Trafikliv2011/2012 DIANA VAR TÆT PÅ AT DØ SIDE 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikliv2011/2012 DIANA VAR TÆT PÅ AT DØ SIDE 10"

Transkript

1 POLITIKEN 4 Mandag 10. oktober Trafikliv2011/2012 Jubiii Færre unge dør på vejene Pedalstjerner Verdens bedste i BMX Trend Det er in at spænde hjelme Chok Scooterfører fik millionregning efter ulykke Halloo Smartphones er farlige Talent Kevin styrer på racerbanen DIANA VAR TÆT PÅ AT DØ SIDE 10 Foto: Astrid Dalum

2 2 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN INDHOLD TELEFONER GÆLD RACERLØB Det er farligt at bruge smartphones i trafikken...3 Basharat fik en millionregning efter scooterulykke...4 Kevin Magnussen vil være verdensmester...6 Foto: Tobias Selnæs Markussen UDGIFTER En trafikulykke koster ULYKKE Diana var ved at omkomme på en scooter..10 BMX Søskende i verdenseliten...12 Foto: PR CYKELMODE Flere bruger cykelhjelm...16 ADFÆRD Din hjerne påvirker trafikken...17 VENSKAB Unge har svært ved at sige stop...18 Slå rekorden HANDIKAP Martin blev lam i en trafikulykke...20 DYST Teenagere udfordrer trafikpolitikere QUIZ Se om du kan få otte rigtige trafikliv 2011/2012 Foto: Tobias Selnæs Markussen REDAKTION Flemming Christiansen og Laura Marie Sørensen JOURNALISTER Jakob Sheikh, Kristine Barenholdt Bruun og Laura Marie Sørensen FOTOGRAFER Astrid Dalum, Tobias Selnæs Markussen LAYOUT Linda Frøkjær-Jensen TRAFIKLIV er en særproduktion i samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og Dagbladet Politiken. Undervisningsavisen udsendes gratis i uge 41 til alle landets skoler til brug i 8.-, 9.- og 10. klasse. Færre unge dør i trafikken, men tallet kan blive rekordlavt især hvis du hjælper til. LAURA MARIE SØRENSEN, REDAKTØR Trafikliv lægger i år ud med en god nyhed. I 2010 var antallet af dræbte danskere i trafikken det laveste i mere end 70 år. De sidste tre år er drabstallet faldet, men ikke før nu har teenagere været en del af den dalende kurve. I 2010 blev 38 unge mellem 13 og 20 år dræbt på vejene - det var tre færre end i Og den gode udvikling ser ud til at fortsætte: I de første otte måneder af 2011 er kun 19 teenagere døde i trafikken. Fortsætter den udvikling året ud, vil trafikken have taget livet af 28 teenagere, når nytårsraketterne skyder 2012 ind. Det er 10 færre dræbte unge end i 2010 og vil være det laveste tal, der nogensinde er målt i Danmark. På den ene side kan man glæde sig over, at færre unge dør. På den anden side skal man ikke glemme, at 28 dræbte er 28 for meget. Bag tallene gemmer sig teenagere, der er blevet revet væk fra livet alt for tidligt. Teenagere med forældre, søskende, venner og måske kærester, som nu skal leve med, at de har mistet deres kære. FLERE DANSKE politikere og fagfolk arbejder for, at færre mennesker dør eller kommer til skade på vejene. Nogle af dem sidder i den såkaldte Færdselssikkerhedskommission, som har sat sig det mål, at antallet af omkomne i trafikken skal være bragt ned under 200 næste år. Der er et godt stykke vej igen. Selv om drabstallet var rekordlavt i 2010, lå det på 255. På forskellige måder prøver politikerne og fagfolkene at forhindre, at folk dør og bliver kvæstet på vejene. De siger, at vi skal overholde fartgrænserne, køre med hjelm og cykellygter, og de hæver taksten for trafikbøder. Men uanset hvor meget de gør, har de svært ved at sætte en stopper for, at teenagere bliver dræbt. De kan ikke styre, hvad du som teenager vælger at gøre i trafikken, og de kan ikke gribe ind, når det er ved at gå galt på vejene. Det kan du til gengæld. Hvis du tænker over, hvordan du er i trafikken og griber ind over for dine venner, kan du hjælpe med til, at drabstallet ryger under 200 eller måske bliver endnu lavere. Dermed ikke sagt, at det er nemt. Hvordan skal man for eksempel få et skud adrenalin, hvis man ikke kan køre stærkt på vejene på sin scooter eller i en bil? Trafikliv har mødt forskellige unge, der får deres kick på forskellige måder. Den 18-årige racerkører Kevin Magnussen kommer op at køre, når han drøner af sted med 250 kilometer i timen på en bane vel at mærke. Når han kører i trafikken, holder han fartgrænserne og tænker over, at han har et ansvar for andre mennesker. Chris og Simone Christensen får deres adrenalinkick ved at køre i verdenseliten i BMX, mens Gøksu Arpac fra Møllevangsskolen i Aarhus tager ud på en mark og kører ræs på sin crosscykel, når han skal have»brændt krudtet af«. MEN ET ER at smide krudtet på marken eller på en bane. Noget andet er, hvad man gør, når man er til fest og opdager, at ens kammerat er ved at køre på en scooter, efter at han har bundet fire øl og tre Smirnoff Ice. Her i avisen kan du møde to unge, som ikke fik sagt fra. Diana Mikkelsen hoppede op bag på en scooter, hvor føreren var fuld. Martin Kaas Klespe Hansen sad på bagsædet af en bil, mens hans ven kørte med for meget alkohol i blodet. De endte begge med at køre galt. I dag kan Dianas krop langt fra det samme som før ulykken, og Martin er lam fra brystet og ned. Det er svært at sige fra, men hvis du tør, kan du måske redde dit eget eller din vens liv. Vil du kunne sige stop?

3 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 3 Smartphones gør trafikken farlig Cyklister udsætter sig selv og andre for fare og risikerer at få en bøde, når de liiiige skal chatte med vennerne eller tjekke mailen på deres smartphone. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN (TEKST) TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Et hurtigt kig i indbakken, en opdatering på Facebook eller et blik på gps en, når man skal finde vej. Mulighederne er mange på de populære smartphones. De er smarte i mange sammenhænge, men ikke når man cykler. Det fortæller Pernille Ehlers, der er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.»Smartphones er virkelig farlige i trafikken. Når man bruger dem, bliver man nødt til at kigge på skærmen, og det gør det ekstra farligt, for så fjerner man blikket fra vejen, flytter store dele af sin opmærksomhed fra trafikken og kommer nemt til at slingre«, siger hun. At det er mere risikofyldt at bruge en smartphone, mens man cykler, end mere simple telefoner og musikafspillere, hænger sammen med, at man kan udføre mere komplicerede handlinger på dem.»hvis man tjekker mail, er det en kompliceret handling, fordi man skal se på telefonen, læse og forstå indholdet og bruge sine hænder, hvis telefonen ikke er stemmebetjent. Det udgør en langt større risiko end for eksempel at lytte til musik på cyklen«, siger Mette Møller, der er seniorforsker ved DTU Transport. Selv om smartphones tager prisen som de farligste telefoner i trafikken, går andre telefoner og musikafspillere ikke fri. En hollandsk undersøgelse viser, at unge cyklister mellem 12 og 17 år, der lytter til musik eller taler i telefon, har dobbelt så høj risiko for at komme til skade i trafikken end cyklister, der ikke bruger mobilen eller en musikafspiller. Det fremgår af undersøgelsen, at tre ud af fire hollandske cyklister mellem 12 og 17 år lytter til musik hver dag eller næsten hver dag, når de træder i pedalerne. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange unge danskere der lytter til musik eller bruger smartphones, når de sidder i sadlen, men færdselspolitiet oplever, at stadig flere unge bruger telefonerne:»smartphones bliver i dag brugt hele tiden især af unge cyklister i trafikken. Det er et stigende problem«, siger chef for Rigspolitiets Nationale Beredskabsenhed, Allan Nyring. Han pointerer samtidig, at unge har svært ved at vurdere, hvor stor faren er:»unge har svært ved at overskue, hvor farligt det er at bruge telefonen, når de cykler. De tænker ikke på, hvor lidt der skal til, før ulykken er ude. Det kan være en sten på cykelstien, en fugl, en bil på afveje eller en gren på vejen«. Dit telefonbrug rammer andre Det går ikke kun ud over en selv, når man bruger sin telefon og mister fokus på cykelstien. Rådet for Sikker Trafik oplever, at ULOVLIGT. Cyklister risikerer en bøde på 500 kroner, hvis de bruger en håndholdt mobil på cyklen. Fra januar 2012 stiger bøden til kroner. flere trafikanter tror, at det ikke kan skade andre, hvis man lige sender en sms eller ringer op fra sin plads på cyklen. Den formodning passer ikke:»når man flytter opmærksomheden fra trafikken, kommer man nemt til at køre ind i andre cyklister eller fodgængere og måske vælte dem. Man kan også komme DET KOSTER AT BRUGE TELEFONEN Ifølge færdselslovens 55a får du en bøde, hvis du benytter en håndholdt mobiltelefon på cyklen eller i andre køretøjer. Bøden er i øjeblikket på 300 kroner for børn og unge under 18 år og 500 kroner for personer over 18 år. Fra januar 2012 stiger bødetaksten, så børn og unge under 18 år kan få en bøde 750 kroner, hvis de bliver taget i at bruge en mobiltelefon, mens de cykler. For personer over 18 år stiger bøden til kroner. Kilde: Rigspolitiet. til at slingre ud på vejen eller køre ud i et kryds uden at se sig for. Hvis først man ender på kørebanen, er det ikke kun farligt for en selv, men også for de bilister, der må undvige og derved risikerer at blive ramt af andre biler«, siger Pernille Ehlers. Ulovligt at sms e Så længe du bruger et headsæt, er det tilladt at tale i telefon eller lytte til Justin Bieber, Rihanna eller andet musik på din musikafspiller eller din smartphone, mens du cykler. Til gengæld er det ulovligt, hvis du bruger en håndholdt telefon, når du kører på cykel, scooter eller andre transportmidler, og det er uanset om du skriver sms er, tjekker eller bare snakker i den. Flere trafikanter bruger mobiltelefonen ulovligt. I 2010 blev godt trafikanter anmeldt af politiet for at bruge en håndholdt mobiltelefon i trafikken. Til sammenligning var det tal knap i 2008.

