ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Retsudvalget ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden (COM(2011) C7-0470/ /0359 (COD)) samt om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (COM(2011)0778 C7-0461/ /0389 (COD)) Retsudvalget Ordfører for udtalelse: Sajjad Karim DT\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 A. Baggrund Reglerne for lovpligtig revision er blevet defineret bredt på EU-plan siden Der blev foretaget en revision af lovgivningen i , og der er gennemført yderligere undersøgelser og høringer i årene derefter for at skabe øget konkurrence og få revisionsmarkedet i EU til at fungere bedre. De foreliggende forslag, der blev vedtaget af Kommissionen i november , bygger på to separate dele af undersøgelsen: For det første hvordan man kan videreudvikle revisionspolitikken, og for det andet hvordan man bedst kan reagere på den finansielle krise for så vidt angår revisorerhvervet. Kommissionen er fast overbevist om, at finanskrisen har afsløret klare mangler ved lovgivningen om lovpligtig revision 3. Ordføreren er ikke helt enig heri. Det er ganske vist rigtigt, at flere finansielle institutioner, der var i alvorlige vanskeligheder, fik rene revisionspåtegninger under krisen, men effekten blev ikke direkte overført til andre sektorer, hvilket tyder på, at problemet ikke skyldtes mangler med hensyn til revisionens kvalitet. Selv om ordføreren ikke nødvendigvis kan tilslutte sig "katalysatorsynspunktet", er han dog enig med Kommissionen i, at reglerne om lovpligtig revision kan forbedres, og hilser derfor generelt Kommissionens arbejde velkommen. B. De foreliggende forslag Kommissionens forslag består af to dele, et ændringsdirektiv, der ændrer direktiv 2006/43/EF, og en supplerende forordning, der indfører harmoniserede regler for virksomheder af interesse for offentligheden og revisorer, der udfører lovpligtig revision for sådanne virksomheder. Det er værd at notere sig Europa-Parlamentets svar på Kommissionens grønbog 4. Ordvalget i den vedtagne betænkning viser, at der er områder, hvor Parlamentet kan tilslutte sig forslagene, men der er forskelle på en række vigtige områder: Det drejer sig hovedsageligt om indførelsen af obligatorisk ekstern rotation, indførelsen af fælles revision og begrænsninger om, at firmaer kun må levere revisionsydelser. Ordføreren mener generelt, at reformerne bør forbedre kvaliteten af revisionen og øge værdien af lovpligtig revision for aktionærer og investorer. Der er mange, der har en klar interesse i spørgsmålet om markedskoncentration, men spørgsmål om konkurrence og muligt misbrug, når markederne er præget af stor koncentration, er i ordførerens øjne spørgsmål, der bør behandles af de nationale konkurrencemyndigheder. Ikke desto mindre bør bestemte 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EUT L 157 af , s Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, COM (2011)778, og Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden, COM(2011)779, Grønbog om revisionspolitik: Læren af krisen, COM(2010) 561, Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2011 om revisionspolitik - læren af krisen PE v /6 DT\ doc

3 politiske valgmuligheder, som overvejes i øjeblikket, også undersøges med hensyn til deres indflydelse på uafhængigheden og revisionens kvalitet, da fordelene i så henseende kan opveje de mulige virkninger af en markedsintervention. Med dette in mente ønsker ordføreren at udforske de mest omdiskuterede områder i dette arbejdsdokument og samtidig kort henlede opmærksomheden på nogle andre overvejelser, der bør drøftes i Europa-Parlamentet. I. Revisionsudvalg Revisionsudvalgene har en fremtrædende plads i Kommissionens forslag, og ordføreren finder det meget vigtigt, at deres rolle bliver styrket. Det er helt afgørende, at revisionsudvalgene fungerer på en ærlig, professionel og uafhængig måde, så de kan udføre deres opgaver effektivt. Det er derfor en god idé at indføre krav om, at revisionsudvalgenes medlemmer skal have en vis ekspertise inden for revision og regnskab, men det skal sikres, at reglerne om bestyrelsens sammensætning ikke skaber vanskeligheder for virksomhederne på grund af en mangel på egnede kandidater. Tilsvarende nærer ordføreren bekymring med hensyn til kommunikationen mellem revisionsudvalget og investorerne. Ordføreren opfordrer til, at man overvejer mulige metoder til at definere revisionsudvalgets rapporteringsforpligtelser bedre for at give investorerne adgang til flere og mere relevante oplysninger, end det er tilfældet i dag. For at vende tilbage til revisionsudvalgets hovedopgave, nemlig tilsyn med og udnævnelse af revisorer, vil ordføreren gerne se på, hvordan man kan kombinere en mere aktiv tilgang