SP1. Tværprofessionelt samarbejde om flygtninge

Transkript

1 SP1 Tværprofessionelt samarbejde om flygtninge Københavns Professionshøjskole, 5. december 2018 Mads Ted Drud-Jensen & Lene Mølgaard Kristensen Dansk Flygtningehjælp

2 Side 2 Dagens program Om Dansk Flygtningehjælp Målgruppen: Flugt og eksil og seneste tal Asylproceduren Modtagelse og integration Intersektionalitet at arbejde med kompleksitet Yderligere viden og afrunding

3 Side 3 Hvem er vi? DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

4 Side 4 Dansk Flygtningehjælp Grundlagt i 1956 ungarske flygtninge Ansvarlig for integrationsprogrammer Aktør på integrationsområdet siden 1999 Frivillig integrationsindsats siden 1999 Stor international aktør fra 90erne og frem nødhjælp etc. Fortalerarbejde, kommunikation og fundraising udviklet siden 1999 Rådgivning af asylansøgere i DK I dag: ansatte, heraf i DK Operationelle afdelinger: International Afdeling Asylafdeling Integrationsafdeling

5 Side 5 DFH Asylafdeling Rådgivning På asylcentre, frihedsberøvelse, åben bod Video, telefon Repræsentation Dublin-proceduren Genoptagelsessager Andre ansøgninger (barnets tarv, humanitær ophold mm.) Internationale klager Dokumentation og fortalerarbejde

6 Side 6 DFH Integration

7 Side 7 DFH og integration Et værdigt liv som pejlemærke for integrationsarbejdet handler om at bidrage til, at flygtninge og migranter kan være en del af et fællesskab og have lige muligheder og rettigheder som medborgere i Danmark. Gode danskkundskaber, muligheder for selvforsørgelse, aktiv deltagelse i civilsamfundet og et imødekommende samfund er afgørende for flygtninge og migranters livskvalitet, empowerment og fremtidsmuligheder.

8 Side 8 Målgruppen flygtninge og fordrevne FLUGT OG EKSIL

9 Side 9 Over 68 millioner flygtninge og fordrevne

10 Side 10 Den lange vej til Europa og den seneste udvikling The way to Europe syrere søgt asyl i Europa ( ) 5,6 millioner flygtninge i nærområder 3,6 millioner flygtninge i Tyrkiet 1 million flygtninge i Libanon flygtninge i Jordan flere flygtninge i nabolande end for 1 år siden 7 mio. IDPs i Syrien Mange flere har behov for hjælp I Syrien Tyrkiet 3,6 mio. Libanon 1 mio. Irak Jordan Egypten

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14 Europas grænser

15 Side 15 Homs før og efter

16 Side 16 Alle flygtninge er rystede Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient

17 Side 17 Antal asylansøgere og flygtninge i Danmark Antal asylansøgere og antal opholdstilladelser Asylansøgere UMI: UMI: UMI: 462 (pr ) Opholdstilladelser (pr ) Nationaliteter for asylansøgere Lande Syrien Iran Afghanistan Eritrea Statsløse Irak Før 2015: En del fra Somalia I 2018: Syrien og Eritrea

18 Side 18 Familiesammenføring opholdstilladelser i til ægtefæller (1.156 til herboende flygtninge) Børn: til herboende flygtninge i 2017 De største nationaliteter på familiesammenføringsområdet var Eritrea (417), Thailand (415), Syrien (402), Filippinerne (325) og Tyrkiet (197)

19 Side 19 ASYLPROCEDUREN

20 Side 20 At søge asyl i Danmark Den danske asylprocedure Asylretten Cases: Hvornår er en flygtning en flygtning?

21 Side 21

22 Side 22 Ankomst og indkvartering

23 Side 23 Indkvartering Kunne I forestille jer nogle grupper, som har brug for særlige hensyn? Hvilke/Hvem? Hvilke hensyn tror I, der bliver taget?

