Psykiatrisk sygepleje

Transkript

1 Psykiatrisk sygepleje

2 Eftermiddagens program Kontaktpersonordningen og miljøterapi Den psykotiske patient Den suicidaltruede patient Den angste patient Den maniske patient Den selvskadende patient Recovery Eksamen

3 Kontaktpersoneremet Patienten tildeles ved indlæggelsen en primær kontaktperson, der som udgangspunkt er den der har det samlede overblik over patientens pleje og behandling. Mødet mellem patienten og dennes kontaktperson tager udgangspunkt i et medmenneskeligt møde, hvor en dialog med respekt, åbenhed, tryghed og tillid er centralt.

4 Kontakten er af såvel formel, som af emotionel karakter. Det er kontaktpersonens ansvar at få opbygget relationen. Kontaktpersonen er patientens nærmeste talerør. Der er primær én kontaktperson per patient. Ved komplekse patienter er der 2 kontaktpersoner. Kontaktpersonen er ansvarlig for koordination af data fra øvrige medarbejdere. Kontaktpersonen er ansvarlig for handleplaner. Kontaktpersonen skal så vidt muligt medvirke ved udskrivelse af patienten. Kontaktpersonen arbejder målrettet med at medinddrage pårørende/netværk.

5 Miljøterapi Personalet på afdelingen forsøger at indrette de dagligdags aktiviteter efter principper, hvor de bedst muligt støtter patienterne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. I miljøterapien trænes man også i daglige gøremål, så overgangen til at kunne klare sig selv, når man ikke længere er indlagt, bliver lettere. Miljøterapi baseres på forskellige psykologiske teorier.

6 DEN PSYKOTISKE PATIENT Når patienten er skør

7 Hvad betyder psykose? Hallucinationer eller vrangforestillinger

8 Hvordan kan I hjælpe? Vær nysgerrig (detektiv tilgangen) Undgå floskler Skab overskuelighed dagsplan, 2 trins pædagogik Hjælp med afledning/pause fra tankerne. Undgå at være fordømmende Brug konfliktnedtrappende sprog

9 DEN SUICIDALTRUEDE PATIENT - Vurdering og graduering af selvmordsrisiko

10 Suicidalrisiko - Hvordan vurderes det? Patientens kliniske tilstand Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer - samt egne og andres fornemmelser. Hvem skal foretage risikovurdering? Alt sundhedsfagligt personale, der er involveret i udredningen og behandlingen af patienter ved Psykiatrien i Region Midtjylland, kan og skal foretage risikovurdering og iværksætte tiltag, der forebygger, at patienter forsøger eller begår selvmord.

11 Risiko for selvmord skal vurderes ved: Akut henvendelse Indlæggelse Udskrivelse Overflytning Start af ambulant forløb Afslutning af ambulant forløb Ved væsentlige ændringer i patientens psykiske tilstand, herunder hvis patienten udvikler selvmordstanker eller udviser selvmordsadfærd.

12 Vurderingen består i 3 trin: Trin 1: Risikovurdering Trin 2: Konklusion Trin 3: Handlingsmæssige konsekvenser

13

14 BEMÆRK: Hvordan spørgsmålene afdækkes, afhænger af den enkelte situation og den pågældende patients psykiske tilstand. Det er ikke et krav, at spørgsmålene formuleres direkte til patienten. I de afgrænsede tilfælde, hvor direkte spørgsmål til patienten findes uhensigtsmæssig, må spørgsmålene til en vis grad besvares ud fra et klinisk skøn, og observationsfokus og - frekvens skal tænkes ind i de handlingsmæssige konsekvenser for indlagte patienter. Trin 1a: Basal risikovurdering Har patienten aktuelt selvmordstanker? Har patienten aktuelt selvmordsplaner? Fremstår patienten forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed og sortsyn, ude af stand til at angive grunde til fortsat at leve? Er patienten præget af svær impulsivitet eller agitation? Har patienten på noget tidspunkt i sit liv forsøgt selvmord? Fremstår patienten utroværdig, når det kommer til at tage afstand fra selvmordshandlinger? Er der for nylig sket væsentlige ændringer i patientens livsomstændigheder eller psykiske tilstand? Er der tegn på, at pårørende har udtrykt bekymring for at patienten vil forsøge selvmord?

15

16 BEMÆRK: Spørgsmålene er rent vejledende og tænkt som en støtte til den enkelte behandler, der ud fra en klinisk vurdering tager stilling til hvor omfattende vurderingen skal være. Pårørende kan med fordel inddrages i vurderingen, mhp. at bidrage med v igtige s upplerende oply s ninger. Trin 1b:Udvidet risikovurdering Suicidal anamnese Er nogen nærtstående slægtninge i patientens familie døde som følge af selvmord, eller har de forsøgt selvmord eller truet med det (familiær disposition)? Hvor mange gange har patienten forsøgt selvmord og hvornår var seneste forsøg (f.eks. årsag til aktuelle kontakt)? Hvad var de nærmere omstændigheder omkring de tidligere selvmordsforsøg? Har patienten tidligere haft langvarige perioder med selvmordstanker, selvom patienten ikke har handlet på disse? Aktuel selvmordsproblematik Hvad belaster aktuelt patienten (f.eks. psykisk lidelse, misbrug, alvorlig fysisk sygdom, smerteproblematik, tab af selvhjulpenhed, tab af nærtstående, ensomhed / isolation, interpersonelle konflikter, sociale / juridiske / økonomiske problemer, behandlingsændringer som indlæggelse i eller udskrivelse fra psykiatrisk afdeling)? Hvor længe har de aktuelle selvmordstanker varet, hvor hyppigt optræder de og hvor påtrængende er de? Ønsker patienten overvejende at dø? Har patienten lagt planer og hvor konkrete er de (f.eks. metode, tidspunkt, sted)? Har patienten adgang til farlige remedier (f.eks. piller, reb, skydevåben)? Har patienten allerede gjort forberedelser til døden (f.eks. fysiske og mentale forberedelser, afskedshandlinger)? Har patienten aktuelt forsøgt selvmord (op til eller under aktuelle behandlingskontakt)? Er der hos en patient med langvarigt øget selvmordsrisiko aktuelt sket en yderligere forværring af selvmordstankerne, evt. som følge af nytilkomne belastninger? Er der på nuværende tidspunkt udsigt til kommende risikosituationer, som kan reaktivere / yderligere forværre patientens selvmordstanker? Beskyttende faktorer Har patienten håb for fremtiden? Har patienten subjektivt gyldige grunde til at leve? Har patienten gode mestringsstrategier /tro på egen problemløsningsevne? Føler patienten hensyn til / ansvar for andre (børn, familie, andre pårørende, husdyr?) Har patienten sunde mellemmenneskelige relationer / et støttende socialt netværk? Har patienten engagement i uddannelse, arbejde eller andre meningsfulde aktiviteter? Frygter patienten døden, evt. pga. lidelse / smerte? Har patienten religiøse normer eller livsværdier der er uforenelige med selvmord?

17

18 BEMÆRK: Man kan inddele intentionsgrad ved selvmordsforsøg i lav, middel eller høj. Jo flere spørgsmål, der kan besvares bekræftende, jo højere er intentionsgraden. Trin 1c: Vurdering af intentionsgraden Havde patienten forud for forsøget forberedt sig til døden? Havde den metode, patienten brugte, involveret en høj grad af planlægning? Havde patienten forud for forsøget udtrykt dødsønske i tale eller på skrift? Havde patienten timet forsøget således at indgriben var usandsynlig? Havde patienten gjort foranstaltninger mod at blive opdaget? Havde patienten bevidst valgt en farlig metode? Forventede patienten selv at dø som følge af forsøget? Tilkaldte patienten selv hjælp? Fortryder patienten overlevelse?

19

20 Risikoniveau Risikoniveau 1: ingen øget risiko Risikoniveau 2: øget risiko Risikoniveau 3: akut øget risiko Definition Ingen øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen Øget risiko men patienten kan indgå troværdige aftaler Patienten kan ikke på troværdigvis tage afstand fra alvorlige selvmordshandlinger indenfor de næstkommende døgn Eksempler (ikke udtømmende) Passive dødsønsker kan forekomme men ingen aktive tanker eller planer og patienten har gode copingstrategier. Passive og aktive selvmordstanker kan forekomme, evt. med mere konkrete planer / metodeovervejelser eller impulser. Patienten kan også for nyligt have foretaget selvmordsforsøg. Men patienten kan under alle omstændigheder på troværdig vis tage afstand fra (nye) selvmordshandlinger. Meget konkrete planer, evt. med kraftig intentionsgrad. Udtalt risiko for yderligere forværring af selvmordstanker ved evt. øgede belastninger. Overhængende fare for alvorlig selvmordsadfærd indenfor de nærmeste døgn.

21

22 Gennemgang suicidalscreening EPJ udfyldelse af sikkerhedsplan

23 Indlæggelse Bilag til vurdering af selvmordsrisiko, fællespsykiatrisk retningslinje Oversigt over handlingsmæssige konsekvenser Vurdering af selvmordsrisiko foretages som minimum i forbindelse med journaloptagelse, gennemgang, ordination af udgang/orlov samt udarbejdelse og revurdering af behandlingsplan. Risikoniveau Risikoniveau 1: Ingen øget risiko Risikoniveau 2: Øget risiko Risikoniveau 3: Akut øget risiko Forslag til handlingsmæssige konsekvenser / forebyggende tiltag Ingen eller kun moderate foranstaltninger. Pårørende inddragelse Evt. kontakt til pårørende. Lægeordination af observationsfokus og hyppighed Der skal ved lægeordinationen tages stilling til observationsfokus, samt observationens intensitet og frekvens. Gentagelse af risikovurdering Der skal tages stilling til, hvor hyppigt risikovurderingen behøver at blive gentaget, mhp. revurdering af risikoniveau. Denne vurdering kan foretages ud fra det sundhedsfaglige personales observationer. Skærmningsindsats Personalet planlægger konkret skærmningsindsats. Intensiv observation, som patienten ikke samtykker til, ordineres som personlig skærmning. Visitering og adgang til farlige genstande Der skal tages stilling til patientens adgang til farlige genstande i miljøet, og om medicin skal ordineres som smelt eller mikstur. Udgang og orlov Udgang og orlov ordineres på baggrund af bl.a. risikovurderingen. Det skal i forbindelse hermed aftales: 1) hvad der er formålet med udgangen, 2) hvad tidsplanen er, 3) hvornår patienten kommer tilbage til afsnittet 4) dokumenteret plan for, hvordan patienten evt. tilbagebringes. Sikkerhedsplan Der skal udarbejdes en sikkerhedsplan. Pårørendeinddragelse Pårørende skal så vidt muligt inddrages, herunder hvis udgang / orlov indebærer hjemmebesøg. Der lægeordineres observationsfokus og hyppighed Der skal ved lægeordinationen tages stilling til observationsfokus, samt observationens intensitet og frekvens. Patienten skal som minimum 1 gang i døgnet selvmordsrisikovurderes ved en læge, og som minimum 1 gang i hver vagt selvmordsrisikovurderes af plejepersonale. Skærmningsindsats Personalet planlægger konkret skærmningsindsats. Intensiv observation, som patienten ikke samtykker til, ordineres som personlig skærmning. Visitering Der skal tages stilling til patientens adgang til farlige genstande i miljøet, og om medicin skal ordineres som smelt eller mikstur Sikkerhedsplan Der skal udarbejdes en sikkerhedsplan. Udgang og orlov Der ordineres som udgangspunkt ikke udgang. Pårørendeinddragelse Pårørende skal så vidt muligt inddrages. Version 2/ /afc

24

25 Hvordan kan I hjælpe? Lyt Er der noget der tidligere har hjulpet, når det så sort ud? Vær anerkendende og undgå at neglicere Vikarierende håb hvis I kan Brug konfliktnedtrappende sprog Hjælp med afledning/pause fra tankerne.

26 DEN ANGSTE PATIENT Når patienten er bange

27 Hvad er angst? Naturlig angst pas på! Panikangst Generaliseret angst Fobier Symptomer: Katastrofetanker hvad nu hvis?, hjertebanken, øget puls, hyperventilering, koldsved, rysten, tankemylder.

28 Den kognitive diamant SPV, Jakob Søndergaard 2018

29 Hvordan kan I hjælpe? Vær nærværende og konkret Brug diamanten: Alternative tanker Vejrtrækningsøvelser, knue hænder Skab overblik og forudsigelighed f.eks. med 2 trins pædagogik og verbalisering Hjælp med afledning f.eks. fjernsyn, gå ture eller..? Brug konfliktnedtrappende sprog

30 DEN MANISKE PATIENT Når det køre lidt for stærkt

31 Hvordan kan I hjælpe? Reducere stimuli Vær konkret vær opmærksom på kongruens mellem verbal og non verbal sprog Skab overblik og forudsigelighed f.eks. med 2 trins pædagogik og verbalisering Hjælp med afledning f.eks. fjernsyn, gå ture eller..? Korrigere og grænsesæt (brug konfliktnedtrappende sprog)

32 Eksempler på mani:

33 DEN SELVSKADENDE PATIENT Når patienten skader sig selv

34 Hvad er selvskade? Selvskade defineres som en bevidst, gentagende og socialt uacceptabel adfærd, som medfører direkte fysiske skader, uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser Hvor udbredt? 11% af årige har med vilje skadet sig selv på et tidspunkt 32% af årige har med vilje skadet sig selv på et tidspunkt Man estimere at ca 80% af patienter med borderline har udført minimum en selvskadende handling i deres liv.

35 Video -POV selvskade

36 Hvordan starter selvskade? Mobning og dårlig social trivsel Jeg er enorm svær at gøre sur, og det tirrede dem, der mobbede mig, for de skulle have mig helt op i det røde felt. Jeg lærte bare at leve med det [...] Jeg var overvægtig dengang og havde negative tanker om mig selv. Lige siden dengang har jeg ikke haft selvværd eller selvtillid (Kasper). Stress og manglende overskud Jeg begyndte ikke at kunne sove om natten og ikke lave lektier. Jeg har altid været meget pligtopfyldende. Jeg kunne ikke magte det. Jeg skulle også præstere med min sport. Det hang ikke sammen mere, jeg kunne ikke mere. Min krop reagerede med selvskade, og jeg blev indlagt pa psykiatrisk. Det gik vildt for sig. Det var en reaktion over, at jeg ikke havde mere overskud til at ha ndtere tingene (Nina). Psykisk sygdom Som yngre havde jeg anoreksi, og hvis jeg ikke havde haft det, så ville jeg heller ikke have fa et selvskade. Så det er nok grunden til, at jeg fik selvskade [...] Det startede altså med anoreksi og det, at jeg ikke kunne holde ud at være i min egen krop (Kirsten). Adfærdsændring I den her periode havde jeg det forfærdeligt og var stort set ikke i skole i 9. Klasse. Jeg kunne slet ikke være i nærheden af så mange mennesker. Na r jeg endelig var i skolen, sa gik jeg hjem, fordi jeg havde det sa skidt (Birgit). Ingen lytter Ja, jeg stod og sagde direkte, at jeg havde det da rligt, hvor alle bare siger, at det er tee- nageproblemer. Og jeg kunne mærke, at det ikke bare var det. Jeg tænker, der var jo mange, der havde mærket ændringer i min adfærd. Hvis man hører det fra flere, sa kan man spotte det. Hvis det er, kan andre se tegn pa det, før man skader sig selv (Birgit).

37 Hvorfor selvskade? Det gav en eller anden lettelse, det kan jeg tydeligt huske, at det gav et eller andet. Det gav luft for alle mine aggressioner, frustrationer og vrede i tilværelsen. Ligesom at fa lidt luft af ballonen, der var pustet for meget op (Anne). Lettelse Ved dissociering skaber eller stopper

38 Hyppigste former for selvskade: Cutting: Personen skærer sig med forskellige skarpe genstande. Dette er den hyppigst forekommende for selvskade. Pille i sår og forhindre sårheling: Mange personer som skader sig selv har friske sår i ugevis, fordi de piller i deres sår og derved forhindrer sårheling. Slag mod sig selv: Personen slår sig selv hårdt med knytnæver eller genstande. Brænding: Fx med cigaretter, lightere eller kogende vand. Hoveddunken: Personen slår fx hovedet imod fx en væg igen og igen, hvorved der kan opstå intrakranielle blødninger. Trække hår ud (trikotillomani): Personen trækker fx hår ud fra hovedbund, øjenbryn eller kønshår, hvilket kan resultere i store bare pletter. Bide sig selv: Ofte starter det med neglebidning, hvorefter det breder sig til fingre og hænder.

39 Bud på mestringsstrategier Spil Tv Musik Mandala tegninger Tangle, Fidgetspinner, gummibolde Rygning Ball stick massage Praktiske gøremål oprydning, dække bord, gøre rent. Skrive tanker ned Hård motion f.eks. 7 minutes Isterninger hvis afdelingen har? Kugledyne, kuglevest Knuge hænderne hårdt Vejrtrækningsøvelser

40 Hvordan kan I hjælpe? Overvej at tilkalde personale Spørg til patientens erfaringer med mestringsstrategier kom evt. med forslag. Vær rolig Vær empatisk og neutral ikke for meget om følelser Hjælpen er primært handlingsorienteret

41 RECOVERY Når vi sammen bestemmer

42 Recovery Recovery - eller at komme sig, som det hedder på dansk - er tanken om, at mennesker med sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Måden at definere at komme sig jf. recoverytanken kan lidt groft deles i to: At komme sig socialt - En måde at komme sig på er socialt. Det betyder, at mennesket stadig kan have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at personen deltager i det sociale liv. Den definition rummer potentialet for, at mennesker selv definerer deres grad af "raskhed". Det drejer sig om ca. 50% af mennesker med diagnoser. At komme sig helt - Mennesker, der er kommet sig helt, har totalt fravær af psykotiske symptomer og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Det drejer sig om ca. 25%.

43 Recovery Ved recovery er målet at redefinere identiteten, så man kan vokse, udvikle og bevæge sig ud over de vanskeligheder man har. Ved recovery skal man derudover: fokusere på personens styrker og muligheder og fokusere på at ændre omgivelserne Man er optaget af den sociale inklusion frem for at patienten skal opleve eksklusion pga. en diagnose.

44 Recovery Ved recovery er relationen mellem patient og personale af ligeværdig karakter og ikke med personalet i ekspertrollen Man forsøger at bevæge sig bort fra sygdom og symptomer og fokusere på ressourcer og ønsker. Patienten definerer selv hvad der ville være et meningsfuldt liv for ham/hende Der arbejdes ud fra et langsigtet perspektiv, og ikke bare frem mod hvornår patienten er klar til udskrivelse.

45

46 Opsamling på Modul K + L + M1 + M2 K: Sygdomslære L: Psykiatri som organisation. M1: Konflikthåndtering M2: Psykiatrisk sygepleje