husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

Transkript

1 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6594 Version 2 Dato Navn Niels Mejnertsen Adresse Forsingevej 4, 4470 Svebølle Telefon Mobil Niels@Mejnertsen.dk Total DE Kvæg Total DE Fjerkræ og andre dyr Total DE Svin Nudrift 0 DE 0,87 DE 209,54 DE Ansøgt 0 DE 0,87 DE 467,23 DE Kort beskrivelse Niels Mejnertsen ejer ejendommen Ravnhøj, Forsingevej 3. Der er på ejendommen en produktion af slagtesvin kg svarende til 209,7 DE. Det er ønsket at udvide produktionen til slagtesvin kg svarende til 467,23 DE. Der er på ejendommen desuden 2 heste, som indgår i ejendommens husdyrhold. Det samlede husdyrhold bliver derfor på 468,1 DE. Husdyrgødningen udspredes på arealer, der hører til Niels Mejnertsens egen bedrift samt på arealer med gylleaftale. Der søges særskilt om miljøgodkendelse af arealerne med gylleaftale. Beregningsgrundlag

2 1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold Ansøger Konsulent Kontaktperson på bedriften Bedriftoplysninger Yderligere oplysninger 4 2. Oprettede Anlæg 7 3. Beregninger på anlæg Ammoniak Generel Ammoniakreduktion Individuel Ammoniakreduktion Lugtgeneberegning Resultat af lugtberegning Oplysninger om arealer Arealer Kortbilleder Grundlæggende arealinformationer Udbringningsarealer Aftalearealer Gødningsregnskab (Nudrift) Produceret Gødningsmængde Tilført Gødningsmængde Afsat Gødningsmængde Total Gødningsmængde Total sum af gødningsmængder rmonital Gødningsregnskab (Ansøgt) Produceret Gødningsmængde Tilført Gødningsmængde Afsat Gødningsmængde Total Gødningsmængde Total sum af gødningsmængder rmonital Udbringningsteknologi Beregninger på arealer Fosforberegning 85 Side 2 af 85

3 5.2. Nitratberegning (Overfladevand) Beregning af det maksimale dyretryk og det reelle dyretryk for ansøgt drift Beregning af udvasking af N via Farm-N Nitratberegning (Grundvand) Ansøgt Merbelastning (Ansøgt - Nudrift) 85 Side 3 af 85

4 1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold 1.1. Ansøger Navn Niels Mejnertsen Adresse Forsingevej 4, 4470 Svebølle Telefon Mobil Konsulent Navn Landboforeningen Gefion, konsulent Piil Krogsgaard Adresse Møllevej 15, 4140 Borup Telefon Mobil Kontaktperson på bedriften Navn Niels Mejnertsen Adresse Forsingevej 4, 4470 Svebølle Telefon Mobil Bedriftoplysninger Navn Ravnhøj Adresse Forsingevej 3, 4490 Jerslev Sj. CVR Yderligere oplysninger Kort beskrivelse Niels Mejnertsen ejer ejendommen Ravnhøj, Forsingevej 3. Der er på ejendommen en produktion af slagtesvin kg svarende til 209,7 DE. Det er ønsket at udvide produktionen til slagtesvin kg svarende til 467,23 DE. Der er på ejendommen desuden 2 heste, som indgår i ejendommens husdyrhold. Det samlede husdyrhold bliver derfor på 468,1 DE. Husdyrgødningen udspredes på arealer, der hører til Niels Mejnertsens egen bedrift samt på arealer med gylleaftale. Der søges særskilt om miljøgodkendelse af arealerne med gylleaftale. Ikke teknisk resume af de miljømæssige konsekvenser Ved husdyrproduktion er der en række miljømæssige forhold, der i overensstemmelse med lovgivningen på området og for at opretholde en god og bæredygtig landbrugsproduktion skal være fokus på. Det drejer sig primært om lugt og ammoniakfordampning fra staldene, samt næringsstoftilførsel med husdyrgødning til markerne. Derudover har energi - og vandforbrug samt affaldshåndtering, transport og støj fra ejendommen betydning for påvirkningen af omgivelserne. Side 4 af 85

