Trafikliv2011/2012 DIANA VAR TÆT PÅ AT DØ SIDE 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikliv2011/2012 DIANA VAR TÆT PÅ AT DØ SIDE 10"

Transkript

1 POLITIKEN 4 Mandag 10. oktober Trafikliv2011/2012 Jubiii Færre unge dør på vejene Pedalstjerner Verdens bedste i BMX Trend Det er in at spænde hjelme Chok Scooterfører fik millionregning efter ulykke Halloo Smartphones er farlige Talent Kevin styrer på racerbanen DIANA VAR TÆT PÅ AT DØ SIDE 10 Foto: Astrid Dalum

2 2 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN INDHOLD TELEFONER GÆLD RACERLØB Det er farligt at bruge smartphones i trafikken...3 Basharat fik en millionregning efter scooterulykke...4 Kevin Magnussen vil være verdensmester...6 Foto: Tobias Selnæs Markussen UDGIFTER En trafikulykke koster ULYKKE Diana var ved at omkomme på en scooter..10 BMX Søskende i verdenseliten...12 Foto: PR CYKELMODE Flere bruger cykelhjelm...16 ADFÆRD Din hjerne påvirker trafikken...17 VENSKAB Unge har svært ved at sige stop...18 Slå rekorden HANDIKAP Martin blev lam i en trafikulykke...20 DYST Teenagere udfordrer trafikpolitikere QUIZ Se om du kan få otte rigtige trafikliv 2011/2012 Foto: Tobias Selnæs Markussen REDAKTION Flemming Christiansen og Laura Marie Sørensen JOURNALISTER Jakob Sheikh, Kristine Barenholdt Bruun og Laura Marie Sørensen FOTOGRAFER Astrid Dalum, Tobias Selnæs Markussen LAYOUT Linda Frøkjær-Jensen TRAFIKLIV er en særproduktion i samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og Dagbladet Politiken. Undervisningsavisen udsendes gratis i uge 41 til alle landets skoler til brug i 8.-, 9.- og 10. klasse. Færre unge dør i trafikken, men tallet kan blive rekordlavt især hvis du hjælper til. LAURA MARIE SØRENSEN, REDAKTØR Trafikliv lægger i år ud med en god nyhed. I 2010 var antallet af dræbte danskere i trafikken det laveste i mere end 70 år. De sidste tre år er drabstallet faldet, men ikke før nu har teenagere været en del af den dalende kurve. I 2010 blev 38 unge mellem 13 og 20 år dræbt på vejene - det var tre færre end i Og den gode udvikling ser ud til at fortsætte: I de første otte måneder af 2011 er kun 19 teenagere døde i trafikken. Fortsætter den udvikling året ud, vil trafikken have taget livet af 28 teenagere, når nytårsraketterne skyder 2012 ind. Det er 10 færre dræbte unge end i 2010 og vil være det laveste tal, der nogensinde er målt i Danmark. På den ene side kan man glæde sig over, at færre unge dør. På den anden side skal man ikke glemme, at 28 dræbte er 28 for meget. Bag tallene gemmer sig teenagere, der er blevet revet væk fra livet alt for tidligt. Teenagere med forældre, søskende, venner og måske kærester, som nu skal leve med, at de har mistet deres kære. FLERE DANSKE politikere og fagfolk arbejder for, at færre mennesker dør eller kommer til skade på vejene. Nogle af dem sidder i den såkaldte Færdselssikkerhedskommission, som har sat sig det mål, at antallet af omkomne i trafikken skal være bragt ned under 200 næste år. Der er et godt stykke vej igen. Selv om drabstallet var rekordlavt i 2010, lå det på 255. På forskellige måder prøver politikerne og fagfolkene at forhindre, at folk dør og bliver kvæstet på vejene. De siger, at vi skal overholde fartgrænserne, køre med hjelm og cykellygter, og de hæver taksten for trafikbøder. Men uanset hvor meget de gør, har de svært ved at sætte en stopper for, at teenagere bliver dræbt. De kan ikke styre, hvad du som teenager vælger at gøre i trafikken, og de kan ikke gribe ind, når det er ved at gå galt på vejene. Det kan du til gengæld. Hvis du tænker over, hvordan du er i trafikken og griber ind over for dine venner, kan du hjælpe med til, at drabstallet ryger under 200 eller måske bliver endnu lavere. Dermed ikke sagt, at det er nemt. Hvordan skal man for eksempel få et skud adrenalin, hvis man ikke kan køre stærkt på vejene på sin scooter eller i en bil? Trafikliv har mødt forskellige unge, der får deres kick på forskellige måder. Den 18-årige racerkører Kevin Magnussen kommer op at køre, når han drøner af sted med 250 kilometer i timen på en bane vel at mærke. Når han kører i trafikken, holder han fartgrænserne og tænker over, at han har et ansvar for andre mennesker. Chris og Simone Christensen får deres adrenalinkick ved at køre i verdenseliten i BMX, mens Gøksu Arpac fra Møllevangsskolen i Aarhus tager ud på en mark og kører ræs på sin crosscykel, når han skal have»brændt krudtet af«. MEN ET ER at smide krudtet på marken eller på en bane. Noget andet er, hvad man gør, når man er til fest og opdager, at ens kammerat er ved at køre på en scooter, efter at han har bundet fire øl og tre Smirnoff Ice. Her i avisen kan du møde to unge, som ikke fik sagt fra. Diana Mikkelsen hoppede op bag på en scooter, hvor føreren var fuld. Martin Kaas Klespe Hansen sad på bagsædet af en bil, mens hans ven kørte med for meget alkohol i blodet. De endte begge med at køre galt. I dag kan Dianas krop langt fra det samme som før ulykken, og Martin er lam fra brystet og ned. Det er svært at sige fra, men hvis du tør, kan du måske redde dit eget eller din vens liv. Vil du kunne sige stop?

3 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 3 Smartphones gør trafikken farlig Cyklister udsætter sig selv og andre for fare og risikerer at få en bøde, når de liiiige skal chatte med vennerne eller tjekke mailen på deres smartphone. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN (TEKST) TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Et hurtigt kig i indbakken, en opdatering på Facebook eller et blik på gps en, når man skal finde vej. Mulighederne er mange på de populære smartphones. De er smarte i mange sammenhænge, men ikke når man cykler. Det fortæller Pernille Ehlers, der er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.»Smartphones er virkelig farlige i trafikken. Når man bruger dem, bliver man nødt til at kigge på skærmen, og det gør det ekstra farligt, for så fjerner man blikket fra vejen, flytter store dele af sin opmærksomhed fra trafikken og kommer nemt til at slingre«, siger hun. At det er mere risikofyldt at bruge en smartphone, mens man cykler, end mere simple telefoner og musikafspillere, hænger sammen med, at man kan udføre mere komplicerede handlinger på dem.»hvis man tjekker mail, er det en kompliceret handling, fordi man skal se på telefonen, læse og forstå indholdet og bruge sine hænder, hvis telefonen ikke er stemmebetjent. Det udgør en langt større risiko end for eksempel at lytte til musik på cyklen«, siger Mette Møller, der er seniorforsker ved DTU Transport. Selv om smartphones tager prisen som de farligste telefoner i trafikken, går andre telefoner og musikafspillere ikke fri. En hollandsk undersøgelse viser, at unge cyklister mellem 12 og 17 år, der lytter til musik eller taler i telefon, har dobbelt så høj risiko for at komme til skade i trafikken end cyklister, der ikke bruger mobilen eller en musikafspiller. Det fremgår af undersøgelsen, at tre ud af fire hollandske cyklister mellem 12 og 17 år lytter til musik hver dag eller næsten hver dag, når de træder i pedalerne. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange unge danskere der lytter til musik eller bruger smartphones, når de sidder i sadlen, men færdselspolitiet oplever, at stadig flere unge bruger telefonerne:»smartphones bliver i dag brugt hele tiden især af unge cyklister i trafikken. Det er et stigende problem«, siger chef for Rigspolitiets Nationale Beredskabsenhed, Allan Nyring. Han pointerer samtidig, at unge har svært ved at vurdere, hvor stor faren er:»unge har svært ved at overskue, hvor farligt det er at bruge telefonen, når de cykler. De tænker ikke på, hvor lidt der skal til, før ulykken er ude. Det kan være en sten på cykelstien, en fugl, en bil på afveje eller en gren på vejen«. Dit telefonbrug rammer andre Det går ikke kun ud over en selv, når man bruger sin telefon og mister fokus på cykelstien. Rådet for Sikker Trafik oplever, at ULOVLIGT. Cyklister risikerer en bøde på 500 kroner, hvis de bruger en håndholdt mobil på cyklen. Fra januar 2012 stiger bøden til kroner. flere trafikanter tror, at det ikke kan skade andre, hvis man lige sender en sms eller ringer op fra sin plads på cyklen. Den formodning passer ikke:»når man flytter opmærksomheden fra trafikken, kommer man nemt til at køre ind i andre cyklister eller fodgængere og måske vælte dem. Man kan også komme DET KOSTER AT BRUGE TELEFONEN Ifølge færdselslovens 55a får du en bøde, hvis du benytter en håndholdt mobiltelefon på cyklen eller i andre køretøjer. Bøden er i øjeblikket på 300 kroner for børn og unge under 18 år og 500 kroner for personer over 18 år. Fra januar 2012 stiger bødetaksten, så børn og unge under 18 år kan få en bøde 750 kroner, hvis de bliver taget i at bruge en mobiltelefon, mens de cykler. For personer over 18 år stiger bøden til kroner. Kilde: Rigspolitiet. til at slingre ud på vejen eller køre ud i et kryds uden at se sig for. Hvis først man ender på kørebanen, er det ikke kun farligt for en selv, men også for de bilister, der må undvige og derved risikerer at blive ramt af andre biler«, siger Pernille Ehlers. Ulovligt at sms e Så længe du bruger et headsæt, er det tilladt at tale i telefon eller lytte til Justin Bieber, Rihanna eller andet musik på din musikafspiller eller din smartphone, mens du cykler. Til gengæld er det ulovligt, hvis du bruger en håndholdt telefon, når du kører på cykel, scooter eller andre transportmidler, og det er uanset om du skriver sms er, tjekker eller bare snakker i den. Flere trafikanter bruger mobiltelefonen ulovligt. I 2010 blev godt trafikanter anmeldt af politiet for at bruge en håndholdt mobiltelefon i trafikken. Til sammenligning var det tal knap i 2008.

