UDVALGET FOR FOREBYGGELSE OG SAMMENHÆNG

Transkript

1 BESLUTNINGER Udvalget for forebyggelse og sammenhæng - mødesag UDVALGET FOR FOREBYGGELSE OG SAMMENHÆNG MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4 MEDLEMMER Qasam Nazir Ahmad Formand Deltog Karsten Skawbo-Jensen Næstformand Deltog Annette Randløv Medlem Afbud Carsten Scheibye Medlem Deltog Freja Södergran Medlem Afbud Flemming Pless Medlem Deltog Jacob Rosenberg Medlem Deltog Jesper Clausson Medlem Deltog Torben Kjær Medlem Deltog Side 1 af 24

2 INDHOLDSLISTE 1. Temadrøftelse: Telemedicin 2. Beslutning: Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet 3. Drøftelse: Høring af Sundhedsaftale Beslutning: Arbejdsplan for Udvalget for forebyggelse og sammenhæng Orientering: Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi 6. Orientering om aftale om ekstra honorering på grund af lægedækningsudfordring i Region Hovedstaden Side 2 af 24

3 1. TEMADRØFTELSE: TELEMEDICIN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har politikudviklende opgaver i forhold til regionale indsatser, der kan skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Som led heri har udvalget ønsket en temadrøftelse om telemedicin. Øgede telemedicinske muligheder samt stort fokus på anvendelse af telemedicin peger på, at det bliver nødvendigt at sætte en retning for regionens videre arbejde med det telemedicinske område - både på den kortere og den lange bane. På mødet gives en status for regionens aktuelle brug af telemedicin samt en præsentation af forventninger og muligheder for den fremadrettede anvendelse af telemedicin i regionen, med henblik på, at udvalget drøfter og giver input til regionens videre arbejde med det telemedicinske område. På mødet vil Judith Lørup Rindum fra Telemedicinsk Videncenter, Center for Sundhed og Anne Berlin Barfoed, udviklingsjordemoder fra Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet give et indblik i hvordan, der konkret arbejdes med telemedicinske tilbud til patienter i Region Hovedstaden. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At drøfte hvad udvalget vil have fokus på i det fremadrettede arbejde med telemedicin i Region Hovedstaden. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Annette Randløv (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Hvad er telemedicin Telemedicin forventes at få stor betydning for sundhedsvæsenet både i forhold til, hvilke opgaver der skal løses på hospitalerne, i kommunerne, i praksis, i hjemmet og på tværs af sektorer, og i forhold til hvilke faggrupper, der skal løfte opgaverne. Telemedicin defineres som sundhedsydelse, der udføres ved hjælp af informations- og kommunikations-teknologi, hvorved patienten og den sundhedsprofessionelle, der leverer ydelsen, gøres uafhængige af et fysisk møde. Via billeder, videokonsultationer eller værktøjer til hjemmemonitorering skabes der muligheder for, at patienten kan interagere med fx en sundhedsperson via internettet. Telemedicin vil for patienterne betyde, at de kan modtage behandling i eget hjem i stedet for at bruge tid og kræfter på fysisk fremmøde på hospitalet. Patienter får via telemedicin mulighed for at sende og se relevante helbredsdata fx målinger af puls og blodtryk, og det kliniske personale får mulighed for løbende at kunne følge og kontrollere disse data. Endvidere giver telemedicin mulighed for dialog og vejledning fra det kliniske personale via videokonsultationer. Anvendelse af telemedicin Der forventes en generelt øget anvendelse af telemedicin i regionen, hvor der fremover vil være særligt fokus på at gode initiativer modnes til generel drift og efterfølgende udbredelse til samtlige hospitaler i regionen. Det er i god overensstemmelse med økonomiaftalen for 2019, hvor udmøntningen af nærhedsfinansiering indfases fra Nærhedsfinansieringen indebærer, at en del af regionernes finansiering betinges af, at dele af behandlingen flyttes ud i eller tættere på borgerens hjem. Regionerne skal dermed sikre, at patienterne i højere grad får løst deres sundhedsbehov uden at skulle ind på et hospital, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan blandet andet gøres ved, at hospitalerne løser Side 3 af 24

4 opgaverne i patientens nærmiljø, fx via telemedicin. Telemedicin er ikke en særlig disciplin eller behandlingsmetode, men det er et redskab, som kan understøtte principper, mål og løsning af udfordringer, som regionen har fokus på. Det gælder eksempelvis: Nærhedsprincippet - patienten kan være længere i eget hjem, Værdi for patienten - inddragelse, tryghed og livskvalitet, Lighed i sundhed på tværs af regionen at telemedicinske initiativer, der er modne, bliver udbredt til samtlige hospitaler i regionen, Færre ambulante besøg og færre sengedage, Triagering fokus på de syge, der har størst behov, Reduktion af lange patienttransporter, Områder hvor der er mangel på speciallæger, Lægebetjening af borgere, når der er mangel på praktiserende læger i almen praksis, Samfundsøkonomiske fordele i forhold til børnefamilier. Status Region Hovedstaden har igangsat 35 telemedicinske initiativer indenfor i alt 19 specialer. Heraf er 15 initiativer udelukkende videokonsultationer, 14 initiativer er alene selvmonitorering (patienten indsender data til afdelingen) og seks er en kombination af videokonsultation og monitorering. Jf. vedlagte oversigt over telemedicinske initiativer i Region Hovedstaden. Videokonsultationer anvendes til fx KOL online rehabilitering, internetpsykiatri, dysreguleret type 1 diabetes og hjemmetræning ved Tourettes syndrom. Selvmonitorering anvendes hos fx gravide, patienter med psykisk bipolar lidelser og patienter med tarmsygdomme. En kombination af videokonsultation og selvmonitorering tilbydes fx patienter med KOL, cystisk fibrose og iv-hjemmebehandling samt hjertepatienter. To af initiativerne - telemedicinsk sårvurdering og KOL er begge tværsektoriel telemedicin, medens resten af initiativerne er monosektoriel telemedicin. Tre af initiativerne er afledt af økonomiaftaler, hvor regionerne forpligtiger sig til at implementere de aftalte initiativer. Det gælder for telemedicinsk sårvurdering, KOL 2019 samt gravide med og i risiko for komplikationer. De øvrige initiativer er udsprunget af behov eller ideer fra de enkelte afdelinger. Dertil kan nævnes, at der i 2019 igangsættes et nationalt pilotprojekt i regi af MedCom med fokus på konsultation via video indenfor praksissektoren. Det forventes, at antallet af deltagende lægepraksis fra Region Hovedstaden vil være ti. Erfaringer De hidtidige erfaringer med videokonsultationer viser, at hospitalernes tidsforbrug i forbindelse med videokonsultation er det samme som ved fysisk fremmøde. Der er derfor umiddelbart ingen effektiviserings-gevinster på hospitalssiden. Men erfaringerne med telemedicin generelt er, at patienterne sparer tid og penge på transport til og fra hospitalet. Navnlig patienter med lange afstande til hospitalet og/eller med en travl hverdag har været glade for brugen af telemedicin. Herudover har erfaringerne vist, at mange patienter føler sig trygge ved brugen af telemedicin. KONSEKVENSER - RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Side 4 af 24

5 - TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver Andersen / Jean Hald Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. TVC aktiviteter_sgd.områder Side 5 af 24

6 2. BESLUTNING: PLAN FOR EN STYRKELSE AF FOREBYGGELSESOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget får med denne sag et revideret udkast til en plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden til godkendelse. Udkastet er lavet på baggrund af drøftelser ved sidste møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, hvor der blev forelagt et første udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". I planen indgår, hvilke udfordringer i folkesundheden, som regionen vil rette sin indsats mod på den lange bane og tre fokusområder, som foreslås igangsat først. De tre fokusområder er "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsgiver". "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" er igangsat som en del af udmøntningen af regionens budgetaftale for Det er tidligere besluttet (på møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. november 2018), at midlerne i den to-årige pulje til sundhedsfremme og forebyggelse i regionens budgetaftale for 2019 målrettes til en igangsættelse af initiativerne i planen. Der er afsat en mio. kr. i 2019 og tre mio. kr. i 2020, og det blev aftalt, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng skulle præsenteres for et forslag til, hvordan puljen kan udmøntes. Det foreslås nu, at midlerne afsættes til arbejdet med de tre fokusområder, der indgår i udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden", men at der derudover kun træffes en beslutning om anvendelsen af midlerne i 2019, det vil sige en mio. kr. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil senere blive præsenteret for et forslag til anvendelse af midlerne for 2020 inden for de tre fokusområder i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. At "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" godkendes. Administrationen indstiller endvidere til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: 2. At det godkendes, at forebyggelsespuljen fra regionens budgetaftale for 2019 (fire mio. kr.) anvendes til de tre fokusområder i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", 3. At det godkendes, at den ene mio. kr. fra forebyggelsespuljen, som er afsat til brug i 2019, primært anvendes til fokusområdet "Patientrettet forebyggelse", 4. At udvalget for forebyggelse og sammenhæng på et senere tidspunkt bliver forelagt et forslag til, hvordan midlerne afsat til brug i 2020 (tre mio. kr.) kan udmøntes på de tre fokusområder. Indstillingspunkterne 2, 3 og 4 indstilles under forbehold af, at regionsrådet på et kommende møde godkender den i indstillingspunkt 1 nævnte "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". POLITISK BEHANDLING Udvalget kan ikke tage stilling til indstillingen på det foreliggende grundlag. Udvalget ønsker derfor, at adminsitrationen arbejder videre med at konkretisere teksten i "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" med henblik på en ny drøftelse i udvalget. Annette Randløv (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING På baggrund af drøftelser i udvalget for forebyggelse og sammenhæng havde administrationen til sidste Side 6 af 24

7 udvalgsmøde (den 28. november 2018) udarbejdet et første udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". Dette første udkast bestod af et manifest og en række temaark for områder, som kunne indgå i planen. Det blev besluttet i udvalg for forebyggelse og sammenhæng, at der skulle fokuseres på færre områder, og der var enighed om, at det skulle være rygning, patientrettet forebyggelse og regionen som arbejdsgiver. Hermed blev der både prioriteret efter, hvor der kan forventes størst effekt i forhold til folkesundheden samt, at regionen bør fokusere på egne ansvarsområder. Dermed blev det besluttet, at fokusområderne (unge og rygning, patientrettet forebyggelse og regionen som arbejdsplads) skulle foldes yderligere ud, mens de øvrige temaer skulle udgå eller indskrives mere overordnet i planen. Udkast til plan for styrkelse af forebyggelsesområdet Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et revideret udkast til "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden", som nu forelægges for udvalg for forebyggelse og sammenhæng (bilag 1). I planen beskrives, hvad der skal være udgangspunktet for regionens forebyggelsesindsats, de største udfordringer for folkesundheden samt hvilke tre fokusområder, der i første omgang foreslås igangsat. Dermed danner planen både grundlag for at igangsætte konkrete indsatser nu inden for de udvalgte fokusområder og sætter også en retning for indsatsen på sigt. Midler til det videre arbejde med fokusområderne i plan for styrkelse af forebyggelsesområdet Ved sidste møde i udvalg for forebyggelse og sammenhæng blev det desuden besluttet, at forebyggelsespuljen fra regionens budgetaftale for 2019 bruges til at udmønte planen for en styrkelse af forebyggelsesområdet. Det foreslås derfor, at midlerne anvendes til de tre fokusområder i planen, og at de midler, som er afsat til brug i 2019 (en mio. kr.) primært anvendes til fokusområdet om patientrettet forebyggelse. Den centrale indsats i dette fokusområde er implementering af systematisk henvisning af alle relevante patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud. Det er en stor indsats, fordi det berører stort set alle afdelinger på regionens hospitaler, og der må forventes udfordringer i forhold til, at det tager tid i en i forvejen presset patientkontakt. For rygning er der gode erfaringer at trække på fra Hvidovre Hospital (jf. oplæg ved Dorrit Thorsen om VBA (very brief advice) metoden til henvisning til rygestop på møde i udvalg for forebyggelse og sammenhæng den 29. august 2018). På alkoholområdet er der først behov for afklaring af, om der findes relevante metoder til at spørge ind til alkoholvaner på kort og systematisk vis, samtidig med at der er behov for at sikre klarhed over, hvordan der henvises til de rette kommunale alkoholbehandlingstilbud. Det er administrationens vurdering, at patientrettet forebyggelse vil være det mest udgiftskrævende fokusområde at gennemføre. Samtidig er det alene en regional beslutning, hvorfor indsatsen kan igangsættes umiddelbart efter, at der er truffet beslutning herom. Det skal desuden nævnes, at det også taler for at prioritere implementering af systematisk henvisning til rygestop- og alkoholtilbud, at Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner har indgået en fælles beslutning herom (som opfølgning på Danske Regioners forebyggelsesudspil). Fokusområderne om 'unge og rygning' og 'regionen som arbejdsplads' i plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet skal, såfremt planen godkendes, også igangsættes i Det er administrationens vurdering, at det i første omgang ikke vil være særligt udgiftskrævende. Indsatsen i fokusområdet 'unge og rygning' vil i opstarten handle om at få etableret samarbejde med kommuner og andre aktører om en fælles indsats i forhold til rygning på ungdomsuddannelser. Det skal her nævnes, at administrationen allerede har holdt møde med Københavns Kommune herom og aftalt et opfølgende møde i januar Desuden er der aftalt møde i januar 2019 med Ballerup Kommune, som på vegne af planområde midt har henvendt sig netop for at drøfte mulighederne for en fælles indsats i forhold til rygning på ungdomsuddannelser. Administrationens umiddelbare vurdering er, at kommunerne ser, at det kunne have stor signalværdi, hvis fx regionen står som medarrangør af videndelingsarrangementer rettet mod fx skoleledere om indsatser til fremme af røgfrihed. Dermed forventer administrationen, at omkostningerne til dette område i 2019 vil være relativt beskedne, og estimeres til ca kr. til fx afholdelse af arrangementer. Side 7 af 24

8 For fokusområdet 'regionen som arbejdsplads', er det ligeledes administrationens vurdering, at indsatsen i 2019 vil være af mere afklarende og opsøgende karakter, fx i forhold til rammerne for kioskdrift på hospitalerne og sundhedsfremmende rammer i øvrigt på regionens matrikler. Det foreslås, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng i løbet af 2019 og i forbindelse med opfølgning på arbejdet med de tre fokusområder i plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet vil blive præsenteret for forslag til, hvordan midlerne (tre mio. kr.) anvendes i For alle tre fokusområder vil der blive udarbejdet en uddybende projektbeskrivelse, der inkluderer tidsplan, plan for implementering og håndtering af udfordringer, budget mv. Heri indgår også en beskrivelse af, hvilke aktører, der vil forsøges etableret et samarbejde med. I løbet af 2019 vil udvalget for forebyggelse og sammenhæng blive præsenteret for status for arbejdet med de tre fokusområder. KONSEKVENSER - RISIKOVURDERING Der er - som beskrevet i sagsfremstillingen - udfordringer forbundet med implementeringen af planen. Udfordringerne kan medføre, at dele af planen ikke kan inmplementeres eller at de ønskede effekter ikke kan opnås. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der vil blive udsendt en preesemeddelelse, når regionsrådet har godkendt "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden". TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2019 og regionsrådet den 5. februar DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver / Jean Hald Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Plan for forebyggelse Side 8 af 24

9 3. DRØFTELSE: HØRING AF SUNDHEDSAFTALE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Denne mødesag handler om høring af udkast til Sundhedsaftalen for Sundhedskoordinationsudvalget har den 19. december 2019 udsendt vedlagte udkast til Sundhedsaftale i en bred høring, der løber frem til den 28. februar I Region Hovedstaden sker den politiske høring af aftaleudkastet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng og social- og psykiatriudvalget, og begge udvalg skal til møderne i januar derfor drøfte høringsudkastet. På baggrund af drøftelserne i de to udvalg udarbejder administrationen herefter et forslag til samlet politisk høringssvar fra Region Hovedstaden, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng skal behandle den 25. februar Godkendelsen af høringssvaret sker alene i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, da udvalget jf. Styrelsesvedtægten varetager relationerne til sundhedskoordinationsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At drøfte udkastet til Sundhedsaftalen for med henblik på, at give inputs til høringssvaret. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Annette Randløv (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget har den 19. december 2019 udsendt vedlagte udkast til Sundhedsaftale i en bred høring, der løber frem til 28. februar Sundhedsaftalen udgør den overordnede politiske ramme for samarbejdet om sundhed mellem kommunerne og regionen, herunder almen praksis. Der indgås én sundhedsaftale i hver region. Sundhedsaftalen omfatter patienter/borgere i alle aldre, der har behov for en sammenhængende indsats fra aktører på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. Aftalen omfatter således både patienter/borgere med fysisk og psykisk sygdom. Formålet med aftalen er at understøtte sammenhæng og kvalitet i patienternes og borgernes forløb. Aftalerne skal også bidrage til mere lighed i sundhed og til mere involvering af patienter, borgere og pårørende. Endelig skal aftalen understøtte effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Udkast til Sundhedsaftale Den nuværende Sundhedsaftale for indeholder 73 indsatser. Hver for sig er de 73 indsatser gode og relevante, men de mange indsatser har gjort det svært at bevare overblikket og fastholde engagementet for arbejdet med Sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget har derfor ønsket at lave en overordnet, dynamisk, enkel sundhedsaftale med fokus på de områder, hvor der er et særligt stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Aftalen indeholder derfor kun tre fokusområder og i alt fem mål. Side 9 af 24

10 Fokusområder Mål Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker, Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst. Sammen om borgere med psykisk sygdom Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov også i forbindelse med anden sygdom. Sammen om børn og unges sundhed Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer, Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide. Fokusområderne og målene er beskrevet på et overordnet niveau, idet det er tanken, at de skal udvikles og konkretiseres gennem de fire år, som aftalen løber i. På den måde sikrer parterne, at der gennem hele aftaleperioden kan arbejdes med de områder, hvor der er størst behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Fokusområderne og målene er udvalgt med afsæt i den dialog, som sundhedskoordinationsudvalget har haft med politikere, patienter/borgere, praktiserende læger, fagfolk fra kommuner og regioner undervejs i processen med at udarbejde udkastet til den kommende Sundhedsaftale. I aftaleudkastet indgår også en række bærende principper for, hvordan samarbejdet mellem regionen, kommunerne og almen praksis skal foregå, når sundhedsaftalen udfoldes, konkretiseres og implementeres i løbet af aftaleperioden. De bærende principper lægger blandt andet vægt på at understøtte lighed i sundhed, helhedstænkning, borgerinddragelse, fælles kvalitetsmål og plads til lokal forskellighed, når det kommer til valget af metoder. Sidste del af aftaleudkastet indeholder forslag til organisering og opfølgning på Sundhedsaftalen. Organiseringen skal blandt andet understøtte de bærende principper for samarbejdet og sikre et bredt ejerskab til Sundhedsaftalen gennem hele aftaleperioden. Sammenhæng til Treårsplan for psykiatriens udvikling i Region Hovedstaden Social- og psykiatriudvalget har som opstart på arbejdet med udarbejdelse af forslag til den kommende treårsplan for psykiatriens udvikling i Region Hovedstaden holdt et inspirationsmøde den 29. november 2018 med deltagelse af repræsentanter fra kommunerne, praksissektoren, patientforeninger og Region Hovedstadens Psykiatri. Medlemmerne af sundhedskoordinationsudvalget var ligeledes inviteret med til dialogmødet. På baggrund af input på dialogmødet har social- og psykiatriudvalget udpeget fem temaer, som udvalget vil arbejde videre med i arbejdet med den kommende Treårsplan: Recovery - brugerinddragelse, Side 10 af 24

11 Samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis, Sammenhæng mellem psykiatri og somatik (ulighed i sundhed), Tvang, Psykisk sygdom og misbrug. Nogle af temaerne lægger overvejende op til et udviklingsarbejde internt i Region Hovedstadens Psykiatri, mens arbejdet med andre af temaerne peger direkte ind det tværsektorielle samarbejde mellem regionen, kommunerne og praksissektoren. Det er derfor vigtigt, at der både administrativt og politisk sikres en fortsat tæt koordinering mellem arbejdet med Treårsplanen og arbejdet med Sundhedsaftalen. KONSEKVENSER Sundhedsaftalen vil blandt andet understøtte videreudviklingen af det tværsektorielle samarbejde om sundhed på en dynamisk måde således, at der gennem hele aftaleperioden kan arbejdes med de områder, hvor der er størst behov for at udvikle samarbejdet. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der planlægges efter: Den 25. februar 2019: Udvalget for forebyggelse og sammenhæng drøfter og godkender forslag til et samlet høringssvar fra Region Hovedstaden. Høringssvaret forelægges til orientering i social- og psykiatriudvalget. Den 23. april 2019: Sundhedskoordinationsudvalget drøfter og godkender det endelige forslag til Sundhedsaftalen for Maj - Juni 2019: Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 hovedstadskommuner godkender forslaget til Sundhedsaftalen. Den endelige godkendelse i Region Hovedstaden sker på regionsrådsmødet den 14. maj juli 2019: Sundhedsaftalen indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver Andersen/Jean Hald Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Høringsbrev 2. Høringsparter 3. Høringsudkast Sundhedsaftale Side 11 af 24

12 4. BESLUTNING: ARBEJDSPLAN FOR UDVALGET FOR FOREBYGGELSE OG SAMMENHÆNG 2019 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet i udvalget i 2019 og for at kunne prioritere de opgaveområder, som udvalget finder det særligt vigtigt at fokusere på, lægges der op til, at udvalget godkender en foreløbig arbejdsplan for Arbejdsplanen tager udgangspunkt i styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden, hvoraf de stående udvalgs opgave- og ansvarsområder fremgår. Desuden har medlemmerne af udvalget for forebyggelse og sammenhæng på udvalgsmødet den 28. november 2018 drøftet hvilke problemstillinger, udvalget ønsker at prioritere i I sagen gives tillige en status over udvalgets arbejde i INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At godkende den foreløbige arbejdsplan for POLITISK BEHANDLING Godkendt. Annette Randløv (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt fremgår, at de stående udvalgs opgave er at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder samt at kontrollere, at vedtagne politikker føres ud i livet. Udvalgene har også til opgave at følge op på planer og politikker, som regionsrådet vedtager og stille forslag om ændringer i fornødent omfang. Ifølge styrelsesvedtægten har udvalget for forebyggelse og sammenhæng politikudviklende opgaver i forhold til regionale indsatser, der kan skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Udvalget skal også arbejde for at forebygge ulighed i sundhed samt styrke samarbejdet med kommunerne om det systematiske udviklingsarbejde med forebyggelse. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har politikopfølgende opgaver på følgende områder: Forebyggelse, Ulighed i sundhed, Medicinanvendelse, Praksissektoren, Sundhedsaftalen, Sundhedshuse, Overgang mellem region og kommune for patienterne, Varetage relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget, Regionshandicaprådet, Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget, Genindlæggelse, Driftsmål på det tværsektorielle område, herunder forebyggelse. Status Udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev nedsat ved konstitueringen af regionsrådet efter regionsrådsvalget i I løbet af det første år, hvor udvalget har eksisteret, har udvalget arbejdet med at udarbejde en forebyggelsesplan for regionen. Udkastet til planen behandles på dette møde. Udvalget har taget Side 12 af 24

13 initiativ til, at der i regionens budgetaftale for 2019 blev oprettet en to-årig pulje på i alt 4 mio kr. til sundhedsfremme og forebyggelse. Midlerne i puljen målrettes til igangsættelse af initiativerne i forebyggelsesplanen. Udvalget har fulgt lægedækningssituationen i regionen tæt i Den akutte mangel på alment praktisernede læger medførte, at udvalget udvidede kapaciteten af almen praksiterende læger med ti såkaldte bufferkapaciteter i eftråret og oprettede to praksisklinikker på henholdsvis Frederiksberg Hospital og Amager Hospital. Ved årets udgang besluttede udvalget at øge kapaciteten i almen praksis i 2019 med 11 kapaciteter, for at dække kapacitetsbehovet som følge af stigende befolkningstal i For at optimere muligheden for at sikre lægedækningen i Region Hovedstaden valgte udvalget i slutningen af året at delegere kompetencen til at afgøre sager om tildeling og flytning af lægekapaciteter til administrationen. Udvalget har i forbindelse med delegationen betinget sig, at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse i lægepraksis indgår i behandlingen af de konkrete sager på samme måde som tilgængeligheden har indgået i udvalgets behandling af tilsvarende sager i Udvalget har desuden arbejdet for at skabe løsninger, der kan imødegå udfordringen med lægedækning, blandt andet ved at undersøge mulighederne for licens- og satellitklinikker og andre tiltag, der kan bidrage til løsninger i samarbejde med PLO-Hovedstaden. Udvalget har fulgt med i udarbejdelsen af den kommende Sundhedsaftale, som Sundhedskoordinationsudvalget nu har sendt i høring. Ved dette møde får udvalget mulighed for at give input til høringssvaret og ved udvalgsmødet i februar vil udvalget beslutte, hvordan regionens samlede høringssvar (med input fra Social- og psykiatriudvalget) skal se ud. I efteråret 2018 lagde udvalget sig fast på at følge driftsmålene "Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve afsendt inden for en hverdag)" og "Akutte genindlæggelser (somatik)", og udvalget vil derfor følge op på, hvordan det går med de to driftsmål i løbet af året. Derudover har udvalget beskæftiget sig med den strategiske indsats om sammenhæng for patienten på tværs af sektorer og i den forbindelse besluttet, at uforbrugte midler fra Sundhedsaftalen skal udmøntes i en pulje på 0,8 mio.kr. til forbedringstiltag på hospitalsafdelingerne. I 2018 godkendte udvalget Praksisplan for speciallægehjælp og gav input til forhandlingerne om fremtidens psykologhjælp. Endelig har udvalget i 2018 interesseret sig for projektet "Aktiv patientstøtte", sundhedshuse, regionens sundhedsprofiler og initiativerne i overenskomst for almen praksis , herunder udflytning af patienter med KOL og type 2-diabetes fra hospitalsambulatorierne til almen praksis. Arbejdsplan På møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. november 2018, blev følgende forslag til emner til arbejdsplanen for 2019 drøftet på et overordnet niveau: Sammenhæng for borgere og patienter på tværs af sektorer. Konkrete initiativer, fx konference om forebyggelse og sammenhæng, it-systemer skal tale bedre sammen på tværs af sektorer, inspirationstur til Region Midt for at høre om deres erfaringer med samarbejde på tværs af sektorer, Status for lægedækning til udvalgsmøderne hvert kvartal, Digitale børn - hvis der er en mulighed for en regional indsats. Administrationen har på baggrund af denne drøftelse udarbejdet et forslag til arbejdsplan for udvalgets videre drøftelse. Arbejdsplanen indeholder desuden de politiske uafsluttede sager overført fra 2018 samt de punkter fra regionens budgetaftale vedr. 2019, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng har ansvaret for at følge op på. Arbejdsplanen er tænkt som et overblik over de sager, som udvalget forventeligt kommer til at drøfte og Side 13 af 24

14 behandle i For mange af sagerne gælder det, at det kan vise sig, at udvalget ønsker at behandle sagerne på flere udvalgsmøder eller, at behandlingen af sagen medfører nye sager på efterfølgende udvalgsmøder. Det gælder fx forebyggelsesplanen og temaet om sammenhæng på tværs af sektorer. Når et emne kun er nævnt en enkelt gang i arbejdsplanen, er det derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at sagen kun behandles den ene gang i udvalget. Arbejdsplanen er et planlægningsredskab for både udvalg og administration, idet planen kan bruges til at prioritere udvalgets arbejdskraft og tidsforbrug, herunder sager på det politikformulerende og politikkontrollerende område. Foreløbig arbejdsplan: Dato for udvalgsmøde Telemedicin - temadrøftelse Forebyggelsesplan godkendelse Sundhedsaftale input til høring Mødesager Arbejdsplan for udvalget i beslutning Pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi - orientering Meddelelse om gennemførsel af opfølgende kampagneindsats for mærkningsordningen God Adgang Meddelelse om satspulje Meddelelse om udvalgets forretningsorden Fællesmøde med Udvalget for værdibaseret styring om det tværsektorielle perspektiv i arbejdet med at udvikle en ny, værdibaseret styringsmodel Sundhedsaftale godkendelse af høringssvar Sammenhæng på tværs af sektorer drøfte forslag til konkrete initiativer fx konference, inspirationstur Aktiv patientstøtte status, beslutning ift. nationale midler og indspil til budget Krav til overenskomstforhandlinger for kiropraktik - beslutning Opfølgning om besparelsesprojekt for 2018 Indsatser på sundhedsområdet til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål - beslutning Udvalgets forretningsorden - beslutning Orientering/meddelelse om status for lægedækningen Ulighed i sundhed Regional medfinansiering af klamydia-hjemmetest analyse Input til budget indledende drøftelse Input til budget 2020 drøfte prioritering af udvalgets forslag Krav til overenskomstforhandlinger for fodterapi Input til budget 2020 beslutte endelig prioritering af udvalgets forslag Side 14 af 24

15 Orientering/meddelelse om status for lægedækningen Driftsmål om andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve afsendt inden for en hverdag) og akutte genindlæggelser (somatik) - status Genindlæggelser - hvordan arbejdes der med at forebygge genindlæggelser? Sundhedsaftalen Orientering/meddelelse om status for lægedækningen Aktiv patientstøtte - resultaterne af forskningsprojekt og fremtiden for projektet Opdaterede resultater af langsigtet prognose for behov for praktiserende læger Årlig lægedækningsundersøgelse - afrapportering Evaluering af pilotprojekt for telemedicinsk sårvurdering i fodterapipraksis Arbejdsplanen vil til hvert møde være opdateret og vedlagt som bilag i en meddelelse. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at arbejdet i udvalget tilrettelægges ud fra den foreløbige arbejdsplan i Arbejdsplanen er tentativ og dermed et dynamisk dokument, hvori der løbende vil komme ændringer i forhold til aktuelle sager, herunder fx sager, der ikke kan afsluttes på ét møde. Udvalget skal forvente, at der til hvert møde vil forekomme sager på dagsordenen, som ikke fremgik af arbejdsplanen på forrige møde. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risiko. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunkationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Else Hjortsø / Sofie Egmose JOURNALNUMMER Side 15 af 24

16 5. ORIENTERING: PILOTPROJEKT OM DIREKTE ADGANG TIL FYSIOTERAPI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der blev som følge af regionens budgetaftale for 2017 lavet et katalog over projektforslag om bedre ressourceudnyttelse i praksissektoren. Et af forslagene vedrørte etablering af direkte adgang til fysioterapi uden forudgående lægehenvisning. Det blev besluttet at arbejde videre med forslaget i regi af Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi. Desuden fremgår det af regionens budgetaftale for 2018, at Region Hovedstaden aktivt skal indgå i udviklingsprojekter om nye samarbejdsformer i praksissektoren, fx indenfor fysioterapi, og særligt fremme initiativer, der kan afbøde manglen på praktiserende læger. Det tidligere udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde udtrykte på møde den 29. august 2017 ønske om opfølgning vedr. forslag om fysioterapi. Der gives med denne sag en status for pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At orientering om status for pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Annette Randløv (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Administrationen har i samarbejde med praksiskonsulenterne for fysioterapi udarbejdet et projektforslag for pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi. Forslaget er godkendt i Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi den 23. november Med projektet gives patienter i to kommuner adgang til behandling hos praktiserende fysioterapeut uden forudgående henvisning fra egen læge. Pilotprojektet har til formål at undersøge, om der er fordele i form af bedre økonomi, bedre og kortere patientforløb, aflastning af almen praksis og færre henvisninger til billeddiagnostik og speciallægehjælp, ved at afskaffe kravet om lægehenvisning for at kunne modtage fysioterapibehandling med offentligt tilskud, kaldet "direkte adgang til fysioterapi". I projektudkastet lægges op til at gennemføre forsøg med direkte adgang til fysioterapibehandling i tre kommuner, hvoraf to kommuner er forsøgskommuner og en kommune er kontrolkommune. Borgerne i de to forsøgskommuner modtager meddelelse om, at de kan henvende sig direkte til fysioterapeuter med ydernummer beliggende i bopælskommunen uden lægehenvisning. I kontrolkommunen skal der fortsat bruges lægehenvisning. Det er således en forudsætning, at der kan indgås aftale med tre kommuner og alle fysioterapiklinikker med ydernummer i disse kommuner. Forsøget omfatter alle speciale 51 patienter, det vil sige den almindelige fysioterapi. Der vil som en del af projektet blandt andet blive evalueret på antal forløb i fysioterapipraksis, behandlinger pr. patient hos fysioterapeut, patientoplevet kvalitet, aflastning af almen praksis, antal henvisninger til speciallægepraksis og patientsikkerhed. Forud for projektets opstart gennemføres et kursus for fysioterapeuter vedr. tidlig opsporing af kræft, som alle fysioterapeuter i forsøgskommunerne skal deltage på. Kurset finansieres af midler fra Kræftplan IV. Projektet har været forelagt PLO-Hovedstaden. Praktiserende læger bliver repræsenteret i projektets styregruppe sammen med repræsentanter for fysioterapeuter, kommuner og Patientinddragelsesudvalget. Side 16 af 24

17 Forudsætning for projektets gennemførelse: En forudsætning for projektets gennemførelse er, at der inden projektopstart opnås dispensation fra Sundhedslovens 67 vedr. krav om lægehenvisning til fysioterapi med tilskud fra regionen, ved ansøgning om forsøg med fravigelse af lovens regler jf. Sundhedslovens 233. Dispensationsansøgningen sendes til Sundheds- og Ældreministeriet. Forudsat, at der opnås dispensationsgodkendelse af ministeriet, forventes projektet igangsat i efteråret Projektet vil løbe i et år og vil blive evalueret af ekstern evaluator. Projektet er budgetteret til kr. som er afsat til blandt andet honorering af deltagere, dataindsamling og evaluering. Projektet finansieres af regionale midler til implementering af praksisplaner. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Projektet skal kommunikeres ud til borgere og praktiserende læger i de deltagende kommuner inden projektets opstart. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sundhedsministeriet ansøges om dispensation fra sundhedsloven, som beskrevet ovenfor. DIREKTØRPÅTEGNING Else Hjortsø / Jesper Lihn JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Projekbeskrivelse for direkte adgang Side 17 af 24

18 6. ORIENTERING OM AFTALE OM EKSTRA HONORERING PÅ GRUND AF LÆGEDÆKNINGSUDFORDRING I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden drøfter løbende lægedækningen i regionen. PLO- Hovedstaden har i efteråret 2018 stillet forslag om, at der indgås en aftale mellem regionen og PLO- Hovedstaden om et økonomisk incitament til, at praktiserende læger påtager sig flere patienter ud over eller det aktuelle patienttal, som den enkelte praktiserende læge har i sin lægepraksis. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng får en orientering om arbejdet med aftalen. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng: At udvalget tager orienteringen om arbejdet med en aftale om ekstra honorering på grund af lægedækningsudfordring i Region Hovedstaden til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Annette Randløv (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden drøfter løbende udfordringerne med lægedækningen. Aktuelt har PLO-Hovedstaden foreslået en model, hvor praktiserende læger, der har over patienter, kan åbne for flere patienter, hvis de får ekstra betaling pr. patient. PLO-Hovedstaden og administrationen har med udgangspunkt i et fælles forståelsespapir (bilag 1) udarbejdet et udkast til aftale (bilag 2). Ifølge PLO-Hovedstaden vil et økonomiske incitament medføre, at praktiserende læger er villige til at udvide kapaciteten og dermed åbne for flere patienter. Den ekstra betaling kan f.eks. anvendes til at ansætte mere praksispersonale eller leje større lokaler. Den samlede økonomi i eventuel aftale Udgangspunktet for økonomien i den af PLO-Hovedstaden foreslåede model er, at den ekstra betaling pr. patient baserer sig på det gennemsnitlige ydelseshonorar i regionens planområder ( 93-område). Udgiften til aftalen vil afhænge af den ekstra kapacitet, regionen tilkøber via aftalen. Det er således regionen, der afgør behovet for udvidelsen samt antallet af læger, der skal være omfattet af aftalen. Tabel 1: Pris til ydelseshonorar pr. sikret i 93 områder 93 område Ydelseshonorar pr. Udgift aftale ved sikret (kr.) ekstra patienter Nord Midt Byen Syd Bornholm Regionsgns Kilde: Beløbsoversigten i 2017 Det fremgår af tabel 1, at en ekstra betaling for eksempelvis borgere varierer afhængig af planområder, men i gennemsnit medfører en merudgift på 7,5 mio. kr. pr. år. En sådan merudgift indgår ikke i regionens budget til praksissektoren, hvorfor en forudsætning for aftalen er en merbevilling fra regionsrådet. Juridisk vurdering af aftalen Side 18 af 24

19 Administrationen har ønsket en juridisk vurdering af, om regionen kan indgå en aftale med PLO- Hovedstaden om ekstra betaling for aktiviteter, som er aftalt honoreret i overenskomst om almen praksis. Kammeradvokaten har foretaget en juridisk vurdering af udkastet til aftalen (bilag 3). Kammeradvokaten konkluderer, at der ikke findes hjemmel i sundhedsloven eller overenskomsten til at indgå en aftale, hvorefter praktiserende læger i Region Hovedstaden, som tager flere patienter ind i lægepraksis, end de har i dag, får ekstra betaling i form af ekstra ydelseshonorar i en aftalt periode. På baggrund af Kammeradvokatens vurdering og en række administrative overvejelser er der udarbejdet et samlet notat (bilag 4). Administrationens samlede vurdering er herefter, at der ikke arbejdes videre med det af PLO- Hovedstaden forslåede initiativ. KONSEKVENSER Administrationen og PLO-Hovedstaden arbejder videre med andre initiativer med henblik på at løse lægedækningsudfordringen i Region Hovedstaden, herunder tiltag beskrevet i overenskomsten med etablering af satellit- og licensklinikker. RISIKOVURDERING Lægedækningsudfordringen søges løst via tiltag, som beskrevet ovenfor. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER _ KOMMUNIKATION _ TIDSPLAN OG VIDERE PROCES _ DIREKTØRPÅTEGNING Else Hjortsø/Bettina Skovgaard JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forståelsespapir 2. Udkast til aftale 3. Notat fra Kammeradvokaten 4. Administrationens vurdering Side 19 af 24

20 BESLUTNINGER Udvalget for forebyggelse og sammenhæng - meddelelser UDVALGET FOR FOREBYGGELSE OG SAMMENHÆNG MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4 MEDLEMMER Qasam Nazir Ahmad Formand Deltog Karsten Skawbo-Jensen Næstformand Deltog Annette Randløv Medlem Afbud Carsten Scheibye Medlem Deltog Freja Södergran Medlem Afbud Flemming Pless Medlem Deltog Jacob Rosenberg Medlem Deltog Jesper Clausson Medlem Deltog Torben Kjær Medlem Deltog Side 20 af 24

21 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelse - Opfølgende kampagneindsats for tilgængelighedsmærkningen God Adgang 2. Meddelelse - Satspuljeaftale på sundhedsområdet Meddelelse - Præcisering af udvalgets forretningsorden Side 21 af 24

22 1. MEDDELELSE - OPFØLGENDE KAMPAGNEINDSATS FOR TILGÆNGELIGHEDSMÆRKNINGEN GOD ADGANG MEDDELELSE Der er i forbindelse med FN's Internationale Handicapdag den 3. december 2018 gennemført en opfølgende kampagneindsats, med det formål at øge tilslutningen blandt praktiserende behandlere til mærkeordningen God Adgang. Indsatsen har gjort brug af illustrationer og andre materialer udarbejdet til kampagnen i efteråret 2017, og er foregået på de sociale medier. Indsatsen har pr. 12. december 2018 resulteret i 30 nytilmeldte klinikker. JOURNALNUMMER Side 22 af 24

23 2. MEDDELELSE - SATSPULJEAFTALE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET MEDDELELSE Satspuljepartierne indgik den 2. november 2018 en aftale om at afsætte 995 mio. kr. på sundhedsområdet i perioden Aftalens fokus er en styrket indsats i psykiatrien, herunder særligt at forbedre indsatserne for børn og unge med psykisk mistrivsel. Der er i aftalen afsat midler til tre indsatser på praksisområdet. Det drejer sig om indsatserne: 1.9 Videreføre og udvide tilskud til psykologbehandling for angst og depression, 1.26 Udvidelse af forsøgsordning med vederlagsfri psykologbehandling til unge med depression og angst, 1.24 Ny klinisk kvalitetsdatabase for psykologbehandling. Med de tre indsatser pålægges regionen nye opgaver. Regionens udgiftsmæssige konsekvenser af indsatserne kompenseres via DUT (Det Udvidede Totalbalancepricip), og midlerne modtages via bloktilskuddet. Regionen skal således ikke søge om midler til indsatserne. Satspuljeaftalen og oversigt over økonomi i satspuljeaftalen vedlægges som bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Satspuljeaftale Satspulje sundhedsområdet økonomi Side 23 af 24

24 3. MEDDELELSE - PRÆCISERING AF UDVALGETS FORRETNINGSORDEN MEDDELELSE Som opfølgning på behandlingen af medlemsforslaget fra Torben Kjær (Ø) ved regionsrådsmødet den 18. december 2018 er administrationen ved at undersøge, hvordan retningslinjerne for beslutningsprotokollen kan gøres mere entydelige ved hjælp præciseringer i udvalgets forretningsorden. På næste udvalgsmøde den 25. februar 2019 vil administrationen fremlægge et forslag til præcisering af udvalgets forretningsorden. Udvalget godkendte den nuværende forretningsordenen på mødet den 7. februar JOURNALNUMMER Side 24 af 24