Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk

Transkript

1 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 9015 Version 2 Dato Navn Jens F. Jensen Adresse Nykøbingvej 7, 4200 Slagelse Telefon Mobil jfj@dlgtele.dk Total DE Kvæg Total DE Fjerkræ og andre dyr Total DE Svin Nudrift 0 DE 0 DE 76,97 DE Ansøgt 0 DE 0 DE 325,98 DE Kort beskrivelse Jens F. Jensen: udvidelse af svineproduktion fra 210 søer med smågrise til 30 kg (ca. 77 DE) til ren slagtesvinsproduktion ( kg) på stk. årligt (ca. 326 DE). Beregningsgrundlag (3.10)

2 1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold Ansøger Konsulent Kontaktperson på bedriften Bedriftoplysninger Yderligere oplysninger 4 2. Oprettede Anlæg 6 3. Beregninger på anlæg Ammoniak Generel Ammoniakreduktion Individuel Ammoniakreduktion Lugtgeneberegning Resultat af lugtberegning Oplysninger om arealer Arealer Kortbilleder Grundlæggende arealinformationer Udbringningsarealer Aftalearealer Gødningsregnskab (Nudrift) Produceret Gødningsmængde Tilført Gødningsmængde Afsat Gødningsmængde Total Gødningsmængde Total sum af gødningsmængder rmonital Gødningsregnskab (Ansøgt) Produceret Gødningsmængde Tilført Gødningsmængde Afsat Gødningsmængde Total Gødningsmængde Total sum af gødningsmængder rmonital Udbringningsteknologi Beregninger på arealer Fosforberegning 45 Side 2 af 45

3 5.2. Nitratberegning (Overfladevand) Beregning af det maksimale dyretryk og det reelle dyretryk for ansøgt drift Beregning af udvasking af N via Farm-N Nitratberegning (Grundvand) 45 Side 3 af 45

4 1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold 1.1. Ansøger Navn Jens F. Jensen Adresse Nykøbingvej 7, 4200 Slagelse Telefon Mobil Konsulent Navn Landboforeningen Gefion v. Heidi Ledskov Adresse Bragesvej 18, 4100 Ringsted Telefon Mobil Kontaktperson på bedriften Navn Jens F. Jensen Adresse Nykøbingvej 7, 4200 Slagelse Telefon Mobil Bedriftoplysninger Navn Krogagergaard Adresse Nykøbingvej 7, 4200 Slagelse CVR Yderligere oplysninger Kort beskrivelse Jens F. Jensen: udvidelse af svineproduktion fra 210 søer med smågrise til 30 kg (ca. 77 DE) til ren slagtesvinsproduktion ( kg) på stk. årligt (ca. 326 DE). Ikke teknisk resume af de miljømæssige konsekvenser Der er tale om en udvidelse/ændring fra 210 årssøer med smågrise til 30 kg (ca. 77 DE) til ren slagtesvineproduktion på svin ( kg), svarende til ca. 326 DE. Udvidelsen foregår dels i nogle af de eksisterende stalde, som renoveres og dels i en ny slagtesvinestald på ca m2 med plads til en årlig produktion på slagtesvin. Der vil desuden blive bygget en ny gyllebeholder på m3, og den eksisterende foderlade bliver forlænget med 8 m. Den eksisterende møddingsplads ombygges til vaskeplads med afløb til eksisterende gyllebeholder (se situationsplan). Stalden vil blive placeret umiddelbart nord for ejendommen, nord for den eksisterende grusvej. Ved placeringen af den nye stald, er der taget højde for en evt. fremtidig udvidelse af produktionen. Hvis den nye stald placeres tættere på det eksisterende staldanlæg, vil en evt. senere udvidelse med 2-3 stalde med samme dimensioner ikke kunne placeres optimalt for driften. Side 4 af 45

5 I forbindelse med byggeriet af den nye stald, vil den nuværende private fællesvej, som fører ned til naboejendommen Nykøbingvej 9, blive omlagt til en placering syd for Krogagergaard. Udkørslen til Nykøbingvej, som på nuværende tidspunkt er placeret uhensigtsmæssigt og med meget dårlige oversigtsforhold, ønskes desuden flyttet til en sydligere placering, som vil give meget bedre udsyn. Der er indsendt separat ansøgning om dette til kommunens Vej & Park-afdeling. Ejendommen overholder alle krav til lugt og ammoniakfordampning fra stalde og gødningslagre. Desuden overholder ejendommens udbringningsarealer kravene til fosfor og nitratudvaskning. Ejendommen er beliggende langt fra nærmeste nabobebyggelse, nærmeste samlede bebyggelse m.v. Det vurderes derfor at en udvidelse af svineproduktionen på ejendommen vil kunne etableres uden væsentlige gener for omkringboende. Ansøger ejer i øvrigt en anden ejendom på Solbjergvej 35, 4270 Høng, hvor der er tilladelse til at producere slagtesvin, svarende til 91,7 DE. Gyllen herfra køres dels på de 15,1 ha, som hører til ejendommen, og dels er der gylleaftale med en nabo. Der er til ejendommen ca. 150 ha, hvoraf de ca. 110 ha er ejet. Derudover er der til Krogagergård gylleaftaler på i alt ca. 22. Inden udvidelsen af svineproduktionen realiseres, vil der blive indgået yderligere gylleaftaler på ca. 180 ha. Arealkravet for den ansøgte produktion er 65,58 ha og inkl. Datoer Starttidspunkt for byggeriet Sluttidspunkt for byggeriet Starttidspunkt for driften Beskrivelse af datoerne Byggeriet vil blive igangsat, når alle godkendelser og tilladelser foreligger fra de relevante myndigheder. Oplysninger om biaktiviteter Der foregår ingen biaktiviteter på ejendommen. Side 5 af 45

6 2. Oprettede Anlæg 1. Anlæg - Husdyrbrugets samlede anlæg Lokalisering og landskab Bilagstegning vedlægges med følgende oplysninger: - Eksisterende og nye bebyggelser, stalde - Ventilationsafkast - Mødding/vaskeplads - Gyllebeholdere - Relevante dræn - Befæstede arealer inkl. afløb - Relevante adgangsveje - Interne transportveje, veje og stier - Belysningsanlæg - Placering af olietank - Placering af eksisterende og fremtidig afskærmende beplantning - Grundplan (i m2) før udvidelsen er den samlede bygningsmasse på ejendommen ca m2. Efter etablering af den nye stald samt udvidelse af foderladen er den samlede bygningsmasse på ejendommen ca m2. - Bygningshøjder (i m) målt til tagryg. Ny stald: 5,8 m, stuehus: 7,5 m, maskinhal: 5,5 m, fare- og smågrisestald: 4,8 m, løbe-drægtighedsstald: 6,8 m. - Taghældninger: Ny stald: 20 gr, stuehus: 25 gr, smågrise- og farestald: 25 gr, øvrige bygninger: 20 gr. - Bygningsmaterialer og farver på facader: stuehuset er hvidkalket med sort tegltag, maskinhuset er af grønne stålplader med gråt eternittag, hallen er af gule stålplader med gråt eternittag, de resterende bygninger er udført i gule mursten med gråt eternittag. Generelle afstandskrav - Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m): > 100 m - Almene vandforsyningsanlæg (50 m): > 100 m - Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): > 15 m - Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): ca. 30 m (efter omlægning af vejen) - Levnedsmiddelvirksomhed (25 m): > 100 m - Beboelse på samme ejendom (15 m): ca. 15 m (til sygestald) - Naboskel (30 m): ca. 70 m - Nabobeboelse (50 m): ca. 180 m (til gl. smågrisestald) Landskabelige hensyn - Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser: ca. 500 m - Områder med landskabelig værdi: > m - Uforstyrrede landskaber: > m - Områder med særlig geologisk værdi: Ikke oplyst på kort.arealinfo - Rekreative interesseområder: > m - Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: > m - Kirkeomgivelser: ca. 550 m - Kystnærhedszonen: > m - Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: > 200 m til lavbundsarealer der ikke er okkerklassificerede - Skovrejsningsområder: > m Side 6 af 45