4 4 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Scooterturen kostede Basharat Mahmood kørte galt på sin scooter med sin bedste ven. Det har kostet ham 1,3 millioner kroner og slået sprækker i venskabet. JAKOB SHEIKH (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Idag hilser vi da på hinanden og sludrer, når vi mødes. Men det er selvfølgelig ikke helt det samme længere«. 24-årige Basharat Mahmood lyder afklaret, når han skal forsøge at sætte ord på forholdet til sin bedste ven, Abudi. Eller tidligere bedste ven, som han retter det til.»for ulykken har jo nok gjort en forskel «, siger han. Forskellen består konkret i en gæld på godt 1,3 millioner kroner, som Basharat er blevet dømt til at betale i erstatning for de skader og men, Abudi pådrog sig, efter at de to drenge kørte galt på Basharats scooter for syv år siden. Scooteren var ikke forsikret, og selv om Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring normalt går ind og dækker omkostningerne i den slags sager, har Østre Landsret efter en årelang retssag slået fast, at millionregningen kan sendes videre til Basharat.»På grund af én hændelse har jeg ødelagt mit liv. Nu skal jeg måske stå i gæld resten af livet. Jeg kan ikke eje noget, og det liv, jeg drømte om, bliver aldrig til virkelighed«, siger Basharat. Den forkerte vej Egentlig lignede ulykkesdagen i maj så mange andre dage i årige Basharat havde fået fri fra skole, og sammen med to kammerater fra Askerød-bebyggelsen ved Hundige i Østsjælland havde han brugt de følgende timer i bycentret og ved biblioteket for at»prøve at finde på et eller andet at lave«. De kedede sig. Det gjorde Basharat ofte. Men nu foreslog Basharats skolekammerat og bedste ven, Abudi, at de to skulle køre et smut til Greve, hvor Abudis fætter boede. Der ville sikkert være et par gode fester, tænkte de. Basharat havde endnu ikke knallertbevis, men han elskede at reparere køretøjer og havde et par scootere STIEN. Det var på denne gangsti i Askerød-bebyggelsen ved Greve, at Basharat og Abudi kørte galt med 50 kilometer i timen. Basharat bor stadig i området og tæt på stien. stående. De to aftalte derfor, at Basharat skulle samle Abudi op ved bakken midtpunktet i Askerød og så kunne de køre af sted derfra. Turen til Greve på Basharats scooter gik fint. Men da de ved midnatstid besluttede sig for at vende hjemad, valgte de en anden vej, end de plejede. Det var blevet mørkt, og der var ingen gadebelysning. Derfor så Basharat heller ikke de to bomme, der længere nede ad vejen var sat op for at forhindre biler i at passere. Med 50 kilometer i timen kørte de to drenge frontalt ind i bommene. Selv om Basharat i en refleks nåede at føre hånden op foran sit ansigt, inden den hårde stålstang mødte hans kæbe og højre arm, gik det galt. Abudi nåede ingenting. I stedet fik slaget fra bommen ham til at miste balancen. Han røg af scooterens bagsæde og slog baghovedet direkte mod asfalten. Ligesom Basharat havde han ingen hjelm på. Da Basharat få sekunder senere også røg af scooteren, kom han hurtigt på be-

5 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 Trafikliv 5 over en million nene igen. Men så opdagede han, hvordan hans bedste ven lå helt stille på vejen og træk vejret meget underligt, som om han ikke kunne få luft.»jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig magtesløs. Min ven lå der på jorden, og jeg kunne ikke give ham nogen form for hjælp«, husker Basharat i dag. Det lykkedes ham at få en beboer i området til at give Abudi førstehjælp og ringe efter en ambulance. Selv var Basharat i chok. Hans egne smerter forsvandt i et kaos af frygt, angst og uvished.»jeg tænkte på min ven frem for alt andet. Hvis man er bare lidt menneskelig, så tænker man på sin ven og ikke på de senere konsekvenser. Jeg havde ingen idé om, at det ville koste mig mere end en million«, siger han. Vil give sin historie videre De to drenge slap med livet i behold. Basharat fik ikke alvorlige men, men hovedsmerter forhindrer Abudi i at arbejde. Selv om de to drenge ikke lod deres venskab gå itu på grund af ulykken, slog forholdet hurtigt sprækker, forklarer Basharat.»Vi mistede gnisten lidt. Det sled på venskabet, at der kom så mange ubehagelige formaliteter, vi skulle forholde os til«. I dag ses de to tidligere bedste venner kun, når de tilfældigt støder på hinanden i Askerød. Her passer Basharat i dag to deltidsjob som mentor for børn og unge i området.»der er mange, der har brug for at blive hjulpet på vej. De skal have at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man skal opføre sig i trafikken. Når jeg fortæller dem min historie, og hvad ulykken har haft af konsekvenser for mig, så lytter de«, siger Basharat. Blandt andet forklarer han de unge, hvorfor det er vigtigt at bære hjelm, at kunne førstehjælp, og at have knallertbevis, hvis man vil bevæge sig ud i trafikken på en scooter. SCOOTERFORSIKRING SCOOTERFORSIKRING Som ejer af en scooter er det lovpligtigt at have en motoransvarsforsikring. Hvis scooteren volder skade på personer eller materiel under et trafikulykke, har den ansvarlige for scooteren pligt til at erstatte skaderne. Har man en forsikring, vil erstatningskravet blive betalt af forsikringsselskabet. Hvis man som Basharat Mahmood ikke har en forsikring og kører galt, går Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring for det meste ind og dækker erstatningskravet. Foreningen sender dog en sjælden gang imellem regningen videre til den ansvarlige for ulykken som i Basharat Mahmoods tilfælde. Det kan ske, hvis den ansvarlige fører har kørt alt for stærkt, har været stærkt påvirket af spiritus eller på en anden måde har handlet groft hensynsløst under kørslen før ulykken. Det koster mellem 800 kr. og kr. at forsikre sin scooter om året alt afhængig af størrelse og mærke. Kilde: Færdselsloven og organisationen Forsikring og Pension»Man skal tage alle forholdsregler. Det lærte jeg for sent«, siger Basharat. Ved siden af tjansen som mentor i Askerød, går Basharat i dag på pædagogseminariet. Han håber, at uddannelsen kan få ham til at lægge ulykken bag sig.»det har fyldt utrolig meget. Sagen kørte i syv år, hvor hver dag var en hovedpine. Det ødelægger rigtig meget ved ens selvværd, men nu må jeg videre«, siger han. Basharat forsøger at rejse penge til at betale sin gæld og drømmer om at holde foredrag, hvor han kan give sine erfaringer videre.»på den måde ville jeg kunne bruge ulykken positivt«, siger han. Før ulykken hang Basharat og Abudi ud sammen hver dag. Og selv om de to stadig har»et helt fint forhold«, har aftenen i 2004 lært Basharat en vigtig lektie:»man skal tænke sig om i trafikken. Man risikerer ikke kun at få fysiske skader. Det kan også gå ud over din økonomi, din fremtid og dine venskaber«.

