Politisk dokument uden resume. 01 Dagsorden til bestyrelsesmøde 20. april 2017 klokken Dagsorden og meddelelser:

Transkript

1 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Michael Skov 01 Dagsorden til bestyrelsesmøde 20. april 2017 klokken Dagsorden og meddelelser: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser fra formandskabet 3. Meddelelser fra direktionen Sager til beslutning: 4. Godkendelse af estimat Godkendelse af budgetforudsætninger for Resultat af budgetanalyse 7. LUKKET PUNKT 8. Forslag vedrørende landsdækkende handicapkørsel 9. LUKKET PUNKT 10. Forslag om mulighed for gratis befordring i forbindelse med kommunalvalget i november Digital trafikinformation på skærme i Movias busser Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/2

2 Movit Sager til orientering/drøftelse: 12. Orientering om status for Movias IT-projektportefølje 13. Orientering om strategi for DOT 14. Orientering om digital informationsindsats over for operatører og chauffører 15. Orientering om status for udbud 16. Orientering om status for miljøarbejde og miljøsyn 17. Orientering om status for overfald på chaufføerr og billetkontrollører 18. Orientering om rapport om de økonomiske rammevilkår for trafikselskaberne 19. Eventuelt 2/2

3 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Frank Sjøgreen Kyhnauv 04 Estimat inklusiv trafiktal Indstilling: Administrationen indstiller, at Estimat 1 i 2017 godkendes som gældende forventning til Sagsfremstilling: Estimat 1, herefter E1/2017, beskriver kommunernes og regionernes budgetterede og forventede betalinger til Movia i E1/2017 viser også tendenser i Movias indtægter og udgifter, der kan få betydning for efterreguleringen med kommuner og regioner i E1/2017 bygger på passager- og indtægtsdata til og med december I tabeller og tekst kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Kommuner og regioners betaling til Movia i 2017 Der er i 2017 budgetteret med en samlet betaling fra kommuner og regioner til Movia på mio. kr. Den forventede betaling for året udgør mio. kr., svarende til en reduktion på 67 mio. kr. (-2,2 pct.). Den samlede reduktion i betalingerne er båret af fald i betalingen til Flextrafik på 51 mio. kr., som følge af lavere passagervækst i Flexrute end budgetteret, samt en reduktion i à conto betalingerne på 16 mio. kr. Sidstnævnte følger hovedsageligt af, at Region Hovedstaden efter vedtagelse af Movias budget i september 2016 har besluttet at reducere i antallet af bestilte køreplantimer svarende til 18,7 mio. kr. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/5

4 Movit Tabel 1. Kommuner/regioners betaling til Movia i Mio. kr. R2016 B2017 E1/2017 Forskel B2017-E1/2017 Pct. A conto fakturering a) ,7 Forbrugsafhængig fakturering: Flextrafik b) ,0 Forbrugsafhængig fakturering: Anlæg Bane Fakturering efterregulering, tidligere år c) ,0 Årets kommune/regions fakturering/betaling ,2 Anm.: Et negativt fortegn viser betaling for kommune/region mens et positivt fortegn viser en indtægt for kommune/region. a. Ændringer i a conto fakturering og ekstraordinære poster sker kun efter aftale med berørt kommune/region. b. Forskellen imellem tabel 1 s forbrugsafhængige betaling til Flextrafik og tabel 2 s tilskudsbehov skyldes, at der sker en efterregulering vedrørende administrationsudgifterne pr. passager. c. Tidligere års efterregulering sker altid med to regnskabsårs forskydning. Forventet udvikling i Movias økonomi i 2017 med betydning for kommuners og regioners betaling i 2019 Forskellen mellem Movias budget og regnskab i 2017 afregnes (efterreguleres) med kommuner og regioner i januar Udviklingen i Movias indtægter og udgifter i 2017 forventes at udløse en ekstra betaling for kommuner og regioner på 6 mio. kr. i 2019, hvilket er sammensat af et fald i tilskudsbehovet på 61 mio. kr. og et fald i de forventede betalinger fra kommuner og regioner på 67 mio. kr. Udviklingen i tilskudsbehovet er sammensat som følger: Indtægter Bus, Bane, Fællesudgifter Administrationen forventer, at de samlede passagerindtægter for 2017 vil være 2,1 mio. kr. (0,1 pct.) højere end budget. Udviklingen er sammensat af en forventet merindtægt pr. passager opnået ved øget kontantbilletsalg, men også at passagertallet for bus og bane forventes at blive 2 pct. lavere end budgetteret. Busindtægter forventes at være 6 mio. kr. lavere end budgetteret (-0,4 pct.) og buspassagertallet forventes at være 4,3 mio. passagerer (-2,1 pct.) under budget. Indtægt pr. passager forventes at være højere end budgetteret. Hovedårsagen til reduktionen i buspassagertallet er, at Region Hovedstaden har reduceret busdriften i forhold til det forventede niveau, hvilket reducerer passagertallet med 1,4 pct. Stigningen i indtægt pr. passager bygger på udviklingen i 2016, hvor andelen af kunder med kontantbilletter var højere end budgetteret. Baneindtægter stiger 8 mio. kr., hvilket primært skyldes stigende indtægt pr. passager. Passagertallet forventes at falde marginalt med 0,1 mio. passagerer. 2/5

5 Movit Udgifter Bus, Bane, Fællesudgifter Movias udgifter forventes samlet at falde med 8 mio. kr. (0,2 pct.) i forhold til budget Hovedårsagerne er: (-0,7 pct.) færre timer, svarende til 19 mio. kr. Hovedårsagen er mindre trafikbestilling i Region Hovedstaden end budgetteret. Udgifter til passagerincitamentsbonus er 2,5 mio. kr. lavere en budgetteret. Opdaterede prognoser for indeks giver et udgiftsfald på 2 mio. kr. Udviklingen er sammensat af højere forventninger til dieselpriser, mens forventningen til renteniveauet er lavere. Effekten af indeks reducerer udgifter til bus, men øger udgifter til bane. Årsagerne til at udgifterne forventes at være højere end budget er: Udgifter til realtid i busserne er 11 mio. kr. højere end budgetteret. Der er primært tale om en periodeforskydning, da udgifterne er udskudt til 2017, fordi arbejdet med at indgå tillægsaftaler med operatørerne ikke blev nået i Udgifter til bonus til banetrafik samt driftstilskud til infrastruktur mv. medfører øgede udgifter på 3,5 mio. kr. Flextrafik Flextrafik afregnes hen over året i henhold til det løbende forbrug. Af tabel 2 fremgår, at tilskudsbehovet forventes at blive 50 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes hovedsageligt, at der i budget 2017 var forudsat store stigninger i Flexrute, som ikke forventes realiseret længere, herunder har passagertallet i nye kommunale ordninger i Albertslund og Egedal kommuner resulteret i et lavere passagertal end budgetteret. Øget passagerbetaling i Flextur og indskrænkninger i kørselsmulighederne har reduceret udgifterne til Flextur i forhold til det budgetterede. Stigningen i kørsler under Flexhandicap forventes at fortsætte i /5

6 Movit Tabel 2. Flextrafik, kommuners og regioners forventede tilskudsbehov i Mio. kr. Forskel R2016 B2017 E1/2017 B2017-E1/2017 Pct. Flexhandicap ,6 Flextur ,1 Flexkommunal ,1 Flexpatient ,2 Flexvariabel i alt ,7 Flexrute ,6 Flextrafik i alt ,8 Anm.: Forskellen imellem tabel 1 s forbrugsafhængige betaling til Flextrafik og tabel 2 s tilskudsbehov skyldes at der sker en efterregulering vedrørende administrationsudgifterne pr. passager. Likviditet Ifølge Movias økonomiske politik bør 365-dagesgennemsnitslikviditeten udgøre 150 mio. kr. Opgjort pr. 28. februar 2017 udgjorde 365-dages gennemsnitslikviditeten 221 mio. kr. I 2017 opkræver Movia à conto betalinger en måned forud. Det forventes, at likviditeten vil falde i løbet af Den månedlige gennemsnitlige likviditet for februar var 146 mio. kr. Økonomiske konsekvenser: Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Ingen særskilt kommunikation. 4/5

7 Movit Bilag: 1. Nøgletal for bus, bane og Flextrafik 2. Trafiktalsrapport april /5

8 Bestyrelsesmøde 20. april 2017 / Punkt 04 / Bilag 1 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Frank Sjøgreen Kyhnauv 04.1 Nøgletal for Bus, Bane og Flextrafik (Bilag 1) Tabel 1. Nøgletal for bus R2016 B2017 E1/2017 Forskel B2017-E1/2017 Tilskud pr. passager (kr.) Pct. Linjer i det strategiske net 4,7 4,9 5,0 0,1 2,8 Linjer uden for det strategiske net 14,1 15,0 14,9-0,1-0,9 I alt 7,5 7,8 7,9 0,1 1,0 Tilskud pr. time (kr.) Linjer i det strategiske net 268,7 289,8 292,5 2,7 0,9 Linjer uden for det strategiske net 470,5 500,1 493,3-6,8-1,4 I alt 353,2 378,2 376,7-1,5-0,4 Passagerer pr. time Linjer i det strategiske net 57,4 59,3 58,2-1,1-1,8 Linjer uden for det strategiske net 33,3 33,4 33,2-0,2-0,5 I alt 47,3 48,4 47,7-0,7-1,4 Selvfinansieringsgrad (pct.) Linjer i det strategiske net 64,1 62,9 62,4-0,5-0,8 Linjer uden for det strategiske net 37,0 35,2 36,3 1,1 3,3 I alt 52,8 51,3 51,5 0,2 0,4 Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/2

9 Movit Tabel 2. Nøgletal for bane R2016 B2017 E1/2017 Forskel B2017-E1/2017 Pct. Tilskud pr. passager (kr.) 23,1 23,2 24,2 1,0 4,5 Tilskud pr. time (kr.) 1.593, , ,8 53,9 3,4 Passagerer pr. time 69,0 68,7 68,0-0,7-1,0 Selvfinansieringsgrad (pct.) 37,5 36,2 42,3 6,0 16,7 Anm.: Udgifter til Lokalbaner er eksklusiv udgifter til infrastruktur og anlæg. Dette er for at øge sammenligneligheden med bus, da der ikke i busudgifterne indgår udgifter til infrastruktur. Tabel 3. Nøgletal for Flextrafik, Tilskud pr. passager. Kr. R2016 B2017 E1/2017 Forskel B2017-E1/2017 Pct. Flexhandicap 183,6 203,6 184,6-19,0-9,3 Flextur 106,5 112,8 105,7-7,0-6,2 Flexkommunal 171,1 182,4 165,5-17,0-9,3 Flexpatient 235,8 245,6 226,0-19,5-8,0 Flexrute 137,0 137,3 138,0 0,6 0,5 Flextrafik i alt 162,4 165,9 160,0-5,9-3,6 2/2

10 Bestyrelsesmøde 20. april 2017 / Punkt 04 / Bilag 2 Sagsnummer Movit Sagsbehandler TAH Direkte Fax - tah@moviatrafik.dk 04.2 Trafiktalsrapport april 2017 (Bilag 2) Resume: Trafiktallene er opdateret til og med februar 2017 for alle busser, lokaltog og flextrafik. Da Trafikplan 2016 nu er godkendt, tilpasses bestyrelsesrapporteringen til de nye produktionsmål for det strategiske net (antal påstigere per bustime) og tilskudsmål for det øvrige net (tilskud per påstiger). Hovedkonklusionerne er: Bus - Der har i perioden januar til februar været et fald i den samlede produktivitet for busser på 3,2 pct. i 2017 i forhold til Faldet skyldes et lavere passagertal end budgetteret for januar måned. Tog - Lokalbanerne har i januar og februar haft et fald i produktiviteten på 1,5 pct. i 2017 i forhold til Faldet koncentrerer sig i Region Hovedstaden, mens Region Sjælland holder samme niveau som sidste år. Regularitetsmålsætningen på 93 pct. indfries. Flex Flex rute har et lille fald i produktiviteten, som skyldes nye kontrakter med små enheder, få borgere og mange timer. Centrale Nøgletal De centrale nøgletal viser årets udvikling i produktiviteten (antallet af passagerer pr. bus-, tog- eller vognmandstime) for Movia. Trafikselskabet Movia Analyse og indtægter, Enhed for Ressourcer og Drift 1/3

11 Movit Tabel 1. Udviklingen i produktiviteten for hele Movia (jan-feb; ) Samlet produktivitet (jan.-feb.), passagerer pr. driftstime, antal Real Real Udv., % Bemærkning Movia bus samlet ,2 Bus, Central ,0 Bus, Omegn ,1 BUS TOG Bus, Nord ,0 Bus, KKN ,0 Bus, Øst ,9 Bus, Syd ,9 Bus, Vest ,1 Lokaltog samlet ,5 Lokaltog, Region Sjælland ,0 Lokaltog, Region Hovedstaden ,7 Lavere passagertal i januar end forventet påvirker perioderesultatet negativt. Genåbning af Tølløsebanen påvirker passagertallet i Region Sjælland positivt. FLEX Flex variabel 1,8 1,8 0,0 Fald i Flex rute skyldes nye kontrakter med små enheder, få borgere og mange timer. Flex rute 4,9 5,3-7,8 Note: Passagertallet for bus og tog er uden 0-2 årige, bus er desuden uden manuelt talte linjer samt ekstrakørsel, svarende til ca. 3 pct. af det samlede passagertal. Fremkommelighedsbarometer Fremkommelighed er den gennemsnitlige hastighed busserne opnår i trafikken. 2/3