24 Side 24 Registrering

25 Side 25 Oplysnings- og motivsamtale Samtalen med Udlændingestyrelsen har til formål at afdække: Identitet, herunder familieforhold og alder Rejserute (Indledende) asylmotiv

26 Side 26 Videre behandling? Sagen behandles i Danmark Ansøger skal til yderligere samtale/r Åbenbare afgørelser både tilladelser og afslag Et andet land anmodes om at overtage/tilbagetage ansøger Europæisk samarbejde - Dublinforordningen Anmodning om yderligere oplysning Sagen afvises på grund af opholdstilladelse i andet land

27 Side 27 Asylsamtalen med Udlændingestyrelsen

28 Side 28 Tilladelse Boligplaceres i kommuner Kvotesystem - hvor der skeles til ønsker, men fokuseres på beskæftigelsesmuligheder 1 årigt integrationsprogram mulighed for forlængelse op til 5 år

29 Side 29 Afslag i første instans - Flygtningenævnet Automatisk påklage Advokat beskikkelse Flygtningenævnets sammensætning Mundtligt møde (som udg.pkt. afgørelse med det samme)

30 Side 30 ÅG procedure Særlig hasteprocedure baseret på nationalitet Ingen klageadgang Dansk Flygtningehjælp kan veto e en sag behandles herefter i Flygtningenævnet.

31 Side 31 Spørgsmål Hvilke udfordringer forestiller I jer, der kan være for asylansøgerne i asylproceduren? Hvilke udfordringer forestiller I jer, myndighederne har i en asylprocedure?

32 Side 32 Asylretten - Opholdstilladelsestyper som flygtning 7.1: Konventions-/Flygtningestatus 7.2: Beskyttelsesstatus 7.3: Midlertidig beskyttelsesstatus Humanitær opholdstilladelse Udsendelseshindret og særlige grunde

33 Side : Konventionsstatus FN s definition: som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller pga. sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, hvori han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller pga. en sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Varighed: 2 år med henblik på varigt ophold forlængelse 2 år Ret til at søge om familiesammenføring straks

34 Side : Beskyttelsesstatus EMRK art. 3: :..risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Varighed: 1 år med henblik på varigt ophold forlængelse 2 år Ret til at søge om familiesammenføring straks

35 Side : Midlertidig beskyttelsesstatus en særlig alvorlig situation i hjemlandet, præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Dansk praksis: Civilbefolkning fra Syrien (personer uden politisk profil og ikke relevant for værnepligt (mænd under 18 og over 42 samt kvinder). Varighed: 1 år, forlænges med 1 år, efter 3 år forlænges med 2 år, givet med henblik på midlertidigt ophold. Ret til at søge om familiesammenføring efter 3 år. evt. dispensation i helt særlige tilfælde.

36 Side 36 Særligt for uledsagede mindreårige børn Aldersafgørelser Ledsagevurderinger 7.1, 7.2, 7. 3 og humanitær ophold Modenhed (evt. 9 c, stk. 3, nr. 1) Reel nødsituation ( 9 c, stk. 3 nr. 2)

37 Side 37 Humanitær opholdstilladelse Udlændingelovens 9 b: Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. Fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter Betingelse at ansøger ikke kan modtage behandling i sit hjemland

