Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (10)

Transkript

1 Januar 2013 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (10) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag, som vi arbejder med. December Årets sidste måned er ubetinget folketingets travleste. På en eller anden måde har regeringen fundet det betimeligt at fremsætte størstedelen af de væsentligste lovforslag således, at de skal vedtages ved 3. behandling lige inden jul. Perioden fra fremsættelsen i Folketinget til endelig vedtagelse bliver så kort, at det i mange tilfælde ikke lykkes at få forslagene sendt i grundig høring hos de organisationer og virksomheder, der kender praksis på områderne. Det er uheldigt.

2 Toppen blev nået på de sidste to arbejdsdage inden jul. Her blev finansloven 3. behandlet en seance, der løber over to dage og til langt ud på aftenen. De respektive finanslovsordførere udtrykker i deres taler partiernes mening om finansloven og om regeringens økonomiske politik, hvorefter folketingsmedlemmerne kan stille spørgsmål til ordførerne ikke fordi man er i tvivl om noget, men mere for diskussionens skyld. Det er åbenbart et naturligt led i demokratiet, men som relativ ny i faget, kan man ikke lade være med at tænke på, at alt jo dybest set blev aftalt og færdigforhandlet allerede primo november, da regeringen og Enhedslisten blev enige om finansloven. Jul hos Bertel Harder Bertel Harder er og bliver vor åndelige leder! Han er samtidig garant for flere juletraditioner, bl.a. omfattende BH s julesang, som kunne gøre enhver satiriker grøn af misundelse. Herudover inviterer han den 47 mands store folketingsgruppe til flæskesteg og (naturligvis) risengrød i den lejlighed, han som medlem af folketingets præsidium har fået stillet til rådighed på Christiansborg. Det er én af de traditioner, der er medvirkende til et godt sammenhold i folketingsgruppen. Julekort Jeg har altid modtaget mange julekort, langt flere end jeg får mig taget sammen til at sende til gengæld er mine (få) håndskrevne og individuelt formulerede. Alle julekort placeres på pejsen til glæde og skue for familie og gæster i vort hjem. I år var der kort fra Anders Fogh Rasmussen. Det individuelle præg var dog indskrænket til Kære Preben og Hilsen Anders. Vel ikke helt til Nobels litteraturpris, men alligevel rigeligt til at imponere julegæsterne i vort hjem. Lars Løkke var trods alt lidt længere i spyttet. Han takker for godt arbejde i 2012.

3 Lykketofts elektroniske julekort (!) - det er jeg lidt for gammel til at sætte pris på. Landsmøde Hvert år afholder Venstre landsmøde. I år lagde Herninghallen rammen om mødet med de 1500 deltagere. Jeg havde fornøjelsen af at være dirigent og med Fogh, Løkke, Uffe og Henning Christoffersen på talerlisten var det unægteligt interessant. Venstre har og har haft markante personligheder, der i den grad har sat sit aftryk på danmarkshistorien. For mig blev det også en personlig introduktion til medieplanlægning på højt plan. Ikke meget var overladt til tilfældighederne med en 78 siders manual, der har styr på talere, musik, storskærm, speak, kameraer o.s.v. For det vigtigste, det er hverken personvalg, vedtægtsændringer eller regnskaber. Det er derimod presseprofileringen. Pressen og Uffe Elbæk Pressens rolle i dansk politik har jeg omtalt i tidligere nyhedsbreve, men jeg bliver stadig overrasket. Den tidligere kaos-pilot, Uffe Elbæk, blev som bekendt udnævnt som kulturminister i en regering, hvor denne uddannelse kunne synes som en endog særdeles relevant kvalifikation. Elbæk fik i sidste udkast til finanslovsaftalen lusket et afsnit med om 6 mio. kr. i tilskud til Akademiet for Uhæmmet Kreativitet nærmere betegnet en ny nordisk klovneuddannelse, en uddannelse vi i den grad har savnet. Senere blev det konstateret, at han havde henlagt flere ministermiddage til AFUK, og straks ryger han i den selvopfyldende presse-vridemaskine. 4 timer i samråd

4 om næsten ingenting med dertil hørende presseomtale af hans uvederhæftighed så var han færdig. Bagefter har selvsamme presse med meget kloge kommentatorer travlt med at understrege, at så galt var det nu heller ikke. Det var øjensynligt blot en dramatisering for at få avisen solgt. Dybest set var den virkelige skandale, at vi i et land som Danmark anno 2012 kan afsætte 6 mio. til en omgang flip samtidig med, at der skæres ned på en række kerneydelser. Men det har slet ikke faldet den dybdeborende presse for brystet. Danmarks konkurrenceevne Lars Løkke Rasmussen har den ubehagelige egenskab, at han siger tingene som de er, uanset hvor upopulært budskabet er. Det så vi med nytårstalen 2011 om nødvendigheden i en revision af efterlønnen. Han tabte regeringsmagten givet på denne udmelding. 10 måneder senere vedtog et enigt folketing (- Enhedslisten) en afskaffelse af efterlønnen. På Venstres landsmøde i Herning (2012) vedrørte Løkkes budskab Danmarks katastrofale konkurrenceevne et problem, der er indiskutabelt. Virksomhed efter virksomhed flytter ud med deraf følgende tab af arbejdspladser. Dette er og bliver vort største problem. Ganske som med efterlønnen er løsningen upopulær men nødvendig. Årsagen til udflytningen er vort høje omkostningsniveau. Når en faglært håndværker i Danmark skal aflønnes væsentligt højere end hans kollega bliver i Tyskland og i Sverige, ja så er problemet vel skåret ud i pap. Og så har jeg slet ikke medtaget Polen, Ungarn, Indien og Kina. Sverige og Tyskland er nemlig lande, vi stort set på alle punkter gerne sammenligner os med. Hverken i Stockholm eller Berlin ligger folk og sulter på gaderne, der er velfungerende skoler, hospitaler og plejehjem. Hvad er da årsagen til, at disse lande ikke betaler så høje lønninger, kan tiltrække arbejdspladser og alligevel har en levestandard der helt matcher os. En god del af forklaringen skal ses i det forhold, at vore skatter på arbejde fortsat er højere end

5 i vore nabolande. Derfor skal medarbejderen have højere løn for at have det samme tilbage efter skat. Og hvorfor opkræver vi så højere skatter end vore nabolande? Fordi det offentlige bruger flere penge, dels på kerneydelserne, dels på alle mulige mærkværdige udgiftsposter. Når der eks. som tidligere beskrevet - uden videre kan bevilges 6 mio. til en ny klovne-uddannelse, så har jeg en til vished grænsende formodning for, at der masser af steder kan findes besparelser, uden at borgernes kærneydelser forringes. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men prøv blot at sammenligne med de besparelser, de private virksomheder nødvendigvis har måtte gennemføre over de sidste 4 år. En 0-vækst i det offentlige er hverken urealistisk eller en velfærdsmassakre, men derimod en nødvendighed for at bevare arbejdspladser og velstand i Danmark. Jernbanebroen Den er der overvejende risiko for, at vi kan fejre 1 års dagen uden tog til Nordjylland. Det er en skandale. Var det Knippelsbro, der var blevet påsejlet, ville der næppe hengå mange uger før den havde været på plads igen i forgyldt stand. Det er desværre ikke mig, der har bestilt reparationen endsige udarbejdet totalentreprisekontrakten med MTHøjgaard. Men som folkevalgt er det min opgave at føre tilsyn med, at Statens midler anvendes korrekt og fornuftigt. Derfor spurgte jeg i et samråd i Transportudvalget den 12. december 2012 Transportministeren, om der var aftalt dagbøder ved forsinkelser samt størrelsen heraf, nu da broen øjensynlig er forsinket på ubestemt tid. (Dagbødernes størrelse kan normalt få entreprenøren til at rubbe sig! ). Ministeren oplyste på samrådet ( se tv fra folketinget under udvalgsmøder den 13. december), at dagbøderne var på 15 % af entreprisesummen pr. måned og at entreprisesummen ligger på omkring 50 mio. jeg

6 er ikke helt sikker kr. pr. måned. På denne baggrund ville dagbøderne altså ligge på Det lød lidt for godt til at være sandt, så jeg bad om at få kontrakten udleveret og kunne så konstatere, at der var tale om 0,5 promille pr. kalenderdag, svarende til 0,5 promille x 30 = 1,5 % pr. måned!!! og altså ikke 15 %. Entreprisesummen viser sig herudover ikke at være 50 mio. - men derimod 10 mio. kr., så dagbøderne er ikke 7,5 mio. kr. pr. måned, men derimod kr. pr. måned!!! Den lemfældige omgang med regnebogen og den vanvittige kontraktsformulering for en livsvigtig infrastruktur bestyrker min opfattelse af, at Nordjylland og Nordjyllands problemer ikke har særlig central placering i Transportministeriet eller på Christiansborg. Jeg skal imidlertid gøre, hvad jeg kan for at holde minister og embedsmænd til ilden. Med venlig hilsen Preben Bang Henriksen