12 Movit Tabel 2. Fremkommelighed Passagervægtet gennemsnitshastighed for buslinjer; 1.kvartal 2017, uden data fra sidste måned i kvartalet 0% 20% 40% 60% 80% 100% A-linjer, København A-linjer, Sjælland S-linjer 15,4 km/t 21,3 km/t 25 km/t Mål 20,4 km/t Mål 23,8 km/t Mål 26,4 km/t E-linjer 29,5 km/t Mål 30,3 km/t R-linjer 32 km/t Mål 33,1 km/t Den gennemsnitlige S, E og R-buspassager oplever hastigheder tæt på målsætningen, mens A-buspassagerer på Sjælland er mindre tæt på at nå målsætningshastigheden. A-linjerne i København har svært ved at komme igennem trafikken, og det medfører, at deres passagervægtede gennemsnitshastighed er nede på 15,4 km/t i første kvartal i Målsætningen er 20,4 km/t. Fælles realiserede rejsetal i Hovedstaden Det fælles rejsetal viser udvikling i rejsetal (ikke passagertal) i Hovedstaden år til dato sammenholdt med samme periode året før. Det fælles rejsetal består af det samlede antal rejser, hvor en passager har brugt enten et enkelt eller flere af trafikselskaberne i Hovedstaden til at gennemføre sin rejse. Det fælles rejsetal falder 2,7 pct. i årets første to mdr. i forhold til året før, svarende til et fald på 0,9 mio. rejser. DSB Øresund, Kyst- og Kastrupbanen, samt S-tog realiserer i perioden en negativ vækst, mens DSB P-tog og Metroen oplever passagervækst. 3/3

13 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Christian Kierkegaard 05 Budgetforudsætninger for forslag til budget 2018 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender følgende som budgetforudsætninger for forslag til budget 2018: Takststigningsloftet på 1,4 pct. i 2018 anvendes fuldt ud, Fremskrivning af passagertal baseres generelt på den demografiske udvikling. I Københavns og Frederiksberg kommuner reduceres denne dog med 75 pct. Hertil kommer passagereffekten af kommuners og regioners trafikbestilling, Der indarbejdes estimerede effekter på passagerer og bustimer af Metrocityringen i budgetoverslagsår , Såfremt kommuner og Region Hovedstaden senest 1. juli har truffet politisk beslutning om tiltag til sikring af trafikafviklingen i forbindelse med anlægsarbejdet vedr. Letbanen langs Ring 3 indarbejdes disse tiltag i 2. behandlingen. Øvrige tiltag indarbejdes i à conto reguleringen, Den økonomiske politik for Flextrafik fortsætter med en årlig effektivisering af administrationen på 2 pct. pr. passager i gennemsnit med udgangspunkt i budget 2016, Rammen for øvrige busdriftsudgifter udvides vedrørende billetkontrol med 2 mio. kr. i forhold til budget 2017, Den økonomiske politik for øvrige busdriftsudgifter og administration og løn fastlægges til en samlet årlig besparelse på 8,2 mio. kr. i 2018, på 8,1 mio. kr. i 2019 og på 21,9 mio. kr. i 2020 (i prisniveau), Administrations- og lønudgifter fremskrives med KL s satser for pris og lønudvikling, I præsentationen af budgettet slås kørselsindtægter og kørselsudgifter for bus, Flextrafik og bane sammen, og øvrige busdriftsudgifter slås sammen med administration og løn og opdeles i kørselssupport, passagerservice og administration. Trafikselskabet Movia Økonomi, Enhed for Ressourcer og Drift 1/8

14 Movit Beslutning: Sagsfremstilling: Budget 2018 forelægges til 1. behandling i bestyrelsen på bestyrelsesmødet 22. juni I denne sagsfremstilling beskrives de grundlæggende forudsætninger, der foreslås lagt til grund for budgetfremstillingen i juni. Forudsætningerne er beskrevet i følgende afsnit: Takster og indtægter Passagertal Flextrafik Fællesudgifter Budgetopstilling. Takster og indtægter Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen har 5. april 2017 udmeldt takststigningsloftet for 2018, som er fastsat til 1,4 pct. Det indstilles, at takststigningsloftet anvendes fuldt ud. Passagertal På grund af indførelsen af Takst Sjælland i januar 2017, er der øget usikkerhed om indtægter og passagerer, da passagerernes reaktion på Takst Sjælland endnu ikke er kendt. Usikkerheden gælder både antal passagerer og indtægt pr. passager. I lighed med budget 2017 foreslås, at passagervæksten i budget 2018 alene budgetteres ud fra effekten af demografiske ændringer. I 2015 og 2016 kan det dog konstateres, at passagervæksten i Københavns og Frederiksberg kommuner har været mindre end væksten i demografien tilsiger. Det skyldes substitution mod andre transportformer primært øget cykling samt at nybyggeri i Københavns og Frederiksberg kommuner sker stationsnært. Det foreslås på den baggrund, at passagervæksten, som følge af den demografiske udvikling reduceres med 75 pct. i Københavns og Frederiksberg kommuner. I Trafikplan 2016 er demografieffekten i Københavns og Frederiksberg kommuner ligeledes reduceret med 75 pct. 2/8

15 Movit Passagereffekt fra kommuner og regioners trafikbestilling tillægges demografieffekten. Metrocityring i budgetoverslagsår Åbning af Metrocityringen medio 2019 kan flytte i størrelsesorden 35 mio. passagerer og 200 mio. kr. i indtægter fra bus til Metro i hovedstadsområdet. Der er stor usikkerhed om Metrocityringens effekt på passager- og indtægtsstrømme: Dels er der ikke truffet beslutninger om tilpasninger i køreplantimerne, og dels er det vanskeligt at forudsige passagerernes reaktion på de linjeændringer, der kommer som følge af Metrocityringen. I forslaget til budget 2018 indarbejdes den forventede effekt af åbningen af Metrocityringen med halvårseffekt i overslagsår 2019 og fra 2020 med helårseffekt. Den forventede effekt tager udgangspunkt i busnettet fra Trafikplan 2016, som er udarbejdet på administrativt niveau i kommuner og regioner. Frem mod trafikbestillingsgrundlag 2019 i december 2017 vil der blive arbejdet på at kvalificere effekten af Metrocityringen så kommuner og regioner kan få et bedre billede af effekten. Anlægsarbejdet vedr. Letbanen langs Ring 3 Region Hovedstaden, Ring 3-kommunerne, Hovedstadens Letbane og Movia gennemfører trafikmodelberegninger af anlægsperioden. Resultaterne skal dels belyse hvordan busdriften påvirkes og dels hjælpe Ring 3-kommunerne og Region Hovedstaden med at afklare hvilke tiltag, der skal aftales for at opnå en rimelig trafikafvikling i anlægsperioden. 1. maj 2017 forventer Movia, at have et samlet overblik over de forsinkelser anlægsarbejdet vil medføre. Movia forventer, at forslag til håndtering af busdrift i Ring 3-korridoren er politisk behandlet i de relevante kommuner og Region Hovedstaden i august Tiltag der er besluttet inden 1. juni vil blive indarbejdet i budgettets 2. behandling. Øvrige tiltag reguleres i à conto betalingen. Flextrafik Budgetposten Administration og løn under Flextrafik indeholder budgetposter som fx trafikstyring og kundecenter, der normalt ikke betegnes som administrationsudgifter. Fremadrettet opdeles udgifterne i kørselssupport, kundeservice og administration. Der forestår en videreførelse af den økonomiske politik for administration og løn i Flextrafik, der indebærer en årlig reduktion i udgifter til administration og løn på 2 pct. pr. passager målt i faste priser og med 3/8

16 Movit udgangspunkt i budget I budget 2018 vil udgiften til administration og løn pr. passager således udgøre 18,7 kr. Det fremgår af tabel 1, at førnævnte 18,7 kr. er 0,7 kr. mere end i budget Det skyldes, at budget 2017 forudsatte, at en større andel af passagererne blev kørt i Flexrute hvor udgiften til administration er lavest pr. passager. Med en gennemsnitlig udgift på 18,7 kr. pr. passager vil budget 2018 være tilstrækkeligt til, at der kan foretages den nødvendige forberedelse af nyudbud af det forretningskritiske Flextrafiksystem, jf. punkt 6 på bestyrelsesmødet 8. december Tabel 1. Flextrafik Kørselssupport, passagerservice og administrationsudgift R2016 B2016 B2017 Foreløbig 2018 Kørselssupport, passagerservice og administrationsudgift (mio. kr.) 59,4 64,5 69,7 72,2 Passagerer (1.000) Udgift/passager (kr.) 17,2 19,5 18,0 18,7 Udgift/passager ændring ift. B pct. -4 pct. Note: budget 2016 er omregnet til 2017-prisniveau Fællesudgifter I Movias budget anvendes KL s satser for pris- og lønfremskrivning, blandt andet ved fremskrivning af de administrative fællesudgifter. KL s budgetvejledning angiver pt. en pris- og lønfremskrivning (P/L) på 2,4 pct. mellem 2017 og DOT-budget Budgetforudsætningen er en fastholdelse af, at Movia maksimalt betaler 42 pct.af DOT s samlede budget. Det forventes indarbejdet i budgettet, at Movias betaling til DOT øges med 3 mio. kr. i forhold til 2017 i overensstemmelse med strategien for DOT og bestyrelsens ambition for samarbejdet, herunder at samarbejdet skal udvikles i bredden og dybden. Billetkontrol Bestyrelsen har 8. december 2016 besluttet at udvide billetkontrollen til 15 interne og 26 eksterne billetkontrollører pr. 1. juli Helårseffekten i 2018 af denne udvidelse er 2 mio. kr. Udvidelsen er finansieret af indtægter, og er derfor samlet set budgetneutral. Det anbefales derfor, at rammen for øvrige busdriftsudgifter udvides med 2 mio. kr. inden besparelsen som følge af den foreslåede økonomiske politik beregnes. 4/8

17 Movit Økonomisk politik for administration og løn samt øvrige busdriftsudgifter Bestyrelsen vedtog på mødet 25. februar 2016 en økonomisk politik for administration og løn (under fællesudgifter) som betød, at budgettet frem til og med budget 2020 reduceres med 2 pct. årligt, samt at der herudover etableres en intern omstillingspulje i budgettet for administration og løn svarende til 1,5 pct. årligt i De 3x1,5 pct. tages ud af budgettet i Bestyrelsen vedtog 30. juni 2016 en økonomisk politik for øvrige busdriftsudgifter, der var opdelt i tre områder: 1. 2 pct. effektiviseringsramme 2. Billetstrategiramme - Målsætningen for billetstrategirammen var en besparelse, der var højere end 2 pct. årligt. 3. Rejsekortramme - Målet for rejsekortrammen var, at der bliver udarbejdet en økonomisk politik for Rejsekort A/S. Bilag 1 viser en samlet oversigt over effekterne af de økonomiske politikker. Det foreslås, at effekten af den økonomiske politik ikke ændres, men at den økonomiske politik for administration og løn (fællesudgifter) og øvrige busdriftsudgifter omformuleres til et fælles mål for besparelser på 8,2 mio. kr. i 2018, på 8,1 mio. kr. i 2019 og på 21,9 mio. kr. i Budgetanalysen der behandles på dagsordenens punkt 6 indeholder forslag til en række effektiviseringstiltag. Budgetanalysens forslag bidrager væsentligt til at opfylde målene i den økonomiske politik. Budgetopstilling Udgiftsposten Administration og løn indeholder udgifter, der normalt ikke forbindes med administration som fx billetkontrol, billetsalg, marketing og kundecenter. Det kan give indtryk af, at Movias administrationsudgifter er høje. Samtidig er budgetposten Øvrige busdriftsudgifter ikke oplysende for, hvad udgiften anvendes til. Rent formidlingsmæssigt foreslås derfor en sammenlægning af Øvrige busdriftsudgifter samt Administration og løn i kategorier, som er sigende for aktiviteterne: Kørselssupport bl.a. chaufførlokaler, stoppesteder, IT til kørselssupport, køreplanlægning, rådgivning, kontrakter Passagerservice bl.a. rejsekort, salgsprovision, billetkontrol, kundecenter, markedsføring, trafikinformation Administration bl.a. husleje, HR, IT, økonomi. 5/8

18 Movit Ovenstående kategorier svarer indholdsmæssigt stort set til den opdeling PA har arbejdet med i budgetanalysen. Det foreslås endvidere, at renter og gebyrer lægges sammen med ydelser på rejsekortlån til en ny post finansielle poster. For at gøre budgetoversigten bedre til at afspejle Movias aktiviteter og økonomi foreslås endvidere at ændre fokus i budgetoversigten fra finansieringskilden til arten af indtægterog udgifter. Det foreslås, at slå alle indtægter for bus, flex, og bane sammen til kørselsindtægter, og at slå alle operatørudgifter for bus, flex, og bane sammen til kørselsudgifter. Den nuværende budget/regnskabs opstilling fremgår af tabel 2: Tabel 2. Nuværende budgetopstilling Nuværende budgetopstilling Bus Indtægter Operatørudgifter Øvrige busdriftsudgifter 213 Bus i alt Flextrafik Indtægter -45 Operatørudgifter 616 Adm. og pers. 70 Flextrafik i alt 641 Lokalbaner Indtægter -174 Udgifter til togdrift 481 Anlæg 0 Lokalbaner i alt 306 Fællesudgifter Adm. og løn 311 Pensioner 21 Renter -1 Ydelse rejsekortlån 44 Fællesudgifter i alt 374 Tilskudsbehov i alt Budget og regnskab vil, hvis indstilling følges, blive opstillet som vist i tabel 3 (tal er fra budget 2017). 6/8

