Nyhedsbrev nr. 2 / 2017 fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU)

Transkript

1 Taastrup, den 1. juni 2017 / SO/jsk Nyhedsbrev nr. 2 / 2017 fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU) Handicappolitik Servicelov Som beskrevet i den tidligere landerapport, blev der i efteråret indgået en politisk aftale om revision af serviceloven, som i store træk var en stor sejr for handicapbevægelsen. Den varslede forringelse af den konkrete og individuelle vurdering og substitutionsret for kommunerne blev forhindret. Selvom der var bekymrende elementer i aftalen, var der også elementer, som havde positiv karakter. Høringsprocessen begyndte med udsendelse af lovforslag i januar, som skulle udmønte dele af aftalen af serviceloven. Den 5. februar afgav vi således høringssvar om: Ændring af formålsbestemmelsen: - Indførelse af såkaldt tidlig forebyggende indsats - Midlertidig bevilling af hjælpemidler - Afbureaukratisering i forhold til forenklet sagsbehandlingsprocedure ved bevilling af hjælpemidler og merudgifter - Justering af reglerne om kontant tilskud og BPA (borgerstyret personlig assistance), bedre data samt styrkelse af retssikkerheden Der er tale om mange omfattende ændringer, og derfor vil det føre for vidt at omtale dem alle i landerapporten. I stedet vedlægger vi vores høringssvar på denne del af lovændringen. Nu afventer vi behandling af de øvrige ændringer af loven, som fremgår af den politiske aftale, som blev beskrevet i sidste landerapport. At høringen deles i to skyldes formentligt, at der er tale om en meget omfattende ændring. I forhold til ændringen af bilreglerne skyldes det, at børne- og socialministeren i medfør af serviceloven har en hjemmel til at fastsætte disse regler uden lovændring. Særligt omkring overvågning Siden 2015 har vi haft en problemstilling i forhold til mennesker med BPA, som har behov for overvågning. En del af denne målgruppe er ikke berettiget til den kendte BPA efter serviceloven 96, fordi de ikke er i stand til at være arbejdsledere. De kan i stedet få bevilget personlig hjælp efter 95, som tager sit afsæt i hjemmeplejeordningen og derfor ikke må anvendes til overvågning. Nogle mennesker med komplekse og sammen-satte funktionsnedsættelser kan komme i decideret livsfare, hvis der ikke er overvågning, og netop denne gruppe er hårdt ramt, fordi en princip-afgørelse fra Ankestyrelsen (AST / har slået fast, at paragraffen ikke kan bruges til overvågning. Vi har Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup Telefon dhf@danskhandicapforbund.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr

2 haft en tæt dialog med flere politikere om en løsning og forventede på baggrund af de tilbagemeldinger, vi fik, at man ville finde en løsning i forbindelse med revisionen af serviceloven. Løsningen skulle efter vores forslag være at sikre en lovhjemmel til at hjælpe disse mennesker, som lige nu står uden hjælp og potentielt befinder sig i livsfare. Politikerne og børne- og socialministeren lovede, at der skulle arbejdes for en løsning for denne gruppe, som trods alt udgør et beskedent antal personer (på maksimalt et par hundrede personer), og vores undren var derfor stor, da det fremlagte lovforslag omkring serviceloven ikke præsenterede nogen løsning. Problemet var ikke taget med i revisionen af serviceloven, selvom vi havde fået en lovning på dette. Vi valgte derfor i januar at gå i foretræde for Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg, og som følge af dette blev der i Folketingssalen stillet et direkte spørgsmål til social- og børneministeren om, hvorvidt hun ville arbejde for at finde en løsning. Svaret var, at det vil hun arbejde på. Da vi endnu ikke har fået nogen positive tilbagemeldinger omkring dette, så har vi endnu engang rettet henvendelse til Folketinges social--, indenrigs- og børneudvalg og bedt om en løsning. De seneste meldinger, vi har fået fra det politiske niveau, er, at man nu igen forhandler om en løsning. Vi følger nu disse forhandlinger tæt og fastholder politikerne på spørgsmålet. Særligt omkring opsættende virkning En af de positive dele af revisionen er indførelse af såkaldt opsættende virkning ved afgørelser, som er til ugunst for borgeren. Indtil nu har det været sådan, at når en kommune træffer en afgørelse, så effektueres den med det samme, også selvom borgeren påklager den. Vi har med de eksisterende regler set en tendens til, at kommunerne derfor kan spare på hjælpen i den periode, hvor en klagesag behandles, og når der er tale om naturaliehjælp har borgeren ingen mulighed for at få godtgjort den hjælp, de har måttet undvære, hvis de efter en klagesag får medhold hos Ankestyrelsen. Vi var derfor meget glade, da opsættende virkning var en del af den politiske afftale, men meget skuffede, da vi så, at man i forbindelse med det lovforberedende arbejde havde slået fast, at man ved reduktion eller ophør af en BPA-ordning skulle varsle opsigelse af sine hjælpere i forbindelse med den første afgørelse også selvom ordningen med den opsættende virkning skulle fortsætte frem til, at der måtte foreligge en endelig afgørelse. På baggrund af disse signaler fra det lovgivende arbejde, måtte vi endnu engang rette henvendelse til Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg denne gang med en beskrivelse af, hvor vigtig en BPA- ordning er for borgeren, og at forslaget om at man skal opsige hjælperne de facto ville betyde, at der ikke reelt er tale om opsættende virkning. Reel opsættende virkning betyder i vores optik, at alt, i tilfælde af en klagesag, skal fortsætte som hidtil, indtil der foreligger en endelig afgørelse fra klageinstansen. På baggrund af vores (og flere andres) henvendelser omkring opsættende virkning, forlyder det nu, at man er i gang med en korrektion af dette og vil sammensætte det på en anden måde. Ny bekendtgørelse om biler Som det fremgår af ovenstående har social- og børneministeren hjemmel til at ændre bilstøttereglerne uden en lovændring. Derfor er disse regler i foråret Side 2 af 5

