Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår. Baggrunden for tilladelsen og vilkårene kan i øvrigt ses af vedlagte miljøtekniske redegørelse.

Transkript

1 DIN Forsyning A/S Att. Anders Hestbech Ulvsundvej Esbjerg N Sendt pr. anhe@dinforsyning.dk Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 23. april 2018 Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte jolom@esbjergkommune.dk Sagsid 10/17390 Tilladelse til udledning af regnvand fra befæstede arealer i kloakopland E01 i Hjerting til Guldager Møllebæk. Matr.nr. 4b, Tobøl By, Guldager. Der meddeles hermed tilladelse til udledning af afstrømmet regnvand fra tag, veje og andre befæstede arealer, via regnvandsbassin på matr.nr. 4b, Tobøl By, Guldager, til Guldager Møllebæk. Tilladelsen gives i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 1 28 stk. 1. Tilladelsens omfang, forudsætninger og vilkår fremgår af nedenstående. Det bemærkes at denne tilladelse alene tillader den miljømæssige påvirkning fra udledningen til vandløbet, og ikke anvendelsen af eller rådighed over tredjemands arealer hertil. Det påhviler ansøger selv at erhverve tilladelse til at anvende de nødvendige arealer hos grundejeren, f.eks. til placering af bassin og rørledninger. Ansøger er desuden ansvarlig for enhver skade på ejendom som følge af udledningen. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår. Baggrunden for tilladelsen og vilkårene kan i øvrigt ses af vedlagte miljøtekniske redegørelse. 1. Der må maksimalt udledes 22 l/s fra det afvandede kloakopland til Guldager Møllebæk, hvilket sikres med vandbremse i udløbet 2. Vandet skal ledes ud i forsinkelsesbassin, som beskrevet i ansøgningmaterialet, før udledning i Guldager Møllebæk. 3. Forsinkelsesbassinet skal dimensioneres med en permanent vådvolumen på mindst m 3 pr ha reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde i bassinet på maksimalt 1 m. 4. Afløb fra bassinet skal etableres dykket til sikring mod udledning af olie og flydestoffer. 5. Forsinkelsesbassinet etableres med integreret sandfang og tæt bund som beskrevet i ansøgningen. 1 Lovbekendtgørelse 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) Telefon

2 6. Bassinet, sandfang mv. skal tilses og vedligeholdes 2 gange om året for uønsket plantevækst, oliefilm, sand- og slamaflejringer mv. Græsafklip og anden afskåret plantevækst skal fjernes med det samme. 7. En endelig drift- og vedligeholdelsesplan fremsendes til miljømyndighedens godkendelse senest 2 måneder efter ibrugtagning af bassin. 8. Der må ikke udledes sand eller slam til Guldager Møllebæk i forbindelse med udledningen. 9. Guldager Møllebæk skal være sikret imod erosion ved udledningen, ved udlægning af håndsten omkring udledningsstedet, og røret vinkles således at vandstrålen peger i nedstrøms retning. 10. Udledningen gennemføres i øvrigt som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Supplerende bemærkninger Det udledte vand må ikke indeholde forurenende stoffer i koncentrationer, jf. bek. nr af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, udover de i ansøgningen angivne, som kan have betydning for vandmiljøet. Tilladelsen bortfalder hvis den ikke udnyttes inden 2 år fra meddelelsen. Klagevejledning Klage efter miljøbeskyttelsesloven Tilladelsen efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af de klageberettigede, der fremgår af 98, 99 og 100 i miljøbeskyttelsesloven. Klagen skal være modtaget senest 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelsen, dvs. senest d. 21. maj En klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af er der et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og Man logger på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr. 900 for privatpersoner og kr for virksomheder og organisationer. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du

3 sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til eller pr. brev til Esbjerg Kommune,, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter din anmodning til Miljøog Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret tilbagebetales, hvis 1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. En klage har ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at samtlige krav skal efterkommes, såfremt tilladelsen udnyttes. Udnyttelsen af tilladelsen sker dog på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkning i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve tilladelsen. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Tilladelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside mandag d. 23. april Med venlig hilsen Johannes Lomborg Biolog Bilag: Miljøteknisk redegørelse Tegning fra ansøgning af regnvandsbassin Oversigtskort over området. Til flg. klageberettigede eller andre som har bedt om orientering om kommunens afgørelser sendes kopi af afgørelsen: Danmarks Naturfredningsforening, dnesbjerg-sager@dn.dk Friluftsrådet, sydvestjylland@friluftsraadet.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syd, sesyd@sst.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk

4 Danmarks fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/ formand Niels Barslund, Miljøstyrelsen, Teknik & Miljø

5 Miljøteknisk redegørelse Baggrund for ansøgningen Kloakopland E01 i Hjerting, jf. Spildevandsplan for Esbjerg Kommune, blev separeret for ca. 5 år siden. Husspildevand ledes via pumpestation til Renseanlæg Vest mens regnvandet ledes uforsinket via en Ø1000 ledning til Guldager Møllebæk. Figur. Opland E01 og udløb UE01 til Guldager Møllebæk mod sydøst. Grundet krav til neddrosling og rensning af regnvand ansøges der om udledningstilladelse fra et vådt regnvandsbassin, der samtidig søges landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinjen til. Projektbeskrivelse jf. ansøgningen Oplandet til det planlagte regnvandsbassin er opland E01. Ifølge spildevandsplanen er det totale oplandsareal 17,2 ha med en befæstelsesgrad på 0,4, og det reelle befæstede areal er derfor som udgangspunkt 6,9 ha. Oplandet er separatkloakeret men flere grundejere er udtrådt af kloakforsyningen mht. regnvand. Det drejer sig om i alt 79 grundejere. Den reelle befæstelsesgrad som bidrager til bassinet og udledningen er derfor lavere end angivet i spildevandsplanen. Der er taget højde for dette i bassindimensioneringen, hvor der for hver udtrådt matrikel er fratrukket 250 m 2 befæstet areal. Det dimensionsgivende befæstede oplandsareal bliver på denne baggrund 4,9 ha, hvilket er anvendt til dimensionering af bassinet.

6 Oplandet er overvejende villakvarter med mindre befærdede veje men inkluderer også et mindre erhvervsareal samt dele af mere befærdede veje (Sdr. Tobølvej og Hjerting Strandvej). Der forventes en udledt vandmængde på gennemsnitligt m 3 /år, og gennemsnitlige udledninger for COD på 1900 kg/år, Total-N på 120 kg/år og Total-P på 20 kg/år. Ved etablering af et regnvandsbassin med permanent vådvolumen forventes de udledte stofmængder reduceret for COD (30-60 %), total-n (20-60 %) og total-p (60-80 %), baseret på erfaringstal fra Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet Regnvandsbassinet vil have et udløb på 4,5 l/s/red. ha, med en overløbshyppighed der er sjældnere end hvert 5. år. Der regnes med klimasikkerhedsfaktor 1,25 og modelusikkerhedsfaktor 1,1. Dette medfører et udledningsflow på ca. 22 l/s fra bassinet. Udledningen sikres ved etablering af vandbremse på udløbet. Der etableres på baggrund af dimensioneringsberegningerne et stuvningsvolumen på ca m 3. Den normale udledning såvel som overløb sker gennem eksisterende udløb UE01. Rensning af regnvandet sikres ved etablering af et vådvolumen på ca m 3, svarende til 250 m 3 /red. ha. Den maksimale vanddybde i det permanente vådvolumen bliver 1 m, og den samlede maksimale vanddybde bliver 1,8 m ved opstuvning. Der etableres membran under det permanent vandspejl til sikring mod udsivning fra bassinet. For at gøre oprensning nemmere og opretholde det nødvendige rensevolumen bedst muligt, etableres der et integreret sandfang i bassinet til at bundfælde sand umiddelbart efter indløb i bassinet. Indløb og udløb etableres herudover med prøvetagningsbrønde, for at give mulighed for at undersøge bassinets renseeffekt. Påvirkning af det hydrologiske system Ansøgningen tager udgangspunkt i en maksimal afledt vandmængde på 22 l/s samt uregelmæssigt forekommende overløb som forventes gennemsnitligt sjældnere end en gang hver 5. år. Ved volumenmæssigt store udledninger af vand kan et vandløb påvirkes kraftigt, bl.a. gennem erosion af vandløbets brinker og bund. Den normale udledningsmængde vurderes dog at være relativt lille i forhold til den naturlige vandføring i vandløbet. I 2002 blev median minimumsvandføringen (Qmm) vurderet til at være 120 l/s ved Guldager Møllebæks udløb i Ho bugt. Der er større erosionsrisiko ved overløbshændelser, som derfor søges mindsket mest muligt. Dimensioneringen af bassinet er foretaget med klimasikkerhedsfaktor 1,25 og modelusikkerhedsfaktor 1,1. For at mindske erosionseffekten, stilles der vilkår om sikring af bund og brink af vandløbet ved rørudløbet sikret med ral/sten og vinkling af røret så det flugter mere med vandløbets strømningsretning. Udledningen sker til vandløbet Guldager Møllebæk, som i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er et mellemstørrelse vandløb målsat til god økologisk tilstand, med en faunaklasse 5 som et af de tilhørende biologiske kvalitetselementer.

7 Vandløbets tilstand er ukendt, og der er ingen indsatskrav. Esbjerg Kommune vurderer, at vandløbets tilstand ikke vil blive påvirket af udledningens maksimale potentielle hydrologiske effekt på vandløbet, set i lyset af vandløbets naturlige vandføring, størrelse og udledningens hensyn som fastsat i vilkårene. Det er kommunens vurdering, at der ikke vil ske skader på vandløbet eller forringelser af tilstanden i vandmiljøet, som følge af den hydrauliske belastning fra det udledte vand. Det er ligeledes kommunens vurdering, at der ikke vil ske hydrauliske påvirkninger af vandløbet eller slutrecipienten (Vadehavet), som vil være til hinder for opfyldelse af deres målsætninger i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Forureningskilder Afstrømmet og udledt regnvand indeholder en vis mængde naturlige såvel som miljøfremmede, forurenende stoffer, primært opsamlet under afstrømningen over befæstede overflader, afsat af trafik, luftforurening mv. Almindeligt belastet regnvand er ikke omfattet af bekendtgørelse 2, om krav til udledninger, men miljømyndigheden skal påse at udledningen ikke påvirker vandområdernes tilstand og at Bedst Anvendelige Teknologi anvendes for at begrænse forureningen. Miljøministeren, v. Miljøstyrelsen, fører jf. Miljøbeskyttelseslovens 66 stk. 4 tilsyn med udledningen. For regnvand betragter Miljø- og Fødevareklagenævnet udledning igennem våde regnvandsbassiner som BAT. Bassinerne sikrer rensning af vandet for forurenende stoffer inden udledning til recipient. For desuden at betegnes som BAT skal bassinerne dimensioneres ud fra visse minimumskrav som påvist igennem videnskabeligt arbejde. Der er ikke udgivet deciderede BAT-blade for regnvandsbassiner, men Miljø- og Fødevareklagenævnet har principielt stadfæstet at nøgletallene i faktablad fra Aalborg Universitet 3 og til grund liggende dokumenter 4 er at regne for BAT. Dette gælder især at der skal være et permanent vådvolumen svarende til m3 pr. reduceret oplandsareal og en permanent vanddybde på 1-1,5 m, af hensyn til at opnå den ønskede renseeffekt. Dette fastsættes også som vilkår i denne tilladelse. For at bassinet opnår den ønskede renseeffekt er det også nødvendigt at sikre så høj en opholdstid som muligt. Hvis bassinet ikke er tæt, kan grundvand sive ind i bassinet, og dermed øge tilledningen udover hvad det er dimensioneret til. Den øgede tilledning vil medføre en kortere opholdstid. Derfor stilles der vilkår om at bassinet etableres med tæt bund som beskrevet i ansøgningen. Samtidig sikres at der ikke siver vand ud og til vandløbet, hvilket kunne medføre overskridelse af den maksimalt tilladte vandmængde på 22 l/s. I indløbsdelen af bassinet etableres et integreret sandfangselement, som vil aftage størstedelen af de tungere partikler i vandet, og gøre oprensning 2 bekendtgørelse 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 3 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand, Aalborg Universitet og Orbicon 2012, Våde bassiner til rensning af separat regnvand, Aalborg Universitet og Orbicon 2012, m.fl.

