UDVALGET FOR FOREBYGGELSE OG SAMMENHÆNG

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget for forebyggelse og sammenhæng - mødesag UDVALGET FOR FOREBYGGELSE OG SAMMENHÆNG MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4 MEDLEMMER Qasam Nazir Ahmad Formand Karsten Skawbo-Jensen Næstformand Annette Randløv Medlem Afbud Carsten Scheibye Medlem Freja Södergran Medlem Flemming Pless Medlem Jacob Rosenberg Medlem Jesper Clausson Medlem Torben Kjær Medlem Side 1 af 24

2 INDHOLDSLISTE 1. Temadrøftelse: Telemedicin 2. Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet 3. Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Beslutning: Arbejdsplan for Udvalget for forebyggelse og sammenhæng Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi 6. Orientering om aftale om ekstra honorering på grund af lægedækningsudfordring i Region Hovedstaden Side 2 af 24

3 1. TEMADRØFTELSE: TELEMEDICIN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har politikudviklende opgaver i forhold til regionale indsatser, der kan skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Som led heri har udvalget ønsket en temadrøftelse om telemedicin. Øgede telemedicinske muligheder samt stort fokus på anvendelse af telemedicin peger på, at det bliver nødvendigt at sætte en retning for regionens videre arbejde med det telemedicinske område - både på den kortere og den lange bane. På mødet gives en status for regionens aktuelle brug af telemedicin samt en præsentation af forventninger og muligheder for den fremadrettede anvendelse af telemedicin i regionen, med henblik på, at udvalget drøfter og giver input til regionens videre arbejde med det telemedicinske område. På mødet vil Judith Lørup Rindum fra Telemedicinsk Videncenter, Center for Sundhed og Anne Berlin Barfoed, udviklingsjordemoder fra Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet give et indblik i hvordan, der konkret arbejdes med telemedicinske tilbud til patienter i Region Hovedstaden. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At drøfte hvad udvalget vil have fokus på i det fremadrettede arbejde med telemedicin i Region Hovedstaden. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Hvad er telemedicin Telemedicin forventes at få stor betydning for sundhedsvæsenet både i forhold til, hvilke opgaver der skal løses på hospitalerne, i kommunerne, i praksis, i hjemmet og på tværs af sektorer, og i forhold til hvilke faggrupper, der skal løfte opgaverne. Telemedicin defineres som sundhedsydelse, der udføres ved hjælp af informations- og kommunikations-teknologi, hvorved patienten og den sundhedsprofessionelle, der leverer ydelsen, gøres uafhængige af et fysisk møde. Via billeder, videokonsultationer eller værktøjer til hjemmemonitorering skabes der muligheder for, at patienten kan interagere med fx en sundhedsperson via internettet. Telemedicin vil for patienterne betyde, at de kan modtage behandling i eget hjem i stedet for at bruge tid og kræfter på fysisk fremmøde på hospitalet. Patienter får via telemedicin mulighed for at sende og se relevante helbredsdata fx målinger af puls og blodtryk, og det kliniske personale får mulighed for løbende at kunne følge og kontrollere disse data. Endvidere giver telemedicin mulighed for dialog og vejledning fra det kliniske personale via videokonsultationer. Anvendelse af telemedicin Der forventes en generelt øget anvendelse af telemedicin i regionen, hvor der fremover vil være særligt fokus på at gode initiativer modnes til generel drift og efterfølgende udbredelse til samtlige hospitaler i regionen. Det er i god overensstemmelse med økonomiaftalen for 2019, hvor udmøntningen af nærhedsfinansiering indfases fra Nærhedsfinansieringen indebærer, at en del af regionernes finansiering betinges af, at dele af behandlingen flyttes ud i eller tættere på borgerens hjem. Regionerne skal dermed sikre, at patienterne i højere grad får løst deres sundhedsbehov uden at skulle ind på et hospital, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan blandet andet gøres ved, at hospitalerne løser opgaverne i patientens nærmiljø, fx via telemedicin. Telemedicin er ikke en særlig disciplin eller behandlingsmetode, men det er et redskab, som kan Side 3 af 24

4 understøtte principper, mål og løsning af udfordringer, som regionen har fokus på. Det gælder eksempelvis: Nærhedsprincippet - patienten kan være længere i eget hjem, Værdi for patienten - inddragelse, tryghed og livskvalitet, Lighed i sundhed på tværs af regionen at telemedicinske initiativer, der er modne, bliver udbredt til samtlige hospitaler i regionen, Færre ambulante besøg og færre sengedage, Triagering fokus på de syge, der har størst behov, Reduktion af lange patienttransporter, Områder hvor der er mangel på speciallæger, Lægebetjening af borgere, når der er mangel på praktiserende læger i almen praksis, Samfundsøkonomiske fordele i forhold til børnefamilier. Status Region Hovedstaden har igangsat 35 telemedicinske initiativer indenfor i alt 19 specialer. Heraf er 15 initiativer udelukkende videokonsultationer, 14 initiativer er alene selvmonitorering (patienten indsender data til afdelingen) og seks er en kombination af videokonsultation og monitorering. Jf. vedlagte oversigt over telemedicinske initiativer i Region Hovedstaden. Videokonsultationer anvendes til fx KOL online rehabilitering, internetpsykiatri, dysreguleret type 1 diabetes og hjemmetræning ved Tourettes syndrom. Selvmonitorering anvendes hos fx gravide, patienter med psykisk bipolar lidelser og patienter med tarmsygdomme. En kombination af videokonsultation og selvmonitorering tilbydes fx patienter med KOL, cystisk fibrose og iv-hjemmebehandling samt hjertepatienter. To af initiativerne - telemedicinsk sårvurdering og KOL er begge tværsektoriel telemedicin, medens resten af initiativerne er monosektoriel telemedicin. Tre af initiativerne er afledt af økonomiaftaler, hvor regionerne forpligtiger sig til at implementere de aftalte initiativer. Det gælder for telemedicinsk sårvurdering, KOL 2019 samt gravide med og i risiko for komplikationer. De øvrige initiativer er udsprunget af behov eller ideer fra de enkelte afdelinger. Dertil kan nævnes, at der i 2019 igangsættes et nationalt pilotprojekt i regi af MedCom med fokus på konsultation via video indenfor praksissektoren. Det forventes, at antallet af deltagende lægepraksis fra Region Hovedstaden vil være ti. Erfaringer De hidtidige erfaringer med videokonsultationer viser, at hospitalernes tidsforbrug i forbindelse med videokonsultation er det samme som ved fysisk fremmøde. Der er derfor umiddelbart ingen effektiviserings-gevinster på hospitalssiden. Men erfaringerne med telemedicin generelt er, at patienterne sparer tid og penge på transport til og fra hospitalet. Navnlig patienter med lange afstande til hospitalet og/eller med en travl hverdag har været glade for brugen af telemedicin. Herudover har erfaringerne vist, at mange patienter føler sig trygge ved brugen af telemedicin. KONSEKVENSER - RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION - TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 4 af 24

5 - DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver Andersen / Jean Hald Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. TVC aktiviteter_sgd.områder Side 5 af 24

6 2. BESLUTNING: PLAN FOR EN STYRKELSE AF FOREBYGGELSESOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget får med denne sag et revideret udkast til en plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden til godkendelse. Udkastet er lavet på baggrund af drøftelser ved sidste møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, hvor der blev forelagt et første udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". I planen indgår, hvilke udfordringer i folkesundheden, som regionen vil rette sin indsats mod på den lange bane og tre fokusområder, som foreslås igangsat først. De tre fokusområder er "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsgiver". "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" er igangsat som en del af udmøntningen af regionens budgetaftale for Det er tidligere besluttet (på møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. november 2018), at midlerne i den to-årige pulje til sundhedsfremme og forebyggelse i regionens budgetaftale for 2019 målrettes til en igangsættelse af initiativerne i planen. Der er afsat en mio. kr. i 2019 og tre mio. kr. i 2020, og det blev aftalt, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng skulle præsenteres for et forslag til, hvordan puljen kan udmøntes. Det foreslås nu, at midlerne afsættes til arbejdet med de tre fokusområder, der indgår i udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden", men at der derudover kun træffes en beslutning om anvendelsen af midlerne i 2019, det vil sige en mio. kr. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil senere blive præsenteret for et forslag til anvendelse af midlerne for 2020 inden for de tre fokusområder i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. At "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" godkendes. Administrationen indstiller endvidere til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: 2. At det godkendes, at forebyggelsespuljen fra regionens budgetaftale for 2019 (fire mio. kr.) anvendes til de tre fokusområder i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", 3. At det godkendes, at den ene mio. kr. fra forebyggelsespuljen, som er afsat til brug i 2019, primært anvendes til fokusområdet "Patientrettet forebyggelse", 4. At udvalget for forebyggelse og sammenhæng på et senere tidspunkt bliver forelagt et forslag til, hvordan midlerne afsat til brug i 2020 (tre mio. kr.) kan udmøntes på de tre fokusområder. Indstillingspunkterne 2, 3 og 4 indstilles under forbehold af, at regionsrådet på et kommende møde godkender den i indstillingspunkt 1 nævnte "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING På baggrund af drøftelser i udvalget for forebyggelse og sammenhæng havde administrationen til sidste udvalgsmøde (den 28. november 2018) udarbejdet et første udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Dette første udkast bestod af et manifest og en række temaark for områder, som kunne indgå i planen. Det blev besluttet i udvalg for forebyggelse og sammenhæng, at der skulle fokuseres på færre områder, og der var enighed om, at det skulle være rygning, patientrettet forebyggelse og regionen som arbejdsgiver. Hermed blev der både prioriteret efter, Side 6 af 24

7 hvor der kan forventes størst effekt i forhold til folkesundheden samt, at regionen bør fokusere på egne ansvarsområder. Dermed blev det besluttet, at fokusområderne (unge og rygning, patientrettet forebyggelse og regionen som arbejdsplads) skulle foldes yderligere ud, mens de øvrige temaer skulle udgå eller indskrives mere overordnet i planen. Udkast til plan for styrkelse af forebyggelsesområdet Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et revideret udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som nu forelægges for udvalg for forebyggelse og sammenhæng (bilag 1). I planen beskrives, hvad der skal være udgangspunktet for regionens forebyggelsesindsats, de største udfordringer for folkesundheden samt hvilke tre fokusområder, der i første omgang foreslås igangsat. Dermed danner planen både grundlag for at igangsætte konkrete indsatser nu inden for de udvalgte fokusområder og sætter også en retning for indsatsen på sigt. Midler til det videre arbejde med fokusområderne i plan for styrkelse af forebyggelsesområdet Ved sidste møde i udvalg for forebyggelse og sammenhæng blev det desuden besluttet, at forebyggelsespuljen fra regionens budgetaftale for 2019 bruges til at udmønte planen for en styrkelse af forebyggelsesområdet. Det foreslås derfor, at midlerne anvendes til de tre fokusområder i planen, og at de midler, som er afsat til brug i 2019 (en mio. kr.) primært anvendes til fokusområdet om patientrettet forebyggelse. Den centrale indsats i dette fokusområde er implementering af systematisk henvisning af alle relevante patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud. Det er en stor indsats, fordi det berører stort set alle afdelinger på regionens hospitaler, og der må forventes udfordringer i forhold til, at det tager tid i en i forvejen presset patientkontakt. For rygning er der gode erfaringer at trække på fra Hvidovre Hospital (jf. oplæg ved Dorrit Thorsen om VBA (very brief advice) metoden til henvisning til rygestop på møde i udvalg for forebyggelse og sammenhæng den 29. august 2018). På alkoholområdet er der først behov for afklaring af, om der findes relevante metoder til at spørge ind til alkoholvaner på kort og systematisk vis, samtidig med at der er behov for at sikre klarhed over, hvordan der henvises til de rette kommunale alkoholbehandlingstilbud. Det er administrationens vurdering, at patientrettet forebyggelse vil være det mest udgiftskrævende fokusområde at gennemføre. Samtidig er det alene en regional beslutning, hvorfor indsatsen kan igangsættes umiddelbart efter, at der er truffet beslutning herom. Det skal desuden nævnes, at det også taler for at prioritere implementering af systematisk henvisning til rygestop- og alkoholtilbud, at Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner har indgået en fælles beslutning herom (som opfølgning på Danske Regioners forebyggelsesudspil). Fokusområderne om 'unge og rygning' og 'regionen som arbejdsplads' i plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet skal, såfremt planen godkendes, også igangsættes i Det er administrationens vurdering, at det i første omgang ikke vil være særligt udgiftskrævende. Indsatsen i fokusområdet 'unge og rygning' vil i opstarten handle om at få etableret samarbejde med kommuner og andre aktører om en fælles indsats i forhold til rygning på ungdomsuddannelser. Det skal her nævnes, at administrationen allerede har holdt møde med Københavns Kommune herom og aftalt et opfølgende møde i januar Desuden er der aftalt møde i januar 2019 med Ballerup Kommune, som på vegne af planområde midt har henvendt sig netop for at drøfte mulighederne for en fælles indsats i forhold til rygning på ungdomsuddannelser. Administrationens umiddelbare vurdering er, at kommunerne ser, at det kunne have stor signalværdi, hvis fx regionen står som medarrangør af videndelingsarrangementer rettet mod fx skoleledere om indsatser til fremme af røgfrihed. Dermed forventer administrationen, at omkostningerne til dette område i 2019 vil være relativt beskedne, og estimeres til ca kr. til fx afholdelse af arrangementer. For fokusområdet 'regionen som arbejdsplads', er det ligeledes administrationens vurdering, at indsatsen i 2019 vil være af mere afklarende og opsøgende karakter, fx i forhold til rammerne for kioskdrift på hospitalerne og sundhedsfremmende rammer i øvrigt på regionens matrikler. Side 7 af 24

8 Det foreslås, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng i løbet af 2019 og i forbindelse med opfølgning på arbejdet med de tre fokusområder i plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet vil blive præsenteret for forslag til, hvordan midlerne (tre mio. kr.) anvendes i For alle tre fokusområder vil der blive udarbejdet en uddybende projektbeskrivelse, der inkluderer tidsplan, plan for implementering og håndtering af udfordringer, budget mv. Heri indgår også en beskrivelse af, hvilke aktører, der vil forsøges etableret et samarbejde med. I løbet af 2019 vil udvalget for forebyggelse og sammenhæng blive præsenteret for status for arbejdet med de tre fokusområder. KONSEKVENSER - RISIKOVURDERING Der er - som beskrevet i sagsfremstillingen - udfordringer forbundet med implementeringen af planen. Udfordringerne kan medføre, at dele af planen ikke kan inmplementeres eller at de ønskede effekter ikke kan opnås. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der vil blive udsendt en preesemeddelelse, når regionsrådet har godkendt "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver / Jean Hald Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Plan for forebyggelse Side 8 af 24