med nogle af de andre politiske valgmuligheder, Parlamentet kan overveje, f.eks. vedrørende forudgående godkendelse af visse ikke-revisionsydelser og mulige begrænsninger med hensyn til udnævnelsesperioder. En sådan tilgang kan harmonere fint med den mere fremtrædende rolle, der gives til revisionsudvalgene, og være med til at gøre investorerne mere opmærksomme på revisionsrelaterede spørgsmål. II. Revisorers indberetning Revisorers indberetning er for ordføreren endnu et nøgleelement i reformen. Kommissionen har i forslaget til forordning opstillet en lang liste over elementer, som revisorerne anmodes om at fremsætte bemærkninger til, med det formål at udvikle en stærk revisionspåtegning til gavn for alle berørte parter. Det siger sig selv, at standardrevisionspåtegninger, der udarbejdes ved afkrydsning af rubrikker, ikke vil give den nødvendige merværdi, og ordføreren anbefaler, at Parlamentet overvejer, hvordan man bedst kan videreudvikle Kommissionens forslag for at sikre, at revisionspåtegningen fortsat har betydning for investorer og aktionærer ud over det grundlæggende signal om, at der er foretaget en lovpligtig revision, og at regnskabet er godkendt. Man kan måske hævde, at det gamle ordsprog om, at mindre er mere, er sandt i denne sammenhæng, men det er vigtigt, at det "mindre" er mere målrettet og nyttig information. DT\ doc 3/6 PE v01-00

4 III. Revisorers uafhængighed Der er givet stor opmærksomhed til de foranstaltninger i Kommissionens forslag, der skal sikre revisorernes uafhængighed, men som på grund af deres natur vil få store konsekvenser for revisionsmarkedet. a) Obligatorisk ekstern rotation Kommissionen har foreslået obligatorisk ekstern rotation som en metode til at sikre revisorernes uafhængighed ved at undgå problemet med fortrolighed mellem revisorerne og den reviderede virksomhed. Det gøres ofte gældende, at det kan gå ud over kvaliteten af revisionen i begyndelsen og i slutningen af et revisionsengagement, hvis der skal ske rotation. I begyndelsen kan der opstå problemer, fordi de nye revisorer ikke har fuldstændigt kendskab til den reviderede virksomheds forretninger, og der er en vis dokumentation for, at der begås flere fejl i revisionen i de første år. I slutningen af engagementsperioden kan revisorerne miste incitamentet til at sikre revisionens kvalitet, da de ved, at de mister forretningen, og derfor er tilbøjelige til at flytte deres fokus til mere kommercielt attraktivt arbejde. Desuden har akademiske undersøgelser af det italienske revisionsmarked vist, at obligatorisk ekstern rotation giver større koncentration, da revisionsopgaverne går på omgang mellem de største firmaer, mens der ikke er mange eksempler på gennembrud for mellemstore konkurrenter. Ordføreren anerkender, at obligatorisk rotation kan give anledning til betænkeligheder, men der er fortalere herfor, der mener, at der - i modsætning til, hvad der fremgår af den ovennævnte dokumentation - er mulige positive virkninger. Kvaliteten af revisionen kan blive forbedret i de første år, fordi der kommer "et par friske øjne", som faktisk sætter spørgsmålstegn ved tidligere forudsætninger og praksisser og dermed leverer en revision, der er mere værdifuld for investorerne. Hen mod slutningen af revisionsengagementet har revisoren også et incitament til at opretholde den højest mulige kvalitet, for når deres engagementsperiode er slut, kan en ny revisor sætte spørgsmålstegn ved forudsætningerne og kontrollere, om der er udvist utilstrækkelig skepsis og forsigtighed, hvilket kan være skadeligt for et firmas omdømme. Ordføreren opfordrer derfor til yderligere debat om hensigtsmæssigheden af obligatorisk rotation på baggrund af de hidtil fremsatte bemærkninger. b) Obligatorisk nyt udbud Et lignende forslag, som drager fordel af, at der indføres mindre direkte markedsintervention, er indførelsen af obligatorisk nyt udbud. Det hævdes, at en indførelse af et mere systematisk fornyet udbud vil give konkurrenterne på revisionsmarkedet meget større adgang til potentielle klienter, da mange revisioner i dag kun sjældent, hvis overhovedet, bliver sendt i udbud. Med et krav om fornyet udbud kunne man tage fat på problemerne omkring manglende oplysninger og lejligheder, og det kunne således være en effektiv metode til at PE v /6 DT\ doc

