Fotosyntese og respiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotosyntese og respiration"

Transkript

1 Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/ Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes for lys? Behøver en grøn plante lys for at kunne lave fotosyntese? Optager eller udskiller en grøn plante CO 2, når den ikke er i lys? Teori En relevant teori kan være, a) Processernes fotosyntese og respiration, Fotosyntese: Fotosyntesen ved vi er den proces, hvor lysenergi fra solen indfanges og omdannes til en energiform der kan udnyttes af levende organismer. Processen udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier. I selve fotosynteseprocessen omdannes kuldioxid og vand til sukkerstof og ilt. Processen drives som før nævnt af lysenergi fra solen. Den omdannes til kemisk energi og indbygges sammen med kulstof i sukkerstoffet glukose. Ilten udskilles nærmest som et affaldsstof, dog er det meget vigtigt for respirationen. Den overordnede kemiske reaktion for fotosyntesen er: 6CO 2 + 6H 2 O + El C 6 H 12 O6 + 6O 2 ( l ) Kuldioxid vand lysenergi glukose ilt Respiration: Respiration ved vi er den proces, hvor produktet af fotosyntesen bruges til at frigøre energien, sådan så planterne kan bruge det, altså til ATP. Respiration udskiller CO 2 som en slags affaldsstof.

2 Respirationen ser således ud: C 6 H 12 O6 + O 2 6CO 2 + 6H 2 O + E2 ( 2 ) glucose ilt kuldioxid vand kemisk energi (ATP) Udvidelse: For ca. 3,5 milliarder år siden begyndte de første levende organismer (prokaryoterne) at lave anaerob respiration, men efter godt 1 milliard år var mængden af svovl begrænset, og dermed udviklede nogle mutationer evnen til at bruge vand i stedet for svovlbrinte til deres fotosyntese. De kunne derfor lave det vi kender som en almindelig fotosyntese. Det var en meget epokegørende begivenhed for jorden. For omkring millioner år siden skete der så endnu en stor omvæltning på jorden. Det var oprindelsen af de eukaryote(flercellede) organismer. Svampe, planter og dyr er lavet af eukaryote celler. Man mener at den eukaryote celle er opstået som en symbiose mellem to eller flere prokaryoter, hvoraf den oprindelige prokaryot(bakterie) har været en anaerob heterotrof. Den har, som føde, optaget en aerob prokaryot, som i stedet for at blive nedbrudt har respireret, og derved har den oprindelige prokaryot opnået et langt større udbytte af energi end normalt. Man mener også, at den eukaryote celles mitokondrie opstod ved denne symbiose. Den eukaryote celle er altså en flercellet organisme med cellekerne, med undtagelse af protisterne, som man ikke rigtig kan klassificere. Grønkornene er de organeller hvor fotosyntesen foregår. Fotosyntesen foregår i thylakoidmembranen, inde i grønkornene. Nogle planter, karakteriseret som lysplanterne, har mange grønkorn og kan derfor lave meget fotosyntese hvis der er lys nok, og planter med en mindre mængde grønkorn, skyggeplanterne, satser derimod på at være effektive ved lave lysmængder. Der findes også Klorofyl A, som er det stof der giver bladene deres grønne farve, i grønkornene, men den kommer oprindeligt fra solens stråler. Mitokondrien er cellens kraftværk. Her frigøres, ved respirationsprocessen, den energi der er brug for. Mitokondrien indeholder også et spor af DNA. Det mener man skyldes at mitokondrien engang har været et bakterieagtigt(selvstændigt) væsen.

3 Cellemembranen har to funktioner. Den fungerer som et slags filter for cellen, da kun nogle stoffer kan trænge igennem den. Den sørger også for at de forskellige molekyler i cellen ikke flyder frit rundt. Fotosyntesen har en enorm betydning for naturens økosystem. Eftersom fotosyntesen foregår i stort set alle planter, kan den ikke undværes. Fotosyntesen foregår nemlig i alle grønne planter. Ilten er livsnødvendig for os, men kun et affaldsprodukt fra fotosyntesen. Derfor er den ekstremt vigtig. Hypotese Vi forventer at vandpesten i lys vil forbruge dens CO 2 til fotosyntesen, mens den i mørke ikke kan lave fotosyntese pga. mangel på sollys. Hypotese for de 4 forsøg: 1. Den vil ændre farve til blå da alt CO 2 en fra danskvandet lynhurtigt vil blive brugt til fotosyntesen, og da der ikke er noget CO 2 til stede vil farven naturligvis blive blå. Altså optager planter CO 2 i lys ved fotosyntese. Den vil bibeholde sin gule farve da CO 2 en i vandet ikke bliver brugt, og derfor vil BTB en blive gul. 1. Den vil bibeholde sin blå farve da der ikke er noget danskvand, og dvs., CO 2 i vandet. Da der hverken er CO 2 eller nogen plante til stede vil vandet forblive blåt. Der kan hverken ske fotosyntese eller respiration i glasset. 2. Der er både vandpest og CO 2 i glasset, men desværre intet lys til at kunne lave fotosyntese. Derfor vil CO 2 en ikke blive brugt og vandet blive endnu mere gult.