38 Side 38 Cases Hvornår er en flygtning en flygtning?

39 Side 39 Case 1: Salwa fra Syrien Salwa er etnisk kurder og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Salwa har som asylmotiv henvist til, at hendes families bolig i Syrien blev udslettet som følge af bombardementer i boligkvarteret kort før hendes udrejse i marts Hendes bror blev to uger forinden dræbt af en paramilitær gruppes snigskytter i samme boligkvarter. Salwa har videre henvist til, at hun gennem sit arbejde som sygeplejerske på et sygehus i Damaskus har modtaget og behandlet sårede personer fra begge sider af konflikten. Salwa blev som en del af personalet på sygehuset også truet af Den Frie Syriske Hær, hvis ikke sårede personer fra oprørsgruppen blev behandlet. Salwas bil blev brændt af foran hendes bolig af ukendte personer, ligesom familiens bolig blev ransaget af myndighederne. Salwa frygter for sit og sin families liv, især fordi hun har behandlet personer fra Den Frie Syriske hær. Hun frygter ved en tilbagevenden til Syrien, at hun vil blive anholdt af sikkerhedstjenesten, fordi hun har hjulpet Den Frie Syriske Hær. Spørgsmål: Lever Salwa op til betingelserne for asyl? Hvilken type opholdstilladelse?

40 Side 40 Case 2: Sima fra Afghanistan Sima er etnisk pashtuner og sunni-muslim af trosretning fra Laqman, Afghanistan. Sima indrejste i Danmark i september 2013, hvor hun bor sammen med sin ægtefælle. I april 2014 fik Sima afslag på familiesammenføring og indgav anmodning om asyl. Sima har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin fætter, idet denne ønskede at ægte ansøgeren og udsatte hende for trusler i forbindelse med, at hun blev forlovet og senere gift med sin ægtefælle. Sima har videre henvist til, at hun frygter overgreb fra Islamisk Stat (IS), idet de straffer personer, der vender tilbage fra Europa. Til støtte for sit asylmotiv har Sima forklaret, at hun personligt er blevet truet af sin fætter en til to gange i Afghanistan, samt at han har truet ansøgeren gennem hendes familie. Fætteren har adskillige gange ringet til hendes moder og fremsat trusler, ligesom han har truet ansøgerens søster på deres bopæl, mens Sima ikke var hjemme. Til nævnsbehandlingen oplyste Sima videre, at fætteren har haft tilknytning til Taliban.

41 Side 41 Case 3: Sepideh fra Iran (konvertit) Sepideh er etnisk perser fra Ahwaz-provinsen, Iran. Da hun indrejste og søgte om asyl i 2009, oplyste Sepideh, at hun var shia-muslim, men ikke troende. I 2011 fik hun endelig afslag på asyl, da Flygtningenævnet ikke fandt at kunne lægge hendes forklaring om politiske aktiviteter i Iran til grund. Sepideh ønskede ikke at medvirke til sin udrejse, og opholder sig derfor fortsat i Danmark. Under størstedelen af sit ophold i Danmark har Sepideh interesseret sig for kristendommen, og har haft tilknytning til forskellige kirkelige samfund, alt efter hvor hun har opholdt sig. Hun har således i en årrække fast gået i kirke, og hun har herudover deltaget i øvrige kirkelige aktiviteter. Hun har modtaget dåbsundervisning, inden hun blev døbt i Hun missionerer på gaden i Århus, og hun mener, at hun som kristen er forpligtet hertil. Hun er overbevist kristen og vil fortsætte som sådan også efter en eventuel tilbagevenden til Iran. I en anmodning om genoptagelse af sagen til Flygtningenævnet, har Sepideh angivet, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt på grund af sin konversion til kristendommen. Hun har ligeledes forklaret om sine kirkelige aktiviteter i Danmark samt om baggrunden for, at hun kom i kontakt med kristendommen, og at hun blev døbt. Spørgsmål: Tror I Sepideh kan tildeles asyl i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke elementer, tror I, indgår i Flygtningenævnets vurdering af troværdighed?

42 Side 42 Case 4: Reza fra Iran Reza er mindreårig kurder fra Iran. Da han indrejste i Danmark, oplyste han til de danske myndigheder, at han ikke var troende, og at han ikke har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. 2 af Rezas brødre har fået asyl i Canada på grund af deres politiske aktiviteter, og Reza fortæller, at det stadig er offentligt kendt, at han har disse 2 brødre, og at de stadig er politisk aktive. Reza har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder. Reza har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at den ene af brødrene i Canada havde bedt ham om at filme politiske begivenheder. Reza filmede derfor begravelsen af en person, som var blevet henrettet, han filmede en ransagning af et hus udført af de iranske myndigheder, samt forholdene for kurderne i hans landsby. Ved en ransagning af Rezas families bopæl fandt de iranske myndigheder optagelserne. Efter Rezas indrejse i Danmark er han begyndt at interessere sig for kristendommen.