6 6 Trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN I skyggen af sin far Kevin Magnussen er imidlertid ikke født ind i en helt normal familie. Som søn af den tidligere danske Formel 1-kører, Jan Magnussen, har han en del at leve op til.»der er jo mange, der bemærker mit navn ude på banen. Det kan vel både være en god og en skidt ting, men det er bare noget, jeg har lært at leve med«, siger Kevin Magnussen. Selv opfatter han snarere sin far som inspiration end en forhindring for at kunne leve sine fartdrømme ud.»da jeg som lille fandt ud af, hvad min far gik og lavede, ville jeg straks det samme. Jeg har aldrig besluttet mig for at blievin kører i timen 18-årige Kevin Magnussen har lige fået sit kørekort. Alligevel har han brugt mange år bag rattet i specialbyggede racerbiler, og han er allerede et af verdens største racertalenter. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN, JAKOB SHEIKH (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Kevin Magnussen slår et gennemsigtigt visir ned foran øjnene. Han knytter sin hånd, vender tomlen opad og hamrer så foden ned på speederen. Den hvide specialbyggede Peugeot Spider giver et ryk. Foran Kevin Magnussen strækker racerbanen Jyllandsringen sig, som han i dag kører på i anledning af et sponsorarrangement. Først kommer et langt lige stykke. Så et skarpt 160 graders sving. Hans ben ligger udstrakt under rattet på bilens bund blot et par centimeter over asfalten, og han kan kun lige akkurat se hen over den hvide køler og ned på vejen, hvor banens halvanden kilometer asfalt forsvinder under ham. På omkring seks sekunder er han kommet op på 180 kilometer i timen. Kevin Magnussen nærmer sig det skarpe sving i Man må aldrig sammenligne racersporten med den almindelige trafik Kevin Magnussen horisonten. Han kigger ligefrem og er nu oppe på 190 kilometer i timen. Han er tæt på svinget. Omkring 70 meter. Alligevel sidder hans fod som monteret til speederen. Kevin Magnussen vil ikke sænke farten. Ikke endnu. Det er langt fra usædvanligt for Kevin Magnussen at køre mere vovet end de fleste af hans konkurrenter. Han har det med at bremse senere, end de fleste tør. Eller presse bilen en anelse mere end andre racerkørere. Det forklarer hans manager, Dorte Riis Madsen, mens den specialbyggede Peugeot nærmer sig første sving, og lyden af hestekræfter fortager sig i pitten på Jyllandsringen:»Med Kevin ved man, at den bliver trukket helt ud. Han kører altid til grænsen og så lidt til«, siger hun. At teenageracerkøreren er født med fart i blodet, var tydeligt for enhver allerede i hans tidlige barndom.»som toårig begyndte jeg at køre gokart, og siden har jeg bare taget det hele skridt for skridt«, siger 18-årige Kevin Magnussen, der tilskriver det lige dele talent og held, at han i dag rejser kloden rundt for at tilbagelægge omgangene på en racerbane hurtigere end sine konkurrenter. Fortsættes næste side

7 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 7 FART. Kevin Magnussen i sin Peugeot Spider. 190 kilometer i timen kan han køre på Jyllandsringen, men under Formel 3-løb ligger speedometeret tit på 250 kilometer i timen.

8 8 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Kevin kører Fortsat fra forrige side ve racerkører det er åbenbart noget, der altid har ligget til mig«, siger han. Karrieren tog hurtigt fart. Efter nogle år i gokart gjorde Kevin Magnussen sin entre i den danske løbsserie Formula Ford, som han efter sejre i hele 11 afdelinger vandt sammenlagt samme år. Som 15- årig, vel at mærke. Og efter yderligere seks løb i den tyske serie ADAC Formel Masters-serie avancerede Magnussen i 2009 til den europæiske løbsserie Formula Renault en serie, hvor den unge kører sikrede sig andenpladsen i Northern European Cup og en syvendeplads i Eurocup var året, hvor Kevin Magnussen begyndte at køre i den tyske udgave af Formel 3, og med sejre i tre afdelinger og imponerende kørsel sluttede Kevin Magnussen sammenlagt på en tredjeplads. Det var den suverænt bedste placering blandt debutanterne, og den banede vejen for en debut i det engelske Formel 3, hvor han i dag er blandt de mest lovende kørere. Serien anses som den bedste af sin slags i verden, og det er fra denne serie, at de kommende Formel 1-stjerner håndplukkes.»det er selvfølgelig ikke en helt almindelig tilværelse, men jeg brænder for at køre ræs, så jeg er virkelig heldig at kunne gøre det på denne måde«, siger Kevin Magnussen. Uden for banen Kevin Magnussen taler roligt og i lange, velgennemtænkte og velformulerede sætninger. Hans afslappede væsen uden for racerbanen står i stærk kontrast til det fartmonster, han forvandler sig til, når han sætter sig ind i sin racerbil. Det er nødvendigt at kunne omstille sig, mener Kevin Magnussen. Ellers ville man ikke kunne adskille det at køre bil på en racerbane og det at køre bil ude i den almindelige trafik.»man må aldrig sammenligne racersporten med den almindelige trafik. Når RACERLØB Formel 1 regnes som den mest prestigefyldte klasse i motorsporten. Det officielle Formel 1-verdensmesterskab begyndte i I 2011 deltager 12 hold i Formel 1 med hver to biler. De fleste hold er sponsoreret af forskellige bilfabrikker. Hver sæson består af en række løb kaldet grandprix. Formel 2 vendte efter mange års fravær tilbage i international motorsport i Målet er give unge talentfulde racerkørere muligheden for at udvikle sig ved konkurrencekørsel på højt plan uden at skulle bruge de samme store pengebeløb, som det koster at deltage i Formel 1. Formel 2 består af en række forskellige løbsserier. Formel 3 er ligesom de andre klasser en løbsserie, dog mindre prestigiøs. De forskellige mesterskaber, der årligt afholdes i Europa, Asien, Sydamerika og Australien, anses for at være et vigtigt karriereskridt for unge kørere, der har ambitioner om at køre Formel 1. Der har aldrig været afholdt et verdensmesterskab i denne klasse. Det er mit fuldstændigt klare mål at blive verdensmester i Formel 1. Jeg tror 100 procent på det, og jeg ved, at jeg kan gøre det Kevin Magnussen jeg går på banen, går jeg ind i en ny og helt anden verden. Her gælder det om at køre stærkt, men også om at vise koncentration og præcision, når der skal bremses og svinges. Det er faktisk så kontrolleret, at jeg ikke kan mærke farten på samme måde som i trafikken«, siger han. I trafikken gælder imidlertid helt andre spilleregler:»jeg ser det som noget helt andet. Ude i virkeligheden handler det om, at du skal fra A til B. Jeg plejer bare at høre lidt musik eller snakke stille og roligt med de folk, jeg kører med«, siger han. Det er dog ikke altid lige nemt at styre fartmanien, når man som Kevin Magnussen dyrker en sport, hvor topfarten jævnligt sniger sig op over 250 kilometer i timen. Faktisk var den unge racerkører for længst blevet vant til den hastighed, da han på sin 18-års fødselsdag fik sit kørekort.»meget af mit behov for fart får jeg dækket ude på racerbanen. Men som racerkører ville jeg da lyve, hvis ikke jeg sagde, at jeg nogle gange har vildt meget lyst til at køre hurtigt i trafikken. Men jeg tænker meget over, at jeg har et ansvar over for mig selv og andre i trafikken. Man bliver nødt til at køre pænt, ellers kan det hurtigt gå galt«, siger Kevin Magnussen. Drømmen Selv om Kevin Magnussen trods sin unge alder allerede har opnået mere, end mange racerkørere kommer til i løbet af en hel karriere, har han ikke tænkt sig at hvile på succesen. Han vil i Formel 1 ligesom sin far og han vil være verdensmester. Hverken mere eller mindre.»det er mit fuldstændigt klare mål at blive verdensmester i Formel 1. Jeg tror 100 procent på det, og jeg ved, at jeg kan gøre det«, siger Kevin Magnussen selvsikkert og håber på, at han kører med i verdens mest prestigefyldte løbsserie om tre år. Tilbage på Jyllandsringen presser Kevin Magnussen stadig speederen i bund 60 meter før svinget. Mekanikere og manageren i pitten spejder efter ham. Han kan ikke trække den længere, og 50 meter før svinget hamrer den unge racerkører sit ben nedad mod bremsen og presser den helt i bund. Bilen hviner, mens den bliver bremset ned til 100 kilometer i timen. Kevin Magnussen hiver i rattet, mens han læner overkroppen blidt mod venstre, retter op og accelerer igen. Han presser bilens 220 hestekræfter til det yderste og kommer hurtigt op på 190 kilometer i timen, inden han kort efter atter presser bremsen i bund før Jyllandsringens S- sving. 47 sekunder efter start har Kevin Magnussen tilbagelagt banens halvanden kilometer og holder stille i pitten. Han klapper visiret væk fra øjnene og vender tommelfingeren opad. Så gør han klar til en runde til. FRI FRA SKOLE. Efter 9. klasse droppede Kevin Magnussen at gå i skole og satsede i stedet på at blive verdens bedste racerkører. FASTSPÆNDT. 18-årige Kevin Magnussen kører altid med hjelm og sele. I hans Peugeot Spider sidder selen fast over begge skuldre, rundt om livet og mellem benene. ALKOHOL. Kevin Magnussen drikker kun alkohol to dage om året, fordi han skal være i god racerform. Når han drikker, sker det en dag på Roskilde Festival og en dag i juletiden. FORBILLEDE. Kevin Magnussens drøm er at køre Formel 1 og blive verdensmester. Hans far, Jan Magnussen, har kørt 25 Formel 1-grandprixer.

9 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 9 Trafikulykker koster samfundet kassen Når en person kommer alvorligt til skade i trafikken, løber regningen for ulykken nemt op i over kroner. JAKOB SHEIKH Det er dyrt for det danske samfund, når en cyklist bliver kørt ned af en lastbil, en scooter kører galt i for høj fart, eller en fuld bilist farer ind i et træ. En person, der kommer til skade i trafikken, koster samfundet godt kroner i gennemsnit. Det viser beregninger, som trafikforskere fra Aalborg Universitet har foretaget for Trafikliv. Det er nemlig ikke kun selve ulykken, der koster samfundet penge. Ulykken sætter ofte gang i en række høje udgifter til sygehusbehandling, fysioterapi og genoptræning, og hvis det går helt galt, skal der også betales en regning for krisehjælp, hjemmepleje, plejehjemsophold, boligsikring og førtidspension. Især er prisen høj for de mennesker, der kommer slemt til skade, forklarer seniorforsker ved DTU Transport, Ole Kveiborg:»Ofte er hårdt kvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlingsperiode«. Han fortæller også, at ulykkerne er dyre, fordi samfundet går glip af den indtægt, som den tilskadekomne ville kunne tjene hjem, hvis han eller hun kunne arbejde. Krisehjælp til venner og familie Det er svært at opgøre prisen for en trafikulykke, fordi den afhænger af, hvilke udgifter man tager med i sit regnestykke. I Rådet for Sikker Trafik skønner man derfor, at tallet reelt er endnu højere end de kroner. Rådets direktør, Anders Rosbo, peger på, at det blandt andet er meget dyrt at behandle psykiske traumer fra en ulykke. Det gør også en trafikulykke dyr, at den ofte involverer flere mennesker end dem, der er kommet fysisk til skade.»familie og venner bliver jo dybt berørt, hvis deres nærmeste har været involveret i en trafikulykke. De skal ofte også i behandling«, siger Anders Rosbo. Medregner man også ambulancekørsel, politi, materiel skade, tab af arbejdsdygtige borgere og de udgifter, samfundet skal bruge på pårørende, koster trafikulykker hvert år samfundet i alt 11 milliarder kroner, viser tal fra Vejdirektoratet. Det svarer til mere end 2 millioner kroner per tilskadekomne eller dræbte eller en tredjedel af de penge, den danske stat bruger på landets folkeskoler om året. Trafikulykker bliver dyrere Hvis der sker færre trafikulykker, vil samfundets udgifter til følgerne af ulykkerne også falde. I 2010 kom næsten personer til skade eller døde i en trafikulykke. Det er et fald på 16 procent i forhold til året før, Ofte er hårdt kvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlingsperiode Ole Kveiborg, trafikforsker. hvor tallet lå på personer. Alligevel mener Anders Rosbo, at tallet kan nedbringes yderligere.»9 af 10 trafikulykker skyldes adfærden hos trafikanten. Hvis vedkommende havde overholdt færdselsreglerne og været opmærksom, havde ulykken højst sandsynligt fået mindre konsekvenser«, siger han. Unge er oftest involveret i scooter- eller cykelulykker. Også her kan der sættes bedre ind.»der er selvfølgelig problematikken omkring alkohol. Men vi ser også stadig, at alt for mange unge kører alt for stærkt på scooter. Kombineret med manglende modenhed og stor risikovillighed, så betyder det, at mange kommer til skade hvert år«, siger Anders Rosbo. Der er ikke udsigt til, at de dyre trafikulykker bliver billigere foreløbig, siger trafikforsker Ole Kveiborg.»Vi opdager hele tiden nye økonomiske omkostninger som følge af trafikulykkerne, så udgifterne bliver faktisk større«.

10 10 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Man er langt Koma blev enden på en dramatisk scootertur for 15-årige Diana Mikkelsen. Hun overlevede, men må leve med, at hendes krop aldrig bliver den samme igen. JAKOB SHEIKH (TEKST) OG ASTRID DALUM (FOTO) Festen var lidt af en fuser denne kolde novemberaften. Selv om musikken dunkede, og klokken nærmede sig 23, var ingen af 15-årige Diana Mikkelsens venner dukket op til den ellers stort anlagte fest på Morsø Gymnasium i Nordjylland. Hun kedede sig og gad ikke en gang at drikke sig fuld i billige øl, når der nu ikke var nogen at more sig med. Aftenen igennem havde Diana sms et med sin ven Thomas, der var til privatfest hos en kammerat i nærheden af gymnasiet, og nu tog hun en rask beslutning og bad ham om at komme og hente hende. Thomas fortalte, at han ikke var på scooter, men han ville sende sin ven Martin ud for at samle Diana op. Det gjorde Diana utryg, at hun ikke kendte Martin særlig godt, og hun bad derfor Thomas om at tage med Martin. Den dårlige fornemmelse i Dianas mave tog til, da hun gik ud på pladsen foran gymnasiet, hvor de to drenge holdt og ventede. Hun kom til at tænkte på sin storesøster, der tidligere samme aften havde SPRITULYKKER I 2010 døde 64 personer og 302 kom alvorligt til skade i en trafikulykke, hvor mindst en trafikant var påvirket af alkohol. Syv af de dræbte og 45 af de tilskadekomne var unge mellem 13 og 20 år. Kilde: Vejdirektoratet advaret hende om at køre med nogen, der var fulde.»martin havde drukket, og jeg vidste, at han kørte dårligt i forvejen. Egentlig ville jeg ikke tage med, for jeg var bange for, at det ville gå galt. Jeg vidste jo godt, at det var ulovligt. Men omvendt var der jo ikke ret langt, og jeg havde gjort det mange gange før«, siger Diana i dag, mens hun husker tilbage på ulykken, der skete i Diana skulle have stolet på sin mavefornemmelse. I stedet satte hun sig om bag de to drenge på scooteren, der speedede op og begav sig ud i novembernatten. Ingen af dem havde hjelm på. De tre teenagere kørte ned ad en lille sti, der ledte ud til en spøgelsestom villavej, hvor kun en enkelt hvid varevogn holdt parkeret under en lygtepæl. Den var ikke til at overse. Blødninger i maven Herfra husker Diana kun små glimt. Men politiet har senere fortalt hende, hvordan scooteren med høj fart kørte frontalt ind i varevognen.»jeg kan huske følelsen, da vi kører ind i den varevogn. Det føltes, som om det hele eksploderede. Jeg har aldrig nogensinde oplevet sådan en smerte. Det var sindssygt. Jeg havde det, som om alting gik i en million dele inde i hovedet«, siger Diana. Ingen ved præcis, hvad der skete på villavejen lige inden ulykken, men politiet formoder, at Martin vendte sig om mod Thomas og Diana for at sige noget, og at han derfor mistede kontrollen over scooteren. Det gik helt galt. 19-årige Martin døde på vej til hospitalet, mens Diana og 16- årige Thomas blev hårdt kvæstet. Diana husker, hvordan hun kort efter ulykken vågnede op på vejen. Hun havde været væk et stykke tid, og da hun åbnede øjnene, kiggede hun lige op i stjernerne. HANDIKAP. Diana skal leve med, at hendes krop ikke kan alt det, den kunne, før hun kørte galt på en scooter med to venner.

11 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 11 fra udødelig Hun prøvede at rejse sig halvt op, men måtte give efter for de voldsomme smerter, der havde sat sig overalt i hendes krop. Diana havde brækket lårbenet, højre skulderblad, næsen, overkæben og underkæben. Der var seks brud på bækkenet, mens tre ribben havde lidt samme skæbne. Ganen var flækket, og alle hendes tænder var slået løse. Men det stoppede ikke der. Da Diana blev fragtet til Thisted Sygehus, opdagede lægerne indre blødninger i hendes mave.»lægerne vidste ikke, hvor blødningerne kom fra, så de var nødt til at skære mig helt op. Jeg blev opereret i 10 timer«, siger Diana. Efter operationen lå Diana i koma i seks dage. Vraltede som en pingvin Dianas historie er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Hver tredje, der bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken, er under 24 år, og de unge er ofte påvirket af alkohol. Men som ung forstår man ikke altid alvoren, før det er for sent, mener Diana.»Man tror fandeme, at man er udødelig. Men det er man sgu ikke. Langt fra«, siger hun. Diana er i dag 17 år og bor stadig på Mors i Nordjylland. Hendes værelse ligner ethvert andet teenageværelse. På væggen hænger et stort rundt spejl, og mens halvdelen af garderoben ligger spredt ud over gulvet, er hylderne på væggen plastret til med billeder af Diana og hendes veninder. En enkelt genstand skiller sig imidlertid ud fra de fleste teenageværelser: Ved siden af sengen står en stor motionscykel, som Diana bruger til genoptræning. Det er nødvendigt. I dag får hun stadig en klump i halsen og fugtige øjne, når hun husker tilbage på den nat i 2008 og det lange forløb, hun siden skulle igennem selv efter fem ugers indlæggelse på hospitaler i Thisted og Aalborg.»I starten skulle jeg sidde i kørestol og bruge nakkestøtte, fordi mit hoved ikke kunne holde sig selv oppe. Jeg havde lyst til at give op, for jeg vraltede rundt som en pingvin«. Selv om ulykken ligger mere end to år tilbage i tiden, har Diana stadig smerter. Hun har været inde og ude af genoptræning flere gange, men kroppen bliver aldrig den samme igen.»jeg kan jo nærmest intet af det, jeg kunne før. Jeg skal stadig sidde på noget blødt for at kunne holde det ud og kan heller ikke gå eller løbe ret langt, før knæet og hoften gør ondt. Det er vildt irriterende. De men kommer jeg aldrig af med«. Bliver vred på spritbilister Hun finder en grøn mappe frem fra kommoden, der indeholder billeder fra hendes indlæggelse. Diana gemmer dem som minde. Flere af fotografierne er taget få timer efter ulykken, og den dengang 15- årige pige er fuldstændig ukendelig. Øjnene er blå og opsvulmede, hovedet er hævet kraftigt, og det er svært at skelne hud fra sår. DRØMMEN. 17-årige Diana uddanner sig til butiksassistent, men målet er at blive ambulancehjælper, så hun kan hjælpe andre, der kommet galt af sted. Jeg kan huske følelsen, da vi kører ind i den varevogn. Det føltes som om, det hele eksploderede Diana Mikkelsen Netop fordi Diana kom så galt af sted, bliver hun»arrig«, når hun ser unge køre fulde rundt på en scooter eller har venner bagpå.»kort efter ulykken kørte min bedste veninde sammen med to andre på samme scooter. Jeg blev simpelthen så sur på hende og skældte hende ud. Men jeg tror ikke, at folk forstår det, før det går galt«, siger hun.»nogle af Martins venner kører stadig fulde rundt på scooter. Det, synes jeg, er respektløst over for Martin, der mistede livet. De burde jo have lært noget af hans død«. I begyndelsen forstod Diana ikke, at Martin var død.»jeg kendte ham ikke så godt, men jeg troede stadig ikke på, at han var væk. Det var først, da jeg så hans grav, at jeg forstod det«, siger hun. Et andet af Dianas fotografier er taget et par uger inde i hendes hospitalsindlæggelse. Indtil da var Diana ikke selv klar over, hvad der var sket og om hun overhovedet ville overleve. Hun husker tydeligt, første gang lægerne forsikrede hende om, at hun nok skulle klare den.»jeg kiggede op på min far, der stod ved sengen. Han smilede. Jeg kunne ikke tale endnu, så jeg forsøgte at skrive på et papir, at jeg elskede dem. Men jeg kunne heller ikke se særlig godt, så det var lidt svært. Så spurgte min far mig, om jeg prøvede at sige, at jeg elskede dem. Da jeg nikkede, begyndte han at græde af glæde«. I dag taler Diana stadig meget med sin familie om ulykken. De kortlægger forløbet igen og igen. Fordi Diana lå i koma og siden kæmpede med dårlig hukommelse, er der stadig ting, der skal tales igennem.»det har hjulpet mig rigtig meget at snakke om det. Jeg tror, det er vigtigt ikke at stå alene med det, for så bliver det bare endnu sværere. Det har også bragt mig meget tættere på mine to storesøstre«, siger Diana. Og noget tyder på, at der stadig er meget at tale om. Minderne dukker nemlig ALKOHOL OG PROMILLER Grænsen for spirituskørsel er 0,5 promille i Danmark, uanset om du kører på scooter, i bil eller et andet motorkøretøj. En genstand svarer som tommelfingerregel til en øl (33 cl), et glas vin (10 cl) eller et lille glas spiritus (4 cl). Vejer man 70 kilo eller derunder, er to genstande som regel nok til at overskride 0,5 promille. Det tager en person på 80 kilo mellem en og halvanden time at forbrænde en genstand. Alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Din promille falder derfor ikke hurtigere, selv om du danser, drikker vand eller indånder frisk luft. Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed op fra tid til anden, fortæller hun.»når det for eksempel er ved at blive vinter, så kommer der en særlig lugt udenfor. Så kan jeg begynde at tude midt ude på vejen, fordi lugten minder mig om den aften«. Forholdet til trafikken vil for Diana også være ændret for altid.»hver gang jeg er ude i trafikken, går jeg og forestiller mig, hvordan føreren af den næste bil sidder og skriver på sin mobil og kommer til at køre ind i mig. Eller også forestiller jeg mig, hvordan han på andre måder vil køre galt lige om lidt. Det gør jeg hele tiden, og jeg tror aldrig, jeg kommer af med det«. Vil være ambulancehjælper Diana er nu i gang med at uddanne sig til butiksassistent. Men egentlig venter hun bare på at blive 21 år gammel, så hun kan blive ambulancehjælper et job, hun kastede sin kærlighed på efter ulykken.»alt det, jeg har været igennem, gav mig en lyst til at hjælpe andre«, siger hun. Selv om Diana ikke håber at skulle se andre i samme situation som hende selv, ved hun godt, at nogle unge fortsat vil sætte deres eget og andres liv på spil, når de færdes i trafikken.»jeg vidste godt selv, at der var en risiko, men man tænker jo også, at der ikke sker noget. Det sker altid for naboen. Det sker aldrig for en selv«. Thomas og Martin er opdigtede navne. Deres rigtige identitet er redaktionen bekendt.

12 12 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN

13 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 13 VERDENSSTJERNERNE FRA BJERRINGBRO De er for unge til at komme på landsholdet, men banker alligevel voksne elitekørere. Søskendeparret Chris og Simone Christensen er kun 14 og 17 år. Trafikliv har fulgt deres vej mod VM i BMX. Fortsættes næste side Foto: Tobias Selnæs Markussen

14 14 Trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN KONKURRENCE. Chris kører hurtigere end sin storesøster, men det generer ikke Simone. VERDENSSTJERNERNE... DRENGEPIGEN. Selv om BMX-løb er kønsopdelt, træner Simone mere med drenge end piger. Fortsat fra forrige side KRISTINE BARENHOLDT BRUUN (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Handskerne sidder fast om håndleddene med en bred stribe velcro, og hjelmene er trukket helt ned over hovederne. Chris og Simone Christensen står bøjet over hver deres lille cykel og er klar til at begynde dagens træning på den lokale BMX-bane i Bjerringbro i Midtjylland. Der er kun en måned til verdensmesterskaberne, som i år bliver afholdt i København, så hver træningstime er vigtig, hvis de skal holde deres pladser blandt verdens bedste. Chris på 14 år sætter i gang fra startrampen. Han presser pedalerne rundt og drøner af sted. Så hiver han cyklen opad og svæver i luften over banens første bump. Sidste år blev Chris verdensmester. Nu træner han intensivt til dette års VM og håber, at han igen kan få en topplacering. 17-årige Simone sprinter efter sin lillebror. Hun løfter forhjulet og lader baghjulet følge banens tre første bump, indtil hun igen har begge hjul på asfalten. Så tager hun svinget med omkring 40 kilometer i timen. Sidste år fik Simone titlen som verdens fjerdebedste juniorkvinde, men hvis hun ikke kører op til sit bedste til VM i år, kan hun risikere at rykke længere ned i hierarkiet. Træner med drengene Efter omtrent 50 sekunder er Chris og Simone i mål. De trækker atter cyklen op på startrampen og sætter så af på ny. De to søskende træner hver dag. Nogle gange på lokalbanen i Bjerringbro og andre gange på mere udfordrende baner og i selskab med ældre kørere på mellem 17 og 24 år. Hvis ikke de gør det, får de ikke nok udfordring. De er simpelthen for gode i forhold til de fleste andre i deres egen aldersgruppe. Simone træner også tit med drengene. Der er nemlig ikke mange piger, der dyrker BMX.»Jeg tænker ikke over, at jeg træner meget med drenge, eller at nogen mener, BMX er en drengesport. Men det er da fedt, at der er færre piger, for så er det jo lettere at være den bedste«, siger hun. Chris og Simone bor otte kilometer uden for Bjerringbro med deres mor og far. Her har de indrettet en cykelrampe i laden og bygget en startrampe på marken bag huset ud af en gammel container. Indenfor i stuen troner et højt, kantet vitrineskab, som er fyldt op med omkring OM BMX BMX betyder bicycle moto cross og er en intens sprintdisciplin, der opstod i Californien i USA i 1970 erne. Rytterne kører på en bane med forskellige forhindringer i form af bakker og sving. Den, der kommer først i mål, har vundet. Et løb tager mellem 30 og 60 sekunder, og farten på de hurtigste ryttere kan nå op på kilometer i timen. Der findes 23 BMX-baner i Danmark, og alle, der kan cykle, kan melde sig ind i en BMX-klub. 150 pokaler og medaljer.»det er alle dem, der ikke er så vigtige, og som vi ikke længere gider at have på vores værelse«, siger Simone om skabets indhold, der blandt andet tæller pokaler, som søskendeparret vandt, da de var blot seks og ni år gamle og kørte deres første konkurrencer. Kørte BMX som femårig Chris var mere begejstret end de fleste jævnaldrende, da han lærte at køre på cykel som femårig. I lange perioder ville han ganske enkelt ikke lave andet end at cykle, så han kørte rundt uden for huset time efter time. Da en af forældrenes venner tog Chris og Simone med ud på BMXbanen i Bjerringbro for første gang, blev begge børn så bidt af sporten, at de hele tiden plagede deres forældre om at komme tilbage og cykle på banen.»bmx er sjovt, fordi det er en blanding af fart, action, teknik og balance«, forklarer Chris, før Simone tager over:»det kræver både mod og intelligens, for man bliver nødt til at overveje hver eneste handling, og det er tit de små ting, der gør forskellene«, siger hun. På både Chris og Simones værelse på 1. sal står alle de priser, som ikke er kommet i karantæne i vitrineskabet i stuen. Simone peger på en pokal, der er udformet, så den ligner Australien.»Den er fra, da jeg blev nummer fire i Super Cross-løbet i Australien i år«, siger hun og hiver så en afrikansk figur frem fra hylden:»og denne her er fra, da jeg fik samme placering ved VM sidste år i Sydafrika«. På hylderne i værelserne ligger der cy- Det er da fedt, at der er færre piger, for så er det jo lettere at være den bedste Simone keltrøjer og cykelhjelme. Når Chris og Simone kører BMX, har de altid hjelm på, da det vil være for farligt at køre uden. Ud over hjelmen med visir er de altid iført køredragt, albuebeskyttere, handsker og briller. En verdensmester gør sig klar En måned efter at Trafikliv besøgte Chris og Simone i Bjerringbro, ligger flere hundrede små farvestrålende cykler spredt ud over deltagerområdet bag BMX-banen på Amager i København. Det er her bag tribunerne og den bugtede bane med høje bump, at verdens bedste BMX-kørere venter på, at det bliver deres tur til at spurte ned ad starttrampen i håbet om en god placering til verdensmesterskaberne Plastikpavilloner står side om side på lange lige rækker. For hvert deltagende land er der rejst en pavillon, og på hver af dem hænger et farvestrålende landeflag. Ved den forreste pavillon er flaget rødt og hvidt, og det er her, de danske VM-deltagere holder til. I pavillonens bageste hjørne bliver en skadet dreng masseret. Ved siden af ryster en flok drenge deres ben, mens de hører musik gennem høretelefoner. På en stillestående landevejscykel i det modsatte hjørne sidder Chris Christensen og drejer pedalerne hurtigt rundt for at holde sig varm indtil kvartfinalen. I de indledende løb sluttede han blandt de bedste. Nu venter han kun på at tage kampen op med verdens bedste ryttere i kvartfinalen.»det er et meget sværere felt i år end sidste år«, siger Chris, der har forladt sin plads på landevejscyklen og sat sig til ret- SPÆNDING. Chris under VM i BMX i København. BRUD. Et styrt ved EM kostede Simones muligheder for at deltage ved VM.

15 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 15 LEGEPLADSEN. Laden plejede at være autoværksted. Nu bliver den brugt til træning. PÅ VEJEN. Når Chris cykler langt, bruger han sin mountainbike og indimellem en racercykel. te i en campingstol. Han smækker benene op på sin cykel og uddyber:»der er mange flere deltagere, og mange af dem ved jeg ikke noget om. Så det er svært at sige på forhånd, om jeg er bedre end dem, men jeg håber, at jeg kan komme i semifinalen. Hvis jeg gør det, er jeg virkelig tilfreds«. Brud og bristede drømme Simone dukker op bag Chris i den danske pavillon. Hun er ikke iført sit cykeludstyr, men står i stedet i shorts og T-shirt. Hendes venstre hånd et indbundet i gips, højre arm hænger i en slynge, og kravebenet i samme side er hævet og stikker alt for langt ud over blusekanten.»det skete til EM i Holland for 14 dage siden. Jeg sad fast i konkurrenten ved siden af og væltede lige inden det første hop. Så slog jeg skulderen ned i jorden«, siger Simone. Hendes ene kraveben og tommeltot brækkede, og bruddene har forhindret hende i at stille op til VM, som hun ellers har trænet op til i et år.»jeg er så bitter. Jeg havde glædet mig så meget til VM og havde gode chancer. Nu kan jeg kun heppe på Chris og de andre fra tilskuerpladserne«. Selv om Chris har set adskillige lemmer brække og cykler knække på BMX-baner, er han ikke nervøs for, at der skal ske det samme for ham, som skete for Simone. Men netop i dag truer en lumsk vind, som af og til sender kraftige stød ind over banen og gør kørslen vanskeligere.»vi kører tæt, og selv om det ikke er en selv, der laver en fejl, kan det hurtigt gå galt«, siger Chris, inden han trækker sin cykel frem mod startrampen, mens Simone går ud mod tilskuertribunerne. For både Simone og Chris er BMX det, der betyder mest for dem i deres hverdag, men den hårde træning og iveren efter at holde sig i den internationale top har en pris, som de begge betaler dagligt. De er nødt til at gå på kompromis med skole og venner. De bruger ofte deres weekender på at køre løb i udlandet og går derfor glip af mange fester og fødselsdage. Men hvis de vil holde sig blandt eliten, er de nødt til at prioritere sådan.»det er vigtigt, at vi ved, hvordan det er at stå i en international finale, så vi ikke bliver nervøse og vælter. Hvis vi kun kører i Danmark, er der ikke nok løb, ikke nok pres og ikke nok finaler. Man bliver nødt DET BEDSTE OG VÆRSTE VED BMX Det bedste: Chris: Det bedste er, at man kan hoppe og rulle på den. Simone: Det er meget sjovere at køre BMX end scooter. En scooter er et praktisk transportmiddel, som jeg bruger, når jeg skal i skole, men den er kedelig, da den slet ikke kan alle de seje ting. Det værste: Chris og Simone: Det værste er, at det er en udendørssport, og om vinteren er der dage, hvor vejret er så dårligt, at man ikke kan komme ud og træne. Så kører vi på ramperne i garagen og træner vores fysik og styrke ved at hoppe op ad trapper og andre ting. til at køre løb i udlandet, hvis man vil være god«, siger Simone. For Simone og Chris kan det også være svært at holde styr på lektierne, når al tiden går med træning og konkurrencer. Simone skriver stile og laver sine regneopgaver i autocamperen på de europæiske landeveje for ikke at sakke bagud. Det har Chris ikke nær så nemt ved, og han kæmper med at koncentrere sig om lektierne i den hektiske hverdag.»jeg synes, det er virkelig svært at sætte tid af til at lave lektier, og nogle gange går det bare ikke«, siger han. Det store hop Chris har spændt sin hjelm og tager stilling på bane nummer to. Herfra kan han se ned til banens første sving, hvor tre bump i rap venter på ham. Under træningen har han flere gange præsteret at hoppe over dem alle tre i én flydende bevægelse, og hvis han kan gennemføre hoppet i dag, kan han spare tid. Men vinden er kraftig, og dens ujævne pust gør det store hop risikabelt. Så går starten. Chris suser ned ad den stejle rampe og ligger i den forreste gruppe. Så tager en af konkurrenterne ved siden af ham chancen. Han hiver i cykelstyret og løfter sig op over de tre bump i det første sving. Så styrter han. De andre i feltet bliver ikke revet med i faldet, og Chris ligger nu nummer et i feltet. Kort tid efter kører han først over målstregen. Finalen Tre kvarter senere sidder Simone igen på tribunen og venter spændt. Hendes bror er videre i finalen. Ligesom sidste år. Han BMX er sjovt, fordi det er en blanding af fart, action, teknik og balance Chris står klar på startrampen iført sin blå køredragt og rød-hvide danskertrøje side om side med syv andre kørere. Tilsammen udgør de verdens otte bedste BMX-kørere i kategorien 14 og 15 år. Simone følger Chris med øjnene. Hans hænder griber om styret, og rygsøjlen runder i en krum bøjning over den forreste del af cyklen. Så sætter han af, skulder mod skulder med konkurrenterne, men allerede efter et sekund er han bagest på rampen. Chris lægger alle sine kræfter i og sprinter af sted. Med omkring 45 kilometer i timen nærmer han sig de tre bump i det første sving. Publikum hepper på ham fra tribunerne, og danske flag vejer over banen. En ivrig speaker råber Chris navn i højtalerne, så det gjalder ud over banen. Chris presser cyklen fremad. Så hiver han i styret og kører hen over de tre bump på baghjulet. Men han hopper ikke. Alligevel får han indhentet de bageste kørere og ligger nummer fem efter bumpene. Få sekunder senere er der kun to ryttere mellem ham og nummer et. Chris lægger alle sine kræfter i. Simone hepper på ham fra sin plads blandt tilskuerrækkerne, og speakeren råber igen hans navn. Da han overhaler nummer tre, er der få sekunder til, at han passerer målstregen. Chris baghjul har nu kontakt til rytter nummer et, og han presser sin cykel fremad i håbet om at få sit forhjul i mål som det første. Men der er ikke tid nok. Chris suser over målstregen som nummer to og må afstå sin plads som verdens bedste. I hvert fald indtil næste år, hvor han igen kan tage kampen op. FOLKEFEST deltog ved VM i København, og tilskuere fra hele verden så på. FOR UNG. Chris (i midten) er ikke gammel nok til landsholdet. Men han træner med dem.