4 4 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Scooterturen kostede Basharat Mahmood kørte galt på sin scooter med sin bedste ven. Det har kostet ham 1,3 millioner kroner og slået sprækker i venskabet. JAKOB SHEIKH (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Idag hilser vi da på hinanden og sludrer, når vi mødes. Men det er selvfølgelig ikke helt det samme længere«. 24-årige Basharat Mahmood lyder afklaret, når han skal forsøge at sætte ord på forholdet til sin bedste ven, Abudi. Eller tidligere bedste ven, som han retter det til.»for ulykken har jo nok gjort en forskel «, siger han. Forskellen består konkret i en gæld på godt 1,3 millioner kroner, som Basharat er blevet dømt til at betale i erstatning for de skader og men, Abudi pådrog sig, efter at de to drenge kørte galt på Basharats scooter for syv år siden. Scooteren var ikke forsikret, og selv om Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring normalt går ind og dækker omkostningerne i den slags sager, har Østre Landsret efter en årelang retssag slået fast, at millionregningen kan sendes videre til Basharat.»På grund af én hændelse har jeg ødelagt mit liv. Nu skal jeg måske stå i gæld resten af livet. Jeg kan ikke eje noget, og det liv, jeg drømte om, bliver aldrig til virkelighed«, siger Basharat. Den forkerte vej Egentlig lignede ulykkesdagen i maj så mange andre dage i årige Basharat havde fået fri fra skole, og sammen med to kammerater fra Askerød-bebyggelsen ved Hundige i Østsjælland havde han brugt de følgende timer i bycentret og ved biblioteket for at»prøve at finde på et eller andet at lave«. De kedede sig. Det gjorde Basharat ofte. Men nu foreslog Basharats skolekammerat og bedste ven, Abudi, at de to skulle køre et smut til Greve, hvor Abudis fætter boede. Der ville sikkert være et par gode fester, tænkte de. Basharat havde endnu ikke knallertbevis, men han elskede at reparere køretøjer og havde et par scootere STIEN. Det var på denne gangsti i Askerød-bebyggelsen ved Greve, at Basharat og Abudi kørte galt med 50 kilometer i timen. Basharat bor stadig i området og tæt på stien. stående. De to aftalte derfor, at Basharat skulle samle Abudi op ved bakken midtpunktet i Askerød og så kunne de køre af sted derfra. Turen til Greve på Basharats scooter gik fint. Men da de ved midnatstid besluttede sig for at vende hjemad, valgte de en anden vej, end de plejede. Det var blevet mørkt, og der var ingen gadebelysning. Derfor så Basharat heller ikke de to bomme, der længere nede ad vejen var sat op for at forhindre biler i at passere. Med 50 kilometer i timen kørte de to drenge frontalt ind i bommene. Selv om Basharat i en refleks nåede at føre hånden op foran sit ansigt, inden den hårde stålstang mødte hans kæbe og højre arm, gik det galt. Abudi nåede ingenting. I stedet fik slaget fra bommen ham til at miste balancen. Han røg af scooterens bagsæde og slog baghovedet direkte mod asfalten. Ligesom Basharat havde han ingen hjelm på. Da Basharat få sekunder senere også røg af scooteren, kom han hurtigt på be-

5 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 Trafikliv 5 over en million nene igen. Men så opdagede han, hvordan hans bedste ven lå helt stille på vejen og træk vejret meget underligt, som om han ikke kunne få luft.»jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig magtesløs. Min ven lå der på jorden, og jeg kunne ikke give ham nogen form for hjælp«, husker Basharat i dag. Det lykkedes ham at få en beboer i området til at give Abudi førstehjælp og ringe efter en ambulance. Selv var Basharat i chok. Hans egne smerter forsvandt i et kaos af frygt, angst og uvished.»jeg tænkte på min ven frem for alt andet. Hvis man er bare lidt menneskelig, så tænker man på sin ven og ikke på de senere konsekvenser. Jeg havde ingen idé om, at det ville koste mig mere end en million«, siger han. Vil give sin historie videre De to drenge slap med livet i behold. Basharat fik ikke alvorlige men, men hovedsmerter forhindrer Abudi i at arbejde. Selv om de to drenge ikke lod deres venskab gå itu på grund af ulykken, slog forholdet hurtigt sprækker, forklarer Basharat.»Vi mistede gnisten lidt. Det sled på venskabet, at der kom så mange ubehagelige formaliteter, vi skulle forholde os til«. I dag ses de to tidligere bedste venner kun, når de tilfældigt støder på hinanden i Askerød. Her passer Basharat i dag to deltidsjob som mentor for børn og unge i området.»der er mange, der har brug for at blive hjulpet på vej. De skal have at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man skal opføre sig i trafikken. Når jeg fortæller dem min historie, og hvad ulykken har haft af konsekvenser for mig, så lytter de«, siger Basharat. Blandt andet forklarer han de unge, hvorfor det er vigtigt at bære hjelm, at kunne førstehjælp, og at have knallertbevis, hvis man vil bevæge sig ud i trafikken på en scooter. SCOOTERFORSIKRING SCOOTERFORSIKRING Som ejer af en scooter er det lovpligtigt at have en motoransvarsforsikring. Hvis scooteren volder skade på personer eller materiel under et trafikulykke, har den ansvarlige for scooteren pligt til at erstatte skaderne. Har man en forsikring, vil erstatningskravet blive betalt af forsikringsselskabet. Hvis man som Basharat Mahmood ikke har en forsikring og kører galt, går Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring for det meste ind og dækker erstatningskravet. Foreningen sender dog en sjælden gang imellem regningen videre til den ansvarlige for ulykken som i Basharat Mahmoods tilfælde. Det kan ske, hvis den ansvarlige fører har kørt alt for stærkt, har været stærkt påvirket af spiritus eller på en anden måde har handlet groft hensynsløst under kørslen før ulykken. Det koster mellem 800 kr. og kr. at forsikre sin scooter om året alt afhængig af størrelse og mærke. Kilde: Færdselsloven og organisationen Forsikring og Pension»Man skal tage alle forholdsregler. Det lærte jeg for sent«, siger Basharat. Ved siden af tjansen som mentor i Askerød, går Basharat i dag på pædagogseminariet. Han håber, at uddannelsen kan få ham til at lægge ulykken bag sig.»det har fyldt utrolig meget. Sagen kørte i syv år, hvor hver dag var en hovedpine. Det ødelægger rigtig meget ved ens selvværd, men nu må jeg videre«, siger han. Basharat forsøger at rejse penge til at betale sin gæld og drømmer om at holde foredrag, hvor han kan give sine erfaringer videre.»på den måde ville jeg kunne bruge ulykken positivt«, siger han. Før ulykken hang Basharat og Abudi ud sammen hver dag. Og selv om de to stadig har»et helt fint forhold«, har aftenen i 2004 lært Basharat en vigtig lektie:»man skal tænke sig om i trafikken. Man risikerer ikke kun at få fysiske skader. Det kan også gå ud over din økonomi, din fremtid og dine venskaber«.