5 Ejendommen er placeret, så lugtgenerne fra det samlede anlæg ligger langt under de grænser, der er fastsat for lugtpåvirkning af hhv. nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Afstanden fra den nye stald til byzone er på 1800 m, til samlet bebyggelse 855 m og til nabobeboelse 750 m. Der er tale om en forøgelse af årsproduktionen af slagtesvin fra stk. til stk. Der bygges en ny stald, der skal rumme produktionsudvidelsen på stk. Husdyrgødningen fra ejendommen opbevares hhv. i 2 tanke på ejendommen og 2 lejede tanke på andre ejndomme. Opbevaringskapaciteten ved det udvidede husdyrhold sikres ved at bygge en ny fritliggende gylletank på 3000 m3 på en anden ejendom, der ejes af Niels Mejnertsen. Med den nye gylletank rådes der over opbevaringskapacitet på min. 9 mdr. I den nye stald vil andelen af fast gulv i stierne udgøre mindre end halvdelen af stiens gulvareal, mens der er spalter i resten. Denne udformning af gulvet er valgt for at holde stierne rene, hvilket har betydning for staldklimaet. Med den nye lovgivning er der krav om at reducered ammoniakfordampningen fra udvidelsen med 20% set i forhold til referencestalden. Kravet opfyldes dels ved at optimere fodringen at slagtesvinene og anvende foder med lavere råproteinindhold end normen, dels ved installering af et gyllekølingsanlæg i den nye slagtesvinestald. Der er ikke nærhed til internationale naturbeskyttelsesområder, hvor beskyttelseshensyn medfører krav om yderligere ammoniakreduktion fra anlægget. Husdyrgødningen afsættes dels til egne arealer ca. 335 ha, dels til arealer med gylleaftale ca. 294 ha. Hovedparten af udspredningsarealer er beliggende i områder, der afstrømmer til sårbare recipienter. Således ligger hovedparten i område der afvander til recipienter, der er sårbare overfor fosfor, og i område der benævnes som nitratklasse 3. En del af ejendommens udbringningsarealer ligger desuden indenfor nitratfølsomme grundvandsområder. Ejendommens egne arealer drives økologisk, hvilket indebærer, at der maksimalt må tilføres 70 kg konventionel husdyrgødning pr. ha. Arealerne med gylleaftale drives konventionelt. Idet der alene tilføres husdyrgødning svarende til 0,7 DE/ha på ejendommens egne arealer, er der ikke problemer med mertilførsel af kvælstof og fosfor til sårbare recipienter. Der vil heller ikke ske en forøget udvaskning af nitrat i de nitratfølsomme områder. Hovedparten af husdyrgødningen opbevares i gylletanke, der ikke ligger på ejendommen. Det indebærer, at der transporteres gylle fra ejendommen i lastbiler hele året. Gyllen opbevares tæt op udspredningsarealerne, hvilket reducerer transport og kørsen på vej på de tidspunkter af året, hvor gyllen skal udbringes på marken. Det samlede antal transporter vil med den ønskede produktion blive forøget. Forøgelsen skyldes primært en øget indhøst af korn og den øgede gyllemængde. Støj og støv fra ejendommen vil ikke blive af en størrelsesorden som kan genere nabobeboelser. I ejendommens management arbejder man på at leve op til godt landmandskab. I den daglige drift arbejdes ud fra at minimere energi, foder - og vandforbrug. Daglig kontrol, tilsyn og vedligeholdelse er med til få driftsapparatet til at fungere optimalt, hvilket har en væsentlig betydning for dyrenes velfærd Datoer Starttidspunkt for byggeriet Sluttidspunkt for byggeriet Starttidspunkt for driften Side 5 af 85

6 Beskrivelse af datoerne Byggeriet ønskes igangsat så snart alle tilladelser foreligger. Oplysninger om biaktiviteter - ingen Side 6 af 85

7 2. Oprettede Anlæg 1. Anlæg - Husdyrbrugets samlede anlæg Lokalisering og landskab Der er vedlagt en beliggenhedsplan (flyfoto, bilag 1a og 2a), med signaturforklaring (1b og 2b), der viser anvendelsen af de enkelte stalde samt diverse faciliteter på ejendommen. Nybyggeri: Den nye stald opføres i tilknytning til det eksisterende anlæg. Den nye stald bygges parallelt med de nuværende bygninger og forbindes med eksisterende stald med en mellemgang. Stalden får en bredde på ca.260 m og en længde på ca.72 m. Det samlede areal bliver på ca m2. Det nye byggeri er en slagtesvinestald med delvis spaltegulv. Byggeriet vil få en kiphøjde på 8 m og en taghældning på 25 gr. Bygningsmateriale og farver: Byggeriet udføres i mat-gule betonelementer. Taget bliver lys grå. Der opføres en ny stål-kornsilo ved siden af den eksisterende silo. Siloen vil få samme dimensioner som den eksisterende. Gyllebeholder: For at sikre tilstrækkelig opbevaringskapacitet til anlægget opføres der en ny gyllebeholder på 3000 m3. Den ønskes opført som et fritliggende anlæg på ansøgers ejendom i Snævre, hvor en del af udspredningsarealet ligger. Holbæk kommune søges særskilt om landzonetilladelse til opførelsen af gyllebeholderen. Beholderen har en diameter på ca. 31 m og en højde på 4 m. Beholderen graves 1,5 m i jorden og har hermed en overkant på 2,5 Der vil blive fremsendt byggetegninger for det nye staldbyggeri. Tegningerne omfatter: - Grundplan med mål - Facadetegning - Snit og styrke Der vil ligeledes blive fremsendt relevante byggetegninger for kornsiloen. Generelle afstandskrav Anlægget overholder nedenstående generelle afstandskrav, jf. lovens 8, idet de aktuelle afstande fra nybyggeriet overstiger de anførte mindstekrav: Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 m Almene vandforsyningsanlæg 50 m Vandløb og søer 15 m Offentlig vej og privat fællesvej 15 m Levnedmiddelvirksomhed 25 m Beboelse på samme ejendom 15 m Nabobeboelse 50 m Der er imidlertid mindre end 30 m til naboskel, derfor søges der om en dispensation. Side 7 af 85

8 Landskabelige hensyn Oplysningerne i nedenstående beskrivelse er hentet på Danmarks Miljøportal, og stammer fra udpegningerne i Vestsjællands Amts regionplan samt amtets registreringer i øvrigt. Ejendommen er beliggende i et område, hvor der ikke er kulturhistoriske beskyttelseshensyn. Ejendommen er beliggende i beskyttelsesområde. Indenfor 1000 m fra husdyrbruget ligger der ingen natur områder, der er omfattet af lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 7. Indenfor 1000 m fra husdyrbruget ligger der en række småvandhuller og søer, der er registereret i Danmarks Miljøportal som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Et af disse vandhuller ligger mod nord umiddelbart i forbindelse med haven og ejendommens bygninger. Derudover er der indenfor 100 m registreret 2 større moseområder Det ene ligger ca. 700 m mod nordøst og er på ca. 2 ha. Det omfatter eng og mose. Det andet, Tranemose, ligger ca. 950 m mod nordvest og er på ca. 14 ha og består af en mosaik af vådområder og mose. Nærmeste beskyttede vandløb ligger ved Forsinge mere end 1 km fra ejendommen. Nærmeste Natura 2000 område er hhv. et EF-habitatområde, der ligger mere end 2 km fra ejendommen, og et Ramsarområde der ligger mere end 3,5 km fra ejendommen. Staldbyggeriet ligger ikke indenfor og har ikke nærhed til beskyttelseslinier (sø, å, kirke eller skov). Der er ikke nærhed til fredninger. Nærmeste beskyttede dige ligger som skel til naboejendommen mod øst. I forbindelse med opførelse af den nyeste stald i 2005 blev der dispenseret fra byggelinie til naboskel, og der søges i forbindelse med denne ansøgning også om dispensation. Ejendommen ligger i område, hvor skovrejsning er mulig. Anlægget ligger udenfor råstofinteresseområde. Ejendommen ligger ca. 700 m nord for en regional sti. Derudover er der ikke nærhed til områder med rekreativ interesse. Den nye stald bygges i tilknytning til det eksisterende byggeri og placeres, så der bedst muligt opnås en harmonisk helhed af bygningerne. Energi Energiforbruget går primært til opvarmning, ventilation, foderfremstilling, udfodring, belysning og gyllepumpe. Energiforbruget er baseret på det aktuelle forbrug i nudrift og forøget forholdsmæssigt. Der er tale om groft anslåede værdier. Nudrift Fremtidigt Årligt el-forbrug kW kw Årligt olieforbrug l Det må forventes, at der vil være årstidsvariationer i energiforbruget, da der i sommerhalvåret skal benyttes mere el til ventilation i staldene for at holde temperaturen lav i staldene. Samtidig vil der ikke skulle bruges samme mængder energi i fyringsolie til opvarmning i sommerhalvåret. Energibesparende foranstaltninger Side 8 af 85

9 I den nye stald etableres gyllekøling. Gyllekølingen er i drift i de 7 måneder af året, hvor varmen kan genanvendes til opvarmning. Varmen fra kølingen vil blive genanvendt til opvarmning i stald og på længere sigt til opvarmning af stuehuset på ejendommen. Hermed kan der spares væsentligt på energiforbruget. Der skal dog samtidig påregnes et øget el-firbrug til drift af anlægget. I de eksisterende stalde sker en løbende renovering af ventilation og lys, så der ved udskiftning opsættes nyt energibesparende udstyr. F.eks. vil der blive etableret frekvensstyrede motorer ved ventilationsafkastene, og lys udskiftes til lavenergi lysstofrør. I den nye stald vil disse energibesparende foranstaltninger blive installeret med det samme. Den nye slagtesvinestald bliver også med undertryk og ventiler i tag. I den nye stald bliver der installeret frekvensstyrede motorer. Ventilatorerne i staldafsnittene rengøres og vaskes sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv., der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Al ventilation styres af temperaturreguleret styring, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. Mindst hver anden måned kontrolleres temperatur- og fugtmålere for at sikre korrekt staldtemperatur - og luftfugtighed. Lyset i staldene er tændt efter behov. Der tændes kun lys, når der arbejdes. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Ved transport af gylle over større afstande anvendes lastbil. Da der kan være større læs på lastbilen i forhold til traktor med gyllespreder, giver dette færre kørsler og hermed lavere energiforbrug end ved kørsel med traktor og vogn Vand Opgørelsen over det årlige vandforbrug til besætningen regnet ud fra normtal fremgår af bilag 3. Ud fra en normtalberegning anvendes der 4220 m3 ved en årsproduktion på 7550 slagtesvin. Det aflæste vandforbrug ved den nuværende produktion svarer meget nøje til normtallet, nemlig 4200 m3. Ud fra normtal kan der forventes et vandforbrug på 7867 m3 ved den ønskede produktion. Heri indgår vandforbrug til vask af stalde. Derudover anvendes der ca. 125 m3 vand i forbindelse med sanitært vand til kontorfaciliteter og bad samt vask af grisetransport. Der må forventes en årlig variation i vandforbruget, således at der bruges større mængder i sommerhalvåret, hvor dyrene har større forbrug, samtidig vil der formentlig skulle øges i frekvensen af overbrusning i varme perioder. Vandbesparende foranstaltninger Vandbesparelse opnås ved drikkenipler, som sidder over vådfoderkrybberne. Derudover tjekkes drikkenipler samt andre drikkevandforsyninger og overbrusningsanlægget jævnligt og justeres eller udskiftes ved behov. Ved vask af stalde anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrensning med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. I følge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af højstryksrensning, drikkenipler over trug) Ved kvartalsmæssig aflæsning af måleren kontrolleres vandforbruget. Døde dyr Side 9 af 85

10 Døde dyr transporteres straks til bedriftens anden ejendom. Frem til afhentning opbevares de på plads med støbt bund og med overdækning. Afhentning sker ugentligt af DAKA. Årlig mængde ca. 23,6 t Fast affald Al affald fra ejendommen sorteres og transporteres til bedriftens anden ejendom, hvorfra det afleveres til kommunal modtageordning. Olie- og kemikalieaffald Markdriften drives fra bedriftens anden ejendom. Desuden er markdriften er økologisk, og der er derfor ikke oplag af kemikalier til markkdrift og heller ingen kemikalieaffald. Medicinrester og kanyler opbevares på kontor og afleveres til apotek 2 gange årligt. Management BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af markog gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Korrekt styring af temperaturen er med til at regulere dyrenes gødeadfærd i stalden, hvilket vil medvirke til, at omfanget af tilsmudsede og våde gulvoverflader begrænses betydeligt. Dette medvirker til at holde ammoniakfordampning og lugt så lav som muligt. Bedriftens ansatte deltager i relevante uddannelses og træningsprogrammer for ansatte. Der er ved nybyggeri af gylletank etableret opbevaringskapacitet til de 9 måneder, som loven foreskriver. Herved sikres det, man kan vente med udbringning af husdyrgødning til det optimale tidspunkt og at kørslen kommer til at koncentrere sig om få perioder. Derudover er gylletankene placeret i forbindelse med udspredningsarealerne, så der ikke vil ske intensiv kørsel over lange strækninger i de perioder, hvor der skal udbringes gylle. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Egenkontrol Fast procedure for vedligeholdelse og eftersyn af produktionsapparat: Der føres effektivitets/produktionsrapport på svineproduktionen (gemmes i 3 år) Produktionsrapporten indeholder opgørelse over forbruget af fodermidler (gennem 3 år) Dyrlægerapporter opbevares tilgængeligt. Fast procedure for vedligeholdelse og kontrol af gene- og forureningsforanstaltninger: Der føres jævnligt dagligt tilsyn med diverse tekniske anlæg, foderanlæg og opbevaringsanlæg til husdyrgødning. Uregelmæssigheder eller defekter udbedres hurtigst muligt. Gyllebeholderne kontrolleres som foreskrevet i gældende lovgivning. Derudover holdes der tilsyn med beholderne jævnligt, og de er underlagt 10 år beholderkontrol udført af autoriserede personer. Side 10 af 85

11 Overvågning af parametre, der har miljømæssig betydning fx. driftsforstyrrelser og uheld: Alle ansatte er instrueret i brug af diverse udstyr og tekniske foranstaltninger på virksomheden samt sikkerhedsforanstaltninger. Der er gennem gødningsregnskabet registreringer af udbringning af husdyrgødning. Der gennemføres jævnlig kontrol af foderanlægget, og foderplanen bliver løbende optimeret. Herved sikres, at foderet indeholder de korrekte mængder af næringsstof. Overbrusningsanlægget tjekkes jævnligt, og hvis grisene begynder at svine på det faste gulv rentgøres dette manuelt, indtil situationen er tilbage til normal. Ventilationsanlægget er etableret med et nødanlæg, således at døre og vinduer kan åbnes manuelt ved akut svigt. Sker der overløb fra en gyllebeholder,eller revner den følges gældende lovgivning, som foreskriver, at kommunens miljøvagt som udgangspunkt kontaktes. Derudover skal nærmere eventuelle instrukser overholdes. Døde dyr opbevares under overdækning. De afhentes efter behov ca. 1 gang ugentligt. Sker der uheld ved udbringning af husdyrgødning, følges gældende lovgivning. Registrering af forbrug af råvarer, hjælpestoffer og energi: Opsummering Total DE Kvæg Total DE Fjerkræ og andre dyr Total DE Svin Nudrift 0 DE 0,87 DE 209,54 DE Ansøgt 0 DE 0,87 DE 467,23 DE 1.1. Ejendom - Ravnhøjgård Generelt Adresse Forsingevej 3, 4490 Jerslev Sj. Ejendomsnummer CVR/P Antal andre husdyrbrug >75 DE indenfor 300 meter 0 Matrikler Ejerlav Forsinge By, Ubby Værslev By, Værslev Værslev By, Værslev Matrikelnummer 7a 9æ 9ab CHR numre Spildevand Spildevandsmængde Fra husdyrbruget vil der være vaskevand fra stalde samt vand fra vask af transportbil til grise. Mængden af vaskevand fra stalde fremgår af bilag 3. Side 11 af 85

12 Spildevand tilledt gyllebeholder Vaskevand fra stalde opsamles i gyllekanalerne og føres hermed til gylletankene. Vaskevand fra transportbil tilledes fortank. Mængden af vaskevand indgår i behovet for opbevaringskapacitet i beholderen, se bilag 4. Vaskevandet udspredes med husdyrgødningen. Spildevand afledning Ejendommen er ikke kloakeret. Husspildevand bortledes derfor med sivedræn. Spildevand fra stuehusets toilet ledes til samletank og renses i septitank. Slam fra septitank, der tømmes ved kommunal tømningsordning. Transport Beskrivelse af transport Opgørelsen af antallet af transporter fremgår af bilag 5. Der vil i alt blive 580 årlige transporter, hvilket i gennemsnit svarer til 1,6 daglig transport. En stor del af disse transporter være koncentreret til perioden omkring høst og ved gylleudkørsel. Risici Redegørelse for mulige uheld En fejl i foderblandingen forårsaget af forkert fremstilling eller udfodring kan betyde, at næringsstofindholdet i foderet ikke svarer til det planlagte. Er der eksempelvis større mængder kvælstof og fosfor i foderet end planlagt, vil det kunne betyde, at der bliver en større udskillelse af disse næringsstoffer i husdyrgødningen, og deraf de mængder som bliver udbragt på arealerne. Forstyrrelser i overbrusningsanlægget kan give risiko for svineri i stierne, hvis grisene ikke bliver kølet tilstrækkeligt og derved begynder at gøde på det faste gulv, for derefter at søle sig deri. Sker dette vil der være risiko i forøgelse i emission af ammoniak og lugt i staldene. Svigter strømmen i stalden, vil dette have indflydelse på mekaniske funktioner i stalden som ventilationsanlægget. I yderste konsekvens kan et strømsvigt således medføre at nogle dyr dør af varmestress. Normalt vil dette dog ikke have konsekvenser i forhold til miljøet udenfor stalden. Hvis en gyllebeholder revner eller løber over vil der kunne ske en lokal forurening af området omkring beholderen.. Spild i forbindelse med fyldning af gyllevogne. Svigter afhentning af døde dyr vil der kunne opstå øgede lugtgener fra disse. Sker der uheld med det udstyr som anvendes til udbringning af husdyrgødningen vil dette kunne medføre en overgødskning i det område, hvor maskinerne er på pågældende tidspunkt. Minimering af risiko for uheld Jævnligt tilsyn med tekniske anlæg og umiddelbar udskiftning eller justering ved defekter og fejl er med til at minimere risiko for uheld. Gyllebeholderen kontrolleres som foreskrevet. Gyllen pumpes ikke til gyllevogn men læsses i lukket system. Minimering af gene og forurening ved uheld Alle medarbejdere er instrueret i at håndtere uheld. - Der er udarbejdet beredskabsplan og alle vigtige telefonnumre til myndigheder og andet beredskab er tilgængelig på kontoret Side 12 af 85

13 Støjkilder Beskrivelse af støjkilder Støj fra virksomheden kan forekomme fra håndtering af gylle, dyrene og tekniske installationer: Gyllepumpe: Pumpen vil køre i forbindelse med der læsses gyllevogne. Gyllekørsel: Der vil være støj i forbindelse med at gyllen transporteres fra ejendommen og hen til gyllebeholderne på de andre ejendomme. Derudover vil der være støj i forbindelse med udkørsel af gylle med traktor og vogn til markerne ved ejendommen.. Dyr: Der kan forekomme støj fra dyrene i forbindelse med fodring, hvis der fodres restriktivt. Ellers kan der forekomme støj ved indsættelse/flytning af dyr. Ventilationsanlæg: Der er tale om mekanisk ventilationsanlæg, og det vil være i konstant drift. Korntørring: Indendørs anlæg Foderblandingsanlæg: Kører i døgndrift, er placeret indendørs. Driftsperiode for støjkilder Gyllepumpe: Gyllepumpen vil køre de dage, hvor der skal læsses gylle. Gyllekørsel: Der vil blive transporteret gylle væk fra ejendommen hele året. Korntørring: Anvendes i høst Ventilation: Konstant drift med spidsbelastning i varme perioder Fodringsanlæg: Kører i døgndrift Dyr: Modtagelse/afhentning af dyr. Der vil være tale om mindre spidsbelastninger i forbindelse med beskrivelsen. Udlevering af slagtedyr vil ske i de tidlige morgentimer. Pasning af dyr: Der vil være daglig pasning af dyrene mellem kl. 06 og 18 også lørdag, søndag og helligdage Tiltag mod støjkilder Kørsel med maskinel med stor kapacitet begrænser antallet af dage der køres og pumpes. Gyllen køres ud i nærområde omkring de enkelte beholdere. Side 13 af 85

14 Fodringsanlæg, korntørring og ventilation er placeret indendørs, hvilket begrænser støj i nærområdet. Der lægges vægt på at alle flytninger skal foregå under så rolige og kontrollerede forhold som muligt, og derved påvirkes dyrene mindre, og der er mindre risiko for at de stresses og støjer. Ved optimal drift af fodringsanlægget og indretning af staldene vil grisene ikke være meget sultne ved fodring, og derved ikke støje. Ved brug af ad libitum fodring er der på alle tidspunkter være tilgængeligt foder, og vil således ikke være støj i forbindelse med dette. Samlet set forventes støjbelastningen fra staldanlægget at være lav. Da samtlige vejledende Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Til generel skadedyrsbekæmpelse gennemføres der på ejendommen regelmæssig rengøring af stalde og specielt også foderopbevaringsanlæg. Dette er med til at forhindre, at der er let tilgængeligt fodermateriale til skadedyrene, samt at de ikke får lejlighed til at lave reder og formere sig deri. Fluegener Der benyttes i staldene bestande af rovfluer til bekæmpelse af staldfluerne, da effekten af denne metode er veldokumenteret Rottebekæmpelse Ud over de generelle foranstaltninger for undgåelse af skadedyr på ejendommen, er der på alle tidspunkter opmærksomhed på, om der skulle være tegn på forekomster af mus eller rotter i og omkring ejendommen. Rottebekæmpelse er udliciteret til firmaet Kiratin. Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr Der er ikke sprøjteudstyr og oplag af pesticider, da markdriften drives økologisk. Oplag af olie og kemikalier Kalk til desinfektion af stalde opbevares i foderlade. Medicin opbevares i rum på kontoret. Der er en overjordisk dieselolietank på ca l. Placeringen fremgår af situationsplan. Ensilageopbevaring Ensilage og foderopbevaring Indkøbte råvarer til foderblandinger opbevares i siloer i foderrum. Korn til foderblanding opbevares i udendørs siloer. Diverse Lysforhold Da der er tale om en svinestald, vil der alene være lys i staldene indenfor arbejdstid. Side 14 af 85

15 Foranstaltninger ved ophør af produktion Foranstaltning ved ophør af produktionen Ved virksomhedens ophør vil staldene blive tømt for dyr, nedvasket og desinficeret. Foderanlæggene vil ligeledes blive tømt og rengjort. Gylletankene vil blive tømt i forbindelse med gødningsudbringning i den følgende planperiode. Forurening vil generelt blive forebygget i henhold til den gældende lovgivning på tidspunktet Staldafsnit - Eksisterende slagtesvinestald 6 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Nej Bedste tilgængelige staldteknologi Denne stald er bygget i 1970 og renoveret i Der er tale om en fuldspaltestald. Stalden er ikke BAT. Det er imidlertid vurderet, at det ikke er økonomisk rentabelt på nuværende tidspunkt at renovere stalden. Når staldene er nedslidte indenfor 15 år, vil de enten blive nedlagt eller staldsystemet vil blive renoveret i forhold til BAT-krav. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Side 15 af 85

16 Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Imellem hvert hold bliver staldene sat i blød og efterfølgende vasket med højtryksrensning samt afslutningsvis desinficeret. Inden det nye hold indsættes vil staldene så vidt muligt være udtørret. Rengøringen skal være medvirkende til at der i staldene kan opretholdes et højt sundhedsniveau, og risikoen for smitte mellem de forskellige hold minimeres. Overbrusning af svinestalde Der benyttes overbrusning i alle afsnit med grise over 20 kg, og mængden/frekvensen afhænger af behov og udetemperatur. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Nej 8700 timer Højde på afkast 0,50m Afkasttype Undertryk med ventiler i væg. Afkast i kip. Samlet luftskifte pr. time m3 Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Side 16 af 85

17 Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Slagtesvin, Fuldspaltegulv Nudrift Antal dyr 1700 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 425 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 30,00 kg 100,00 kg 0,00 kg 0,00 FE 153,20 g 0,00 g 0,00 kg Ansøgt Side 17 af 85

18 Antal dyr 1700 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 425 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) 32,00 kg Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) 105,00 kg Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) 0,00 kg FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) 0,00 FE Gram råprotein pr. FE 153,20 g Gram P pr. FE 0,00 g Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 0,00 kg Staldafsnit - Eksisterende slagtesvinestald 7 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Nej Bedste tilgængelige staldteknologi Denne stald er bygget i 1973 og renoveret i Der er tale om en fuldspaltestald. Stalden er ikke BAT. Det er imidlertid vurderet, at det ikke er økonomisk rentabelt på nuværende tidspunkt at renovere stalden. Når staldene er nedslidte, vil de enten blive nedlagt eller staldsystemet vil blive renoveret i forhold til BAT-krav. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Side 18 af 85

19 Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Imellem hvert hold bliver staldene sat i blød og efterfølgende vasket med højtryksrensning samt afslutningsvis desinficeret. Inden det nye hold indsættes vil staldene så vidt muligt være udtørret. Rengøringen skal være medvirkende til at der i staldene kan opretholdes et højt sundhedsniveau, og risikoen for smitte mellem de forskellige hold minimeres. Overbrusning af svinestalde Der benyttes overbrusning i alle afsnit med grise over 20 kg, og mængden/frekvensen afhænger af behov og udetemperatur. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Nej 8700 timer Højde på afkast 0,50m Afkasttype Ventilation med ligetryk. Afkast i kip. Samlet luftskifte pr. time m3 Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Side 19 af 85

20 Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Slagtesvin, Fuldspaltegulv Nudrift Antal dyr 1700 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 425 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 30,00 kg 100,00 kg 0,00 kg 0,00 FE 153,20 g 0,00 g 0,00 kg Ansøgt Side 20 af 85

21 Antal dyr 1700 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 425 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) 32,00 kg Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) 105,00 kg Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) 0,00 kg FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) 0,00 FE Gram råprotein pr. FE 153,20 g Gram P pr. FE 0,00 g Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 0,00 kg Staldafsnit - Eksisterende slagtesvinestald 8 og 9 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Nej Bedste tilgængelige staldteknologi Denne stald er bygget i Staldsystemet er 1/3 fast gulv, 1/3 drænet gulv (miljøspalter) og 1/3 spalter. Dyrevelfærdsmæssigt er denne stald bedre end en stald, der kun har 1/3 fast gulv, men da der er gyllekummer under miljøspalterne vurderes denne stald at have lige så stor ammoniakfordampning som en stald med 2/3 spalter. Med hensyn til BAT og staldsystemer er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræog svineproduktion (BREF), dels er der BAT-byggebladene og dels der er s beregninger. I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT: Et fuldspaltegulv med vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle. Delvist spaltegulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem. Side 21 af 85

22 Delvist spaltegulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder. Ifølge Dansk Svineproduktion er de 2 sidstnævnte staldtyper hollandske typer, som ikke har fundet udbredelse herhjemme. Endvidere findes der 3 danske BAT byggeblade (slagtesvin): Delvist spaltegulv ved 1/3 spalte-gulvsareal. Delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund. Luftvasker med syre, rensning af 60% afgangsluft. For slagtesvin er referencesystemet til BAT-byggeblad en stald med fuldspaltegulv (drænet gulv). Den aktuelle stald er således bedre miljømæssig end fuldspaltestalden, men er knap så god som stalden med 2/3 fast gulv. Da der er tale om en relativt nybygget stald er det ikke økonomisk rentabelt at foretage en ændring Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Side 22 af 85

23 Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Imellem hvert hold bliver staldene sat i blød og efterfølgende vasket med højtryksrensning samt afslutningsvis desinficeret. Inden det nye hold indsættes vil staldene så vidt muligt være udtørret. Rengøringen skal være medvirkende til at der i staldene kan opretholdes et højt sundhedsniveau, og risikoen for smitte mellem de forskellige hold minimeres. Overbrusning af svinestalde Der benyttes overbrusning i alle afsnit med grise over 20 kg, og mængden/frekvensen afhænger af behov og udetemperatur. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Nej 8700 timer Højde på afkast 0,50m Afkasttype Undertryk m. ventiler i luft. Afkast i tagflade. 4 afkast med et luftskifte pr. time på m3. Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Side 23 af 85

24 Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv Nudrift Antal dyr 4200 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 1050 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 30,00 kg 100,00 kg 0,00 kg 0,00 FE 153,20 g 0,00 g 0,00 kg Ansøgt Antal dyr 4200 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 1050 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) 32,00 kg Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) 105,00 kg Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) 0,00 kg FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) 0,00 FE Gram råprotein pr. FE 153,20 g Gram P pr. FE 0,00 g Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 0,00 kg Staldafsnit - Ny slagtesvinestald Side 24 af 85

25 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Nej Bedste tilgængelige staldteknologi Med hensyn til BAT og staldsystemer er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. BAT er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). I Danmark er der for visse staldtyper og teknologier udarbejdet BAT-byggebladene (ikke opdaterede),og dels der er s beregninger i forhold til referencestaldsystemer. I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT: Et fuldspaltegulv med vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle. Delvist spaltegulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem. Delvist spaltegulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder. Ifølge Dansk Svineproduktion er de 2 sidstnævnte staldtyper hollandske typer, som ikke har fundet udbredelse herhjemme. Der findes 3 danske BAT byggeblade (slagtesvin): Delvist spaltegulv ved 1/3 spaltegulvsareal. Delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund. Luftvasker med syre, rensning af 60% afgangsluft. For slagtesvin er referencesystemet til BAT-byggeblad en stald med fuldspaltegulv (drænet gulv). Den aktuelle stald har 1/3 fast gulv og 2/3 spalter. Den har lavere lammoniakfordampning (og er således bedre miljømæssig) end fuldspaltestalden, men har højere fordampning end stalden med Side 25 af 85

26 2/3 fast gulv. For at reducere ammoniakfordampningen fra stalden er der valgt at etablere gyllekøling, med køling af kanalbund og linespil. Herved kan ammoniakfordampningen reduceres væsentligt. I følge BAT kan der reduceres med 40% i forhold til referencestalden, hvis anlægget kører hele året og med maksimal kølingseffekt. Der er udarbejdet BAT-byggeblad Det er imidlertid ikke behov for at udnytte denne maksimale effekt, for at opfylde kravet om 20% reduktion af ammoniakfordampning fra udvidelsen. Der er derfor kun regnet med at udnytte anlæggæet i 7 mdr. om året med en ammoniakeffekt på 7%. Udnyttelse af anlægget ud over denne effekt vil medføre, at den indvundne varme ikke kan genanvendes, og effekten af ammoniakreducktionen skal opvejes mod CO2-forbruget ved at have anlægget i drift. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Imellem hvert hold bliver staldene sat i blød og efterfølgende vasket med højtryksrensning samt afslutningsvis desinficeret. Inden det nye hold indsættes vil staldene så vidt muligt være udtørret. Rengøringen skal være medvirkende til at der i staldene kan opretholdes et højt Side 26 af 85

27 sundhedsniveau, og risikoen for smitte mellem de forskellige hold minimeres. Overbrusning af svinestalde Der benyttes overbrusning i alle afsnit med grise over 20 kg, og mængden/frekvensen afhænger af behov og udetemperatur. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Nej 8700 timer Højde på afkast 0,50m Afkasttype undertryk med ventiler i loft. Afkast i tagflade. 4 afkast. Luftskifte pr. time m3. Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling NH4 effekt 7,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 5075 timer For at genanvende varmen anvendes gyllekøling i 7 af årets måneder. Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Side 27 af 85

28 Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Antal dyr 8200 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 2000 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 32,00 kg 105,00 kg 0,00 kg 0,00 FE 153,20 g 0,00 g 0,00 kg Staldafsnit - Hestestald Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Nej Bedste tilgængelige staldteknologi Staldsystemet er dybstrøelse. Der er ikke beskrevet BAT for hestehold. Set i forhold til størrelsen af hesteholdet vurdees det, at en dybstrøelsesstald er det bedst mulige staldsystem. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Side 28 af 85

29 Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Ja 0 timer Højde på afkast 0,00m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Side 29 af 85

30 Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Andre dyr 1 voksen årshest, kg Nudrift Antal dyr 2 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 5 Stipladser 2 Ansøgt Antal dyr 2 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 5 Stipladser Opbevaringslager - Gylletank 1 Side 30 af 85

31 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Flydende husdyrgødningslager, bygget i betonelementer. Seneste beholderkontrol i 2001 uden anmærkninger. Opført af betonelementer Nej Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Da der er tale om: - en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholderens bund og vægge er tætte - der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning - beholderen er overdækket med naturligt flydelag (sikres ved at tilsætte halm efter hver tømning) og beholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Nudrift Dimension højde: 3 m, diameter: 5,86 Lagerandel flydende i procent 11,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 335,00 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Der tilføres alene husdyrgødning fra ejendommens egen besætning. Der tilføres snittet halm 1-2 gange årligt for at sikre et fast flydelag. Oversigt over opbevaringskapacitet fremgår af bilag 4 Side 31 af 85

32 Ansøgt Dimension højde: 3 m, diameter: 5,86 m Lagerandel flydende i procent 6,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Flydende husdyrgødningslager Opbevaringskapacitet 335,00 tons Overdækning barriere Nej Fast overdækning Nej Øvrige oplysninger - se nudrift Opbevaringslager - Gylletank 2 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Flydende husdyrgødningslager, bygget i betonelementer. Sidste beholderkontrol i Nyetablering, udvidelse eller ændring Nej Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Da der er tale om: - en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholderens bund og vægge er tætte - der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning - beholderen er overdækket med naturligt flydelag (sikres ved at tilsætte halm efter hver tømning) og beholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører in-tensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Side 32 af 85

33 Nudrift Dimension højde: 4, diameter: 14,8 m Lagerandel flydende i procent 23,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Flydende husdyrgødningslager Opbevaringskapacitet 0,00 tons Overdækning barriere Nej Fast overdækning Nej Øvrige oplysninger Der tilføres alene husdyrgødning fra ejendommens egen besætning. Der tilføres snittet halm 1-2 gange årligt for at sikre et fast flydelag. Oversigt over opbevaringskapacitet fremgår af bilag 4 Ansøgt Dimension Lagerandel flydende i procent 12,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning højde: 4, diameter: 14,8 m Flydende husdyrgødningslager 690,00 tons Nej Nej Øvrige oplysninger - som nudrift Opbevaringslager - Ny gylletank Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Flydende husdyrgødningslager, bygget i betonelementer. Nej Side 33 af 85

34 Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Da der er tale om: - en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholderens bund og vægge er tætte - der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning - beholderen er overdækket med naturligt flydelag (sikres ved at tilsætte halm efter hver tømning) og beholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent 0,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Møddingsplads 0,00 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension h. 4m, d: 31,55 Lagerandel flydende i procent 50,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 3000,00 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Der tilføres alene husdyrgødning fra ejendommens egen besætning. Der tilføres snittet halm 1-2 gange årligt for at sikre et fast flydelag. Oversigt over opbevaringskapacitet fremgår af bilag Opbevaringslager - Lejet, Rugtvedvej 26 Side 34 af 85

35 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Nej Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Ikke beskrevet. Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent 33,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 0,00 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension Lagerandel flydende i procent 17,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 0,00 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Side 35 af 85

36 Opbevaringslager - Lejet, Kelleklintevej 18 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Nej Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Ikke beskrevet. Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent 33,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 1000,00 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension Lagerandel flydende i procent 17,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 1000,00 tons Nej Nej Side 36 af 85

37 Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Side 37 af 85

38 3. Beregninger på anlæg 3.1. Ammoniak Generel Ammoniakreduktion Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Eventuel yderligere nødvendig reduktion for at opfylde kravet Emission fra stalde, der ikke er omfattet af det generelle krav Emission fra stalde omfattet af kravet, men ingen ændring Emission fra stalde omfattet af kravet og med ændring Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning Ja -21,00 KgN 0,00 KgN 2927,90 KgN 3032,24 KgN 848,72 KgN 0,00 KgN Individuel Ammoniakreduktion Samlede emission fra anlæg Meremission fra anlæg Højeste merdeposition i naturområdet 6808,86 KgN/år 3369,14 KgN/år 0,00 KgN/ Alle staldafsnit og opbevaringslagre ligger længere væk end 1000 meter fra det nærmeste naturområde. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage beregning på den højeste emmission Lugtgeneberegning Staldafsnit Område Afstand til område Placering grader Andre ejendomme med mere end 75 DE Eksisterende slagtesvinestald 6 Byzone 1883,06m Nej 0 Eksisterende slagtesvinestald 6 Samlet bebyggelse 845,69m Ja 0 Eksisterende slagtesvinestald 6 Enkelt bolig 829,99m Nej 0 Eksisterende slagtesvinestald 7 Byzone 1867,63m Nej 0 Eksisterende slagtesvinestald 7 Samlet bebyggelse 854,99m Ja 0 Eksisterende slagtesvinestald 7 Enkelt bolig 814,57m Nej 0 Eksisterende slagtesvinestald 8 og 9 Byzone 1841,62m Nej 0 Eksisterende slagtesvinestald 8 og 9 Samlet bebyggelse 873,92m Ja 0 Eksisterende slagtesvinestald 8 og 9 Enkelt bolig 788,60m Nej 0 Ny slagtesvinestald Byzone 1806,46m Nej 0 Ny slagtesvinestald Samlet bebyggelse 874,61m Ja 0 Ny slagtesvinestald Enkelt bolig 753,38m Nej 0 Hestestald Byzone 1900,71m Nej 0 Hestestald Samlet bebyggelse 835,92m Ja 0 Hestestald Enkelt bolig 847,64m Nej Resultat af lugtberegning Side 38 af 85

39 Områdetype Beregnings model Byzone Samlet bebyggelse Enkelt bolig Ny Ny Ny Ukorrigeret geneafstand 821, 56 m 633, 81 m 318, 23 m Korrigeret geneafstand Geneafstand, nudrift Vægtet gennemsnitsafstand Genekriterie overholdt? Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Side 39 af 85

40 4. Oplysninger om arealer 4.1. Arealer Kortbilleder Side 40 af 85

41 Side 41 af 85

42 Side 42 af 85

43 Side 43 af 85

44 Side 44 af 85

45 Side 45 af 85

46 Side 46 af 85

47 Side 47 af 85

48 Side 48 af 85

49 Side 49 af 85

50 Side 50 af 85

51 Side 51 af 85

52 Side 52 af 85

53 Side 53 af 85

54 Side 54 af 85

55 Side 55 af 85

56 Side 56 af 85

57 Side 57 af 85

58 Side 58 af 85

59 Side 59 af 85

60 Side 60 af 85

61 Side 61 af 85

62 Side 62 af 85

63 Side 63 af 85

64 Side 64 af 85

65 Side 65 af 85

66 Side 66 af 85

67 Side 67 af 85

68 Side 68 af 85

69 Side 69 af 85

70 Side 70 af 85

71 Side 71 af 85

72 Side 72 af 85

73 Obj-63 Obj-69 Side 73 af 85

74 Obj Side 74 af 85

75 Side 75 af 85

76 Side 76 af 85

77 Side 77 af 85

78 Side 78 af 85

79 Grundlæggende arealinformationer Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet ud fra 3000 FE/DE Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. 28 stk. 3 om forhøjet harmonital til 2,3 for visse kvægbedrifter Er bedriften et økologisk landbrug 0,00 DE % af samlet areal med efterafgrøder udover PD krav 0,00% Reduceret kvælstofnorm 100,00% Ja Nej Ja Udbringningsarealer Side 79 af 85