7 - Fredede områder: ca m - Beskyttede naturarealer ( 3): 200 m til sø (N), 240 m til mose (NØ), 600 m til beskyttet vandløb - Strandbeskyttelseslinie: > m - Klitfredningslinie: > m - Skovbyggelinie: > m - Sø- og åbeskyttelseslinie: ca. 170 m - Kirkebyggelinie: ca m - Fortidsmindelinie. ca m Energi Forbrug af el før udvidelse: kwh (oplyst af ansøger) Forbrug af el efter udvidelse: kwh (beregnet udfra standardtal i Håndbog for svinehold 2007). Forbrug af fyringsolie før/efter udvidelse: 0 l. pga. træpillefyr. Forbrug af diesel før/efter udvidelse: ca l årligt, opbevares i l dieselolietank, placeret i laden på støbt gulv. Energibesparende foranstaltninger Temperaturfølere og evt. fugtfølere tjekkes regelmæssigt. Klimaovervågningen i stalden vedligeholdes og optimeres. Ventilationsanlæg renses regelmæssigt. Gamle og slidte ventilatorer udskiftes med nye og mere energieffektive. I den nye stald installeres kombi-diffus ventilation, som bruger mindre energi end andre typer ventilation. Elvandvarmere afkalkes regelmæssigt. Temperaturen i stalden reguleres efter udetemperaturen. Udendørs belysning er dagslysstyret og med sparepærer. Der sørges for at unødig belysning og andet energispild undgås. Vand Ejendommen modtager vand fra offentligt vandværk, Solbjerg Vandværk. Det totale vandforbrug før udvidelse er af ansøger oplyst til ca m3. Vandforbruget efter udvidelse er beregnet til ca m3. Forbruget af drikkevand: fra ca m3 til ca m3. Drikkevandsspild: fra ca. 100 m3 til 550 m3. Vaskevand: fra ca. 150 m3 til ca. 200 m3. Vandforbruget er beregnet udfra standardtal i Håndbog for svinehold Vandbesparende foranstaltninger - Drikkevandsinstallationer kontrolleres jævnligt for at undgå unødigt spild. - Der foretages vask af stalde mellem hvert hold af grise. Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. Døde dyr Placeringen er angivet på situationsplanen. - Døde dyr opbevares på fast plads enten i kølecontainer eller under kadaver-dække. Dyrene afhentes af DAKA efter behov. Der er normalt en dødelighed på 2-4 % i en slagtesvinebesætning, hvilket vil svare til dyr pr. år. Fast affald Pap, papir, plast og tomme spraydåser opbevares i container, og afleveres på den lokale Side 7 af 45

8 genbrugsstation ca. 1 gang om måneden. Pap, papir og plast: før udvidelse ca. 500 kg, efter udvidelse ca kg. Tomme spraydåser: før udvidelse ca. 50 kg, efter udvidelse ca. 100 kg. Jern/metal: ca kg årligt både før og efter udvidelse. Bortskaffes til Stena Jern, Slagelse. Affaldsmængderne er estimeret, da der ikke er opgørelser over mængderne. Olie- og kemikalieaffald Olie-/kemikalieopbevaring: Der bortskaffes ca. 100 l årligt til lokal genbrugsstation (KAVO). Opbevares i laden. Spildolie opbevares i en tromle, akkumulatorer opbevares i en spand. Veterinært affald: øges fra ca. 20 kg til ca. 50 kg årligt, opbevares i kanyleboks, afleveres til dyrlægen. Mængden af affald er estimeret. Management HENSIGTSMÆSSIG DRIFT: - Bedriftens eventuelle medarbejdere vil blive uddannet løbende gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. - Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. - I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, foder, pesticider, handelsgødning mv. - Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab, for både forbrug af handelsgødning og husdyrgødning. - Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. - Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnligt for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. STALDSYSTEMER: - Staldene er udstyret med delvis spaltegulv (BAT-Byggeblad nr ). Fravalg af BAT - Der er ikke opsat luftvasker i staldene (Byggeblad nr ). Dette er fravalgt ud fra både økonomiske og forureningsmæssige betragtninger. Økonomisk set er luftvaskeren en dyr løsning, der med det valgte spaltegulv ikke forventes at have en miljøeffekt, der er proportionalt med den omkostning det vil være at etablere systemet. Desuden overholder ejendommen kravene til reduktion af ammoniakfordampning fra stalde og gødningslagre alene med det valgte staldsystem. - Der er ikke indført delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund (BAT-Byggeblad nr ). Dette er besluttet ud fra økonomiske betragtninger og hensyntagen til den ønskede effekt. Ejendommen overholder kravene til reduktion af ammoniakfordampning fra stalde og gødningslagre alene med det valgte staldsystem VAND: se under "vandbesparende foranstaltninger". ENERGIFORBRUG: Se under "energibesparende foranstaltninger" - Der vil blive opsat lavenergi lysstofrør i den nye stald og det forventes, at der i forbindelse med udskiftning af lysstofrør i eksisterende stalde vil blive opsat lavenergi lysstofrør. OPBEVARING AF GØDNING: - Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes jævnligt for inspektion og evt. reparationer. Gyllen omrøres kun umiddelbart inden udbringning og tankene er forsynet med naturligt flydelag, således at ammoniakfordampningen mindskes. Flydelaget søges etableret senest 14 dage efter omrøring. Side 8 af 45

9 - Der føres logbog over flydelaget på beholderne. - Gyllebeholdere er tilmeldt lovpligtige regelmæssige eftersyn (10-års beholderkontrol). UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING: - Gødningsmængden tilpasses de enkelte afgrøders behov og tilpasses evt. tilførsel af anden gødningstype. - Vedr. udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/skrånende/vandmættede/oversvømmede arealer), der er angivet i BREF-dokumentet og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. - Der bruges normalt traktor og gyllevogn med slæbeslanger, da det medfører for store afgrødeskader, at benytte nedfælder i voksende afgrøder. - På sort jord nedfældes gyllen eller nedpløjes hurtigst muligt. - Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vindretning, tæt beboede områder mm. Egenkontrol - Eventuelle produktionsrapporter (P-kontrol) gemmes i 3-5 år. - Eventuelle opgørelser over foderforbrug (E-kontrol) gemmen i 3-5 år. - Dyrlægerapporter opbevares i tilknytning til stalden og gemmes 3-5 år. - Registrering af udbringning af husdyrgødning mv. på grundlag af lovgivning omkring planteproduktion gemmes i 3-5 år. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner af stalde, ventilationsanlæg samt med foderanlæg og stationer. - Gyllebeholdere er underlagt 10 år beholderkontrol. Opsummering Total DE Kvæg Total DE Fjerkræ og andre dyr Total DE Svin Nudrift 0 DE 0 DE 76,97 DE Ansøgt 0 DE 0 DE 325,98 DE 1.1. Ejendom - Krogagergaard Generelt Ejendomsnummer CVR/P Antal andre husdyrbrug >75 DE indenfor 300 meter 0 Matrikler Ejerlav Ørslev By, Ørslev Ørslev By, Ørslev Matrikelnummer 1l 11a CHR numre Spildevand Side 9 af 45

10 Spildevandsmængde Rengøringsvand tilledes gyllebeholdere og er med i beregningerne vedr. opbevaringskapacitet. Den eksisterende møddingsplads ombygges til vaskeplads, med afledning til eksisterende gyllebeholder. Spildevand tilledt gyllebeholder Se ovenstående. Spildevand afledning Spildevand fra stuehuset afledes til septiktank. Spildevand fra nyetableret vaskeplads (gl. møddingsplads) tilledes eksisterende gyllebeholder. Transport Beskrivelse af transport Levering af foder: før udvidelse ca. hver 14. dag, efter udvidelse ca. 1 gang om ugen. Afhentning/udlevering af dyr: før udvidelse ca. hver 14. dag, efter udvidelse ca. 1 gang om ugen, i tidsrummet kl Afhentning af døde dyr: efter behov Gylletransporter i nudrift: ca. 2 dage om foråret og ca. 1 dag om efteråret. I ansøgt drift: ca. 1 uge om foråret og 2-3 dage om efteråret, hvilket svarer til ca. 200 transporter årligt, fordelt på ca. 175 om foråret og ca. 25 om efteråret. Der produceres halm til eget forbrug på ejendommen, så transport i den forbindelse finder sted omkring høst. Transport af gylle foregår med 20 m3 gyllevogn, eller med 35 m3 lastbil. Risici Redegørelse for mulige uheld Der vil kunne forekomme uheld med spild af husdyrgødning, f.eks. ved: - Lækager fra gyllebeholdere - Overløb i forbindelse med påfyldning - En væltet gylletransport Desuden vil der kunne forekomme spild af olie eller kemikalier f.eks. ved uheld med maskiner og der vil kunne ske strømsvigt i staldanlæggene. Se i øvrigt beredskabsplan, som er vedhæftet som bilag. Minimering af risiko for uheld - I forbindelse med håndtering af gylle vil der være opsyn, således at risikoen for uheld mindskes og tidlig indgriben kan foretages. - Der er nødstrømsgenerator i forbindelse med strømanlægget. - Der udføres fornuftig omgang med kemikalier og bekæmpelsesmidler. Gyllebeholdere er underlagt 10 års beholderkontrol. Minimering af gene og forurening ved uheld - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). Side 10 af 45

11 Støjkilder Beskrivelse af støjkilder Støj fra staldanlæg kan forekomme fra dyr og staldmekanik, samt interne og eksterne transporter til og fra ejendommen. Der vil være en spidsbelastning af støj i forbindelse med ind- og udlevering af grise, levering af foder samt i forbindelse med høstarbejdet og udbringning af gylle. Driftsperiode for støjkilder Den daglige pasning vil være i tidsrummet 6-19 alle ugens dage. Derudover vil der være konstant drift af staldanlægget, dvs. foder- og ventilationsanlæg. Støj fra markarbejdet vil hovedsageligt være i højsæsonerne omkring høst, såning og gylleudbringning. Tiltag mod støjkilder Mekaniske installationer kontrolleres og justeres jævnligt, således at de fungerer optimalt og ikke giver anledning til unødige gener. Der køres ikke unødigt udenfor normal arbejdstid i nærheden af omkringboende. Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Ejendommens udenomsarealer mv. holdes rene og ryddelige, således at tilhold af skadedyr eller lignende undgås. Fluegener Der benyttes rovfluer i gyllekanalerne for at undgå fluegener. Rottebekæmpelse Der er indgået aftale med firmaet Modus om opsætning af rottekasser. Rottekasserne tilses ca. 5 gange årligt eller efter behov. Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr Påfyldning af sprøjtemidler vil blive foretaget på den nye vaskeplads med afløb til gyllebeholder. Rengøring af sprøjteudstyr foregår i marken, hvor restsprøjtevæske udsprøjtes på afgrøder. Der medbringes vand til vask af maskiner og redskaber. Der opbevares max l pesticider. Oplag af olie og kemikalier Kemikalier opbevares i aflåst kemikalieskab i laden. Der opbevares max l. Dieselolie opbevares i l. olietank fra Ensilageopbevaring Ensilage og foderopbevaring Foder og halm opbevares i foderladen. Der opbevares ingen ensilage e.lign. på ejendommen. I forbindelse med foderanlæggets drift kan der forekomme støv. Det vurderes dog, at nærmeste nabo Side 11 af 45

12 er beliggende så langt væk, at der ikke under normale omstændigheder vil være problemer med støvgener. Diverse Lysforhold - Der er opsat lys i forbindelse med udleveringrum og døre ud til det fri. Normalt vil belysningen kun være i brug i forbindelse med ind- og udlevering af dyr. - Det normale tidsrum for belysningen vil være fra kl Dog kan der forekomme udlevering af dyr tidligere. - Der er ingen nabobeboelser i umiddelbar nærhed af staldanlægget, hvorfor lyset ikke forventes at medføre gener for omkringboende. Foranstaltninger ved ophør af produktion - I forbindelse med ophør af produktionen vil stalde og gødningsanlæg blive tømt på forsvarlig vis. - Diverse oplag af foder og affald vil blive afleveret til genbrug, så vidt det er muligt Staldafsnit - Løbe-/drægtighedsstald - tømmes Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Nej Bedste tilgængelige staldteknologi Ikke beskrevet. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Side 12 af 45

13 Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Ja 0 timer Højde på afkast m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Side 13 af 45

14 Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Svin Årsso, løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Nudrift Antal dyr 210 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 160 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) kg kg kg FE g g kg Ansøgt Ingen dyr Staldafsnit - Smågrisestald - ændres til slagtesvinestald Side 14 af 45

15 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Ja Bedste tilgængelige staldteknologi Stalden er indrettet med delvist spaltegulv. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 15 af 45

16 NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Der rengøres og desinficeres mellem hvert hold grise, og stalden får lov at tørre ud, så det undgås at skulle ventilere i en våd stald, med deraf følgende unødigt energiforbrug Overbrusning af svinestalde Der blive blive opsat overbrusningsanlæg i alle staldafsnit, som vil medvirke til at køle grisene i de varme perioder og samtidig styre deres gødeadfærd. Dette medfører mindre svineri i stierne og dermed mindre ammoniakfordampning og færre lugtgener. Ventilation Naturlig ventilation Nej Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 0 timer Højde på afkast 1,00m Afkasttype Der er installeret undertryksventilation af mærket KC i stalden. Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 16 af 45

17 NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Svin Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Nudrift Antal dyr 2900 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 450 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) kg kg kg FE g g kg Ansøgt Ingen dyr. 2. Svin Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 50-75% fast gulv Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Antal dyr 800 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 200 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) 3 kg 105,00 kg kg FE g g kg Staldafsnit - Farestald - ændres til sygestald Side 17 af 45

18 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Ja Bedste tilgængelige staldteknologi Stalden er indrettet med delvist spaltegulv. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 18 af 45

19 NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Der rengøres og desinficeres mellem hvert hold grise i alle staldafsnit. Overbrusning af svinestalde Der er opsat overbrusningsanlæg i alle stalde. Ventilation Naturlig ventilation Nej Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 0 timer Højde på afkast 1,00m Afkasttype Der er installeret undertryksventilation af mærket KC i stalden. Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Side 19 af 45

20 Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Svin Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Nudrift Antal dyr 140 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 40 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) kg kg kg FE g g kg Ansøgt Ingen dyr. 2. Svin Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 50-75% fast gulv Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Antal dyr 40 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 40 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) 3 kg 105,00 kg kg FE g g kg Staldafsnit - Farestald - ændres til slagtesvinestald Side 20 af 45

21 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Ja Bedste tilgængelige staldteknologi Stalden er indrettet med delvist spaltegulv. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 21 af 45

22 NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering - Der rengøres og desinficeres mellem hvert hold grise i alle staldafsnit. Overbrusning af svinestalde Der er opsat overbrusningsanlæg i alle stalde. Ventilation Naturlig ventilation Nej Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 0 timer Højde på afkast 1,00m Afkasttype Der er installeret undertryksventilation af mærket KC i stalden. Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Side 22 af 45

23 Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Svin Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Nudrift Antal dyr 70 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 20 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) kg kg kg FE g g kg Ansøgt Ingen dyr. 2. Svin Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 50-75% fast gulv Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Antal dyr 500 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 132 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) 3 kg 105,00 kg kg FE g g kg Staldafsnit - Smågrisestald - ændres til slagtesvinestald Side 23 af 45

24 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Ja Bedste tilgængelige staldteknologi Stalden er indrettet med delvist spaltegulv. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 24 af 45

25 NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Der rengøres og desinficeres mellem hvert hold grise i alle staldafsnit. Overbrusning af svinestalde Der er opsat overbrusningsanlæg i alle stalde. Ventilation Naturlig ventilation Nej Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 0 timer Højde på afkast 1,00m Afkasttype Der er installeret undertryksventilation af mærket KC i stalden. Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Side 25 af 45

26 Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Svin Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Nudrift Antal dyr 2000 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 310 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) kg kg kg FE g g kg Ansøgt Ingen dyr. 2. Svin Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 50-75% fast gulv Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Antal dyr 500 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 132 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) 3 kg 105,00 kg kg FE g g kg Staldafsnit - Ny slagtesvinestald Side 26 af 45

27 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Nej Bedste tilgængelige staldteknologi Stalden vil blive etableret med delvist spaltegulv. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 27 af 45

28 NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Der rengøres og desinficeres mellem hvert hold grise, og stalden får lov at tørre ud, så det undgås at skulle ventilere i en våd stald, med deraf følgende unødigt energiforbrug. Overbrusning af svinestalde Der vil blive opsat overbrusningsanlæg i alle staldafsnit. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Nej 0 timer Højde på afkast m Afkasttype Der vil blive installeres kombi-diffus ventilation i stalden Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Side 28 af 45

29 Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Svin Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 50-75% fast gulv Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Antal dyr 9000 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 2250 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) Fravænningsvægt (ved årssøer) 3 kg 105,00 kg kg FE g g kg Opbevaringslager - Eksisterende gyllebeholder Generelt Opbevaring af husdyrgødning Udført i grå beton. Opført i Gennemført 10 års beholderkontrol i Nyetablering, udvidelse eller ændring Nej Side 29 af 45

30 Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Gyllebeholderen er forsynet med naturligt flydelag. Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent 10% Lagerandel fast i procent % Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 106 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Der tilføres udelukkende husdyrgødning fra den pågældende bedrift. Ansøgt Dimension Lagerandel flydende i procent 21,00% Lagerandel fast i procent % Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 106 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Der tilføres udelukkende husdyrgødning fra den pågældende bedrift. Derudover vil der blive tilledt vand fra vaskepladsen, som bliver etableret på den gamle møddingsplads Opbevaringslager - Ny gyllebeholder Side 30 af 45

31 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Gyllebeholderen vil blive opført, når der foreligger godkendelse fra kommunen. Beholderen vil blive udført i grå beton. Ja Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Gyllebeholderen vil blive etableret med naturligt flydelag. Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent % Lagerandel fast i procent % Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Møddingsplads tons Nej Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension Lagerandel flydende i procent 79,00% Lagerandel fast i procent % Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 400 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Side 31 af 45

32 3. Beregninger på anlæg 3.1. Ammoniak Generel Ammoniakreduktion Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Eventuel yderligere nødvendig reduktion for at opfylde kravet Emission fra stalde, der ikke er omfattet af det generelle krav Emission fra stalde omfattet af kravet, men ingen ændring Emission fra stalde omfattet af kravet og med ændring Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning Ja -433,00 KgN KgN KgN 2916,72 KgN 673,61 KgN KgN Individuel Ammoniakreduktion Samlede emission fra anlæg Meremission fra anlæg Højeste merdeposition i naturområdet 3590,33 KgN/år 2457,02 KgN/år KgN/ Alle staldafsnit og opbevaringslagre ligger længere væk end 1000 meter fra det nærmeste naturområde. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage beregning på den højeste emmission Lugtgeneberegning Side 32 af 45

33 Staldafsnit Omr åde Afstand til område Placering grader Andre ejendomme med mere end 75 DE Indgår staldafsnit i lugtberegning for område? Løbe-/drægtighedsstald - tømmes Byzone 3621,53m Nej 0 Nej Løbe-/drægtighedsstald - tømmes Samlet bebyggelse 644, 24m Ja 0 Løbe-/drægtighedsstald - tømmes Enkelt bolig 509,55m Nej 0 Nej Smågrisestald - ændres til slagtesvinestald Smågrisestald - ændres til slagtesvinestald Smågrisestald - ændres til slagtesvinestald Byzone 3617, 09m Samlet bebyggelse 659, 87m Enkelt bolig 490, 82m Ne j Ja 0 Farestald - ændres til sygestald Byzone 3597,47m Nej 0 Nej Farestald - ændres til sygestald Samlet bebyggelse 633, 53m Ne j Ja 0 Farestald - ændres til sygestald Enkelt bolig 511,90m Nej 0 Nej Farestald - ændres til slagtesvinestald Byzone 3596,17m Nej 0 Nej Farestald - ændres til slagtesvinestald Samlet bebyggelse 646, 29m Ja 0 Farestald - ændres til slagtesvinestald Enkelt bolig 497,84m Nej 0 Nej Smågrisestald - ændres til slagtesvinestald Smågrisestald - ændres til slagtesvinestald Smågrisestald - ændres til slagtesvinestald Byzone 3587, 81m Samlet bebyggelse 652, 31m Enkelt bolig 488, 89m Ne j Ja 0 Ny slagtesvinestald Byzone 3542,55m Nej 0 Nej Ny slagtesvinestald Samlet bebyggelse 730, 81m Ne j Ja 0 Ny slagtesvinestald Enkelt bolig 400,12m Nej 0 Nej Ne j Ne j Ne j Ne j Ne j Ne j Ne j Ne j Ne j Ne j Resultat af lugtberegning Områdetype Beregnings model Byzone Samlet bebyggelse Enkelt bolig Ny Ny Ny Ukorrigeret geneafstand 561, 86 m 418, 78 m 191, 14 m Korrigeret geneafstand Geneafstand, nudrift Vægtet gennemsnitsafstand Genekriterie overholdt? Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Side 33 af 45

34 4. Oplysninger om arealer 4.1. Arealer Kortbilleder Gylleaftale - Karsten nsen Mark 1-0 Mark 4-0 Side 34 af 45

35 Mark 5-0 Mark 9-0 Side 35 af 45

36 Mark 12-0 Mark 15-0 Side 36 af 45

37 Mark 16-0 Mark 17-0 Side 37 af 45

38 Mark 17-1 Mark 18-0 Side 38 af 45

39 Mark 19-0 Mark 20-0 Side 39 af 45

40 Mark 21-0 Mark 22-0 Side 40 af 45

41 mark Grundlæggende arealinformationer Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet ud fra 3000 FE/DE Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. 28 stk. 3 om forhøjet harmonital til 2,3 for visse kvægbedrifter Er bedriften et økologisk landbrug DE % af samlet areal med efterafgrøder udover PD krav % Reduceret kvælstofnorm % Ja Nej Nej Udbringningsarealer Side 41 af 45

42 Navn Dræne t JB type Vande t Sædskift e Ref. sædskifte Mark ,53 Ja JB6 Nej S2 S2 22,53 Mark ,35 Ja JB6 Nej S2 S2 14,35 Mark ,15 Ja JB6 Nej S2 S2 31,15 Mark 9-0 9,62 Ja JB6 Nej S2 S2 9,62 Mark 12-0 Mark 15-0 Mark 16-0 Mark 17-0 Mark 17-1 Mark 18-0 Mark 19-0 Mark 20-0 Mark 21-0 Mark 22-0 mark 22-1 Total: 149,37 16,18 Ja JB6 Nej S2 S2 16,18 9,89 Ja JB6 Nej S2 S2 9,89 6,27 Ja JB6 Nej S2 S2 6,27 0,64 Ja JB6 Nej S2 S2 0,64 0,28 Ja JB6 Nej S2 S2 0,28 13,22 Ja JB6 Nej S2 S2 13,22 6,29 Ja JB6 Nej S2 S2 6,29 4,15 Ja JB11 Nej S2 S2 4,15 9,53 Ja JB6 Nej S2 S2 9,53 2,81 Ja JB6 Nej S2 S2 2,81 2,44 Ja JB6 Nej S2 S2 2,44 N-kl-0 N-kl-1 N-kl-2 N-kl-3 G. vand 149,37 P-kl-0 P-kl-1 P-kl-2 P-kl-3 22,53 14,35 31,15 9,62 16,18 9,89 6,27 0,64 0,28 13,22 6,29 4,15 9,53 2,81 2,44 149,37 De stjerne (*) markerede arealer er manuelt redigerede af ansøger til at være beliggende i andre beskyttelseområder for fosfor, nitrat og grundvand end det fremgår af kortværket til husdyrgodkendelse.dk. Arealerne kan også redigeres manuelt til at ligge udenfor beskyttelsesområderne. I de efterfølgende beregninger bliver arealerne som er markeret med * behandlet efter de manuelt indtastede oplysninger i arealtabellen. Note: Aftalearealer Navn Områder omfattet af N- eller P-Klasse 1-3? Gylleaftale - Karsten nsen Samlet areal: 22,47 22, 47 Nej r modtageren en arealgodkendelse til modtagelse af de tilførte mængder? Nej 4.2. Gødningsregnskab (Nudrift) Produceret Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Svinegylle 6563,91 KgN 1575,64 KgP DE 65,68 DE Dybstrøelse 943,93 KgN 317,05 KgP DE 11,29 DE Svinegylle 917 KgN 2293,00 KgP DE 97,10 DE Tilført Gødningsmængde Ingen Side 42 af 45

43 Afsat Gødningsmængde Ingen Total Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Dybstrøelse 943,93 KgN 317,05 KgP DE 11,29 DE Svinegylle 15733,91 KgN 3868,64 KgP DE 162,78 DE Total sum af gødningsmængder KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr 16677,84 KgN 4185,69 KgP DE 174,07 DE rmonital 1,4 DE/ 4.3. Gødningsregnskab (Ansøgt) Produceret Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Svinegylle 33006,87 KgN 5946,61 KgP DE 325,97 DE Svinegylle 917 KgN 2293,00 KgP DE 91,70 DE Tilført Gødningsmængde Ingen Afsat Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Svinegylle 3118,80 KgN 555,00 KgP DE 30,80 DE Modtager: Karsten nsen, Nykøbingvej Slagelse Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Svinegylle 18023,80 KgN 3246,70 KgP DE 178,00 DE Modtager: ikke afklaret gylleaftager Total Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Svinegylle 21034,27 KgN 4437,91 KgP DE 208,87 DE Total sum af gødningsmængder KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr 21034,27 KgN 4437,91 KgP DE 208,87 DE Side 43 af 45

44 rmonital 1,4 DE/ 4.4. Udbringningsteknologi Bedste tilgængelige udbringningsteknik - Gyllen bringes normalt ud med traktor og gyllevogn (20 tons). - Gylle udbragt på mark nr. 15 og 16 køres med lastbil (30 tons). - Gyllen bringes ud med slæbeslanger eller nedfælder. - På sort jord nedfældes gyllen eller nedpløjes hurtigst muligt. - Gødningsmængden tilpasses de enkelte afgrøders behov og tilpasses evt. tilførsel af anden gødningstype. - Vedr. udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/skrånende/vandmættede/oversvømmede arealer), der er angivet i BREF-dokumentet og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. - Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vindretning, tæt beboede områder m.v. Side 44 af 45

45 5. Beregninger på arealer 5.1. Fosforberegning Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Før-situation situation Efter-situation = krav Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor Pt 4,0-6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor der ikke er overbelastet med fosfor Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 149,4 1,1 kg P/ha/år 2,8 kg P/ha/år 0,0 1,1 kg P/ha/år 2,8 kg P/ha/år 0,0 1,1 kg P/ha/år 1,1 kg P/ha/år 0,0 1,1 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år Krav om P-overskud overholdt Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet P tilført pr. ha/år i ansøgt drift P-fraførsel, arealvægtet gennemsnit P-overskud/ha/år for ansøgt projekt Ja -5,3 kgp 29,7 kg P/ha/år 26,9 kg P/ha/år 2,8 kg P/ha/år 5.2. Nitratberegning (Overfladevand) DE reduktionsprocent 100% Beregning af det maksimale dyretryk og det reelle dyretryk for ansøgt drift DEmax DEreel 1,4 DE/ha 1,4 DE/ha Beregning af udvasking af N via Farm-N kgn/ DEmax kgn/ DEreel 35,40 kgn/ha 35,40 kgn/ha 5.3. Nitratberegning (Grundvand) Der er ikke nitratfølsomme områder. Side 45 af 45