9 3. DRØFTELSE: HØRING AF SUNDHEDSAFTALE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Denne mødesag handler om høring af udkast til Sundhedsaftalen for Sundhedskoordinationsudvalget har den 19. december 2019 udsendt vedlagte udkast til Sundhedsaftale i en bred høring, der løber frem til den 28. februar I Region Hovedstaden sker den politiske høring af aftaleudkastet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng og social- og psykiatriudvalget, og begge udvalg skal til møderne i januar derfor drøfte høringsudkastet. På baggrund af drøftelserne i de to udvalg udarbejder administrationen herefter et forslag til samlet politisk høringssvar fra Region Hovedstaden, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng skal behandle den 25. februar Godkendelsen af høringssvaret sker alene i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, da udvalget jf. Styrelsesvedtægten varetager relationerne til sundhedskoordinationsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At drøfte udkastet til Sundhedsaftalen for med henblik på, at give inputs til høringssvaret. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget har den 19. december 2019 udsendt vedlagte udkast til Sundhedsaftale i en bred høring, der løber frem til 28. februar Sundhedsaftalen udgør den overordnede politiske ramme for samarbejdet om sundhed mellem kommunerne og regionen, herunder almen praksis. Der indgås én sundhedsaftale i hver region. Sundhedsaftalen omfatter patienter/borgere i alle aldre, der har behov for en sammenhængende indsats fra aktører på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. Aftalen omfatter således både patienter/borgere med fysisk og psykisk sygdom. Formålet med aftalen er at understøtte sammenhæng og kvalitet i patienternes og borgernes forløb. Aftalerne skal også bidrage til mere lighed i sundhed og til mere involvering af patienter, borgere og pårørende. Endelig skal aftalen understøtte effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Udkast til Sundhedsaftale Den nuværende Sundhedsaftale for indeholder 73 indsatser. Hver for sig er de 73 indsatser gode og relevante, men de mange indsatser har gjort det svært at bevare overblikket og fastholde engagementet for arbejdet med Sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget har derfor ønsket at lave en overordnet, dynamisk, enkel sundhedsaftale med fokus på de områder, hvor der er et særligt stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Aftalen indeholder derfor kun tre fokusområder og i alt fem mål. Side 9 af 24

10 Fokusområder Mål Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker, Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst. Sammen om borgere med psykisk sygdom Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov også i forbindelse med anden sygdom. Sammen om børn og unges sundhed Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer, Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide. Fokusområderne og målene er beskrevet på et overordnet niveau, idet det er tanken, at de skal udvikles og konkretiseres gennem de fire år, som aftalen løber i. På den måde sikrer parterne, at der gennem hele aftaleperioden kan arbejdes med de områder, hvor der er størst behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Fokusområderne og målene er udvalgt med afsæt i den dialog, som sundhedskoordinationsudvalget har haft med politikere, patienter/borgere, praktiserende læger, fagfolk fra kommuner og regioner undervejs i processen med at udarbejde udkastet til den kommende Sundhedsaftale. I aftaleudkastet indgår også en række bærende principper for, hvordan samarbejdet mellem regionen, kommunerne og almen praksis skal foregå, når sundhedsaftalen udfoldes, konkretiseres og implementeres i løbet af aftaleperioden. De bærende principper lægger blandt andet vægt på at understøtte lighed i sundhed, helhedstænkning, borgerinddragelse, fælles kvalitetsmål og plads til lokal forskellighed, når det kommer til valget af metoder. Sidste del af aftaleudkastet indeholder forslag til organisering og opfølgning på Sundhedsaftalen. Organiseringen skal blandt andet understøtte de bærende principper for samarbejdet og sikre et bredt ejerskab til Sundhedsaftalen gennem hele aftaleperioden. Sammenhæng til Treårsplan for psykiatriens udvikling i Region Hovedstaden Social- og psykiatriudvalget har som opstart på arbejdet med udarbejdelse af forslag til den kommende treårsplan for psykiatriens udvikling i Region Hovedstaden holdt et inspirationsmøde den 29. november 2018 med deltagelse af repræsentanter fra kommunerne, praksissektoren, patientforeninger og Region Hovedstadens Psykiatri. Medlemmerne af sundhedskoordinationsudvalget var ligeledes inviteret med til dialogmødet. På baggrund af input på dialogmødet har social- og psykiatriudvalget udpeget fem temaer, som udvalget vil arbejde videre med i arbejdet med den kommende Treårsplan: Recovery - brugerinddragelse, Side 10 af 24

11 Samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis, Sammenhæng mellem psykiatri og somatik (ulighed i sundhed), Tvang, Psykisk sygdom og misbrug. Nogle af temaerne lægger overvejende op til et udviklingsarbejde internt i Region Hovedstadens Psykiatri, mens arbejdet med andre af temaerne peger direkte ind det tværsektorielle samarbejde mellem regionen, kommunerne og praksissektoren. Det er derfor vigtigt, at der både administrativt og politisk sikres en fortsat tæt koordinering mellem arbejdet med Treårsplanen og arbejdet med Sundhedsaftalen. KONSEKVENSER Sundhedsaftalen vil blandt andet understøtte videreudviklingen af det tværsektorielle samarbejde om sundhed på en dynamisk måde således, at der gennem hele aftaleperioden kan arbejdes med de områder, hvor der er størst behov for at udvikle samarbejdet. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der planlægges efter: Den 25. februar 2019: Udvalget for forebyggelse og sammenhæng drøfter og godkender forslag til et samlet høringssvar fra Region Hovedstaden. Høringssvaret forelægges til orientering i social- og psykiatriudvalget. Den 23. april 2019: Sundhedskoordinationsudvalget drøfter og godkender det endelige forslag til Sundhedsaftalen for Maj - Juni 2019: Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 hovedstadskommuner godkender forslaget til Sundhedsaftalen. Den endelige godkendelse i Region Hovedstaden sker på regionsrådsmødet den 14. maj juli 2019: Sundhedsaftalen indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver Andersen/Jean Hald Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Høringsbrev 2. Høringsparter 3. Høringsudkast Sundhedsaftale Side 11 af 24

12 4. BESLUTNING: ARBEJDSPLAN FOR UDVALGET FOR FOREBYGGELSE OG SAMMENHÆNG 2019 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet i udvalget i 2019 og for at kunne prioritere de opgaveområder, som udvalget finder det særligt vigtigt at fokusere på, lægges der op til, at udvalget godkender en foreløbig arbejdsplan for Arbejdsplanen tager udgangspunkt i styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden, hvoraf de stående udvalgs opgave- og ansvarsområder fremgår. Desuden har medlemmerne af udvalget for forebyggelse og sammenhæng på udvalgsmødet den 28. november 2018 drøftet hvilke problemstillinger, udvalget ønsker at prioritere i I sagen gives tillige en status over udvalgets arbejde i INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At godkende den foreløbige arbejdsplan for POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt fremgår, at de stående udvalgs opgave er at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder samt at kontrollere, at vedtagne politikker føres ud i livet. Udvalgene har også til opgave at følge op på planer og politikker, som regionsrådet vedtager og stille forslag om ændringer i fornødent omfang. Ifølge styrelsesvedtægten har udvalget for forebyggelse og sammenhæng politikudviklende opgaver i forhold til regionale indsatser, der kan skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Udvalget skal også arbejde for at forebygge ulighed i sundhed samt styrke samarbejdet med kommunerne om det systematiske udviklingsarbejde med forebyggelse. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har politikopfølgende opgaver på følgende områder: Forebyggelse, Ulighed i sundhed, Medicinanvendelse, Praksissektoren, Sundhedsaftalen, Sundhedshuse, Overgang mellem region og kommune for patienterne, Varetage relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget, Regionshandicaprådet, Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget, Genindlæggelse, Driftsmål på det tværsektorielle område, herunder forebyggelse. Status Udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev nedsat ved konstitueringen af regionsrådet efter regionsrådsvalget i I løbet af det første år, hvor udvalget har eksisteret, har udvalget arbejdet med at udarbejde en forebyggelsesplan for regionen. Udkastet til planen behandles på dette møde. Udvalget har taget initiativ til, at der i regionens budgetaftale for 2019 blev oprettet en to-årig pulje på i alt 4 mio kr. til sundhedsfremme og forebyggelse. Midlerne i puljen målrettes til igangsættelse af initiativerne i forebyggelsesplanen. Side 12 af 24

13 Udvalget har fulgt lægedækningssituationen i regionen tæt i Den akutte mangel på alment praktisernede læger medførte, at udvalget udvidede kapaciteten af almen praksiterende læger med ti såkaldte bufferkapaciteter i eftråret og oprettede to praksisklinikker på henholdsvis Frederiksberg Hospital og Amager Hospital. Ved årets udgang besluttede udvalget at øge kapaciteten i almen praksis i 2019 med 11 kapaciteter, for at dække kapacitetsbehovet som følge af stigende befolkningstal i For at optimere muligheden for at sikre lægedækningen i Region Hovedstaden valgte udvalget i slutningen af året at delegere kompetencen til at afgøre sager om tildeling og flytning af lægekapaciteter til administrationen. Udvalget har i forbindelse med delegationen betinget sig, at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse i lægepraksis indgår i behandlingen af de konkrete sager på samme måde som tilgængeligheden har indgået i udvalgets behandling af tilsvarende sager i Udvalget har desuden arbejdet for at skabe løsninger, der kan imødegå udfordringen med lægedækning, blandt andet ved at undersøge mulighederne for licens- og satellitklinikker og andre tiltag, der kan bidrage til løsninger i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Udvalget har fulgt med i udarbejdelsen af den kommende Sundhedsaftale, som Sundhedskoordinationsudvalget nu har sendt i høring. Ved dette møde får udvalget mulighed for at give input til høringssvaret og ved udvalgsmødet i februar vil udvalget beslutte, hvordan regionens samlede høringssvar (med input fra Social- og psykiatriudvalget) skal se ud. I efteråret 2018 lagde udvalget sig fast på at følge driftsmålene "Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve afsendt inden for en hverdag)" og "Akutte genindlæggelser (somatik)", og udvalget vil derfor følge op på, hvordan det går med de to driftsmål i løbet af året. Derudover har udvalget beskæftiget sig med den strategiske indsats om sammenhæng for patienten på tværs af sektorer og i den forbindelse besluttet, at uforbrugte midler fra Sundhedsaftalen skal udmøntes i en pulje på 0,8 mio.kr. til forbedringstiltag på hospitalsafdelingerne. I 2018 godkendte udvalget Praksisplan for speciallægehjælp og gav input til forhandlingerne om fremtidens psykologhjælp. Endelig har udvalget i 2018 interesseret sig for projektet "Aktiv patientstøtte", sundhedshuse, regionens sundhedsprofiler og initiativerne i overenskomst for almen praksis , herunder udflytning af patienter med KOL og type 2-diabetes fra hospitalsambulatorierne til almen praksis. Arbejdsplan På møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. november 2018, blev følgende forslag til emner til arbejdsplanen for 2019 drøftet på et overordnet niveau: Sammenhæng for borgere og patienter på tværs af sektorer. Konkrete initiativer, fx konference om forebyggelse og sammenhæng, it-systemer skal tale bedre sammen på tværs af sektorer, inspirationstur til Region Midt for at høre om deres erfaringer med samarbejde på tværs af sektorer, Status for lægedækning til udvalgsmøderne hvert kvartal, Digitale børn - hvis der er en mulighed for en regional indsats. Administrationen har på baggrund af denne drøftelse udarbejdet et forslag til arbejdsplan for udvalgets videre drøftelse. Arbejdsplanen indeholder desuden de politiske uafsluttede sager overført fra 2018 samt de punkter fra regionens budgetaftale vedr. 2019, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng har ansvaret for at følge op på. Arbejdsplanen er tænkt som et overblik over de sager, som udvalget forventeligt kommer til at drøfte og behandle i For mange af sagerne gælder det, at det kan vise sig, at udvalget ønsker at behandle sagerne på flere udvalgsmøder eller, at behandlingen af sagen medfører nye sager på efterfølgende udvalgsmøder. Det gælder fx forebyggelsesplanen og temaet om sammenhæng på tværs af sektorer. Når et emne kun er nævnt en enkelt gang i arbejdsplanen, er det derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, Side 13 af 24

14 at sagen kun behandles den ene gang i udvalget. Arbejdsplanen er et planlægningsredskab for både udvalg og administration, idet planen kan bruges til at prioritere udvalgets arbejdskraft og tidsforbrug, herunder sager på det politikformulerende og politikkontrollerende område. Foreløbig arbejdsplan: Dato for udvalgsmøde Telemedicin - temadrøftelse Forebyggelsesplan godkendelse Sundhedsaftale input til høring Arbejdsplan for udvalget i beslutning Mødesager Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi - orientering Meddelelse om gennemførsel af opfølgende kampagneindsats for mærkningsordningen God Adgang Meddelelse om satspulje Meddelelse om udvalgets forretningsorden Fællesmøde med Udvalget for værdibaseret styring om det tværsektorielle perspektiv i arbejdet med at udvikle en ny, værdibaseret styringsmodel Sundhedsaftale godkendelse af høringssvar Sammenhæng på tværs af sektorer drøfte forslag til konkrete initiativer fx konference, inspirationstur Aktiv patientstøtte status, beslutning ift. nationale midler og indspil til budget Krav til overenskomstforhandlinger for kiropraktik - beslutning Opfølgning om besparelsesprojekt for 2018 Indsatser på sundhedsområdet til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål - beslutning Udvalgets forretningsorden - beslutning Orientering/meddelelse om status for lægedækningen Ulighed i sundhed Regional medfinansiering af klamydia-hjemmetest analyse Input til budget indledende drøftelse Input til budget 2020 drøfte prioritering af udvalgets forslag Krav til overenskomstforhandlinger for fodterapi Input til budget 2020 beslutte endelig prioritering af udvalgets forslag Orientering/meddelelse om status for lægedækningen Driftsmål om andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve afsendt inden for en hverdag) og akutte genindlæggelser (somatik) - status Side 14 af 24

15 Genindlæggelser - hvordan arbejdes der med at forebygge genindlæggelser? Sundhedsaftalen Orientering/meddelelse om status for lægedækningen Aktiv patientstøtte - resultaterne af forskningsprojekt og fremtiden for projektet Opdaterede resultater af langsigtet prognose for behov for praktiserende læger Årlig lægedækningsundersøgelse - afrapportering Evaluering af pilotprojekt for telemedicinsk sårvurdering i fodterapipraksis Arbejdsplanen vil til hvert møde være opdateret og vedlagt som bilag i en meddelelse. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at arbejdet i udvalget tilrettelægges ud fra den foreløbige arbejdsplan i Arbejdsplanen er tentativ og dermed et dynamisk dokument, hvori der løbende vil komme ændringer i forhold til aktuelle sager, herunder fx sager, der ikke kan afsluttes på ét møde. Udvalget skal forvente, at der til hvert møde vil forekomme sager på dagsordenen, som ikke fremgik af arbejdsplanen på forrige møde. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risiko. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunkationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Else Hjortsø / Sofie Egmose JOURNALNUMMER Side 15 af 24