5 forbedre konkurrencen med hensyn til revision og dermed styrke revisionens kvalitet gennem konkurrencepres. Det kan dog hævdes, at et sådant forslag er for optimistisk, og at et krav om fornyet udbud i realiteten ikke ville forbedre revisionens kvalitet eller give større "markedsrotation". Kravet om fornyet udbud kan blive betragtet som en fastlæggelse af revisorens engagementsperiode og dermed gøre det mindre sandsynligt, at der bliver foreslået ændringer uden for engagementsperioden. For det andet kan krav om fornyet udbud tilskynde til priskonkurrence på revisorsalærerne, hvilket kan skade revisionens kvalitet. Hvis salærerne sættes ned, kan revisionerne blive kommercielt mindre attraktive, og der vil derfor kunne blive sat færre mandetimer af til forbedring af revisionens kvalitet. Endelig er der omkostninger forbundet med fornyet udbud, som både revisionsfirmaerne og de reviderede virksomheder vil kunne mærke. Det må derfor overvejes, om fordelene ved et krav om fornyet udbud vil opveje udgifterne i forbindelse hermed. c) Fælles og delt revision Kommissionen har foreslået at kombinere obligatorisk rotation med fælles revisioner, hvorved der åbnes mulighed for længere revisionsengagementsperioder, fordi der er mindre risiko for overdreven fortrolighed, når to eller flere firmaer er involveret. De fleste berørte parter har sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af fælles revisioner, der anses for at være dyre og ikke nødvendigvis forbedrer revisionens kvalitet. Delt revision ligner fælles revision, for så vidt som to eller flere firmaer engageres af den reviderede virksomhed, men i forbindelse med delt revision er det kun det ledende firma, der skal underskrive revisionspåtegningen. Delingen af revisionsarbejdet i forbindelse med delt revision kan antage flere forskellige former, som en procentdel af det samlede revisionsengagement, med en geografisk opdeling eller på grundlag af revision af udvalgte datterselskaber. De største fordele ved fælles eller delt revision er, at der er adgang til en kontraekspertise og færre problemer med overdreven fortrolighed mellem revisor og den reviderede virksomhed, om end denne virkning i forbindelse med delt revision er begrænset på grund af den måde, arbejdet bliver delt på. d) Rene revisionsfirmaer Kommissionen har endelig foreslået, at der indføres rene revisionsfirmaer, når bestemte markedstærskler overskrides. Det hævdes, at rene revisionsfirmaer er nødvendige for at give garantier mod interessekonflikter, når store revisionsnetværk leverer revisionsydelser til mange store klienter i en medlemsstat. Dette forslag er dog unødvendigt efter ordførerens opfattelse. Et forbud mod at levere ikkerevisionsydelser, når en bestemt markedstærskel er overskredet, er et uforholdsmæssigt svar på eventuelle uafhængighedsspørgsmål på baggrund af de eksisterende og de foreslåede garantier angående interessekonflikter i forbindelse med levering af ikke-revisionsydelser. DT\ doc 5/6 PE v01-00

6 Desuden indfører forslaget om, at firmaer bør være forpligtet til at skille sig af med klienter for at forblive under tærsklen, en gunstig barriere på markedet. Der kan herved opstå en situation, hvor de reviderede virksomheder må konstatere, at deres aktuelle revisor ikke længere kan servicere dem, og at der kun er begrænsede eller måske slet ingen alternativer på markedet på grund af faglige konflikter eller mangel på relevant erfaring. e) Ikke-revisionsydelser Kommissionen foreslår, at der indføres meget klarere krav angående ikke-revisionsydelser. Som det er i dag, kan de enkelte medlemsstater vedtage deres egne regler angående levering af ikke-revisionsydelser fra revisorer, der udfører lovpligtig revision. Dette har ført til betydelige forskelle i EU med hensyn til, hvad der er muligt for virksomheder, der opererer i forskellige jurisdiktioner. Visse lande som f.eks. Frankrig har betydeligt strengere regler, men man bør for EU som helhed se nærmere på, hvordan definitionerne på "revision" og "ikkerevision" anvendes på bestemte ydelser i de enkelte medlemsstater. Ordføreren er meget enig i forslaget om, at revisionsudvalget inddrages i udpegningen af de relevante ydelser, men han mener, at der kan blive behov for yderligere arbejde for at få udpeget ydelserne på en tilfredsstillende måde. Det bør overvejes, hvordan listerne bringes på linje med de gældende principper på internationalt plan og erfaringerne i de forskellige medlemsstater, så det sikres, at der kan indføres et velfungerende system. C. Konklusion Ordføreren mener, at denne reform af reglerne bør fokusere på at styrke revisionens kvalitet, både internt gennem robuste procedurer og professionel kontrol og eksternt gennem øget transparens og tillid hos investorerne. Reformen skal være med til at mindske kløften mellem det, revisorerne bliver bedt om at gøre, og det, som visse berørte parter og borgere generelt forstår ved revisionsprocessen. Med det in mente opfordrer ordføreren til, at det overvejes yderligere, hvilke passende grænser der bør opstilles ved lovgivning på dette område, og han ser frem til en udførlig debat i de kommende måneder. PE v /6 DT\ doc