19 Movit Tabel 3. Foreslået budgetopstilling Forslag Kørselsindtægter Kørselsudgifter Kørselssupport 102 Passagerservice 281 Administration 215 Pensioner 21 Finansielle poster 43 Anlæg 0 Tilskudsbehov i alt Den foreslåede budgetopstilling bliver mere simpel og overskuelig. Det bliver mere tydeligt, hvor stor posten administration er i forhold til de samlede udgifter i budgettet. Den foreslåede opstilling får ingen konsekvenser for finansieringen i finansieringsmodellen. Der vil fortsat blive udarbejdet den nødvendige opstilling af finansieringsbehovet for hhv. bus, flex og bane og for øvrige busdriftsudgifter og administration og løn, som sikrer, at finansieringen kan beregnes og forklares uændret. Økonomiske konsekvenser: Jf. sagsfremstillingen. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Åbent/lukket punkt: Åbent. 7/8

20 Movit Kommunikation: Ingen særskilt kommunikation. Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen: 06 Resultat af budgetanalyse. 8/8

21 Bestyrelsesmøde 20. april 2017 / Punkt 05 / Bilag 1 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Henrik Visborg Thune 05.1 Økonomisk politik for administration og løn (fællesudgifter) og øvrige busdriftsudgifter (Bilag 1) Bestyrelsen vedtog på mødet 25. februar 2016 en økonomisk politik for Movia. Af denne fremgår, at budgettet til administration og løn (fællesudgifter) frem til og med budget 2020 reduceres med 2 pct. årligt i overensstemmelse med Movias økonomiske politik, samt at der herudover etableres en intern omstillingspulje i budgettet for administration og løn svarende til 1,5 pct. årligt i Tabel 1. Økonomisk politik for administration og løn Sparet 2018 Sparet 2019 Sparet 2020 Administration og løn 310,8 304,6 298,5 278,5 6,2 6,1 20,0 Besparelse 2,0 pct. 2,0 pct. 6,7 pct. Herudover afsættes en effektiviseringspulje på 1,5 pct. årligt, som spares i Effektiviseringspuljen kan anvendes til investeringer i effektiviseringstiltag i budgetåret. De 1,5 pct. til effektiviseringspuljen påvirker derfor ikke budgetrammen i Det samlede besparelseskrav i budgetåret vil være 3,5 pct. hvilket også er det besparelseskrav der fremgår af præsentationen af budgetanalysens resultater jf. dagsordenens punkt 6. Bestyrelsen vedtog 30. juni 2016 en økonomisk politik for øvrige busdriftudgifter, der var opdelt i tre områder: 1. 2 pct. effektiviseringsramme 2. Billetstrategiramme - Målsætningen for billetstrategirammen var en besparelse der var højere end 2 pct. årligt. Målsætningen var ikke konkretiseret i budget Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/2

22 Movit Rejsekortramme - Målet for rejsekortrammen var, at der bliver udarbejdet en økonomisk politik for Rejsekort A/S. Der blev ikke indarbejdet et konkret mål i Movias budget Med udgangspunkt i den eksisterende økonomiske politik er nedenfor beregnet udviklingen i budgetrammen for øvrige busdriftsudgifter. I beregningen er forudsat, at effektiviseringskravet for billetstrategirammen er 2 pct., og der ikke er noget effektiviseringskrav til rejsekortrammen. Tabel 2. Gældende økonomisk politik for øvrig busdrift Mio kr Sparet 2018 Sparet 2019 Sparet pct. ramme 49,5 48,5 47,5 46,6 1,0 1,0 1,0 Billetstrategiramme (beregnet 2 pct.) 51,2 50,2 49,2 48,2 1,0 1,0 1,0 Rejsekortramme (ingen besparelse) 112,2 112,2 112,2 112,2 0,0 0,0 0,0 Øvrig busdrift i alt 212,9 210,9 208,9 207,0 2,0 2,0 1,9 Den samlede effekt af den økonomiske politik er uændret: Tabel 3. Effekt af økonomisk politik Sparet 2018 Sparet 2019 Sparet 2020 Øvrige busdriftsudgifter 212,9 210,9 208,9 207,0 2,0 2,0 1,9 Administration og løn 310,8 304,6 298,5 278,5 6,2 6,1 20,0 Øvrig busdrift i alt 523,7 515,5 507,4 485,5 8,2 8,1 21,9 Alle beløb er i 2017-prisniveau, og vil blive PL-reguleret. 2/2

23 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Mads Lund Larsen 06 Resultat af budgetanalyse Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager budgetanalysens konklusioner vedrørende operatørudgifter til efterretning, idet effektiviseringsforslag vil blive søgt indarbejdet i forbindelse med de løbende udbud af bustrafik, at bestyrelsen tiltræder, at budgetanalysens forslag til effektivisering af fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter indarbejdes i Movias budgetter i takt med, at de dokumenteres at kunne realiseres, dog således at forslag, som forudsætter bestyrelsens forudgående tilslutning, afventer dette, at bestyrelsen i 2018 får forelagt forslag til en opdatering af den økonomiske politik for 2020 og frem, at bestyrelsen orienteres om realiseringen af de igangsatte effektiviseringstiltag i forbindelse med estimater i 2018 og frem, at bestyrelsen tager afrapporteringen af 1. fase af Region Hovedstadens budgetanalyse til efterretning, at sagen med bilag gøres offentlig efter bestyrelsens behandling, og at budgetanalysens resultater kommunikeres til alle kommuner og regioner. Beslutning: Sagsfremstilling: Bestyrelsen fik på mødet 23. februar 2017 en midtvejsrapportering med gennemgang af de Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/6

24 Movit foreløbige benchmark af busoperatørudgifter og fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter. Bestyrelsen tiltrådte på samme møde igangsætning af fem dybdeanalyser. Den administrative styregruppe vedrørende Movias budgetanalyse holdt sit afsluttende møde 20. marts På baggrund af styregruppens bemærkninger er slutrapporterne gennemskrevet og foreligger i deres endelige form. Dybdeanalyse af operatørudgifterne Dybdeanalysen af Movias operatørudgifter bekræfter, at Movia generelt udbyder og indgår kontrakter, som også i et internationalt perspektiv sikrer en høj effektivitet med lavere kontraktpriser til følge. Dybdeanalysen viser, at ved at sikre bedre fremkommelighed, stille færre krav til materiel, fokus på problematiske forhold ved genudbud af dyre kontraktenheder, samt hensyntagen til infrastruktur er der potentiale for effekter på ca. 60 mio. kr. om året. Vurderingen af effekterne er behæftet med usikkerhed og vil kunne materialisere sig i forbindelse med fremtidig kontraktindgåelse over en tidshorisont på op til 12 år. Hovedparten af besparelserne kan realiseres ved yderligere fremkommelighedstiltag på vejnettet, som imidlertid fordrer investeringer og samspil med vejmyndighederne. Dybdeanalyse af simplificering af trafikbestillingsmodel Dybdeanalysen viser, at en ny bestillingsmodel med ét primært bestillingstidspunkt for alle kommuner og regioner i oktober måned med to halvårlige implementeringer ultimo juni (primær) og december (sekundær) har et besparelsespotentiale på 4,1 mio. kr. ved fuld indfasning. Bestyrelsen vil få forelagt et oplæg til en ny bestillingsproces på bestyrelsesmødet i juni. En ændret bestillingsmodel forenkler Movias interne processer betragteligt, og foreslås suppleret med opkrævning af omkostningsdækning i tilfælde af kommuners og regioners trafikbestilling uden for det faste bestillingstidspunkt. Den økonomiske effekt afhænger af, at kommuner og regioner er indstillet på at tilrettelægge deres trafikbestilling efter den foreslåede ny trafikbestillingsmodel. Hertil kommer, at det er vigtigt, at kommuner og regioner er enige i en sådan model, samt at den kan gennemføres under den standardvedtægt, den nuværende trafikselskabslov foreskriver. Dybdeanalyse af omlægning af salgskanaler Dybdeanalysen af Movias salgskanaler viser, at der kan frigøres 20 mio. kr. fra Movias provisionsomkostninger ved at udfase salg af sms-billetter og efterfølgende salg af fysiske pap- 2/6

25 Movit periodekort. Ved at reducere antallet af fysiske salgssteder kan yderligere frigøres 2,5 mio. kr., og tilsvarende 2,5 mio. kr. ved at flytte Rejsekort optankninger til automatiske aftaler. Realiseringen af rationaliseringer i salgsomkostningerne forudsætter imidlertid, at der kan opnås enighed med DSB og Metroselskabet. Hensyn til at opretholde et decentralt betjent salgsnet og til, at særligt pensionister fortsat skal have adgang til at købe periodekort i betjent salg vil reducere besparelsen. Dybdeanalyse af IT omkostninger Analysen viser, at der allerede er indlagt en reduktion af Movias IT-omkostninger på 14,5 mio. kr. i budgettet fra 2016 til Denne reduktion kan i overvejende grad henføres til udfasningen af tale-data radiosystemet og erstatningen med realtidssystemet. I tillæg hertil forventes, at omkostningerne kan reduceres ved at udfase og konsolidere en række af Movias IT-systemer. Det forudses desuden, at der kan effektiviseres på projektomkostningerne ved at implementere et mere smidigt projektsetup. Endelig synes der i en ren benchmark med de øvrige trafikselskaber at være et vist potentiale for, at lønomkostningerne kan reduceres. Det vil blive vurderet løbende i takt med, at IT-systemer og projektorganisation bliver trimmet. Der forventes samlet at kunne realiseres i niveau mio. kr. inklusive den reduktion på 14,5 mio. kr., som er indarbejdet fra budget Dybdeanalyse af omkostninger til ledelse Dybdeanalysen viser, at Movia har et besparelsespotentiale på ledelse. Det vurderes, at der over en periode kan høstes besparelser på fem lederstillinger. En lederstilling er allerede nedlagt primo Movias ledelse vil i den løbende udvikling af organisationen sikre, at potentialet på ledelseslønninger realiseres. Realisering af besparelser fordrer investeringer Det samlede besparelsespotentiale er opgjort i tabel 1 nedenfor. Fra det samlede potentiale skal trækkes de nødvendige engangsinvesteringer i 2020 og 2021, idet investeringer i 2018 og 2019 forudsættes finansieret ved den omstillingspulje, som ifølge den økonomiske politik etableres i årene med årlige besparelser på 1,5 pct. Investeringerne er nødvendige for at opnå de forventede effektiviseringer på samlet 11,5 mio. kr. i perioden. Til opnåelse af besparelse på IT-området vil der typisk være tale om engangsudgifter til systemkonsolidering og uddannelse i forbindelse med projektorganisering. Vedrørende udfasning af pap-periodekort vil der være engangsudgifter til køb af rejsekort. Beløbene angives som akkumulerede beløb i forhold til /6

26 Movit Tabel 1. Besparelsespotentiale i perioden Besparelsespotentialer, mio. kr Ny trafikbestillingsmodel 0,0 0,0-3,1-4,1 Omlægning af salgskanaler -3,0-10,0-12,5-24,5 IT -0,5- -1,0-4,45- -5,7-2,25- -5,5-3,4- -6,4 Ledelse -1,0-2,0-3,0-4,0 Samlet -3,0- -3,5-13,5- -14,7-20,9- -24,1-36,0- -39,0 Udover de nævnte dybdeanalyser indeholder budgetanalysen et idékatalog med en række andre, mulige effektiviseringsmuligheder. Disse vil indgå i administrationens videre arbejde med effektiviseringer. Resultaterne af Region Hovedstadens budgetanalyse Første del af Region Hovedstadens budgetanalyse er afrapporteret, jf. orientering udsendt til bestyrelsen på mail 13. marts Analysen har været behandlet på Regionsrådets trafikseminar 21. marts Regionen har overfor Movia oplyst, at det på seminaret blev konkluderet, at der har været et stabilt niveau for regionens udgifter til Movia fra 2008 til 2015, og at der har været en stigning fra 2015 til 2016, der hovedsageligt skyldes øget tilskudsbehov for både de buslinjer, som regionen havde ansvaret for i forvejen og øget tilskudsbehov for de buslinjer, som regionen overtog fra kommunerne i forbindelse med den nye linjefordeling fra Region Hovedstadens analyse vil i fase 2 blive suppleret af seks dybdeanalyser, som er besluttet: 1. Analyse af udviklingen af budget for kollektiv trafik frem mod Besparelsespotentiale for regionale buslinjer med lav selvfinansieringsgrad og/eller højt tilskudsbehov 3. Evaluering af de nye regionale E-buslinjer 4. Regionale investeringsmuligheder på bus- og baneområdet 5. Styrket governance og løbende dialog mellem Movias og regionens administrationer vedrørende budgetplanlægning og trafikbestilling 6. Afsøgning af mulige modeller for flerårig trafikbestilling. Regionens forvaltning forventer, at resultatet af dybdeanalyserne kan indgå i regionens budgetforhandlinger for 2018, hvorfor analysearbejdet skal være færdigt inden sommerferien. Movias administration forventer at skulle bistå regionen i det videre arbejde i et nærmere fastlagt omfang. 4/6

