Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap?

Transkript

1 4. juni 2015 SO/jsk/br Folketingsvalget 18. juni 2015 Valgspørgsmål og baggrund Overordnede principper Danmark har tiltrådt FN s handicapkonvention. Dermed har vi forpligtet os til at sikre en fortsat udvikling af handicapområdet, som medfører ligestilling og sikrer, at man ikke bliver forskelsbehandlet på grund af en funktionsnedsættelse. Det forekommer derfor paradoksalt, at man netop efter ratifikationen har set markante stramninger på området ikke mindst i forhold til reformen af førtidspension og fleksjob, som har presset mennesker med funktionsnedsættelser fx ved at skære markant i forsørgelsesgrundlag og mere generelt ved at begrænse både økonomi og adgang til specialviden. Der iværksættes besparelser og reformeres i en grad, så det bliver sværere og sværere at opretholde det niveau af kompensation, som kan muliggøre ligestilling. Der er brug for, at mennesker med handicap igen anerkendes som en ligeværdig del af samfundslivet som unikke personer med ret til at have et værdigt liv, og som samtidig ses og anerkendes, som den ressource vi udgør. Et eksempel på et område, hvor Danmark burde have handlet, er spørgsmålet om, hvorfor der endnu ikke er indført et forbund imod diskrimination på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet. Regeringen skrev i sit regeringsgrundlag fra 2011, at diskrimination på grund af handicap er uacceptabelt, og alligevel har man endnu ikke sikret et forbud. Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap? Baggrund: I Danmark findes der kun et forbud imod diskrimination på arbejdsmarkedet. Internationale aftaler og retskilder forpligter os til at sikre, at ingen bliver diskrimineret for eksempel FN s handicapkonvention, EU s charter for menneskerettigheder samt den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er derfor et paradoks, at man fortsat ikke har indført et sådant forbud i Danmark ligesom man har gjort det i eksempelvis Norge og Sverige. Blekinge Boulevard Taastrup Telefon dhf@dhf-net.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr

2 Tilgængelighed og transport Tendenser Tilgængelighedspolitikken står stille, der sker ingen markante ændringer eller tiltag. Det er stadig svært for kørestolsbrugere at færdes på gader og stræder og i bygninger samt have let adgang til den kollektive transport. Mennesker med handicap oplever at føle sig diskriminerede og uden politisk bevågen- og lydhørhed. 1) Hvad vil du og dit parti gøre for, at den kollektive trafik bliver tilgængelig for mennesker med fysisk handicap? Baggrund: Som det er nu, er der forhold, som opleves som diskriminerende, fx lange forhåndsvarslinger for at køre med tog, adgang via Monster-lifte i stedet for fuldautomatiske ramper på toget. Manglende lovgivning, som medfører, at Trafikselskaberne kan vedtage egne regler, såsom Kørestolsbrugeren skal selv sørge for at få hjælp til at få kørestolen ind og ud af bussen. Elscooter (minicrosser) kan ikke medtages osv. 2) Hvad vil du og dit parti gøre for at opdatere bygningsreglementet, så det kan efterleve handicapkonventionens principper om ikkediskrimination og Universelt Design? Baggrund: I dag er der ved nyt byggeri ikke elevatorkrav til 1. og 2. sal. Det manglende elevatorkrav udelukker os fra at kunne komme til speciallægen, tandlægen, øjenlægen osv. I dag er der kun elevatorkrav til tre etager og derover. Med en stadig stigning af den ældre befolkning er det vigtigt at fremtidssikre bygninger. 3) Hvad vil du og dit parti gøre for at få en bindende lovgivning for tilgængelige gader, veje og fortove? Baggrund: Kørestolsbrugere ønsker at færdes og fungere ved egen hjælp. Som det er i dag, er det mange steder vanskeligt at færdes på grund af kantsten og brostensbelægninger. Vi mangler også en lovgivning for menneskeskabte anlæg i naturen. Side 2 af 5

3 Socialpolitik Tendenser Vi har i de senere år oplevet et stigende pres på handicapområdet. Store besparelsesprogrammer i kommuner kombineret med reformer af eksempelvis førtidspension har medført, at det er blevet sværere at opretholde en ligeværdig tilværelse, hvis man lever med en funktionsnedsættelse. Den politiske tendens har været, at man ønsker at indføre yderligere begrænsninger. Borgerne presses af lavere og lavere serviceniveauer, manglende konkrete og individuelle vurderinger samt manglende helhedssyn. Retssikkerheden halter desværre ofte, fordi det ikke har nogen konsekvenser for kommunerne, hvis de træffer forkerte afgørelser og borgerne står uden hjælp i længere tid, mens de venter på, at deres ankesag behandles. Der er lagt op til en forenkling af serviceloven vil du sikre, at borgerene ikke puttes i kasser, og at den konkrete og individuelle tilgang til borgeren bevares? Baggrund: Det sidste forslag til forenkling af serviceloven, som socialministeren valgte at trække tilbage efter mange kritiske høringssvar, medførte, at borgerne blev placeret i tre målgruppe uden klagemulighed, hvilket er i strid med princippet om at foretage en individuel vurdering i den enkelte sag. Lovforslaget vil med al sandsynlighed blive rejst igen derfor er det afgørende, at politikerne nu lytter til handicaporganisationernes input om blandt andet retssikkerhed. 2) Parolen lyder, at alle skal bidrage med det de kan også mennesker med handicap. Hvordan vil du gøre dette muligt, når flertallet er afhængig af de kompensationsordninger, som i disse år er under voldsomt pres? Baggrund: I løbet af en årrække har det været helt åbenlyst, at der er foretaget indgribende besparelser på handicapområdet. Det kan vi blandt andet se på behovet for rådgivning og beretninger fra enkeltmedlemmer, som fortæller om, at det bliver sværere og sværere at få hverdagen til at hænge sammen. Man er nødt til at erkende, at god kompensation er en forudsætning for, at mennesker med handicap kan bidrage på lige fod med andre, og at investering fra starten forebygger udgifter på den lange bane. 3) Når borgere får en forkert afgørelse på fx personlig hjælp, så bliver livet sat på stand by i halve og hele år, mens man venter på en afgørelse fra Ankestyrelsen, og der er ingen mulighed for efterfølgende godtgørelse. Er det noget, du vil ændre på og hvordan vil du gøre det? Baggrund: I de senere år har vi set store besparelser på handicapområdet. Det medfører, at mange får frakendt ydelser heriblandt mange, hvor afgørelsen er forkert. I de situationer kommer borgeren til at stå uden hjælp i den ofte meget lange periode, hvor man venter på en afklaring i ens sag. Efter afgørelsen er Side 3 af 5

4 der ingen mulighed for at få en godtgørelse. Det betyder desværre, at kommunerne har et incitament til at presse afgørelser igennem, fordi de sparer penge i den mellemliggende periode. Beskæftigelsespolitik Tendens Alle skal arbejde også mennesker med handicap. Dette er den måske mest markante tendens i øjeblikket. Adgangen til førtidspension er strammet ultimativt og i stedet skal mennesker med funktionsnedsættelser have udviklet deres arbejdsevne og bringes tættere på arbejdsmarkedet. Og ydelserne til denne gruppe er skåret helt ind til benet, hvilket gør det meget svært at udvikle sig. En af de store udfordringer er, at der mangler jobskabelse og hjælp til jobmatch, for jobbet kommer ikke bare flyvende, blot fordi man er visiteret til et fleksjob. Forventningspresset i forhold til mennesker med handicap er stort, og mange står desværre meget alene i forsøget på at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 1) Ydelsen på ressourceforløb ligger på kontanthjælpsniveau. Det gør det meget svært for mennesker med handicap dels at udvikle sig og dels etablere sig i egen bolig. Vil du arbejde for at indføre en højere ydelse, som vil kunne flytte flere borgere i retning af arbejdsmarkedet? Baggrund: Det er en forkert antagelse, hvis man tror, at mennesker med handicap kan presses via økonomiske incitamenter. Der er stor forskel på mennesker med handicap og andre, som kan arbejde sig ud af en krisesituation. I handicaporganisationerne er det vores erfaring, at mennesker med funktionsnedsættelser, som skal udvikle sig først og fremmest har brug for tryghed og en hverdag der hænger sammen. Det modarbejder derfor intentionerne med reformen af førtidspension og fleksjob, at mennesker i ressourceforløb skal leve i mange år på en ydelser, der ligger på kontanthjælpsniveau. 2) Hvordan vil du sikre skabelse af arbejdspladser og hjælp til jobmatchning, eksempelvis for fleksjobbere? Baggrund: Antallet af langtidsledige fleksjobbere, som har svært ved at få et arbejde, har ligget stabilt i de sidste mange år. Reformer af forsørgelsesgrundlag og ændringer i kompensationsordningen skaber ikke nye arbejdspladser. Til trods for fokus på området er det ikke for alvor lykkes at reducere antallet af ledige fleksjobbere, og for den enkelte kan det være meget svært at komme i kontakt med arbejdsgiverne. Vi ved at målrettede, personlige og håndholdte projekter, som er forankret i den civile sektor, kan flytte afgørende jobmatchningen. Derfor er der behov for, at politikerne for alvor bruger erfaringen fra disse arbejdsmarkedsprojekter. Side 4 af 5

5 3) Mennesker med handicap, som får et jobtilbud fra en privat virksomhed, har brug for lynhurtig kompetent afklaring og bevilling af kompensationsordninger fra jobcenteret. Hvordan vil du sikre, at jobcentrene prioriterer denne meget vigtige opgave? Baggrund: Virksomhedsledere har først og fremmest en opgave i at sikre, at forretningen løber rundt. Derfor skal medarbejderens kompensationspakke være på plads fra starten. Jobcentret skal hente den korrekte specialviden og handle hurtigt og fjerne eventuelle byrder fra arbejdsgiveren ellers mistes jobåbningen. Dette fungerer i dag ikke optimalt i jobcentrene, og det er et stort problem, fordi det er en barriere, som modarbejder intentionerne om, at flest mulige skal have en chance på arbejdsmarkedet. Bygge- og trafikpolitisk udvalg (BTPU) og social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU) ønsker alle en god valgkamp. Side 5 af 5