6 6 Trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN I skyggen af sin far Kevin Magnussen er imidlertid ikke født ind i en helt normal familie. Som søn af den tidligere danske Formel 1-kører, Jan Magnussen, har han en del at leve op til.»der er jo mange, der bemærker mit navn ude på banen. Det kan vel både være en god og en skidt ting, men det er bare noget, jeg har lært at leve med«, siger Kevin Magnussen. Selv opfatter han snarere sin far som inspiration end en forhindring for at kunne leve sine fartdrømme ud.»da jeg som lille fandt ud af, hvad min far gik og lavede, ville jeg straks det samme. Jeg har aldrig besluttet mig for at blievin kører i timen 18-årige Kevin Magnussen har lige fået sit kørekort. Alligevel har han brugt mange år bag rattet i specialbyggede racerbiler, og han er allerede et af verdens største racertalenter. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN, JAKOB SHEIKH (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Kevin Magnussen slår et gennemsigtigt visir ned foran øjnene. Han knytter sin hånd, vender tomlen opad og hamrer så foden ned på speederen. Den hvide specialbyggede Peugeot Spider giver et ryk. Foran Kevin Magnussen strækker racerbanen Jyllandsringen sig, som han i dag kører på i anledning af et sponsorarrangement. Først kommer et langt lige stykke. Så et skarpt 160 graders sving. Hans ben ligger udstrakt under rattet på bilens bund blot et par centimeter over asfalten, og han kan kun lige akkurat se hen over den hvide køler og ned på vejen, hvor banens halvanden kilometer asfalt forsvinder under ham. På omkring seks sekunder er han kommet op på 180 kilometer i timen. Kevin Magnussen nærmer sig det skarpe sving i Man må aldrig sammenligne racersporten med den almindelige trafik Kevin Magnussen horisonten. Han kigger ligefrem og er nu oppe på 190 kilometer i timen. Han er tæt på svinget. Omkring 70 meter. Alligevel sidder hans fod som monteret til speederen. Kevin Magnussen vil ikke sænke farten. Ikke endnu. Det er langt fra usædvanligt for Kevin Magnussen at køre mere vovet end de fleste af hans konkurrenter. Han har det med at bremse senere, end de fleste tør. Eller presse bilen en anelse mere end andre racerkørere. Det forklarer hans manager, Dorte Riis Madsen, mens den specialbyggede Peugeot nærmer sig første sving, og lyden af hestekræfter fortager sig i pitten på Jyllandsringen:»Med Kevin ved man, at den bliver trukket helt ud. Han kører altid til grænsen og så lidt til«, siger hun. At teenageracerkøreren er født med fart i blodet, var tydeligt for enhver allerede i hans tidlige barndom.»som toårig begyndte jeg at køre gokart, og siden har jeg bare taget det hele skridt for skridt«, siger 18-årige Kevin Magnussen, der tilskriver det lige dele talent og held, at han i dag rejser kloden rundt for at tilbagelægge omgangene på en racerbane hurtigere end sine konkurrenter. Fortsættes næste side

7 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 7 FART. Kevin Magnussen i sin Peugeot Spider. 190 kilometer i timen kan han køre på Jyllandsringen, men under Formel 3-løb ligger speedometeret tit på 250 kilometer i timen.

8 8 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Kevin kører Fortsat fra forrige side ve racerkører det er åbenbart noget, der altid har ligget til mig«, siger han. Karrieren tog hurtigt fart. Efter nogle år i gokart gjorde Kevin Magnussen sin entre i den danske løbsserie Formula Ford, som han efter sejre i hele 11 afdelinger vandt sammenlagt samme år. Som 15- årig, vel at mærke. Og efter yderligere seks løb i den tyske serie ADAC Formel Masters-serie avancerede Magnussen i 2009 til den europæiske løbsserie Formula Renault en serie, hvor den unge kører sikrede sig andenpladsen i Northern European Cup og en syvendeplads i Eurocup var året, hvor Kevin Magnussen begyndte at køre i den tyske udgave af Formel 3, og med sejre i tre afdelinger og imponerende kørsel sluttede Kevin Magnussen sammenlagt på en tredjeplads. Det var den suverænt bedste placering blandt debutanterne, og den banede vejen for en debut i det engelske Formel 3, hvor han i dag er blandt de mest lovende kørere. Serien anses som den bedste af sin slags i verden, og det er fra denne serie, at de kommende Formel 1-stjerner håndplukkes.»det er selvfølgelig ikke en helt almindelig tilværelse, men jeg brænder for at køre ræs, så jeg er virkelig heldig at kunne gøre det på denne måde«, siger Kevin Magnussen. Uden for banen Kevin Magnussen taler roligt og i lange, velgennemtænkte og velformulerede sætninger. Hans afslappede væsen uden for racerbanen står i stærk kontrast til det fartmonster, han forvandler sig til, når han sætter sig ind i sin racerbil. Det er nødvendigt at kunne omstille sig, mener Kevin Magnussen. Ellers ville man ikke kunne adskille det at køre bil på en racerbane og det at køre bil ude i den almindelige trafik.»man må aldrig sammenligne racersporten med den almindelige trafik. Når RACERLØB Formel 1 regnes som den mest prestigefyldte klasse i motorsporten. Det officielle Formel 1-verdensmesterskab begyndte i I 2011 deltager 12 hold i Formel 1 med hver to biler. De fleste hold er sponsoreret af forskellige bilfabrikker. Hver sæson består af en række løb kaldet grandprix. Formel 2 vendte efter mange års fravær tilbage i international motorsport i Målet er give unge talentfulde racerkørere muligheden for at udvikle sig ved konkurrencekørsel på højt plan uden at skulle bruge de samme store pengebeløb, som det koster at deltage i Formel 1. Formel 2 består af en række forskellige løbsserier. Formel 3 er ligesom de andre klasser en løbsserie, dog mindre prestigiøs. De forskellige mesterskaber, der årligt afholdes i Europa, Asien, Sydamerika og Australien, anses for at være et vigtigt karriereskridt for unge kørere, der har ambitioner om at køre Formel 1. Der har aldrig været afholdt et verdensmesterskab i denne klasse. Det er mit fuldstændigt klare mål at blive verdensmester i Formel 1. Jeg tror 100 procent på det, og jeg ved, at jeg kan gøre det Kevin Magnussen jeg går på banen, går jeg ind i en ny og helt anden verden. Her gælder det om at køre stærkt, men også om at vise koncentration og præcision, når der skal bremses og svinges. Det er faktisk så kontrolleret, at jeg ikke kan mærke farten på samme måde som i trafikken«, siger han. I trafikken gælder imidlertid helt andre spilleregler:»jeg ser det som noget helt andet. Ude i virkeligheden handler det om, at du skal fra A til B. Jeg plejer bare at høre lidt musik eller snakke stille og roligt med de folk, jeg kører med«, siger han. Det er dog ikke altid lige nemt at styre fartmanien, når man som Kevin Magnussen dyrker en sport, hvor topfarten jævnligt sniger sig op over 250 kilometer i timen. Faktisk var den unge racerkører for længst blevet vant til den hastighed, da han på sin 18-års fødselsdag fik sit kørekort.»meget af mit behov for fart får jeg dækket ude på racerbanen. Men som racerkører ville jeg da lyve, hvis ikke jeg sagde, at jeg nogle gange har vildt meget lyst til at køre hurtigt i trafikken. Men jeg tænker meget over, at jeg har et ansvar over for mig selv og andre i trafikken. Man bliver nødt til at køre pænt, ellers kan det hurtigt gå galt«, siger Kevin Magnussen. Drømmen Selv om Kevin Magnussen trods sin unge alder allerede har opnået mere, end mange racerkørere kommer til i løbet af en hel karriere, har han ikke tænkt sig at hvile på succesen. Han vil i Formel 1 ligesom sin far og han vil være verdensmester. Hverken mere eller mindre.»det er mit fuldstændigt klare mål at blive verdensmester i Formel 1. Jeg tror 100 procent på det, og jeg ved, at jeg kan gøre det«, siger Kevin Magnussen selvsikkert og håber på, at han kører med i verdens mest prestigefyldte løbsserie om tre år. Tilbage på Jyllandsringen presser Kevin Magnussen stadig speederen i bund 60 meter før svinget. Mekanikere og manageren i pitten spejder efter ham. Han kan ikke trække den længere, og 50 meter før svinget hamrer den unge racerkører sit ben nedad mod bremsen og presser den helt i bund. Bilen hviner, mens den bliver bremset ned til 100 kilometer i timen. Kevin Magnussen hiver i rattet, mens han læner overkroppen blidt mod venstre, retter op og accelerer igen. Han presser bilens 220 hestekræfter til det yderste og kommer hurtigt op på 190 kilometer i timen, inden han kort efter atter presser bremsen i bund før Jyllandsringens S- sving. 47 sekunder efter start har Kevin Magnussen tilbagelagt banens halvanden kilometer og holder stille i pitten. Han klapper visiret væk fra øjnene og vender tommelfingeren opad. Så gør han klar til en runde til. FRI FRA SKOLE. Efter 9. klasse droppede Kevin Magnussen at gå i skole og satsede i stedet på at blive verdens bedste racerkører. FASTSPÆNDT. 18-årige Kevin Magnussen kører altid med hjelm og sele. I hans Peugeot Spider sidder selen fast over begge skuldre, rundt om livet og mellem benene. ALKOHOL. Kevin Magnussen drikker kun alkohol to dage om året, fordi han skal være i god racerform. Når han drikker, sker det en dag på Roskilde Festival og en dag i juletiden. FORBILLEDE. Kevin Magnussens drøm er at køre Formel 1 og blive verdensmester. Hans far, Jan Magnussen, har kørt 25 Formel 1-grandprixer.