27 Movit Økonomiske konsekvenser: Effekterne af tiltag på operatørudgifterne vil først realiseres i forbindelse med konkrete fremkommelighedsprojekter eller udbud. Effekterne kan derfor ikke indregnes i budgettet nu. De øvrige tiltag på områderne trafikbestilling, salgskanaler, IT-udgifter og ledelse understøtter Movias økonomiske politik for fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter. Bestyrelsen har i den økonomiske politik fastlagt samlede effektiviseringskrav, foreløbigt frem til 2020, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Effektiviseringskrav i overensstemmelse med den økonomiske politik (2017-priser) Økonomisk politik, mio. kr Fællesudgifter 2 pct. besparelse -6,0-5,9-5,8 Fællesudgifter 1½ pct. inv.pulje -4,5-4,4 0 Øvrige busdriftudgifter 2 pct. -2,0-2,0-1,9 I alt -12,5-12,3-7,7 Bidrag fra Budgetanalyse (lavhøj) -3,0 - -3,5-12, ,2-14, ,1-10, ,4 Difference -9,5 - -9,0 0,2 0,9 6,3 8,4 10,2 11,4 De forslag, som indeholdes i budgetanalysen kan dermed bidrage til at opfylde målene i den økonomiske politik frem til For 2020 overopfylder forslagene målet, ligesom de giver bidrag til effektivisering for 2021, hvor der endnu ikke er fastlagt en økonomisk politik for Movia. Administrationen vurderer, at en række andre effektiviseringsmuligheder, også vil have effekt i de kommende år. Det kunne tale for at skærpe den økonomiske politik fra 2020 samt fastlægge mål for 2021, der ligger på samme høje niveau. Opfyldelsen af målene forudsætter dog, jf. ovenfor, at der kan opnås enighed med DSB og Metro om ændringer i forhold til passagererne og, at kommuner og regioner accepterer en anden tilrettelæggelse af trafikbestillingsprocessen med færre skæve bestillinger. Administrationen vil på den baggrund arbejde for at afklare usikkerheder og fremlægge forslag til justeret økonomisk politik for 2020 ff. i løbet af Herudover foreslås, at bestyrelsen orienteres om fremdriften i effektiviseringsforslagene på bestyrelsesmødet i april /6

28 Movit Kundemæssige konsekvenser: En ændret produktportefølje og ændret decentralt salgsnet vil have konsekvenser for passagererne i relation til tilgængelighed i salgsnettet. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Materiale til Movias og Region Hovedstadens budgetanalyse lægges på Movias hjemmeside efter bestyrelsens behandling. Bilag: 1. Bilagsnotat til afrapportering af budgetanalyse. 6/6

29 Bestyrelsesmøde 20. april 2017 / Punkt 06 / Bilag 1 Notat Til: Bestyrelsen Kopi til: Sagsnummer Movit Sagsbehandler MSK Direkte Fax msk@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: april Bilagsnotat til afrapportering af budgetanalysen Baggrund Movias bestyrelse besluttede 15. september 2016 at gennemføre en budgetanalyse af Movias udgifter til busoperatører, Movias fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter. Baggrunden er behov for tilpasning til lavere aktivitetsniveau, når metroens Cityring åbner i Bestyrelsen har i 2016 vedtaget en økonomisk politik for fællesudgifterne og øvrige driftsudgifter, som med årlige reduktioner på 2 pct. frem til 2020 og yderligere 1,5 pct. indtil 2019 til opbygning af en investeringspulje sikrer løbende tilpasning af Movias fællesudgifter til det forventede lavere aktivitetsniveau i Det er et hovedformål med budgetanalysen at understøtte realiseringen af den økonomiske politik. Budgetanalysen har været ledet af en styregruppe på administrativt niveau med repræsentation fra KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune. Styregruppen har i forbindelse med midtvejsrapportering til Movias bestyrelse i februar 2017 indstillet fem udvalgte dybdeanalyser, som danner grundlag for konkrete forslag til effektiviseringstiltag. Budgetanalysen omfatter ikke Movias udgifter til Flextrafik. Budgetanalysens indhold Budgetanalysen omfatter fire spor afsluttende med et katalog over forslag til effektiviseringer: Spor 1: Analyse af operatørudgifter, der omfatter internationalt benchmark af operatørudgifter, nationalt benchmark af operatørudgifter, operatørinterviews samt analyse af lokal- Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/11

30 Movit banerne. Formålet er at vurdere Movias udbudsmodel og performance i forhold til sammenlignelige trafikselskaber og at undersøge og dokumentere potentialet for at frigøre økonomiske ressourcer i bus- og lokalbanedriften. Spor 2: Fællesudgiftsanalyse, der omfatter kortlægning af ressourceforbrug i Movia, nationalt benchmark af fællesudgifterne og en revision af formålskontering i Movia. Formålet er at undersøge og dokumentere potentialet for at frigøre økonomiske ressourcer i Movias fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter, som sikrer, at den økonomiske politik for fællesudgifter og øvrige busdriftsudgifter, som bestyrelsen har fastlagt, kan realiseres. Spor 3: Markedsanalyse, der omfatter operatøranalyse og udbuds- og kontraktanalyse. Formålet er at identificere de væsentligste omkostningsgenererende faktorer hos operatørerne, herunder i hvilket omfang Movias udbuds- og kontraktsystem medvirker hertil. Spor 4: Udvalgte dybdeanalyser på fem udgiftsområder til nærmere analyse (operatørudgifter, kort- og billetsalgsudgifter, køreplans- og trafikbestillingsudgifter, it-udgifter og udgifter til ledelse i bred forstand). Benchmark analyser I midtvejsrapporteringen 23. februar 2017 indgik de foreløbige konklusioner af de tre benchmark analyser, internationalt benchmark af operatørudgifter, nationalt benchmark af operatørudgifter og nationalt benchmark af administrative udgifter. Der er ikke ændret i konklusionerne siden midtvejsrapporteringen. Dybdeanalyse af operatørudgifter Både nationale og internationale benchmark analyser viste, at Movia generelt ligger på et fornuftigt niveau for kontraktbetalinger til busoperatører. Særligt det internationale benchmark viser, at Movia har en høj effektivitet i køreplanlægningen, som giver operatørerne gode vilkår for at optimere driften med lavere priser for Movia til følge. Chaufførlønningerne udgør mere end halvdelen af operatørernes omkostninger, og det er derfor afgørende at sikre gode vilkår for planlægning af chaufførernes effektive arbejdstid. Benchmark analysen af de fleste kontrakter i Danmark har vist, at lav kapacitetsudnyttelse af busser er en omkostningsfaktor. Videre analyser viste, at Movia har kontraktenheder med en busudnyttelsesgrad på under køreplantimer pr. bus pr. år og typisk relativt høje timepriser til følge. Derudover har en række øvrige kontrakter priser, som ligger over gennemsnitsprisen på trods af højere busudnyttelsesgrader. Såfremt disse kontrakter ved genudbud reduceres til den nuværende gennemsnitstimepris i Movias område kan en årlig besparelse på ca. 81 mio. kr. opnås. 2/11

31 Movit Med henblik på at identificere mulige tiltag til at nedbringe operatørbetalingerne er der foretaget interviews med to operatørselskaber og analyseret udvalgte kontrakter for at finde supplerende forklarende parametre. Der er generelt tilfredshed med arbejdsdelingen mellem Movia og operatørerne, og operatørerne giver særligt udtryk for, at Movias køreplanlægning giver operatørerne gode muligheder for at udarbejde effektive vagtplaner. Resultat af dybdeanalysen Selvom benchmark analyserne viser, at Movia generelt har fornuftige operatørpriser, vil selv mindre omfattende tiltag være relevante, fordi udgiftsområdet med mere end 3 mia. kr. om året har betydelig volumen. Kontrakternes længde på op til 12 år i kombination med flere afhængigheder af eksterne forhold bevirker, at det ikke er realistisk at stipulere udgiftsreduktioner på kort sigt. Analysen peger på fire tiltag, som vil have størst effekt ved realisering og angiver den forventede effekt ved fuld implementering. Effektiviseringsforslag Styrkelse af fremkommeligheden for busser som kan nedbringe antallet af køreplantimer og indsat materiel med samme serviceniveau Forsøg med krav til busmateriel som er tættere på fabrikkernes standard Forventet effekt ved fuld implementering i kommende udbud (mio. kr.) ,5 Fokus på forberedelse af genudbud af dyre kontraktenheder 13 Hensyn til operatørernes infrastrukturmæssige udfordringer Ikke estimeret Nedenfor beskrives de konkrete effektiviseringsforslag nærmere. Bedre fremkommelighed 3/11

32 Movit Bedre fremkommelighed for busserne er erfaringsmæssigt et effektivt omkostningsreducerende tiltag, fordi god fremkommelighed muliggør, at den samme eller bedre service kan leveres med færre køreplantimer og færre busser. Antages det, at der er mulighed for at nedbringe antallet af køreplantimer i Region Hovedstadens område med 1 pct., er der et bruttopotentiale på 27,8 mio. kr. Fremkommelighedsinvesteringer skal besluttes sammen med vejmyndighederne, som også (med)finansierer investeringerne. Det er en betydelig ekstern forudsætning. Mindre specialiserede krav til busmateriel Mere standardiserede krav til nye busser vurderes på sigt at kunne nedbringe udgifterne med 3,5 5 mio. kr. pr. år. Det er navnlig tekniske krav, som forøger bussernes vægt og dermed øger brændstofforbrug og vedligeholdelsesbehov, der betyder noget i denne sammenhæng. Genudbud af dyre kontrakter Cirka en tredjedel af Movias kontraktenheder har priser over gennemsnittet, og det er erfaringen, at priserne falder efter udbud, hvor linjerne skifter operatør. I forbindelse med kommende udbud rettes opmærksomhed mod de relativt dyre kontrakter. Årsager afdækkes, herunder om der er særlige barrierer, som gør konkurrencen mindre effektiv. Hensyntagen til operatørernes infrastrukturmæssige udfordringer Tomkørsel til og fra garageanlæg er en betydelig omkostningsdrivende faktor, som er afhængig af garageanlæggenes geografiske placering i forhold til buslinjernes start og endestationer. Afstanden influerer på, hvor meget uproduktiv tid chauffør og bus skal bruge for at komme til og fra linjen. Hvis en enkelt operatør har eneadgang til et velbeliggende garageanlæg, har vedkommende operatør en betydelig komparativ fordel til skade for den konkurrencemæssige situation. Movia bør i dialog med relevante kommuner arbejde for, at mulighederne for at etablere garageanlæg til busdrift forbedres. Dybdeanalyse af trafikbestilling Movias håndtering af trafikbestillinger fra kommuner og regioner indebærer udgifter i Movia til 4/11

33 Movit kontakt med, og rådgivning til, kommuner og regioner, udarbejdelse af køreplaner og efterfølgende udskiftning af køreplaner på stoppesteder. Der er i 2016 registreret 588 køreplanskift, hvoraf 360 vurderes at være en direkte følge af trafikbestillinger. Det vurderes, at Movia har anvendt knap timer til håndtering af køreplanskift, svarende til 18 mio. kr. inklusive overhead. 57 pct. af alle køreplanskift blev foretaget i december, mens de resterende 43 pct. var spredt over hele året. Det er dybdeanalysens hypotese, at omkostningerne kan reduceres, hvis trafikbestillingerne og køreplanskiftene koncentreres. Resultat af dybdeanalysen Det anbefales, at der etableres en ny model for trafikbestilling, hvilket vil tilgodese budgetprocessen i kommunerne og regionerne, og at køreplanændringerne koncentreres på to tidspunkter, juni hvor ændringer som følge af trafikbestillinger effektueres og december, hvor ændringer som følge af DSB s køreplanændringer effektueres. Konkrete effektiviseringsforslag En ny trafikbestillingsmodel med ét bestillingstidspunkt i oktober kan øge kvaliteten af kommunernes og regionernes budgetgrundlag og har derved en reducerende effekt på omfanget af Movias rådgivningsindsats Muligheden for at gøre trafikbestillingsprocessen mere ensartet og enkel kan tilsvarende udnyttes til at optimere de interne processer i Movia Det anbefales, at Movia overvejer at opkræve en økonomisk kompensation for merudgifter til trafikbestillinger, som ligger uden for det faste tidspunkt i oktober. Med merudgifter menes her det tab af stordriftsfordele der er en konsekvens af bestillinger uden for det faste tidspunkt. Estimeret potentiale og realisering Det samlede økonomiske potentiale inklusive forventede investeringer og følgeomkostninger er 4,1 mio. kr. ved fuld implementering. På grund af det ekstraordinært store planlægningsarbejde frem mod åbningen af Metro Cityringen, forventes det ikke at være muligt at gennemføre ændringer, så de kan få virkning før /11