43 Side 43 Opholdstilladelser og rettigheder Midlertidig opholds- Permanent opholds- tilladelse - alle tilladelse (kan søges efter 8 år) Statsborgerskab (kan søges efter 8 år)

44 Side 44 MODTAGELSE OG INTEGRATION

45 Side 45 Hvordan tænker I det går med integration af flygtninge i Danmark? Hvad er de største udfordringer? På hvilke måder går det godt?

46 Side 46 Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2018: København (92), Aalborg (70), Aarhus (55). ( 2019: Forventet landstal på Kommuner har integrationsansvar 1-årigt integrationsprogram med mulighed for forlængelse op til fem år: Modtagelse og boliganvisning (midlertidig bolig permanent bolig) Integrationskontrakt Danskundervisning 5 års uddannelsesret Hjælp til beskæftigelse (praktikker) Integrationsydelse ind til beskæftigelse Koordinering af den generelle integrationsindsats Ikke længere krav om sundhedsscreening

47 Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen Gælder for alle, der ikke har haft ophold i DK i mindst 7 ud af de seneste 8 år (9 ud af 10 fra 1. januar 2019) Enlige uden børn: pr. måned før skat Forsørger: pr. måned før skat Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere Danskbonus til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD kr. pr. måned i 6 måneder Fuld ret til børnepenge kræver 6 års ophold i Danmark Kontanthjælpsloft Boligsikring, 34 særlig støtte, hjælp til enkeltudgifter

48 Side 48 Helhedsorienteret blik på flygtninges udfordringer Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress

49 Side 49 Vi flygtninge Vi mistede vores hjem og dermed hverdagens genkendelighed. Vi mistede vores profession og dermed troen på, at vi kan udrette noget i denne verden. Vi mistede vores sprog og dermed de naturlige reaktioner, gestikulationernes lethed, det uhindrede følelsesmæssige udtryk. Vi efterlod vores slægtninge i de polske ghettoer, og vores bedste venner blev dræbt i koncentrationslejre og dermed brød vores privatliv sammen. Hannah Arendt, 1943

50 Side 50 Traumer og PTSD Estimat i Danmark: 30-45% af flygtninge berørt af traumer International forskning: 13-25% af flygtninge har PTSD Beskæftigelsesgraden for flygtninge i behandling for PTSD er under 10% I gennemsnit har de traumatiserede flygtninge, der modtager behandling været i Danmark i 14,5 år Kommunernes indsats for at afdække traumer hos flygtninge er mangelfuld

51 Traumer Post Traumatisk Stress Disorder Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgår stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner

52 Side 52 Traumer få øje på målgruppen Protect Questionnaire: Udviklet i samarbejde mellem syv europæiske organisationer, der arbejder med rehabilitering af torturofre. Anvendes i dag i 11 EUlande. Afprøvet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration modelprojekt om traumatiserede flygtninge. Læs mere: ation/traumatiserede-flygtninge

53 Modtagelsen, vilkår og muligheder i eksil er afgørende for heling og integration Risikofaktorer: Usikkerhed omkring asyl og ophold Adskillelse fra familien Manglende netværk Lav socioøkonomisk status i eksillandet Tab af status Sprogvanskeligheder Oplevet diskrimination Beskyttelsesfaktorer: Familiesammenføring og nærhed til familie Netværk Beskæftigelse Sprogkundskaber Egen varig bolig Adgang til sundhedsydelser Preserving and Improving the Mental Health of Refugees and Asylum Seekers, udarbejdet af Umar Ikram og Karien Stronks for the Health Council of the Netherlands, 2016

