Klimahandlingsplan Tårnby Kommune

Transkript

1 Klimahandlingsplan Tårnby Kommune 1. april 2012

2 Forsidefoto, Kastrup Søbad. Kastrup Søbad modtog i 2009 bronze fra den internationale Olympiske Komités arkitekturpris i kategorien svømmeanlæg. Søbadet, eller Sneglen som den kaldes i daglig tale er tegnet af det danske arkitektfirma White Arkitekter. Klimahandlingsplanen er udarbejdet af Heidi Tiedgen Svejgaard, Projektleder for Klimakommune i Tårnby Kommune. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning... 5 a.afgrænsning... 5 b.midler Organisation... 6 Indsatsområder 4. Kommunikation Energiledelse i Tårnby Kommune Energibesparelser i kommunale bygninger Miljøforbedringer for grønne områder Miljøforbedringer ved drift og vedligeholdelse af kommunale veje Adfærd

4 1. Forord Klimahandlingsplanen er inddelt i forhold til de indsatsområder Tårnby Kommune har valgt at fokusere på i den næste periode, som løber fra d. 1. april 2012 til d. 31. marts Hvert indsatsområde beskriver målet for de handlinger som er planlagt, samt de barrierer som kan være medvirkende faktorer til, at succeskriterierne ikke kan opfyldes. Hvert område indeholder en kort beskrivelse af den nuværende situation, som udgangspunkt for de opstillede handlinger. Bortset fra kommunikation, som er et nyt indsatsområde i forhold til sidste års klimahandlingsplan, vil der ligeledes være en evaluering af sidste års handlinger. Klimahandlingsplanen er tænkt som en årlig projektplan, samt som oplysning om hvordan Tårnby Kommune arbejder, i forhold til at reducere udledningen af CO 2. 4

5 2. Indledning Tårnby Kommunalbestyrelse besluttede på møde d. 27. april 2010 at tilmelde kommunen til Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning. Den 1. juni 2010 blev aftalen underskrevet af borgmester Henrik Zimino og præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisshop-Larsen. Aftalen der indebærer at Tårnby Kommune er klimakommune, i en 4-årig periode fra 2010 til Som klimakommune har Tårnby Kommune forpligtet sig til at reducere kommunens CO 2 udledning med 2 % årligt for kommunen som virksomhed. Tårnby Kommune har derudover forpligtet sig til, at: udarbejde et årligt CO 2 regnskab udarbejde en klimahandlingsplan, som beskriver hvordan og hvornår kommunen vil nå de opstillede mål. a. Afgrænsning Tårnby Kommune har valgt at afgrænse klimaaftalen til at omfatte kommunen som virksomhed. Det betyder, at kommunen ikke vil stille krav til den enkelte borger, eller til de virksomheder der har til huse i kommunen. Kommunen vil selvfølgelig gerne opfordre borgere og virksomhedsdrivende til, at udvise ansvarlighed i forhold til forbrug af energiressourcer. I klimahandlingsplanen for 2012 og 2013 fokuseres der fortsat på bygningers energiforbrug, samt forbrug af brændsel til eksempelvis drift og vedligeholdelse af veje og parker. I forhold til de sidste års klimahandlingsplaner, er der i denne ikke tilført flere indsatsområder. Fokus vil i denne klimahandlingsplan ligge på, at få områderne i drift, således de også efter klimakommunneaftalens ophør, kan fortsætte som en naturlig kulturændring. b. Midler Tårnby Kommune har igennem en lang årrække været opmærksom på energibesparende tiltag. Der har i mange år eksisteret en energigruppe med fokus på besparelser og ny teknologi indenfor energi og teknik. Energigruppen søgte allerede før klimakommuneaftalen Økonomiudvalget om penge til en energipulje på 10 mio. kr. Energipuljen må anvendes til energibesparende tiltag, der har en simpel tilbagebetalingstid på maksimalt 5 år. Konstellationen var oprindeligt, at besparelserne skulle tilbage til energipuljen, så denne på sigt kunne finansiere endnu flere energiprojekter. Denne konstellation er imidlertid ændret således, at energipuljen nu er en driftspulje fordelt ud fra den oprindelige bevilling. Der vil i 2012 blive arbejdet mod en øget driftsbevilling, ligesom tilbagebetalingstiden bør hæves fra 5 år til ml. 7 og 10 år, svarende til en intern forrentning på ml %, set i forhold til den enkelte bygnings anvendelse og forventet levetid. 5

6 3. Organisation Efter Tårnby Kommunes klimakommuneaftale med DN er der efterfølgende nedsat en klimaprojektgruppe. Klimaprojektgruppen er bevidst sammensat fra forskellige afdelinger under Teknisk Forvaltning, for at sikre bredt ejerskab til opgaven. Klimaprojektgruppen har en projektleder og 5 medlemmer. Klimaprojektgruppens arbejde består i at udarbejde klimahandlingsplaner, energiregnskab og CO 2 opgørelser samt følge op på implementeringen af de beskrevne tiltag i klimahandlingsplanen. Klimaprojektgruppens arbejde består endvidere i at organisere kampagner for at fremme energireducerende tiltag. Der er udpeget en klimakoordinator for hver af de 5 forvaltninger i Tårnby Kommune. Klimakoordinatorernes funktion består i at samle og formidle oplysninger til og fra klimaprojektgruppen. Klimakoordinatorerne skal ligeledes stå for implementering af mindre interne adfærdskampagner. Derudover skal klimakoordinatorerne sørge for at skabe og fastholde en positiv holdning til klimarigtig adfærd. Endelig er der for hver enkelt ejendom udpeget en energiansvarlig. Energigruppen prioriterer på baggrund af beregninger foretaget af ekstern energikonsulent de energiprojekter, der skal søges gennemført. 6

7 4. Kommunikation Mål Målet er, at Oplyse internt og eksternt om tiltag Sikre nem adgang til informationer omkring Klimakommune Give teknisk personale nem adgang til mere viden Beskrivelse Hensigten er, at fortælle medarbejder, borgere og politikere, hvad Tårnby Kommune foretager sig omkring projekt Klimakommune. Fokus på kommunikation skal være med til, at skabe og fastholde interesse for projektet. Evaluering af sidste års handlinger og nuværende situation I året er der etableret en intranetside KlimaX, hvor der er lagt kursusmateriale ind fra varmemesterkurser. Der er ligeledes etableret en side på kommunens hjemmeside hvor klimahandlingsplaner samt CO2 opgørelser kan findes. Planen har været, at få kommunikeret de gode historier ud, ikke mindst som inspiration til alle. Det har dog vist sig svært at finde ressourcer til at udbygge kommunikationen, både internt og eksternt. Dels har den ansvarlige været nødsaget til at prioritere anderledes, og dels har der grundet andre opgaver ikke været den nødvendige tid til at udfylde opgaven. Vi må her konstatere, at de forudsete barrierer har haft indflydelse. Der har i forbindelse med kampagne på Tårnby Rådhus blevet kommunikeret internt via mails, hvilket har været med til at udbrede kendskabet om projekt Klimakommune. Handlinger Der skal tildeles flere ressourcer til formidling, enten ved omprioritering af ressourcer i Kommunen eller beslutning i ØK om bevilling af flere ressourcer. Udbygning af KlimaX, med fortællinger om kommende samt etablerede tiltag. Udbygning af internetsiden målrettet politikere samt borgere. Udbrede vores erfaringer til eksterne i Tårnby Kommune, eksempelvis boligforeninger. Effekt Skabe intern opmærksomhed på projektet Mere synlig klimapolitik eksternt Barrierer Ingen kommunikationsmedarbejdere/afdeling i kommunen Ingen retningslinjer for projektkommunikation Stort tidsmæssigt ressourceforbrug i forbindelse med indlæg til intranet/internet 7

8 Succeskriterie at kommunens hjemmeside løbende opdateres hvert kvartal at der etableres og at der er kendskab til, et internt kvartalsnyhedsbrev. Tidshorisont for implementering Handlingerne fortsættes i

9 5. Energiledelse i Tårnby Kommune Mål Målet er, at forankre den valgte energipolitik skabe overblik over de enkelte ejendommes energiforbrug kunne iværksætte målrettede energireducerende tiltag. Beskrivelse Energiledelse på bygningsniveau består i Tårnby Kommune i, at registrere energiforbrug og at kunne forholde sig til registrerede data ved hjælp af egne indsamlede nøgletal. Energiledelse er derudover, at kunne foretage korrigerende handlinger således, at de enkelte ejendomme kan driftes optimalt. Evaluering af sidste års handlinger og nuværende situation I 2011 er arbejdet med registrering af energimålere udbygget. Brugerne i de enkelte bygninger, indrapporterer månedsvis ind i energiregistreringssystemet. De fleste brugere finder systemet nemt at anvende. Der er store fordele i nu at kunne bruge tal fra et helt kalenderår til afklaring af et muligt energiprojekt. Samlet er vurderingen at systemet bruges systematisk af ca. 90 % af de oprettede ejendomme. Der er stadig et stykke vej med opsætninger i systemet, da baggrundsindtastninger mangler, ligesom der mangler mere viden om opsætninger i systemet. Programleverandøren arbejder på en brugermanual som forventes udgivet i Der er iværksat en undersøgelse af, hvor mange bygninger der endnu mangler oprettelse. Opgaven er spredt til de enkelte sagsbehandlere for bygningsmassen, hvilket har givet et spredt niveau i forhold til oprettelse af de enkelte målere. Handlingen har været, og er stadig præget af manglende ressourcer i forhold til det ret store arbejde med at oprette energimålere i energiregistreringsprogrammet. Der er netop afsluttet en opfølgende undersøgelse blandt de tekniske serviceledere, om hvorvidt kursus vedr. varme- og ventilationsanlæg i december 2010 har haft effekt, eller om der efterspørges mere viden. Resultatet går overvejende mod, at der søges viden om de specifikke anlæg de enkelte servicer. Arbejdet mod at flytte ansvaret og dermed ejerskabet for energibudgetterne ud på de enkelte ejendomme er sat i bero. Det ønskes fra ledelsesmæssig side, at ansvaret forbliver centralt. Det betyder, at der ikke vil være samme incitament for besparelser på institutionsniveau. 9

10 Handlinger Supportere brugerne af energiregistreringssystemet. Udbygning af baggrundsdata i energistyringsprogrammet. Support på ejendomsniveau til de tekniske serviceledere Lokalisere de ejendomme der endnu ikke er oprettet. Finde energiansvarlige til ejendomme uden faste brugere. Temperaturregulering foretages bygningsvis i henhold til Teknologisk Instituts anbefalinger for rumtemperaturer. Finde incitamenter for institutionerne for at opnå energibesparelser gennem adfærdsændringer, eksempelvis klimaambassadører på hver institution. Udarbejde idé - ark til at arbejde med klimatiltag i institutioner. Effekt Systematisk energistyring kan erfaringsmæssigt spare 10 % af energibudgettet, idet mange energisyndere opdages. Barrierer Energiregistrering er betinget af, at registreringen foretages regelmæssigt og korrekt. Manglede accept af opgaven med energiregistrering. Manglende ressourcer. Succeskriterie 100 % regelmæssig og systematisk energiregistrering Større grad af viden omkring egne anlæg hos den enkelte tekniske medarbejder Tidshorisont for implementering Løbende support er opstartet og forbedres løbende. Udbygning af baggrundsdata afhænger af tildelte ressourcer. Der er p.t. ingen ressourcer til opgaven. Det forventes at brugermanual til opgaven er klar foråret 2012 (oplyst af programleverandør) 10

11 6. Energibesparelser i kommunale bygninger Mål Målet er, at kommunens bygninger bruger mindst mulig energi, samt fungerer optimalt. Beskrivelse Drift og vedligeholdelse af alle kommunale ejendomme planlægges af Teknisk Forvaltnings afdeling for Vej, Park og Ejendomme. Afdelingen har 6 medarbejdere der alle er arkitekter, ingeniører eller bygningskonstruktører. Alle ejendomme er opdelt efter kategori, og driften af disse varetages af en ansvarlig for hver kategori. Derudover er der udpeget en ansvarlig for større tekniske anlæg, el-anlæg, osv. Afdelingen har bl.a. ansvaret for gennemførelse af bygningsregistrering, service af tekniske anlæg og energiprojekter. Ansvaret for den daglige drift ligger hos daglig leder for varmemestrene, 17 varmemestre samt 25 skolebetjente og tekniske servicemedarbejdere. Ved større installationer og ombygninger har kommunen et samarbejde med en ekstern energirådgiver, der beregner og verificerer de opnåede energibesparelser. Energirådgiveren er certificeret, og er kommunens sikkerhed for, at projekterne er rentable og, at den mest energirigtige løsning vælges til det enkelte projekt. Evaluering af sidste års handlinger og nuværende situation Teknisk Forvaltning er ved at færdiggøre den opstartende indrapportering i et bygningsvedligeholdelsesprogram. Det er nu muligt indenfor nogle anvendelseskategorier at lave udtræk på kommende arbejder indenfor den næste 10 år periode. Arbejdet med at indrapportere energimærkningsforslag er standset, da disse arbejder gør den almindelige vedligeholdelse mere uoverskuelig i programmet. Forslagene fra energimærkerne medtages i stedet i prioriteringen af kommende energiprojekter. Der kommer løbende forslag til nye energiprojekter specielt fra det tekniske personale. Forslagene har i mange tilfælde ført til energiprojekter. Disse henvendelser har haft høj prioritet, da det ofte er det tekniske personale der har føling med, om et anlæg el. lign er ved at være udtjent og skal skiftes i nær fremtid. Energipuljen har vist sig at være et godt supplement til den ordinære pulje for ekstra ordinært vedligehold. Der har i 2011 været gennemført energiprojekter for kr. med et samlet besparelsespotentiale på kr./år. Ved simpel beregning giver investeringen et afkast på 26 %, og må anses for at være en god investering for Tårnby Kommune. Ved alle bygningsændringer eller udskiftninger af tekniske anlæg foretages energiberegninger for valg af den økonomisk mest fordelagtige løsning. Der vælges den mest energirigtige løsning, så frem at der er økonomisk mulighed derfor. Disse projekter er ikke altid søgt som energiprojekter fordi 11

12 tilbagebetalingstiden overskrider de 5 år, men er alle med til at løfte projektets målsætning på en 2 % CO 2 besparelse. Af konkrete projekter kan nævnes Amagerhallen, der i får ny facade med langt mere isolering end oprindeligt, samt nye energioptimale vinduer. Derudover har genopførelsen af en nedbrændt spejderhytte givet mulighed for at etablere kommunens første solcelleanlæg. Den samlede beregnede besparelse for gennemførte energipuljeprojekter i 2011 er, kg. CO 2., hvilket svarer til en besparelse på 3,8 % i forhold til den samlede CO 2 udledning for En familie på 4 personer har i gennemsnit et årligt elforbrug på 5200 kwh. Den samlede CO 2 besparelse svarer til det årlige elforbrug for 187 familiehustande. Besparelsen afspejler ikke den endelige CO 2 opgørelse, idet der kan være merforbrug for andre områder der trækker resultatet i en negativ retning. Den samlede opgørelse offentliggøres i særskilt rapport. Udskiftning af gaskedler, samt etablering af solfangeranlæg på Plejehjemmet Løjtegårdsvej / Travbanehuse, beregnet besparelse = kg. CO 2 (Energipuljeprojekt) Udskiftning af gaskedel i Amagerhallen, beregnet besparelse = kg. CO 2 (Energipuljeprojekt) Udskiftning af varmevekslere på Kastrupgårdsskolen, (Energipuljeprojekt) Udskiftning af 28 stk. toiletter og 3 stk. urinaler på Tårnby Rådhus, beregnet besparelse = 876 m3 vand (Energipuljeprojekt) Udskiftning af 3 stk. pumper i 3 svømmehaller, beregnet besparelse, beregnet besparelse = kg. CO 2 (Energipuljeprojekt) Udskiftning af belysningsanlæg i Kastrup Skøjtehal, beregnet besparelse, beregnet besparelse kg. CO 2 (Energipuljeprojekt) Det tekniske personale har på flere institutioner ændret driftstiderne for især ventilationsanlæggene. Udskiftning af facade samt vinduer på vest- og sydfacade på Amagerhallen Installation af CO 2 følere på ventilationsanlæg i fritidsklub Munkebjergvej 125 Energirenovering af nyindrettet miniklub, Listedvej 1. Energirenoveringen omfatter nye vinduer, efterisolering af loftrum, behovsstyring af 1 ventilationsanlæg og hulmursisolering. 12

13 Handlinger Alle energimæssige og bygningsmæssige forhold inddateres fortsat i bygningsvedligeholdelsesprogrammet, og skaber dermed overblik over samtlige kommunale bygningers tilstand. Bygningsgennemgang samt indrapportering afsluttes. Finde og gennemføre energireducerende projekter At skabe overblik over den nødvendige kapital til gennemførelse af rentable energimærkeforslag, der lovmæssigt skal gennemføres. Planlagte projekter til gennemførelse i 2012 Hvert år prioriterer energigruppen året energiprojekter i forhold til budget. Der er i 2012 afsat i budgettet til realisering af energiprojekter. Energigruppen har i 2012 valgt at opdele energipuljen til prioritering af 2 omgange. Nedenstående er første halvdel af de forventede gennemførte energiprojekter for Udskiftning af cirkulationspumper samt opsætning af frekvensomformer, Tårnby Rådhus. (Energipuljeprojekt) Udskiftning af belysningsanlæg i Kastrup Curlinghal (Energipuljeprojekt). Ombygning af ventilationsanlæg i centralgarderoben på Nordregårdsskolen. Udskiftning af ventilator samt ombygning af kanaler. (Energipuljeprojekt). Udskiftning af belysningsanlæg i Kastrup Svømmehal (Energipuljeprojekt). Ombygning af ventilationsanlæg i Kastrup Svømmehal (Energipuljeprojekt). Udskiftning af kedel i Rugbyklubben (Energipuljeprojekt). Udskiftning af øst- og nordfacade på Amagerhallen inkl. vinduer. Installation af gasdrevet varmepumpe til eksisterende jordvarmeanlæg på Vestamager Idrætsanlæg. Projektet er afhængigt af at være fremvisningsprojekt, hvilket udløser et større tilskud fra leverandør. Afklaring om hvorvidt projektet på den baggrund kan gennemføres mangler fortsat. Beregnet besparelse kg. CO 2 (Energipuljeprojekt). Neddrosling af luftmængder med ca. 15 % for ventilationsanlæg i integreret institution Englandsvej 299. Effekt CO 2 reduktioner. Udskiftning af gamle anlæg, der er meget omkostningstunge for driftsbudgetterne pga. hyppige reparationer. 13

14 Der vil være betydelige gasbesparelser på kedeludskiftningerne, idet de eksisterende kedler har en ringe udnyttelsesgrad. Regulering af brugstider på ventilationsanlæg vil give el besparelser samt et reduceret slid på anlægget. Reduceret slitage og dermed vedligeholdelse, på eksisterende anlæg ved reducerede brugstider. Barrierer Ved implementering af nye tekniske anlæg sker det ofte, at andre uhensigtsmæssige anlæg opdages eller, at der skal reguleres på disse. Eksisterende anlæg bør indreguleres eller udskiftes for at opnå de bedste resultater. Tilbagebetalingstider kan være for lange i forhold til energipuljens anvendelseskriterier. Nedprioritering af tids ressourcer til projekt Klimakommune i forhold til lovmæssige opgaver. Manglende økonomiske ressourcer til gennemførelse af energiprojekter. Manglende teknisk indsigt Succeskriterie Fortsat at finde og gennemføre energireducerende projekter. Tidshorisont for implementering Nogle af de konkrete aktiviteter er under implementering, resterende forventes iværksat i

15 7. Miljøforbedringer for grønne områder Mål Målet er, at driften for gartnerafdelingen gennemføres med den mindst mulige forurening af det ydre miljø og stadig sikre kvaliteten af vores ydelser. Dette skal ske under hensynstagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Beskrivelse Drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder varetages af en gartnerafdeling, som ledes af en driftsleder og driftsassistent under Teknisk Forvaltning. Afdelingen har 40 faste medarbejdere, 14 ferieafløsere i vækstperioden samt 2 landskabsarkitekter tilknyttet. Evaluering af sidste års handlinger og nuværende situation I gartnerafdelingen har der i de seneste år været ekstra fokus på de ydre påvirkninger der tilføres miljøet. Derfor bruges der ressourcer på at finde alternativer til driftsmetoder, som er mere miljøvenlige og mindre CO 2 udledende. Der lægges stor vægt på medarbejderinddragelse og betydningen af den enkelte medarbejder med henblik på at nå de miljømæssige målsætninger. Der blev i 2011 udarbejdet nye plejeplaner for kommunens grønne områder. De nye plejeplaners strategi er, at der tages mere hensyn til plejen og det færdige resultat. F.eks. hække der bliver klippet kraftigt ned i højden, bevoksede krat der omlægges til græs mm. Således at plejen bliver lettere og udtrykket flottere. Der blev i 2010 startet på at bruge vandingsposer rundt om nyplantede træer. Det Biovidenskabelige Fakultet har lavet forsøg der påviser, at vanding med poser er den klart mest effektive og miljømæssige vandingsmetode. Tårnby Kommune har ligeledes haft gode og positive resultater med træerne i kommunen, og fortsætter med brug af vandingsposer. Det er en stor succes for reducering af vandmængden og giver bedre forhold for træerne. Gartnerafdelingen har fået anlagt en stor bås til kompostering af småt grønt affald ved Nøragersmindecentret. Ved kompostering bliver affaldet omdannet til næringsrig muld, som kan bruges rundt omkring i kommunen. Dermed er der en miljømæssig forbedring såvel som økonomisk. Der er startet et forsøg på flere boldbaner med natur og langtidsvirkende gødning, som skaber større diversitet i jorden og er længere virkende. Forsøget kræver flere sæsoner før et resultat kan ses, evt Det har været en succes at sætte større krav til nyindkøb via miljøcertificeringer. Der bliver indkøbt mere miljøvenligt træ og naturtræ frem for trykimprægnerede trævarer, i overensstemmelse med Designmanual for vej- og parkudstyr. 15

16 Et stort regnvandsbassin er etableret i Ugandaskoven, som udover at aflaste kloaksystemer, har en æstetisk værdi for publikum. Plejeniveauet på de grønne områder, er under tilpasning så de passer til de ressourcer gartnerne har for at overholde de acceptkriterier der er for de enkelte elementer. Det kan betyde at man f.eks. laver en prydplæne som skal slås 25 gange pr. år om til en brugsplæne som skal slås16-20 gange pr. år. Dermed opretholdes plejeniveauet for elementet samtidigt med der bliver sparet på ressourcer. Konkrete projekter Der skal plantes flere træer i kommunen og træerne skal plantes under optimale forhold således, at de kan vokse sig store og sunde og dermed optage mere CO 2. Fortsætte med større kravspecifikationer til leverandører, med hensyn til varernes tilblivelse og om de er miljøcertificerede. Miljøvenligt plastik træ og naturtræ foretrækkes bl.a. frem for trykimprægneret. Undersøge markedet for solcelledrevne armaturer til stibelysning. Der skal laves flere kompostbåse i gartnerafdelingen Forsøgene med brug af naturgødning fortsættes i Der kigges på løsninger til bedre brug af overfladevand og dermed aflastning af kloakker. Der vaskes maskiner hver dag på materialegården og her undersøges muligheder for et bassin der opsamler regnvand som kan bruges til selvsamme som alternativ. Tårnby Kommune indgår i et projekt med Tårnby Forsyning A/S, omkring etablering af et LUR anlæg i tilknytning til boldbanerne i Travbaneparken, således dyrebart drikkevand til vanding af boldbaner kan erstattes med akkumuleret nedbør. Effekt De miljøtiltag som gartnerafdelingen har påbegyndt, og har en klar miljøforbedrende effekt på det ydre miljø, men er udover brændstofforbrug, svære at måle effekten af. Da det er CO 2 besparelser, som er relevante for DNs klimaregnskab, vil der være ekstra fokus på reduceringen af dette. Det vil fremadrettet være brændstofforbruget som implementeres i klimaregnskabet. 16

17 Barrierer Når der sættes stor fokus på miljø og CO 2, må det forventes at der er en tidshorisont ved implementeringen, hvor medarbejderne skal vænne sig til at tænke i mere miljørigtige løsninger. Selvom flere tiltag er påbegyndt og de fleste medarbejdere har en positiv indstilling, eksisterer der stadig en kultur, hvor der ikke fuldt ud tænkes i miljørigtige løsninger. Økonomiske ressourcer til indkøb af miljørigtige produkter. Succeskriterie Fortsat at undersøge og gennemføre miljøforbedrende løsninger. Tidshorisont for implementering Forbruget af brændstofmidler bliver registreret i Excel og vil være det der er fokus på at få reduceret i klimaregnskabet. Nogle af de konkrete projekter er under implementering, resterende vil blive iværksat i fra

18 8. Miljøforbedringer ved drift og vedligeholdelse af kommunale veje Mål Målet er, at drift og vedligeholdelse af de kommunale veje gennemføres, med den mindst mulige forurening af det ydre miljø og stadig sikrer kvaliteten af vores ydelser. Dette skal ske under hensynstagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Beskrivelse Drift og vedligeholdelse af kommunens veje og stier varetages af Vejafdelingen, som ledes af en driftsleder og driftsassistent under Teknisk Forvaltning. Evaluering af sidste års handlinger og nuværende situation Der har i Vejafdelingen, i de seneste år været ekstra fokus på de ydre påvirkninger vi tilfører miljøet. Derfor bruges der ressourcer på at finde alternativer til driften som er mere miljøvenlige og mindre CO 2 udledende. Partiel recykling af vejmaterialer er gennemført på en del af Kongelundsvej. Herved er oparbejdning af materialer blevet sparet samt transport af materialer. Forventet reduktion af CO 2 mellem 10 % og 20 % Åben belægning og trafikforanstaltninger på Irlandsvej, er gennemført. Hastighedsmåling viser, at hastigheden er faldet ca. 25 %, der kører færre lastbiler på strækningen hvilket lokalt giver færre luft- og støj gener. Oprensning af vejoverløbs bassiner i Ugandaskoven er gennemført. Oprensningen har skabt et bedre grundlag for dyrelivet i skoven og mindsket presset på vandledningerne. Der er udskiftet 2 lyssignaler til LED- teknologi. Driftsbesparelsen forventes at være kr. 3 stk. lyssignaler på Amager Landevej er omstillet så grøn bølge kan opnås. Der er skiftet 250 vejarmaturer til LED 31W. Konkrete projekter Partiel recykling af vejmaterialer, mindre forbrug af nye materialer, mindsker transport af materialer og samtidig giver vejene en længere levetid idet revner o.l. forsegles eller fjernes under opvarmning og gentromling. At finde og gennemføre flere energireducerende projekter Indkøb af flere miljøvenlige biler med max. 140 g. CO 2 /km. 18

19 Udskiftning af 2-3 lyssignaler til LED. LED lyskurver er derudover mere synlige, og giver derfor også en bedre trafiksikkerhed. Udskiftning af 200 vejbelysningsarmaturer til LED 31W At finde og gennemføre flere energireducerede projekter Alternative miljøvenligere midler til glatførebekæmpelse søges afprøvet. Effekt De elbesparende tiltag vil have stor effekt på klimaregnskabet. Miljøtiltagene som vejafdelingen er begyndt med, har en klar miljøforbedrende effekt på det ydre miljø, men kan ikke umiddelbart måles. Barrierer Manglende økonomiske ressourcer. Succeskriterie Fortsat at lokalisere og realisere miljøforbedrende løsninger. Tidshorisont for implementering Handlingerne igangsættes i

20 9. Adfærd Mål Alle medarbejdere i Tårnby Kommune skal tænke og agere energirigtigt i deres adfærd. Medarbejdere skal have en positiv tilgang til adfærdsændringer. Beskrivelse Kommunens medarbejdere skal være forbilleder på energirigtig adfærd på arbejdspladsen og overfor borgere og brugere af kommunens bygninger. Nuværende situation Der blev ultimo 2011 afviklet en energisparekampagne på Tårnby Rådhus med ca. 300 kontorarbejdspladser. Kampagnematerialet var fra Center for Energibesparelser og kunne rekvireres gratis. Kampagnens resultat var i kampagneperioden lidt svær at måle på, idet der i sammenligningsperioden blev installeret spændingsregulerende udstyr på Rådhuset. Dog kan der i efterfølgende måned konstateres et fald på ca. 4 % af elforbruget. Der har været stor feedback på kampagnen, der bl.a. har medført at kantinen har omlagt dele af deres drift så ovne m.m. udnyttes bedre. Derudover kan det ses på rådhuset at der generelt brænder mindre lys end tidligere, ligesom kampagnen har skabt mere fokus på Tårnby som klimakommune. Kampagnen blev gennemført med stor hjælp fra rådhusets elever, der fordelte materiale hver uge, samt daglige opfølgninger med små belønninger for dem der huskede at slukke lys og udstyr. Der har i 2011 ikke været ressourcer til planlægning af skolekampagner. Handlinger Planlægning af adfærdskampagne for skolerne. Formidling af resultater som incitament til energirigtig adfærd. Effekt Ressourcebesparelser Øget sundhed Barrierer Manglende ressourcer til kampagnematerialer. Manglende tid til formidling, da der ikke er ressourcer til ekstern rådgivning og udformning af oplysningsmaterialer. At skoleledere, lærere osv. ikke finder kampagnematerialet optimalt, eller brænder for opgaven. Succeskriterie At klimarigtig adfærd bliver en positiv og naturlig del af medarbejdernes hverdag. Tidshorisont for implementering Planlægning af skolekampagner fortages i 2012 til gennemførelse i skoleåret

21 21

22 22