16 16 Trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Cykelhjelmen er blevet trendy Stadig flere beskytter deres hoved på cyklen. Designere mener, at cykelhjelme er blevet mere populære, fordi de er flottere, udbuddet større, og så er cykeludstyr på mode. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN Cykelhjelmen er populær som aldrig før. I 2010 spændte hver fjerde cyklist en hjelm fast på hovedet inden cykelturen. Det viser en tælling, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført i 28 danske byer.»vi kan se en kæmpe fremgang i brugen af cykelhjelme. For eksempel er antallet af cyklister med cykelhjelm i aldersgruppen 16 til 25 år steget til det dobbelte fra 2008 til 2010«, forklarer Jesper Sølund, dokumentationschef fra Rådet for Sikker Trafik. Det er ikke helt tilfældigt, at cyklister i højere grad har taget hjelmen til sig de senere år. Der er kommet flere cykelhjelme på markedet, og producenterne er blevet bedre til at designe smarte, moderne hjelme, som passer til den enkelte cyklist. Det forklarer Ulla Skjødt, der er trendchef i organisationen Dansk Mode og Tekstil.»Det er blevet sjovt at finde en cykelhjelm, der passer til ens egen stil. Der findes seje, flotte, sjove og supersmarte cykelhjelme for enhver smag. Nogle cyklister vil gerne ligne en rigtig cykelrytter, andre er mere stemt for at cykle med en hjelm, der ligner dronningens hatte, mens andre igen synes, at en cykelhjelm med hanekam eller mariehøneprikker er sagen«, siger hun. Moden kredser om cykler At producenter af cykelhjelme er blevet bedre til at fremstille lækre hjelme, der appellerer til folks individuelle stil, er dog kun en del af forklaringen på cykelhjelmens popularitet. Ifølge designer Vigga Svensson, der er direktør i designvirksomheden Katvig, skyldes de mange cykelhjelme i gadebilledet også en mere overordnet trend: Cykeludstyr og cykler er simpelthen blevet højeste mode:»de seneste par år har vi set en klar cykeltendens i modebilledet med cykler med fixed gear i alle mulige farver. Det har også påvirket de almindelige modebutikker, som er begyndt at udstille cykler, sælge smart cykeltøj og smarte cykelhjelme«, siger hun og fortsætter:»det er ikke længere usædvanligt at se folk i cykelsko eller andet udstyr i trafikken, så det er altså blevet mere legalt og naturligt at køre med cykelhjelm og andet passende udstyr«. Vigga Svensson kører selv med en fjerlet racerhjelm fra Giro og anbefaler en let hjelm med masser af ventilation. In at passe på sig selv Trendchef Ulla Skjødt forklarer, at cykelhjelmens popularitet også skyldes, at det er blevet in at være ansvarlig og passe på sig selv. I takt med, at der er kommet større fokus på sundhed, antirygning, motion og andre sunde livsforhold, er det også blevet moderne at udstråle, at man er i stand til at tage ansvar for sin egen sikkerhed:»det er in at være fornuftig og i stand til at tage ansvar for sig selv. Dem, der ser mest cool ud, har også noget under hjelmen, altså mellem ørerne«, siger hun. Vil man følge den seneste mode og være supertrendy, foreslår Ulla Skjødt en hjelm i en lækker gul eller orange farve eventuelt med indbyggede højtalere, der er lavet sådan, at man både kan høre musikken og lyden fra trafikken. FAKTA OM CYKELHJELMEN Frem til 2007 mistede halvdelen af de dræbte cyklister livet som følge af hovedskader. Siden er andelen faldet til en tredjedel, og det har den øgede brug af cykelhjelm haft indflydelse på. Lovgivningen om cykelhjelme er forskellig fra land til land. I Australien skal alle cyklister køre med hjelm. I Sverige skal cyklister under 15 år have cykelhjem på, mens der ingen lovkrav er i Danmark. Kilde: Rådet for Sikker Trafik Cyklister med cykelhjelm % 11 % 15 % YAKKAY TOKYO Foto: PR Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. CN Cyklister med cykelhjelm Cyklister mellem 16 og 25 år % 5 % 6 % 25 % Cyklister med cykelhjelm Cyklister mellem 11 og 15 år % BELL BELLACHERA Foto: PR Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. CN % Cyklister med cykelhjelm... i forskellige dele af landet i 2010 Midtjylland 24 % Sønderjylland 30 % 22 % GIRO TRANSFER Foto: PR 16 % Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. CN Nordjylland 16 % Fyn 22 % Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. CN % NUTCASE DAZED Foto: PR Storkbh. 33 % Sjælland 20 %

17 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 Trafikliv 17 Teenagehjernen påvirker trafikken Teenagere kører oftere galt i trafikken, og flere unge drenge end piger dør på vejene. En del af forklaringen findes i hjernen. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN ges adfærd i trafikken. Han peger på, at særligt hjernens pandelapper spiller en vigtig rolle for unges opførsel. Pandelapperne er placeret i den del af hjernen, der ligger bag pandebenet. Hjernedelen fungerer som et kommunikationscenter, der udstikker ordre om, hvordan vi skal reagere på oplevelser, og den hjælper os til at tænke over konsekvenserne af de valg, vi træffer. Samtidig styrer pandelapperne vores evne til at kontrollere uhæmmede følelser og impulser som aggressivitet, og de hjælper os med at vurdere risici og tage hensyn til andre mennesker. Listen over den lille hjernedels uundværlige funktioner er altså mange. Og fælles for dem alle er, at vi gør brug af dem i trafikken. At pandelapperne påvirker unges opførsel på vejene, hænger sammen med, at hjernedelen først er færdigudviklet, når vi er i 20 erne.»tilhører man den aldersgruppe, der endnu ikke har færdigudviklede pandelapper, kan det have stor betydning for, hvordan man opfører sig i trafikken«, siger Nils Petter Gregersen. Han forklarer videre, at fordi unges pandelapper ikke er færdigudviklede, er unge dårligere til at tænke over konsekvenserne ved at køre spritkørsel. De er dårligere til at vurdere, at det kan være farligt at køre på en tunet scooter, og de Drenges pandelapper er senere færdigudviklet end pigernes, og det bidrager til, at drenge løber flere risici Nils Petter Gregersen, professor i Folkesundhedsvidenskab Du har sikkert hørt det før: Unge kører for stærkt på deres scootere, sms er på cyklen og opfører sig generelt mere uforsvarligt i trafikken end ældre trafikanter. Ikke desto mindre er der en grad af sandhed bag påstandene. Teenagere kommer oftere galt af sted på vejene end alle andre aldersgrupper. I 2010 blev godt 2060 mennesker alvorligt kvæstet i trafikken i Danmark, og næsten hver femte af dem var mellem 13 og 20 år. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Samtidig fremgår det af en undersøgelse fra DTU Transport, at unge bilister mellem 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken end deres forældre. Men hvorfor topper teenagere statistikker for dødsfald og kvæstelser i trafikken? Det er der flere svar på, men et af svarene kan findes i hjernen. Det mener den svenske professor i folkesundhedsvidenskab, Nils Petter Gregersen, der har forsket i unhar ofte svært ved at sige fra i en gruppe.»unge er heller ikke ligeså gode som voksne til at kontrollere følelser og impulser. Det leder ofte til, at de finder kortsigtet fornøjelse vigtigere end langsigtet planlægning og fornuft. En større risikovillighed i trafikken bliver let en konsekvens«, siger Nils Petter Gregersen. Forskel på drenge og piger Det er ikke kun mellem unge og ældre, at der er en forskel på, hvordan man opfører sig i trafikken. Adfærden er også forskellig fra drenge til piger. Drenge er mere tilbøjelige til at køre uden hjelm, til at tune deres scootere og kombinere alkohol med trafik, og de mister oftere livet. I 2010 blev næsten dobbelt så mange drenge som piger mellem 13 og 20 år kvæstet eller dræbt i trafikken, viser tal fra Vejdirektoratet. Forskellen på kønnene kan til dels forklares med udviklingen af pandelapperne. Et amerikansk hold af hjerneforskere har fundet frem til, at kvinders pandelapper er færdigudviklede, når de er omkring 22 år, mens mænds pandelapper først er færdigudviklede, når de er omkring 25 år.»drenges pandelapper er senere færdigudviklet end pigernes, og det bidrager til, at drenge løber flere risici end piger«, siger Nils Petter Gregersen. MEDSPILLERE Pandelappernes udvikling er ikke den eneste forklaring på, hvorfor især unge drenge ligger øverst i ulykkesstatistikkerne. Andre forklaringer går ud på: at unge er uerfarne på scooteren eller bag bilrattet og overvurderer, hvor gode de er til køre i trafikken. at unge kører mere spirituskørsel. at unge mænd har et højt niveau af kønshormonet testosteron i blodet. Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Nils Petter Gregersen og Ugeskrift for Læger. KØN I TRAFIKKEN Mænd mister oftere livet eller kommer alvorligt til skade i trafikken end kvinder. I 2010 døde 85 piger/kvinder og 170 drenge/mænd på de danske veje, mens godt 760 kvinder og knap mænd kom alvorligt til skade. 9 piger mellem 13 og 20 år blev i samme år dræbt i trafikken, mens 29 jævnaldrende drenge mistede livet. Godt 120 piger og knap 270 drenge i samme aldersgruppe kom alvorligt til skade. Kilde: Vejdirektoratet