34 Movit Mio. kr priser Effektiviseringsforslag Ny trafikbestillingsmodel 0,0 0,0 1,8 1,8 Intern proces og driftsoptimering 0,0 0,0 1,8 1,8 Betaling for skæve bestillinger 0,0 0,0 0,9 0,9 Samlet bruttopotentiale 0,0 0,0 4,5 4,5 Investeringer 0,0 0,0 1,0 0,0 Ressourcer til budgetkorrektion 0,0 0,0 0,4 0,4 Samlet økonomisk påvirkning 0,0 0,0 3,1 4,1 Forudsætninger For at realisere potentialet skal kommuner og regioner være enige om og samtidig overholde trafikbestillingstidspunktet. Det forudsættes ligeledes, at en ny trafikbestillingsmodel som beskrevet kan gennemføres inden for rammerne af trafikselskabsloven og Movias vedtægt. Det er vurderingen at denne forudsætning er opfyldt. Konsekvenser for kommuner og regioner Ved modellens realisering forventes kvaliteten af kommunernes og regionernes budgetgrundlag forbedret, hvilket styrker budgetlægningen hos kommunerne og regionerne. Det vil have væsentlig betydning for kommuner og regioner, at der lægges op til at opkræve kompensation fra trafikbestillerne ved bestillinger udenfor det aftalte tidspunkt. Ikke mindst, da kompensationen skal have et ikke uvæsentlig omfang, såfremt det reelt skal føre til en væsentlig reduktion i antallet af skæve bestillinger. Konsekvenser for kunderne Kunderne sætter pris på færrest mulige køreplanskift. Relation til budgetforudsætning og økonomisk politik Det forventes, at der kan indarbejdes en nettoeffekt på 2,2 mio. kr. i budgetoverslagsåret 2020 og 3,6 mio. kr. i Det forudsætter dog, at der kan etableres en model, som nyder opbakning fra trafikbestillerne. Dybdeanalyse af omlægning af salgskanaler Movia havde i 2015 omkostninger for knap 47 mio. kr. til provision, svarende til omkring 3,3 6/11

35 Movit pct. af den samlede omsætning fra passagerindtægterne. Dertil kommer en række følgeomkostninger forbundet med salg af rejsehjemmel. Andre trafikselskaber har lavere omkostninger til provision pr. passager, hvilket dels skyldes at de øvrige selskaber driver salgssteder selv, og dels at Movia har andre rammevilkår for salg af rejsehjemmel, eksempelvis samarbejde med Metroselskabet og DSB. Omsætningen i salgskanalerne, provisionsbetalinger og direkte følgeomkostninger er opgjort på baggrund af 2015 data. Siden er rejsekortandelen øget, ligesom Takst Sjælland vil have konsekvenser for fordelingen, eksempelvis fordi der er indført pendlerkort på rejsekort og pappendlerkort er blevet begrænset for de lange (og dyre) rejser. Det kan have betydning for opgørelsen af potentialet i budgetanalysen. Resultatet af dybdeanalysen Analysen giver et billede af den samlede provisionssats samt den variable og faste provisionssats for hver kanal. I det omfang det har været muligt, er omsætningen på enkelte produkter fordelt på kanalerne. De mest omfattende gevinster vil kunne hentes ved en omlægning af DOTs salgskanaler, så salget flyttes til de kanaler, hvor den variable udgift til salg er lavest. Konklusionen i analysen er, at dette ikke kan gennemføres af Movia alene, men skal ske i tæt samspil med DSB og Metroselskabet. Der er et samlet potentiale på godt 20 mio. kr. på provisionsområdet på anbefalede initiativer. Mio. kr priser Effektiviseringsforslag Lukning af sms-kanal 3,0 6,0 6,0 6,0 Stop for salg af papperiodekort 0,0 3,0 11,0 14,0 Lukning af fysiske salgssteder 0,0 0,0 1,0 2,5 Samlet bruttopotentiale 3,0 9,0 18,0 22,5 Investeringer 0,0 2,0 5,0 0,0 Ressourcer til budgetkorrektion 0,0 0,0 0,4 0,4 Samlet økonomisk påvirkning 3,0 7,0 12,6 22,1 Øvrige mulige initiativer Optimering af omkostninger til rejsekort 0,0 1,0 2,0 2,0 Der er ved fuld effekt et potentiale på omtrent 6 mio. kr. for Movia ved at lukke SMS-kanalen. SMS-billetterne er i dag den dyreste salgskanal for Movia med en samlet omkostningsprocent på omkring 10 pct. i dybdeanalysen anbefales det at lukke kanalen med en forventning 7/11

36 Movit om, at de fleste brugere vil substituere med mobilapp, der i år er udvidet til at dække hele Movias område. En mindre andel forventes at skifte til rejsekortet med rabat, hvilket vil betyde en reduktion i indtjeningen pr. passager. Administrationen har i forlængelse af bestyrelsens beslutning om en billet- og salgskanalstrategi indledt drøftelser i DOT med DSB og Metroselskabet om reduktion med henblik på at få iværksat initiativer i Et fuldstændigt stop for salg af pap-periodekort modsvarer årlige besparelser omkring 14 mio. kr. Dette skyldes primært, at mersalgsprovisionen til DSB vil blive nedsat væsentligt. Der er risici forbundet med realiseringen af potentialet, herunder at der vil være en relativ høj provisionsudgift ved salg via DSB app og eventuelle særlige hensyn at tage til pensionisterne, som vurderes at stå for 20 pct. af pap-periodekortene. En forudsætning for gevinstrealisering er også her, at der opnås enighed med DSB og Metroselskabet om at samarbejde om at indfri potentialet. Erfaringerne fra Takst Sjælland med udfasning af papperiodekort i betjent salg for relationer på 9 zoner har vist, at det er muligt at flytte kunderne til rejsekort og mobilløsninger. Med ibrugtagningen af Pendler Kombi på rejsekortet 1. juni i år vil der blive yderligere fordele for nogle pendlergrupper ved at skifte til rejsekort som pendlerprodukt. Men en fjerdedel af salget udgøres af pensionistkort, hvor det må forventes, at der vil være et ønske om at bevare mulighederne for at købe papkort i betjent salg. En mindre indgribende model kunne derfor være at ændre prissætningen, så det bliver dyrere at købe et pendlerkort på pap, end det er at købe det på rejsekort eller som app. Herudover kunne der være mulighed for at genforhandle aftalerne mellem trafikselskaberne om de betjente salgssteder med henblik på at reducere provisionsbetalingerne. En række øvrige muligheder har også været vurderet. Et af initiativerne omhandler lukning af de fysiske salgssteder. Dette initiativ vil imidlertid først have en positiv økonomisk effekt, såfremt der er gennemført en væsentlig udfasning af udgifterne til pap-periodekort, og når det sker koordineret med, at DSB sanerer i eget salgsnet. Det skyldes, at såfremt Movia alene reducerer sit salgsnet, vil salget i et vist omfang flytte til DSBs salgssteder, og Movia vil ikke med det nuværende aftalegrundlag kunne modregne eget salg i afregningen af provision til DSB Endelig kan provisionsudgifterne for Rejsekortet reduceres ved, at en højere andel af kunderne bruger tank-op aftaler eller tanker op på nettet i stedet for at tanke op i betjente salgssteder og i automater. Samlet set giver dybdeanalysen grundlag for generelt at vurdere de foreliggende provisionsaftaler. Provisionssatserne og -aftalerne er historisk betingede, og giver ikke den fornødne tilskyndelse til, at trafikselskaberne agerer efter det økonomisk mest fordelagtige for parterne eller sektoren som helhed. Det vil derfor være nødvendigt at arbejde videre med opgaven for 8/11

37 Movit at kunne realisere det potentiale på 20 mio. kr. samlet set i 2021, som der anvises i dybdeanalysen. Dybdeanalyse af IT-udgifter Benchmark analysen viste, at Movia har flere IT-udgifter end de øvrige regionale trafikselskaber. Samtidig udgør IT en betydelig del af Movias omkostninger. De samlede IT-relaterede omkostninger udgjorde i 2016 knap 112 mio. kr. Heraf udgør ca. 30 pct. bundne bidrag til Rejsekort og Rejseplanen, hvilket efterlader ca. 80 mio. kr., som de IT-udgifter der kan være genstand for effektivisering, der besluttes af Movia selv. Tidligere analyser har vist, at der ikke er nævneværdige potentialer ved at outsource ITfunktioner, hvorfor outsourcing ikke har indgået i dybdeanalysen. Analysen har fokuseret på allerede planlagte eller gennemførte besparelser siden 2016, muligheder i sanering og konsolidering af IT-systemer, benchmarks og vurdering af projektorganiseringen. Resultat af dybdeanalysen Dybdeanalysens hovedkonklusion er, at der i forhold til 2016 er et samlet potentiale for omkostningsreduktion på ca. 25 mio. kr. efter fuld indfasning. Heraf er 18,6 mio. kr. allerede planlagt, således at 14,5 mio. kr. er indbygget i budget 2017 og yderligere 4,1 mio. kr. kan indarbejdes i budgetoverslag frem mod Disse besparelser kommer overvejende fra udfasningen af tale-dataradiosystemet samt forventet reduktion af de bundne bidrag til Rejsekort med 5 mio. kr. Herudover forventes Movia at kunne reducere egne omkostninger med 9,5 mio. kr. Konkrete effektiviseringsforslag Optimering af projektprocesser Nye projektmetoder, som forøger den såkaldte projektintensitet, så projekter drives hurtigere igennem, har et økonomisk potentiale på 1,5 mio. kr., når det er fuldt implementeret. Potentialet realiseres trinvist over tre år og er fuldt indfaset i Sanering og konsolidering af IT-systemer En gennemgang af systemporteføljen viser, at der er systemer, som med ingen eller kun ubetydelige konsekvenser kan udfases, heraf enkelte kunderettede systemer såsom sms 9/11

38 Movit næste bus. Nogle kunder vil opleve udfasningen som en serviceforringelse, men systemerne er ikke forretningskritiske. Andre systemer kan konsolideres, hvis de grundlæggende har samme funktionalitet eller opfylder samme behov. Sanering og konsolidering af systemer vurderes at have et potentiale på 1 3 mio. kr. Der angives et spænd, fordi den nødvendige detailanalyse af realiserbarheden ikke har været mulig inden for budgetanalysens tidsramme. Tilpasning af lønomkostninger Lønomkostningerne på IT-området (22,6 mio. kr. i 2016) er relativt høje i forhold til de samlede administrationsomkostninger. Det gælder både, når man sammenholder mod de øvrige trafikselskaber og med erfaringer fra andre brancher. Det antages, at der efter en sanering og konsolidering af systemer og optimering af projektprocesser er et langsigtet potentiale i reduktion af lønomkostningerne på mellem 0,5 og 3 mio. kr. Potentialet kræver yderligere analyser, før der kan ske implementering. Det samlede effektiviseringspotentiale på IT-området indtil 2021 fremgår af nedenstående oversigt. Mio. kr priser Effektiviseringsforslag Allerede planlagt 14,5 17,2 18,2 18,6 Optimering af projekter 0,5 1,0 1,5 1,5 Sanering af IT-systemer 0,0 0,5-1,0 0,5-2,0 1,0-3,0 Benchmark 0-0,5 0,25-1,0 0,25-2,0 0,5-3,0 Samlet bruttopotentiale 15,0-15,5 18,95-20,2 20,45-23,7 21,6-26,1 Investeringer 1,5 1,0 1,0 0,0 Samlet økonomisk påvirkning 13,5-14,0 17,95-19,2 19,45-22,7 21,6-26,1 Konsekvenser for kommunerne og regionerne og kunderne Effektivisering på IT-området har ingen eller få konsekvenser for kommunerne og regionerne. Dog er der enkelte systemer, hvis udfasning skal aftales med kommuner og regioner. For kunderne kan der være konsekvenser ved udfasning af kunderettede systemer. Det må i den sammenhæng vurderes, om en udfasning vil være i strid med Movias digitaliseringsstrategi. I alle tilfælde, hvor effektivisering vurderes at have konsekvenser for kommuner og regioner eller kunder, forelægges indstilling til beslutning i bestyrelsen 10/11

39 Movit Dybdeanalyse af udgifter til ledelse Benchmark analysen viste, at Movia generelt har højere omkostninger til ledelse end gennemsnittet af de øvrige trafikselskaber. Resultat af dybdeanalysen Det understreges i analysen, at benchmark alene giver en indikation af Movias ledelsesomkostninger i forhold til de øvrige trafikselskaber, idet der ikke tages højde for eventuel forskelle i organisering eller om særlige opgaver løftes af de enkelte selskaber. Beskrivelse af effektiviseringsforslag Movia forventes at kunne nedbringe ledelsesomkostningerne med 4 mio. kr. fra og med Det anbefales i dybdeanalysen, at potentialet indfris gradvist over fire år for at sikre stabil drift og for i højere grad at kunne realisere besparelsen ved naturlig afgang. Mio. kr priser Effektiviseringsforslag Ændret organisering og lavere ledelsesratio 1,0 2,0 3,0 4,0 Samlet varig ændring 1,0 2,0 3,0 4,0 Investeringer 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlet økonomisk påvirkning 1,0 2,0 3,0 4,0 Det bemærkes, at i forhold til både 2016 og budgettet for 2017 er der ved nedlæggelsen af en centerchefstilling primo 2017 allerede realiseret en fjerdedel af det samlede potentiale. Realisering af besparelser på ledelsesomkostninger har ikke konsekvenser for kommuner og regioner eller passagerer. 11/11