8 af bassinet nemmere og mere effektiv. Dermed sikres en optimal vedligeholdelse af bassinets renseeffekt. Præcis viden om rensegrader og udledningskoncentrationer fra regnvandsbassiner haves ikke, men forskning fra f.eks. Aalborg Universitet 5 angiver nogle gennemsnitlige forventede værdier. Veldimensionerede våde bassiner er især effektive overfor partikulær forurening, men mindre effektivt overfor opløst stof. Dog optages en del opløst næring af plantevæksten i bassinet. Indholdet af suspenderet stof forventes reduceret med gennemsnitligt 80 % indenfor et interval på %. For fosfor forventes både total-p og opløst-p reduceret med gennemsnitligt 70 % (typisk interval hhv % og 50-75), mens kvælstof reduceres med 40 % (total-n, interval %). De fleste metaller findes især adsorberet til partikler og har derfor generelt en høj fjernelsesgrad som dog afhænger af det specifikke metal. For kobber og zink forventes fjernelsesgrader på 75 % (indenfor intervallerne hhv % og %). Andre studier angiver andre rensegrader. Hvad den præcise tilbageholdelse for det konkrete bassin vil være vides ikke. Under tilladelsens vilkår vil der ikke tilføres stoffer til nær- og slutrecipient i koncentrationer, som vil medføre en overskridelse af de gældende miljøkvalitetskrav, eller som vil være af betydning for vandmiljøet. Ud fra ovenstående forhold vedr. forureningsrisikoen vurderes det at det ansøgte ikke vil påvirke tilstanden i vandløbet, eller være til hinder for opfyldelse af målsætningen. Slutrecipienten for udledningen er det marine område Vadehavet. Vadehavet er udpeget som en del af Natura 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde) nr. 89 Vadehavet jf. habitatbekendtgørelsen 6. Vadehavet, herunder specifikt det nærmeste vandområde Grådyb, er desuden vurderet som åbenvandstype (OW5), og målsat til god økologisk tilstand i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Vadehavet er dog udpeget som undtaget fra at skulle opfylde miljømålet ved planperiodens afslutning, pga. uforholdsmæssigt store omkostninger. Den nuværende tilstand vurderes at være ringe økologisk tilstand og ikke god kemisk tilstand. Det vurderes at det her ansøgte ikke, hverken i sig selv eller i kombination med øvrige projekter, vil påvirke tilstanden i Vadehavet, eller være til hinder for opfyldelse af målsætningen. Det er på denne baggrund kommunens vurdering, at der under hensyntagen til de nævnte vilkår ikke vil ske påvirkning af overfladevande, som strider imod deres målsætninger i Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. 3-områder, Natura 2000-områder og Habitatdirektivets bilag IV Selve vandløbet (Guldager Møllebæk) der udledes til, er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Ud fra ovenstående betragtninger vedr. 5 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet Bekendtgørelse 926 af 27/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

9 forurening og hydrologi har Esbjerg Kommune vurderet at selve udledningen ikke vil medføre en ændret tilstand af områderne omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse, og det kræver derfor ikke en dispensation efter lovens 65. Selve etableringen af bassinet og rørledningen er ikke omfattet af denne vurdering, og skal vurderes separat. Det påhviler ansøger at ansøge om vurdering heraf. Hverken vandløbet eller boring og rør ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (herunder Natura områder). Slutrecipienten for vandløbssystemet er det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 89 Vadehavet. En række af de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for de ovennævnte internationale naturbeskyttelsesområder, kan påvirkes direkte eller indirekte af udledninger af vand og forurenende stoffer til overfladevandene. Det gælder f.eks. naturtyperne Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn (6430), Flodmundinger (1130) og Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), arterne odder, snæbel, gråsæl, spættet sæl m.fl. samt diverse vadefugle, som er afhængige af føde i Vadehavet. Ud fra det ovenstående har Esbjerg Kommune vurderet projektets evt. påvirkning af de internationale naturbeskyttelsesområder omkring projektet, jf. habitatbekendtgørelsen 7 6 stk. 1. Kommunen vurderer at projektet ikke, hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter, kan påvirke de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, herunder nr. 89 Vadehavet. Esbjerg Kommune vurderer endvidere, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, eller ødelægge de plantearter, der er optaget i samme bilag. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Esbjerg Kommune har vurderet det ansøgte i forhold til VVM-loven 8. Det vurderes at det ansøgte ikke omfattes af anlæg opført på bilag 1 eller 2, og hermed heller ikke af 15, til loven, hvormed det ansøgte ikke er omfattet af krav om en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. 7 bekendtgørelse 926 af 27/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 8 lovbekendtgørelse 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

10 Bilag: Tegning fra ansøgning af regnvandsbassin Teknik & Miljø

11 Bilag: oversigtskort over området Rød plet markerer omtrentligt udløbspunkt, blå plet placering af bassin