4 Danskvanden vil udlede CO 2 i vandet, men da der ingen plante er til at lave fotosyntese vil Vandet blive endnu mere gult. 3. Planten laver respiration, men ikke fotosyntese pga. mangel på lys og den kan derfor ikke bruge CO 2 en, dannet af respirationen. Derfor vil vandet blive gult. Planten udskiller altså CO 2 i mørke ved respirationen. Der er hverken lys, vandpest, eller CO 2 til stede og der kan derfor dannes absolut ingenting. Materiale 8 reagensglas lukket med parafilm, bromthymolblåt (BTB), vandpest, danskvand (CO2), sugerør, stanniol, lyskilde. Metode Først hældte vi ca. 2 ml postevand i et reagensglas og tilsatte et par dråber BTB. Så stak vi sugerøret ned i væsken og pustede indtil væskens farve skiftede fra blå til gul. Derefter tilsatte vi et par dråber danskvand i stedet for at puste. Så fyldte vi 8 nye reagensglas op med postevand + 2 ml danskvand efter skemaet og tilsatte et par dråber BTB. Nu tilføjede vi stykker af vandpestplanten og danskvand, som det fremgik af opgavebeskrivelsen. 4 af dem pakkede vi ind i et tætsiddende stanniolomslag. Vi stillede alle reagensglassene under en lyskilde i en uge.

5 Resultater Resultaterne af forsøget er angivet i et skema: Glas vækstebetingelser lys lys lys lys mørke mørke mørke mørke vandpest plus minus plus minus plus minus plus minus danskvand (CO 2 ) plus plus minus minus plus plus minus minus startfarve gul gul blå blå gul gul blå blå forventet slutfarve blå gul blå blå gul gul blå blå eksperimentel slutfarve grøn/mørk blå gul blå blå gul gul gul blå Fejlkilder Ingenting gik galt hos os, men hvad der kunne være sket, kunne f.eks. have været en danskvand hvor CO 2 en var sluppet ud, en halvvissen vandpestplante, osv. Resultatbehandling Glas 1: Blå slutfarve. Det skyldes at fotosyntesen optager alt CO 2 en og dermed bliver vandet blåt. Glas 2: Gul slutfarve. Der er ingen plante og dermed kan der hverken dannes respiration eller fotosyntese. Glas 3: Blå slutfarve. Der er intet CO 2 i vandet og væsken vil derfor forblive blå. Glas 4: Blå slutfarve. Der er ingen plante og dermed kan der hverken dannes respiration eller fotosyntese. Glas 5: Gul slutfarve. Væsken vil blive mere gul, eftersom den respirerer og udskiller CO 2 en, men der kan ikke laves fotosyntese pga. mangel på lys.

6 Glas 6: Gul slutfarve. Der er ingen plante og dermed kan der hverken dannes respiration eller fotosyntese. Glas 7: Gul slutfarve. Respirationen danner CO 2, men fotosyntesen kan ikke bruge det, da den intet lys får. Glas 8: Blå slutfarve. Der er igen plante og dermed kan der hverken dannes respiration eller fotosyntese. Supplerende spørgsmål/diskussion 1. Forklar hvordan vandplanters optagelse og afgivelse af CO 2 kan påvises ved hjælp af syre-base indikatoren BTB. Hvis vandplanten har optaget CO 2 vil vandet blive blåt, og hvis den ikke har, vil vandet blive gult. Dette skyldes at BTB indikerer om væsken er sur eller basisk. Tilsætter man danskvand til vandet vil det blive surt, og dermed vil BTBet blive gult. Gør man ikke, vil BTBet blive blåt pga. vand er basisk. 2. Giv en kort beskrivelse af hvert reagensglas i forhold til kontrolglasset. Hvad skal det bruges til og hvilke farveændringer forventes. Kontrolglasset var grundlaget for hele forsøget, da det var det der viste hvordan vi kunne gætte os frem til resultaterne i de andre glas. Beskrivelse af de 8 reagensglas findes under Hypotese for de 8 reagensglas. 3. Svarer hypoteserne til det forventede? Begrund svaret. Det gør de. Alle hypoteserne stemmede med slutresultatet. Det gør de naturligvis, eftersom vi kunne komme frem til hver enkelt reagensglas slutfarve, ved at notere om den indeholdt vandpest, CO 2, eller om den var stillet i lys/mørke.