40 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Jesper Nygaard Kristensen 08 Forslag vedrørende landsdækkende handicapkørsel Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen giver mandat til at tiltræde en permanentgørelse af forsøgsordningen med landsdækkende handicapkørsel med uændret serviceniveau. Beslutning: Sagsfremstilling: Movias bestyrelse besluttede på mødet 30. april 2015 at tilslutte sig et 2-årigt forsøg med landsdækkende handicapkørsel. Forsøget trådte i kraft 4. januar Baggrunden for forsøget var udnyttelse af lovhjemmel for trafikselskaberne til at kunne samarbejde om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som krydser grænserne mellem mere end to trafikselskabers områder, jf. trafikselskabslovens 5, stk. 5. Forsøget med landsdækkende handicapkørsel har gjort det enklere for kunderne at rejse i andre trafikselskaber. Movia har også tidligere planlagt landsdækkende ture, men det har alene inkluderet bestilling af togbillet samt eventuel tilslutningsrejse til/fra toget i andet trafikselskab. Kunden har selv betalt til taxi eller busvognmand for den del af turen som foregik uden for Movias område. Med forsøget kan kunderne tage kendte regler og priser fra eget trafikselskab med overalt i landet og bestille den landsdækkende rejse ét sted. Turene trafikovervåges af trafikselskabet, og kunderne kan foretage interne ture i andre trafikselskaber, uden, at der indgår tog. I forsøgsperioden er kunderne blevet tilbudt op til 10 landsdækkende enkeltrejser pr. år. De Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/3

41 Movit landsdækkende rejser modregnes i lovkravet på 104 enkeltture pr. år. Siden forsøgsordningen blev indført 4. januar 2016 har efterspørgslen på landsdækkende rejser været stødt stigende. I 2016 gjorde 233 af Movias handicapkunder brug af den landsdækkende handicapkørselsordning. I 2015 arrangerede Movia i alt 197 landsdækkende enkeltture. I 2016 er der arrangeret 647 landsdækkende enkeltture. Ud af disse ture er 215 udført som interne ture i andre trafikselskaber uden, at tog har været en del af rejsen. Udgiften for kommunerne i Movias område har samlet været kr. i Administrationen af ordningen Administrationen af ordningen har vist, at der bruges relativt mange ressourcer i Movia til de landsdækkende ture i forhold til interne ture. Det skyldes, at der til de landsdækkende ture anvendes op til 20 minutter pr. bestilling. Turene bestilles ikke i Movias eget bestillingssystem, og kræver derfor flere manuelle processer. Movia har i 2016 anvendt 215 timer til at administrere bestillingen af landsdækkende handicapture. Muligheden for at udvikle IT-værktøjer til automatisering af bestillingen, så Movias Kundecenter kan overtage bestillingen af de ture, der ikke inkluderer tog, undersøges. Økonomiske konsekvenser: De samlede merudgifter for kommunerne til drift af den landsdækkende handicapkørsel vurderes fremadrettet at være ca kr. pr. år. Hertil kan komme en eventuel øget efterspørgsel som følge af den forbedrede service. Beløbet på kr. svarer til det forventede årlige niveau, da bestyrelsen besluttede at tiltræde ordningen, og er indregnet i budget Kundemæssige konsekvenser: Tilbuddet om landsdækkende handicapkørsel medfører en forbedret service og økonomi for medlemmerne af Movias handicapkørselsordningen ved rejser udenfor Movias område. Miljømæssige konsekvenser: Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser. 2/3

42 Movit Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Bestyrelsens beslutning kommunikeres til TID. Såfremt der opnås enighed imellem trafikselskaberne om at fortsætte ordningen kommunikeres videreførelsen på Movias hjemmeside, til medlemmer af Flexhandicap og til Movias tilgængelighedsforum. Kommunerne orienteres i de nyhedsbreve, der sendes til kommunerne. 3/3

43 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Mads Lund Larsen 10 Forslag om mulighed for betalt befordring i forbindelse med kommunalvalget i november 2017 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager stilling til, hvorvidt administrationen skal konkretisere en mulighed med betalt befordring til kommunal- og regionsvalget i dialog med DSB og Metroselskabet. Beslutning: Sagsfremstilling: Lolland Kommune rettede forud for kommunalvalget 19. november 2013 henvendelse til Movia med ønske om betalt befordring med busser og lokalbane på valgdagen. Henvendelsen kom så sent, at sagen ikke kunne behandles i bestyrelsen inden valget. Det blev derfor aftalt, at kommunen på anfordring kunne udlevere en særbillet, som gav ret til gratis befordring i forbindelse med valget. Lolland Kommune påtog sig finansieringen af ordningen, herunder også skadesløsholdelse af Region Sjælland for Lollandsbanen og berørte R-linjer. Bestyrelsen blev orienteret herom på mødet 5. december Til november afholdes kommunal- og regionalvalg. Administrationen foreslår, at bestyrelsen forud herfor drøfter, hvorvidt Movia skal imødekomme forespørgsler om betalt befordring på valgdagen og i givet fald på hvilken måde. I forhold til Lolland Kommune, hvor løsningen relativt enkelt kunne afgrænses til lokaltrafikken i kommunen for kommunens borgere, rejser et generelt initiativ en række spørgsmål, herunder konsekvenser for andre kommuner og regioner, samt for DSB og Metroselskabet. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/2

44 Movit En model kunne være en særbillet, der kan købes af de kommuner, der måtte ønske at give dette tilbud til deres borgere. Kommunerne vil selv skulle stå for administration af ordningen. Forslag til en model vil kunne fremlægges til godkendelse på bestyrelsesmødet i september. Økonomiske konsekvenser: Ingen, idet alle omkostninger bæres af de kommuner, som ønsker at betale transport til valgstederne for deres borgere. Kundemæssige konsekvenser: Vælgere vil få betalt transport til valgsted og retur. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Ingen særskilt kommunikation. 2/2

45 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Pernille Jørgensen 11 Digital trafikinformation på skærme i Movias busser Indstilling: Administrationen indstiller, at Movia i forbindelse med udbud af rutekørslen af buslinjer, der indgår i det strategiske net, rådgiver kommuner og regioner til at tilkøbe informationsskærme for at styrke den digitale trafikinformation til passagerne. Beslutning: Sagsfremstilling: Bestyrelsen godkendte 10. december 2015 rammerne for digitalisering af Movias trafikinformation for årene Rammerne for indsatsen fokuserer på at øge passagernes brug af digital information, der kan opdateres her-og-nu (realtid), og mindske brug af analog, trykt information. Den primære målsætning er formuleret som: Flere kunder gennem digitale trafikinformationsløsninger, der gør det nemt, enkelt og trygt at benytte kollektiv trafik Passagernes foretrukne kanal for digital trafikinformation i busserne er informationsskærme. Her får passagerne information om næste stop, skiftemuligheder til andre buslinjer, tog og metro, buslinjens destination, samt klokkeslæt og zone. I løbet af 1. halvår 2017 bliver det også muligt at give DOT-trafikinformation om driftsforstyrrelser og planlagte ændringer i form af korte tekstbeskeder på informationsskærmene i busserne. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/7

46 Movit Kravene i udbudsbetingelserne sætter standarden for Movias grundpakke i forhold til formidling af trafikinformation til buspassagererne. Udbudsbetingelserne fastlægger følgende krav om trafikinformationskanaler i bussen: Hængeskilte, plakatplads og folderplads Automatisk oplæsning af navnet på det næste stoppested Display i midtergangen bag chaufføren som viser STOP, når passagererne har trykket på en stopknap. Kommuner og regioner har hen over årene tilkøbt et opgraderet display for at vise mere information (bussens destination, næste stop, linjens nummer, aktuelt zonenummer og klokken). Denne variant af displayet er netop indskrevet som et udbudskrav. Kommunerne og regionerne kan i stedet for de kravbestemte displays også tilkøbe digitale skærme til visning af trafikinformation i busserne. Den ekstra information, som passagererne derved får, er de tre kommende stoppesteder, forventede ankomsttider og skiftemuligheder til andre buslinjer, tog og metro. I løbet af 1. halvår 2017 kommer desuden tekstbeskeder om akutte og planlagte ændringer til. Der er i dag sådanne digitale skærme på 45 buslinjer (heraf 20 linjer i det strategiske net). Det svarer til ca. 440 busser og ca. 100 mio. påstigere, der har glæde af informationen på deres rejse. Kundeværdien af digital trafikinformation er stigende Fra 2019 vil store dele af Movias strategiske net skulle udfylde rollen som tilbringertrafik til den skinnebårne del af den offentlige transport. Det sætter yderligere fokus på at sikre sammenhæng på tværs af transportformer ikke blot i form af koordinerede køreplaner og gode skifteforhold, men også ved at give trafikinformation om kundens samlede rejse. Den digitale trafikinformation på informationsskærme i busserne kan, som en af de væsentlige og direkte informationskanaler til kunderne, bidrage til at løfte denne opgave. Samtidig er informationsskærmene en kanal, som kunderne allerede kender fra mange busstoppesteder, terminaler, perroner og tog. Udbredelse af digital trafikinformation via informationsskærme er ønskeligt ud fra en trafikfaglig vurdering, herunder af hensyn til at sikre gode skiftemuligheder og et mere sømløst flow for passagererne. Med de kommende års betydelige anlægsarbejder i Ring 3, Metrocityringen m.v. og de påvirkninger, som anlægsarbejderne får for trafikafviklingen, bliver digital trafikinformation baseret på realtid og bussens geografiske position af særlig betydning for passagererne i den kollektive transport. Administrationen har på den baggrund overvejet forskellige modeller for udbredelse af digital 2/7

47 Movit trafikinformation via informationsskærme med særligt fokus på det strategiske net. Indføres digital trafikinformation på alle buslinjer i det strategiske net som en obligatorisk løsning, vil det omfatte 81 buslinjer dækkende ca. 149 mio. påstigere. Den årlige merpris vil udgøre i niveau 17 mio. kr., svarende til 4 kr. pr. køreplantime eller en stigning pr. køreplantime på 0,6 pct. i forhold til den gennemsnitlige køreplantimepris på ca. 700 kr. i Indfases digital trafikinformation via skærme som led i de løbende udbud, vil informationsskærme være fuldt indfaset efter 9 år. Administrationen har i lyset af implenteringstiden og den forventede pris overvejet en frivillig tilkøbsmodel. Efter denne model kan digital trafikinformation via informationsskærme tilkøbes af kommunerne og regionerne som led i udbud på linje med andre beslutninger om serviceniveauer og kvalitetsstandarder, som CO2-neutralitet, reklamefrihed mv. Administrationen vil fra udbud til udbud anbefale kommunerne og regionerne at gøre dette, men modellen overlader den endelige beslutning om serviceniveau og økonomi til de enkelte kommuner og regioner. Med en tilkøbsmodel opnås ikke sikkerhed for et ensartet niveau for digital trafikinformation i det strategiske net, men det bliver muligt for de kommuner og regioner, som ønsker et attraktivt serviceniveau i den kollektive transport, at kunne levere det. Samtidig muliggøres udfasning af flere analoge trafikinformationskanaler, f.eks. hængeskilte, hvilket vil medføre driftsbesparelser på de administrative udgifter. Movias kundeanalyse fra 2015 viser, at passagererne udtrykker en stærk præference for meget information særligt på den uvante rejse. Passagererne efterspørger særligt information om næste stop og information undervejs som en service. Digital trafikinformation på skærme i busserne er særligt egnet til at opfylde disse behov, fordi informationen kan gives i realtid. Tilsvarende gennemførte Movia i sommeren 2016 en undersøgelse af passagerernes brug af informationsskærme i busserne. Undersøgelsen viser blandt andet, at digital trafikinformation via skærme i bussen generelt opfattes positivt af passagererne op mod halvdelen knytter kommentarer som smart og praktisk til denne informationsform. Tilkøbsmodel understøtter Movias strategi for digitalisering af trafikinformation Movias strategi for digitalisering af trafikinformation blev godkendt af bestyrelsen 10. december Digital trafikinformation på skærme busserne understøtter fire af de seks vedtagne pejlemærker i strategien: Kunden bekræftes undervejs (Det sker ved, at skærmene viser kommende stoppesteder, forventede ankomsttider og mulige korrespondancer til andre buslinjer, tog og metro) Trafikinformation leveres i realtid 3/7

48 Movit (Informationen på skærmene i busserne er baseret på den løbende opdatering af bussens position og ankomstprognoser) Sammenhæng på tværs af transportformer (Denne sammenhæng skabes ved, at skærmene i busserne viser information om afgangstider for busser, tog og metro før ankomsten til stationer og andre skiftemuligheder på ruten. Administrationen arbejder desuden med at kunne formidle information om større driftsforstyrrelser i tog og metro på bussernes skærme) Situationsbestemt trafikinformation (Den situationsbestemte trafikinformation handler om at imødekomme passagerens forskellige behov afhængigt af, om vedkommende foretager en vant eller uvant rejse. For passageren på den uvante rejse giver skærmene tryghed via den løbende opdatering af informationen om kommende stoppesteder og mulige korrespondancer. For den vante passager giver skærmen information om forsinkelser i form af forventede ankomsttider samt information om planlagte omlægninger. På skærmene kan formidles store mængder af trafikinformation, fordi skærmbillederne ændres i modsætning til et hængeskift, der typisk kun kan indeholde et enkelt budskab). Den foreslåede tilkøbsmodel understøtter de fire pejlemærker ovenfor, samt at digitale informationsskærme bliver en prioriteret informationskanal. Udbredelsen af skærme i busserne er endvidere en af måderne, hvormed Movia udnytter den igangværende udbredelse af realtid i alle busser. I september 2017 forventes alle busser i Movias område at have realtid. Udbredelsen af digital trafikinformation via skærme vil herudover give busservicen et moderne udtryk, og stille busproduktet stærkere i kvalitetsoplevelsen på tværs af bus, tog og metro. Dette er et væsentligt bidrag at til løfte opfattelsen af busproduktet, når kvalitetsløftet i banenettet står klar i 2018 (Ringstedbanen), 2019 (Metrocityringen) og 2023 (Letbanen) slår igennem over for passagerne. Dertil kommer, at busserne deler infrastruktur med andre trafikanter og derfor også er den kollektive transportform, der dagligt er mest påvirket af hændelser i alt fra planlagt vejarbejde til myldretidsforsinkelser. Hurtig og opdateret information til buspassagererne i det strategiske net er derfor særligt vigtigt også for kundetilfredsheden. Løbende information på skærme om bussens rute og de næste tre stoppesteder afhjælper endvidere i nogen grad, at passagererne har sværere ved at overskue busruterne end tog- og metrolinjer. Mulighed for lokal information på skærme i busser Med større udbredelse af digitale informationsskærme i busser bliver der også mulighed for at bruge kanalen til lokal/regional borgerinformation og markedsføring, herunder informati- 4/7

