Nyhedsbrev nr. 2 / 2018

Transkript

1 Taastrup, den 21. december 2018 / SAPU/SO/jsk Nyhedsbrev nr. 2 / 2018 fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU) Nyhedsbrevet indeholder: Invester rigtig fra starten Den Sociale Investeringsfond Beskæftigelsesudspil og -mål er udsendt Beskæftigelsesudspillet gransket af advisory board Analyse: Store udfordringer med førtidspension og fleksjob Flere førtidspensions- og fleksjob-lovændringer på vej Serviceloven BPA-netværksgruppen Når kommunerne fastlægger ulovlig praksis Kongressen 2018 peger fremad (frivillighedspolitik, udvikling, socialstafet) Forældrerolle Arbejdsgruppe i DH om socialpolitik Nedlæggelse af satspuljen Socialpolitisk Redegørelse 2018 Handicappolitisk Redegørelse 2018 International Handicapdag FN-afrapportering: List of Issues Invester rigtig fra starten Dansk Handicap Forbund har igennem en årrække presset på for at få et øget fokus på, hvor vigtigt det er, at vi bruger midlerne bedst muligt ved at investere i det enkelte menneske og finde de løsninger, som er billige ikke i et her-og-nuperspektiv, men derimod set over en lang årrække. Det handler om at fastholde funktionsniveau og mindske behovet for behandling, og så handler det om at sikre høj livskvalitet ved at sikre størst mulig selvhjulpenhed og funktionalitet i hverdagen. Vi ser en stigende interesse for at tænke på denne måde, og det er blevet meget tydeligt i løbet af det sidste halve års tid blandt andet på årets Folkemøde. På dette års Folkemøde, var forbundet arrangør af en debat om netop dette emne. Der var på tværs af borgere, fagpersoner, kommuner og landspolitikere enighed om, at det er denne måde, vi skal arbejde på. Der er dog en række udfordringer fx når man i kommunerne ser tendens til at tænke meget kortsigtet i, hvad der er billigst her og nu og ikke på den lange bane. Samtidig er der tendens til i stigende grad at pege på standardprodukter, hvilket kompromitterer den individuelle vurdering af, hvad der er bedst og billigst på lang sigt. Der udvikles flere og flere modeller, som vil kunne understøtte myndighedernes vurdering af dette spørgsmål fx SØM-modellen, som dog Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup Telefon dhf@danskhandicapforbund.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr

2 fortsat er begrænset til at kunne forholde sig til ganske få målgrupper og indsatser. Link til SØM-modellen: Temaet social investering var i den grad i fokus på årets Folkemøde. Mange debatter behandlede emnet, og her er det vigtigt at slå fast, at emnet kan ses fra flere vinkler: - En vinkel, der handler om at investere rigtigt i det enkelte menneske fra starten. - En vinkel, der handler om at se socialområdet, som noget private aktører kan investere i. Mens vi først og fremmest ser et stort behov for, at man begynder at bruge pengene bedre ved at investere i det enkelte menneske, så var det tydeligt på Folkemødet, at der fra politisk hold er fokus på en helt anden form for social investeringsmodel nemlig, at der skal åbnes op for, at private aktører kan investere i sociale indsatser. På den baggrund har forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg fundet det nødvendigt at forholde sig til emnet og et konkret udfald har været, at der er udarbejdet et såkaldt holdningspapir, som kan anvendes af forbundets tillidsvalgte i deres politiske arbejde. Det handler om at sikre lige adgang til individuelt tilpassede kompensationsordninger af høj kvalitet over hele landet. Holdningspapiret udpeger fordele og ulemper ved at tænke i disse baner og angiver, hvor vi mener, stregerne skal trækkes. Den Sociale Investeringsfond Et konkret eksempel på den politiske interesse for at fremme private investeringer på det sociale område er vedtagelsen af en ny lov om Den Sociale Investeringsfond. Tanken er blandt andet, at private investorer skal få adgang til at investere i sociale indsatser og trække afkast ud på det. Regeringen siger selv om fonden: Den nye fond skal dels modne og udvikle indsatser til sociale investeringsprogrammer i partnerskaber mellem kommuner, regioner, almennyttige fonde og civilsamfundsorganisationer, dels udbrede veldokumenterede indsatser, der går på tværs af de større velfærdsområder. Med fonden bliver det samtidig muligt for private investorer eksempelvis pensionsselskaber at skyde penge i fonden, der sammen med de afsatte midler kan investeres i indsatser, som kan forebygge eller løse problemer, der går på tværs af fx beskæftigelses-, uddannelses-, social- og sundhedsområdet. Link til forslaget om Den Sociale Investeringsfond: Side 2 af 14