16 5. ORIENTERING: PILOTPROJEKT OM DIREKTE ADGANG TIL FYSIOTERAPI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der blev som følge af regionens budgetaftale for 2017 lavet et katalog over projektforslag om bedre ressourceudnyttelse i praksissektoren. Et af forslagene vedrørte etablering af direkte adgang til fysioterapi uden forudgående lægehenvisning. Det blev besluttet at arbejde videre med forslaget i regi af Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi. Desuden fremgår det af regionens budgetaftale for 2018, at Region Hovedstaden aktivt skal indgå i udviklingsprojekter om nye samarbejdsformer i praksissektoren, fx indenfor fysioterapi, og særligt fremme initiativer, der kan afbøde manglen på praktiserende læger. Det tidligere udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde udtrykte på møde den 29. august 2017 ønske om opfølgning vedr. forslag om fysioterapi. Der gives med denne sag en status for pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At orientering om status for pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har i samarbejde med praksiskonsulenterne for fysioterapi udarbejdet et projektforslag for pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi. Forslaget er godkendt i Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi den 23. november Med projektet gives patienter i to kommuner adgang til behandling hos praktiserende fysioterapeut uden forudgående henvisning fra egen læge. Pilotprojektet har til formål at undersøge, om der er fordele i form af bedre økonomi, bedre og kortere patientforløb, aflastning af almen praksis og færre henvisninger til billeddiagnostik og speciallægehjælp, ved at afskaffe kravet om lægehenvisning for at kunne modtage fysioterapibehandling med offentligt tilskud, kaldet "direkte adgang til fysioterapi". I projektudkastet lægges op til at gennemføre forsøg med direkte adgang til fysioterapibehandling i tre kommuner, hvoraf to kommuner er forsøgskommuner og en kommune er kontrolkommune. Borgerne i de to forsøgskommuner modtager meddelelse om, at de kan henvende sig direkte til fysioterapeuter med ydernummer beliggende i bopælskommunen uden lægehenvisning. I kontrolkommunen skal der fortsat bruges lægehenvisning. Det er således en forudsætning, at der kan indgås aftale med tre kommuner og alle fysioterapiklinikker med ydernummer i disse kommuner. Forsøget omfatter alle speciale 51 patienter, det vil sige den almindelige fysioterapi. Der vil som en del af projektet blandt andet blive evalueret på antal forløb i fysioterapipraksis, behandlinger pr. patient hos fysioterapeut, patientoplevet kvalitet, aflastning af almen praksis, antal henvisninger til speciallægepraksis og patientsikkerhed. Forud for projektets opstart gennemføres et kursus for fysioterapeuter vedr. tidlig opsporing af kræft, som alle fysioterapeuter i forsøgskommunerne skal deltage på. Kurset finansieres af midler fra Kræftplan IV. Projektet har været forelagt PLO-Hovedstaden. Praktiserende læger bliver repræsenteret i projektets styregruppe sammen med repræsentanter for fysioterapeuter, kommuner og Patientinddragelsesudvalget. Forudsætning for projektets gennemførelse: En forudsætning for projektets gennemførelse er, at der inden projektopstart opnås dispensation fra Side 16 af 24

17 Sundhedslovens 67 vedr. krav om lægehenvisning til fysioterapi med tilskud fra regionen, ved ansøgning om forsøg med fravigelse af lovens regler jf. Sundhedslovens 233. Dispensationsansøgningen sendes til Sundheds- og Ældreministeriet. Forudsat, at der opnås dispensationsgodkendelse af ministeriet, forventes projektet igangsat i efteråret Projektet vil løbe i et år og vil blive evalueret af ekstern evaluator. Projektet er budgetteret til kr. som er afsat til blandt andet honorering af deltagere, dataindsamling og evaluering. Projektet finansieres af regionale midler til implementering af praksisplaner. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Projektet skal kommunikeres ud til borgere og praktiserende læger i de deltagende kommuner inden projektets opstart. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sundhedsministeriet ansøges om dispensation fra sundhedsloven, som beskrevet ovenfor. DIREKTØRPÅTEGNING Else Hjortsø / Jesper Lihn JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Projekbeskrivelse for direkte adgang Side 17 af 24

18 6. ORIENTERING OM AFTALE OM EKSTRA HONORERING PÅ GRUND AF LÆGEDÆKNINGSUDFORDRING I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden drøfter løbende lægedækningen i regionen. PLO- Hovedstaden har i efteråret 2018 stillet forslag om, at der indgås en aftale mellem regionen og PLO- Hovedstaden om et økonomisk incitament til, at praktiserende læger påtager sig flere patienter ud over eller det aktuelle patienttal, som den enkelte praktiserende læge har i sin lægepraksis. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng får en orientering om arbejdet med aftalen. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At udvalget tager orienteringen om arbejdet med en aftale om ekstra honorering på grund af lægedækningsudfordring i Region Hovedstaden til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden drøfter løbende udfordringerne med lægedækningen. Aktuelt har PLO-Hovedstaden foreslået en model, hvor praktiserende læger, der har over patienter, kan åbne for flere patienter, hvis de får ekstra betaling pr. patient. PLO-Hovedstaden og administrationen har med udgangspunkt i et fælles forståelsespapir (bilag 1) udarbejdet et udkast til aftale (bilag 2). Ifølge PLO-Hovedstaden vil et økonomiske incitament medføre, at praktiserende læger er villige til at udvide kapaciteten og dermed åbne for flere patienter. Den ekstra betaling kan f.eks. anvendes til at ansætte mere praksispersonale eller leje større lokaler. Den samlede økonomi i eventuel aftale Udgangspunktet for økonomien i den af PLO-Hovedstaden foreslåede model er, at den ekstra betaling pr. patient baserer sig på det gennemsnitlige ydelseshonorar i regionens planområder ( 93-område). Udgiften til aftalen vil afhænge af den ekstra kapacitet, regionen tilkøber via aftalen. Det er således regionen, der afgør behovet for udvidelsen samt antallet af læger, der skal være omfattet af aftalen. Tabel 1: Pris til ydelseshonorar pr. sikret i 93 områder 93 område Ydelseshonorar pr. Udgift aftale ved sikret (kr.) ekstra patienter Nord Midt Byen Syd Bornholm Regionsgns Kilde: Beløbsoversigten i 2017 Det fremgår af tabel 1, at en ekstra betaling for eksempelvis borgere varierer afhængig af planområder, men i gennemsnit medfører en merudgift på 7,5 mio. kr. pr. år. En sådan merudgift indgår ikke i regionens budget til praksissektoren, hvorfor en forudsætning for aftalen er en merbevilling fra regionsrådet. Juridisk vurdering af aftalen Administrationen har ønsket en juridisk vurdering af, om regionen kan indgå en aftale med PLO- Hovedstaden om ekstra betaling for aktiviteter, som er aftalt honoreret i overenskomst om almen praksis. Kammeradvokaten har foretaget en juridisk vurdering af udkastet til aftalen (bilag 3). Side 18 af 24

19 Kammeradvokaten konkluderer, at der ikke findes hjemmel i sundhedsloven eller overenskomsten til at indgå en aftale, hvorefter praktiserende læger i Region Hovedstaden, som tager flere patienter ind i lægepraksis, end de har i dag, får ekstra betaling i form af ekstra ydelseshonorar i en aftalt periode. På baggrund af Kammeradvokatens vurdering og en række administrative overvejelser er der udarbejdet et samlet notat (bilag 4). Administrationens samlede vurdering er herefter, at der ikke arbejdes videre med det af PLO- Hovedstaden forslåede initiativ. KONSEKVENSER Administrationen og PLO-Hovedstaden arbejder videre med andre initiativer med henblik på at løse lægedækningsudfordringen i Region Hovedstaden, herunder tiltag beskrevet i overenskomsten med etablering af satellit- og licensklinikker. RISIKOVURDERING Lægedækningsudfordringen søges løst via tiltag, som beskrevet ovenfor. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER _ KOMMUNIKATION _ TIDSPLAN OG VIDERE PROCES _ DIREKTØRPÅTEGNING Else Hjortsø/Bettina Skovgaard JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forståelsespapir 2. Udkast til aftale 3. Notat fra Kammeradvokaten 4. Administrationens vurdering Side 19 af 24

20 DAGSORDEN Udvalget for forebyggelse og sammenhæng - meddelelser UDVALGET FOR FOREBYGGELSE OG SAMMENHÆNG MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4 MEDLEMMER Qasam Nazir Ahmad Formand Karsten Skawbo-Jensen Næstformand Annette Randløv Medlem Afbud Carsten Scheibye Medlem Freja Södergran Medlem Flemming Pless Medlem Jacob Rosenberg Medlem Jesper Clausson Medlem Torben Kjær Medlem Side 20 af 24

21 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelse - Opfølgende kampagneindsats for tilgængelighedsmærkningen God Adgang 2. Meddelelse - Satspuljeaftale på sundhedsområdet Meddelelse - Præcisering af udvalgets forretningsorden Side 21 af 24

22 1. MEDDELELSE - OPFØLGENDE KAMPAGNEINDSATS FOR TILGÆNGELIGHEDSMÆRKNINGEN GOD ADGANG MEDDELELSE Der er i forbindelse med FN's Internationale Handicapdag den 3. december 2018 gennemført en opfølgende kampagneindsats, med det formål at øge tilslutningen blandt praktiserende behandlere til mærkeordningen God Adgang. Indsatsen har gjort brug af illustrationer og andre materialer udarbejdet til kampagnen i efteråret 2017, og er foregået på de sociale medier. Indsatsen har pr. 12. december 2018 resulteret i 30 nytilmeldte klinikker. JOURNALNUMMER Side 22 af 24

23 2. MEDDELELSE - SATSPULJEAFTALE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET MEDDELELSE Satspuljepartierne indgik den 2. november 2018 en aftale om at afsætte 995 mio. kr. på sundhedsområdet i perioden Aftalens fokus er en styrket indsats i psykiatrien, herunder særligt at forbedre indsatserne for børn og unge med psykisk mistrivsel. Der er i aftalen afsat midler til tre indsatser på praksisområdet. Det drejer sig om indsatserne: 1.9 Videreføre og udvide tilskud til psykologbehandling for angst og depression, 1.26 Udvidelse af forsøgsordning med vederlagsfri psykologbehandling til unge med depression og angst, 1.24 Ny klinisk kvalitetsdatabase for psykologbehandling. Med de tre indsatser pålægges regionen nye opgaver. Regionens udgiftsmæssige konsekvenser af indsatserne kompenseres via DUT (Det Udvidede Totalbalancepricip), og midlerne modtages via bloktilskuddet. Regionen skal således ikke søge om midler til indsatserne. Satspuljeaftalen og oversigt over økonomi i satspuljeaftalen vedlægges som bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Satspuljeaftale Satspulje sundhedsområdet økonomi Side 23 af 24

24 3. MEDDELELSE - PRÆCISERING AF UDVALGETS FORRETNINGSORDEN MEDDELELSE Som opfølgning på behandlingen af medlemsforslaget fra Torben Kjær (Ø) ved regionsrådsmødet den 18. december 2018 er administrationen ved at undersøge, hvordan retningslinjerne for beslutningsprotokollen kan gøres mere entydelige ved hjælp præciseringer i udvalgets forretningsorden. På næste udvalgsmøde den 25. februar 2019 vil administrationen fremlægge et forslag til præcisering af udvalgets forretningsorden. Udvalget godkendte den nuværende forretningsordenen på mødet den 7. februar JOURNALNUMMER Side 24 af 24

25 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: Telemedicin Bilag 1 - Side -1 af 6 Opdateret januar 2019 Telemedicinske områder Titel Status/Hvad Hvor Kontaktperson Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) KOL 2019 ØA/Udvikling Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Amager Hvidovre Hospital Herlev Gentofte Hospital Bispebjerg Frederiksberg Hospital Nordsjællands Hospital Chefkonsulent Annette Lyneborg Nielsen Telemedicinsk Videncenter Annette.lyneborg.nielsen@regionh.dk NetKOL Drift Hjemmemonitorering samt videokonsultation til ambulante patienter med KOL Amager Hvidovre Hospital Herlev Gentofte Hospital Bispebjerg Frederiksberg Hospital Chefkonsulent Allan Green Telemedicinsk Videncenter Allan.green@regionh.dk KOL online rehabilitering 2 Ph.d/Afprøvning Hjemmetræning via video Amager Hvidovre Hospital Herlev Gentofte Hospital Bispebjerg Frederiksberg Hospital Nordsjællands Hospital Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk KOL online rehabilitering 3 Post doc/videre udvikling af KOL online rehabilitering 2 Hjemmetræning via video Amager Hvidovre Hospital Herlev Gentofte Hospital Bispebjerg Frederiksberg Hospital Nordsjællands Hospital Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Gravide Gravide med komplikationer ØA-Udbredelse Hjemmemonitorering Rigshospitalet Glostrup Amager Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk 1

26 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: Telemedicin Bilag 1 - Side -2 af 6 Gravide uden eller med risiko for komplikationer Drift Hjemmemonitorering Herlev Gentofte Hospital Rigshospitalet Glostrup Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk Psykiatri Internetpsykiatri ØA/Implementering Web psykolog med kognitiv træning Afklares Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Daybuilder Følge depressionspatienter fra udskrivelse til de starter på ambulant forløb i IAA. Region Hovedstaden Psykiatri Overlæge Phd. Klaus Martiny Klaus.martiny@regionh.dk Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk RADMIS Projekt At undersøge effekten af smartphon-baseret behandling hos patienter med unipolar og bipolar sindslidelse Rigshospitalet Læge Phd. Studerende Maria Faurholt-Jepsen Mariafaurholtjepsen@regionh.dk Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Monarca 2 (Bipolar Illness Onset) RCT/Afprøvning App med hjemmemonitorering af aktivitetsniveau samt selvrapportering Rigshospitalet Glostrup Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Diabetes Ung med diabetes Ph.d/Afprøvning App til understøttelse af unges kommunikation med klinikere samt dagbog Nordsjællands Hospital Chefkonsulent Allan Green Telemedicinsk Videncenter Allan.green@regionh.dk 2

27 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: Telemedicin Bilag 1 - Side -3 af 6 Dysreguleret type 1 diabetes Afprøvning Telemedicinsk intervention overfor unge med dysreguleret type 1 diabetes. Videokonsultation og coaching Hjertesygdomme HIT 2 Drift Hjemmemonitorering af hjertepatienter med hjerteinsufficiens Herlev Gentofte Hospital Steno Diabetes Center Nordsjællands Hospital Bispebjerg Frederiksberg Hospital Herlev Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Chefkonsulent Allan Green Telemedicinsk Videncenter Allan.green@regionh.dk Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk Hypertension Hjemmemonitorering af patienter med forhøjet blodtryk Bispebjerg Frederiksberg Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk SCAUT Afprøvning Fjernaflæsning af pacemaker/icd samt PRO Rigshospitalet Glostrup Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk RAEFAEL RCT/Afprøvning Overførsel af data opsamlet af sensor og via en teknisk platform. Tidlig opsporing af atrieflimren hos svagelige ældre Frederiksberg Hospital Almen praksis Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Neurologiske sygdomme Søvn apnø Monitorering af hjemme c-pap Rigshospitalet Glostrup (Dansk Center for Søvnmedicin) Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk Tarmsygdomme egastro voksne Drift Hjemmemonitorering Nordsjællands Hospital Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk 3

28 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: egastro børn Telemedicin Drift Hjemmemonitorering Bilag 1 - Side -4 af 6 Amager Hvidovre Hospital Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Sårvurdering Telemedicinsk sårvurdering Telesår fodterapeuter Drift Rådgivning og kommunikation, dokumentation og billeder mellem sundhedsprofessionelle i relation til sår Udvikling/ Demonstrationsprojekt Rådgivning og kommunikation, dokumentation og billeder mellem sundhedsprofessionelle i relation til sår Bispebjerg Frederiksberg Hospital Nordsjællands Hospital Amager Hvidovre Hospital Herlev Gentofte Hospital Bispebjerg Frederiksberg Hospital Privatpraktiserende fodterapeuter Chefkonsulent Annette Lyneborg Nielsen Telemedicinsk Videncenter Annette.lyneborg.nielsen@regionh.dk Chefkonsulent Annette Lyneborg Nielsen Telemedicinsk Videncenter Annette.lyneborg.nielsen@regionh.dk Gigtpatienter ELECTOR RCT/Afprøvning PRO/selvrapportering for gigtpatienter/hjemmemonitorering Bispebjerg Frederiksberg Hospital Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Tourettes Syndrom eticstræning Drift Hjemmetræning via video Herlev, børneambulatorium Chefkonsulent Allan Green Telemedicinsk Videncenter Allan.green@regionh.dk Cystisk fibrose Hjemmemonitorering samt videokonsultation til ambulante patienter Rigshospitalet Chefkonsulent Allan Green Telemedicinsk Videncenter Allan.green@regionh.dk Parkinson Outpatient Parkinson Outpatient Videokonsultation Rigshospitalet Glostrup Hospital Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter 4

29 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: Telemedicin Bilag 1 - Side -5 af 6 Jan.lindblom@regionh.dk Hæmofili (bløder sgd.) Bløder App PRO via app/monitorering Rigshospitalet Glostrup Hospital Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk eblodprøvetagning TelePOCT-projekt Hjemmeblodprøvetagning Nordsjællands Hospital Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk Spondylodiscit iv - hjemmebehandling Videokonsultation, monitorering Rigshospitalet Glostrup Hospital Chefkonsulent Allan Green Telemedicinsk Videncenter Allan.green@regionh.dk Øjensygdomme Telemedicinsk øjenservice i akutte situationer, samt diabetesscreening Videokonsultation Rigshospitalet Glostrup Hospital Grønland Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Injektionsbehandling af Alders Relateret Macula Degeneration Nethindebilleder vurderes telemedicinsk og der er videolink til den lokale øjenklinik. Rigshospitalet Glostrup Hospital, Nordsjællands Hospital, Bornholms Hospital Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Diagnosticering af net-hindesygdom ved diabetes Øjenbaggrund fotograferes i de lokale øjenambulatorier, og bliver vurderet for tegn på nethindesygdom ved sukkersyge. Rigshospitalet Glostrup Hospital Steno diabetes center Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk Børn og unge (Børneriget) Bornholm Videokonference/videokonsultation Rigshospitalet Glostrup Hospital Chefkonsulent Allan Green Telemedicinsk Videncenter Allan.green@regionh.dk 5

30 Punkt nr. 1 - Temadrøftelse: Telemedicin Bilag 1 - Side -6 af 6 Ny-diagnosticerede børn og unge med kræft Videokonference/videokonsultation Rigshospitalet Glostrup Hospital Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk Smertepatienter Psykolog rådgivning Videokonsultation, tværfaglig psykolog rådgivning Rigshospitalet Glostrup Hospital Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk Multisyge Tværsektoriel stuegang Videokonsultation, eblodprøvetagning, monitorering Nordsjællands Hospital Kommuner Sundhedsfaglig specialkonsulent Jan Lindblom Telemedicinsk Videncenter Jan.lindblom@regionh.dk Almen praksis WebPatient Drift PRO i Almen Praksis Almen praksis Specialkonsulent Henrik Nørregaard Enhed for Tværsektoriel udvikling Henrik.noerregaard@regionh.dk PhD- studie E-health strategies and everyday life tactics e-health for minors with chronic conditions Analyse af hvordan sundhedsteknologier påvirker syge børn og deres familier Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; Enhed for Kroniske Sygdomme Bispebjerg Hospital og Frederiksberg hospital, Region Hovedstaden; Faglig leder Judith Lørup Rindum Telemedicinsk Videncenter Judith.loerup.rindum@regionh.dk 6

31 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -1 af 11 UDKAST

32 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -2 af 11 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet for vores forebyggelsesindsats... 4 Strukturel forebyggelse og social ulighed i sundhed... 4 Borgerrettet og patientrettet forebyggelse... 4 Rådgivning, viden og forskning... 4 De største folkesundhedsudfordringer... 6 Ulighed i sundhed... 6 Rygning... 7 Mental sundhed... 7 Borgere med psykisk lidelse... 7 Overvægt... 7 Prioritering af indsatser... 8 Fokus på unge og rygning... 9 Fokus på patientrettet forebyggelse Fokus på regionen som arbejdsplads... 11

33 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -3 af 11 I Region Hovedstaden lever mange mennesker med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, mental mistrivsel og en eller flere kroniske sygdomme. Desuden er der allerede fra de første leveår en markant social ulighed i sundhed samt børn og unge med sundhedsproblemer. Dette er beskrevet i vores regionale sundhedsprofiler 1, som desværre også viser, at udviklingen i vores sundhed går den forkerte vej. Det er derfor vigtigt, at vi som region arbejder mere målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse, så der kan sættes ind langt tidligere, end når vi møder borgerne som patienter i sundhedsvæsenet. Særligt er det vigtigt, at vi har fokus på at skabe større lighed i sundhed. Vores ønske er, at flere mennesker får bedre livsvilkår og flere gode leveår samtidig med, at behandlingsbehovet i sundhedsvæsenet mindskes. Vi kan og skal som region gøre mere for at styrke indsatsen på forebyggelsesområdet, fx ved de mange patientkontakter vi har i sundhedsvæsenet. Samtidig er der dog ingen tvivl om, at bred indsats med fokus på de største folkesundhedsudfordringer forudsætter, at vi samarbejder med andre aktører. Vi ser det derfor som centralt for en styrket indsats på forebyggelsesområdet, at vi samler kræfterne, så alle relevante aktører er med. Det gælder både offentlige og private aktører, men også de mange forskellige foreninger og virksomheder, som har mulighed for at arbejde med sundhedsfremme. Denne plan for forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden skal sikre en systematisk og styrket indsats på forebyggelsesområdet, hvilket blev aftalt som en del af budget i Region Hovedstaden. Desuden blev der afsat 1 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen. Det har været et ønske, at planen for forebyggelse både sætter en retning for, hvordan vi i Region Hovedstaden ønsker at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, men også rummer mere konkrete beskrivelser af tiltag, som ønskes prioriteret først. Ønsket om at styrke indsatsen på forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden er i tråd med en generel øget opmærksomhed på, at presset på sundhedsvæsenet kun kan reduceres ved, at færre borgere bliver syge, hvilket også er fremført af Danske Regioner 2 og KL 3. 1 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017, Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer, Region Hovedstaden Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom, Region Hovedstaden Sundhed for livet. Danske Regioner Forebyggelse for fremtiden, KL 2018

34 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -4 af 11 Med strukturel forebyggelse forstås, at man indretter omgivelserne, så de fremmer en sundere livsstil i befolkningen som helhed, fx gennem politikker og strukturer, og fx på arbejdspladser, skoler, og daginstitutioner, samt i den fysisk indretning af by- og landområder. Det er således tiltag, som ikke er rettet mod den enkelte borger og som ikke fordrer, at den enkelte aktivt træffer et valg. Der er god evidens for, at sunde rammer betyder, at børn, unge, voksne og ældre er mere tilbøjelige til at træffe sunde valg. Samtidig er strukturelle tiltag den bedste metode til nå alle borgere, uanset social baggrund. Dermed er det også ved hjælp af strukturelle tiltag, at vi har bedst mulighed for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Traditionelt har man i forebyggelsesarbejdet skelnet mellem borgerrettet- og patientrettet forebyggelse 1, hvor kommunerne har ansvar for den borgerettede forebyggelse, mens den patientrettede forebyggelse er et delt ansvar 2. Denne opdeling indgår naturligvis stadig i vores indsats, men vi mener også, at den helhedsindsats, der nu er brug for på forebyggelsesområdet fordrer, at vi tænker mere i samarbejde på tværs af sektorerne og mindre i opdeling mellem borger- og patientrettet forebyggelse. Det svarer til, at de fleste af os lever et liv, hvor vi i nogle perioder er patienter og i andre periode borgere uden sygdom, men måske med behov for en sundhedsfremmende indsats. Mange sundhedsfremmende tiltag kan også på samme tid være gavnlige for både at undgå udvikling af sygdom (borgerrettet forebyggelse) samt forværring af sygdom (patientrettet forebyggelse). Det gælder fx rygestoptilbud eller prisstigninger på cigaretter. Vi har megen viden på forebyggelsesområdet, så det handler i høj grad om at blive bedre til at bringe den viden i spil, fx gennem vores rådgivningsforpligtigelse over for kommunerne på forebyggelsesområdet. Der er selvfølgelig også områder, hvor vi har brug 1 Med borgerrettet forebyggelse forstås forebyggelse til raske borgere, som skal medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker opstår. Med patientrettet forebyggelse forstås forebyggelse som skal modvirke forværring af sygdom hos borgere, der har en kronisk sygdom eller lign. 2 I henhold til Sundhedslovens 119 stk.3 Regionen har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse som finder sted i hospitals- og praksissektoren.

35 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -5 af 11 for mere forskning, og det understøttes af vore handlingsplan for forskning i regionen 1. Vi har i høj grad brug for praksisnær forskning, fx forskning i implementering af indsatser og i sammensatte indsatser i lokalmiljøer, hvor flere aktører går sammen om forskellige sundhedsfremmende indsatser. Det er forventningen, at vi i de kommende år også vil få gavn af viden, der udvikles fra Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium. Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium er etableret i 2018 som opfølgning på et initiativ i Danske Regioners forebyggelsesudspil. Laboratoriet drives af Region Hovedstaden på vegne af alle regionerne og er administrativt forankret ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, som har hovedansvaret for driften. Laboratoriet skal skabe ny viden om effektive forebyggelsesindsatser og dermed bidrage til et bedre grundlag for at prioritere nye typer af forebyggelsesindsatser. Det skal ske ved at etablere et forum, hvor aktører på forebyggelsesområdet kan finde sammen og afprøve nye indsatser på tværs af sektorer, velfærdsområder og organisationer. Laboratoriets forskningsbaserede sekretariatet vil medvirke til at skabe de rette rammer for udvikling af nye indsatser samt at dokumentere effekten af indsatserne i laboratoriet. 1 Region Hovedstadens forskningsstrategi for sundhedsforsknings , Region Hovedstaden 2018.

36 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -6 af 11 Der kan være forskellige tilgange til at udpege de største folkesundhedsudfordringer. En tilgang kan være, hvilken risikoadfærd eller hvilke sygdomme der er årsag til flest funktionsbegrænsninger eller tabte leveår. En anden tilgang kan være at se på de samfundsøkonomiske konsekvenser af de forskellige folkesundhedsudfordringer. Det er en politisk beslutning, at vælge i hvilken retning de forebyggende indsatser skal fokuseres. I dette afsnit nævnes udfordringer for vores folkesundhed, som i Region Hovedstaden giver os nogle af de største udfordringer. Med ulighed i sundhed tænkes særligt på den sociale ulighed i sundhed, som viser sig på den måde, at der er en stærk sammenhæng mellem social position 1 og sundhed. Den sociale ulighed viser sig både i forhold til sundhedsadfærd, forekomst af sygdom, sygdomskonsekvenser og dødelighed. Sammenhængen ses allerede fra starten af livet. For eksempel bliver spædbørn, hvis forældre har en lang uddannelse, ammet markant længere end spædbørn med forældre uden uddannelse/med en kort uddannelse. Senere i livet kommer den sociale ulighed fx til udtryk ved en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og dødelighed. En kort uddannet mand lever i gennemsnit ca. 10 år kortere end en mand med lang uddannelse. I Region Hovedstaden er der meget stor social variation mellem de 29 kommuner i regionen. Det giver anledning til meget markante forskelle mellem kommunerne ift. borgernes sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygelighed, hvilket også gentagne gange er dokumenteret i vores sundhedsprofiler.. Udover den sociale ulighed i sundhed, er der også en kønsspecifik ulighed i sundhed. Mænd har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, rapporterer færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder, men mænd har i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. Mænd har færre kontakter i almen praksis end kvinder, og meget tyder på, at sygdom hos mænd ofte opdages sent. Der er også en mere udtalt social ulighed blandt mænd end blandt kvinder. 1 Social position er anvendt for at dække, at forskellige undersøgelser har fokuseret på forskellige mål som uddannelsesniveau eller forskellige socialgruppeinddelinger.

37 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -7 af 11 Rygning er den risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og dødelighed i Danmark. Samfundets omkostninger til behandling, pleje og tabt produktion som følge af rygning er langt større end for andre risikofaktorer. Det er anledning til en særlig bekymring, at antallet af unge, der ryger, er steget. Der er kommet øget opmærksomhed på, at mental mistrivsel berører mange mennesker og er årsag til dårlig livskvalitet. Desuden er der store udgifter relateret til behandling, pleje og tabt produktion som følge af dårlig mental sundhed. Omkostningerne estimeres at være større, end de tilsvarende udgifter relateret til svær overvægt, fysisk inaktivitet og alkoholmisbrug. Det er en særlig bekymring, at mange børn og unge ikke trives i deres daglige liv. De føler sig stressede, ensomme og har søvnproblemer. Mistrivsel hos børn er forbundet med en øget risiko for udvikling af psykisk sygdom, og antallet af børn og unge, som diagnosticeres med lettere psykiske lidelser som angst og depression, er stigende. Blandt unge har der, især for kvinder, været en markant stigning i andelen af unge som selv rapporterer et højt stressniveau. Borgere med svær psykisk lidelse dør år tidligere end gennemsnitsdanskeren. I ca. 60 % af tilfældene kan overdødeligheden tilskrives somatiske sygdomme især hjertekarsygdomme, blodpropper i hjernen og hjerneblødning. Det skyldes formentlig både en mere usund livsstil blandt borgere med psykisk sygdom samt følgevirkninger af medicin og udfordringer i kontakten med sundhedsvæsenet. Det kan betyde, at somatisk sygdom diagnosticeres sent, samt at der ikke gives optimal pleje, behandling og rehabilitering rettet mod borgerens somatiske sygdom(me). Den seneste sundhedsprofil for voksne viste, at antallet af overvægtige borgere var steget. Dermed er 44 % af borgerne i Region Hovedstaden enten overvægtige eller svært overvægtige. Der er en stærk sammenhæng med social position, som ses allerede fra første leveår og øges gennem barndommen. Ved udskolingsundersøgelsen (ved sundhedsplejerske i 8. eller 9. klasse) er der i nogle socialt mindre velstillede kommuner i regionen knap 30 % overvægtige unge.

38 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -8 af 11 Overvægt, og særligt svær overvægt, er forbundet med øget sygelighed og dødelighed og ledsages ofte af dårlig trivsel og forringet livskvalitet. De folkesundhedsudfordringer, som er beskrevet i det foregående afsnit, vil være udgangspunkt for vores styrkede indsats på forebyggelsesområdet. Ulighed i sundhed vil ikke blive behandlet som et selvstændigt indsatsområde, men det ses som en gennemgående udfordring, som skal indgå i indsatser i forhold til alle udfordringerne. For eksempel er en stor del af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og sygelighed forklaret ud fra den tilsvarende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og rygning. Indsatser til fremme af røgfrihed skal derfor tilrettelægges med særlig fokus på effekt blandt borgere uden uddannelse eller med kort uddannelse for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Det vil være en politisk beslutning, hvornår og hvordan indsatser rettet mod de forskellige udfordringer skal prioriteres. I prioriteringen kan bl.a. indgå, om der er nogle udfordringer, som løftes i andre sammenhænge. Det kan fx være i forbindelse med det tværsektorielle samarbejde om indsatserne i Sundhedsaftalen. Vi har valgt i første omgang at prioritere tre fokusområder: Unge og rygning Patientrettet forebyggelse Regionen som arbejdsplads Fokusområderne er valgt ud fra, hvor den største folkesundhedsmæssige effekt menes at kunne opnås. Desuden har vi et særligt ansvar for at styrke forebyggelsesindsatsen på det regionale ansvarsområde, dvs. når vi møder patienterne ved kontakter i sundhedsvæsenet og når patienter, pårørende og ansatte befinder sig på vores matrikler. Disse tre fokusområder er udfoldet nærmere i de følgende afsnit. De fire mio. kr., som er afsat til en styrket forebyggelsesindsats 1 vil blive anvendt på disse områder. 1 Der blev i budgetaftalen i 2018 afsat 1 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til at igangsætte tiltag, som understøtter ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen.

39 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -9 af 11 I Region Hovedstaden vil vi: -Bidrage til, at færre unge ryger -Støtte indsatsen Røgfri Fremtid Unge skal ikke begynde at ryge. Vi skal bruge den viden, der er på området og gøre det besværligere at ryge/starte med at ryge. På ungdomsuddannelserne og erhvervsskolerne er der brug for en særlig indsats, som vi vil samarbejde med relevante aktører om. Som region kan vi gå i dialog med alle interesserede kommuner og andre aktører herom og sammen sætte fokus på området, fx med vidensdelingsarrangementer. Det skal resultere i, at vi, i fællesskab med andre aktører, kan sikre de enkelte skoler rådgivning og støtte til indsatser, som fremmer røgfrihed. Særligt i forhold til erhvervsskolerne, skal indsatserne tilrettelægges koordineret med andre sundhedsfremmende indsatser og med forståelse for, at flere af de unge har forskellige sociale eller trivselsrelaterede udfordringer. Vi skal også arbejde for at støtte nationale initiativer, der fremmer røgfrihed blandt unge. Røgfri Fremtid er et fællesskab startet af TRYG-Fonden og Kræftens Bekæmpelse, som har til formål, at ingen børn og unge ryger. Det bakker vi op om og bidrager dermed til, at flest muligt står bag initiativet. FAKTA -Rygning er den risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og tidlig død i Danmark. -Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge i Danmark. Daglig rygere i Region Hovedstaden i 2013 og Blandt rygere er det 86%, som røg deres første cigaret inden de blev 18 år. -På gymnasierne er der 12 % af de unge som ryger dagligt, på erhvervsskolerne er det 37%. - I Region Hovedstaden har der fra til 2017 været en STIGNING i andelen af unge (16-24 år), der ryger fra 13 til 16 %.

40 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -10 af 11 I Region Hovedstaden vil vi: -Henvise alle relevante patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud. På hospitaler og i almen praksis møder vi hvert år en meget stor andel af regionens borgere. Den kontakt og motivation, som måske særligt er tilstede ifm. sygdom, skal vi udnytte, så alle relevante patienter systematisk henvises til kommunale tilbud. Der er allerede udviklet en enkel metode (very brief advice, VBA) til at spørge til patienters rygestatus og tilbyde henvisning til kommunale tilbud. Denne metode skal implementeres på hospitalerne. Det kræver en fokuseret implementeringsindsats, hvori det indgår, hvordan der sikres løbende opfølgning. Alkoholvaner er sværere at spørge til end rygning, da det er et overforbrug, der skal identificeres. Det skal vi udvælge/udvikle en metode til, ligesom vi skal sikre, at det er enkelt at henvise til et relevant alkoholbehandlingstilbud. FAKTA Rygning kan sammen med alkoholforbrug forklarer størstedelen af den sociale ulighed i sundhed. Mange borgere med en kronisk sygdom ryger eller drikker for meget. Fx er der blandt borgere med diabetes 20 % som ryger og 9 % som er storforbrugere af alkohol. For borgere med KOL er de tilsvarende tal 27 % og 12 %. Generelt svarer mange borgere med kronisk sygdom, at de er motiverede for at ændre vaner, især mht. rygning og overvægt. Daglig rygere i Region Hovedstaden i 2013 og 2017

41 Punkt nr. 2 - Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet Bilag 1 - Side -11 af 11 I Region Hovedstaden vil vi: - Have røgfri matrikler og sundhedsfremmende hospitaler - Ikke sælge tobak og alkohol på hospitalerne - Fremme medarbejderes sundhed Hver dag færdes et stort antal patienter, pårørende og ansatte på hospitalerne og i regionens øvrige bygninger. Den kontaktflade skal vi sætte i spil i det forebyggende arbejde ved at fremme sunde rammer. Vi skal fx undgå at sælge tobak og alkohol på vores matrikler, som også skal være røgfri. Region Hovedstaden har mere end ansatte, der har deres arbejdsliv på hospitalerne og på andre regionale arbejdssteder. Det er medarbejdere, der skal opleve sunde arbejdspladser, hvor det sunde valg er det nemme valg. (Kommentar: Vi vil forhøre os hos Center for ejendomme (CEJ) mht. planer for sundhedsfremme ifm. hospitalsbyggerierne).

42 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 1 - Side -1 af 1 Den 20. december 2019 Til Høringsparterne, jf. vedlagte bilag Høring af Sundhedskoordinationsudvalgets udkast til Sundhedsaftale Der skal inden 1. juli 2019 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for I Sundhedskoordinationsudvalget har vi ønsket at lave en enkel og fokuseret sundhedsaftale, med fokus på de områder, hvor der er et særligt stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed. I aftaleudkastet indgår der derfor 3 fokusområder og i alt 5 mål. Fokusområderne og målene er udvalgt med afsæt i den brede dialog med politikere, patienter/borgere, praktiserende læger, fagfolk fra kommuner og regioner, som vi har haft undervejs i processen med at udarbejde udkastet til den kommende sundhedsaftale. Vi har i Sundhedskoordinationsudvalget godkendt, at vedlagte udkast til sundhedsaftale sendes i høring fra 20. december 2018 til 28. februar Sundhedskoordinationsudvalget vil gerne takke for de mange gode input som vi allerede har fået, og vi ser frem til at få jeres bemærkninger til høringsudkastet! I bedes indsende jeres høringssvar senest d. 28. februar 2019 til mailadressen: stb-sundhedsaftalen@regionh.dk Den videre proces I marts 2019 tilrettes udkastet til Sundhedsaftale med afsæt i de indkomne høringssvar. Den 23. april 2019 forventes Sundhedskoordinationsudvalget at godkende forslaget til sundhedsaftalen. Herefter skal sundhedsaftalen godkendes i Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner i Regionen. Dette skal ske inden 1. juli 2019, hvor aftalen skal indsendes til godkendelse i Sundhedsministeriet. Med venlig hilsen På vegne af Sundhedskoordinationsudvalget Flemming Pless / Sisse Marie Welling Formand Næstformand

43 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 2 - Side -1 af 2 Høring af udkast til Sundhedsaftalen for Høringsparter: Kommuner i Region Hovedstaden Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Københavns Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Region Hovedstaden Udvalget for forebyggelse og sammenhæng Social og Psykiatriudvalget Hospitalerne i Region Hovedstaden Region Hovedstadens Akutberedskab Andre udvalg Patientinddragelsesudvalget Praksisplanudvalget

44 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 2 - Side -2 af 2 Patientforeninger: Danske Patienter Psykiatriforeningernes Fællesråd Alzheimerforeningen Andre organisationer Danske Handicaporganisationer Ældresagen Regionsældrerådet Region Hovedstaden Faglige organisationer: Danmarks Apotekerforening Danske Fysioterapeuter Dansk Kiropraktorforening Dansk Psykolog Forening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Ergoterapeutforeningen Jordemoderforeningen Foreningen af Yngre Læger Foreningen af Offentligt Ansatte Fag og Arbejde Foreningen af Speciallæger Foreningen af Praktiserende Speciallæger Jordemoderforeningen Kost og Ernæringsforbundet Landsforeningen af Socialpædagoger Pharmadanmark Praktiserende Lægers Organisation

45 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -1 af 16 Vores sundhedsaftale Høringsudkast til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.

46 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -2 af 16 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed for pengene 4. Vores principper for samarbejdet 5. Vores fokusområder - Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom - Sammen om borgere med psykisk sygdom - Sammen om børn og unges sundhed 6. Fra aftale til handling: Vores fremgangsmåde og organisering - Sundhedskoordinationsudvalget - Samordningsudvalg - Regionale temagrupper og temamøder - Den Administrative Styregruppe 7. Opfølgning 8. Bilagsoversigt 2

47 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -3 af 16 Forord Vi har i Sundhedskoordinationsudvalget set frem til at præsentere Sundhedsaftalen for Det er hele Sundhedskoordinationsudvalget, der står bag denne aftale. Det er et udgangspunkt som vi forventer os meget af, for det betyder at parterne bag vores Sundhedsaftale er de 29 kommuner i regionen, Region Hovedstaden og almen praksis i Region Hovedstaden. Aftalen er den fjerde sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner. Vi bygger naturligvis videre på de erfaringer, som vi har fået gennem de foregående aftaler, men samtidig har vi også ønsket at lave en ny form for aftale. Vores udgangspunkt har været et fælles ønske om at lave en klar og fokuseret aftale, der lægger nye spor for et meget dynamisk og tæt samarbejde om sundhed, til gavn for de mange borgere, der har brug for indsatser på tværs af sektorgrænserne. Aftalen er derfor båret af vores værdier og beskriver vores fælles politiske visioner, mål og principper for hvordan vi vil udvikle samarbejdet inden for de tre områder, som vi har valgt at sætte særligt fokus på i denne sundhedsaftale. Vi har i kommunerne, regionen og i almen praksis hver vores roller og opgaver på sundhedsområdet. Afsættet for vores samarbejdet er en anerkendelse heraf, men samtidig har vi også et stort fælles ønske om at handle proaktivt i forhold til borgernes sundhed. Tidlig indsats og udvikling af flere effektive forebyggelsestilbud vil derfor være vigtige pejlemærker, når vi går i gang med at udfolde og konkretisere de fem mål som vi har udvalgt under vores tre fokusområder. Vi ved, at Sundhedsaftalen først vil gøre en reel forskel, når aftalens ord omsættes i handling. Det er en krævende opgave. Men, vi er allerede godt på vej! I forberedelsen af aftalen er vi blevet mødt af et stort engagement og ønske om tage ejerskab for denne Sundhedsaftale fra politikere, foreningsrepræsentanter, borgere, pårørende og medarbejdere. Vi skylder alle en stor tak for de mange gode input, som Sundhedskoordinationsudvalget har fået undervejs i processen og som har gjort os klogere på, hvilke udfordringer, som det er særligt vigtigt at Sundhedsaftalen sætter fokus på. Det er vores ønske at dialogen ikke stopper her. Dialogen skal fortsætte og udvikles gennem hele aftaleperioden. Vi byder derfor alle parter - og ikke mindst borgere og pårørende - ind i samarbejdet om Vores Sundhedsaftale! På vegne af Sundhedskoordinationsudvalget Flemming Pless / Sisse Marie Welling Formand Næstformand 3

48 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -4 af 16 Vores udfordringer Baggrundstæppet og overliggeren for denne Sundhedsaftale er de otte nationale mål for sundhedsvæsenet. De otte nationale mål sætter en klar retning for, hvordan vi i kommunerne, regionen og praksissektoren sammen med borgere og pårørende skal samarbejde for et bedre sundhedsvæsen: Mere sammenhængende forløb, styrket indsats for borgere med kroniske sygdomme og ældre borgere, ulighed i sundhed og patientsikkerhed er blandt de vigtigste områder at sætte ind i det lokale samarbejde. Målene er nationale, men det er lokalt, vi kan gøre en forskel ved at tage et fælles ansvar for borgernes sundhed. Sundhedsvæsenets vej mod de nationale mål følges med forskellige indikatorer og i vores region er vi udfordret på væsentlige områder. Udfordringerne er desværre velkendte vi har stået overfor dem i mange år. Til trods for, at der er gjort et stort stykke arbejde er der stadig alt for mange borgere, der oplever uhensigtsmæssige akutte indlæggelser og genindlæggelser. Vi har stadig en social skæv fordeling af sygdomme, og alt for mange borgere, der falder mellem systemerne. Samtidig betyder udviklingen i samfundet og inden for sundhedsvæsenet, at der hele tiden kommer nye aspekter til, som vi må forholde os til. Frem mod 2030 kan vi forvente at blive flere borgere i regionen - næsten halvdelen vil være over 60 år, hvoraf flere vil leve i mange år med én eller flere kroniske sygdomme. Vi ser også en udvikling hvor nye behandlingsformer, ny teknologi og omlægning af opgaver betyder, at sundhedsvæsenet rykker tættere på borgerens hjem. Det er i sig selv en positiv udvikling, men det stiller helt nye krav til den måde, som kommunerne, praksissektoren og regionen skal samarbejde på. Vi skal derfor tænke nyt, og vi skal gøre det bedre sammen til gavn for borgeren! 4

49 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -5 af 16 Vores fælles vision Sundhedsaftalen skal skabe en ny ramme for flere og bedre fælles løsninger på de udfordringer, som borgere/pårørende, kommuner, region og praksissektor står overfor på sundhedsområdet. Med denne sundhedsaftale vil vi gå nye veje. Vi vil nedbryde barrierer, som begrænser vores muligheder for at løfte vores fælles ansvar for sundhed og for at tilbyde alle borgere sammenhængende forløb med høj kvalitet. Sundhedsaftalen skal være en stærk katalysator for et samarbejdende sundhedsvæsen med en fælles vision om: Mere sammenhæng i borgerens forløb Mere lighed i sundhed Mere samspil med borgeren Mere sundhed for pengene. Mere sammenhæng i borgerens forløb Sundhedsvæsenet er en kompleks størrelse og borgerne har gennem deres sygdomsforløb ofte kontakt med mange forskellige fagpersoner fra flere sektorer, der handler ud fra forskellige regler, økonomi og kultur. Det kan gøre det svært for både borgere, pårørende og fagpersoner at bevare overblikket over forløbet. Men, kompleksiteten i sundhedsvæsenet må ikke komme borgeren til last og blive en undskyldning for uhensigtsmæssige handlinger i mødet med borgere, der er ramt af sygdom. Vi vil have mere sammenhæng for alle borgere, især for dem med mange kontakter i sundhedsvæsenet. Derfor skal vi styrke vores samarbejdskultur og sammenhængskraft for at skabe grobund for mere helhedstænkning og mindre silotænkning. Mere lighed i sundhed Der skal være let og lige adgang til sundhed for alle borgere i regionen. Men, vi ved også, at det desværre ikke er tilfældet i dag. Mange borgere oplever på grund af sociale, fysiske eller psykiske forhold, store barrierer i deres møde med sundhedsvæsenet. Det har både store konsekvenser for samfundsøkonomien og for de grupper i vores befolkning, der mister sunde leveår. Uligheden i sundhed påvirkes af mange forhold også uden for sundhedsvæsenet. Men i sundhedsvæsenet har vi et stort medansvar. Vi vil nedbryde de barrierer, som begrænser mulighederne for lige og let adgang til sundhed. Vi vil handle proaktivt og sammen prioritere forebyggelse, fordi borgenes sundhed er helt afgørende for det enkelte menneskes trivsel og muligheder for at forme sit liv på egne præmisser. 5

50 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -6 af 16 Og vi vil forsætte vores arbejde med at skabe flere muligheder for flere fleksible løsninger, der tilpasses borgernes ønsker, behov og ressourcer. Vi mener, at det er vejen til at skabe mest mulig sundhed for alle borgerne i regionen. Mere samspil med borgerne Borgere, der rammes af sygdom, har en naturlig forventning om at blive mødt af et sundhedsvæsen, der tager afsæt i den enkeltes behov, ønsker og ressourcer. Tilsvarende er der mange pårørende, som også kan have behov for støtte. Vi ved også, at et afsæt i borgerens og de pårørendes behov og ønsker giver bedre behandlingsresultater og dermed en mere effektiv ressourceudnyttelse. Vi vil derfor skabe det nødvendige rum til et aktivt samspil med borgerne. Borgere og pårørende er helt centrale, når vi udvikler nye indsatser og sundhedstiltag. I de individuelle forløb vil vi møde borgeren og deres pårørende i en respektfuld og åben dialog, hvor vi lytter, anerkender og handler ud fra deres viden og ønsker. Mere sundhed for pengene Hele sundhedsvæsenet er under stigende pres og ressourcerne er knappe. Opgaverne skal derfor løses, hvor det er mest effektivt for samfundsøkonomien og giver mest værdi for borgerne. Vi tror på, at vi kan spille hinanden gode på nye måder og hjælpe hinanden mere, så vi kan skabe mere sundhed for de ressourcer, som vi råder over. Vi vil sætte ind på at finde de områder, hvor opgaverne kan løses mere effektivt gennem klare snitfladebeskrivelse, ved kompetenceudvikling eller ved, at vi fletter vores indsatser endnu mere sammen. 6

51 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -7 af 16 Vores principper for samarbejdet Vores visioner skal afspejles i vores handlinger. Det kræver fælles forståelse for den måde, som vi vil samarbejde på inden for det samlede sundhedsvæsen. Med afsæt i de erfaringer, som vi har fået gennem mere end 10 års samarbejde om sundhedsaftaler, har vi derfor udviklet nedenstående principper for, hvordan vi vil arbejde sammen omkring de dele af borgernes liv, som vi er fælles om. Vi er enige om, at vi tager afsæt i disse principper, når vi udfolder og konkretiserer de fokusområder, som vi vælger at arbejde med i Sundhedsaftalen. Borgerne med fra start Vi inviterer borgerne med fra start, når vi udvikler og udfolder vores fokusområder og aftaler konkrete indsatser. Deres unikke viden og perspektiv skal bidrage til, at vi fastholder fokus på at sikre værdi for borgeren. De kan udfordre vores sprog, kultur og rammer, så vi bliver bedre til at inddrage og tilrettelægge forløb på borgernes præmisser. Helhedssyn Når vi udvikler modeller for vores samarbejde, er omdrejningspunktet borgernes og især sårbare borgeres - samlede behov og livssituation. Vi vil udvikle og udbrede nye organisatoriske tilgange og samarbejdsformer, når vi kan se at det vil skabe mest værdi for borgerne og fremmer lighed i sundhed. Samme høje kvalitet Vi vil arbejde for, at alle borgere i hele regionen møder et sundhedsvæsen med ensartet og høj kvalitet i sundhedstilbuddene. Samtidig skal der være rum til udvikling af lokale løsninger, fordi der er forskelle i de udfordringer og muligheder, der er i samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praksissektor inden for de enkelte planområder. Vi vil derfor aftale fælles kvalitetsmål og standarder, og vi åbner for, at der kan være forskel i valg af metoder og hvor hurtigt implementering kan ske. Effektiv ressourceudnyttelse Vi skal tilrettelægge opgaverne, så de placeres efter princippet om laveste effektive omkostningsog omsorgsniveau til gavn for borgerne fremfor traditionelle sektor- og faggrænser. Ved ændring af opgavevaretagelsen mellem kommuner, region og praksissektor, skal de økonomiske konsekvenser være klarlagt. Det skal give gennemsigtighed og over tid en rimelig balance i økonomien mellem kommuner, region og praksissektor. 7

52 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -8 af 16 Fælles kompetenceudvikling Udviklingen i sundhedsvæsenet og de aftaler vi indgår i Sundhedsaftalen stiller nye og store krav til vores medarbejderes faglige og relationelle kompetencer, men også til rekrutteringen af kommende medarbejdere. Når vi udfolder vores indsatser, skal vi have blik for, hvordan vi skaber attraktive arbejdspladser inden for det samlede sundhedsvæsen. Og vi skal have fokus på medarbejdernes behov for kompetenceudvikling. Klar opgave- og ansvarsfordeling Vi skal sikre, at det sundhedsfaglige personale ved, hvem der skal gøre hvad, og hvornår. Det gælder både den organisering vi har i dag og ved nye løsninger, der nedbryder de eksisterende organisatoriske skel. Ved overdragelse af opgaver laver vi samarbejdsaftaler, der blandt andet tydeligt beskriver det lægelige behandlingsansvar, ansvarsfordelingen og økonomi. Sammenhængskraft Vi skal have fokus på, at vi ved at øge kendskab til hinandens opgaver, handlemuligheder, sprog og kultur kan styrke samarbejdskultur og sammenhængskraft. Det vil være en løftestang for det fortsatte arbejde med den gode kommunikation og sikre sammenhængende patientforløb, og ikke mindst en forudsætning for at lykkes med at nedbryde siloerne. Fælles ansvar for borgernes sundhed Vi skal både have fokus på at løfte den samlede befolknings sundhed og at tilgodese særlige målgrupper, når vi udfolder fokusområder. Volumen og mulige effekter skal indgå i vores overvejelser. 8

53 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -9 af 16 Rammen for vores fokusområder Vi ser de otte nationale mål for sundhed som tydelige pejlemærke for den retning, som vi ønsker at sætte for vores samarbejde om sundhed. Vores fælles fokusområder skal derfor bidrage til at realisere de nationale målsætninger. Regeringen følger udviklingen nøje indenfor målene gennem en række udvalgte indikatorer på regionalt og kommunalt niveau. Vi vil - hvor det er muligt - følge resultaterne af vores arbejde ud fra de indikatorer, der er fastlagt for de otte nationale mål. Nationale mål for sundhed 9

54 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -10 af 16 Vores fokusområder Vi er ambitiøse på borgernes vegne. Men, vi ved, at vi ikke kan arbejde med alle udfordringer og nationale mål på én engang. Vi vil derfor samle kræfterne om få og udvalgte fokusområder, hvor vi ser et særligt stort behov for at udvikle det regionale tværsektorielle samarbejde om sundhed. Med få udvalgte fokusområder sikrer vi også en dynamisk sundhedsaftale. Vi kan undervejs i perioden udpege nye fokusområde eller vælge at justere de indsatser, som vi arbejder med inden for de enkelte fokusområder. Dermed kan vores indsats gennem hele aftaleperioden koncentreres om de områder, hvor vi ser de største behov for at videreudvikle samarbejdet om kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Samtidig skaber vi plads til at arbejde med de nationale tiltag indenfor det tværsektorielle område, som løbende gives til regioner og kommuner. I forberedelsen af Sundhedsaftalen har politikere, patientforeninger og interesseorganisationer samt fagpersoner været inviteret ind til dialog om, hvor de ser de største udfordringer i det tværsektorielle samarbejde om sundhed. På baggrund af den dialog er vores højst prioriterede fokusområder: Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom For borgere med en eller flere kroniske sygdomme er sammenhæng i indsatsen en særlig udfordring. Samtidig ved vi, at den ældre borger er i stor risiko for at blive indlagt af grunde, der kunne være forebygget gennem en tidligere og mere koordineret indsats, eller fordi der i den akutte situation ikke findes gode alternativer til indlæggelse. For den ældre borger skaber mange indlæggelser utryghed og er en stor indgriben i deres hverdagsliv med risiko for tab af funktionsevne. Vi skal derfor sikre, at alle borgere oplever en tryg behandling og pleje af høj kvalitet, og når det er muligt sætte ind med en hurtig indsats lokalt eller i borgerens eget hjem. Det er vores mål, at: Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker. Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst. 10

55 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -11 af 16 Sammen om borgere med psykisk sygdom Borgere med svær psykisk sygdom har en større dødelighed end befolkningen generelt. Det er der mange årsager til, men manglende behandling af somatiske sygdomme spiller en stor rolle. Dødeligheden er størst for de borgere, som også er særligt udsatte, såsom hjemløse. Deres situation er ofte så kompleks, at der er behov for særligt koordinerede indsatser, hvis et behandlingsforløb skal blive succesfuldt. Også hverdagslivet er for mange af borgerne med psykisk sygdom, præget af mange og komplekse udfordringer, og de har derfor brug for flere indsatser ofte på tværs af de kommunale forvaltningsområder, den regionale behandlingspsykiatri, hospitaler og almen praksis. Og alt for mange oplever et forløb, der ikke hænger sammen eller tager højde for den enkeltes behov. I den nuværende sundhedsaftale har vi udarbejdet samarbejdsaftaler, som beskriver opgaver og snitflader mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne. Samarbejdsaftalerne er et vigtigt redskab, som videreføres. Men der er brug for, at vi supplerer samarbejdsaftalerne med flere initiativer, hvor vi inddrager flere aktører i samarbejdet og sætter fokus på inddragelse af civilsamfundet. Vi skal indrette os bedre for at sikre en sammenhængende og rettidig indsats for den enkelte borger. Det er vores mål, at: Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov også i forbindelse med anden sygdom. 11

56 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -12 af 16 Sammen om børn og unges sundhed Den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet, og derfor skal vi have langt større fokus på tidlige forebyggelsesindsatser. Vi ved, at den rette støtte til moderen - til forældrene - allerede under graviditeten og i barnets første leveår kan fremme barnets trivsel og udvikling. For gravide og familier med sociale problemstillinger eller psykiske udfordringer er det en særlig udfordring at få den støtte, som de har behov for. Det handler om at sikre en tidlig koordineret, tværfaglig og tværsektoriel indsats. En forudsætning for, at vi kan nå dertil er, at vi får bedre rammer for et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Vi ved også, at stadig flere børn og unge mistrives i deres hverdag, og vi ser en stor stigning i børn og unge, som udredes eller behandles i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er en udvikling vi tager meget alvorligt, og vi vil derfor gå sammen om at finde løsninger, så der kan blive sat tidligt og relevant ind, når børn og unge viser tegn på mistrivsel. Det er vores mål, at: Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer. Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide. 12

57 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -13 af 16 Fra aftale til handling: Vores fremgangsmåde og organisering Vi skaber først resultater sammen, når sundhedsaftalen kommer ud og lever i hverdagen hos vores medarbejdere på hospitalerne, i kommunerne og i praksissektoren. De prioriterede fokusområder skal derfor hurtigt udfoldes og konkretiseres, så vi kan komme i gang med implementeringsarbejdet. Vi vil arbejde med udfoldelsen af vores fokusområder på en måde, som afspejler vores bærende principper for samarbejdet. Organiseringen skal understøtte helhedstænkning, borgerinddragelse, fælles kvalitetsmål og plads til forskellighed, når vi kommer til valget af metoder. Vores udgangspunkt er derfor, at vi vil arbejde med et fleksibelt set-up, der giver et stort rum til den lokale udvikling og de gode lokale løsninger. Men, samtidig vil vi sikre fælles udvikling på de områder, hvor der er brug for at vi finder nye løsninger, som går på tværs af kommunegrænser og hospitalernes optageområder. Grundpillerne i vores organisering er: Sundhedskoordinationsudvalget Når vi igangsætter arbejdet med fokusområderne og de mål, som vi har aftalt i sundhedsaftalen, sker det gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget. I de drøftelser sætter vi politiske pejlemærker for den retning, som vi ønsker for arbejdet med de enkelte mål. Det skal være klart for alle, hvad vi ønsker at opnå. I forbindelse med temadrøftelserne aftaler vi også, hvordan vi følger op på arbejdet med vores mål, og om der er brug for at vi udvikler indikatorer som supplement til de nationale indikatorer, der indgår under de 8 nationale kvalitetsmål. Herudover aftales også, hvorvidt der skal arbejdes videre med det enkelte mål lokalt i samordningsudvalgene, eller om der skal arbejdes videre med målet på regionalt niveau. Samordningsudvalg Vores samordningsudvalg er nedsat med udgangspunkt i planområder, det vil sige et hospital og de kommuner, der primært benytter hospitalet / det psykiatriske center. I samordningsudvalgene indgår repræsentanter fra kommunerne, hospitalerne og almen praksis. Samordningsudvalgene har et indgående kendskab til både lokale udfordringer og muligheder. Det kendskab vil vi bruge mere aktivt. Vores udgangspunkt er derfor, at en væsentlig del af arbejdet med konkretisering og implementering af sundhedsaftalens målsætninger skal ske gennem samordningsudvalgene, så der udvikles gode lokale løsninger. Samordningsudvalgene kan derudover også varetage opgaver for hele regionen. Vi vil åbne op for en model, hvor et samordningsudvalg kan byde ind på en opgave med at konkretisere et mål inden for et af vores fokusområder med henblik på efterfølgende implementering i hele regionen. 13

58 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -14 af 16 Samordningsudvalgene får dermed en ny rolle, da de både vil arbejde i et udviklingsspor, som kan være på lokalt eller regionalt niveau, og i et driftsspor. Samtidig sikrer vi, at arbejdet i samordningsudvalgene afspejler vores principper for samarbejdet. Det betyder blandt andet, at vi understøtter brugerinddragelsen i samordningsudvalgenes arbejde. Vi er åbne for, at samordningsstrukturen kan ændres i løbet af aftaleperioden, hvis vi vurderer, at en anden organisering i højere grad vil understøtte arbejdet med vores mål. Temagrupper Vi ved, at der kan være brug for at vi udfolder nogle af vores mål, inden samordningsudvalgene kan tage over. Det kan fx være tilfældet for dele af børneområdet, som kun er delvist integreret i samordningsstrukturen. Tilsvarende er vi også opmærksomme på, at der gennem samordningsudvalgenes arbejde med sundhedsaftalens mål kan vise sig udfordringer, som kalder på løsninger på tværs af planområderne i regionen. Det kan fx handle om behov for revision i vores eksisterende kommunikationsaftaler eller om behov for nye regionsdækkende samarbejdsaftaler fx med de praktiserende læger. I sådanne tilfælde kan vi vælge at lægge opgaven ud til et samordningsudvalg eller nedsætte en temagruppe. Temagrupperne sammensætter vi med repræsentanter fra de parter, der har særlig viden eller interesse på området. På den måde kan vi få belyst udfordringerne og finde frem til de gode løsninger. I nogle tilfælde vil et enkelt møde være tilstrækkeligt, mens der i andre tilfælde kan være brug for flere drøftelser. Uanset hvilken model vi benytter inviteres borgere altid med. Den Administrative Styregruppe Vores nuværende samarbejdsstruktur er administrativt bygget op omkring Den Administrative Styregruppe, som er sammensat af repræsentanter fra kommunerne, almen praksis og regionen. Styregruppen har det overordnede administrative ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen - herunder de praktiske opgaver med at sikre overblik over arbejdet med sundhedsaftalens fokusområder og mål. Herudover varetager Styregruppen koordinering af de opgaver, som vi i øvrigt arbejder sammen om på sundhedsområdet. Vi vil fortsat have en administrativ styregruppe, men vi retænker - med afsæt i vores principper og fokusområder - styregruppens sammensætning og arbejdsform. Det betyder blandt andet, at vi vil have brugerrepræsentanter med i styregruppen og at vi skal finde en model, som sikrer bedre sammenhæng til børneområdet. 14

59 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -15 af 16 Opfølgning Vi følger op på arbejdet med Sundhedsaftalen med afsæt i de indikatorer, som vi aftaler, når vi igangsætter arbejdet med de enkelte fokusområder og mål. Vi anvender i videst muligt omfang eksisterende og landsdækkende datakilder det vil sige data fra de 8 nationale mål om sundhed, samt data fra fx Sundhedsprofilen og Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). På den måde kan vi følge udviklingen over tid, og vi får mulighed for at sammenholde vores resultater med de resultater, der opnås i de andre regioner. Et helt centralt mål for vores opfølgning er også at sikre konkret læring og spredning af viden. Vi vil derfor supplere med andre former for opfølgning, hvor vi sætter fokus på at dele de gode lokale erfaringer fra samarbejdet. Det kan blandet andet ske gennem temamøder, hvor der inviteres bredt ind til dialog og erfaringsudveksling om arbejdet med et eller flere af sundhedsaftalens fokusområder og mål. Derudover laver vi en samlet midtvejsstatus for arbejdet med alle vores fokusområder og mål. Og i forbindelse hermed drøfter vi også på behovet for justeringer i vores aftale. Ved udgangen af aftaleperioden følger vi op på vores erfaringer og resultater i en slutstatus. 15

60 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Bilag 3 - Side -16 af 16 Bilagsoversigt Der er i forbindelse med de tidligere sundhedsaftaler udarbejdet en række bilag, der blandt andet indeholder vores fælles vejledninger, forløbsprogrammer og konkrete aftaler om håndtering af specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne. Disse eksisterende vejledninger, aftaler mm. videreføres til denne sundhedsaftale, indtil der evt. træffes andre beslutninger herom. Bilagene kan hentes på 16

61 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -1 af 16 Projektnavn: Pilotprojekt for direkte adgang til fysioterapi Projekttype: Demonstrationsprojekt Effektivisering Version 1 Kvalitetsforbedring Dato 13. november 2018 Lovkrav Evt. PSP element Indholdsfortegnelse 1. Formål Baggrund Effekter Forventede effekter på behandlingsforløb hos fysioterapeut Forventet aflastning af almen praksis Forventede økonomiske effekter ift. andre speciallæger Forventede effekter på den patientoplevede kvalitet Projektbeskrivelse Projektdesign Deltagende kommuner og fysioterapeuter Patientmålgruppe Estimat af patientvolumen Fysioterapeuternes rolle og ansvar Kommunikation Databehandling Projektvarighed Risikohåndtering Patientsikkerhed Økonomi

62 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -2 af Evaluering Økonomiske effekter Den patientoplevede kvalitet Patientsikkerhed Metode Organisering Projektstyring Inddragelse af relevante samarbejdspartnere Forudsætninger Projektøkonomi Litteratur

63 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -3 af Formål Dette pilotprojekt har, på baggrund af positive erfaringer fra udlandet, til formål at undersøge, om der i dansk kontekst, er fordele i form af bedre økonomi, bedre og kortere patientforløb, aflastning af almen praksis og færre henvisninger til billeddiagnostik og speciallægehjælp, ved at afskaffe kravet om lægehenvisning for at kunne modtage fysioterapibehandling med offentligt tilskud, herefter kaldet direkte adgang til fysioterapi. Direkte adgang til fysioterapi tilbydes i projektperioden til borgere i to kommuner i Region Hovedstaden. Pilotprojektet gennemføres som et kontrolleret forsøg. 2. Baggrund I Danmark kræves en henvisning fra læge, hvis borgere ønsker offentligt tilskud ved behandling hos praktiserende fysioterapeut, som arbejder under Overenskomst om Fysioterapi. Borgeren kan også vælge at henvende sig direkte til praktiserende fysioterapeut uden tilskud til behandling. I over halvdelen af EU-landene kan borgerne henvende sig direkte til praktiserende fysioterapeuter med tilskud (1). Senest har man i januar 2018 i Norge indført direkte adgang til fysioterapeuter og kiropraktorer, der har driftsavtal, hvilket svarer til den danske overenskomst. Studier fra Norge, Holland, Skotland, Sverige og USA (2-6) har sammenlignet effekterne af henvisning til fysioterapi fra almen praksis med direkte patientadgang til fysioterapi. Der findes også to nyere metaanalyser (7,8) af studier med samme tema. Generelt viser studierne, at direkte adgang til fysioterapibehandling har resulteret i lavere samlede omkostninger pr. patientforløb, kortere behandlingsforløb og højere patienttilfredshed. Besparelserne opnås især ved reduktion i antal konsultationer hos speciallæger og billeddiagnostiske undersøgelser, men der ses også en reduktion i antallet af konsultationer pr. patient hos fysioterapeuter, samtidig med at patienterne kommer hurtigere i behandling og hurtigere tilbage i arbejde. 3. Effekter Formålet med pilotprojektet er at undersøge, hvilke effekter en afskaffelse af kravet om lægehenvisning til fysioterapeutisk behandling har i forhold til økonomiske omkostninger, aflastning af almen praksis, længden af behandlingsforløb og den patientoplevede kvalitet. I dette afsnit gennemgås de forventede gevinster med udgangspunkt i erfaringer fra internationale studier af direkte adgang til fysioterapi. 3.1 Forventede effekter på behandlingsforløb hos fysioterapeut I en dansk undersøgelse af borgere, der er henvist til fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter, er det påvist, at smerte i mere end tre måneder er forbundet med dårligere prognose (11). I overensstemmelse hermed, har man eksempelvis i Region Hovedstadens Forløbsprogram for Lænderyglidelser (12) understreget vigtigheden af, at patienten hurtigt modtager information og vejledning om deres tilstand og efter behov modtager øvelsesterapi, manuel behandling og evt. farmakologisk behandling. 3

64 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -4 af 16 Med muligheden for at henvende sig direkte til fysioterapi forventes det, at patienten hurtigere kommer i gang med behandlingen og derfor får et kortere behandlingsforløb. Dette er til gavn for patienten og kan endvidere have gavnlige konsekvenser for behandlingseffekten, samt eventuelle behov for fx medicinering og sygemelding. I flere individuelle studier samt i en metaanalyse (7) har man fundet, at direkte adgang fører til en reduktion i antallet af konsultationer pr. patient i de fysioterapeutiske behandlingsforløb. Det største af disse studier, med over deltagere (6), viste en reduktion på 1,1 fysioterapeutiske konsultationer pr. forløb. På baggrund af konklusionerne i metaanalysen forventes derfor en reduktion i antal konsultationer pr. fysioterapeutisk forløb. Udover den gavnlige effekt for patienten i form af kortere behandlingsforløb og dermed også lavere egenbetaling, forventes ligeledes en reduktion i regionens omkostninger ved de fysioterapeutiske forløb. Det er dog ikke specificeret, hvilke typer konsultationer, der er tale om, og dermed hvor stor gevinst, der kan forvente ved, at behandlingsforløbet i fysioterapipraksis reduceres med ca. 1. konsultation. 3.2 Forventet aflastning af almen praksis Varigheden af det samlede behandlingsforløb forventes yderligere reduceret i kraft af, at patienten ved brug af direkte adgang sparer et besøg hos egen læge for at få en henvisning til fysioterapi. I en dansk undersøgelse fra 2004 anslås det, at 13,6 % af alle konsultationer i almen praksis skyldes muskelog skeletlidelser (15). Mange af disse henvendelser forventes at kunne håndteres af praktiserende fysioterapeuter ved indførelsen af direkte adgang. Et af formålene med pilotprojektet er dermed at aflaste almen praksis i forhold til patienter med bevægeapparatslidelser. Det skal derfor undersøges, hvorvidt der kan ses en reduktion i antal henvendelser i almen praksis blandt de patienter, der anvender direkte adgang, og dermed færre omkostninger til konsultationshonorarer pr. patient i almen praksis (7). 3.3 Forventede økonomiske effekter ift. andre speciallæger På baggrund af de internationale studier forventes det, at direkte adgang giver færre udgifter pr. patient (7). Dette skyldes, udover færre konsultationer hos fysioterapeut og almen praksis, færre henvisninger til speciallæger, såsom reumatologer, ortopædkirurger og neurologer i både praksis og hospitalssektor samt færre billeddiagnostiske undersøgelser. 3.4 Forventede effekter på den patientoplevede kvalitet På baggrund af konklusionerne fra metaanalysen forventes det, at der vil være en større patienttilfredshed, som følge af kortere udrednings- og behandlingsforløb. Konklusionen er, at patienter, der benytter direkte adgang, er 5 % mere tilfredse eller meget mere tilfredse med deres forløb, end patienter, der er henvist via egen læge (7). I en dansk undersøgelse af borgere, der er henvist til fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter, er det påvist, at patientgruppen har påvirket funktionsniveau som følge af deres tilstand, og at bedringen i patientens funktionsniveau er mest markant de første tre måneder efter henvendelse til fysioterapeut (11). 4

65 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -5 af 16 Med muligheden for at henvende sig direkte til fysioterapi uden lægehenvisning, forventes det derfor, at patienten hurtigere kommer i gang med behandlingen, hvilket kan have gavnlige konsekvenser for patientens funktionsniveau, samt eventuelle behov for fx medicinering og sygemelding. 4. Projektbeskrivelse 4.1 Projektdesign Pilotprojektet skal omfatte alle praktiserende fysioterapeuter, der tilbyder fysioterapi med tilskud fra det offentlige i tre kommuner. I to kommuner tilbydes borgerne direkte adgang til fysioterapi, mens den sidste kommune udgør kontrolgruppe. I forsøgsperioden skal alle borgere i de deltagende kommuner, der henvender sig til en fysioterapiklinik i kommunen, tilbydes deltagelse i projektet, hvad enten de har benyttet direkte adgang eller er henvist fra egen læge. Patienterne kan frit vælge, hvorvidt de vil deltage i projektet eller ej. Dette gælder både patienter, der henvender sig med henvisning fra egen læge, og patienter, der anvender direkte adgang. Alle patienter, der samtykker til at deltage i projektet, vil blive bedt om at udfylde tre spørgeskemaer over seks måneder. Forsøgsgruppen udgøres af alle patienter i de to forsøgskommuner, der har anvendt fysioterapi (både dem der har benyttet direkte adgang til fysioterapi og dem der er henvist fra almen praksis) og har valgt at deltage i projektet. Kontrolgruppen udgøres af alle patienter i kontrolkommunen, der har anvendt fysioterapi, og som har valgt at deltage i projektet (se figur 1). Figur 1. Forsøgs- og kontrolgruppe 4.2 Deltagende kommuner og fysioterapeuter I udvælgelsen af kommuner skal indgå overvejelser om muligheder for at sammenligne befolkningsgrundlag, herunder antallet af fysioterapipatienter ift. kommunens størrelse. Kommunerne skal så vidt muligt være bredt sammensat, målt på socioøkonomiske faktorer, således at der kan opnås viden 5

66 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -6 af 16 om eventuelle sociale forskelle i brugen af direkte adgang. Derudover indgår en vurdering af pendlermønstre, således at det sikres, at kommunens borgere i så vidt muligt omfang benytter fysioterapeuter indenfor kommunegrænsen. Udvælgelse af kommuner aftales i tæt samspil med evaluator, for at sikre resultaterne af projektet højest mulig validitet. Da projektet kræver systematisk og ensartet opsamling af data jf. afsnit 4.7, og af hensyn til den kommunikation, der skal sendes til kommunernes borgere, er det en forudsætning for projektet, at alle fysioterapipraksis i de udvalgte kommuner ønsker at deltage i projektet. Hvis en eller flere klinikker ikke ønsker at deltage, vælges en anden kommune. Forud for projektets opstart registreres de deltagende kommuners praktiserende lægers og fysioterapiklinikkers ydelsesmønstre i foregående år, således at der opnås viden om forskelle i antal konsultationer i almen praksis pr. borger, gennemsnitligt antal fysioterapibehandlinger pr. patient, antal opstartede fysioterapibehandlingsforløb, antal konsultationer i relevante speciallægepraksis, samt antal billeddiagnostiske undersøgelse for kommunens borgere. Dermed ses der ikke på den absolutte forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppe, men den relative forskel, i forhold til det hidtidige forbrug af sundhedsydelser. 4.3 Patientmålgruppe Patientmålgruppen omfatter patienter, der i dag kan henvises til almindelig fysioterapi (speciale 51). Det vil sige, at patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi (speciale 62), ikke indgår i projektet, og fortsat skal have henvisning fra læge. Ved at omfatte alle speciale 51 patienter, er det muligt at sikre den volumen, som skal til for at projektets resultater kan forventes at blive konklusive. At forsøget omfatter hele den almindelige fysioterapi muliggør også entydig kommunikation af tilbuddet til forsøgskommunens borgere. Alle borgere i forsøgskommunerne vil således have mulighed for at henvende sig direkte til en fysioterapeut i kommunen og få tilskud til behandling, såfremt fysioterapeuten vurderer, at der er grundlag behandling. Enkelte inklusionskriterier skal være opfyldt for personer i forsøgs- og kontrolgruppen. Forsøgs- og kontrolgruppedeltagere skal være fyldt 18 år, skal være dansktalende, må ikke være gravide og må ikke være henvist til hjemmebehandling såfremt der foreligger en lægehenvisning. 4.4 Estimat af patientvolumen Det er en forudsætning for validiteten af pilotprojektets resultater, at der indsamles tilstrækkelig data. Det vurderes, at mindst 500 patienter skal have benyttet direkte adgang og indgå i forsøgsgruppen. Det endelige antal deltagere, der skal indgå i projektet bestemmes baseret på styrkeberegninger udført af evaluator. I Holland har man haft direkte adgang til fysioterapi siden En analyse viser, at efter første år benyttede 28,9 % af de patienter, der søgte fysioterapi direkte adgang. Efter 4 år benyttede 46,2 % af de patienter, der søgte fysioterapi direkte adgang (13). På baggrund af de hollandske erfaringer kan man forvente, at 25-30% af henvendelserne til praktiserende fysioterapeuter i de deltagende kommuner, vil gøre brug af direkte adgang. Dog var der i Holland tale om en national implementering, hvilket kan have haft betydning for kendskabet til ordningen. 6

67 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -7 af 16 Ikke alle patienter vil samtykke til at deltage i projektet. Desuden må der påregnes et vist frafald blandt patienter, der indledningsvist vælger at deltage i projektet, men som efterfølgende ikke svarer på alle spørgeskemaer. En mindre procentdel vil desuden falde udenfor projektets inklusionskriterier. På baggrund af erfaringerne fra to tidligere projekter i fysioterapipraksis, er der udarbejdet et estimat på det forventede antal af patienter, der kan inkluderes i undersøgelsen. Jf. figur 2 nedenfor forventes det at være nødvendigt med et rekrutteringsgrundlag i forsøgskommunerne på fysioterapipatienter for at opnå tilstrækkelig stor patientvolumen. Det estimeres at et rekrutteringsgrundlag på patienter, kan give en forsøgsgruppe på i alt 2000 patienter, heraf 500 patienter der har benyttet direkte adgang. Hertil kommer patienter i kontrolkommunen. Figur 2: Estimat af patientvolumen i en forsøgskommune I udvælgelsen af kommuner og i fastlæggelse af projektvarigheden, skal der således tages højde for, hvordan der opnås en tilstrækkelig patientvolumen. Dette vil ske i samspil med evaluator. 4.5 Fysioterapeuternes rolle og ansvar De deltagende klinikker i forsøgs- og kontrolkommunerne skal både tilbyde patienter, der er henvist til behandling og patienter, der har benyttet direkte adgang, at deltage i projektet. Ved første tidsbestilling skal fysioterapiklinikkens sekretær derfor introducere patienterne for projektet. Inden første konsultation sender klinikken information om projektet samt link til det første elektroniske spørgeskema. Der sendes desuden en samtykkeerklæring, hvori der anmodes om samtykke til at indhente og sammenholde relevante registerdata med fysioterapeutens indtastede data i FysDB, data fra de elektroniske spørgeskemaer, samt udveksling af helbredsoplysninger med patientens egen læge ved opstart og afslutning af behandlingsforløbet. Giver patienten ikke samtykke, udestår patienten fra projektet. Patienter der har givet samtykke, kan til enhver tid trække samtykket tilbage. 7

68 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -8 af 16 Yderligere er det en forudsætning for at benytte direkte adgang, at patienten giver samtykke til kommunikation med egen læge. Gives der ikke samtykke, skal patienten derfor sendes tilbage til egen læge og have en lægehenvisning for at kunne modtage behandling i fysioterapipraksis. Fysioterapeuten skal tage stilling til patientens behov og pålægges derved det behandlingsmæssige ansvar. Ved første konsultation skal fysioterapeuten registrere symptomdiagnose (ICPC-2) i FysDB, og om patienten enten 1) skal behandles i fysioterapipraksis, 2) ikke skal behandles i fysioterapipraksis grundet røde flag, dvs. tegn på alvorlig patologi 1, eller 3) ikke skal behandles i fysioterapipraksis af andre grunde end røde flag. Dette gøres for alle patienter, der ønsker at deltage i projektet. Ved afslutningen af første konsultation skal følgende procedure overholdes: Hvis forløbet kan håndteres i fysioterapipraksis, sendes en korrespondancemeddelelse til patientens læge med oplysning om, at forløbet opstarter og hvilket symptombillede patienten har henvendt sig med. Hvis forløbet ikke kan håndteres i fysioterapipraksis, eller der er mistanke om røde flag, opfordres patienten til at søge egen læge. Der sendes, en korrespondancemeddelelse til patientens læge med oplysning om, hvorfor patienten afvises. Årsagen til at patienten afvises angives i FysDB. Opfølgende patientspørgeskemaer udsendes herefter automatisk til patienten efter hhv. tre og seks måneder. Hvis patienten behandles i fysioterapipraksis, og patienten ikke oplever bedring eller oplever forværring indenfor 6 uger, skal fysioterapeuten opfordre patienten til at opsøge egen læge. Fysioterapeuten afslutter forløbet og sender en epikrise til egen læge. De deltagende fysioterapiklinikker kompenseres med et engangsbeløb, for den ekstra tid der skal bruges i forbindelse med introduktion til projektet og ved registrering i FysDB ved 1. konsultation. For at sikre patientsikkerhed i pilotprojektfasen er det besluttet, at alle fysioterapeuter, der behandler patienter i forsøgsklinikkerne, skal deltage i et kursus om tidlig opsporing af kræft forud for projektets opstart, jf. afsnit 5.1. I Styrelsen for Patientsikkerheds evalueringsopsamling for det risikobaserede tilsyn i 2017 (16) fandt man, at de praktiserende fysioterapeuter i 98,6 pct. af tilfældene levede op til målepunktet i forbindelse med screening for røde flag og opfølgning på alvorlige patologiske fund. Styrelsen for Patientsikkerhed noterer sig yderligere, at fysioterapeuterne overordnet set er omhyggelige, strukturerede og samvittighedsfulde i forholdet til deres patienter. 4.6 Kommunikation I de to forsøgskommuner vil borgerne, i deres e-boks, modtage en orientering om, at de i projektperioden kan benytte direkte adgang til fysioterapi, hvis de har problem med smerter eller funktionstab i bevægeapparatet. 1 For opgørelse af symptomer i forbindelse med lænde-rygsmerter der udgør røde flag, se Dansk Selskab for Almen Medicins Kliniske vejledning i Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis fra 2006 s. 16 (18) 8

69 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -9 af 16 Der skal desuden annonceres for ordningen. Det kan fx være i lokalaviser og i venteværelset hos almen praksis. Der skal også arbejdes for et samarbejde med almen praksis, således at lægesekretæren oplyser om ordningen ved tidsbestilling vedr. muskeloskeletale problemstillinger. 4.7 Databehandling Deltagende patienter i pilotprojektet, dvs. både patienter, som har anvendt direkte adgang og lægehenviste patienter, vil forud for første konsultation modtage et elektronisk spørgeskema via e-boks. Efter behandlingsforløbets start vil patienten modtage yderligere to spørgeskemaer efter hhv. tre og seks måneder. Disse data opsamles løbende i databasen FysDB. Patienterne skal via udsendt spørgeskema, før første konsultation angive oplysninger om følgende: Uddannelsesniveau Beskæftigelsesstatus Forbrug af smertestillende medicin Begrænsninger i funktionsniveau Sygemelding Patienten bliver ved de efterfølgende to spørgeskemaer bedt om igen at oplyse forbrug af smertestillende medicin, begrænsninger i funktionsniveau samt eventuel sygemelding. Ved det afsluttende spørgeskema, som udsendes seks måneder efter behandlingsforløbets opstart, vil patienterne desuden blive spurgt ind til deres oplevelse og tilfredshed med forløbet. I FysDB skal fysioterapeuten ved første konsultation registrere følgende: ICPC-2 kode, som angiver konsultationsgrundlaget Mistanke om røde flag, og deraf henvisning til egen læge Hvis patienten afvises, fordi der ikke er henvisningsgrundlag jf. overenskomsten. Derudover vil der i evalueringen indgå følgende data: Data fra regionens administrationssystem og Landspatientsregisteret med henblik på analyse af antal borgere, der henvender sig til fysioterapeut, deltagende patienters antal behandlinger hos fysioterapeut, antal konsultationer i almen praksis og hos speciallæger, herunder reumatologer, ortopædkirurger og neurologer, samt antal billeddiagnostiske undersøgelser i hhv. forsøgs- og kontrolgruppe. Data fra MedCom med henblik på analyse af ændringer i henvisningsmønstre til hhv. fysioterapeuter og speciallæger. Kvalitativ undersøgelse af hhv. de deltagende fysioterapeuters og de praktiserende lægers oplevelse med pilotprojektet. Eventuelt kommunale data vedr. langtidssygefravær. Dette afklares i samarbejde med evaluator og de deltagende kommuner. Databasen har tidligere været anvendt i projekter i fysioterapipraksis, hvorfor den allerede indeholder danske baggrundsdata på 51 henviste patienter på ovenstående parametre. Dette gør det muligt at sammenligne deltagerne i pilotprojektet med baggrundsdata (baseline). Databasen har godkendelse til at sammenholde projektdata med data fra Landspatientregistret og data fra regionens administrationssystem. 9

70 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -10 af Projektvarighed Pilotprojektets driftsperiode forventes at være 12 måneder. Der vil herefter foretages kvalitativ evaluering, og databehandling kan påbegyndes. Dog vil de sidste spørgeskemadata først være indsamlet 6 måneder efter driftsperiodens afslutning. Den endelige evaluering forventes således at foreligge ca. 9 måneder efter projektperiodens afslutning. 5. Risikohåndtering 5.1 Patientsikkerhed Indførelsen af direkte adgang til fysioterapi, og dermed mulighed for at behandle patienter uden lægehenvisning, stiller større krav til, at de praktiserende fysioterapeuter er opmærksomme på at kommunikere med almen praksis, når de støder på problemstillinger, som ikke ligger inden for deres fagområde. Ved indførelsen af direkte adgang skal fysioterapeuten tage stilling til patientens behov, og pålægges derved det behandlingsmæssige ansvar for patientforløbet. Det er derfor væsentligt at overveje, hvorvidt patientsikkerheden kan blive kompromitteret, når den praktiserende læges gatekeeper-rolle sættes ud af funktion. Derved kan der rejses spørgsmål om, hvorvidt patienten får den rette udredning, behandling og information, samt om patienter kan blive overbehandlet eller forsinket i et udrednings- og behandlingsforløb, der ikke skulle være begyndt hos en fysioterapeut. Ses der på de internationale erfaringer, konkluderer begge metastudier (7, 8) på området, at direkte adgang til fysioterapi er en patientsikker måde at organisere håndteringen af patienter med bevægeapparatslidelser. Fysioterapeuter er uddannet til at varetage opgaver omkring information og vejledning, øvelsesterapi og manuel behandling. Fysioterapiuddannelsen ruster desuden de fysioterapistuderende i at være opmærksomme på røde flag, kontraindikationer og komorbiditet. Det vurderes i Styrelsen for Patientsikkerheds evaluering fra det risikobaserede tilsyn 2017 (16), blandt praktiserende fysioterapeuter med og uden tilknytning til overenskomsten mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter, at 98,6 % af fysioterapeuterne opfylder målepunktet vedr. screening for røde flag og efterfølgende opfølgning på alvorlig patologi. I praksis henvender en del patienter sig allerede på nuværende tidspunkt til undersøgelse og behandling i fysioterapipraksis uden henvisning og uden offentligt tilskud, og flere sundhedsforsikringer tilbyder deres kunder med bevægeapparatslidelser direkte adgang til praktiserende fysioterapeuter uden lægehenvisning. For at understøtte patientsikkerheden i dette pilotprojekt, er der indført to principper om kommunikation mellem fysioterapeut og almen praksis. Principperne skal sikre, at den praktiserende fysioterapeut altid kommunikerer den sundhedsfaglige vurdering videre til patientens praktiserende læge. Dette gælder både når patienten behandles i fysioterapipraksis og når det vurderes, at patienten ikke kan behandles i fysioterapeutpraksis og får besked på at kontakte egen læge. De opstillede principper for kommunikation er gennemgået i afsnit

71 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -11 af 16 Parallelt med dette pilotprojekt, har projektgruppen fået tilsagn om midler til undervisning af praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden i tidlig opsporing af kræft. Midlerne er bevilget fra Kræftplan IV. Undervisningen vil blive tilrettelagt efter samme model, der er benyttet i forbindelse med systematisk efteruddannelse for almen praksis, vedrørende tidlig opsporing af kræftpatienter. 5.2 Økonomi En bekymring ved at fjerne henvisningskravet, og derved skabe direkte adgang til fysioterapi, er risikoen for øget patienttilstrømning til fysioterapi samt overbehandling. Dette kan principielt medføre, at de penge, der spares på f.eks. lægehonorarer og billeddiagnostike undersøgelser, overstiges af udgifterne til ekstra patienter og/eller overbehandling i fysioterapipraksis. Med hensyn til risikoen for overbehandling, viser de Hollandske erfaringer (13) med national indførelse af direkte adgang, at fysioterapeuter er mindre tilbøjelige til at opstarte et behandlingsforløb, når patienten henvender sig uden lægehenvisning. Behandlingsforløb blev påbegyndt i 94,3 % af tilfældene, når der forelå en lægehenvisning, og 86,9 % af tilfældene, når patienten benyttede direkte adgang. Dette indikerer, at fysioterapeuten tager aktivt stilling til, om patienten kan og bør behandles i fysioterapipraksis, og såfremt det ikke er tilfældet, afviser at opstarte et behandlingsforløb. Dette kan dels forekomme i tilfælde, hvor fysioterapeuten bliver opmærksom på røde flag, og derfor henviser til egen læge, og dels i tilfælde, hvor fysioterapeuten vurderer, at en første konsultation med grundig undersøgelse og herefter information og vejledning er tilstrækkeligt for den pågældende patient. Der er dermed ikke basis for at forvente, at direkte adgang til fysioterapi vil føre til overbehandling af patienter. Erfaringerne fra Holland (13) peger også på, at indførelsen af direkte adgang kan medføre en øget patienttilstrømning til fysioterapipraksis, formentlig grundet opmærksomheden på tilbuddet. Omfanget af denne stigning er ikke beskrevet nærmere, men der må forventes en begrænset øget tilstrømning til fysioterapi i forsøgskommunerne. Det er imidlertid uklart, om indførslen af direkte adgang er den eneste forklaring på stigningen i antallet af borgere, der benytter praktiserende fysioterapi, da andelen allerede var stigende i årene optil indførslen af direkte adgang (13). Denne udvikling ses også i Region Hovedstaden. Figur 3 viser udviklingen i, hvor stor en andel af befolkningen i Region Hovedstaden, der går til fysioterapi mindst en gang årligt. Figur 3. 11

72 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -12 af 16 De deltagende klinikkers antal kapaciteter forbliver uændret med indførelsen af direkte adgang, og alle fysioterapiydelser i de deltagende klinikker skal således afvikles indenfor det aftalte økonomiprotokollat. I projektperioden følges klinikkernes omsætning i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Det vil således fortsat være muligt at følge forbruget af fysioterapiydelser og gribe ind i tilfælde, hvor klinikker overskrider deres kapacitet. 6. Evaluering 6.1 Økonomiske effekter Der skal opnås viden om, hvorvidt patienter der deltager i projektet har et lavere samlet forbrug af sundhedsydelser dvs. i fysioterapipraksis, almen praksis, speciallægepraksis (reumatologer, ortopædkirurger og neurologer) og på billeddiagnostiske hospitalsafdelinger - sammenlignet med patienter, der modtager den almindelige behandling. Såfremt det er muligt, ønskes eventuelle effekter på langtidssygemeldinger og de økonomiske konsekvenser heraf også belyst. 6.2 Den patientoplevede kvalitet Der skal opnås viden om patienttilfredsheden ved direkte adgang til fysioterapi, samt eventuelle effekter i forhold til patienternes selvvurderede funktionsniveau og behov for smertestillende medicin. 6.3 Patientsikkerhed Der skal opnås viden om, hvorvidt direkte adgang, i overensstemmelse med forventningerne, er en patientsikker organisering af behandlingstilbuddet til patienter med muskel-skeletale problemstillinger. 6.4 Metode Den endelige form og metode for evaluering skal afklares med den forskningsinstitution, der kommer til at forestå analysen af pilotprojektet. Figur 4 viser en foreløbig model for evalueringen. Som det fremgår af 12

73 Punkt nr. 5 - Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi Bilag 1 - Side -13 af 16 figur 4 vil evalueringen indeholde både kvalitative og kvantitative data. De kvantitative data vil dels blive indsamlet fra Regionens administrative system, Landspatientregisteret, MedCom, FysDB, evt. kommunale data om langtidssygefravær og fra de patientudfyldte spørgeskemaer. Den kvalitative dataindsamling vil bestå af semi-strukturerede kvalitative interviews med fysioterapeuter og praktiserende læger fra de to forsøgskommuner. Alle interviews vil blive optaget på diktafon, transskriberet, tematiseret og analyseret. Figur 4. Model for evaluering af Direkte adgang til fysioterapi 7. Organisering 7.1 Projektstyring Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra Samarbejdsudvalget for Fysioterapi, deltagende kommuner, PLO-Hovedstaden, den forskningsinstitution, der skal forestå evalueringen, Patientinddragelsesudvalget samt Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen (DNS). Region Hovedstadens Center for Sundhed har projektledelsen. 7.2 Inddragelse af relevante samarbejdspartnere I projektperioden er projektdeltagernes mulighed for brug af kommunal medfinansiering til fysioterapiydelser, såsom ved helbredstillæg, uændret. Der skal derfor opnås tilsagn fra de involverede kommuner vedr. dækning af helbredstillæg for patienter, der er berettiget hertil og samtidig ønsker at anvende direkte adgang til fysioterapi. Det vurderes dog, at antallet af patienter med helbredstillæg, der vil 13