INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL

Transkript

1 INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL Oplæg v/ KL kontorchef Mette Jensen Kommunalbestyrelsesseminar i Rudersdal Kommune den 27. januar 2018

2

3 Danmark ligger nr. 2 ud af 149 lande Ift. at opfylde FN s verdensmål. Kilde: Det såkaldte SDG Index & Dashboards. Udarbejdet af The Sustainable Development Solutions Network og Bertelsmann Stiftung.

4 Verdensmålene er inspireret af de skandinaviske velfærdsmodeller. Danmark langt på mange områder. Men vi er ikke i mål.

5 Nationalt arbejde og kommunerne Økonomiaftalen for 2018: Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at samarbejde om at opfylde FN s verdensmål. Visionen er at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark ved løbende at indtænke bæredygtig udvikling i politiske tiltag. Parterne er enige om, at der er behov for at skabe partnerskaber på tværs af samfundet for at opnå verdensmålene og opfordrer øvrige aktører til at støtte op om opnåelsen af verdensmålene. Implementering af Verdensmålene handler om at oversætte globale agendaer til regionalt niveau gennem partnerskaber med relevante interessenter. Kommuner og regioner har en styrkeposition og stor erfaring med at involvere borgere, virksomheder og foreninger.

6 Verdensmål og mål i regeringens Handlingsplan er ikke det samme Regeringens handlingsplan: Et frit, rigt og trygt Danmark 17 verdensmål Danmarks ramme for handling Regeringens prioriteter: - Prioritet 1 Vækst og velstand - Prioritet 2 Mennesker - Prioritet 3 Miljø og klima - Prioritet 4 Fredelige og trygge samfund Regeringen følger fremskridt KL arbejder for at sikre finansiering til kommunernes arbejde med verdensmålene. En del prioriteringer i regeringens handlingsplan kan betyde nye kommunale opgaver. Det forventes adresseret i økonomiforhandlingerne.

7 Hvorfor verdensmål i kommunerne?? En kommune i dag er ikke det samme som en kommune i morgen. Det lokalsamfund, kommunen skal understøtte udviklingen af er under konstant forandring. Opgavernes kompleksitet er stigende og forventningerne til, hvad kommunerne skal løse, er ofte modsætningsfyldte og står ikke altid mål med de afsatte ressourcer. Nye løsninger skal ofte findes i samarbejde på tværs af fag, forvaltninger, kommuner, myndigheder, virksomheder m.fl. Det kræver ledelse, der kan sætte retning og prioritere i en dilemmafyldt hverdag. Verdensmålene kan anvendes som fælles ramme for at styrke sammentænkning og udvikling af nye innovative løsninger på tværs. Verdensmålene bliver rammesættende, bl.a. for ekstern finansiering, fx til projekter fra EU s strukturfonde i næste budgetperiode. Men også varmluft og skåltale risiko et reelt løft af opgaven kræver politisk involvering, engagement og vilje til at gøre en forskel.

8 KL s to spor KL årlig handlingsplan KL prioritering af verdensmålene hvor kan vi gøre en særlig forskel? Men også fokus på helheden og mål 17 om partnerskab Spor 1: Interessevaretagelse Finansiering til kommunernes indsats Synliggørelse af kommunernes indsats og bidrag Fremdriftsmålinger Spor 2: Videndeling og implementering i kommunerne Kurser, KL konferencer, folkemøde, nyhedsbreve, Momentum KL netværk Udvikling af et Kom i gang kit ØNSKER og IDEER MODTAGES GERNE!

9 Tværpolitisk netværk i FT 2030-strategi, budgetter, fonde, programmer EU interessevaretagelse panel DST Partnerskab for SDGdata Gladsaxe Guldborgsund vejle Regeringens HP og HLPF Ph.d. projekt med RUC Input til FM ØA19 og FN CBS Chora Connection Kurser og konferencer Partnerskaber med kommuner Intern organisering og finansiering FN og Deloitte og kommuner

10 Eksempler fra andre kommuner Sønderborg Kommune Har etableret ProjectZERO, som understøtter kommunens vision om at blive CO2-neutral i 2029 Er medlem af UNESCOs Global Network of Learning Cities - Netværk der sigter mod at opnå alle 17 verdensmål, men med fokus på mål 4 og 11 Var medlem af Grøn Generation projekt om at uddanne børn og unge i bæredygtighed Har igangsat projekt, der skal gøre kommunens borgere til verdensmestre i bæredygtig livsstil

11 Eksempler fra andre kommuner Lyngby-Taarbæk Kommune 3 mio. kr. over en 2-årig periode Er i gang med at formulere en bæredygtighedsstrategi (fokuserer på de mål, der handler om klima, energi, transport, bæredygtigt forbrug, uddannelse, borgerdialog, social og sundhed) Vil etablere bæredygtighedsprojekt omkring et nyt by- og erhvervsområde

12 Eksempler fra andre kommuner Odense Kommune Har vedtaget tre politikker om bæredygtighed: Økonomisk bæredygtighed erhvervs- og vækstpolitik Social bæredygtighed sundhedspolitik Miljømæssig bæredygtighed - miljøpolitik Har udviklet Bæredygtighedspuslespillet 17 stk. 4 udvalg

13 Eksempler fra virksomheder/organisationer DI: Arbejder på sprede kendskabet til verdensmålene og holder i samarbejde med andre flere events Verdensmålene ses i en forretningsudviklingskontekst hvor DK har konkurrencefordele Fokus på mål 2, 6, 7 og 11 KADK: Alle afgangsprojekter på arkitekt- og designuddannelserne bliver bedt om at forholde sig til verdensmålene Grundfos og Danfoss: Har erklæret verdensmålene som en del af deres virksomhedsidentitet Novozymes: Verdensmålene bruges som mål for virksomhedens langsigtede strategier Fokus på mål 2, 3, 4, 7, 12, 13 og 17

14 Kommunal bestyrelsen Økonomi Udvalget Bycenterudvalget Miljø- og Teknik udvalget Børne- og skole udvalget Erhvervs udvalget Social- og sundheds udvalget Byplanudvalget Kultur- og fritids udvalget Verdensmålene set på tværs af udvalgsstrukturen i Rudersdal Kommune

15 Verdensmålene i Rudersdal Kommune 1) Hvilke verdensmål er vigtigst for Rudersdal Kommune? - Hvor kan og vil Rudersdal gøre en forskel? - Hvor kunne der være oplagte og/eller konkrete indsatser? 2) Verdensmålene som fælles sprog for strategiudvikling? 3) Hvem vil mon lege med?

16 Tak for opmærksomheden, på gensyn og god arbejdslyst ;)

17 En lille øvelse Verdensmål: De hårde værktøjer: Politikker, økonomi, strategier og handlingsplanen De bløde værktøjer: Samskabelse, innovation, mobilisering Til rådighed, Det har og gør vi i dag Skal udvikles

18 Forvaltningseksempler Børn og Folkeskole Verdensmål 4 Delmål 4.7: Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling. Delmål 4.a: Uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læringsmiljø for alle.

19 Forvaltningseksempler Vækst og Beskæftigelse Verdensmål 9 Delmål 9.1: Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte dem økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris. Delmål 9.3: Små industri- og andre virksomheders adgang til finansielle tjenesteydelser, herunder lånemuligheder til en overkommelig pris skal øges, især i udviklingslandene, og de skal integreres bedre i værdikæder og markeder.

20 Forvaltningseksempler Vækst og Beskæftigelse Verdensmål 9 Delmål 9.4: Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet. Delmål 9.5: Videnskabelig forskning skal styrkes og den teknologiske kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030 at fremme innovation og væsentligt forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling.

21 Forvaltningseksempler Vækst og Beskæftigelse Verdensmål Relevante mål i regeringens handlingsplan Forskningsmiljøerne skal styrkes og levere løsninger, der bliver solgt på markederne Fremme partnerskaber og investeringer i udviklingslande, der kan bidrage til at skabe vækst og udvikle den private sektor både i udviklingslande og i Danmark Fremme af cirkulær økonomi, herunder bedre (gen)anvendelse af ressourcer og forebyggelse af affald Bæredygtige virksomheder og produkter Øget andel af unge i grundskolen, der får en erhvervsuddannelse