54 Side 54 Case En familie fra Syrien forældrene Sara og Tariq samt børnene Zada på 7 år og Dalia på 5 år har fået asyl i Danmark og er for et halv år siden blevet visiteret til en kommune. Familien er flyttet ind i en lejlighed i et roligt kvarter, og børnene er startet i skole og børnehave. Forældrene er begge startet på danskuddannelse. Tariq arbejdede som murer i Syrien, og Sara har en uddannelse som sygeplejerske. Hun er netop startet i praktik hos det lokale vaskeri. Familiens sagsbehandler oplever, at familien lader til at være godt på vej. Zadas klasselærer oplever, at det er meget svært at rumme Zada i klassen. Hun er meget passiv i undervisningen, har et meget lavt energiniveau og falder nogle gange i søvn i undervisningen. Zada har også svært ved at lege med de andre børn i frikvarteret. Hun virker ked af det enkelte gange har klasselæreren set hende græde. De gange læreren har haft Zada på tomandshånd, virker hendes faglige niveau okay, men hun har svært ved at få hende med i klasseundervisningen. Til det årlige sundhedstjek hos skolens sundhedsplejerske fortæller Zada, at hun nogle gange har ondt i maven, når hun tænker på sin farmor, der stadig er i Syrien, men ikke mere. Skolelæreren har prøvet at tale med moderen om Zada, og hun er imødekommende, men har ikke nogen forklaring på, hvorfor Zada er så ked af det. Hun har fortalt læreren, at Dalia også har haft svært ved at falde til i børnehaven. Moderen virker fortravlet på klasselæreren, men også bekymret for børnenes trivsel. Faderen har læreren endnu ikke mødt. Samtidig bliver Tariq sygemeldt på sprogskolen med smerter i ryggen. Sprogskolelæreren oplever, at Tariq har haft meget fravær fra undervisningen og generelt har klaget over mange smerter, når han kom.

55 Side 55 Spørgsmål Hvad lægger I særligt mærke til i casen? Hvilke udfordringer har familien? Hvilke ressourcer har familien? Hvilke indsatser (hvis nogen) tænker I, familien har brug for? Hvordan ville I gribe det an som sagsbehandler, lærer, sundhedsplejerske? Hvem tænker I er ansvarlige for de enkelte dele af indsatsen?

56 Side 56 Niveauer af støtte/intervention Når skaden er sket Specialiseret terapeutisk intervention Bremse problemers udvikling Genoprette beskyttelsesfaktorer Forebygge problemerne Støtte beskyttelsesfaktorer

57 Side 57 Børn & unge, kvinder, LGBT INTERSEKTIONALITET OG KOMPLEKSITET

58 Side 58 Forskellighed Mangfoldighed Kompleksitet Sammenhænge

59 Side 59 Intersektionalitet som teori og metode Feministisk sociologisk teori og analytisk tilgang til at undersøge og forstå hvordan forskellige magtstrukturer, ulighedsformer og typer af diskrimination spiller sammen. Begrebet stammer fra black feminism i USA og er udviklet i skæringspunktet mellem feministisk teori, queer teori og postkolonial teori og indkredser koblinger mellem forskellige magtrelationer på strukturelt og politisk niveau. Kimberlé Crenshaw: sectionality#t

60 Side 60 Begrebet lægger op til et fokus på, hvordan vi forstår mennesker i al deres mangfoldighed, mænd såvel som kvinder, sorte såvel som hvide, homoseksuelle såvel som heteroseksuelle. Pointen er, at det gør vi ved hjælp af kategorier som for eksempel de netop nævnte, og disse kategorier er til stadighed omstridte og forbundet med magtstrategier. Kvinder, Køn & Forskning, temanummer om intersektionalitet, nr. 2-3, 2006

61 Side 61 Sammensatte identiteter og flygtninge Flygtninge er andet og mere end bare flygtninge Flygtninge har også: En etnicitet ( kultur ) En religion Et køn En alder En seksuel orientering En kønsidentitet En funktionsevne En klassebaggrund

