Høje Taastrup. Afdelingen henter 14 mio. kr. hjem til medlemmerne. Medlemsblad for 3F Høje Taastrup

Transkript

1 Høje Taastrup Nr. 1 marts 2006 Borgmester vil samarbejde med fagbevægelsen Side 6-7 Generalforsamling 29. april for hele familien! Side Afdelingen henter 14 mio. kr. hjem til medlemmerne 3F Høje Taastrup inddrev et rekordstort beløb på næsten 14. mio. kr. til medlemmerne i Det er væsentligt mere, end der blev betalt i samlet kontingent. Side 3 Medlemsblad for 3F Høje Taastrup

2 3F Høje Taastrup Pile Alle 18-20, 2630 Taastrup. Telefon: Telefax: Åbningstider: Mandag kl Tirsdag lukket. Onsdag kl , Torsdag kl og Fredag kl KONTORET Formand: Ole Schneider, Køgevej 132,2., Dør 4, 4000 Roskilde. Telefon Næstformand: Jan Petersen, Industri, Tranehaven 17, st,tv, 2605 Brøndby Strand. Telefon Kasserer: Jørgen Friis, Flintevænget 45, 2640 Hedehusene. Telefon Kontorbestyrer: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse. Telefon Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe, Vaskeri, Lager, Mølleager 100, 2640 Hedehusene. Telefon Aksel E. Jensen, Bygge og anlæg samt offentlig-gruppe, Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertslund. Telefon Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand. Telefon Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, Telefon Tonny Mønster Madsen, SOCO System A/S, Taastrup Have 33 1.tv., 2630 Taastrup,Telefon Arne Rasmussen, Spæncom, Engpibervej Solrød Strand, Telefon Bent Mortensen, Løvtoften 25, 2630 Taastrup. Telefon Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup. telefon Johnny Brøgger-Jensen, Knastebakken 29, 2750 Ballerup. Telefon Ole Stengård Olsen, Ved Gadekæret Hedehusene. Telefon Adishetu Mengu, Alba, Akelejehave 24, 2630 Taastrup, Telefon Jan Bergerud Hansen, Air Liquide A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup. Telefon Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd Sj., Øksen 2, 2.tv, 2630 Taastrup, Telefon Bent Salvesen, Arla Foods, Dalhuset 4, 2.th., 2670 Greve. Telefon Efterlønsklubben Taastrup v/ Ib Melby. Telefon / Efterlønsklubben Hedehusene v/ Alf Jørgensen. Telefon Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Holbæk Express Salg: Holbæk Kontorforsyning Engross. Telefon Socialrådgivning Socialrådgiver Frank Petersen Mandag , Onsdag samt Torsdag Deadline for stof til næste nummer 8. maj 2006: Hjemmeside: Formanden har ordet Dom over eksklusivaftaler Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår, at det strider mod menneskerettighederne at blive tvunget til at være medlem af en bestemt fagforening. Det har vakt jubel blandt de alternative fagforeninger og visse borgerlige politikere. Nogle tænker jo mere på deres egen hønsegård i Egoist Danmark. De vil jo gerne tage del i fællesskabet, når det drejer sig om dem selv. De tænker ikke på, at det er fagbevægelsen i Danmark, der har været murbrækkere for det samfund, de i dag kan høste frugten af. Vi har - sammen med arbejdsgiverne - været med til at skabe de trygge og gode rammer, der i dag findes på mange arbejdspladser. Det er fagbevægelsen - sammen med tillidsmændene - der hele tiden arbejder for det enkelte medlems rettigheder. Hvorfor skulle der ændres på det grundet dommen i Strasbourg. Den demokratiske forhandlingsform har været det bærende element i Danmark siden Eksklusivbestemmelserne er et middel til at sikre ordnede forhold på arbejdspladsen, og til gavn for roen på arbejdsmarkedet. Gennem de sidste mange år har der i 3F Høje-Taastrup været tradition for at opnå så høj en grad af faglig og politisk indflydelse som muligt. Fagligt har der altid været tradition for at operere med eksklusivbestemmelser i overenskomstforslag til uorganiserede arbejdsgivere. Baggrunden er selvfølgelig at opnå, at alle har et ejerskab til afdelingen samt det økonomiske incitament for afdelingen, så vi kan opretholde et højt fagligt serviceniveau som muligt. I afdelingen har vi p.t. 300 medlemmer, der er dækket af en konkret eksklusivaftale. Ud af et samlet medlemstal på 3440 er det jo et relativt lavt tal. Derudover er der via et samarbejde mellem nogle af virksomhederne, tillidsrepræsentanter og afdelingen indgået en kutyme-aftale omkring kontingenttræk. Her er der tale om et væsentligt højere antal medlemmer, end dem som direkte er underlagt en eksklusivaftale. Der er ingen tvivl om, at den danske model er med til at skabe ro på arbejdsmarkedet. Derfor vil det altid være en fordel på en arbejdsplads, at den faglige organisation som har overenskomsten også organiserer medarbejderne. Vi vil om nødvendigt lægge et maximalt pres på arbejdsgiverne, såfremt de vælger at gøre markedet frit, altså lade den enkelte selv bestemme, hvor han/hun vil organiseres. Vores tilgang er, at vi forhandler for medlemmerne andre kan i øvrigt ikke forhandle på vores overenskomster eller behandle fagretslige tvister. En nylig arbejdsretsdom har fastslået, at det alene er LO-fagforeninger, der har denne mulighed. Altså har de gule fagforeninger ikke denne mulighed, hverken i lønspørgsmål, afskedigelser eller lignende. Forestil dig i øvrigt, at der af den ene eller anden grund opstår en konflikt på din arbejdsplads. Forbundet kan ikke nå til enighed med arbejdsgiveren, så kan du stå udenfor porten, mens snylterne udfører dit arbejde. Lad mig slutte med at konstatere, at vi selvfølgelig ønsker ro og ordnede forhold på arbejdspladsen. Dette kan opnås ved dialog med virksomhedens ledelse. Jeg kan ikke forestille mig, at de ikke skulle være interesseret i at opretholde det gode forhold til jer tillidsrepræsentanter og til afdelingen. Ole Schneider Formand

3 Rekordstort beløb til medlemmerne 3F Høje Taastrup afdeling inddrev sidste år tæt på 14 mio. kr. via 288 sager for medlemmer. Det er som bekendt ikke nogen hemmelighed, at 3F Høje Taastrup på mange områder er en særdeles aktiv faglig afdeling, hvor afdelingens ansatte og valgte i dagligdagen udviser stor professionalisme i det daglige arbejde. Mange kroner kunne derfor sættes på mesterværket, da resultatet af nogle af de fælles anstrengelser i 2005 for nylig kunne gøres op i form af et rekordresultat på kr., som via næsten 300 sager var blevet hentet hjem til afdelingens medlemmer. Væsentligt mere, end medlemmerne sidste år betalte i kontingent. Som det fremgår af oversigten her på siden udgjorde de faglige sager løn og afskedigelse - næsten halvdelen af de i alt 288 sager, nemlig 151 med et samlet inddrevet beløb på i alt tæt ved de 5 mio. kr. Der var 2 sager om manglende pensionsindbetaling samt 23 civilt søgsmåls-sager på området for arbejdsulykker og -sygdomme, og 7 sager om erhvervsevnetab. Sammenlagt gav 32 sager godt 6 mio. kr. og udgjorde dermed den største inddrevne post. Sidste år var afdelingen også involveret i 32 juridiske sager, hvoraf de 2 var feriesager, 1 enkelt sygedagpengesag og de 29 involverede LG om bl. løn og pension m.m. På dette område hentede afdelingen knap hjem til medlemmerne. Afdelingen var herudover involveret i 39 forsikringssager, hvor de 18 handlede om gruppeliv og de 21 om fritidsulykke. Her hentede man næsten 2 mio. kr. hjem. Endelig kom der 8000 kr. hjem i en enkelt sag, der faldt uden for nogle af de ovennævnte kategorier. De 288 sager er kun dem, hvor der er foretaget en egentlig sagsbehandling. Afdelingsformand Ole Schneider glæder sig på medlemmernes vegne over, at det er lykkedes for afdelingens medarbejderstab at hente det store rekordbeløb hjem. Resultatet viser, at afdelingens medarbejdere er meget kompetente og yder medlemmerne en fremragende service. Men samtidig viser det desværre også, at mange arbejdsgivere alt for ofte blæser på faglige og overenskomstmæssige rettigheder. Beløbets størrelse viser med al tydelighed, at alt for mange arbejdsgivere selv forsøger at score kassen på medarbejdernes bekostning. Derfor er der og det vil der også være mange år frem endnu behov for en særdeles aktiv og fremadrettet fagforening, hvor medlemmerne kan få den nødvendige service fra topmotiverede og professionelle medarbejdere. Også på andre områder end det at blive forsøgt snydt af en ufin arbejdsgiver, siger Ole Schneider. Sådan fordeler de næsten 14 mio. kr. sig på de forskellige sagstyper M ARTS HØJE TAASTRUP

4 Fra venstre logistikchef med ansvar for lagrene i Hedehusene og Århus, Per Hemmingsen, administrerende direktør Henrik Rasmussen og 3F-tillidsmand i Hedehusene Michael Nielsen - klar til den fælles indsats. Petar Peras fra Kroatien blev ansat og har været en stabil arbejdskraft lige siden. Han læsser biler af og på, renser og samler og alt muligt andet. Kører også truck, og det gode humør er intakt. Daut Jljazi fra Makedonien har været ansat i 7 år. Hans far holdt op med at arbejde i 2004 efter 34 år hos VMC Pitzner A/S. Det var ikke min far, men lønnen der trak mig herud, siger Daut med et glimt i øjet. Der er gang i aktiviteterne med forskallings- og stilladsgrej på den store plads i Hedehusene. Nu rykker VMC-holdet Holdfølelsen skal endnu mere på banen hos VMC Pitzner A/S i Hedehusene og Brabrand. Så der er dømt teambuilding for de timelønnede. Af Palle Aarøe For omkring 2½ år siden blev 4 værdier introduceret i firmaet VMC Pitzner A/S. Det var åbenhed, ærlighed, respekt og ansvarlighed. Dette var en invitation til medarbejderne om at være med i et fællesskab som en del af forretningen. Siden har den største del af medarbejderstaben på i alt 85 personer i VMC med afdelinger i Hedehusene, Brabrand, Middelfart og Randers med stor succes været igennem et forløb med teambuilding. Nu mangler kun de 13 timelønnede 3F ere i Hedehusene og de 7 i Brabrand for at VMC-holdet er komplet. Op gennem 1990 erne oplevede VMC-koncernen en markant vækst. Dog ikke på de 2 traditionelle kerneområder stillads og forskalling, idet investeringer fortrinsvis blev foretaget i maskinafdelingen, som på det tidspunkt var nystartet. Nu er maskinafdelingen blevet balanceret på plads, og i efteråret 2005 tog man bolden op igen på de 2 tidligere kerneområder. Den tidligere lagerledelse forlod virksomheden, og Per Hemmingsen, som i dag er logistikchef, blev ansat. Per udviklede nye forretningsgange, der bl.a. har betydet, at VMC kan fastholde og udvikle områderne stillads og forskalling og dermed kan bevare arbejdspladser. Vi er nu nået et godt stykke af vejen mod målet, siger adm. direktør Henrik Rasmussen, som blev ansat for 3 år siden. Vi skal være en moderne virksomhed uden A- og B-hold, hvor vi lægger mere og mere ud til medarbejderne, som skal have lov til at tænke selvstændigt og være ansvarlige for deres hverdag. Hjertet skal være med, og de skal ikke blot være her for at få deres hyre. Det har jeg gjort klart over for medarbejderne, og nu skal de timelønnede inddrages og med på teambuilding 2 gange i løbet af forsommeren for at få den komplette holdfølelse frem. Jeg tror, at de stærke medarbejdere i hverdagen kan medvirke til at få nogle talenter frem hos dem, der normalt ikke er så synlige. Ved at række hånden frem og få kollegerne med bliver det også sjovere at være på arbejde. Vi ønsker mere fokus på at få selvstændige medarbejdere frem for, at de er drevet frem af lønnen. Den er kun en vedligeholdelsesfaktor. Mit håb er også at få afdækket talenter, som kan og vil mere, end de får lov til i dag. Derfor ønsker vi alle med i udviklingen, og ledelsen vil gerne være brobygger både på det faglige, det ledelsesmæssige og det sociale plan, siger Henrik Rasmussen, som allerede har oplevet, at de forskellige medarbejdergrupper nu indbyrdes snakker mere frit fra leveren. 3F tillidsmand Michael Nielsen har også positive forventninger til den kommende teambuilding. I dag har vi også fået mere indflydelse, end vi havde tidligere, siger han. M ARTS HØJE TAASTRUP

5 Adil Mehmetali, 39, har været ansat siden 1985 og laver alt forefaldende arbejde. Han kan lide at tage fat. Sherif Mehmetali, 51, startede i anden omgang på virksomheden for halvandet år siden. Han er glad for arbejdet og banker bl.a. kroge i stilladser. VMC er en danskejet koncern. Verner Max Christensen startede virksomhed i 1945, og i 1959 blev VMC Stålcentrum grundlagt som byggeteknisk afdeling i den daværende VMC-koncern. Som de første i Danmark begyndte VMC at udleje forskallings- og understøtningsmateriel til entreprenører i begyndelsen af 1970 erne Axel Pitzner købte VMC Stålcentrum i 1979 og begyndte kort tid efter at forhandle Layher stilladser. Senere fulgte en række udvidelser og overtagelser i bl.a. Slagelse, Hedehusene og Middelfart. I 2000 skiftede VMC A/S navn til VMC Pitzner A/S, og i 2001 købte Pitznerfonden Corona Materiel A/S, som nu er søsterselskab. VMC Pitzner A/S beskæftiger 85 medarbejdere heraf 13 3F ere i Hedehusene og 7 i Århus, og råder over et samlet areal i Hedehusene på kvm., hvoraf de 75 pct. anvendes til aktiviteter inden for stillads- og forskallingsmateriel. I Århus råder man over et samlet areal på kvm. Firmaet er bl.a. eksklusiv forhandler af 2 af verdens førende mærker inden for stilladser og forskalling h.h.v. tyske Layher og østrigske Doka. Desuden har man 5 egne lastbiler og 3 indlejede lastbiler i folden udover stort brug af minitrans-biler. Tillidsmand Michael Nielsen: - Vi har et godt mix af medarbejdere med anden etnisk baggrund og danskere, og balladen med Muhammed-sagen har rystet os sammen. M ARTS HØJE TAASTRUP VMC Pitzner A/S har sammen med leverandørerne lagt strategien for at komme tilbage i førersædet for stillads- og forskallingsudstyr.

6 M ARTS HØJE TAASTRUP Borgmester vil samarbejde med fagbevægelsen Høje Taastrup nye borgmester Michael Ziegler vil bl.a. samarbejde med 3F om den lokale beskæftigelsespolitik og bekæmpelse af illegalt arbejde Af Palle Aarøe Det politiske magtskifte i Høje Taastrup Kommune, hvor den konservative Michael Ziegler nu har afløst socialdemokraternes Anders Bak på borgmesterposten, får tilsyneladende ingen negativ effekt på det samarbejde, som 3F Høje Taastrup afdeling på flere centrale områder gennem mange år har haft med kommunen. Efter et møde med afdelingsformand Ole Schneider har Michael Ziegler nu givet håndslag på, at han fremover vil samarbejde med 3F omkring især den lokale beskæftigelsespolitik og bekæmpelse af illegalt arbejde i kommunen. Høje Taastrup Kommune bliver sandsynligvis hjemsted for et af de nye pilot-jobcentre, som skal etableres på landsplan. Dette indebærer et stort samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd - der dog endnu ikke er helt på plads - som skal rådgive omkring indsatsen over for dem, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet For at få tag i dem kræver det bl.a. en kæmpeindsats med efteruddannelse, og de fleste kommuner inkl. Høje Taastrup har indtil videre ikke været indstillet på at bruge penge til det formål. Hvis vi får et pilot-center i kommunen, så kan man lide det eller ej, siger Ole Schneider. Men hvis vi skal have folk på dagpenge i beskæftigelse, kræver det uddannelse. Og det halter. Vi har alt for mange ledige i Danmark i dag. Nu snakker man om at åbne et AF-kontor i Polen. Det er jo helt tåbeligt, når man ikke engang har sørget for de ledige herhjemme. I Høje Taastrup er vi må- ske nogle skridt foran alle andre kommuner med indsatsen over for de ledige, fordi vi har haft et erhvervscenter, hvor vi har opnået en række gode resultater med kontanthjælpsmodtagere, siger Ole Schneider. Borgmester Michael Ziegler: - Herhjemme er ledigheden i dag så lav, at vi er nede og ramme dem, der ellers har meget svært ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det er i virkeligheden en kæmpechance for at få dem ind på arbejdsmarkedet. Hvis vi svigter nu og ledigheden begynder at stige igen, så er de koblet fuldstændigt af igen. Så det er nu, vi skal have dem løftet op. Ole Schneider mener, at ledigheden er alt, alt for høj, uanset hvordan man vender og drejer den måde, man gør tallene op på. Han tror dog, at man vil være i stand til at samarbejde i det lokale beskæftigelsesråd, og fremhæver i den forbindelse nogle af fagbevægelsens fordele i forhold til kommunen i form af en række netværk, bl.a. på a-kasse-området. Han ser gerne tilvejebringelse af nogle skriftlige aftaler omkring samarbejdsflader imellem beskæftigelsesrådet og 3F s a-kasse. Så kan der laves en slags ping-pong med fagbevægelsen som også lokalt omfatter PMF for at opnå de bedste resultater. Ole Schneider fremhæver, at beskæftigelsesrådets kommende direktør er meget positiv i forhold til samarbejdsrelationer, og at fagbevægelsen har været i gang i lang tid og har organiseret sig i forhold til de lokale beskæftigelsesråd. Derimod kniber det med arbejdsgiversiden, som p.t kun har stillet med 2 ud af 3 personer til beskæftigelsesrådet. Det ligger i kortene, at der jo også er plads til 2 foreninger i rådet, hvis ellers medlemmerne af rådet er enige. Dér kunne jeg sagtens se en repræsentant for 3Fs a-kasse i det lokale beskæftigelsesråd som en direkte linje til rådet. Det ville kunne give et skub i den rigtige retning, hvis man kender sin besøgelsestid og ikke tænker på, hvem det er dyrest at have gående i systemet. Det er jo p.t. kontanthjælpsmodtagerne, siger Ole Schneider. Michael Ziegler: - Hvis vi tænker helt på den måde, får vi jo nok ikke lov at blive ved med pilotprojektet, for det er netop meningen, vi skal se mere bredt på det. Ifgl. Ole Schneider er der ingen tvivl om, at regeringen vil sørge for, at pilot-jobcentrene bliver en succes. Og så vil de jo tage a-kasserne fra os. AF er allerede mere eller mindre udslettet, kan man sige, og de bliver jo bare implementeret, siger han. Et godt signal Illegalt arbejde er et stigende problem i afdelingens dækningsområde på Vestegnen. Alene i sidste uge fik afdelingen 2 henvendelser om ulovligt arbejde. Det er som sådan ikke kommunens problem. Men vi har haft sager med en entreprenør der arbejdede for Høje Taastrup Kommune, og det er jeg ked af. Det var polsk arbejdskraft, som rensede vandløb på Kallerupvej. Forbundsledelsen har behandlet sagerne, og entreprenør-direktøren har nu lovet bod og bedring.

7 Jeg ønsker en dialog med kommunen om det her, fordi jeg kender andre kommuner, hvor byrådet har besluttet, at når man laver aftaler med en entreprenør o.l., så holder de vand hele vejen igennem, også når det gælder løn- og arbejdsforhold. Det er et godt signal at sende til omverdenen også, synes jeg. For problemet med illegal arbejdskraft er blevet alt for stort herude, siger Ole Schneider. Michael Ziegler: - Det siger sig selv, at man ikke må bruge ulovlig arbejdskraft. Jeg synes, 3F skal komme med et forslag til kommunen om, hvad vi konkret skal gøre og beslutte. Så vil jeg se meget åbent på det. Kollektivt selvmord Michael Ziegler er i udgangspunktet altid positiv over for samarbejde. Han lover, at kommunen med den nylige rengørings-udlicitering in mente løbende vil kontrollere kvalitet og pris ved udlicitering af kommunale opgaver. Han lover også at drikke en flaske champagne med sine kommunalt ansatte, hvis de byder ind på en opgave og vinder den i konkurrence med private aktører.. Hans personlige opfattelse er, at tiden er løbet fra den gamle klassekamp Han ønsker at være hele byens borgmester uden at varetage interesser for bestemte dele af befolkningen. Der er dog truende mørke skyer i horisonten, hvis kommunen skal være i stand til at opretholde det nuværende serviceniveau. Som det ser ud lige nu, står Høje Taastrup til at skulle aflevere 80 mio. kr. p.g.a. den nye udligningsreform. Det svarer i størrelsesorden til at skulle miste 240 ud af 420 hjemmehjælpere, men man tager ikke hele beløbet fra ét område. De 80 mio. svarer til en skatteforhøjelse på 1,25, som i givet fald indfases over en årrække med en maksimal årlig stigning i skatteprocenten på 0,2 pct. Man finder jo heller ikke 80 mio. kr. ved at udlicitere. Men vi kan ikke finde det store beløb, uden at det gør meget ondt og vil kunne mærkes af borgerne. Derfor skal vi sprælle så meget i nettet, som vi overhovedet kan nu. Desværre ser kun 4 partier ud til at komme med i udligningsforliget. Socialdemokraterne er hægtet af. Det ærgrer mig. Deres medvirken kunne være med til at afbalancerer det her lidt, fordi det er ved af få slagside. De radikale er med som et figenblad for at gøre det til et ikke-smalt forlig. Men grundlæggende fatter jeg ikke, hvorfor regeringen og Dansk Folkeparti vil begå kollektivt selvmord i Hovedstadsregionen. For det er det, de er ved at gøre, siger borgmester Michael Ziegler. M ARTS HØJE TAASTRUP Borgmester Michael Ziegler giver afdelingsformand Ole Schneider håndslag på et fortsat godt og udviklende samarbejde mellem 3F Høje Taastrup og Høje Taastrup Kommune.

8 Bente Pedersen håber snart at kunne vende tilbage til Linex i en nyoprettet fl exjob-stilling inden for kvalitetskontrol. M ARTS HØJE TAASTRUP Heldigt, det ikke gik meget værre Bente Pedersen mistede sine to tommeltotter ved en arbejdsulykke. Men hun var tæt på at miste det meste af begge hænder. Af Palle Aarøe En løs skrue var blevet samlet op fra gulvet og lagt bag på den prægemaskine, som Bente Pedersen stod og arbejdede ved den 20. maj sidste år på virksomheden Linex i Høje Taastrup. Skruen havde upåagtet aktiveret en fotocelle. Bente Pedersen var ved at tag et emne ud af maskinen, da det store stempel med 180 grader varmt folie og et tryk på 3 tons klappede ned over begge hendes hænder. Begge tommeltotter blev fuldstændigt mast til plukfisk øjeblikkeligt, og store dele af begge hænder blev varigt mærket af den voldsomme varme og store tryk. Heldigvis knækkede formen i siderne, hvilket tog noget af trykket. Hvis formen havde holdt, ville hun have mistet det meste af begge sine hænder også. Siden ulykken har Bente gået på sygedagpenge og nærmest kørt i fast pendulfart til Rigshospitalet sammen med sin kæreste. De første 5 gange blev hun behandlet i fuld narkose og fik bl.a. flyttet hud fra underarmene til de beskadigede områder. 3 gange om ugen de første 2 måneder skulle hun til behandling på Rigshospitalet. Behandlingerne blev senere droslet ned til først 2 gange og senere 1 gang ugentligt. Den 20. april i år skal hun reopereres ved en kompliceret proces, hvor knoglerne skæres over. Derefter sættes et stativ i, så de 2 knogler kan forlænges med 1 millimeter i døgnet. De 2 yderste led mangler på begge tommeltotter, som kun kan forlænges et vist stykke, så proteser kan sættes på. Resultatet kan aldrig blive til bukkelige tommelfingre igen. Blot til en lang stiv gribepind, som Bente Pedersen så må leve med resten af livet sammen med 2 nærmest følelsesløse hænder. Det prikker og stikker i tommelfingrene, og hvis jeg laver noget, får jeg ret ondt i hænderne, siger Bente, som også går til fysioterapi og laver daglige øvelser med hænderne for at holde leddene mindre stive. Hun kan dog klare at sidde ved en computer en halv time om dagen, og hun har lånt en række hjælpemidler ved Hjælpemiddelcentralen. Bl.a. til at åbne flasker og lynlåse og til at knappe knapper med. Desuden har hun hjemmehjælp 3 gange om ugen til opvask m.m. og 1 gang hver 14. dag til støvsugning og gulvvask. Desuden har hun fået hjælp på max kr. til anskaffelse af en opvaskemaskine. Kun 2 pinde af gangen For et par måneder siden startede hun så småt med at køre bil igen og gå nogle småture. Men det er svært for mig at vride klude, holde ordentligt om støvsugeren, skrue låg af glas og skrælle kartofler. Og hvis det blot blæser lidt om sommeren, begynder det at stikke og prikke i mine hænder, som bliver helt blå efter bare en lille gåtur hen i brugsen 40 meter væk, siger Bente, som må leve med varige mén efter arbejdsulykken. Jeg har ingen følelser inde i hænderne. Men jeg er trods alt lykkelig for, at der ikke skete mere. Jeg har svært ved at se mig selv med kun 2 fingre tilbage på hver hånd. Det meste af det gode humør er dog bevaret trods den store modgang. Humøret blev hjulpet i den rigtige retning, da det første barnebarn kom til verden for ganske nylig. Selvom Bente har meget ondt i hænderne, lykkedes det hende at strikke en hue og lille trøje til den nyfødte. Jeg kan kun strikke 2 pinde af gangen. Så må jeg lægge strikketøjet væk i nogle timer, siger Bente, som håber, at det lykkes den tidligere arbejdsplads at finde en stilling på flextid til hende. Hun er jævnligt i kontakt med Linex. Hun har mange års erfaring på denne arbejdsplads og håber, at de igangværende bestræbelser på at oprette en ny stilling til hende inden for kvalitetskontrol snart bliver kronet med held. Virksomheden var hurtig til at tage konsekvensen af arbejdsulykken og satte omgående 4 prægemaskiner af samme type,

9 som den Bente Pedersen arbejdede ved, ud af drift. Arbejdsgiveren erkendte også ansvaret i forbindelse med ulykken, hvilket betød, at sagen kunne afgøres på 2 måneder, så Bente fik dækket løntab og erstatning for svie og smerte på godt kr. samt blev tilkendt en erstatning for en méngrad på 45 pct. på i alt kr. Smidt ud i kulden En loyal medarbejder, maskinfører Michael Millard, blev bortvist fra sin arbejdsplads Hedeselskabet Skov og Landskab med øjeblikkelig virkning på en vinterråkold januardag. Han føler sig svigtet af både ledelse og kolleger. Af Palle Aarøe Maskinfører Michael Millard blev i efteråret valgt til talsmand for cirka 15 kolleger på det såkaldte snehold hos Hedeselskabet Skov og Landskab, Driftscenter Taastrup. Holdet skulle være klar til at rykke ud til de forestående vinteropgaver med snerydning, glatførebekæmpelse og den slags. En tidligere lokalaftale på området var bortfaldet, og Michael Millard havde derfor et ønske om at få en ny og bedre lokalaftale for det natarbejdende snehold samtidig med, at der kunne skabes noget vinterbeskæftigelse til interesserede kolleger. Han forhandlede sammen med en driftsleder, en teamleder, en faglig sekretær og fællestillidsmanden en ny lokalaftale på plads. Den blev indgået den med accept fra både driftsleder og driftschef. Dog var der en enkelt lille krølle i forhandlingsforløbet omkring en fortolkning af, om et 100 pct. s tillæg skulle beregnes ud fra den timeløn, den enkelte medarbejder i forvejen havde forhandlet sig til, eller det skulle beregnes ud fra den overenskomstmæssige løn. Arbejdspladsen er præget af mange forskellige og individuelle timelønsatser, og ledelsesrepræsentanterne klargjorde flere gange, at man ikke var så glade for at få en aftale nedfældet på papir om beregning af tillægget ud fra den individuelt forhandlede løn. Man var bange for, at det så ville brede sig til firmaets andre afdelinger landet over. Derfor lavede man en såkaldt gentleman-agreement, hvor man skrev i lokalaftalen som dermed bedre tålte dagens lys set med ledelsens øjne at tillægget skulle beregnes efter den overenskomstmæssige løn. Men aftalte samtidig, at tillægget i realiteten skulle blive udbetalt efter den timeløn, den enkelte havde forhandlet sig til. Lokalaftalen for sneholdet byggede også på et frivillighedsprincip om, at medarbejderne kunne melde sig til tjeneste på sneholdet, hvis de ønskede det, eller de kunne lade være. Inden for 14 dage efter indgåelse af lokalaftalen blev den præsenteret for medarbejderne på et informationsmøde, hvor også repræsentanter fra ledelsen deltog. Michael Millard orienterede om indholdet, og han svarede bl.a. i god tro på et spørgsmål, at den enkelte medarbejders løn var grundlaget for 100 pct. s tillægget. Ingen fra ledelsen gjorde indsigelse over for dette svar. Leder-godkendt SMS Den nye lokalaftale fik man først brug for i begyndelsen af november, da man bl.a. begyndte at salte vejene. Lønperioden går fra den 16. i en måned til den 15. i den næste, så den første lønseddel for snearbejde blev først sendt ud til medarbejderne umiddelbart før jul. Her var hverken det ene eller andet tillæg blevet reguleret, og 100 pct. s tillægget var stik mod aftalen beregnet ud fra den overenskomstmæssige løn. Det blev der selvfølgelig opponeret imod, og driftslederen lovede at tjekke op på beregningerne. M ARTS HØJE TAASTRUP Sådan ser Bentes hænder ud efter den hårde medfart i prægemaskinen.

10 M ARTS HØJE TAASTRUP I begyndelsen af januar blev han rykket for tilbagemelding, og efter endnu en rykker lovede han en snarlig afklaring. Umiddelbart før den næste lønkørsel til sneholdet sagde driftslederen til Michael Millard: - Selvfølgelig skal I have det, der er aftalt. Dette budskab syntes Michael Millard skulle formuleres ned og sendes ud til hele sneholdet. Han blev derfor af driftslederen opfordret til at lave en SMS med budskabet og i første omgang sende den til godkendelse hos driftslederen. Det gjorde han og fik et OK tilbage. SMS-beskeden, som derefter gik ud til alle på sneholdet, oplyste, at lønnen vil blive rettet ved den næste lønudbetaling, og denne besked blev således sendt ud med driftslederens fulde accept. To dage før den næste lønudbetaling i januar kontaktede en medarbejder fra sneholdet firmaets bogholderi og fik oplyst, at lønnen ikke var blevet rettet, og at man ikke havde fået en henvendelse fra driftslederen om, at dette skulle ske. Derefter kontaktede Michael Millard bogholderiet, og han fik den samme besked. Dagen efter forsøgte han at få fat i driftslederen, men han havde fri. Derfor gik han samme dag til driftslederens overordnede, driftschefen, for at understrege, at firmaet havde et troværdighedsproblem, fordi sneholdet ikke fik det, man var blevet lovet. Det stod hurtigt klart for Michael Millard, at driftschefen og driftslederen nok aldrig havde diskuteret lokalaftalen, siden den var blevet indgået. Den efterfølgende dag kom driftslederen igen på arbejde, og Millard oplyste ham om sin henvendelse til driftschefen. Han sagde også, at nogle nu meldte sig af sneholdet i stort omgang, fordi de ikke fik den lovede løn. De følte sig holdt for nar og holdt hen med snak, så omkring 10 medarbejdere heriblandt Michael Millard, stoppede med at køre den samme nat, en enkelt på grund af sygdom, mens nogle valgte at fortsætte arbejdet, selvom de ikke vidste, hvad de fik for det. Samme formiddag, som folkene valgte at sige fra overfor snerydningen, foreslog Michael Millard driftschefen, at man skulle sætte sig sammen for at diskutere, hvordan man løste problemet. Driftschefen blev også orienteret om den udsendte SMS-besked, og Millard foreslog, at man skulle mødes på midten. Også fællestillidsmand Karl Gustav Pedersen var med som rådgiver på telefonen. Ledelsen fandt dog ikke tiden inde denne formiddag til at diskutere. Det kunne man vente med til den eller 8. februar. Det betød, at sneholdet så skulle køre yderligere 14 dage uden at vide, hvad de fik for det. Michael Millard gjorde det så klart over for sin teamleder, at denne nok skulle være forberedt på, at Millard nok ikke deltog i aftenens opgaver på sneholdet på grund af de bristede lønforudsætninger. Men han arbejdede selvfølgelig gerne som sædvanligt om dagen. Derefter ringede driftslederen til 1-2 fra sneholdet, som af forskellige årsager ikke kunne møde om aftenen. Driftslederen resonerede efter de få opkald, at det så ikke var nødvendigt at ringe til resten af dem, der skulle kaldes på arbejde. I stedet blev en del entreprenører udefra sat ind. Bortvist øjeblikkeligt Michael Millard mødte dagen efter som sædvanligt på arbejde kl To timere senere kom en driftsleder og befalede, at han skulle gå hjem og afspadsere ind til kl , hvor han og hele sneholdet var indkaldt til møde. I mellemtiden kontaktede han faglig sekretær Steen Nielsen 3F

11 og orienterede ham om situationen. Da Michael Millard mødte op til mødet kl blev han bedt om at gå ned til direktørens kontor. Her blev han præsenteret for en skriftlig ulovlig udeblivelse fra arbejdet, som betød bortvisning fra arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning. Bil, arbejdstøj og alle effekter udleveret af Hedeselskabet skulle afleveres straks. En fyring på gråt papir var en barsk realitet for den meget overraskede medarbejder, som på intet tidspunkt havde nægtet at udføre sit normale arbejde. Michael Millard er selvfølgelig dybt skuffet over ledelsens håndtering af forløbet. På grund af formuleringen i udeblivelseserklæringen får han 3 ugers karantæne og en lønnedgang oveni. Han betegner det som ansvarsforflygtigelse og umoden optræden i forhold til det at tage en dialog om en lokalaftale. - Jeg har jo passet mit job hele vejen igennem. Kollegaerne vælger en person til at fremlægge en sag. Hvis sagen så ikke falder ud som forventet, ofrer man blot talsmanden. Sagen handler også i høj grad om solidaritet og fælles ansvar kollegerne imellem, siger Michael Millard og nævner, at ledelsen jo blot kunne have vinterfyret ham, hvilket ville have været mere humant end blot råt og brutalt at blive sendt ud i kulden. Så havde han sluppet for de 3 ugers karantæne. Uhyggelig fremgangsmåde Fællestillidsmand siden 2002, Karl Gustav Pedersen, Hedeselskabet i Viborg, bekræfter i store træk, den del af hændelsesforløbet, han har deltaget i omkring forhandling af lokalaftalen. Han finder, at ledelsen i Høje Taastrup er løbet fra gentlemans-aftalen. I gamle dage kunne man lave en gentlemans-aftale, når man stod face to face med en skovfoged. Dem kunne man lave aftaler med. Jeg synes, de fik en rimelig god lokalaftale i Taastrup, der var bedre, end de fik andre steder i Hedeselskabet. Men jeg ved også godt, at selskabet nogle steder er presset på pengepungen. Den bortviste medarbejder har jo ikke nægtet at arbejde. Nu må vi se frem til et mæglings- møde og tage bestik af det videre forløb ud fra det. Måske kommer driftslederens SMS-besked til at danne grundlag for det videre forløb Jeg er overrasket over bortvisningen men har dog hele tiden haft en fornemmelse af, at driftschefen var en mand, man kunne stole på i bund og grund. Men måske er han slet ikke skyld i det her. Måske har driftslederen lovet noget, man alligevel ikke kan stå ved. Samtidig er økonomien måske begyndt at stramme til. Og hvor presser man så citronen?. Det gør man, hvor det er nemmest, og det er blandt folkene på gulvet. Den her fremgangsmåde er uhyggelig, siger Karl Gustav Pedersen, der nærmest kender Hedeselskabet som sin egen bukselomme. Han har været skovarbejder ved selskabet siden 1983 og været tillidsmand siden 1994 og som nævnt fællestillidsmand siden Han er også medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen. Der vil nu bl.a. blive fremsat krav om løn i opsigelsesperioden og udbetaling af de tillæg, der mangler i forhold til lokalaftalen af M ARTS HØJE TAASTRUP Maskinfører og talsmand for de cirka 15 medarbejdere på sneholdet, Michael Millard, 45 ansat i Hedeselskabet Skov og Landskab, Driftscenter Taastrup siden maj Har 6 års erfaring som tillidsmand fra tidligere arbejdsplads. Det handler om solidaritet og fælles ansvar.

12 Nyvalgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter blev informeret om betydningen af dommen fra Strasbourg og fi k mulighed for at spørge ind til benet. Afdelingsformand Ole Schneider opfordrer bl.a. til, at man får nogle faglige klubber op at stå rundt omkring på arbejdspladserne. M ARTS HØJE TAASTRUP Lav faglige klubber på jeres arbejdsplads Sådan lyder én af afdelingsformand Ole Schneiders opfordringer til de faglige repræsentanter i lyset af, at menneskerettighedsdomstolen har afgjort, at eksklusivaftaler er ulovlige. Af Palle Aarøe At eksklusivaftaler nu er dømt ulovlige, kan få en del praktisk betydning rundt omkring på arbejdspladserne, hvor menneskerettighedsdomstolens nylige dom ikke bliver modtaget med udelt begejstring af alle. Selvsagt ikke fra fagbevægelsens side men heller ikke fra dele af arbejdsgiversiden, som kan se frem til ekstra bøvl og tidsforbrug, hvis der skal forhandles med alt for mange fagforeninger på den selvsamme arbejdsplads. Afdelingen har holdt er par informationsmøder for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter om betydningen af dommen fra Strasbourg, hvor afdelingsformand Ole Schneider belyste forskellige problemstillinger. Han forudser, at regeringen vil få store problemer især i dens bagland, når den snart skal formulere lovkrav til Folketinget om, at Strasbourg-dommen også skal gælde for de liberale erhverv advokater, tandlæger og læger m.fl. Afdelingen har knap 300 medlemmer, der er omfattet af eksklusivbestemmelser, men Ole Schneider forventer dog ikke den helt store glidebanetur. Han håber, at afdelingen kan fortsætte med det høje serviceniveau og det faglige arbejde og undgå at skulle nedprioritere det udadvendte arbejde. - Men dem der tror, at man kan skille politik og fagligt arbejde, de kan godt tro om igen, sagde afdelingsformanden. - Dommen kan blive meget mere problematisk både tidsmæssigt og økonomisk for arbejdsgiverne, end det umiddelbart ser ud. F.eks. er de kristelige ikke overenskomstpart, hvilket betyder, at det kan blive nødvendigt at hyre en sagfører. De alternative fagforeninger har heller ikke faglige sekretærer. Så de kan ikke behandle fagretslige sager.. Selvsving unødvendigt Betydningen af dommen i hovedpunkter kan i yderste konsekvens medføre: 1) Medlemstilbagegang, 2) Flere fagforeninger på samme arbejdsplads, 3) Flere spillere betyder flere problemer, også for arbejdsgiverne, 4) Tillidsmandens rolle bliver problematisk, hvis flere fagforeninger/medlemmer er repræsenteret på arbejdspladsen. Disse forhold kan i stort omfang afbødes ved initiativer og virkelyst præget af høj selvtillid ud fra denne skabelon: 1) 3F er overenskomstdækkende, 2) Faglige repræsentanter må skabe en platform på arbejdspladsen i forhold til ledelsen, 3) Faglig synlighed på arbejdspladsen (afdelingen skal nok komme og hjælpe, hvis man beder om det), 4) Oprettelse af faglige klubber, 5) Arbejdspladsmøder og endelig er 6) en pjece på vej ud til tillidsfolkene. Ole Schneider betonede, at en arbejdsgiver omkring nyansatte fortsat har lov til at sige, at han vil have en medarbejder, der er organiseret i 3F. - Dette er undersøgt juridisk i forhold til den afgørelse, der er faldet. Man behøver således ikke gå i selvsving. Men man skal heller ikke blot læne sig tilbage. Det er stadigvæk hårdt arbejde, vi skal lave, understregede afdelingsformanden og oplyste samtidig, at en arbejdstager ikke kan kræve erstatning for at have været tvungen medlem af en bestemt fagforening. - Når der skal forhandles eller fornyes, er det vores princip, at vi forhandler for vores medlemmer. Dem der betaler vores løn, er dem vi varetager interesserne for, selvom det er kedeligt, at dem der står udenfor nogle gange også får den samme løn, som vi har forhandlet os frem til. - Det er vigtigt, at tillidsfolkene bakker hinanden op på arbejdspladsen, skaber et bagland og laver nogle klubber, så man har en bestyrelse at diskutere med og dermed ikke står alene med disse problemer. - Tingene skal udspringe af det gode samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne og klubberne, så der opnås en slags psykologisk effekt over for arbejdsgiverne, sluttede Ole Schneider sin række af gode råd på informationsmødet i afdelingen. Læs også lederen side 2

13 Opmand: kommunalt alkoholforbud helt ok Albertslund Kommunes generelle alkoholforbud gælder også medarbejdernes selvbetalte pauser på materialegården i Albertslund Kommune, fastslår en opmandskendelse i faglig voldgiftssag. Den 3. februar i år afsagde højesteretsdommer Poul Sørensen en opmandskendelse i en faglig voldgiftssag om alkoholforbud i Albertslund Kommune. Den slog fast, at kommunens generelle alkoholforbud også gælder for medarbejderne på Materialegården, for hvem de arbejdsmiljømæssige og sundhedspolitiske hensyn generelt set gør sig gældende i samme grad som for kommunens øvrige medarbejdere. Det betyder, at alkoholforbudet også gælder for medarbejdernes selvbetalte pauser på Materialegården, når medarbejderne opholder sig i kommunens bygninger, på kommunens grundarealer, i kommunens biler eller er iført kommunens arbejdstøj. Undtaget fra forbudet er nu kun den situation, hvor en medarbejder i sin selvbetalte pause iført sit eget tøj f.eks. cykler hen på en grillbar og indtager en kølig pilsner til maden, og efter at have nydt den igen cykler tilbage til arbejdspladsen og skifter til det kommunale dress, inden arbejdet fortsætter efter den selvbetalte pause. Kommunalbestyrelsen i Albertslund vedtog helt tilbage i juni 1998 en alkoholpolitik med generelle retningslinier for at skabe fælles holdninger hos medarbejdere og ledelse om en fornuftig håndtering af alkoholproblemer. Alkohol og arbejde hører ikke sammen, og det er ikke acceptabelt at være påvirket af alkohol i arbejdstiden, hed det bl.a. I flere af kommunens forvaltningsgrene var der allerede eller blev der samtidig vedtaget særregler om en strammere alkoholpolitik. Der blev efter drøftelse i det lokale samarbejdsudvalg vedtaget en alkoholpolitik med virkning fra den for medarbejdere på Materialegården. Her hed det bl.a.: Det er tilladt at nyde én enkelt genstand i perioden samt én i perioden Indtagelse af alkohol uden for disse 2 pauser er ikke tilladt. Efter fyraften er det tilladt at nyde én fyraftensgenstand. Det er dog på ingen måde tilladt, at man beruser sig, hvorefter man transporterer sig hjem. I oktober 2004 indstillede Personale- og Lønkontoret et forslag om revision af alkoholpolitikken til vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Forslaget blev også drøftet på et LSU-møde på Materialegården den 28. oktober, og i referatet fra mødet står bl.a. Kort sagt mener vi, at vor egen alkoholpolitik har været en god succes. og Problemet består i, at for størstedelen af medarbejderne gør sig gældende, at man har selvbetalt pause. Det gør, at frokostpausen ikke er at betragte som arbejdstid. Problemets fortolkning delte A-siden og B-siden i kommunens overordnede samarbejdsudvalg i 2 lejre, men kommunalbestyrelsen vedtog alligevel Personale- og Lønkontorets indstilling om en revision af alkoholforbuddet den 14. december Der blev bl.a.holdt mæglingsmøde den 28. januar 2005 og 16. marts 2005 uden at opnå enighed. Albertslund Kommune blev indklaget i den faglige voldgiftssag med påstand om, at den ikke kan pålægge medarbejderne ved Materialegården et totalt alkoholforbud i medarbejdernes egenbetalte spisepause. Men det kan den altså ifølge opmandskendelsen godt med den nævnte undtagelse. Faglig sekretær Aksel Jensen kommenterer dommen på denne måde: - Arbejdsgiverne snyder på vægten i denne sag. Cirka 70 pct. af de kommunalt ansatte får betalt deres pause, og derfor kan arbejdsgiveren selvfølgelig bestemme, hvad de kan i pausen. Men vi hører med til den gruppe, der selv betaler pausen. Man kan ikke sammenligne de to grupper. Men dommeren betragter kommunen som én stor arbejdsplads. Det finder jeg forkert, siger Aksel Jensen. Tillidsmand Allan Sibbern har været aktiv i sagen siden starten. Han siger: - Dommen griber ind i vores fritid. Nu kan kommunen bestemme over vores selvbetalte pauser, og frokostpausen er jo en del af vores fritid. Det er det principielle. For det handler ikke så meget om at drikke øl eller ej. Ifølge Allan Sibbern kunne det måske være en idé at få indført betalte pauser på Materialegården, ligesom man har det andre steder i Albertslund Kommune. Men det ønske vil kommunen ikke forhandle lokalt. Det skal ske via de centrale overenskomstforhandlinger, har man oplyst. M ARTS HØJE TAASTRUP Det er slut med at nyde en enkelt øl til frokost for de ansatte på Materialegården i Albertslund Kommune i deres selvbetalte pause. Men de må godt nyde en øl i pausen uden for det kommunale område, hvis de f.eks. cykler hen til en grillbar på egen cykel og er iført en påklædning, som kommunen ikke kan identifi ceres med.

14 Tilmelding se andet sted i bladet: Dagsorden: 3F HØJE-TAASTRUP AFDELING AFHOLDER AFDELINGSGENERALFORSAMLING Lørdag den 29. april 2006 kl. 8:30 (selve Generalforsamlingen starter op kl. 10:00) Hedehuset, Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene. 1. Velkomst v/afdelingsformand Ole Schneider. 2. Valg af 2 dirigenter. 3. Valg af 5 stemmetællere. 4. Beretning. 5. Regnskab. 6. Indkomne forslag. 7. Indstilling fra lønudvalget. 8. Valg: a) Kasserer for 3 år. På valg Jørgen Friis Faglig sekretær Industri for 3 år På valg Jan Petersen Faglig sekretær Renhold/Chauffør For 3 år På valg Benny Unterschlag b) Valg til bestyrelsen Industri for 2 år for 2 år for 1 år Transport for 2 år for 1 år GLS for 2 år for 1 år Anlæg/Byg for 1 år for 1 år Offentlig for 2 år for 2 år for 1 år På valg Jan Hansen På valg Johnny Brøgger-Jensen På valg Henrik Doose (supp.) På valg Bent Salvesen På valg Claus Stenholm Svendsen (supp.) På valg Adishetu Mengu På valg Jan Jørgensen (supp.) Nyvalg På valg Kai Olsen (supp.) På valg Benny Sørensen Nyvalg På valg Vilfred Post (supp.) 9. Valg af bilagskontrollant. for 2 år På valg Mogens Pedersen for 2 år På valg Thomas Andersen (supp.) 10. Valg af fanebærer. for 1 år På valg Niels Anker Olsen for 1 år På valg Sven E. Andersen (supp.) 11. Valg af lønudvalg. for 3 år På valg Johnny Brøgger-Jensen 12. Faglige/politiske udtalelser. 13. Eventuelt. Forslag som ønskes behandlet på Generalforsamlingen, med henvisning til 5 og 6 i afdelin gens love, skal indgives skriftligt til formanden senest 6 dage før generalforsamlingens afholdelse. M ARTS HØJE TAASTRUP

15 Klip ud og hæng op 3F bygger op til en ny generation - Farvel til gule ærter, stegt fl æsk og bankospil. Ny form - udvalget omdanner den årlige afdelings-generalforsamling til et gratis superarrangement for hele familien. Af Palle Aarøe 3F Høje Taastrup går foran med nytænkning og flytter nu den årlige afdelings-generalforsamling fra en hverdags-aften til en lørdag, så hele familien har mulighed for at være med. Det er efterhånden lidt svært at trække folk op af sofaen, selv til afdelingens generalforsamling, hvortil der kan være mange relevante undskyldninger for ikke at kunne komme. F.eks. på grund af sen eller tidlig arbejde skraldefolk, mælkemænd og skifteholdsarbejdere m.fl. -, eller hvis man på generalforsamlingsdagen sidder derhjemme med vægtskålen og diskuterer, om konen skal til en planlagt fødselsdag samme aften med eller uden mand. Her kan nogle mænd være tilbøjelige til at følge konen som oftest for husfredens skyld. -Det er bl.a. nogle af de situationer, vi nu undgår ved at flytte generalforsamlingen årets vigtigste begivenhed i fagforeningen - til en lørdag, hvor der udover selve generalforsamlingen vil blive en række spændende aktiviteter for hele familien, siger afdelingsbestyrelsesmedlemmerne Jan B. Hansen og Bent Salvesen, som også sidder i afdelingens Ny form -udvalg. Den kommende ordinære generalforsamling finder sted den 29. april i Hedehuset i Hedehusene, hvor man starter med fælles morgenmad for hele familien kl Her vil en kendt lokal politiker eller en faglig ekspert være til stede med input til en god faglig-politisk snak. Herefter indtager en dygtig tryllekunstner scenen for at underholde børn og barnlige sjæle. Kort tid før starten på selve generalforsamlingen bliver der arrangeret bustur frem og tilbage til Zoologisk Have i København for pårørende og børn, mens far eller mor deltager i generalforsamlingen, der forventes at vare 3 timer. 2-3 voksne repræsentanter fra afdelingen tager med på turen til Zoo for at være en slags tovholdere. Det betyder f.eks., at hvis far er med til generalforsamling og mor er på arbejde og børnepassende bedsteforældre ikke er med denne lørdag så får børnene alligevel muligheden for at komme med. Der bliver sørget for opsyn af de små purke. Efter generalforsamling og tur til Zoo bliver der socialt samvær med fælles frokost og hygge. -Det hele er gratis. Medlemmerne har jo betalt henover kontingentet, siger Jan og Bent, der understreger, at 3F med det nye initiativ nu også tænker på hele familien og viser, at den er en åben fagforening for alle. -Kvinderne behøver ikke tage strikketøjet med den dag. Vi sørger for underholdningen, og vi håber, at folk bagefter går hjem og siger; Åh, nej. Nu er der et helt år til den næste generalforsamling. Jan lover godt vejr den 29. april. Han har talt med både Voldborg og Jarnvig, men er dog også klar til at tage skideballen, hvis det mod forventning skulle gå hen og blive regnvejr. Samtidig truer han med at gå tilbage til den mere traditionsrige form næste år med gule ærter, stegt flæsk og bankospil, hvis årets familievenlige generalforsamling ikke bliver en succes. Tilmelding er nødvendig til både spisning og turen til Zoologisk Have, senest den 12. april kl Udfyld tilmeldingskuponen og send eller aflever den i afdelingen. Tilmelding til Generalforsamlingen den 29. april 2006 Deltager i morgenmad - antal Deltager i Zoo - antal Deltager i spisning - antal Navn og cpr.nr. Slippen skal afleveres senest 12. april til afdelingen. Du kan også tilmelde dig via vores hjemmeside: Jan B. Hansen (tv) og Bent Salvesen fra afdelingens Ny form -udvalg er i fuld gang med at bygge op til den nye generation. Et af de første skridt er at omdanne den årlige generalforsamling til et superarrangement på en lørdag for hele familien. M ARTS HØJE TAASTRUP

16 Fra venstre Michael Nielsen, Abdi Abdul og Henrik T. Larsen. De anbefaler andre at tage uddannelsen, som er vejen til mange andre muligheder. Vejen til fast arbejde Danske Fragtmænd Sjælland A/S tilbyder fast arbejde til dem, der gennemfører uddannelsen som fragtchauffør Den 9. januar startede en ny uddannelse som fragtchauffør på TEC Landstransport på Avedøre Holme i Hvidovre i et samarbejde med Danske Fragtmænd Sjælland A/S og 3F Høje Taastrup. Der er 10 deltagere på holdet, som efter at have gennemført den målrettede uddannelse 31. marts, vil få tilbud om en fast stilling som fragtchauffør hos Danske Fragtmænd Sjælland A/S i Høje Taastrup. Den 12 uger lange uddannelse indeholder kørekort C og E til lastbil og hænger, incl. EU s kvalifikationsbevis med ruteplanlægning af gods, og to gange køreteknik, manøvrering, forsikringer og færdselsregler, ADR farligt godscertifikat samt grundlæggende lager. Deltagerne skal også kunne læse og tale dansk, men en vis grad af ordblindhed er ingen hindring. Der er ingen aldersgrænse, men man skal være mødestabil og have kørekort B i forvejen samt kunne opfylde betingelserne for at kunne erhverve kørekort C til lastbil. Michael Nielsen, 25 år og yngste deltager på holdet, er lige blevet fyret fra et job som salgschauffør. Han er glad for at være med i stedet for at gå derhjemme. Han går efter kørekort C og E og det garanterede tilbud om job. Har bestået teoriprøven, og nu venter selve køreprøven. - De første 14 dage var de værste. Jeg var rodet indeni hovedet over alt det, vi skulle kunne. Vi gennemgik bl.a. 4 forskellige bremsesystemer og skal vide alt om alle dele, siger Michael. Abdi Abdul, 33 år, gift og har 5 børn. Uddannet lastbilmekaniker på teknisk skole. Har arbejdet mange steder, senest 2 år hos GLS som selvstændig vognmand. Gik ledig inden han startede på TEC Landtransport. Abdi har prøvet kræfter med buschauffør-uddannelsen, men dumpede desværre, ligesom han gjorde til den første teoriprøve til lastbil. Han har tidligere arbejdet som afløser hos Danske Fragtmænd Sjælland, så han kender allerede arbejdspladsen. De mange regler om køre- og hviletid er den del af uddannelsen, der giver Abdi størst hovedbrud. Henrik T. Larsen, 42 år. Ingen uddannelse af nogen art. Har været montør i 15 år i to omgange og ejendomsfunktionær i 6 år. Arbejdede senest på SOCO Systems i 2½ år, inden han blev ledig efter en strukturtilpasning. Var ledig i 2 måneder, før han startede på uddannelsen. Går efter det store kørekort, og tænker på efterfølgende at tage kranbevis samt ADR certifikat til tankbil. Har bestået teoriprøven. Der hænger ligesom flere job på træerne, når man har et stort kørekort, siger Henrik, der synes, at det hårdeste ved uddannelsen er teori-delen og det at skulle sidde på skolebænken. M ARTS HØJE TAASTRUP...

17 Arbejdsmiljøet skal prioriteres højere Sikkerheds- og tillidsrepræsentanter er nogle af de vigtigste folk i hele Danmark, siger 3F-miljøkonsulent Palle Larsen Regeringens mange angreb mod arbejdsmiljøet med privatisering og liberalisering har kostet dyrt. Ikke blot i kroner og ører men også i form af, at egenindsatsen i stadigt større omfang bliver kørt ud på et sidespor og helt kvalt. Det vurderer lederen af 3F s miljøsekretariat, Palle Larsen, som for nylig var gæst i afdelingen til et møde med nyvalgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. -Den tidligere arbejdsmiljøindsats, der på mange måder var præget af initiativer, egenindsats og de gode idéer, er blevet afløst af et system baseret på kontrol og straf. Nu kan arbejdsgivere, som f.eks. ikke lever op til kravene i screening, dømmes til at søge rådgivning på markedsmæssige vilkår. - I Arbejdsmiljøklagenævnet er der en klar tendens til, at man ser flere og flere klagesager over, at virksomheder bliver pålagt denne udgiftskrævende rådgivning. Det koster på mange områder. Jeg synes, man på den måde fratager virksomhederne og medarbejderne lysten til at arbejde med arbejdsmiljø frem for at motivere dem. Nu får vi en masse dumme sager, som skal afgøres i retten. Det er hulens besværligt, og det ville være rart, hvis disse sager forsvandt, siger Palle Larsen, der mener, at sikkerhedsrepræsentanter sammen med tillidsrepræsentanter er nogle af de vigtigste folk, vi har i landet. Antallet af alvorlige ulykker på arbejdspladserne ønskes reduceret med 20 pct. frem til Gennem en 5-årig periode har der været en faldende tendens i antallet af disse ulykker. I 2004 var antallet af dødsulykker 43, men ifgl. Palle Larsen vil tallet for 2005 som endnu ikke er opgjort - nok gå helt bananas. - Det vil ikke undre mig, hvis antallet af dødsulykker på arbejdsmarkedet i 2005 ender med at blive 70, vurderer han. Sådan lidt på spidsen og pro- vokerende sagde han: - Hvis man har en uven her i landet, er det bedste at ansætte ham og slå ham ihjel ved en arbejdsulykke. Det er vanvittigt billigt kr. er højt sat. Det krænker retsbevidstheden, men hverken politikere eller domstole vil ændre forholdene. Vi har et system her i landet, som på mange måder forherliger arbejdsgiverne, sagde Palle Larsen, som personligt hellere vil brænde sine penge af frem for at give dem til de gule. For man får jo alligevel ikke noget for dem dér. Palle Larsen mener helt klart, at indsatsen for et godt arbejdsmiljø ikke bliver prioriteret højt nok, og at alt for mange arbejdsgivere ikke tager det her alvorligt nok. Men det skal dog ikke forhindre en faglig indsats. - Stil krav til afdelingen, stil krav til os i Forbundet. Brug os aktivt og lad os få en dialog i gang, lyder opfordringen fra Palle Larsen, som mener, at de bedste resultater skabes ved dialog, samt ikke mindst ved, at man har de rigtige holdninger. - Der skal tages et medmenneskeligt ansvar. Og arbejdsgiverne skal leve op til deres ansvar omkring arbejdsmiljøindsats. Det må vi sørge for, at de kommer til. Palle Larsen kan godt undvære de mange retssager, som nu opstår i kølvandet på privatiseringen og liberaliseringen af arbejdsmiljøområdet. Systemet er baseret på kontrol og straf, hvilket demotiverer og kvæler den gode udvikling, siger han M ARTS HØJE TAASTRUP...

18 Nyt fra A-kassen... Af Annette Børjesen Darré Jeg håber, du og din familie er kommet godt ind i det nye år. Også i 2006 står vi overfor mange udfordringer og nye tiltag, dette er beskrevet nedenfor. Det enstrengede system - Jobcenter lukket Det lokale AF Jobcenter på Køgevej i Taastrup lukkede 7. februar. Ledige henvist til jobcentrene på Vesterbro i København eller i Herlev. Den 7. februar var sidste arbejdsdag for de 9 ansatte på AF s Jobcenter på Køgevej i Høje Taastrup. AF har haft lokalkontor i kommunen i omkring 12 år heraf 6-7 år på Køgevej og sidste år havde næsten arbejdssøgende personer kontakt med det lokal jobcenter heriblandt 3F s ledige medlemmer. De 9 AF-ansatte er nu fortrinsvis fordelt på centrene i Herlev og på Vesterbro. Disse 2 steder skal bl.a. betjene 3F s ledige medlemmer i en overgangsperiode, indtil AF vender tilbage, når et fællescenter i Erhvervscentret forhåbentligt åbner umiddelbart efter sommerferien. Her skal AF sammen med kommunen stå for en fælles statslig/kommunal beskæftigelsesindsats efter det såkaldte enstrengede system, og Høje Taastrup Kommune har lagt billet ind på et C-center. Lukningen af jobcenteret på Køgevej betyder således længere transport for de ledige efter den service og vejledning med at skrive ansøgninger, søge job og lave CV, som de kunne få i det åbne lokale værksted. Med til AFs opgaver hører bl.a. også at sørge for den 1. aktivering til tiden, genaktivering til tiden, kontaktsamtaler og aktiveringssamtaler. Det er obligatorisk for AF at tale med de ledige 4 gange om året. -Men AF samler nu ressourcerne for bedre at kunne leve op til lovens krav, siger AF-chef Birgith Bech, som har været med siden starten i Høje Taastrup, og som nu selv er rykket til Østmarken i Gladsaxe. A-kasseleder Annette Børjesen Darré er også ked af lukningen på de lediges vegne. Hun beklager lukningen og fremhæver samtidig det gode samarbejde, afdelingen har haft med jobcentret gennem tiden, bl.a. omkring ledige, som var ved at miste deres ret til dagpenge. Men nu får de ledige som nævnt længere vej til service og dermed øgede transportudgifter. - Afdelingen kan tilbyde ledige medlemmer, som ikke har en pc derhjemme, der er koblet på nettet, at komme i afdelingen og tilmelde sig, vi har 2 computere til rådighed for medlemmerne. Medlemmer, der har internetadgang, kan selv melde sig som ledige på men hvis de henvender sig her, hjælper vi gerne, også med det, siger Annette Børjesen Darré. - Man skal afsætte omkring halvanden time til hele processen med tilmelding, udfyldelse af ledighedspapirer og samtale. Når man er tilmeldt, indkalder AF til CV-samtale, når man er førstegangsledig. - Det er folks eget ansvar at få lavet et CV, og AF har indenfor 1 måned pligt til at hjælpe nyledige med at få lavet et CV. - Afdelingen vil selvfølgelig hjælpe de ledige medlemmer, så meget som det overhovedet er muligt, siger Annette Børjesen Darré. ET TILBUD DU SOM LEDIG IKKE KAN SIGE NEJ TIL Afdelingen har i samarbejde med AF s formidlingscenter for Bygge, Industri og Transport (BIT) Havneskolen og AOF Ballerup oprettet 2 kursusforløb for vores ledige medlemmer. Det ene forløb Motivation Afklaring Fremtid, er for medlemmer indenfor de første 12 måneders ledighed: Formålet med kurset er: At du bliver klar over dit behov for eventuel ef teruddannelse, hvis du skal sikre dig en plads på arbejdsmarkedet, både på langt og kort sigt. At du bliver motiveret til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, enten inden for det område du har været før, eller måske inden for noget helt nyt. At give dig inspiration til din jobsøgning og even tuelt til valg af efter- eller videreuddannelse. Hvem kan komme med? Kurset er for alle, der har været ledige mellem 1 og 12 måneder, og som taler og forstår dansk. Hvordan med økonomien? Du modtager dagpenge i perioden. Forløbet er gratis for dig. AF-konsulent Kirsten Pedersen har været med hele vejen siden starten i Stationscentret i 1991 med etablering af et distriktskontor. I 1996 fulgte hun med over, da jobcenteret på Køgevej blev etableret. Hun får også selv længere til arbejde på jobcenteret i Vesterbrogade i København. M ARTS HØJE TAASTRUP...

19 Hvordan kommer jeg på kursus? Det er din a-kasse, der skal tilmelde dig forløbet, så du skal ringe til dem. Du kan kontakte AOF Daghøjskolen i Ballerup, kursussekretær Heide Ellingsen på , og få mere information. Du kan også tjekke hjemmesiden Indhold Nuværende og fremtidige jobmuligheder Erhvervsudviklingen lokal og regionalt Ret, pligt, regler og hvad man skal huske, når man er ledig Inspiration til CV eller kompetence profil som vi ser dine kvalifikationer, kompetencer og erfarin ger - du kan formentlig mere, end du tror! Kort gennemgang af relevante jobsøgnings værk tøjer Præsentation af en jobsøgningsbog (til at holde styr på jobsøgningen med) Vi forventer af dig, at du er klar til at dele dine erfaringer med de andre på holdet, og at du medvirker aktivt. Til gengæld lover vi dig en god oplevelse med en masse information og inspiration. I den første uge er der undervisning mandag, tirsdag og onsdag, og i den anden uge er der undervisning torsdag og fredag. På den måde får du lidt tid til at arbejde selvstændigt, og du får tid til at tænke tingene igennem Det andet forløb er for ledige medlemmer, der har 12 måneder tilbage af deres dagpengeret. Mere end bare endnu et jobsøgningskursus Du har garanteret søgt mange jobs, og du har nok også deltaget i forskellige former for aktivering, men har ikke haft held til at finde et varigt job. Og det kan være svært at holde fokus på jobsøgningen, når man har været ledig i 3 år eller mere. Med dette forløb vil vi hjælpe dig til at bevare fokus, blive klar over hvad det er, du har at tilbyde en arbejdsplads, og ikke mindst vil vi hjælpe dig med at komme i kontakt med relevante arbejdspladser. Hvor det er relevant, vil vi etablere praktikforløb, så du kan prøve dig selv af i forhold til et nyt arbejdsområde eller en helt ny branche. Vi kan, i særlige tilfælde, også tilmelde til kortere faglige kurser. Vi har dagligt kontakt til mange arbejdsgivere og kan se, at der er flere vækstområder end tidligere Det betyder, at der er gode muligheder for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet nu. Formålet Hele forløbet har ét eneste formål, og det er, at du kommer i ordinært arbejde. Hvem kan komme med? Kurset er for a-kassemedlemmer med et år eller mindre tilbage af dagpengeretten. Varighed Der kan starte nye hver mandag. Hvor længe, du skal være tilmeldt, skal aftales med a-kassen og AF eller anden aktør. Men minimum er 8 uger.... Indhold Afklaring af dine kompetencer, fagligt, sprogligt, personligt og socialt. Jobsøgning, opsøgende. Brancher i vækst. Arbejdsmarkedets udvikling, lokalt, regionalt og globalt. Brancheskift. Grundlæggende EDB (IT). Virksomhedsbesøg. Vi har mulighed for at etablere undervisning i almene fag og andre interessante. Tjek i øvrigt beskrivelsen på Struktur Dit forløb starter med 8 ugers kursus med undervisning dagligt mellem 9 og Derefter deltager du på et jobværksted to dage om ugen, frem til du er i ordinært arbejde. I den tid, du er tilknyttet jobværkstedet, er der også: Mulighed for op til 4 ugers praktik i en relevant virksomhed. Mulighed for op til 4 ugers kursus på AMU. Undervisningen Vi forventer, at du medvirker aktivt og er parat til at dele dine erfaringer og oplevelser med både underviserne og de andre på holdet. Vi forventer også, at du overholder de aftaler, vi indgår. Vi lover til gengæld at give dig en god oplevelse med et individuelt fokus. A-kassen vil henvise de af vores ledige medlemmer, der har 12 måneder tilbage af dagpengeretten, til dette kursus. AF s Jobcenter på Køgevej lukkede 7. februar og henviser de jobsøgende til enten Herlev eller Vesterbrogade i København A-kasseleder Annette Børjesen Darré, 3F Høje Taastrup klar til at hjælpe ledige medlemmer i endnu større omfang. M ARTS HØJE TAASTRUP

20 Benny Unterschlag holder stædigt fast. Positiv LG-overraskelse 3F holder fast i sagerne og henter penge til medlem hos LG trods afslag i første omgang. En stædig og vedholdende indsats fra faglig sekretær Benny Unterschlag, 3F Høje Taastrup har reddet ferien for chauffør Jannic Hansen, som i første omgang fik afvist et lønkrav samt efterbetaling af feriepenge, pension og SH af Lønmodtagernes Garantifond, efter at hans tidligere uorganiserede arbejdsgiver var gået konkurs. Der var intet at hente i konkursboet, og fordi ansættelsesvilkårene ikke rigtigt kunne dokumenteres, afviste LG både at betale krav om løn, feriepenge, pension og SH til Jannic Hansen i første omgang altså, som beskrevet i sidste nummer af afdelingsbladet. Men Benny Unterschlag gav ikke sådan uden videre op. Han Af Palle Aarøe var hamrende sur over den uforståelige afvisning og tog en snak med advokatfirmaet Bjørst. På den baggrund sendte Benny Unterschlag på ny sagen til Lønmodtagernes Garantifond og henviste til nogle tidligere domme, hvoraf det bl.a. fremgik, at hvis der ikke foreligger andet, så skal sagen afgøres på baggrund af, hvad der er normalt i branchen. Henvendelsen gav overraskende pote. LG har nu betalt alle feriepenge for hele ansættelsesperioden på 4 mdr. samt afregnet manglende løn i henhold til konkursloven i alt næsten kr. til Jannic Hansen ved afdelingens mellemkomst. -I den sidste ende har Jannic nu Klam arbejdsgiver Gik konkurs og snød chauffør for mindst kr. i løn m.m. LG dækker ikke, når arbejdsgiveren er uorganiseret. Det kan være dyrt at arbejde for han udsættelse til at fremsende papirerne. heller ikke har fået løn 2 måneder øvrige kolleger har oplyst, at de en uorganiseret arbejdsgiver. Det kan Jannic Hansen tale med - Han påstod også, at jeg aldrig før konkursen. om. Han arbejdede i godt 5 måneder for en århusiansk vognmand. Et og at han derfor havde udbetalt måde for ham at slippe ud af al det havde udfyldt kørselsrapporter, - Jeg synes, en konkurs er en nem job han fik gennem venner i Jylland, som kendte vognmanden. til mig. Men han vidste overhove- over, at han har snydt mig. Og jeg løn efter hans kørselsanvisninger lort, han har lavet. Han er godt klar I starten kørte Jannic i det jyske det ikke, hvad jeg lavede. Al kommunikation gik nemlig gennem og røv med at få hans bil til at tjene synes, jeg har hjulpet ham i hoved men fik flyttet sættevognen til Sjælland. Det var en tjeneste han speditørfirmaet til mig, siger Jannic. bekendt, siger en selvsagt meget penge. Det kan han sgu ikke være ydede arbejdsgiveren, som ikke var klar over, at der var flere penge at - Jeg sendte jo kørselsrapporter skuffet tidligere medarbejder. hente på Djævleøen. til ham, og han sendte dem videre Umiddelbart efter konkursen Jannic fik løn efter de første par til speditørfirmaet for at få sine anmeldte Benny Unterschlag måneder. Men ingen lønsedler. penge for kørsel. Så den påstand kravet til både konkursboet og Han syntes, der var noget galt. Han holder ikke stik. Lønmodtagernes Garantifond, fik ikke meget i løn, men arbejdsgiveren lovede, resten ville komme ligere at have fremsendt en ansæt- ønskede lønkravet dokumenteret - Vognmanden påstod yder- LG. Sagen gik frem og tilbage. LG senere. En lille slat kom cirka 2½ telseskontrakt, som jeg skulle returnere med min underskrift. Men lokalaftale. LG påstod, at a conto- og blev ved med at spørge efter en måned senere, men lønsedlerne manglede stadig. den har jeg aldrig modtaget. Så betalingerne var Jannics løn. Altså Han rykkede nogle gange, og han lovede i skifteretten at fremskaffe alle dokumenter. var jo ingen ansættelseskontrakt. de 50 kr. før skat i timen. Og der vognmanden lovede at sende dem. - Efter 3 uger var der ikke fremsendt noget som helst. Derfor blev kr. plus efterbetaling af feriepenge, LG afviste kravet på de Hver gang jeg skulle have løn, kom den ikke en eneste gang til han erklæret konkurs. pension og SH. tiden, siger Jannic - Jeg skulle rykke I løbet af de godt 5 måneder fik Så dér slutter sagen så. Koldt og hver gang og fandt til sidst ud af, at jeg kr. for at arbejde godt brutalt. Og der var intet at hente i vognmanden blot overførte a contobeløb til mig. sent hjem om fredagen ved mid- Om moralen siger Benny Unter- og vel 70 timer om ugen. Jeg kom konkursboet. Derfor kontaktede Jannic faglig natstid og kørte ofte i weekenden. schlag: - Hvis man arbejder for en sekretær Benny Unterschlag, som Min timeløn svarer vel til omkring uorganiseret arbejdsgiver skal man forsøgte at få lønsedler m.m. frem. 50 kr. før skat, siger Jannic, hvis 4 sørge for, at ansættelsesvilkårene Vognmanden lovede at sende dem, men de kom aldrig trods adskillige efterfølgende rykkere. Benny Unterschlag anmeldte derfor et krav over for vognmanden på omkring kr. i manglende løn. Oveni skulle lægges feriepenge, pension og SH-betaling. Med hjælp fra en 3F-kollega i Århus blev der sat en advokat på sagen. Han truede med at erklære vognmanden konkurs, hvis han ikke makkede ret. I skifteretten påstod vognmanden, at han havde været syg og det var grunden til, at han ikke Jannic Hansen mistede over kr. ved at arbejde for en uorganiseret arbejdsgiver i godt 5 måneder fremsendte lønsedlerne. Derfor fik til en timeløn på 50 kr. - før skat. fået fuld dækning, når vi gør det hele bredt op, siger Benny Unterschlag, som glæder sig over, at forløbet viser, at hvis man holder fast og er stædig nok, så lykkes det nok engang imellem... D ECEMBER HØJE T AASTRUP M ARTS HØJE TAASTRUP...