9 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 9 Trafikulykker koster samfundet kassen Når en person kommer alvorligt til skade i trafikken, løber regningen for ulykken nemt op i over kroner. JAKOB SHEIKH Det er dyrt for det danske samfund, når en cyklist bliver kørt ned af en lastbil, en scooter kører galt i for høj fart, eller en fuld bilist farer ind i et træ. En person, der kommer til skade i trafikken, koster samfundet godt kroner i gennemsnit. Det viser beregninger, som trafikforskere fra Aalborg Universitet har foretaget for Trafikliv. Det er nemlig ikke kun selve ulykken, der koster samfundet penge. Ulykken sætter ofte gang i en række høje udgifter til sygehusbehandling, fysioterapi og genoptræning, og hvis det går helt galt, skal der også betales en regning for krisehjælp, hjemmepleje, plejehjemsophold, boligsikring og førtidspension. Især er prisen høj for de mennesker, der kommer slemt til skade, forklarer seniorforsker ved DTU Transport, Ole Kveiborg:»Ofte er hårdt kvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlingsperiode«. Han fortæller også, at ulykkerne er dyre, fordi samfundet går glip af den indtægt, som den tilskadekomne ville kunne tjene hjem, hvis han eller hun kunne arbejde. Krisehjælp til venner og familie Det er svært at opgøre prisen for en trafikulykke, fordi den afhænger af, hvilke udgifter man tager med i sit regnestykke. I Rådet for Sikker Trafik skønner man derfor, at tallet reelt er endnu højere end de kroner. Rådets direktør, Anders Rosbo, peger på, at det blandt andet er meget dyrt at behandle psykiske traumer fra en ulykke. Det gør også en trafikulykke dyr, at den ofte involverer flere mennesker end dem, der er kommet fysisk til skade.»familie og venner bliver jo dybt berørt, hvis deres nærmeste har været involveret i en trafikulykke. De skal ofte også i behandling«, siger Anders Rosbo. Medregner man også ambulancekørsel, politi, materiel skade, tab af arbejdsdygtige borgere og de udgifter, samfundet skal bruge på pårørende, koster trafikulykker hvert år samfundet i alt 11 milliarder kroner, viser tal fra Vejdirektoratet. Det svarer til mere end 2 millioner kroner per tilskadekomne eller dræbte eller en tredjedel af de penge, den danske stat bruger på landets folkeskoler om året. Trafikulykker bliver dyrere Hvis der sker færre trafikulykker, vil samfundets udgifter til følgerne af ulykkerne også falde. I 2010 kom næsten personer til skade eller døde i en trafikulykke. Det er et fald på 16 procent i forhold til året før, Ofte er hårdt kvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlingsperiode Ole Kveiborg, trafikforsker. hvor tallet lå på personer. Alligevel mener Anders Rosbo, at tallet kan nedbringes yderligere.»9 af 10 trafikulykker skyldes adfærden hos trafikanten. Hvis vedkommende havde overholdt færdselsreglerne og været opmærksom, havde ulykken højst sandsynligt fået mindre konsekvenser«, siger han. Unge er oftest involveret i scooter- eller cykelulykker. Også her kan der sættes bedre ind.»der er selvfølgelig problematikken omkring alkohol. Men vi ser også stadig, at alt for mange unge kører alt for stærkt på scooter. Kombineret med manglende modenhed og stor risikovillighed, så betyder det, at mange kommer til skade hvert år«, siger Anders Rosbo. Der er ikke udsigt til, at de dyre trafikulykker bliver billigere foreløbig, siger trafikforsker Ole Kveiborg.»Vi opdager hele tiden nye økonomiske omkostninger som følge af trafikulykkerne, så udgifterne bliver faktisk større«.

10 10 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Man er langt Koma blev enden på en dramatisk scootertur for 15-årige Diana Mikkelsen. Hun overlevede, men må leve med, at hendes krop aldrig bliver den samme igen. JAKOB SHEIKH (TEKST) OG ASTRID DALUM (FOTO) Festen var lidt af en fuser denne kolde novemberaften. Selv om musikken dunkede, og klokken nærmede sig 23, var ingen af 15-årige Diana Mikkelsens venner dukket op til den ellers stort anlagte fest på Morsø Gymnasium i Nordjylland. Hun kedede sig og gad ikke en gang at drikke sig fuld i billige øl, når der nu ikke var nogen at more sig med. Aftenen igennem havde Diana sms et med sin ven Thomas, der var til privatfest hos en kammerat i nærheden af gymnasiet, og nu tog hun en rask beslutning og bad ham om at komme og hente hende. Thomas fortalte, at han ikke var på scooter, men han ville sende sin ven Martin ud for at samle Diana op. Det gjorde Diana utryg, at hun ikke kendte Martin særlig godt, og hun bad derfor Thomas om at tage med Martin. Den dårlige fornemmelse i Dianas mave tog til, da hun gik ud på pladsen foran gymnasiet, hvor de to drenge holdt og ventede. Hun kom til at tænkte på sin storesøster, der tidligere samme aften havde SPRITULYKKER I 2010 døde 64 personer og 302 kom alvorligt til skade i en trafikulykke, hvor mindst en trafikant var påvirket af alkohol. Syv af de dræbte og 45 af de tilskadekomne var unge mellem 13 og 20 år. Kilde: Vejdirektoratet advaret hende om at køre med nogen, der var fulde.»martin havde drukket, og jeg vidste, at han kørte dårligt i forvejen. Egentlig ville jeg ikke tage med, for jeg var bange for, at det ville gå galt. Jeg vidste jo godt, at det var ulovligt. Men omvendt var der jo ikke ret langt, og jeg havde gjort det mange gange før«, siger Diana i dag, mens hun husker tilbage på ulykken, der skete i Diana skulle have stolet på sin mavefornemmelse. I stedet satte hun sig om bag de to drenge på scooteren, der speedede op og begav sig ud i novembernatten. Ingen af dem havde hjelm på. De tre teenagere kørte ned ad en lille sti, der ledte ud til en spøgelsestom villavej, hvor kun en enkelt hvid varevogn holdt parkeret under en lygtepæl. Den var ikke til at overse. Blødninger i maven Herfra husker Diana kun små glimt. Men politiet har senere fortalt hende, hvordan scooteren med høj fart kørte frontalt ind i varevognen.»jeg kan huske følelsen, da vi kører ind i den varevogn. Det føltes, som om det hele eksploderede. Jeg har aldrig nogensinde oplevet sådan en smerte. Det var sindssygt. Jeg havde det, som om alting gik i en million dele inde i hovedet«, siger Diana. Ingen ved præcis, hvad der skete på villavejen lige inden ulykken, men politiet formoder, at Martin vendte sig om mod Thomas og Diana for at sige noget, og at han derfor mistede kontrollen over scooteren. Det gik helt galt. 19-årige Martin døde på vej til hospitalet, mens Diana og 16- årige Thomas blev hårdt kvæstet. Diana husker, hvordan hun kort efter ulykken vågnede op på vejen. Hun havde været væk et stykke tid, og da hun åbnede øjnene, kiggede hun lige op i stjernerne. HANDIKAP. Diana skal leve med, at hendes krop ikke kan alt det, den kunne, før hun kørte galt på en scooter med to venner.

11 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 11 fra udødelig Hun prøvede at rejse sig halvt op, men måtte give efter for de voldsomme smerter, der havde sat sig overalt i hendes krop. Diana havde brækket lårbenet, højre skulderblad, næsen, overkæben og underkæben. Der var seks brud på bækkenet, mens tre ribben havde lidt samme skæbne. Ganen var flækket, og alle hendes tænder var slået løse. Men det stoppede ikke der. Da Diana blev fragtet til Thisted Sygehus, opdagede lægerne indre blødninger i hendes mave.»lægerne vidste ikke, hvor blødningerne kom fra, så de var nødt til at skære mig helt op. Jeg blev opereret i 10 timer«, siger Diana. Efter operationen lå Diana i koma i seks dage. Vraltede som en pingvin Dianas historie er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Hver tredje, der bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken, er under 24 år, og de unge er ofte påvirket af alkohol. Men som ung forstår man ikke altid alvoren, før det er for sent, mener Diana.»Man tror fandeme, at man er udødelig. Men det er man sgu ikke. Langt fra«, siger hun. Diana er i dag 17 år og bor stadig på Mors i Nordjylland. Hendes værelse ligner ethvert andet teenageværelse. På væggen hænger et stort rundt spejl, og mens halvdelen af garderoben ligger spredt ud over gulvet, er hylderne på væggen plastret til med billeder af Diana og hendes veninder. En enkelt genstand skiller sig imidlertid ud fra de fleste teenageværelser: Ved siden af sengen står en stor motionscykel, som Diana bruger til genoptræning. Det er nødvendigt. I dag får hun stadig en klump i halsen og fugtige øjne, når hun husker tilbage på den nat i 2008 og det lange forløb, hun siden skulle igennem selv efter fem ugers indlæggelse på hospitaler i Thisted og Aalborg.»I starten skulle jeg sidde i kørestol og bruge nakkestøtte, fordi mit hoved ikke kunne holde sig selv oppe. Jeg havde lyst til at give op, for jeg vraltede rundt som en pingvin«. Selv om ulykken ligger mere end to år tilbage i tiden, har Diana stadig smerter. Hun har været inde og ude af genoptræning flere gange, men kroppen bliver aldrig den samme igen.»jeg kan jo nærmest intet af det, jeg kunne før. Jeg skal stadig sidde på noget blødt for at kunne holde det ud og kan heller ikke gå eller løbe ret langt, før knæet og hoften gør ondt. Det er vildt irriterende. De men kommer jeg aldrig af med«. Bliver vred på spritbilister Hun finder en grøn mappe frem fra kommoden, der indeholder billeder fra hendes indlæggelse. Diana gemmer dem som minde. Flere af fotografierne er taget få timer efter ulykken, og den dengang 15- årige pige er fuldstændig ukendelig. Øjnene er blå og opsvulmede, hovedet er hævet kraftigt, og det er svært at skelne hud fra sår. DRØMMEN. 17-årige Diana uddanner sig til butiksassistent, men målet er at blive ambulancehjælper, så hun kan hjælpe andre, der kommet galt af sted. Jeg kan huske følelsen, da vi kører ind i den varevogn. Det føltes som om, det hele eksploderede Diana Mikkelsen Netop fordi Diana kom så galt af sted, bliver hun»arrig«, når hun ser unge køre fulde rundt på en scooter eller har venner bagpå.»kort efter ulykken kørte min bedste veninde sammen med to andre på samme scooter. Jeg blev simpelthen så sur på hende og skældte hende ud. Men jeg tror ikke, at folk forstår det, før det går galt«, siger hun.»nogle af Martins venner kører stadig fulde rundt på scooter. Det, synes jeg, er respektløst over for Martin, der mistede livet. De burde jo have lært noget af hans død«. I begyndelsen forstod Diana ikke, at Martin var død.»jeg kendte ham ikke så godt, men jeg troede stadig ikke på, at han var væk. Det var først, da jeg så hans grav, at jeg forstod det«, siger hun. Et andet af Dianas fotografier er taget et par uger inde i hendes hospitalsindlæggelse. Indtil da var Diana ikke selv klar over, hvad der var sket og om hun overhovedet ville overleve. Hun husker tydeligt, første gang lægerne forsikrede hende om, at hun nok skulle klare den.»jeg kiggede op på min far, der stod ved sengen. Han smilede. Jeg kunne ikke tale endnu, så jeg forsøgte at skrive på et papir, at jeg elskede dem. Men jeg kunne heller ikke se særlig godt, så det var lidt svært. Så spurgte min far mig, om jeg prøvede at sige, at jeg elskede dem. Da jeg nikkede, begyndte han at græde af glæde«. I dag taler Diana stadig meget med sin familie om ulykken. De kortlægger forløbet igen og igen. Fordi Diana lå i koma og siden kæmpede med dårlig hukommelse, er der stadig ting, der skal tales igennem.»det har hjulpet mig rigtig meget at snakke om det. Jeg tror, det er vigtigt ikke at stå alene med det, for så bliver det bare endnu sværere. Det har også bragt mig meget tættere på mine to storesøstre«, siger Diana. Og noget tyder på, at der stadig er meget at tale om. Minderne dukker nemlig ALKOHOL OG PROMILLER Grænsen for spirituskørsel er 0,5 promille i Danmark, uanset om du kører på scooter, i bil eller et andet motorkøretøj. En genstand svarer som tommelfingerregel til en øl (33 cl), et glas vin (10 cl) eller et lille glas spiritus (4 cl). Vejer man 70 kilo eller derunder, er to genstande som regel nok til at overskride 0,5 promille. Det tager en person på 80 kilo mellem en og halvanden time at forbrænde en genstand. Alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Din promille falder derfor ikke hurtigere, selv om du danser, drikker vand eller indånder frisk luft. Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed op fra tid til anden, fortæller hun.»når det for eksempel er ved at blive vinter, så kommer der en særlig lugt udenfor. Så kan jeg begynde at tude midt ude på vejen, fordi lugten minder mig om den aften«. Forholdet til trafikken vil for Diana også være ændret for altid.»hver gang jeg er ude i trafikken, går jeg og forestiller mig, hvordan føreren af den næste bil sidder og skriver på sin mobil og kommer til at køre ind i mig. Eller også forestiller jeg mig, hvordan han på andre måder vil køre galt lige om lidt. Det gør jeg hele tiden, og jeg tror aldrig, jeg kommer af med det«. Vil være ambulancehjælper Diana er nu i gang med at uddanne sig til butiksassistent. Men egentlig venter hun bare på at blive 21 år gammel, så hun kan blive ambulancehjælper et job, hun kastede sin kærlighed på efter ulykken.»alt det, jeg har været igennem, gav mig en lyst til at hjælpe andre«, siger hun. Selv om Diana ikke håber at skulle se andre i samme situation som hende selv, ved hun godt, at nogle unge fortsat vil sætte deres eget og andres liv på spil, når de færdes i trafikken.»jeg vidste godt selv, at der var en risiko, men man tænker jo også, at der ikke sker noget. Det sker altid for naboen. Det sker aldrig for en selv«. Thomas og Martin er opdigtede navne. Deres rigtige identitet er redaktionen bekendt.

12 12 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN

13 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 13 VERDENSSTJERNERNE FRA BJERRINGBRO De er for unge til at komme på landsholdet, men banker alligevel voksne elitekørere. Søskendeparret Chris og Simone Christensen er kun 14 og 17 år. Trafikliv har fulgt deres vej mod VM i BMX. Fortsættes næste side Foto: Tobias Selnæs Markussen

14 14 Trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN KONKURRENCE. Chris kører hurtigere end sin storesøster, men det generer ikke Simone. VERDENSSTJERNERNE... DRENGEPIGEN. Selv om BMX-løb er kønsopdelt, træner Simone mere med drenge end piger. Fortsat fra forrige side KRISTINE BARENHOLDT BRUUN (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Handskerne sidder fast om håndleddene med en bred stribe velcro, og hjelmene er trukket helt ned over hovederne. Chris og Simone Christensen står bøjet over hver deres lille cykel og er klar til at begynde dagens træning på den lokale BMX-bane i Bjerringbro i Midtjylland. Der er kun en måned til verdensmesterskaberne, som i år bliver afholdt i København, så hver træningstime er vigtig, hvis de skal holde deres pladser blandt verdens bedste. Chris på 14 år sætter i gang fra startrampen. Han presser pedalerne rundt og drøner af sted. Så hiver han cyklen opad og svæver i luften over banens første bump. Sidste år blev Chris verdensmester. Nu træner han intensivt til dette års VM og håber, at han igen kan få en topplacering. 17-årige Simone sprinter efter sin lillebror. Hun løfter forhjulet og lader baghjulet følge banens tre første bump, indtil hun igen har begge hjul på asfalten. Så tager hun svinget med omkring 40 kilometer i timen. Sidste år fik Simone titlen som verdens fjerdebedste juniorkvinde, men hvis hun ikke kører op til sit bedste til VM i år, kan hun risikere at rykke længere ned i hierarkiet. Træner med drengene Efter omtrent 50 sekunder er Chris og Simone i mål. De trækker atter cyklen op på startrampen og sætter så af på ny. De to søskende træner hver dag. Nogle gange på lokalbanen i Bjerringbro og andre gange på mere udfordrende baner og i selskab med ældre kørere på mellem 17 og 24 år. Hvis ikke de gør det, får de ikke nok udfordring. De er simpelthen for gode i forhold til de fleste andre i deres egen aldersgruppe. Simone træner også tit med drengene. Der er nemlig ikke mange piger, der dyrker BMX.»Jeg tænker ikke over, at jeg træner meget med drenge, eller at nogen mener, BMX er en drengesport. Men det er da fedt, at der er færre piger, for så er det jo lettere at være den bedste«, siger hun. Chris og Simone bor otte kilometer uden for Bjerringbro med deres mor og far. Her har de indrettet en cykelrampe i laden og bygget en startrampe på marken bag huset ud af en gammel container. Indenfor i stuen troner et højt, kantet vitrineskab, som er fyldt op med omkring OM BMX BMX betyder bicycle moto cross og er en intens sprintdisciplin, der opstod i Californien i USA i 1970 erne. Rytterne kører på en bane med forskellige forhindringer i form af bakker og sving. Den, der kommer først i mål, har vundet. Et løb tager mellem 30 og 60 sekunder, og farten på de hurtigste ryttere kan nå op på kilometer i timen. Der findes 23 BMX-baner i Danmark, og alle, der kan cykle, kan melde sig ind i en BMX-klub. 150 pokaler og medaljer.»det er alle dem, der ikke er så vigtige, og som vi ikke længere gider at have på vores værelse«, siger Simone om skabets indhold, der blandt andet tæller pokaler, som søskendeparret vandt, da de var blot seks og ni år gamle og kørte deres første konkurrencer. Kørte BMX som femårig Chris var mere begejstret end de fleste jævnaldrende, da han lærte at køre på cykel som femårig. I lange perioder ville han ganske enkelt ikke lave andet end at cykle, så han kørte rundt uden for huset time efter time. Da en af forældrenes venner tog Chris og Simone med ud på BMXbanen i Bjerringbro for første gang, blev begge børn så bidt af sporten, at de hele tiden plagede deres forældre om at komme tilbage og cykle på banen.»bmx er sjovt, fordi det er en blanding af fart, action, teknik og balance«, forklarer Chris, før Simone tager over:»det kræver både mod og intelligens, for man bliver nødt til at overveje hver eneste handling, og det er tit de små ting, der gør forskellene«, siger hun. På både Chris og Simones værelse på 1. sal står alle de priser, som ikke er kommet i karantæne i vitrineskabet i stuen. Simone peger på en pokal, der er udformet, så den ligner Australien.»Den er fra, da jeg blev nummer fire i Super Cross-løbet i Australien i år«, siger hun og hiver så en afrikansk figur frem fra hylden:»og denne her er fra, da jeg fik samme placering ved VM sidste år i Sydafrika«. På hylderne i værelserne ligger der cy- Det er da fedt, at der er færre piger, for så er det jo lettere at være den bedste Simone keltrøjer og cykelhjelme. Når Chris og Simone kører BMX, har de altid hjelm på, da det vil være for farligt at køre uden. Ud over hjelmen med visir er de altid iført køredragt, albuebeskyttere, handsker og briller. En verdensmester gør sig klar En måned efter at Trafikliv besøgte Chris og Simone i Bjerringbro, ligger flere hundrede små farvestrålende cykler spredt ud over deltagerområdet bag BMX-banen på Amager i København. Det er her bag tribunerne og den bugtede bane med høje bump, at verdens bedste BMX-kørere venter på, at det bliver deres tur til at spurte ned ad starttrampen i håbet om en god placering til verdensmesterskaberne Plastikpavilloner står side om side på lange lige rækker. For hvert deltagende land er der rejst en pavillon, og på hver af dem hænger et farvestrålende landeflag. Ved den forreste pavillon er flaget rødt og hvidt, og det er her, de danske VM-deltagere holder til. I pavillonens bageste hjørne bliver en skadet dreng masseret. Ved siden af ryster en flok drenge deres ben, mens de hører musik gennem høretelefoner. På en stillestående landevejscykel i det modsatte hjørne sidder Chris Christensen og drejer pedalerne hurtigt rundt for at holde sig varm indtil kvartfinalen. I de indledende løb sluttede han blandt de bedste. Nu venter han kun på at tage kampen op med verdens bedste ryttere i kvartfinalen.»det er et meget sværere felt i år end sidste år«, siger Chris, der har forladt sin plads på landevejscyklen og sat sig til ret- SPÆNDING. Chris under VM i BMX i København. BRUD. Et styrt ved EM kostede Simones muligheder for at deltage ved VM.

15 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 15 LEGEPLADSEN. Laden plejede at være autoværksted. Nu bliver den brugt til træning. PÅ VEJEN. Når Chris cykler langt, bruger han sin mountainbike og indimellem en racercykel. te i en campingstol. Han smækker benene op på sin cykel og uddyber:»der er mange flere deltagere, og mange af dem ved jeg ikke noget om. Så det er svært at sige på forhånd, om jeg er bedre end dem, men jeg håber, at jeg kan komme i semifinalen. Hvis jeg gør det, er jeg virkelig tilfreds«. Brud og bristede drømme Simone dukker op bag Chris i den danske pavillon. Hun er ikke iført sit cykeludstyr, men står i stedet i shorts og T-shirt. Hendes venstre hånd et indbundet i gips, højre arm hænger i en slynge, og kravebenet i samme side er hævet og stikker alt for langt ud over blusekanten.»det skete til EM i Holland for 14 dage siden. Jeg sad fast i konkurrenten ved siden af og væltede lige inden det første hop. Så slog jeg skulderen ned i jorden«, siger Simone. Hendes ene kraveben og tommeltot brækkede, og bruddene har forhindret hende i at stille op til VM, som hun ellers har trænet op til i et år.»jeg er så bitter. Jeg havde glædet mig så meget til VM og havde gode chancer. Nu kan jeg kun heppe på Chris og de andre fra tilskuerpladserne«. Selv om Chris har set adskillige lemmer brække og cykler knække på BMX-baner, er han ikke nervøs for, at der skal ske det samme for ham, som skete for Simone. Men netop i dag truer en lumsk vind, som af og til sender kraftige stød ind over banen og gør kørslen vanskeligere.»vi kører tæt, og selv om det ikke er en selv, der laver en fejl, kan det hurtigt gå galt«, siger Chris, inden han trækker sin cykel frem mod startrampen, mens Simone går ud mod tilskuertribunerne. For både Simone og Chris er BMX det, der betyder mest for dem i deres hverdag, men den hårde træning og iveren efter at holde sig i den internationale top har en pris, som de begge betaler dagligt. De er nødt til at gå på kompromis med skole og venner. De bruger ofte deres weekender på at køre løb i udlandet og går derfor glip af mange fester og fødselsdage. Men hvis de vil holde sig blandt eliten, er de nødt til at prioritere sådan.»det er vigtigt, at vi ved, hvordan det er at stå i en international finale, så vi ikke bliver nervøse og vælter. Hvis vi kun kører i Danmark, er der ikke nok løb, ikke nok pres og ikke nok finaler. Man bliver nødt DET BEDSTE OG VÆRSTE VED BMX Det bedste: Chris: Det bedste er, at man kan hoppe og rulle på den. Simone: Det er meget sjovere at køre BMX end scooter. En scooter er et praktisk transportmiddel, som jeg bruger, når jeg skal i skole, men den er kedelig, da den slet ikke kan alle de seje ting. Det værste: Chris og Simone: Det værste er, at det er en udendørssport, og om vinteren er der dage, hvor vejret er så dårligt, at man ikke kan komme ud og træne. Så kører vi på ramperne i garagen og træner vores fysik og styrke ved at hoppe op ad trapper og andre ting. til at køre løb i udlandet, hvis man vil være god«, siger Simone. For Simone og Chris kan det også være svært at holde styr på lektierne, når al tiden går med træning og konkurrencer. Simone skriver stile og laver sine regneopgaver i autocamperen på de europæiske landeveje for ikke at sakke bagud. Det har Chris ikke nær så nemt ved, og han kæmper med at koncentrere sig om lektierne i den hektiske hverdag.»jeg synes, det er virkelig svært at sætte tid af til at lave lektier, og nogle gange går det bare ikke«, siger han. Det store hop Chris har spændt sin hjelm og tager stilling på bane nummer to. Herfra kan han se ned til banens første sving, hvor tre bump i rap venter på ham. Under træningen har han flere gange præsteret at hoppe over dem alle tre i én flydende bevægelse, og hvis han kan gennemføre hoppet i dag, kan han spare tid. Men vinden er kraftig, og dens ujævne pust gør det store hop risikabelt. Så går starten. Chris suser ned ad den stejle rampe og ligger i den forreste gruppe. Så tager en af konkurrenterne ved siden af ham chancen. Han hiver i cykelstyret og løfter sig op over de tre bump i det første sving. Så styrter han. De andre i feltet bliver ikke revet med i faldet, og Chris ligger nu nummer et i feltet. Kort tid efter kører han først over målstregen. Finalen Tre kvarter senere sidder Simone igen på tribunen og venter spændt. Hendes bror er videre i finalen. Ligesom sidste år. Han BMX er sjovt, fordi det er en blanding af fart, action, teknik og balance Chris står klar på startrampen iført sin blå køredragt og rød-hvide danskertrøje side om side med syv andre kørere. Tilsammen udgør de verdens otte bedste BMX-kørere i kategorien 14 og 15 år. Simone følger Chris med øjnene. Hans hænder griber om styret, og rygsøjlen runder i en krum bøjning over den forreste del af cyklen. Så sætter han af, skulder mod skulder med konkurrenterne, men allerede efter et sekund er han bagest på rampen. Chris lægger alle sine kræfter i og sprinter af sted. Med omkring 45 kilometer i timen nærmer han sig de tre bump i det første sving. Publikum hepper på ham fra tribunerne, og danske flag vejer over banen. En ivrig speaker råber Chris navn i højtalerne, så det gjalder ud over banen. Chris presser cyklen fremad. Så hiver han i styret og kører hen over de tre bump på baghjulet. Men han hopper ikke. Alligevel får han indhentet de bageste kørere og ligger nummer fem efter bumpene. Få sekunder senere er der kun to ryttere mellem ham og nummer et. Chris lægger alle sine kræfter i. Simone hepper på ham fra sin plads blandt tilskuerrækkerne, og speakeren råber igen hans navn. Da han overhaler nummer tre, er der få sekunder til, at han passerer målstregen. Chris baghjul har nu kontakt til rytter nummer et, og han presser sin cykel fremad i håbet om at få sit forhjul i mål som det første. Men der er ikke tid nok. Chris suser over målstregen som nummer to og må afstå sin plads som verdens bedste. I hvert fald indtil næste år, hvor han igen kan tage kampen op. FOLKEFEST deltog ved VM i København, og tilskuere fra hele verden så på. FOR UNG. Chris (i midten) er ikke gammel nok til landsholdet. Men han træner med dem.