18 18 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Kia-Marie Fushan-Jæger 15 år Mine venner behøver ikke sige fra over for mig, for jeg passer på mig selv i trafikken. Når jeg er sammen med mine veninder, går vi tit rundt i byen. Det er hyggeligere og sikrere. Når du fræser ned ad vejen på en knallert, har du ikke kontakt med folk omkring dig, og det er altså ikke hyggeligt. Når vi piger går sammen i trafikken, vil vi gerne snakke og hygge os imens. Drenge vil bare have fart over feltet; snakken kommer i anden række. Jeg tror, at de vil vise sig lidt frem, og så skal det jo gerne gå så hurtigt som muligt. Tør du sige fra eller ej? Og tør dine venner sige fra over for dig? Trafikliv har været på besøg i 9. B på Møllevangsskolen i Aarhus til en snak om venner og trafik. Du kan redde din ven, hvis du tør Som ung kan du forhindre, at dine venner kommer ud for en trafikulykke. Det kræver bare, at du griber ind, før det går galt. Men det kan være svært, for er man sej, når man siger nej? LAURA MARIE SØRENSEN, JAKOB SHEIKH (TEKST) OG ASTRID DALUM (FOTO) Forestil dig, at du sidder på bagsædet i en bil sammen med nogle venner. I er på vej til fest nogle kilometer nede ad den landevej, I kører på. Udenfor regner det i mørket. Din ven bag rattet sætter farten op, og speedometeret passerer hurtigt 100 kilometer i timen. Hvad vil du gøre i den situation? Vil du lade som ingenting, eller vil du som den eneste bede din ven om at sætte farten ned? De fleste unge vil have svært ved at gribe ind, fordi de er bange for at skille sig ud fra deres venner. Det vurderer Nils Petter Gregersen, som er professor i folkesundhedsvidenskab i Sverige og har forsket i unges adfærd i trafikken.»størstedelen af de unge er bange for, at hvis de ikke gør det samme som deres venner, bliver de stødt ud af gruppen. Derfor er det svært at have en holdning, som de andre ikke er enige i«, siger han. Fordi unge prøver at efterligne deres omgangskreds for at opnå accept og status, har man som ven stor indflydelse på, hvordan ens kammerater opfører sig i trafikken. Der er større chance for, at man selv kører med cykelhjelm, cykellygter og sikkerhedssele, hvis ens venner gør det. På samme måde er der også større risiko for, at man tuner scooteren, kører streetrace i weekenden og kører for stærkt, hvis vennerne synes, at det er sejt. Piger siger mere fra Det samme gør sig gældende, når det handler om at sige fra over for sine venner i trafikken.»om unge griber ind, afhænger ofte af, om det blandt vennerne er accepteret eller uacceptabelt, at man godt må køre for stærkt eller sætte sig bag rattet, når man er fuld«, siger Nils Petter Gregersen. Selv om mange har svært ved det, er der unge, der tør stille sig op og skille sig ud. Her er der forskel på kønnene, pointerer Nils Petter Gregersen.»Drengene giver lettere efter, når det gælder gruppepres. Pigerne er bedre til at gribe ind og sige fra end drengene, fordi pigerne i teenageårene er mere modne end drengene«. Patrick Oppong 16 år Forleden var jeg til en fest, hvor jeg havde fået lidt at drikke. Jeg ville cykle op til McDonald s om natten, men mine venner stoppede mig, inden jeg nåede særlig langt. De sagde, at jeg skulle trække i stedet, og jeg lyttede, fordi jeg stoler på mine venner, og fordi jeg ved, at de vil det bedste for mig. Jeg har flere gange sendt venner hjem i en taxa efter en fest, fordi de var for fulde. Det er vigtigt at passe på hinanden.

19 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 19 Hatem Shebil 16 år Jeg har prøvet at sidde bag på scooteren med en, der ikke havde kørekort. Det føltes lidt ubehageligt. Jeg har også prøvet at sidde tre på en scooter, hvor ingen bar hjelm. Det var ikke særlig rart, men nogle gange siger jeg ja, hvis jeg for eksempel skal skynde mig til træning. Andre gange kommer man bare til det, selv om jeg egentlig godt ved, at jeg bør sige fra. Mine venner siger ofte til mig, at jeg skal sænke farten, når jeg kører på scooter. Det lytter jeg til, for jeg tager hensyn til, hvad de andre siger. Katinka Bramsen 16 år Engang havde en af mine venner fået lidt alkohol, og han havde ikke fået kørekort til sin scooter endnu. Der sagde jeg til ham, at det vist ikke var nogen god idé at køre. Jeg er ikke sikker på, at han lyttede til mig. Jeg er utrolig dårlig til at køre med cykelhjelm, og mine venner siger, at jeg skal tage den på. Men det har ikke stoppet mig, for de gør det heller ikke selv. Hvis man siger fra, skal man også selv have noget at have det i. Jeg tror ikke, at os piger er særlig meget bedre i trafikken end drenge. Vi er alle nye i trafikken, så vi skal alle sammen lige have prøvet nogle ting af. Gøksu Arpac 15 år Jeg har flere gange sagt fra over for mine venner. Hvis de kører for stærkt ude på vejene, er jeg bange for, at der sker dem noget. Så jeg siger fra og lader være med at tage med. Jeg vil ikke stoppes af politiet. Men man skal sige fra et par gange, før ens venner forstår, at man mener det. Jeg kører selv forsigtigt i trafikken. Jeg har en cross-cykel, som jeg kører stærkt på marken med. Så får jeg brændt krudtet af, og så behøver jeg ikke at spille smart ude i trafikken.

20 20 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN NYSGERRIGHED. Eleverne på Frydenhøjskolen fik lov til stille alle de spørgsmål til Martin, de ville. FORTÆLLING. Siden 2009 har Martin fortalt sin historie til skole Bilulykke brækkede Som 20-årig satte Martin Kaas Klespe Hansen sig ind i en bil med en fuld chauffør. Det endte helt galt. Trafikliv var med, da han fortalte sin historie om venskab, alkohol og for høj fart til elever på Frydenhøjskolen i Hvidovre. TRE HJUL. Martin har selv betalt for en særlig cykel, som han kan styre med sine hænder. Han cyklede de godt 13 kilometer fra sin lejlighed på Nørrebro til Frydenhøjskolen i Hvidovre.

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Steffan Thordarson beretning fra Ironman, Barcelona 2009.

Steffan Thordarson beretning fra Ironman, Barcelona 2009. Vejen til Ironman Steffan Thordarson beretning fra Ironman, Barcelona 2009. 25.september 2008 besluttede jeg mig for at gennemføre en Ironman, og det skulle være den 4. oktober 2009 i Barcelona. På det

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1 Foden på egen pedal Side 1 Side 2 På to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de gør i de fleste andre lande. Det er sundt, det giver

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Død mand. Written By. Bruno Edelman

Død mand. Written By. Bruno Edelman Død mand Written By Bruno Edelman 51950968 1 INTRO En 8 mm film viser 2 farver i et glas vand blader sig og bliver til en. Mange hurtige og utydelige billeder. POV fra Erik som lille. Han leger med Mille.

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion af brystet med protese Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere