Flere i arbejde giver milliarder til råderum
|
|
- Merete Bertha Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere samt lavere oliepris. Der har imidlertid ikke været det store fokus på, hvordan man kan øge råderummet og gøre Danmark til et mere velstående samfund. Reformer skal tilbage på den politiske dagsorden. Af erhvervsøkonomisk chef Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, Regeringen har annonceret en -plan efter sommerferien. Heraf vil det fremgå, hvor stort råderummet til skattelettelser og offentligt forbrug og investeringer er frem mod. Faldende oliepriser og tilstrømningen af flygtninge og indvandrere reducerer alt andet lige råderummet til andre ting. Fokus på at bruge råderum frem for at løfte væksten Bedre rammer for erhvervsliv er forudsætning for bedre velfærd 1. færre på overførsler øger råderum med, mia. kr Den seneste tids store fokus på, om råderummet er mia. kr., 7 mia. kr. eller et helt tredje tal, skubber imidlertid en langt vigtigere diskussion i baggrunden. Nemlig hvordan vi får styrket det private erhvervsliv, skabt flere private arbejdspladser, løftet velstanden og dermed i sidste ende skabt basis for at styrke den offentligt finansierede velfærd. Rammerne for at drive virksomhed i Danmark er helt afgørende for det danske velstandsniveau og den velfærd, den offentlige sektor kan tilbyde danskerne i form af eksempelvis et velfungerende sundhedsvæsen, et stærkt uddannelsessystem og god pleje af både børn og de ældre. Hvis det lykkes at få 1. personer ud af overførselssystemet og ind på arbejdsmarkedet, vil det øge velstanden med knap ½
2 mia. kr. Det vil samtidig øge råderummet til bedre offentlig velfærd eller lavere skatter og afgifter med, mia. kr.... og, pct. højere produktivitetsvækst giver mindst en lille mia. kr. oveni Og hvis det lykkes at løfte produktivitetsvæksten i økonomien med blot, pct. hvert år fra 17 til vil velstanden i forøges med 9 mia. kr. Råderummet forøges også med mindst 9 mio. kr. i. Når effekten på råderummet ikke er større, så skyldes det, at når produktivteten og dermed de private lønninger stiger, så reguleres både de offentlige lønninger og de offentlige indkomstoverførsler med de nuværende regler. Hvis der politisk besluttes noget andet, er effekten af højere produktivitet selvklart større. Reformer kan øge velstand og skabe større råderum Effekt på velstand og finanspolitisk råderum (målt ved effekt på primær saldo) i Mia. kr. 1 Løft i velstand Øget råderum 9 +9 mia. kr , mia. kr. +, mia. kr. Mia. kr ,9 mia. kr. 1. personer fra overførsler til, pct. højere årlig produktivitetsvækst i beskæftigelse 17- Anm: Der anvendes en gennemsnitlig indkomstoverførselssats og tages højde for, at produktiviteten og dermed lønnen er lavere end for den gennemsnitlige beskæftigede. Effekten på de offentlige finanser af øget produktivitet er beregnet under antagelse af, at offentlige lønninger og indkomstoverførsler reguleres med op. Kilde: DI-beregninger DI har offentliggjort -planen, Nye mål for et stærkt Danmark 1. Et centralt element i planen er de helt konkrete mål for, hvor meget mere velstående, vi skal være, hvor meget arbejdsudbuddet bør øges med, og hvor meget produktiviteten skal op frem mod. DI har mål for løft i velstand, arbejdsudbud og produktivitet Det er DI s mål, at nye reformer og politiske tiltag skal løfte velstanden i med mindst 11 mia. kr. Denne målsætning sætter et skarpt fokus på, hvor vigtigt det er at skabe de bedst mulige vilkår for at drive virksomhed i Danmark. Målene for arbejdsudbud og produktivitet viser hvilke knapper, der skal drejes på. Målene for er, at nye reformer skal øge arbejdsudbuddet med mindst 1. (fuldtids-)personer og løfte produktiviteten og dermed velstanden med mindst mia. kr. Og planen indeholder desuden mere end helt konkrete forslag til politiske reformer, der anviser vejen til at indfri målene. 1
3 Regeringen har med eksempelvis finansloven for 1 og reformen af kontanthjælp gennemført reformer, der bringer Danmark tættere på DI's mål. Men der er lang vej igen. Små fremskridt med at nå mål for arbejdsudbud og produktivitet mere på vej til efteråret men behov for flere reformer og politiske tiltag Arbejdsudbuddet skønnes at være forøget med personer, mens produktiviteten vurderes stort set uændret, da (de små) positive effekter fra skattelettelserne i finansloven og aftalen om Vækst i hele DK modgås af negative effekter af færre midler til især teknisk forskning. De næste store skridt skal tages til efteråret med bl.a. annoncerede reformer af både person- og erhvervsskatter. Men også i foråret kan aftaler omkring liberalisering af planlov og en ny udbudspakke med fokus på øget konkurrenceudsættelse være med til at løfte særligt produktiviteten. Der skal imidlertid mere fut i kedlerne. Både når det gælder arbejdsmarkedsreformer, der bringer folk fra passiv forsørgelse og i arbejde. Og når det drejer sig om at sikre bedre vilkår for virksomheder til at løfte produktiviteten. Og potentialet for et løft inden for begge områder er stort, som det fremgår af de næste afsnit. Danmark har mange ude på arbejdsmarkedet... Fortsat stort potentiale for øget arbejdsudbud Et lands erhvervsfrekvens angiver den andel af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet. Det er både personer, der er i arbejde eller vil kunne tage arbejde. En høj erhvervsfrekvens betyder, at mange deltager på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til samfundets vækst og velstand. En høj erhvervsfrekvens er nødvendig for at finansiere de høje velfærdsydelser, vi har i Danmark. Fortsat potentiale for at øge arbejdsudbuddet Erhvervsfrekvens opdelt på aldersgrupper, 1. Pct år - år - 9 år - år - 9 år - år - 9 år - år - 9 år - år Over år Danmark Sverige Det. bedste OECD-land Kilde: OECD og DI-beregninger
4 men er faktisk ikke helt i top Samme erhvervsfrekvens som i Sverige giver mere end 1. flere i arbejde Danmark har i mange år haft en høj erhvervsfrekvens. Men vi er ikke blandt de allerbedste. Sverige har således flere på arbejdsmarkedet per indbygger end Danmark i alle aldersgrupper mellem og år. Og Danmark ligger ikke blandt de tre bedste OECD-lande i nogen aldersgrupper. Havde Danmark i 1 haft samme erhvervsfrekvens som Sverige, ville arbejdsudbuddet for de -9 årige kunne øges med knap 1. personer. Og hvis de - årige medregnes, er potentialet op mod 17. personer. Med Tilbagetrækningsreformen vil potentialet blandt de --årige dog blive væsentligt mindre fremover, da reformen løfter erhvervsdeltagelsen markant for denne aldersgruppe. Erhvervsfrekvens som Sverige giver mere end 1. flere i arbejde Løft i arbejdsudbud, hvis Danmark havde samme erhvervsfrekvens som Sverige i hver aldersgruppe 1. personer 1. personer 9 18 h. akse år - 9 år - år - 9 år - år - 9 år - år - 9 år - år Kilde: OECD og DI-beregninger Det potentielle løft ved at matche erhvervsdeltagelsen i Sverige er kun en anelse højere i 1 end før krisen (8). Det indikerer, at der er tale om en strukturel forskel og ikke blot resultatet af, at Danmark og Sverige har forskellige konjunkturer. DI s fem vigtigste forslag til at øge arbejdsudbuddet 1. Løft folkepensionsalderen til 8 år i frem for i og reducer fremover varslet for indekseringen af pensionsalderen til 1 år frem for 1 år. Afskaf topskatten og loftet over beskæftigelsesfradraget frem mod. Indfør en ny førtidspensionsordning med gradueret sats baseret på arbejdsevne, centraliseret visitation og revisitering af nuværende førtidspensionister. Et mere effektivt beskæftigelsessystem og mere fokus på rådighed og sanktioner. Lønkravet for beløbsordningen skal sænkes fra 7. kr. til. kr. De fem forslag skønnes samlet set at løfte arbejdsudbuddet i med ca. 9. fuldtidspersoner.
5 Også kæmpe potentiale for at løfte produktivitetsvæksten Den danske produktivitetsvækst i bund Danmark har et relativt højt produktivitetsniveau blandt OECDlandene, men over de seneste år har væksten i produktiviteten ligget i den absolut laveste ende. Og aldrig før har produktiviteten udviklet sig så ringe over en fem års periode som nu. Sydkorea Slovakiet Polen Irland Chile Slovenien Ungarn Tjekkiet Island USA Australien Sverige Finland Japan Israel Østrig Storbritannien Grækenland Frankrig Tyskland Canada Portugal Schweiz Holland Belgien Norge Danmark Mexico New Zealand Luxembourg Spanien Italien Kilde: OECD og DI Svag dansk produktivitetsudvikling fra 199 til 1 Årlig realvækst i BNP pr. arbejdstime (faste priser i købekraftskorrigede enheder), pct. 1 Den lave produktivitetsvækst er en meget stor udfordring for dansk økonomi. Med så dårlig en produktivitetsudvikling render vi hurtigt ind i udbredt mangel på arbejdskraft. Og samtidig er det til skade for konkurrenceevnen. Der skal trækkes i mange håndtag for at løfte produktiviteten Der findes ikke et enkelt element, der kan forklare den danske udfordring med produktiviteten, men hver især er en lang række elementer med til at forklare en lille del af udfordringen. Der findes derfor heller ikke et quick fix, der kan løse hele Danmarks produktivitetsudfordring. Der skal spilles på alle tangenter, hvis vi for alvor skal flytte noget.
6 Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning af erhvervsejendomme Gns. årlig vækst i procent It-kapitalintensitet Anden kapitalintensitet Arbejdskraftkvalitet Totalfaktorproduktivitet Kilde: Danmarks Statistik Der er således flere årsager til de seneste års lave vækst i produktiviteten. En af de primære årsager til vores svage produktivitetsudvikling siden 199 er, at vi har investeret for lidt i ny teknologi og nyt udstyr (maskiner, transportmidler, bygninger mv.). Samtidig er bidragene fra et stigende uddannelsesniveau fortsat relativt små. Hertil kommer, at totalfaktorproduktiviteten har udviklet sig meget svagt, dvs. den del af værdiskabelsen, der ikke kan forklares ved flere arbejdstimer, bedre kapitalapparat og højere uddannelsesniveau. DI s fem vigtigste forslag til at øge produktiviteten 1. Afskaf topskatten og loftet over beskæftigelsesfradraget frem mod. Selskabsskatten sænkes gradvis, så den matcher gennemsnittet blandt øvrige mindre lande i det indre marked og ligger under niveauet i hver af de fem største økonomier (anslået 1 pct. i ). Afskaf kildeskat på udbytter til udenlandske institutionelle investorer frem mod. De offentlige forskningsinvesteringer skal øges til 1, pct. af BNP og den tekniske forskning skal udgøre mindst pct. af de samlede offentlige forskningsinvesteringer i. Sæt et mål om at reducere de administrative byrder med mindst mia. kr. i De fem forslag skønnes samlet set at løfte produktivitetsvæksten med godt, pct. om året og dermed velstanden i med ca. mia. kr. Det gælder især innovation, erhvervsregulering, infrastruktur, ressourceeffektivitet, nye forretningsmodeller, bedre organisering og arbejdstilrettelæggelse.
7 Reformer skal gå hånd i hånd med skarp udgiftsstyring Der er således fortsat et stort potentiale for at løfte både arbejdsudbud og produktiviteten. Og DI har mange gode bud på, hvordan det kan gøres. Reformer bør gå hånd i hånd med stram udgiftsstyring..... og skarp prioritering af de offentlige udgifter Det er imidlertid vigtigt, at nye reformer suppleres med en stram udgiftsstyring og skarp prioritering af de offentlige udgifter. Et løft i beskæftigelsen på 1. personer og et løft i produktivitetsvæksten på, pct. om året i 17- kan samlet set give et ekstra råderum på, mia. kr. Men det blive mere end spist op af et løft i den offentlige forbrugsvækst på blot,1 pct. om året i 17-. Det understreger med al tydelighed vigtigheden af at holde et skarpt øje på at begrænse udgiftsvæksten. Og samtidig viser det betydningen af, at de offentlige udgifter i videst muligt omfang prioriteres de områder, der understøtter væksten i det private erhvervsliv. Det gælder især udgifter til FoU, uddannelse og infrastruktur. 7
Viceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereVækstkonference februar 2011. vækst
Vækstkonference februar 2011 SAMMEN vækst OM 1 Sammen om vækst 2 Konference 2011 Fælles erhvervskonference om vækst Debatoplæg: Behovet for vækst og konkurrencedygtige rammevilkår Forord I mere end et
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereHvordan bør. reguleres
Hvordan bør forsyningssektoren reguleres Danske Vandværkers konference, Christiansborg, februar 2018 Otto Brøns-Petersen Hvor skal væksten komme fra øget arbejdsudbud? øget produktivitet per arbejdstime?
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereHvem vinder EM i økonomi 2016?
DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor
Læs meremidt- og vestjylland Udfordringen er vækst
midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereØSTJYLLAND I UDVIKLING
ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereDEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mere2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?
31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereStatus for Løkkes 10 mål for 2020
På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,
Læs mereFYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst
FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mere7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereFebruar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer
1 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en
Læs mere0 20 40 60 80 100 Procent
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0
Læs mereSJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst
SJÆLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 6 vækst i region sjælland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 Region sjælland i udvikling SIDE 1 sjælland
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mere8 It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19
Læs mereHOVEDSTADEN I UDVIKLING
HOVEDSTADEN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 Hovedstaden som vækstmotor 4 veje til vækst 8 vækst i hovedstaden og i danmark 13 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region hovedstaden
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mere