62 Side 62 Sammensatte identiteter og flygtninge Hjemlande: Ofte meget heterogene samfund. Eks. store forskelle mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc. Forfølgelse og udsathed samt muligheder for flugt, migration og integration er betinget af en række forhold knyttet til eksempelvis køn, klasse

63 Side 63 Flygtningebørn Påvirket af egne og forældres oplevelser Kan være sat tilbage udviklingsmæssigt Mangler vante netværk Fællesskaber vigtige for inklusion, erfaringsudveksling og spejling Kan opleves svært at blive en del af fællesskaber i eks. skolen

64 Side 64 Unge flygtninge eksil og to-kulturalitet Robusthed og sårbarhed Ressourcer sprog, interkulturelle kompetencer, udsyn Ambivalent og forvirret om loyalitet og tilhørsforhold Udfordret ift. identitetsdannelse usikkerhed, forsinkelse, mangler erfaring med ungdomsliv Bruger energi på at navigere mellem to kulturer hvilke regler gælder? Nogle lever dobbeltliv (skole/hjem) Hvor ligger fremtiden?

65 Side 65 Kvindelige flygtninge og beskæftigelse Diskutér 2 og 2: Hvorfor er kvindelige flygtninges beskæftigelsesgrad signifikant lavere end mænds? Og hvad kan man gøre?

66 Side 66 Integration af kvindelige flygtninge Lavere uddannelsesniveau og mindre lønarbejdserfaring end mænd Efterkommere: kvinder bedre uddannede end mænd Kvinder er længere om at lære værtslandets sprog Uddannelse og sprogkompetencer har større betydning for flygtningekvinders beskæftigelse end for andre grupper OECD-rapport (2018): Triple Disadvantage?

67 Side 67 Integration af kvindelige flygtninge Beskæftigelsesgrad er højere i værtsland end i oprindelsesland og beskæftigelsesgab mellem kvinder og mænd er mindre Kvinder har i større grad helbredsmæssige problemer Kvinder mangler netværk netværk har stor betydning Kønsforskelle i integrationsforløb og -indsatser Mødres beskæftigelse har stor betydning for deres børn/døtre OECD-rapport (2018): Triple Disadvantage?

68 Side 68 Andre årsager? Adgang for nyankomne på kønsopdelt (ufaglært) arbejdsmarked i Danmark Ansvar for hjem og børn kønsroller Social kontrol Fagprofessionelles (og andres) forhåndsantagelser om kvinder med flygtningebaggrund Særligt kvinder (fra Syrien) har midlertidig beskyttelsesstatus ( 7.3) og dermed ikke ret til betalt videregående uddannelse (kan heller ikke blive skilt)

69 Side 69 Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? Tiltro Tidlig indsats Motivation Inddragelse af ægtefælle Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), Sådan får de bedste kommuner flygtningekvinder i job, 2018

70 Side 70 LGBT og asylansøgning Særlig udfordring: Asylinterview = at springe ud Mangel på kultursensitiv forståelse for LGBT-identiteter og -praksis heteronormative overvejelser og LGBT-stereotype forestillinger At tale om intime detaljer, tabu og skam Tolke og tolkning Mangel på information om rettigheder og muligheder ifm. LGBTasylsager Indkvartering på asylcenter

71 Side 71 LGBT i eksil Og LGBT+? Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Boligplacering Enlig Mødet med professionelle og frivillige Minoritet i minoritet Isolation LGBT-identitet Rettigheder LGBT+ som ressource

72 Side 72 MERE VIDEN OG INFORMATION

73 Center for Udsatte Flygtninge

74 Side 74

75 Side 75

76 Side 76 Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration Viden om traumer og behandlingsmuligheder Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv. Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning for flygtninge 25 spørgsmål og svar om flygtninge

77 Tak Takfor for iordet dag