3 Dansk Handicap Forbund anerkender, at der kan være fordele i at få flere penge investeret i området, men vi ser dog også risici ved at følge denne metode uden at sikre, at der tages højde for en række udfordringer omkring: - Opfølgning på og implementering / udbredelse af indsatser efter deres afslutning - Risiko for vilkårlighed og skævvridning i, hvor indsatser prioriteres. - Risiko for, at der sker glidning i beslutningsprocesser fra politikere til investorer. I forbundets høringssvar har vi derfor understreget, at lovforslaget kun kan vurderes sikkert, hvis der tages højde for disse risici i lovforarbejder m.v. Man skal være særligt opmærksom på, at opfølgning på og implementering / udbredelse af indsatser efter deres afslutning. Hvis en større mængde udviklingsindsatser gøres afhængige af projektlignende afgrænsede indsatser, er det afgørende, at der foreligger en strategi og forpligtelse til at sikre, at de positive resultater udbredes til alle kommuner, og der sikres midler til, at de kan indfases bredt. Metoden kan også medføre en risiko for vilkårlighed og skævvridning i, hvor indsatser prioriteres, lige som når der arbejdes med indfasning af frivillighed i det sociale arbejde, så kan tænkningen i Den Sociale Investeringsfond indeholde risiko for, at der kan opstå en skævhed / vilkårlighed i opgaveløsningen, idet indsatserne bliver afhængige af, hvor investorerne ønsker at investere, og hvilke kommuner der ønsker at indgå i et sådant arbejde. Endelig kan der være en risiko for, at der sker en glidning i beslutningsprocesser fra politikere til investorer, Modellen har også en risiko for, at udviklingsarbejde og socialt arbejde bliver afhængigt af, hvor private investorer kan opnå et afkast (dette er ifølge lovbemærkningerne en central pointe), lige som en investor med mange midler potentielt kan få stor indflydelse på beslutningsprocessen i en given kommune. Dette kan, uden de rette sikkerhedsventiler, kompromittere den lokalpolitiske beslutningsproces. Det er positivt, at man kan bringe flere midler i spil og satser på innovation, men det er samtidig meget vigtigt, at man i udviklingen af denne type investeringsmodel tager højde for, at alle borgere til enhver tid skal have adgang til kompensation og hjælp på højt niveau, og at kompensationsprincippet og politiske beslutningsprocesser aldrig må kompromitteres af, at man forsøger at udvikle i samarbejde med private investorer. Det må aldrig være afkastet til investor, som afgør beslutningerne. Vi mener, at alle borgere skal profitere af det udviklingsarbejde, der skal ske, og udviklingsarbejde og sociale indsatser må, hvis ikke økonomi skal være det eneste fokus, ske i samarbejde med fagpersoner og borgere. Derfor har vi også opfordret til, at man ved nedsættelse af bestyrelse inddrager fagpersoner og borgere. Side 3 af 14

4 Lovforslaget har i øvrigt været debatteret ivrigt i medierne. Herunder har vi indsat links til to positioner i debatten, som illustrerer, hvordan vedtagelsen af Den Sociale Investeringsfond kan ses som et nybrud i den socialpolitiske tænkning. Link til to positioner i debatten; Beskæftigelsesudspil og -mål er udsendt Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har vist stor interesse for at gå ind i en indsats, for at flere mennesker med handicap skal kunne komme i arbejde. Konkret har han nu sammen med børne- og socialminister Mai Mercado fremlagt et udspil, som skal sikre, at flere med handicap skal kunne komme i job frem imod Man vil styrke uddannelse, udvikle et kompetence- og støttebevis og styrke koordination og viden i jobcentrene. Link til udspillet: Dansk Handicap har leveret vigtige input til den kommende indsats. Særligt skal i den forbindelse nævnes vores treårige STAR-finasierede projekt Fjern barriererne, som baseret på valide undersøgelser giver en række konkrete anbefalinger til en forbedret indsats. Projektets anbefalinger ses tydeligt afspejlet i udspillet. Vi glæder os over, at to ministre er gik sammen om indledningsvis at samle alle os, som arbejder med området til et heldagsseminar tilbage i januar, hvor formålet var at give konkrete input til en forbedret indsats. I forlængelse heraf har vi ved to møder haft mulighed for at være i dialog med beskæftigelsesministeren. For Dansk Handicap Forbund handler det om at få fokus på det forhold, at vores medlemmer skal kunne få adgang til arbejdsmarkedet fx ved at kunne komme til jobsamtaler på lige fod med andre ansøgere. Hvis det skal være muligt, så skal man have en pakke med under armen, som klart viser, at der er styr på alt omkring kompensations- og støttebehov. Er der det, så kan arbejdsgiver og ansøger koncentrere sig om at tale om faglige kompetencer. Vi ser et udspil, som tager denne problemstilling alvorligt, men vi havde gerne set, at man havde kaldt det et kompensationsbevis og ikke et kompetencebevis, som der lægges op til. For hvis vi taler om mennesker med fysiske handicap, så er der ikke behov for et bevis på, hvilke kompetencer man har, men derimod behov for, at man kan berolige arbejdsgiveren med, at der er styr på alt det praktiske. Side 4 af 14

5 Beskæftigelsesudspillet gransket af forbundets advisory board Beskæftigelsesudspillet er for nylig blevet behandlet i forbundets advisory board, som består af mere end 20 erhvervsledere, som giver inputs til vores politikformulering. Dansk Handicap Forbund tog udspillet med til drøftelse i vores advisory board, for hvad tænker de virksomheder, som skal få udspillet til at bære frugt? Svaret var klart. Som virksomhed har man brug for, som det blev udtrykt, en Plug and Play -model, som sikrer, at kommer der et menneske med handicap, som søger en stilling, ja, så skal man kunne koncentrere sig om det væsentlige nemlig hvad er ansøgerens kompetencer, og har vi en god kemi med hinanden. Alle de andre udfordringer med kompensationsordninger, afklaringer og bevillinger skal simpelthen være på plads, inden man kommer til arbejdspladsen og må aldrig være noget, der bremser processen. Som virksomhed skal man kunne levere her og nu, og den virkelighed man arbejder i, kan kun sjældent tilpasses lang ventetid i jobcenteret. Det handler om at være maget skarp på at gå efter målet flere konkrete jobmatch og undgå at igangsætte en masse processer for processernes skyld. Advisory boardet kommer med en række klare anbefalinger til, hvordan udspillet kan understøttes. For det første udtrykker en stor gruppe af erhvervslederne støtte til Dansk Handicap Forbunds ønske om, at kompetencebeviset i stedet skal være et kompensationsbevis, for det er som udgangspunkt ikke kompetencerne, der er problemet hos mennesker med bevægelseshandicap, men derimod manglende afklaring af kompensationsbehovet. Med et kompensationsbevis vil ansøgeren have en pakke under armen, som sikrer, at alt er klappet og klart, så man kan koncentrere sig om det væsentlige nemlig at få en ansættelse på plads. For det andet gives der udtryk for en anden central pointe, når der tales om at etablere vidensplatforme og partnerskaber, så skal man være helt klar på, at tingene skal være så nemme for virksomhederne som overhovedet muligt. Det skal derfor være sådan, at viden flyder til virksomhederne, så det ikke er virksomhederne, der skal opsøge viden på egen hånd. Det samme gør sig gældende i forhold til etablering af partnerskaber. Skal de virke, så skal de bygge på, hvad virksomhederne har behov for, og det skal være helt klart, hvad de får ud af det. Det sikrer ejerskab og dermed en effekt. Analyse: Store udfordringer med førtidspension og fleksjob Igennem det seneste år har politikerne vist sig åbne for at kigge nærmere på at justere reformen af førtidspension og fleksjob. Baggrunden har, som bekendt, været flere års udfordringer med meget syge mennesker, som ikke længere kan komme i betragtning til førtidspension, men i stedet trækkes igennem årelange opslidende forløb uden at komme tættere på arbejdsmarkedet. I forbundet har vi gennem adskillige foretræder, politikermøder og skriftlige henvendelser Side 5 af 14

6 arbejdet for at få justeret reglerne. Så sent som i januar havde vi møde med beskæftigelsesministeren om emnet. I forsommeren blev der så vedtaget præciserende regler, som skulle sikre, at man kun fik tildelt ressourceforløb, når det var relevant, og der var et realistisk mål med det. Vi advarede i høringsfasen om, at vi ikke vurderede, at reglerne var tilstrækkelige. Det har også vist sig at være rigtigt. Fagbladet 3F kunne for nylig berette om, at kun tre ud af 45 sager prøvet efter de nye regler havde fået et andet udfald, og i de sager, vi har set i vores eget rådgivningsteam, kan vi konstatere, at medlemmer, for hvem det er helt urealistisk nogensinde at opøve en arbejdsevne, fortsat blive henvist til ressourceforløb. Samtidig er der kommet et omfattende evalueringsmateriale, som sort på hvidt redegør for effekten af reformen. Selvom regeringen og forligskredsen sætter overskrifter på, som får reformen til at lyde som en succes, så kan vi nu direkte udtrække tal, som viser, at mennesker rammes forkert og hårdt af reformen. Link til evalueringen: Netop nu er der et forhandlingsvindue i forhold til justering af reformen. Derfor har vi, på baggrund af tal fra evalueringen samt erfaringer fra vores rådgivningsteam igen haft møde med beskæftigelsesministeren, hvor vi har fremført følgende: Forslag til yderligere justeringer: 1) Behov for debat om arbejdsevnebegrebet 2) Opmærksomhed på målgruppernes forskellighed 3) Ændring af regler for mennesker med meget lille arbejdsevne 4) Behov for tidsbegrænsning på ressourceforløb 1) Behov for debat om arbejdsevnebegrebet Vi ønsker en debat om, hvad vi forstår ved arbejdsevne. I de sager, vi har set i vores rådgivningsteam, kan vi konstatere, at selv det mindste udviklingspotentiale anvendes som begrundelse for at komme i ressourceforløb. Her taler vi om mennesker, som: - har en meget lille eller ikke eksisterende arbejdsevne (typisk en til seks timer). - læger afviser, at der kan udvikles en arbejdsevne. - har et meget teoretisk udviklingspotentiale. - der ikke kan peges på sandsynligt arbejdsområde for. Der er tale om mennesker, som kan flytte sig marginalt og måske kan opnå en bedre hverdag og livskvalitet, men det er usandsynligt, at de kommer tættere på arbejdsmarkedet. Et marginalt udviklingspotentiale bruges i dag som argument Side 6 af 14

7 for, at man er i målgruppen for ressourceforløb. Forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg ønsker fokus på, at der er forskel på et liv og et arbejdsliv. Vi ønsker politisk fokus på, hvad vi forstå ved arbejdsevne og særligt på grænseflader imellem at kunne fungere godt i hverdagen og på den anden side have ressourcer til at indgå på arbejdsmarkedet. 2) Opmærksomhed på målgruppernes forskellighed Vi har tidligere talt om det, men der er fortsat et problem i, at reformen generaliserer i forhold til meget forskellige målgrupper. Mennesker med fysiske funktionsnedsættelser og særligt dem med progredierende lidelser og ældre, kan ikke opnå recovery eller betydelig bedring, som man fx kan se hos unge med psykiske lidelser. Tal fra evalueringen viser også, at denne gruppe, til forskel fra mennesker med psykiske diagnoser, er utilfredse med ressourceforløbet (s. 27). Kigger vi på gruppen af borgere over 40 år, så kan man se, at de under et ressourceforløb meget hurtigt taber troen på, at de kan komme i arbejde (s. 28 og 29). Endelig er det markant, at 54,2 % af de over 40 årige overgår direkte til førtidspension efter endt ressourceforløb, som dermed ikke har haft effekt (s. 44). Vi ønsker, baseret på evalueringen, politisk fokus på målgruppernes meget forskellige udviklingspotentiale. Særligt ser vi et behov for en større forståelse for det meget begrænsede udviklingspotentiale blandt nogle mennesker med fysiske handicap herunder mennesker med progredierende lidelser og ældre. 3) Ændring af regler for mennesker med meget lille arbejdsevne En forudsætning for at få bevilget fleksjob i meget få timer, fx en til fem timer pr. uge, er, at der er en progression i timeantallet. Evalueringen viser, at 84 % efter længere tid arbejder på det samme eller færre antal timer. 16 % er direkte gået ned i tid (s.78). 66 % af virksomhederne har ikke oplevet en decideret udvikling af arbejdsevnen (s. 79), og 80 % af fleksjobberne forventer ikke selv at kunne udvikle arbejdsevnen (s. 85). Når der ikke ses progression for denne gruppe, så er der tildelt fleksjob på baggrund af en forudsætning, som ikke har holdt stik, idet der ikke ses progression af betydning. Vi ønsker igen fokus på, at det, for mennesker med en meget lille arbejdsevne skal være et tilvalg at komme i fleksjob, mens førtidspension skal være en mulighed særligt, når der efter en individuel vurdering ikke kan peges på en konkret og ikke teoretisk jobfunktion. 4) Behov for tidsbegrænsning på ressourceforløb På nuværende tidspunkt kan mennesker med meget indgribende funktionsnedsættelser i teorien bevilges flere på hinanden følgende ressourceforløb. Forløb, som følger efter langvarige perioder i fx afklaringsforløb. Vores erfaring er, at det manglende sluttidspunkt opleves både stressende og frustrerende. Side 7 af 14

8 Evalueringen viser også, at 45 % i ressourceforløb oplever, at der ikke er klart slutmål med forløbet. Når en borger ikke opnår bedring i det første ressourceforløb på et til fem års tværfaglig og sammenhængende indsats, er det usandsynligt, at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet. Evalueringen viser, som tidligere nævnt, at meget få af de ældre kommer videre (s. 44), og samtidig er det tankevækkende, at borgerne i ressourceforløb gradvist mister troen på, at det fører til noget. 26 % troede ved forløbets start ikke på et resultat, og efter længere tid er tallet steget til 56 % det er en markant stigning på 30 % (s. 28). Vi ønsker, at ressourceforløb kun kører, så længe det giver mening, og der ses en udvikling. Samtidig mener vi, der bør indføres en begrænsning på, hvor lang tid man kan være i ressourceforløb. En femårig periode må være tilstrækkeligt til at afklare, om borgeren kan komme videre. Flere førtidspensions- og fleksjob-lovændringer på vej Ovenfor har vi beskrevet, hvordan der i forsommeren blev vedtaget ændringer af reglerne omkring ressourceforløb, som ikke har haft nogen nævneværdig effekt. I forlængelse heraf er der varslet yderligere lovændringer i slutningen af februar. Vi kender ikke indholdet af disse planer, men vi ønsker naturligvis at påvirke processen ud fra de fokuspunkter, vi har beskrevet ovenfor. Derfor er vi nu igen indgået i et tæt samarbejde med de 63 andre organisationer, som under navnet VærdigReform repræsenterer op imod en million mennesker. Sammen vurderer vi nu, hvordan vi sammen og hver for sig bedst muligt kan påvirke processen frem imod vedtagelsen af lovændringer. Konkret er der aftalt en kampagne, som alle 64 organisationer kører henover julen. Der er tale om små letforståelige videoer, som deles og spredes på de sociale medier, og med de mange organisationer er der potentiale for, at kampagnen kan nå meget bredt ud. Ved kampagnestart sendte forbundet et åbent brev til Folketingets beskæftigelsesordførere, hvor vi beder om handling nu. Det åbne brev blev bragt den 17. december i netmediet Altinget. Link til det fælles initiativ og forbundets åbne brev: der-reelle-aendringer-paa-bordet?fbclid=iwar27qklwx7ef- HCO5D5x4MouSYS-n6NrmFAhsH00E2JeELEhN2N4e5Nobak Side 8 af 14

9 Serviceloven Den revideret servicelov har været beskrevet tidligere, og har nu været en realitet siden den 1. januar. Revisionen bærer præg af en ny formålsbestemmelse med fokus på helhedsløsninger, forebyggelse og rehabilitering, som bør have betydning for fortolkning af loven i sin helhed, og samtidig indeholder den en række regelforenklinger, fx med adgang til at kommunerne nu kan anvende forenklede sagsbehandlingsprocedurer, og der indføres anvendelse af tro- og loveerklæringer på flere områder. Den røde tråd i revisionen giver samlet set kommunerne adgang til at arbejde mere fleksibelt, men med enklere regler følger også risikoen for, at der kan fortolkes mere frit. Fx kan der nu anvendes forenklede sagsbehandlingsprocedurer ved bevilling af enkle og entydige hjælpemidler. Her skal der ikke sagsbehandles, men alene underskrives en erklæring, hvorefter hjælpemidlet kan udleveres. Men hvad betyder enkelt og entydigt? En bade-/toiletstol, en kørestol eller et kateder? Det er op til kommunerne at vurdere, og dette er bare et enkelt eksempel på, at vores medlemmer skal være særligt på vagt. Vi har i en række arrangementer blandt medlemmer over hele landet informeret om, hvad de skal være opmærksomme på, hvilket helt kort kan koges sammen til, at man med de nye regler skal være særligt opmærksom på at få beskrevet sit eget hjælpebehov, detaljer i hverdagen og særlige forhold omkring sin livssituation. Herudover skal man være særligt opmærksom på, om der er en relevant faglighed inddraget i vurderingen? For at blive ved hjælpemidlerne, så er det meget afgørende, at fx en ergoterapeut vurderer forhold omkring sidestilling, så der ikke sker unødig skade og slid på kroppen. Vi instruerer altså medlemmerne i at være særligt opmærksomme på, om der er noget, der bliver glemt og altid at være på forkant med at beskrive og gøre opmærksom på ændringer eller udfordringer i hverdagen. Revisionen af loven er fortsat meget ny, og vi afventer derfor fortsat at se, hvilken effekt de forskellige ændringer vil få, og hvordan medlemmerne vil blive påvirket af dem. Derfor følger vi fortsat indfasningen af reglerne og tager fat på konkrete udfordringer, når de opstår. BPA-netværksgruppen Som en del af den reviderede servicelov er der også vedtaget ændrede regler på BPA-området (borgerstyret personlig assistance). Reglerne ændrer ikke på forhold omkring personkreds, visitation og udmåling, men har til formål at modvirke svindel med de midler, der anvendes på området. Som en del af de nye regler skal alle de virksomheder, som varetager arbejdsgiveransvaret for borgerne, godkendes af Det Sociale Tilsyn, og den medlemsstyrede forening LOBPA er den første virksomhed, som har opnået godkendelsesstatus. Med de nye regler får det enkelte medlem en større sikkerhed for, at det firma, de vælger, er et sikkert valg. Side 9 af 14

10 Der er fortsat stort pres på i de 98 kommuner, hvor vi oplever, at der er 98 virkeligheder. Derfor har vi blandt organisationerne på bevægelseshandicapområdet fortsat et tæt samarbejde i den BPA-netværksguppe, som vi har startet. Her deler vi erfaringer og samler vores viden i et centralt dokument, så vi opnår et bedre overblik og dermed mulighed for at koordinere og påvirke politisk både lokalt og nationalt. Seneste konkrete arbejde er henvendelser til tre kommuner, fordi vi mener, at deres kvalitetsstandarder på området er lovstridige. Organisationerne har i fællesskab skrevet til dem og pænt opfordret til at rette op. En enkelt kommune har tilkendegivet, at de vil rette op, men de to andre har afvist. Vi er derfor i fællesskab gået til Det Kommunale Tilsyn med henblik på at få rettet op på situationen i de pågældende kommuner. Senest har vi oplevet udfordringer med, at nogle kommuner ved opfølgninger på BPAordninger indsætter såkaldte observationsteams bestående af private aktører, som skal rykke ind i borgerens private hjem i flere dage og observere alt, hvad der foregår. Det er en meget indgribende fremgangsmåde, som gør mange utrygge, og efter vores opfattelse er den uproportionel i forhold til, hvordan en god opfølgning kan arrangeres. Vi opfatter det som en styrke, at vi står sammen om udfordringerne og vil fortsætte med at kigge efter uregelmæssigheder, som der skal rettes op på. Herudover arbejder vi fortsat sammen på at få nogle ændringer igennem rent politisk. Fx er der fortsat behov for at få sikret en national udmålingsmodel, som kan sikre ensartet BPA-udmåling over hele landet, lige som der fortsat mangler enighed om, hvor meget der skal udmåles til administrationsbeløbet på en ordning, så borgeren får et reelt frit valg til at pege på det firma eller forening, som de foretrækker, til at varetage arbejdsgiveropgaven. Når kommuner anlægger ulovlig praksis Gennem vores rådgivningsteam får vi løbende indblik i den praksis, som de enkelte kommuner anlægger i forhold til de enkelte bestemmelser i loven. Når vi får øje på praksis, som vi vurderer som ulovlig eller på kanten af loven, så samler vi information om det og sikrer, at viden om det kommer videre til relevante parter i organisationerne og blandt politikerne. Senest er vi stødt på en mystisk praksis, hvor kommuner stiller krav om, at man skal søge om at anvende allerede bevilget hjælp. Det ene eksempel er på ledsageordningen, hvor en kommune begrænser adgangen til ledsagelse i weekender, medmindre man søger særskilt om det. Dette er efter vores vurdering ikke tilladt, og et svar fra Børne- og Socialministeriet bekræfter vores antagelse. Næste skridt er at gå i rette med den pågældende kommune om at stoppe denne praksis. Et andet beslægtet eksempel er en kommune, som på BPA-ordninger har sagt, at puljetimer, som borgeren kan disponere frit over, kun må anvendes efter forudgående ansøgning til kommunen. Vi har også fået Børne- og Socialministeriets bekræftelse af, at denne praksis ikke er korrekt. Side 10 af 14

11 Det er vigtigt for os at handle på disse forhold, og vi samler løbende dokumentation, når vi får bekræftet vores vurderinger af forkert praksis. På den måde kan vi hurtigere handle, når der igen opstår tilsvarende problemer andre steder i landet. Merudgiftsdækningen er et andet område, som vi holder skarpt øje med. Vi har nemlig fået tilbagemeldinger om, at personkredsen for ordningen er under pres. Derfor er vi i øjeblikket særligt opmærksomme på at indsamle eksempler på glidning i forhold til personkredsen, og vi opfordrer til, at dem der oplever frakendelser kontakter vores rådgivning, så vi kan yde støtte i de konkrete sager og samtidig få dokumentation til brug i det politiske arbejde. Kongressen peger fremad (frivillighedspolitik, udvikling og social stafet) I uge 42 gennemførte forbundet sin 20. kongres på Egmont Højskolen. Som en af de vigtige politiske begivenheder i den forbindelse skal her nævnes, at der blev vedtaget en frivillighedspolitik, som forbundet har arbejdet på at formulere i fællesskab. Politiken forholder sig dels til, hvad god frivillighed er, og hvornår den misbruges. Herudover er der stort fokus på, hvordan frivilligheden og organisationen kan udvikle sig i årene fremover. Det var meget interessant at se, hvordan en samlet kongres var meget interesseret i at arbejde aktivt med at organisationsudvikle i takt med tiden fx ved at arbejde for at skabe nye og mindre bureaukratisk rammer for frivilligheden. Et andet vigtigt fokus var punktet fremtidigt arbejde, hvor kongressen er kommet med en række input, som forbundets politiske udvalg nu kan arbejde videre med at omsætte til konkret politik. Et stort fokus på kongressen var i øvrigt at få genrejst socialpolitikken. I den forbindelse valgte man i stedet for en traditionel pressemeddelelse at skrive en blog på netmediet DenOffentlige.dk, som taler om genrejsning og diskussion af socialpolitikken. Som noget specielt formuleredes indlægget som en social stafet og to centrale samfundsdebattører har allerede fulgt op på initiativet og skrevet videre på stafetten. Link til frivillighedspolitik og social stafet: RBUNDS_Frivillighedspolitik_-_ pdf Forælderrolle Der har været rapporteret om flere eksempler på, at forælderevnen blandt mennesker med handicap betvivles af kommunerne nogle gange i forlængelse af, at man har fjernet kompensatorisk støtte. Der ses også eksempler på, at det system, som skal vurdere forælderevne ikke har viden om handicap og praktiske forhold i den forbindelse. Vi har løftet problemstillingen over for DH, har afgivet høringssvar i forbindelse med det nye familieretssystem. Forbundet har herudover haft en repræsentant med til konference om emnet børnefaglige undersøgelser, hvor forælderrolle blev drøftet i relation til Side 11 af 14

12 handicap. Vores deltagelse har foranlediget, at DF efterfølgende har stillet spørgsmål i folketingssalen i forbindelse med behandling af lov om det nye familieretssystem. Arbejdsgruppe i paraplyen om socialpolitik Vores paraplyorganisation Danske Handicaporganisationer har netop igangsat en proces, som skal sikre, at der udvikles en ny socialpolitik for alle organisationerne. Forbundet har plads i arbejdsgruppen, som laver oplæg til de politiske drøftelser om, hvordan den endelige politik skal udformes. Det er en opgave, vi tager meget alvorligt, da vi netop nu ser en tendens til, at socialpolitikken ofte reduceres til at være et appendiks til beskæftigelsespolitikken, og der ses bort fra det faktum, at det har en gavnlig effekt på hele samfundet, når vi løfter dem, som har brug for støtte. Vores fokus i dette arbejde er også særligt på at sikre individuelt tilpasset hjælp, hvor man sikrer den rigtige indsats fra starten en indsats, som betyder, at man kan fungere på lang sigt og udgå yderligere funktionsevnetab. I det hele taget skal der meget mere fokus på, at livskvalitet er et godt fundament for at kunne opnå et godt liv. Her ønsker vi at få fokus på, at ikke alle kan være på arbejdsmarkedet, men derfor har man alligevel værdi som menneske og borger, og det er en nuance, som trues, hvis der alt for ensidigt fokuseres på arbejdsmarkedet. Nedlæggelse af satspuljen Ved dette års finanslovsforhandlinger er det blevet besluttet at nedlægge satspuljen, som har været anvendt til at iværksætte projekter på det sociale område. Af mange er det blevet kaldt at fode hunden med sin egen hale, da satspuljen har været finansieret ved at mindreregulere overførselsindkomsterne med det resultat, at eksempelvis førtidspensionen siden 90 erne er blevet udhulet betydeligt på købekraften. Pengene skal nu i stedet gå til et løft af folkepensionen, og for førtidspensionisterne vil der været tale om, at man opsparer midler, som skal komme dem til gode, når de overgår til folkepension. Der skal som alternativ oprettes en ny pulje. Vi har i den forbindelse gjort opmærksom på, at der bliver tale om en pulje, som sikrer, at der i samme grad kan i gangsættes de nødvendige innovative projekter, som løbende bidrager til at udvikle velfærdssystemet. Socialpolitisk Redegørelse 2018 For Dansk Handicap Forbund er den et skridt på vejen imod et fuldt udrullet datagrundlag, hvor vi i højere grad kan basere vores handicappolitiske diskussioner på facts frem for synsninger. 55 kommuner har på nuværende tidspunkt indrapporteret, så der er et stykke vej til at få fuld indsigt i, hvordan virkeligheden ser ud. I de tal, vi har tilgængelige på nuværende tidspunkt, er det tydeligt, at der generelt er store udfordringer med at sikre lige muligheder for mennesker med handicap. Får man støtte efter serviceloven, har man fx markant lavere tilknytning til uddannelsessystemet. Samtidig er der en tendens til, at mange hænger fast i kontanthjælpssystemet. Vi hæfter os også ved, at udgifterne på det sociale område har ligget stabilt i de senere år og taler vi om Side 12 af 14

13 voksenområdet, er der faktisk tale om et svagt fald i udgifterne. Det, synes vi, er en vigtig pointe i forhold til den vedholdende debat om udgifter på området. Kigger vi på mennesker med bevægelseshandicap, er det et stort ønske, at redegørelsen udvides med tal på de områder, som er særligt relevante for vores medlemmer fx personlig hjælp, hjælpemidler, merudgifter, mobilitet. Link til Socialpolitisk Redegørelse 2018: Handicappolitisk redegørelse 2018 Handicappolitisk Redegørelse 2018 er udkommet. I redegørelsen, som udgives hvert andet år, gives der en samlet beskrivelse af de forskellige initiativer og lovændringer, som er foretaget på handicapområdet. Redegørelsen tager afsæt i Handicapkonventionen og udarbejdes i samarbejde med en række ministerier på tværs. På trods af mange gode initiativer, så ser vi i Dansk Handicap Forbund mange udfordringer også på de områder, som er nævnt i redegørelsen. Det er naturligvis Børne- og Socialministeriets fremstilling og det skal man være opmærksom på, når man læser den. Vi sætter dog stor pris på denne samlede fremstilling, som inddrages og anvendes aktivt i det handicappolitiske arbejde. Link til Handicappolitisk Redegørelse 2018: International Handicapdag Den 3. december blev den Internationale Handicapdag markeret i Handicaporganisationernes Hus. Der var i anledning af dagen besøg fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen og kronprinsesse Mary. Temaet var ulighed i uddannelsessystemet, og gæsterne blev præsenteret for nogle tankevækkende beretninger fra unge med handicap, som har valgt at trodse udfordringer og insistere på at gennemføre en uddannelse. Dansk Handicap Forbund udsendte i samme anledning et debatindlæg, hvor vi markerede vigtigheden af at sikre lighed i uddannelsessystemet. Link til debatindlæg: Dansk Handicap Forbund afholder traditionen tro også en Dansk Handicapdag, hvor medlemmer og tillidsvalgte fra hele landet samles til markering af vores sag med politiske taler og fest. I 2019 sker det den 16. marts undr overskriften: Socialpolitikken der blev væk en problematisering af, at socialpolitikken igennem de seneste 10 år stille og roligt er gledet i baggrunden til fordel for økonomisk styring og fokus på arbejdsmarkedet som svaret på alle problemer. Side 13 af 14

14 FN-afrapportering: List of Issue FN s Handicapkonvention er et grundlæggende dokument, når det handler om at sikre ligebehandling for mennesker med handicap. Danmarks ratifikation betyder, at man hvert fjerde år skal eksamineres i forhold til at vurdere, om Danmark lever op til konventionen. Forud for eksaminationen sendes der en officiel landerapport og hertil kommer rapporter fra Institut for Menneskerettigheder og en civilsamfundsrapport. Forud for den endelige afrapportering sendes en såkaldt List of Issues, som Danmark vil blive bedt om at forholde sig til i landerapporten. I handicaporganisationerne har vi haft gode erfaringer med at stå sammen om dette arbejde, og vi har netop afleveret input til den kommende liste, hvor vi på baggrund af de enkelte artikler peger på, hvor vi ser udfordringer i forhold til at leve op til konventionen. Side 14 af 14