3 behandlet i en særskilt høring, hvor ministeren udsendte et forslag til en ny bekendtgørelse om biler. Ændringerne omfatter en udvidelse af bevillingsperioden for biler fra seks til otte år, men til gengæld en udvidet adgang til førtidig udskiftning. Støtte til køb af bil er kernestof for Dansk Handicap Forbund, og derfor har vi lige fra varslingen af ændringerne været proaktive i forhold til at arbejde for de bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg (SAPU) har derfor sendt inputs til Social-, Indenrigs- og Børneministeriet på et meget tidligt stadie i processen med at forberede regelændringerne. Her har vi først og fremmest beklaget, at perioden er udvidet, for det kan skabe problemer for medlemmer, som er dybt afhængige af bilen som et hjælpemiddel / kompensation, hvor man kan få problemer på grund af slidtage og reparationer på bilen. Vi har samtidig opstillet nogle kriterier, som, vi mener, bør være udslagsgivende for en førtidig udskiftning. For det første, at valget af egnet bil kvalitetsmæssigt skal afspejle, at bilen skal kunne holde i otte år. Dernæst, at uforholdsmæssigt mange og dyre reparationer og et stort antal kørte kilometer skal have vægt ved vurderingen af førtidig udskiftning. Vi glæder os over, at ministeriet har været lydhør over for det, vi har skrevet. Standardisering af hjælpemidler En udfordring, som til stadighed fylder, er tendensen til, at der sker en standardisering af de hjælpemidler, som borgeren tilbydes. Kommunerne har ansvaret for tildeling af hjælpemidler og indkøber hjælpemidlerne i samarbejde med andre kommuner. Så selvom princippet om, at borgeren altid skal have en konkret og individuel vurdering af deres sag, så ser vi en tendens til, at man indkøber standardiserede stangvarer, som i nogle tilfælde afløser mere specialiserede løsninger. Når man så kombinerer dette med kommunernes ret til at fastsætte kvalitetsstandarder, så kan den konkrete og individuelle vurdering meget nemt komme under pres. Problemstillingen genkendes i de brancher, som producerer katedre, ortopædisk, proteser, sko m.v. SAPU vil i år sætter fokus på dette emne og arbejder på at inddrage flere aktører i en fælles indsats på området. Nyt KL-udspil om fremtidens socialpolitik I november deltog Dansk Handicap Forbund i dialogmøde med Kommunernes Landsforening (KL) under overskriften Fremtidens socialpolitik. Mødet kom i stand på baggrund af den politiske aftale om revision af serviceloven, som i forhandlingsprocessen havde været præget af spændinger imellem kommuner og handicaporganisationer. KL konstaterede indledningsvist, at kommunerne ikke fik den revision, som de havde ønsket, men lagde op til at se fremad. På den baggrund skulle en lang række aktører herunder fagpersoner og en større gruppe fra handicaporganisationerne inddrages i forhold til at formulere ønsker til at fremtidens socialpolitik. KL er nu kommet ud med udspillet: Fælles om fremtidens socialpolitik, som fokuserer på rehabilitering, beskæftigelse og helhedssyn på tværs af sektorer, Side 3 af 5

4 men med en erkendelse af, at udvikling for borgeren skal ske i fællesskab. Derfor er borgerens drømme en afgørende motivationsfaktor, og samarbejdet med brugerorganisationer og civilsamfund er en betingelse for, at ambitionerne kan lykkes. Læs udspillet fra Kommunernes Landsforening her: Beskæftigelsespolitik Evaluering af reform af førtidspension og fleksjob Som tidligere beskrevet har vi haft et stort fokus på at følge konsekvenserne af reformen af førtidspension og fleksjob fra Vi har i efteråret spillet ind med forslag til justeringer af reformen og har i den forbindelse afventet en endelig evaluering af reformen. Der er på nuværende tidspunkt foretaget en evaluering af dele af reformen, og her har der særligt været fokus på, at alt for mange kommer til at hænge i lange afklaringsforløb og dermed ikke kan komme videre ressourceforløb, til førtidspension m.v. Det har lagt et stort pres på mange borgere, som har følt sig fanget uden en indsats, som reelt bringer dem videre. Beskæftigelsesministeren har på baggrund af evalueringen fremsendt en skrivelse til kommunerne, med retningslinjer omkring en mindre restriktiv praksis i forhold til ressourceforløbene. Læs ministerens skrivelse via dette link: Læs mere om evalueringen generelt via dette link: I forbundet oplever vi dog fortsat store udfordringer på baggrund af reformen. Udfordringer, som ikke løses med et ministerbrev, men kræver langt mere indgribende forandringer. Vi har mange ønsker til justeringer, som handler om en grundlæggende erkendelse af, at der er mennesker, som på grund af deres funktionsnedsættelse ikke kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet uanset hvilken indsats man tilbyder dem. Samtidig mener vi, at der er alt for stort fokus på processer og kontrol, hvor man i stedet burde se på resultatet nemlig, hvordan borgeren kan hjælpes i arbejde. Det fortsatte behov for justeringer gør, at vi fortsat vil være i tæt dialog med politikerne, hvor vi vil formidle den viden, vi har dels fra medlemmerne, men også fra det advisory board, hvor en større gruppe virksomhedsledere deltager og giver os værdifuld indsigt i, hvordan arbejdsgiverne tænker. Side 4 af 5

5 Frivillighed Frivillighed er et emne, som fylder stadig mere på den handicappolitiske dagsorden. I revisionen af serviceloven indfører man mulighed for, at kommunerne kan indgå i et tættere samarbejde med civilsamfundet om at tilrettelægge forebyggende indsatser, og mange kommuner ser frivilligheden som et vigtigt supplement i den lokale opgaveløsning. Dette giver fortsat anledning bekymring hos forbundet. Vi er selv en frivillig organisation og har i 91½ år arbejdet med og været afhængige af frivillig arbejdskraft. Samtidig er mange af vores medlemmer aktive som frivillige i samfundet i mange forskellige sammenhænge. Men netop fordi frivilligheden er så central for os, så er det også meget magtpålæggende for os, at frivilligheden ikke misbruges, men forstås og anvendes på den rigtige måde. Vi tror grundlæggende på, at frihed skal være forankret i det civile samfund og drives af de frivillige selv, for heri ligger vigtig motivation for den frivillige. Den frivillige kan efter vores mening ikke ansættes til frivillighed af en kommune, og frivilligheden må aldrig erstatte faglig hjælp og blive en del af de kompenserende ordninger. For når det sker, så fjernes rettighedsfundamentet og erstattes af en form for almissesystem, hvor man bliver afhængighed af andre menneskers velvilje. Når frivilligheden i større og større grad italesættes som en del af løsningen på fremtidens udfordringer på handicapområdet, så er det vigtigt, at vi forholder os proaktivt til denne tendens og formulerer vores holdninger på baggrund af gennemtænkte og velunderbyggede argumenter. SAPU vil derfor udvikle en mere klar politik omkring frivillighed. Samtidig giver det mulighed for at justere på vores egen tilgang til frivillighed, som bygger videre på gamle traditioner og strukturer, som ikke taler til nutidens frivillige. Indledningsvis har vi på det sidste hovedbestyrelsesmøde haft en spændende oplægsholder, som gav os et rids over frivillighedsverden, som den ser ud lige nu, og i den forbindelse blev der sat fokus på de gråzonediskussioner, der opstår, når frivillighed og kompensationsordninger støder imod hinanden. Oplægget var en god kickstart til den videre proces, hvor SAPU vil arbejde videre med emnet og tage det op med lokalpolitisk aktive fra hele landet, når de i efteråret samles til handicappolitisk seminar. Det er oplagt, at disse argumenter kan anvendes, når der til november skal være kommunal- og regionsrådsvalg. Forbundet vil i forhold til frivillighed arbejde af to spor: 1) Hvordan sikres den rigtige afgrænsning imellem kompensationsordninger og frivillighed? 2) Hvordan kan vi som organisation tune vores frivillighed, så den bliver mere tidssvarende? Side 5 af 5