Det miljøindustrielle kompleks Konsensustraditionen i dansk politik

25 Men hvis det bare lykkes en gang imellem at påvirke politikken en smule, er de årlige udgifter på 10 mio. kroner hurtigt tjent hjem

26 Instituttet er i gang Tre rapporter offentliggjort

27