7 4. Forbruger en plante kuldioxid (CO 2 ) når den udsættes for lys? Hvis den også får vand, ja. Den bruger CO 2 en til at lave fotosyntese. Det kan den ikke gøre i mørke. Med fotosyntesen følger respirationen, som den også vil lave under disse vilkår. 5. Optager eller udskiller en plante CO 2 når den er i mørke. Planten vil respirere, og da den ikke kan bruge CO 2 en til noget (den kan ikke lave fotosyntese pga. mangel på lys), vil den udskille det. 6. I hvilke reagensglas har planterne foretaget respiration? I glas 5 og 7, da der er mørke. Grunden til at der ikke bliver lavet respiration i glas 6 og 8 er fordi der ingen plante er. 7. I hvilke glas er iltkoncentrationen større ved forsøgets slut end ved forsøgets start. I glas 1, idet den laver fotosyntese, hvoraf der bliver udskilt ilt (O 2 ). 8. Er det i det hele taget planten som sørger for farveskiftet. Hvilke glas viser dette? Ja, for uden planten ville der ikke kunne foregå hverken fotosyntese eller respiration. Ved farveskiftet fra gul til blå (glas 1) skal der også være CO 2 og lys, mens der kun behøver være en plante ved farveskiftet fra blå til gul (glas 7). Farveskiftet fra gul til blå vil sige at der har været fotosyntese, mens farveskiftet fra blå til gul vil sige at der har været respiration.

8 Udvidelse Reagensglas nr. 1 påviser kulstofkredsløbet, der i naturen danner grundlag for jordens fødekæder. Planter laver fotosyntese hvor ilt er et spildprodukt. Vi indånder så ilten og puster CO 2 ud til planterne igen. Det er kulstofkredsløbet. Lysintensiviteten har stor betydning. Jo mere lys planten får, desto mere fotosyntese kan den lave. Det er selvfølgelig ikke det eneste fotosyntesen afhænger af, men så længe der er en vis mængde lys til stede kan den yde maksimal fotosyntese. I vores forsøg kan det have haft stor betydning. F.eks., hvis et af reagensglassene ikke er pakket ordentligt ind i stanniol, kan der være forekommet ukorrekte resultater. Konklusion Jeg har med forsøget fået bevist min teori og mine hypoteser. Forsøget viste at fotosyntesen kræver CO 2, H 2 O og lys, og respirationen kræver O 2 og Glukose, som jeg allerede var klar over. Jeg fandt også ud af at så længe der er lys og H 2 O til stede er det underordnet om der er CO 2 eller ej, da planten selv kan danne CO 2 ved respirationen.

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING FOR BROMBÆRSOLCELLENS ANVENDELSE I BIOLOGIUNDERVISNINGEN Nanoteknologi og øvelsen med brombærsolcellen kan indgå

Læs mere

Forsøg med fotosyntese

Forsøg med fotosyntese Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Udfordringen. Forstå udfordringen

Udfordringen. Forstå udfordringen n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Biologi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin B1. Udånder mennesker CO2? Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Udfordringen. Forstå udfordringen

Udfordringen. Forstå udfordringen n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig

Læs mere

Vi observerer fotosyntese i vandplanter Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved hjælp af en iltindikator

Vi observerer fotosyntese i vandplanter Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved hjælp af en iltindikator 67 Claudia Girnth-Diamba and Bjørn Fahnøe Solrød Gymnasium, Solrød Center, DK 680 Solrød Strand, Denmark E: sgcg@solgym.dk and sgbf@solgym.dk Vi observerer Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Plantecellen. Plantecellen

Plantecellen. Plantecellen Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Hastighed af fotosyntesen

Hastighed af fotosyntesen Fotosynteseforsøg biologi NV august 2011 KØ Hastighed af fotosyntesen Læs om fotosyntese i biologibogen.dk s. 21-22 og i vedhæftede PDF i Lectio fra biologi til tiden. Formål: At undersøge sammenhængen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF & VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING FOR BROMBÆRSOLCELLENS ANVENDELSE I BIOLOGIUNDERVISNINGEN Nanoteknologi og øvelsen med brombærsolcellen kan indgå

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Fag: Biologi Skole: Htx Klasse: 1.4 Dato: 15.12.2009 Lavet af: Rami Kassim Kaddoura Magnus Høegh Jensen Safa Sarac Martin Schmidt Fotosyntese og respirations forsøg. Indledning:

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Biologi C ved rml Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars grund Biologi C Rikke Mørk Lund (rml) geuxland217 Forløbsoversigt (5) Forløb

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Jordens mikrobielle motorer

Jordens mikrobielle motorer 6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod

Læs mere

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Skive. Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2017/2018 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HFe Biologi C,

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF & VUC, Viborg. Hf-e Biologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg (Skive) Hfe Biologi C Morten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau htx

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Thy-Mors Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Pernille Guyton

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner"

Forsøg til Bakterier i iltfattige zoner Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Bakterier i iltfattige zoner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå

Læs mere

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl. BIOLOGI Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer 1. Eleverne skal kunne fortælle hvor organismers livsbetingelser organismers livsfunktioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere