Thomas Kiszély Jacobsen (TJ) Jon Bech-Jensen (JO), Henrik Lund (HL) Pia Kunnerup (PA)

Transkript

1 Årgangsteam: Thomas Kiszély Jacobsen (TJ) Jon Bech-Jensen (JO), Henrik Lund (HL) Pia Kunnerup (PA) 1

2 ÅRSPLAN FOR 6. ÅRGANG, INDHOLDSFORTEGNELSE Skole-hjem-samarbejde... 3 Elevens personlige og alsidige udvikling... 4 Dansk... 5 Matematik... 6 Engelsk... 7 Natur/teknik... 8 Historie... 9 Idræt Kristendom Sløjd Musik Madkundskab Tysk

3 S K O L E - H J E M - S A M A R B E J D E DET ER VIGTIGT FOR OS AT: samarbejdet foregår i en atmosfære af gensidig tillid dialogen er åben og konstruktiv forældregruppen er aktiv og interesseret forældrene lever op til det ansvar, de har for deres barns udbytte af skolegangen: Sender barnet udhvilet og mæt i skole med en skoletaske, der er pakket og i orden. Sørger for mad og frugt hver dag. Sørger for forberedelsestid hjemme hver dag gerne sammen og i en positiv atmosfære. Laver klare aftaler med barnet hjemmefra. Roser barnets fremskridt, indsats og kammeratskab. Både i tale og i handling støtter skolens mål om ansvarlighed Ikke modarbejder lærere og skolen i barnets påhør, men i stedet tager kontakt til rette vedkommende læser skolens, årgangens og klassens informationer på ForældreIntra deltager i møder og arrangementer på årgangen og i klassen skriver i kontaktbogen på ForældreIntra, når barnet har været fraværende kontakter en af klassens lærere, når problemer skal løses, eller der er sket ændringer i hjemmet forældrene får informationer om, hvad vi laver fagligt, og hvordan det går med deres eget barn forældrene får informationer om, hvordan årgangen og klassen fungerer socialt forældrene får at vide, hvis der er problemer både faglige og sociale SKOLE/HJEMSAMARBEJDET TILRETTELÆGGES PÅ FØLGENDE MÅDE: Fælles forældremøde på årgangen i starten af skoleåret. Elevplan udsendes i løbet af året og danner baggrund for skole/hjem-samtalen Elevsamtaler Skole/hjem samtale med udgangspunkt i elevplanerne og elevsamtaler Herudover foregår samarbejdet ved: Små uformelle samtaler Beskedsystemet på ForældreIntra og eventuelle telefonsamtaler i lærernes arbejdstid Information fra lærere/skolen på skolens hjemmeside og ForældreIntra. 3

4 E L E V E N S P E R S O N L I G E O G A L S I D I G E U D V I K L I N G Med udgangspunkt i faghæftet Elevens personlige udvikling fra UVM, arbejder vi på årgangen med eleverne ud fra følgende målsætninger: ELEVERNE SKAL: bevare deres nysgerrighed og lyst til at lære eksperimentere og forsøge sig frem indgå fleksibelt og aktivt i fælles arbejdsprocesser tage medansvar kunne modtage, forstå og følge en besked være med til at sætte enkle mål være opmærksomme på egne og andres stærke og svage sider være ærlige stå ved egne handlinger respektere årgangens og klassens regler opstille klassens regler i fællesskab følge klassens beslutninger kunne fremlægge egne beslutninger lytte til hinanden have tillid til hinanden tale pænt til hinanden hjælpe hinanden give hinanden ro være åbne have respekt for hinandens meninger kunne modtage begrundet kritik kunne udtrykke meninger kunne sætte ord på egne følelser lægge mærke til andres følelser løse små konflikter have respekt for egne og andres grænser være i stand til at vente på sin tur være opmærksomme på andres kropsprog sætte ord på følelser være klar over mad og motions betydning for eget velbefindende vide, at der er en sammenhæng mellem psykisk og fysisk velbefindende Inden for elevens personlige og alsidige udvikling arbejder vi blandt andet forebyggende mod mobning. Vi definerer mobning som følgende: En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange eller over en periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er når drillerier bliver pinefulde, gentagende og afvisende. Mobning kan foregå: Verbalt (fx øgenavne), Socialt (fx føle sig isoleret og holdt udenfor), Materielt (fx at få ødelagt sine ting), Psykisk (fx føle sig truet eller tvunget til noget), Fysisk (fx overgreb som at blive slået eller sparket) Hvis et barn oplever ovenstående, handler vi ud fra den individuelle situation. 4

5 D A N S K Undervisningen i dansk på 6. klassetrin tilrettelægges med udgangspunkt i trinmålene for dansk i 6. klasse i Fælles mål fra Undervisningsministeriet Følgende målsætninger er centrale for undervisningen: Det talte sprog Eleverne skal være aktivt lyttende og bidrage med deres egen mening. De skal kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse, samt forstå lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog læse Eleverne skal kunne læse sikkert og med god forståelse. Der trænes i forskellige læseteknikker og i at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Eleverne skal læse lette svenske og norske tekster og kunne læse alderssvarende skønlitteratur og faglitteratur i bøger og på computer. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne bruge sproget aktivt og lære at bruge forskellige begreber samt genrebestemme en tekst. De skal være i stand til at søge information på forskellige måder, kunne bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden samt kende til sprogets poetiske funktion. Derudover skal de øves i at læse op med tydelig artikulation og fortolkende betydning. Det skrevne sprog skrive Eleverne skal kende til forskellige ordklasser bl.a. tillægsord, udsagnsord og navneord, og kunne bruge den korrekte bøjningsform i det, de selv skriver. De skal være i stand til at stave de mest almindelige ord og lære at sætte punktum, komma og spørgsmålstegn. De skal trænes i at strukturere egen fortælling samt anvende et flydende og sammenhængende sprog. Eleverne skal desuden kunne skrive sammenbunden skrift, så den er letlæselig; kunne skrive på computer med passende hastighed og bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge f.eks. i dagbog. VI VIL BLANDT ANDET BRUGE FØLGENDE LÆSEBOGSSYSTEMER OG MATERIALER I LØBET AF ÅRET: Fandango af Trine May m.fl. Læs genrer med CL Noveller af Trine May m.fl. d Dansk af Lena Bülow Olsen Drengen i den stribede pyjamas af John Boyne Sådansk 6 - skriftlig dansk 5

6 M A T E M A T I K MÅL FOR UNDERVISNINGEN Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Vi arbejder ud fra undervisningsministeriets trinmål inden for følgende hovedområder: Matematiske kompetencer Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed ARBEJDSFORMER OG -METODER Vi vil i år fortrinsvis arbejde med bogsystemet Format. Format 6. klasse er fyldt med spændende og alsidige opgaver i et nyt design og med illustrationer som passer til aldersgruppen. Format på mellemtrinnet er bygget op omkring følgende tre milepæle: 1. Mange måder at lære på Læringsstile 2. Differentieret værkstedsundervisning 3. Fremadrettet evaluering Elevbøgerne indeholder 8 faglige kapitler: 1. Tal 2. Figurer 3. Regning 4. Logik 5. Tegning 6. Statistik og sandsynlighed 7. Funktioner 8. Måling Ved opbygning af den grundlæggende tal- og begrebsforståelse benyttes blandt andet forskellige spil og kreative matematiske aktiviteter, hvor både krop, sanser og sproget inddrages. Regneark inddrages løbende i undervisningen. I den daglige undervisning vil eleverne både skulle arbejde individuelt, parvis, og i matematiske værksteder, og der vil naturligvis også være klasseundervisning. I 6. klasse har både den mundtlige og skriftlige dimension en større plads i undervisningen og vi vil arbejde bevidst med disse. 6

7 E N G E L S K Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Se i øvrigt fælles mål for engelsk i folkeskolen på uvm.dk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der efter 6. klasse sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner fra hverdagen forstå skrevne tekster, herunder skønlitterære og enkle sagprosatekster eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier fremlægge et forberedt emne, fx i form af lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog i form af breve, digte og meddelelser kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier i enkle, undervisningstilrettelagte forløb anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner udtrykke sig med en klar og forståelig udtale stave centrale og hyppigt forekommende ord, så kommunikationen lykkes forstå og udføre centrale sproghandlinger i udvalgte situationer vælge lytte- og læsestrategier afhængigt af formål, især lytning/læsning efter hovedindhold, detaljer eller for at få en oplevelse vælge kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrivninger eller bede om hjælp til at udtrykke sig udnytte nogle af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder mellem engelsk, dansk/modersmål og evt. andre sprog inden for centrale områder vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave foretage ord til ord opslag i en ordbog, anvende it-baserede ordforrådsprogrammer, simple grammatiske oversigter og benytte computerens stavekontrol i enkle lærerstyrede forløb anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning anvende forskellige kilder. kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur. 7

8 N A T U R / T E K N I K Vi underviser ud fra Fælles Mål Undervisningen vil blive organiseret således at eleverne skal lytte, læse, skrive, dramatisere, forundres og have mulighed for at fordybe sig i temaerne. Før gennemførelse af iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vil undervisningen typisk tage udgangspunkt i nogle spørgsmål som fx: Hvad vil vi prøve at finde ud af? Hvordan vil vi gøre det? Hvilke materialer/udstyr har vi brug for? Hvad vil vi se efter? Hvornår? Hvor ofte? Hvad tror vi, der sker? Hvordan kan vi huske (notere) resultaterne? Hvad viser resultaterne? Hvad vil vi bruge resultaterne til? Hvordan kan vi fortælle andre om resultaterne? Vi retter vores undervisning imod, at eleverne kommer til at iagttage, udforske, eksperimentere, undersøge, designe og bygge Evaluering Der evalueres formativt (løbende) og summativt (ved emneafslutning) med den enkelte elev og klassen som helhed. Dette vil ske gennem mundtlig samtale omkring det gennemgående tema, samt fremlæggelser af forskellige emner. ÅRETS EMNER: Havet Hvad bruger vi havet til? Samspil mellem menneske og natur. Fisk Hvordan ser fisk ud indeni og udenpå? Fakta om fisk. Tegning af fisk i korrekt målestok, fremstilling af faktablad. Dissektion. Kemi Forberedelse til fysik/kemi i 7. klasse. Vi ser på hverdagens kemi. Klima Klimabælter og vejr. Betydningen for plante- og dyreliv. Lær at aflæse hydroterm-figurer. Naturkatastrofer Katastrofer forårsaget af vejr, vind og tektonik. Elektricitet Hvad er elektricitet for noget? Leg med opstilling af simple elektriske kredsløb. 8

9 H I S T O R I E Historieundervisningen i 6.klasse skal lede hen mod følgende trinmål: Udvikling og sammenhængsforståelse: Eleven skal kunne fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark. Eleven skal kunne fortælle om mødet mellem europærerne og andre folk og forklare magtforholdene. Eleven skal kunne fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan ses i dag. Kronologisk overblik: Eleven skal kunne gøre rede for, hvordan Danmarks historie indgår i samspil med verden. Eleven skal kende til tidsaldre og kunne placere dem kronologisk. Fortolkning og formidling: Eleven skal kunne lave historiske problemstillinger og have forståelse for fortolkninger af fortiden. Eleven skal kende til kildekritik. Eleven skal kunne lave og gengive historiske fortællinger og scenarier. ÅRETS EMNER: Renæssance i Nordeuropa Christian den års-krigen Oplysningstid - krig og krise Indvandring til Danmark gennem tiden (1600/1700-tallet, 1960 erne, nu) Kort om 2. verdenskrig i forbindelse med læsning af Drengen i den stribede pyjamas i dansk Vi bruger Indblik og Udsyn fra forlaget Meloni, udvalgte kapitler fra Hit med histori en fra Gyldendal, samt 9

10 I D R Æ T Årsplanens tidsmæssige rammer er vejledende: UGE EMNE INDHOLD & FAGLIGE AKTIVITETER Atletik og Ultimate Der arbejdes med atletik på mellemniveau niveau. Eleverne skal lære teknikker til spring, kast og løb Håndbold Spille håndbold, både som småspil og øvelser, samt tekniske færdigheder og spillet som helhed MÅL OG FAGLIGE OMRÅDER Analysere bevægelsesmønstre og beherske tekniske færdigheder indenfor løb, spring og kast. Beherske grundlæggende teknikker, have viden om regler og taktik, samt anvende denne viden Springgymnastik, cirkeltræning og step Lave diverse springøvelser, med Kropsbevidsthed i bevægelser. Have redskaber. Lave forskellige øvelser til viden om kroppens spænding, cirkeltræning samt lave step. balance, holdning og form. Beherske behændighedsøvelser og spring. Have viden om modtagning og sikkerhed. 5-9 Kidsvolley Kidsvolley. Beherske grundlæggende teknikker, have viden om regler og taktik, samt anvende denne viden Lege, hockey og badminton Lege gamle og nye samt spille hockey Kende til og afprøve gamle pige- og og badminton drengelege Samarbejde i idrætsaktiviteter 13 Faneleg Faneleg Have viden om samarbejdsmetoder Basket Spille basket, både udendørs og indendørs Atletik Atletik med henblik på at tage til atletikstævne Udendørs boldspil Fodbold, forskellige former for slagbold, høvdingebold osv Kende til og beherske forskellige teknikker og regler Beherske tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast. Beherske regler og teknikker i forskellige boldspil. Arbejdsformer/metoder: Undervisning vil veksle mellem klassedelt undervisning, kønsopdelt undervisning og undervisning på tværs af klasserne. Eleverne skal arbejde både individuelt og i små og større grupper. Nogle idrætstimer vil rumme flere forskellige discipliner, fx forskellige boldspil. Andre idrætstimer vil lægge vægt på én type aktivitet, hvor færdigheder trænes fra enkelthed til færdig udøvelse på forskellige "stationer" 10

11 Generelt om idrætsundervisning: Vi vil, alt efter vejret, skulle være ude indtil efterårsferien. Herefter er vi indenfor - og fra uge 16 går vi igen udenfor, hvis vejret er til det. Det forventes at alle elever er passende påklædt til idrætsundervisningen - dvs. ordentligt fodtøj og tøj, som passer til henholdsvis inde - og udendørsundervisning. Ordentligt fodtøj er dermed ikke sandaler eller klip-klappere! Desuden forventes det, at alle børn går i bad efter en idrætstime, dvs. håndklæde skal også medbringes. En elev kan kun fritages fra undervisningen, hvis der er synlige tegn på at han/hun ikke kan deltage - eller hvis der er skriftlig seddel med fra hjemmet (herunder indgåede aftaler). K R I S T E N D OM I faget kristendom tager vi fat i grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som gør undervisningen vedkommende for eleverne. Undervisningen har livsfilosofien som omdrejningspunkt med fagligt fokus på kundskab om kristendom og bibelske fortællinger, samtidig med at andre religioner også inddrages. Alle elever har mulighed for at byde ind da der tages udgangspunkt i deres tanker og erfaringer og de får plads til at bruge deres fantasi og virkelyst. Undervisningen lægger også op til, at eleverne aktivt undersøger deres omverden. Undervisningen skal lede frem til at eleverne bliver i stand til at: Opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Kunne formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer. Kunne genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Eleverne skal opnå kundskaber om kristne og ikke kristne religioner og livsanskuelser. Kunne beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. Kunne gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Kunne beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen 11

12 S L Ø J D HOVEDOMRÅDER Generelt vil der i sløjdundervisningen arbejdes inden for de 4 hovedområder: 1. Design og produkt 2. Materiale- og værktøjskendskab 3. Kulturteknikker 4. Skabende processer Emner: Værktøjskendskab, modelbygning, grøn sløjd, brobygning og elevprojekter. MÅL Eleverne skulle derved få mulighed for: at udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter at kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø at forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling at udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde ARBEJDSTILGANGE I SLØJDUNDERVISNINGEN Der arbejdes individuelt og i små grupper. Vi har en overordnet arbejdsmodel, der siger: Idé Skitsering Planlægning Udførelse Produkt Vurdering Godkendelse De forskellige undervisningsforløb kan have forskelligt fokus, så rækkefølgen i arbejdsmodellen kan variere og tilegnes efter behov, både til den enkelte elev og til emnet. På sigt skal faget sløjd og håndarbejde lægges sammen og hedde håndværk og design, så vi vil i år skiftevis arbejde i håndarbejde og sløjd. 12

13 M U S I K Som overordnet mål for denne årsplan er det at eleverne får et generelt bredt kendskab til musik, både gennem at lytte og selv at udføre musikken, og vigtigst af alt, at de finder glæde ved musik. Der henvises i øvrigt til ffm.emu.dk for yderligere information om fagformål. UGE EMNE AKTIVITET MÅL 33 Opstart Præsentation af faget herunder lokalet, målet med undervisningen, undervisningsformer og emner Hvem kan hvad? At eleverne sætter forventninger efter hensigten og målet med undervisning Sammenspil Synge sommersange Spille en sang på instrumenter MGP Synge efterårssange Skabende musikalsk arbejde. De skal lave en tekst og en melodi og arrangere det. Bruge musikalsk viden fx A og B stykker Lave "sceneshow" til Have viden om og kunne anvende elektriske instrumenter og udstyr. Anvende notation og gehør. Kunne arrangere og komponere musik ud fra egne idéer. Viden om digitale teknikker til bearbejdelse af musik. Sammensætte koreografi Lytning og filmusik Musikhistorie. Gennemgang og måske selv finde lytteeksempler. Lytte til både klassisk og moderne musik. Sammenligne og skelne. Se eksempler på musik i film og snak rettigheder til musikken i fx youtubevideoer. Viden om musiks funktion. Udpege grundelementer i opbygningen af musik. Kunne lytte opmærksomt til musik. Have viden om musikkens historie Jul Synge julesange, spille en julesang Have viden om og kunne anvende elektriske instrumenter og udstyr. Anvende notation og gehør. Viden om dansetraditioner. 1-5 Sammenspil Synge vintersange Spille en sang på instrumenter, 6-10 Lytning Udvælge kunstner og fremlægge om denne Sammenspil Spille valgt nummer, Starte på forårssange. Have viden om og kunne anvende elektriske instrumenter og udstyr. Anvende notation og gehør. Beskrive træk fra musihistoriskeperioder, samt have viden om musikgenrer. Have viden om og kunne anvende elektriske instrumenter og udstyr. Anvende notation og gehør. 13

14 16-18 Skabende musikalsk Sang og dans Lave dans til udleveret musik. Improvisere på instrumenter til musik. Synge mhp solosang og flersstemmig sang Dans fra andre kulturer Starte på sommersange Improvisere i musikalske forløb. Sammensætte bevægelsesmønstre koreografisk Viden om dansetraditioner. Synge i mikrofon og flerstemmigt Sammenspil Spille en sang Have viden om og kunne anvende elektriske instrumenter og udstyr. Anvende notation og gehør. Der tages forbehold for ændringer i planen. Der vil løbende indgå andre aktiviteter såsom rytmelege, sang, quiz og leg og bevægelse. M A D K U N D S K A B Eleverne skal i undervisningen have en begyndende bevidsthed om sund mad og madlavning. De skal have en viden om hygiejne og hygiejneregler i køkkenet. Eleverne skal have en viden om ernæring - herunder energigivende stoffer og ernæringsbehov. Eleverne skal arbejde i grupper, hvor de i fællesskab har ansvaret for arbejdet. Vi spiser sammen og smager på maden. Eksempler på emner: - Regler, redskaber, hygiejne - Sæson - årstidens grønsager - Brød og gærdej - Danske rødder, grove knolde - Traditioner - Sundhed og kostråd - Andre smage (udenlandsk mad) - Mad og sundhed 14

15 T Y S K Vi arbejder ud fra materialet Der Sprung! MUNDTLIGT Eleverne skal kunne forstå enkle budskaber om nære emner. De skal kunne stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner. De skal kunne præsentere nære emner. Og de skal kunne udtale ord og udtryk med forståelig intonation. SKRIFTLIGT Eleverne skal kunne gætte kvalificeret ud fra en sammenhæng. De skal kunne skrive enkle ord og udtryk. KULTUR OG SAMFUND Eleverne skal have en viden om tysktalende landes geografi, og kende til levevilkår i tysktalende lande. 15