49 Movit onskampagner og oplysning om arrangementer og begivenheder i nærområdet, samt reklamer for det lokale erhvervsliv langs ruten. Den enkelte bus og skærmene i busserne kan således bruges aktivt til at skabe opmærksomhed om de initiativer kommunen tager inden for forskellige områder eller for salg og markedsføring af de virksomheder, som ligger langs ruten. I bussen nås et bredt udsnit at befolkningen, og potentielt også andre målgrupper end læsere af f.eks. lokalavisen, kommunens hjemmeside mv. Geografisk eksponering af budskaber på skærmene i busserne kunne også gøre mediet interessant for virksomheder og detailhandel med et lokalt fokus, og dermed øge den samlede markedsværdi af reklamepladsen. Det er relativt billigt at producere små indslag til informationsskærmene, og med udbredelse af digitale informationsskærme og systematisk anvendelse af disse i informations- og markedsføringsindsatsen forventes værdien af denne reklamemarkedsplads derfor at kunne øges i takt med udbredelse af informationsskærme i en større andel af det strategiske net. Økonomiske konsekvenser: Merprisen for kontrakter med digital trafikinformation via skærme er ca. 4 kr. pr. køreplantime i forhold til den gennemsnitlige køreplantimepris på ca. 700 kr. i Det svarer til en prisstigning på knap 0,6 pct. i forhold til nuværende niveau. De årlige meromkostninger til digitale skærme i busserne vil indgå i kontraktbetalingerne, og fordeles ud på linjerne efter antal timer i kontrakten. Besparelser til analog information vedrører Movias fællesudgifter. Udbredelsen af digital information via skærme giver mulighed for at fjerne analog information i busserne, f.eks. hængeskilte. Kundemæssige konsekvenser: Hvis flere kommuner og regioner tilvælger den digitale trafikinformation via skærme, vil en større andel af buspassagererne sikres et højt informationsniveau under rejsen baseret på realtid. Kundeundersøgelsen i 2016 viste, at digital information via skærme i busser kan øge kundernes tilfredshed. F.eks. angiver 59 pct. af de adspurgte at information på skærme om bus- og togforbindelser ved næste stop vil øge deres tilfredshed. 5/7

50 Movit Miljømæssige konsekvenser: Udbredelsen af digital information via skærme giver mulighed for at fjerne analog information og markedsføring i busserne, f.eks. hængeskilte. Åbent/lukket punkt: Åbent punkt. Kommunikation: Ingen særskilt kommunikation. 6/7

51 Movit Bilag 1 Eksempel på display: Eksempel på digital skærm hhv. enkeltskærm og dobbeltskærm: 7/7

52 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Christian A. Mortensen 12 Orientering om Movias it-projektportefølje Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Sagsfremstilling: Administrationen orienterer hvert halve år om status på it-projektporteføljen, herunder om de fælles systemer hos Rejsekortet samt FlexDanmark. Det bemærkes særligt i forhold til denne statusrapportering, at implementering af Takst Sjælland, herunder lancering af den nye webshop, skete som planlagt pr. 15. januar Nedenfor gengives i oversigtsform status for igangværende projekter. Enkelte statusrapporteringer uddybes i forlængelse af oversigten med baggrund i en vurdering af projektets strategiske vigtighed og samlede risikobillede. Tabel 1. Movias it-projektportefølje pr. 6. marts 2017 Navn Formål Start Slut Status Nyt realtidssystem Etablering af realtidsløsning i Syd og Vest Pr. 29. marts 2017 er der 204 busser i produktion i Syd og Vest. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Stab- og Kommunikation 1/8

53 Movit i Syd og Vest Nyt realtidssystem i Hovedstaden Udskiftning af realtidsløsning i Hovedstaden med samme løsning, som etableres i Syd og Vest Kontraktforhandling af tillægsaftaler i område H sættes i gang i 2. kvartal. Tidsplan er tilpasset. Sammenlægning af moviatrafik.dk og ekstranet Telestrategiens - fase 0 Pilot mitskolekort.dk Bedre trafikinformation ved driftsforstyrrelser Program EU Persondata forordning Nyt ekstranet Udskiftning af samarbejdsportal med operatører med mere fleksibel løsning Udfasning af fastnettelefoni og gennemførelse af mindre optimeringstiltag på telefoniområdet for at opnå omkostningsbesparelse og udfasning af forældet teknologi Pilot på mitskolekort.dk og ny bestillingsportal til skolekort gennemføres i Frederikssunds Kommune Herved modnes løsningen inden fuld ibrugtagning i alle kommuner Forenkling af arbejdsgange i Trafikcenter Movia, hvorved det gøres muligt at udsende bedre og hurtigere trafikinformation til kunderne, når der er driftsforstyrrelser. Sikre efterlevelse af EU forordningen omkring håndtering af persondata. Sikre at persondata slettes/kan slettes og/eller anonymiseres i Movias portefølje er IT systemer Projektet blev skudt til 2. kvartal 2017 pga. Takst Sjælland Projektet er genstartet februar Tidsplanen er tilpasset Skolekort bestillingsportal er tilpasset og skolekort på rejsekort forberedes Projektet har leveret en løsning, der gør det enkelt at trafikinformere om akutte driftsforstyrrelser. Løsningen skal integreres til Rejseplanen, hvilket leveres ultimo april EU persondataforordningen træder i kraft den 25. maj Tilpasninger af Movias systemer sat i gang og forløber planmæssigt. Nyt realtidssystem i Movia I efteråret 2016 var projektets fokus på forberedelse af ibrugtagningen af ny realtid hos operatørerne i Syd og Vest. Operatørerne i Syd og Vest har alle indgået tillægsaftaler om etable- 2/8

54 Movit ring og drift af realtidsløsningen, operatørerne har valgt IT leverandør og planlagt test og implementeringsforløb. I april 2017 forventes det, at nyt realtidssystem (på nær én operatør) er fuldt udrullet i Syd og Vest. For den sidste operatør blev tillægsaftale indgået sent, og derfor forventes denne løsning først fuldt udrullet lige efter sommeren Hermed vil områderne Syd og Vest være dækket af realtid. Forhandling af tillægsaftaler for område Hovedstaden er i gang. Hovedstads-tillægsaftalerne baserer sig på aftalerne fra Syd og Vest med tilpasninger. F.eks. skal den eksisterende taledataradio i Hovedstaden udfases, og der er en række praktiske konsekvenser med hensyn til installation i busserne, som der skal tages højde for, når taledataradioen fjernes. Indgåede tillægsaftaler er fundamentet for en implementering i Hovedstaden, og forventningen er, at 75 pct. af busserne i Hovedstaden vil være i drift med ny løsning inden udgangen af 2017 resten i løbet af 1. kvartal Mitskolekort.dk afprøves og introduceres trinvist Projektet skal levere systemtilpasninger, så Mitskolekort.dk kan fungere sammen med rejsekortsystemet. Målet er at gennemføre tilpasningerne, så Movia, Sydtrafik og Fynbus sammen kan gå i drift med rejsekort skole pr. 1. maj 2017 på mitskolekort.dk. Administrationen planlægger ikke en fuld ibrugtagning i 45 kommuner til skoleåret 2017/18, da den tekniske løsning fortsat ikke er fuldt afklaret. Skolernes bestilling af skolekort starter i maj 2017, og alle tekniske leverancer kan ikke færdiggøres i tide. I stedet planlægges at fortsætte brugen af bestillingsportalen i alle folkeskoler i Frederikssund Kommune, samt én privatskole i Kalundborg i det kommende skoleår (skolekort fortsat på pap). Endvidere tilbydes afprøvning af bestillingsportalen med skolekort som rejsekort, når systemtilpasningerne er implementeret efter 1. maj Fuld ibrugtagning for alle kommuner og privatskoler gennemføres dermed for skoleåret 2018/19. Trafikinformation ved driftsforstyrrelser er i drift og arbejder på den sidste leverance Projektet har leveret enklere muligheder for at informere ved driftsforstyrrelser. Det betyder, at driftsforstyrrelser hurtigt slår igennem på count-down-moduler ved stoppesteder, på informationsskærme i de busser, hvor disse er etableret, og i DOT s samarbejdsportal Klar besked, som er et internt arbejdsredskab for DSB, Metroselskabet og Movia. De arbejdsgange, som kræves for at informere ved driftsforstyrrelser, er dermed blevet effektiviseret. Der er samtidig leveret væsentlige løft i kvaliteten af den akutte trafikinformation ved driftsforstyrrelser til kunderne på gaden og i busserne, idet tekstbeskeder er blevet forenklet og forbedret, og idet informationen hurtigere formidles til kunderne. 3/8

55 Movit Forbindelsen mellem Movias eget trafikinformationsværktøj og Rejseplanens systemer er under udarbejdelse, og forventes klar til brug ultimo april IT programmet omkring persondata er i gang (EU persondataforordning) Movia har igangsat et program, som skal sikre, at Movias IT systemer og processer for håndtering af persondata efterlever EU forordningen om persondata, når denne træder i kraft 25. maj Persondata i Movias systemer omfatter f.eks. de kundevendte oplysninger, som håndteres i Rejsekort og Flextrafik, men omfatter også persondata, som Movia behandler i forhold til salg af rejsehjemmel, klagesager, kontrolafgifter, rejsemønstre, ansættelsesforhold o.a. EU persondataforordningen kræver, at Movia skal sikre, at der er lovmæssig hjemmel for de systemmæssige behandlinger af persondata, samt at persondata slettes, når der ikke længere er hjemmel for behandlingen. For nye it-løsninger kræver EU persondataforordningen endvidere, at disse udvikles under hensyntagen til Privacy by Design, hvilket indebærer, at løsningerne skal designes under hensyntagen til behandling af persondata. Endelig kræver EU forordningen, at Movia dokumenterer og fører tilsyn med egne leverandører, som behandler persondata. Implementering af forordningen er en vigtig opgave, som vil kræve en betydelig arbejdsindsats. Rejsekortsystemet har stabil drift videreudvikling skal sikre attraktivitet Rejsekortsystemet fortsætter med at køre stabilt, og løbende småjusteringer/rettelser af fejl sikrer et driftssikkert Rejsekortsystem. Rejsekort Version 7.0 bliver implementeret primo april 2017 og indeholder primært fejlrettelser og tiltag til øget driftsstabilitet. Med lanceringen af Rejsekort Pendlerkort i september 2016, er der implementeret et fungerende periodekort på rejsekort. Det nye Pendler Kombi på Rejsekort forventes igangsat omkring 1. maj 2017 og med udrulning i Movias område fra juni Af igangværende systemtilpasninger/ mindre udviklingsprojekter med speciel interesse for Movia er forbedring af chaufførernes turvalg, som forventes leveret i september Ved korrekt turvalg sikres korrekt prisberegning. Brugen af rejsekortet stiger fortsat, jf. figur 1. 4/8

56 Aktive Rejsekort Omsætning (mio) Sagsnummer Movit Figur 1. Rejsekortets omsætning på optankninger, samt udviklingen i antallet af aktive Rejsekort (hele Danmark) Aktive rejsekort Rejsekort omsætning (mio) Anm.: Udsving i omsætning følger normalt rejsemønster Drift og udvikling af FlexDanmarks IT-systemer Drift og udvikling af Movias systemer til flextrafik varetages af FlexDanmark i Aalborg. Det samlede udviklingsbudget i 2017 for FlexDanmark udgør knap 12,7 mio. kr., inklusiv tilskud fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på 2,7 mio. kr. til projektet Den samlede rejse. Movias andel af udviklingsbudgettet er 2,9 mio. kr. I 2017 startes projektforberedelser til anskaffelse af nyt Flextrafiksystem inklusiv en ny optimeringsplatform. De samlede forberedelsesomkostninger til projektet udgør 14,7 mio. kr., heraf 6,1 mio. kr. i Movias andel udgør 2,1 mio. kr. i 2017 FlexDanmark arbejder herudover med udvikling af systemer efter fire overordnede programpunkter, der afsluttes i 2017: 1. Den Samlede Rejse skal forbedre den kollektive trafik i de danske yderområder. 2. FlexDanmarks digitaliseringsstrategi skal gøre selvbetjening til en naturlig del af flextrafikken. 5/8

57 Movit FlexDanmarks modulariseringsstrategi skal skabe leverandøruafhængighed og standardiserede snitflader til offentlige systemer. 4. FlexDanmarks optimeringsstrategi skal sikre, at de samlede transportomkostninger altid er på et minimum. Til hver strategi gennemføres en række konkrete it-projekter til strategiernes realisering. Udviklingen af it-systemerne til flextrafik styres af en styregruppe for hver strategi, som består af medlemmer på tværs af trafikselskaberne. Tabel 2. FlexDanmarks IT-programportefølje Program Formål B2017 Start Slut Status Digitalisering Skal gøre selvbetjening til en naturlig del af flextrafikken ved at borgere med cpr-identifikation kan bestille, betale og få overblik over egen flexkørsel via digitale løsninger, samt at der kan sendes adviseringer om bestilte ture og evt. forsinkelser. 0,5 mio. kr Advisering til patienter er leveret august FlexBorger til kommuner starter pilotdrift september FlexBorger pilotdrift til regioner starter Q Den Samlede Rejse Den Samlede Rejse skal gøre flextrafikken til en integreret del af det kollektive trafikbillede ved at bringe borgere til og fra den øvrige kollektive trafik og reducere ventetiden ved skift, samt sørge for at rejsen opleves som et samlet forløb. 4,5 mio. kr Den Samlede Rejses pilotdrift udvides til borgere i 2 kommuner i Nordjylland i april I efteråret 2017 igangsættes pilotdrift i Kalundborg og Roskilde. Modularisering FlexDanmarks modulariseringsstrategi skal skabe leverandøruafhængighed og standardiserede snitflader til offentlige systemer. 0,1 mio. kr Der er afsat kr. til forberedelsesaktiviteter. 6/8

58 Movit Gevinstrealisering i Movia IT-projekter igangsættes på baggrund af en business case, der redegør for projektets formål, omkostninger og gevinster. Nogle gevinster realiseres i forbindelse med selve projektets gennemførelse, mens andre gevinster først realiseres, når it-løsningen er taget i brug. Gevinster, som realiseres i selve projektet, indgår i evalueringen ved projektets afslutning. Gevinster, som realiseres efterfølgende, indgår i administrationens opfølgning, herunder med tilpasning af budgetter og årsværk. Tabel 3. Afsluttede projekter siden sidste bestyrelsesrapportering, november 2016 Projektnavn Resultat Bemærkninger Takst Sjælland Webshop Rejsekort v6.0 Nyt telefonsystem Alle salgs- og informationskanaler tilpasset Takst Sjælland. Køreplaner og øvrige data tilpasset og leveret. Ny DOT webshop er bedre integreret til DOT hjemmesiden og Movias økonomisystem. Produkterne i DOT webshoppen er tilpasset til Takst Sjælland. Fejlrettelser til allerede leveret funktionalitet ift. kombi-kort, dertil bedre overvågning. Implementering af nyt kontaktcenter- og omstillingssystem. Takst Sjælland gik planmæssigt i luften 15. januar DOT webshop gik i luften d. 15. januar 2017, som en del af Takst Sjælland. DOT webshoppen er forberedt til at imødegå snyd. Version 7 ibrugtages ultimo marts Telefonsystemet er planmæssigt sat i drift den 17. oktober Evalueringen af gevinsterne vil ske i januar Økonomiske konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. 7/8

59 Movit Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Ingen særskilt kommunikation. 8/8

60 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 20. april 2017 Camilla Struckmann 13 Orientering om strategi for DOT Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om strategi for DOT til efterretning. Beslutning: Sagsfremstilling: På interessentskabsmødet i DOT 22. marts 2017 blev DOTs første flerårige strategi besluttet. Dermed tog DSB, Metroselskabet og Movia endnu et vigtigt skridt i retning af at sikre, at DOT bliver et værdiskabende, resultatorienteret og relevant forum for den kollektive transport på Sjælland og øerne. Med strategien er der sikret kurs og retning i det arbejde, som DSB, Metroselskabet og Movia udfører sammen i DOT frem til 2020, og en række ambitiøse mål for samarbejdets resultater er fastlagt. Strategien vil blive offentliggjort i forlængelse af bestyrelsesmødet og vil også blive kommunikeret direkte til kommuner, regioner, KKR er og Transport-, Bygge og Boligministeriet i tillæg med en pixi- version. Trafikselskabet Movia Stab- og Kommunikation, Movia 1/5

61 Movit Mision og Vision for DOT DOTs mission Missionen udtrykker DOTs overordnede formål, og udgør fundamentet for aktiviteterne i selskabet og lyder: DOT er et samarbejde mellem DSB, Metro og Movia, som har til formål at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland. DOT sikrer integration og sammenhæng på tværs af transportformer, produkter og services. Herved overstiger værdien af den fælles indsats, hvad selskaberne kan levere hver især. DOTs vision Visionen udtrykker DOTs overordnede strategiske målsætning og fremhæver, hvordan DOT planlægger at efterleve sin mission. Visionen lyder: DOT sikrer et enkelt og gennemsigtigt produktudbud samt kundevenlige salgskanaler, og understøtter dermed den forenklede takststruktur på Sjælland med særligt rejsekortet som bærende produkt og salgskanal. Gennem tværorganisatorisk samarbejde om trafikale knudepunkter, skifteforbindelser, køreplanlægning, trafikinformation og kundeservice understøtter DOT investeringerne i den offentlige transport, og sikrer en nem og sammenhængende indgang til den offentlige transport for kunderne. DOT strategien frem mod 2020: Pejlemærker Der er i DOTs strategi fastlagt en række pejlemærker frem til 2020, som kunderne i den kollektive trafik tillægger særlig betydning. For disse gælder, at en fælles indsats over for kunderne overstiger, hvad det enkelte selskab kan levere på egen hånd. Der er opstillet fem strategiske pejlemærker, som DOT vil tilrettelægge sine aktiviteter i henhold til, frem til og med 2020: Enklere produktudbud og færre salgskanaler Gode skiftemuligheder og korrespondancer Effektiv og relevant trafikinformation Ensartet og effektiv kommunikation og markedsføring i en væsentlig forandringsperiode Effektiv drift som giver tryghed for kunderne og konsoliderer DOT. 2/5

62 Movit Mål og KPIer Der vil til hvert strategisk pejlemærke blive knyttet en KPIer væsentligst med afsæt i den målte kundetilfredshed. Målene er meget ambitiøse og udtrykker snarere en fælles ambition for, hvad DOT som selskab bør kunne levere, end den aktuelle forventning til, hvad DOT vil kunne realisere frem mod Det væsentlige er, at der er enighed om ambitionsniveauet med DOTat DOT skal nå så langt som overhovedet muligt. Ad. Pejlemærke 1: Enklere produktudbud og færre salgskanaler Takst Sjælland skal udnyttes til en revision af eksisterende billetprodukter og salgskanaler med henblik på at afdække behov, minimere produktudbud, reducere salgskanaler og skabe større gennemsigtighed for kunderne. DOT vil arbejde for, at passagererne flytter sig fra alternative rejsehjemler over på rejsekortet. Det vil samtidig indebære reducerede salgsomkostninger for selskaberne. Der er til pejlemærket knyttet KPIer der giver fokus på en væsentlig stigning i rejsekortets markedsandel og betydeligt øget kundetilfredshed med produktudbud og salgskanaler fra pct. Ad. Pejlemærke 2: Gode skiftemuligheder og korrespondancer DSB, Metroselskabet og Movias transportarbejder har store interne afhængigheder. Ca. 40 pct. af DSBs transportarbejde, ca. 41 pct. af Metroens transportarbejde og ca. 20 pct. af Movias transportarbejde inden for DOTs område leveres i samarbejde med de øvrige DOTparter. Det strategiske arbejde i DOT fokuserer derfor på at styrke den tværgående koordinering af køreplanlægning ved planlagte, såvel som uplanlagte hændelser, samt på god vejvisning og tværgående trafikinformation. I 2020 skal kundetilfredsheden med køreplaner, samstemmende trafikinformation, brugbar information i skiftesituationer, brugbar trafikinformation ved normal drift, og skifte mellem transportformer øges mellem pct. Ad. Pejlemærke 3: Effektiv og relevant trafikinformation God trafikinformation i alle relevante kanaler er væsentligt for kunderne både når den offentlige transport kører som planlagt, og når den ikke gør det. Korrekt trafikinformation øger tilliden til den offentlige transport og er et væsentligt konkurrenceparameter, særligt på de digitale platforme. Frem mod 2020, hvor anlægsarbejder vil påvirke driftsafviklingen i særlig grad, vil DOT fokusere på at styrke trafikinformationen på tværs af selskaber og kanaler. Særlig opmærksomhed rettes mod den digitale trafikinformation, eftersom de digitale platforme bedst kan imødekomme det individuelle behov. 3/5

63 Movit Den målte kundetilfredshed med brugbar information ved forsinkelser og troværdig trafikinformation skal øges pct. Ad. Pejlemærke 4: Ensartet kommunikation og markedsføring i en væsentlig forandringsperiode Ensartet kommunikations- og markedsføringsindsats skal bidrage til at sikre kvalitetsopfattelsen af den samlede offentlige transport, og understøtte dens konkurrencekraft i en periode med mange forandringer. DOTs kommunikations- og markedsføringsindsats over for kunder og interessenter gennemføres i to primære spor: Fremme af rejsekort som primær rejsehjemmel og fortællingen om værdien af den samlede offentlige transport. I 2020 skal uhjulpet og hjulpet kendskab til DOT øges med hhv. 36 og 31 pct. Tilliden til bus, tog og metro og tilfredsheden med at finde svar på spørgsmål om bus, tog og metro skal øges med henholdsvis 16 og 48 pct. DOTs facebook, som åbnede 3. april, skal i 2020 have følgere og 25 pct. af opslagene skal have en CTR (Click Through Rate) på mere end 5 pct. Begrebet CTR dækker over, hvor mange procent, der klikker på ens opslag (liker, deler osv.) i forhold til, hvor mange, der har set det og siger altså noget om graden af involvering. 5 klik og 100 visninger giver en CTR på 5 pct. Ad. Pejlemærke 5: Effektiv drift, der giver tryghed for kunderne og konsoliderer DOT DOT driver en række digitale systemer, hvoraf en del er kundevendte. DOT skal sikre, at såvel interne som kundevendte systemer er operationelle og driftssikre. DOT skal anvende digitale systemer og platforme, hvor det er muligt, og understøtte selvbetjening og individualisering af information, produkter og services. DOT er etableret som selskab i november Den nye struktur med interessentskab, bestyrelse, sekretariat og arbejdsgrupper skal sikre, at organisationen er rustet til at skabe resultater, bedre end tilfældet har været. I 2020 skal en række driftsmål være opfyldt. Disse er under udarbejdelse, hvad angår oppetid, fejlmeldinger og brugerrating for trafikinformationsskærme, mobilbillet app, periodekort app, og klar besked - portalen. Kundetilfredsheden med køb af billet via digital selvbetjening skal øges med 18 pct. 4/5

64 Movit Økonomiske konsekvenser: Aktivitetsplan og budget for DOT i 2017 er fastlagt og vedtaget. Strategien vil således ikke påvirke økonomien for indeværende år. Udmøntningen af strategien fra 2018 og frem vil forventeligt øge aktivitetsniveauet i DOT i overensstemmelse Movias ambition om at udvide samarbejdet i bredden og i dybden. Dette vil kunne føre til behov for at øge Movias budget til DOT. Aktivitetsplan og budget for DOT for 2018 forventes behandlet i bestyrelsen i efteråret Kundemæssige konsekvenser: Udmøntningen af DOTs strategi og arbejdet med de strategiske pejlemærker vil medføre et kvalitetsløft på nogle af de områder, som er af størst betydning for kunderne. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Strategien vil blive udsendt til kommuner og regioner, samt bredt i offentligheden. Der arbejdes tilsvarende på udfærdigelse af debatindlæg/kronik på vegne DOT om den overordnede vision for den kollektive transport, og hvorledes DOT kan bidrage til udmøntningen heraf. 5/5

65 Bestyrelsesmøde 20. april 2017 / Punkt 13 / Bilag 1 1/9 DOT interessentskab 29. marts 2017 Strategi for DOT Din Offentlige Transport Udviklingen frem til 2020 er præget af forandringer Et samfunds ydeevne afhænger blandt andet af dets evne til at transportere folk hurtigt, effektivt og gnidningsfrit fra A til B. Attraktiv og velfungerende offentlig transport er derfor afgørende for, at samfundet fungerer. Hver dag foretages knap 1. mio. rejser med bus, tog og metro inden for DOTs geografiske område, og behovet for mobilitet forventes at blive større i fremtiden. Med henblik på at understøtte at offentlig transport kan løse fremtidens mobilitetsbehov, investeres der derfor i disse år betydeligt i infrastrukturprojekter som har til hensigt at styrke den offentlige transport på Sjælland. Investeringerne i infrastruktur vil medføre et kvalitetsløft af den offentlige transport, når projekterne er gennemført, men vil i anlægs- og omstillingsperioden medføre en række udfordringer for passagererne. Takstreformen Takst Sjælland som blev implementeret i januar 2017, udgør en anden væsentlig forbedring i transportsektoren på Sjælland. Takstreformen indebærer en forenkling af taksterne inden for DOTs geografiske område, samler Sjælland i ét stort pendlingsområde, og muliggør dermed en forenkling af produktudbud og salgskanaler. DSB, Metroselskabet og Movia varetager til sammen den offentlige transport i DOTs geografiske område. Behovet for at få maksimal samfundsmæssig værdi af