16 16 Trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Cykelhjelmen er blevet trendy Stadig flere beskytter deres hoved på cyklen. Designere mener, at cykelhjelme er blevet mere populære, fordi de er flottere, udbuddet større, og så er cykeludstyr på mode. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN Cykelhjelmen er populær som aldrig før. I 2010 spændte hver fjerde cyklist en hjelm fast på hovedet inden cykelturen. Det viser en tælling, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført i 28 danske byer.»vi kan se en kæmpe fremgang i brugen af cykelhjelme. For eksempel er antallet af cyklister med cykelhjelm i aldersgruppen 16 til 25 år steget til det dobbelte fra 2008 til 2010«, forklarer Jesper Sølund, dokumentationschef fra Rådet for Sikker Trafik. Det er ikke helt tilfældigt, at cyklister i højere grad har taget hjelmen til sig de senere år. Der er kommet flere cykelhjelme på markedet, og producenterne er blevet bedre til at designe smarte, moderne hjelme, som passer til den enkelte cyklist. Det forklarer Ulla Skjødt, der er trendchef i organisationen Dansk Mode og Tekstil.»Det er blevet sjovt at finde en cykelhjelm, der passer til ens egen stil. Der findes seje, flotte, sjove og supersmarte cykelhjelme for enhver smag. Nogle cyklister vil gerne ligne en rigtig cykelrytter, andre er mere stemt for at cykle med en hjelm, der ligner dronningens hatte, mens andre igen synes, at en cykelhjelm med hanekam eller mariehøneprikker er sagen«, siger hun. Moden kredser om cykler At producenter af cykelhjelme er blevet bedre til at fremstille lækre hjelme, der appellerer til folks individuelle stil, er dog kun en del af forklaringen på cykelhjelmens popularitet. Ifølge designer Vigga Svensson, der er direktør i designvirksomheden Katvig, skyldes de mange cykelhjelme i gadebilledet også en mere overordnet trend: Cykeludstyr og cykler er simpelthen blevet højeste mode:»de seneste par år har vi set en klar cykeltendens i modebilledet med cykler med fixed gear i alle mulige farver. Det har også påvirket de almindelige modebutikker, som er begyndt at udstille cykler, sælge smart cykeltøj og smarte cykelhjelme«, siger hun og fortsætter:»det er ikke længere usædvanligt at se folk i cykelsko eller andet udstyr i trafikken, så det er altså blevet mere legalt og naturligt at køre med cykelhjelm og andet passende udstyr«. Vigga Svensson kører selv med en fjerlet racerhjelm fra Giro og anbefaler en let hjelm med masser af ventilation. In at passe på sig selv Trendchef Ulla Skjødt forklarer, at cykelhjelmens popularitet også skyldes, at det er blevet in at være ansvarlig og passe på sig selv. I takt med, at der er kommet større fokus på sundhed, antirygning, motion og andre sunde livsforhold, er det også blevet moderne at udstråle, at man er i stand til at tage ansvar for sin egen sikkerhed:»det er in at være fornuftig og i stand til at tage ansvar for sig selv. Dem, der ser mest cool ud, har også noget under hjelmen, altså mellem ørerne«, siger hun. Vil man følge den seneste mode og være supertrendy, foreslår Ulla Skjødt en hjelm i en lækker gul eller orange farve eventuelt med indbyggede højtalere, der er lavet sådan, at man både kan høre musikken og lyden fra trafikken. FAKTA OM CYKELHJELMEN Frem til 2007 mistede halvdelen af de dræbte cyklister livet som følge af hovedskader. Siden er andelen faldet til en tredjedel, og det har den øgede brug af cykelhjelm haft indflydelse på. Lovgivningen om cykelhjelme er forskellig fra land til land. I Australien skal alle cyklister køre med hjelm. I Sverige skal cyklister under 15 år have cykelhjem på, mens der ingen lovkrav er i Danmark. Kilde: Rådet for Sikker Trafik Cyklister med cykelhjelm % 11 % 15 % YAKKAY TOKYO Foto: PR Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. CN Cyklister med cykelhjelm Cyklister mellem 16 og 25 år % 5 % 6 % 25 % Cyklister med cykelhjelm Cyklister mellem 11 og 15 år % BELL BELLACHERA Foto: PR Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. CN % Cyklister med cykelhjelm... i forskellige dele af landet i 2010 Midtjylland 24 % Sønderjylland 30 % 22 % GIRO TRANSFER Foto: PR 16 % Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. CN Nordjylland 16 % Fyn 22 % Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. CN % NUTCASE DAZED Foto: PR Storkbh. 33 % Sjælland 20 %

17 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 Trafikliv 17 Teenagehjernen påvirker trafikken Teenagere kører oftere galt i trafikken, og flere unge drenge end piger dør på vejene. En del af forklaringen findes i hjernen. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN ges adfærd i trafikken. Han peger på, at særligt hjernens pandelapper spiller en vigtig rolle for unges opførsel. Pandelapperne er placeret i den del af hjernen, der ligger bag pandebenet. Hjernedelen fungerer som et kommunikationscenter, der udstikker ordre om, hvordan vi skal reagere på oplevelser, og den hjælper os til at tænke over konsekvenserne af de valg, vi træffer. Samtidig styrer pandelapperne vores evne til at kontrollere uhæmmede følelser og impulser som aggressivitet, og de hjælper os med at vurdere risici og tage hensyn til andre mennesker. Listen over den lille hjernedels uundværlige funktioner er altså mange. Og fælles for dem alle er, at vi gør brug af dem i trafikken. At pandelapperne påvirker unges opførsel på vejene, hænger sammen med, at hjernedelen først er færdigudviklet, når vi er i 20 erne.»tilhører man den aldersgruppe, der endnu ikke har færdigudviklede pandelapper, kan det have stor betydning for, hvordan man opfører sig i trafikken«, siger Nils Petter Gregersen. Han forklarer videre, at fordi unges pandelapper ikke er færdigudviklede, er unge dårligere til at tænke over konsekvenserne ved at køre spritkørsel. De er dårligere til at vurdere, at det kan være farligt at køre på en tunet scooter, og de Drenges pandelapper er senere færdigudviklet end pigernes, og det bidrager til, at drenge løber flere risici Nils Petter Gregersen, professor i Folkesundhedsvidenskab Du har sikkert hørt det før: Unge kører for stærkt på deres scootere, sms er på cyklen og opfører sig generelt mere uforsvarligt i trafikken end ældre trafikanter. Ikke desto mindre er der en grad af sandhed bag påstandene. Teenagere kommer oftere galt af sted på vejene end alle andre aldersgrupper. I 2010 blev godt 2060 mennesker alvorligt kvæstet i trafikken i Danmark, og næsten hver femte af dem var mellem 13 og 20 år. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Samtidig fremgår det af en undersøgelse fra DTU Transport, at unge bilister mellem 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken end deres forældre. Men hvorfor topper teenagere statistikker for dødsfald og kvæstelser i trafikken? Det er der flere svar på, men et af svarene kan findes i hjernen. Det mener den svenske professor i folkesundhedsvidenskab, Nils Petter Gregersen, der har forsket i unhar ofte svært ved at sige fra i en gruppe.»unge er heller ikke ligeså gode som voksne til at kontrollere følelser og impulser. Det leder ofte til, at de finder kortsigtet fornøjelse vigtigere end langsigtet planlægning og fornuft. En større risikovillighed i trafikken bliver let en konsekvens«, siger Nils Petter Gregersen. Forskel på drenge og piger Det er ikke kun mellem unge og ældre, at der er en forskel på, hvordan man opfører sig i trafikken. Adfærden er også forskellig fra drenge til piger. Drenge er mere tilbøjelige til at køre uden hjelm, til at tune deres scootere og kombinere alkohol med trafik, og de mister oftere livet. I 2010 blev næsten dobbelt så mange drenge som piger mellem 13 og 20 år kvæstet eller dræbt i trafikken, viser tal fra Vejdirektoratet. Forskellen på kønnene kan til dels forklares med udviklingen af pandelapperne. Et amerikansk hold af hjerneforskere har fundet frem til, at kvinders pandelapper er færdigudviklede, når de er omkring 22 år, mens mænds pandelapper først er færdigudviklede, når de er omkring 25 år.»drenges pandelapper er senere færdigudviklet end pigernes, og det bidrager til, at drenge løber flere risici end piger«, siger Nils Petter Gregersen. MEDSPILLERE Pandelappernes udvikling er ikke den eneste forklaring på, hvorfor især unge drenge ligger øverst i ulykkesstatistikkerne. Andre forklaringer går ud på: at unge er uerfarne på scooteren eller bag bilrattet og overvurderer, hvor gode de er til køre i trafikken. at unge kører mere spirituskørsel. at unge mænd har et højt niveau af kønshormonet testosteron i blodet. Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Nils Petter Gregersen og Ugeskrift for Læger. KØN I TRAFIKKEN Mænd mister oftere livet eller kommer alvorligt til skade i trafikken end kvinder. I 2010 døde 85 piger/kvinder og 170 drenge/mænd på de danske veje, mens godt 760 kvinder og knap mænd kom alvorligt til skade. 9 piger mellem 13 og 20 år blev i samme år dræbt i trafikken, mens 29 jævnaldrende drenge mistede livet. Godt 120 piger og knap 270 drenge i samme aldersgruppe kom alvorligt til skade. Kilde: Vejdirektoratet

18 18 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN Kia-Marie Fushan-Jæger 15 år Mine venner behøver ikke sige fra over for mig, for jeg passer på mig selv i trafikken. Når jeg er sammen med mine veninder, går vi tit rundt i byen. Det er hyggeligere og sikrere. Når du fræser ned ad vejen på en knallert, har du ikke kontakt med folk omkring dig, og det er altså ikke hyggeligt. Når vi piger går sammen i trafikken, vil vi gerne snakke og hygge os imens. Drenge vil bare have fart over feltet; snakken kommer i anden række. Jeg tror, at de vil vise sig lidt frem, og så skal det jo gerne gå så hurtigt som muligt. Tør du sige fra eller ej? Og tør dine venner sige fra over for dig? Trafikliv har været på besøg i 9. B på Møllevangsskolen i Aarhus til en snak om venner og trafik. Du kan redde din ven, hvis du tør Som ung kan du forhindre, at dine venner kommer ud for en trafikulykke. Det kræver bare, at du griber ind, før det går galt. Men det kan være svært, for er man sej, når man siger nej? LAURA MARIE SØRENSEN, JAKOB SHEIKH (TEKST) OG ASTRID DALUM (FOTO) Forestil dig, at du sidder på bagsædet i en bil sammen med nogle venner. I er på vej til fest nogle kilometer nede ad den landevej, I kører på. Udenfor regner det i mørket. Din ven bag rattet sætter farten op, og speedometeret passerer hurtigt 100 kilometer i timen. Hvad vil du gøre i den situation? Vil du lade som ingenting, eller vil du som den eneste bede din ven om at sætte farten ned? De fleste unge vil have svært ved at gribe ind, fordi de er bange for at skille sig ud fra deres venner. Det vurderer Nils Petter Gregersen, som er professor i folkesundhedsvidenskab i Sverige og har forsket i unges adfærd i trafikken.»størstedelen af de unge er bange for, at hvis de ikke gør det samme som deres venner, bliver de stødt ud af gruppen. Derfor er det svært at have en holdning, som de andre ikke er enige i«, siger han. Fordi unge prøver at efterligne deres omgangskreds for at opnå accept og status, har man som ven stor indflydelse på, hvordan ens kammerater opfører sig i trafikken. Der er større chance for, at man selv kører med cykelhjelm, cykellygter og sikkerhedssele, hvis ens venner gør det. På samme måde er der også større risiko for, at man tuner scooteren, kører streetrace i weekenden og kører for stærkt, hvis vennerne synes, at det er sejt. Piger siger mere fra Det samme gør sig gældende, når det handler om at sige fra over for sine venner i trafikken.»om unge griber ind, afhænger ofte af, om det blandt vennerne er accepteret eller uacceptabelt, at man godt må køre for stærkt eller sætte sig bag rattet, når man er fuld«, siger Nils Petter Gregersen. Selv om mange har svært ved det, er der unge, der tør stille sig op og skille sig ud. Her er der forskel på kønnene, pointerer Nils Petter Gregersen.»Drengene giver lettere efter, når det gælder gruppepres. Pigerne er bedre til at gribe ind og sige fra end drengene, fordi pigerne i teenageårene er mere modne end drengene«. Patrick Oppong 16 år Forleden var jeg til en fest, hvor jeg havde fået lidt at drikke. Jeg ville cykle op til McDonald s om natten, men mine venner stoppede mig, inden jeg nåede særlig langt. De sagde, at jeg skulle trække i stedet, og jeg lyttede, fordi jeg stoler på mine venner, og fordi jeg ved, at de vil det bedste for mig. Jeg har flere gange sendt venner hjem i en taxa efter en fest, fordi de var for fulde. Det er vigtigt at passe på hinanden.

19 POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011 trafikliv 19 Hatem Shebil 16 år Jeg har prøvet at sidde bag på scooteren med en, der ikke havde kørekort. Det føltes lidt ubehageligt. Jeg har også prøvet at sidde tre på en scooter, hvor ingen bar hjelm. Det var ikke særlig rart, men nogle gange siger jeg ja, hvis jeg for eksempel skal skynde mig til træning. Andre gange kommer man bare til det, selv om jeg egentlig godt ved, at jeg bør sige fra. Mine venner siger ofte til mig, at jeg skal sænke farten, når jeg kører på scooter. Det lytter jeg til, for jeg tager hensyn til, hvad de andre siger. Katinka Bramsen 16 år Engang havde en af mine venner fået lidt alkohol, og han havde ikke fået kørekort til sin scooter endnu. Der sagde jeg til ham, at det vist ikke var nogen god idé at køre. Jeg er ikke sikker på, at han lyttede til mig. Jeg er utrolig dårlig til at køre med cykelhjelm, og mine venner siger, at jeg skal tage den på. Men det har ikke stoppet mig, for de gør det heller ikke selv. Hvis man siger fra, skal man også selv have noget at have det i. Jeg tror ikke, at os piger er særlig meget bedre i trafikken end drenge. Vi er alle nye i trafikken, så vi skal alle sammen lige have prøvet nogle ting af. Gøksu Arpac 15 år Jeg har flere gange sagt fra over for mine venner. Hvis de kører for stærkt ude på vejene, er jeg bange for, at der sker dem noget. Så jeg siger fra og lader være med at tage med. Jeg vil ikke stoppes af politiet. Men man skal sige fra et par gange, før ens venner forstår, at man mener det. Jeg kører selv forsigtigt i trafikken. Jeg har en cross-cykel, som jeg kører stærkt på marken med. Så får jeg brændt krudtet af, og så behøver jeg ikke at spille smart ude i trafikken.

20 20 trafikliv MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN NYSGERRIGHED. Eleverne på Frydenhøjskolen fik lov til stille alle de spørgsmål til Martin, de ville. FORTÆLLING. Siden 2009 har Martin fortalt sin historie til skole Bilulykke brækkede Som 20-årig satte Martin Kaas Klespe Hansen sig ind i en bil med en fuld chauffør. Det endte helt galt. Trafikliv var med, da han fortalte sin historie om venskab, alkohol og for høj fart til elever på Frydenhøjskolen i Hvidovre. TRE HJUL. Martin har selv betalt for en særlig cykel, som han kan styre med sine hænder. Han cyklede de godt 13 kilometer fra sin lejlighed på Nørrebro til Frydenhøjskolen i Hvidovre.

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

SPONSORMATERIALE 2015 KARTING TEAM RACING WITH FERRARI

SPONSORMATERIALE 2015 KARTING TEAM RACING WITH FERRARI SPONSORMATERIALE 2015 KARTING TEAM RACING WITH FERRARI FORMULA RACING RACING with FERRARI FORMULA RACING er et professionelt dansk racerteam stiftet og 100 % ejet af den danske importør af Ferrari og Maserati,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Kom i gang på mountainbike

Kom i gang på mountainbike Kom i gang på mountainbike Sporten kombinerer på bedste vis natur, action og motion, men er samtidig også udstyrssport uden lige og kan derfor være lidt af en teknisk jungle at bevæge sig ud i som nybegynder.

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

foden på egen pedal for første gang

foden på egen pedal for første gang foden på egen pedal for første gang Nogle af de første store skridt ud i livet foregår på to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer Test din viden! Velkommen til sikkertrafik.dk/skole På vores portal finder du alt, hvad du skal bruge til færdselsundervisningen. Alle materialer er

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den autonome bil - et holdningsafklarende rollespil Tips til læreren: Kan laves på 1,5 time. Brug 20 minutter på konteksten.

Den autonome bil - et holdningsafklarende rollespil Tips til læreren: Kan laves på 1,5 time. Brug 20 minutter på konteksten. Den autonome bil - et holdningsafklarende rollespil Tips til læreren: Kan laves på 1,5 time. Brug 20 minutter på konteksten. Rollespil kontekst - snak med sidemanden Tænk på en situation hvor du er rig

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Fire fuldtræffere til trafikken. Trafikliv2012/2013. Unge er begejstrede for højere bøder

Fire fuldtræffere til trafikken. Trafikliv2012/2013. Unge er begejstrede for højere bøder POLITIKEN 2012-2013 Fire fuldtræffere til trafikken Heidi dukkede aldrig op danmark Side 6 Kultur Side 22 Danmark Side 8 Tegning: Philip Ytournel. Foto: Tough Guy Studios og Tobias Selnæs Markussen Trafikliv2012/2013

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Profil - Micki Lorenzen. Profil - Carsten Lorenzen

Indholdsfortegnelse. Profil - Micki Lorenzen. Profil - Carsten Lorenzen 2015p Legend Cup Indholdsfortegnelse Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Velkommen Synlighed Profil - Micki Lorenzen Profil - Carsten Lorenzen Kontakt Velkommen MICCAR RACING er et racing-team fra Sønderjylland,

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere