Lokal Undervisningsplan. for. Anlægsgartneruddannelsen SANDMOSESKOLEN

Transkript

1 Lokal Undervisningsplan for Anlægsgartneruddannelsen på SANDMOSESKOLEN 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVERORDNET BEDØMMELSESPLAN OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER PRAKTISKE OPLYSNINGER DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER: UNDERVISNINGEN I HOVEDFORLØBET SKOLEPRAKTIK: BEDØMMELSESPLAN EKSAMENSREGLER: SAMARBEJDE MED DET FAGLIGE UDVALG OG VIRKSOMHEDEN OM AFHOLDELSE AF PRØVER OG UDSTEDELSE AF BEVIS OVERGANGSORDNINGER LÆRINGSAKTIVITETER LÆRINGSAKTIVITETER MED OPSTART I 1. SKOLEPERIODE LÆRINGSAKTIVITETER MED OPSTART I 2. SKOLEPERIODE LÆRINGSAKTIVITETER MED OPSTART I 3. SKOLEPERIODE LÆRINGSAKTIVITETER MED OPSTART I 4. SKOLEPERIODE

3 1. Generelt for skolen 1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Sandmoseskolen, Amu Nordjylland Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg den 1/8, 2010 og revideres årligt Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Vore uddannelses- og læringstilbud tager udgangspunkt i, at elever og kursister er sociale og ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Dette pædagogiske grundlag afspejles i den pædagogik, eleverne møder på skolen. I undervisningen tager vi hensyn til elevens individuelle faglige udgangspunkt og tidligere praktiske erfaringer. Den individuelle tilrettelæggelse af uddannelsesplanerne tager udgangspunkt i vurderinger af den enkeltes kompetencer. Skolen tilrettelægger den enkelte elevs uddannelsesplan i samarbejde med eleven, og i takt med elevens udvikling er der mulighed for at tilrette uddannelsesplanen. Tilrettelæggelsen af undervisningen giver eleven mulighed at drage nytte af samværet om læring med andre elever. Lærerne er organiseret i teams, som løser de faglige og pædagogiske udfordringer i relation til undervisningen. 1.3 Overordnet bedømmelsesplan splanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem. Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, der er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Svendeprøve / Eksamen. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. 3

4 Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 4

5 2. Anlægsgartneruddannelsen på Sandmosen 2.1 Praktiske oplysninger Uddannelse: Anlægsgartner / Anlægsgartnerassistent. Medarbejdere Afdelingens pædagogisk ansvarlige er centerchef Jørgen Mølgård Jensen. Til afdelingen er knyttet sekretær Gitte Jørgensen og Anette Lundgård. Til afdelingen er knyttet en elevcoach med en fast kontortid hver anden uge, elevcoachen kan træffes på tlf Konsulent Annie Sønderby fungerer som uddannelses- og erhvervsvejleder på anlægsgartner uddannelsen. Træffes på tlf Der er følgende undervisere tilknyttet Anlægsgartneruddannelsen: Søren Jørgensen. Hans Å. Pedersen Peter Lysgård. Lone R. Knudsen. Marianne Henriksen Ove L. Jensen Robert Poulsen Per Bendorff. Jane Toft Kontaktlærere: De nævnte lærer, fungerer alle som kontaktlærer for forskellige hold. Adresser Undervisningen finder sted på: AMU Nordjylland, Sandmoseskolen, Sandmosevej 486, 9460 Brovst. 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Læringsmiljøet Undervisningsmiljøet på Sandmoseskolen er opbygget ud fra en model med de tre typer af læringsrum: Formidlings-, praksis- og studierummet. I formidlingsrummet finder der foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang og oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor alle eleverne får den samme gennemgang i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen. I praksisrummet arbejder eleverne alene, eller sammen i grupper, med lærerne som vejleder, konkret med stoffet enten i teknikhallerne, på øvelsesarealet, eller i et teorilokale. Praksisrummet dækker over et bredere begreb end blot arbejdspladsen. Det er her, eleverne arbejder aktivt med opgaverne.. I praksisrummet fungerer læreren også i mange roller som eksempelvis instruktør, vejleder eller som den der giver feedback og på denne måde forholder sig aktivt til elevens læring. Modellen med de tre læringsrum anvendes på alle læringsaktiviteter. I studierummet arbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller store krav til selvstændighed. Eleverne arbejder eksempelvis selvstændigt med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg eller selv sætter 5

6 sig ind i teori. Lærerens rolle i studierummet er at være faglig vejleder og at være den, der har ansvar for, at elevernes læreproces stimuleres ved at være aktivt opsøgende i forhold til eleverne. Elevinvolvering Afdelingen involverer eleverne på følgende måde: Ved individuelle valg af konkrete arbejdsopgaver i forhold til niveau og læringsstil. Eleven har mulighed for at vælge forskellige læringsaktiviteter, valgfag, valgfrie specialefag samt studierettet og erhvervsrettet påbygning. 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger: For elever der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbene til skov og naturtekniker, væksthusgartner samt produktionsgartneruddannelsen, tilrettelægger skolen yderligere 5 ugers undervisning. For elever der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen yderligere 15 ugers undervisning. For elever der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til greenkeeper, landbrugsuddannelsen og dyrepasser tilrettelægger skolen yderligere 10 ugers undervisning. Elever med meget erfaring eller forudgående uddannelse, herunder voksne elever, som kan godskrives for store dele af uddannelsen, afprøves i et særligt forløb, hvor de vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejder skolen en uddannelsesplan for hele uddannelsen, og det faglige udvalg ansøges om eventuel afkortelse af uddannelsestiden. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Kompetencevurderingen indebærer godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: Tidligere gennemførte uddannelsesforløb. Anden uddannelse. Vurdering af reelle kompetencer. Særlige behov. Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer lærerne, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og virksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i virksomheden. Når en elev har påbegyndt sin uddannelse i ny mesterlære, fremgår det af hans uddannelsesplan, om der er flyttet undervisning fra grundforløb til hovedforløb. Denne undervisning gennemføres så vidt muligt inden for rammerne af valgfag, som hjemmearbejde og ved ekstra lærerdækning i udvalgte timer i den ordinære undervisning. Den konkrete model fastsættes individuelt for hver enkelt elev. 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Undervisningsfag, læringsaktiviteter og timefordeling Uddannelsens fag er fordel på skoleperioderne som angivet i skemaet herunder: 6

7 Fag "Fag" / mål i grundforløb Arbejdsmiljø - 1 Uge 1 Biologi - 2 uger 2 Førstehjælp og brandbekæmpelse - 0,5 uge 0,5 Læring, kommunikation og samarbejde - 1 uge 1 Miljø --1 uge 1 Informationsteknologi F 1-uge 1 Planteværn og plantepleje - 2 uger 2 Anlægs- og kulturteknik - 2,5 uge 2,5 Fagmetodik - 3 uger 3 Kulturetablering og vedligeholdelse - 3 uger 3 Maskiner, redskaber og teknik - 2,5 uger 2,5 Plantekendskab på friland - 1 uge 1 Plantesundhedslære 1-1,5 uge 1,5 Traktorkørekort Grund Hovedforløb forløb 1. år 1. S 2. S 3. S 4. S 5. S Trin 1 Trin 2 Grundfag i alt 6 uger Iværksætteri og innovation - 1 uge 1 Matematik F 2 uger 1 1 Økonomi - 1 uge 0,5 0,5 Arbejdsmiljø - 1 uge 0,5 0,5 Materialeforståelse - 1 uge 0,5 0,5 Områdefag i alt 16 uger Anvendt økologi / Ikke kemisk ukrudtsbek- 1 uge 0,5 0,5 Grundlæggende kulturteknik - 2 uger 1 1 Plantekendskab - 4 uger Plantesundhedslære - 1,5 uge 1,5 Grundlæggende anlægsteknik - 2 uger 1 1 Opmåling - 2,5 uge 1,5 1 Jord, vand og næring - 1 uge 1 Havestilarters udvikling - 1 uge 1 Havens trækonstruktioner - 1 uge 1 Bundne specialefag - plejeteknik i alt 9,5 uger Anlægsteknik B - 2,5 uger Kulturteknik A - 4 uger Kulturpleje - 3 uger ( + plejeplaner) Bundne specialefag - anlægsteknik i alt 9,5 uger Anlægsteknik A - 7 uger (+ kampestensmur) Kultur teknik B 2,5 uger 6,5 3 6,5 3 Valgfri specialefag i alt 2 uger 2 Valgfag i alt 2, 5 uge 1,5 1 Uger Uger 36 *Den praktiske svendeprøve foregår efter sidste skoleperiode og tæller derfor ikke med i skoletiden. 7

8 Model for uddannelsens struktur: Skoleadgangsvejen. Grundforløb 20 uger Praktik. 7 uger. Praktikadgangsvejen. Grundforløb. Praktik. Max 1 år. (2+) uger. Praktik. 7 uger. Hovedforløb Trin 1. Trin 2. Praktik. 8 uger. Praktik. 8 uger. Praktik. 8 uger. Hovedforløb. Trin 1. Trin 2. Praktik. 8 Praktik. 8 Praktik. 8 uger. uger. uger. Praktik. 3 uger. Praktik. 3 uger. Undervisningens organisering Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter. Hver læringsaktivitet er en selvstændig enhed, hvor elevens læringsresultat bedømmes ved afslutningen. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Elevplan. Valgfag: Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser, der skal herunder udbydes fag der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i branchen. Eleven vælger valgfag senest på 2. skoleperiode. Valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges af eleven og praktikvirksomheden inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen. Specialefagene vælges senest på 3. skoleperiode. Eleven skal arbejde selvstændigt med emnerne enten enkeltvis eller i grupper, og emnerne skal tones i forhold til elevens speciale. Alle praktiske elementer skal udføres på en miljø-og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Der henvises til skolens valgfagskatalog for yderligere information om hvilke valgfag der til tilbydes aktuelt, både plejeteknisk og anlægsteknisk linje. Kontaktlæreren præsenterer eleven for de valgfri specialefag ved hovedforløbets begyndelse, og eleven vælger specialefag. Studierettet påbygning: Hvis eleven ønsker studierettet påbygning, og dette vil påvirke elevens uddannelsesaftale, kontakter læreren virksomheden for aftaler derom. Erhvervsrettet påbygning: Ud over de i bekendtgørelsen fastsatte 2 ugers valgfrie specialefag kan der yderligere tilbydes op til 4 ugers valgfrie specialefag som erhvervsrettet påbygning. Senest 2 uger efter afslutningen af 2.skoleperiode sender eleven eller virksomheden et udfyldt skema med elevens valg af erhvervsrettet påbygning til skolen. Påbygningen kan enten indgå i uddannelsesforløbet, eller gennemføres senest 3 mdr. efter afsluttet uddannelse. 8

9 Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Forud for hver skoleperiode udfylder eleven og virksomheden elevens uddannelseshåndbog, hvor de sammen tager stilling til elevens niveau i uddannelsens kernekompetencer. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren logbogen med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning, hvor læreren anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode. Er det nødvendigt kontakter skolen virksomheden. Oversigt over læringsaktiviteter Målet for undervisningen som helhed og for de enkelte forløb er beskrevet i læringsaktiviteterne i Elevplan. Læringsaktiviteter kan ses under og er opdelt i skoleperioder, der tilsammen udgør uddannelsen. Undervisningsfag, læringsaktiviteter og timefordeling fremgår af punkt 2.4. Elevens arbejdstid Elevernes undervisningstid og hjemmearbejde Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet er på 37 ugentlige arbejdstimer. Hjemmearbejde omfatter 5 ugentlige arbejdstimer, og består primært af færdiggørelse af opgaver. Den nærmere beskrivelse af forventet arbejdstid, herunder hjemmearbejde, er beskrevet for den enkelte læringsaktivitet. 2.5 Skolepraktik: Eleverne tilbydes skolepraktik efter gældende regler splan Løbende bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: af elevens faglige og almene kompetencer. af elevens personlige kompetencer. af faglige og almene kompetencer Lærerne giver gennem skoleperioden eleverne evalueringsopgaver samt gennemfører evalueringssamtaler, hvor elev og lærer diskuterer forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Formålet med denne evaluering er at hjælpe og vejlede eleven, at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt evaluere undervisningens metode og indhold. Den løbende evaluering gennemføres mindst én gang under et skoleforløb ved en kontaktlærersamtale. Evalueringen ved samtalen har form af en verbal tilkendegivelse af elevens faglige niveau i forhold til tidspunktet i uddannelsen. Ved afslutningen af en læringsaktivitet foretager læreren en bedømmelse af elevens arbejdsproces og standpunkt. Den konkrete beskrivelse af bedømmelsen fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. af personlige kompetencer. Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering som en del af dialogen mellem elev og lærer. Udvalgte personlige kompetencer med særlig erhvervsfaglig relevans indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget. For begynderniveauet omfatter de personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder. Udvikle ansvarlighed. Selvstændighed. 9

10 For rutineniveauet omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind mere komplicerede problemstillinger. Kommunikation med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger. Fleksibilitet. Omstillingsevne. For det avancerede niveau omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at tage ansvar. Udvise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemstillinger. Kvalitetssans. Kreativitet. splan for anlægsgartneri 1. Skoleforløb Projekt arbejde Eksamen Delkarakter Standpunkts karakter Matematik F Økonomi Materialeforståelse Grundlæggende kulturteknik Plantekendskab Plantesundhedslære Grundlæggende anlægsteknik Jord, vand og næring 2. Skoleforløb Projekt Standpunkts Eksamen Delkarakter arbejde karakter Matematik F Økonomi Arbejdsmiljø Materialeforståelse Grundlæggende kulturteknik Plantekendskab Grundlæggende anlægsteknik Opmåling 3. Skoleforløb Iværksætteri og innovation Økonomi Arbejdsmiljø Anvendt økologi og ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse Projekt arbejde Eksamen Delkarakter Standpunkts karakter 10

11 Plantekendskab Opmåling Havestilarters udvikling Havens trækonstruktioner Valgfag 4. Skoleforløb Anvendt økologi og ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse Anlægsteknik B Kulturteknik A Kulturpleje Anlægsteknik A Kulturteknik B Valgfri specialefag Projekt arbejde Eksamen Delkarakter Standpunkts karakter 5. Skoleforløb Anlægsteknik B Kulturteknik A Kulturpleje Anlægsteknik A Kulturteknik B Projekt arbejde Eksamen Delkarakter Standpunkts karakter Afsluttende bedømmelse. Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse. Hvis et fag fortsætter på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. n er en absolut bedømmelse og læreren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Standpunkts- eller delkarakterer i alle fag på skoleperioden. Karakteren gives efter 7-trinsskalaen. Svendeprøven, der gennemføres og bedømmes af eksaminator og 2 skuemestre udpeget af det faglige udvalg. Der gives karakter efter 7-trins skalaen. 2.7 Eksamensregler: Hvis eleven afslutter uddannelsen efter anden skoleperiode, arrangerer skolen en prøve af tre dages varighed. Hvis prøven bestås med tilfredsstillende resultat udstedes et bevis for anlægsgartnerassistentuddannelsen. Svendeprøve. Som del af den sidste skoleperiode i 2. hovedforløb afholder skolen svendeprøve. Formålet med prøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Opgaven stilles af skolen i samarbejde med det faglige udvalg. 11

12 Prøven i begge specialer (anlægsteknik og plejeteknik) består af to opgaver, dels en skriftlig prøve, bestående af opgaver inden for områdefag og specialefag, dels en samlet opgave inden for de emner og arbejdsprocesser der er typiske for specialet. Den samlede opgave består af to delopgaver. Dels en projektbeskrivelse, dels en tilknyttet praktisk opgave, hvori der skal indgå varierende elementer. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske opgave. Den skriftlige prøve løses inden for en varighed af 3 klokketimer. Den praktiske opgave løses inden for en varighed af 52 klokketimer, mens den mundtlige prøve varer 20 minutter inkl. votering. Projektbeskrivelsen for den praktiske opgave skal være godkendt af læreren inden løsning af opgaven. Prøven bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Lærerens bedømmelse vægtes med ½ mens de to skuemestres samlede bedømmelse vægtes med ½. Der gives en karakter for hver af prøverne og der beregnes et vægtet gennemsnit af de to karakterer, hvori karakteren for den skriftlige prøve indgår med 1/6 og karakteren for den praktiske opgave med 5/6. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakterer som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne veludført og særdeles veludført. 2.8 Samarbejde med det faglige udvalg og virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis. Opgaven tin hhv. assistentprøven og svendeprøven, stilles af skolen i samråd med det faglige udvalg. Til svendeprøve udpeges skuemestrene i samarbejde i med det faglige udvalg 2.9 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder hovedforløbet efter den 1. juli Planen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. 3.0 Læringsaktiviteter 3.1 Læringsaktiviteter med opstart i 1. skoleperiode Matematik/Grundfag/Niveau: Rutine 1 uge på 1. skoleperiode og 1 uge på 2. skoleperiode. Eleven bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng, at anvende matematikken i praksis og at kunne kommunikere herom. Eleven sættes i stand til at foretage beregninger, som er relevante for anlægsgartnerområdet. Undervisningen omfatter tal- og symbolbehandling, herunder procentregning, elementær brøkregning og simpel geometri. Der benyttes praktiske og kendte problemstillinger for en anlægsgartner til at belyse de opgaver, der stilles i matematik. Eleven får både en standpunktskarakter og en eksamenskarakter. Del- og standpunktskarakteren gives ud fra elevens præstationer i den daglige undervisning, samt løsning af de stillede opgaver. Der gives en delkarakter ved afslutningen af 1.skoleperiode og en standpunktskarakter ved afslutningen 2. skoleperiode. Eksamenskarakteren gives for præstationen ved en 2-timers skriftlig prøve. 12

13 Materialeforståelse 0,5 uge på 1. skoleperiode og 0,5 uge på 2. skoleperiode Eleven får kendskab til almindeligt anvendte materialer, samt kvaliteter inden for anlægsgartnerfaget som for eksempel betonvarer, sand-, sten- og grusmaterialer. Eleven får kendskab til indbygning og komprimering af grusmaterialer. Eleven kan anvende standarder inden for planteskoleplanter. Faget skal ses i tæt tilknytning til grundlæggende anlægsteknik og grundlæggende kulturteknik. Eleverne præsenteres for eksempler på gængse materialer indenfor anlægsteknik og kulturteknik. Der udarbejdes kvalitetsbeskrivelser på udvalgte materialer. Eleven tildeles en delkarakter ved afslutningen af 1. skoleperiode og en standpunktskarakter ved afslutningen af 2. skoleperiode. Grundlæggende kulturteknik 1 uge på 1. skoleperiode og 1 uge på 2. skoleperiode. Eleven kan udføre alle praktiske elementer, herunder jordtilberedning og plejearbejde, ved pleje af grønne områder på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Eleven kan i samarbejde med andre skitsere, planlægge og udføre anlæggelsen af et mindre grønt område, inklusiv græsarealer, finpudse til aflevering, samt foretage nødvendige materialeberegninger mv. Eleven kan udarbejde et forslag til en enkelt planteplan, samt foretage manuel plantning og lave plantehul med maskine. Eleven kan i samarbejde med andre udarbejde et simpelt plejeprogram fra etableringsfasen og 3 år frem for et mindre grønt tilplantet areal. Eleven kan i samarbejde med andre opsætte beskyttelse af særligt udsatte nyplantninger, samt kan arbejde med kvalitetssikring i forbindelse med plantnings- og plejeopgaver. Eleven skal arbejde teoretisk og praktisk, og med udgangspunkt i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde og Pleje af grønne områder. Læreren udarbejder en projektopgave, som sikrer, at samtlige elementer i formålsbeskrivelsen opfyldes. Eleverne fremlægger og forsvarer projektet. Undervisningen gennemføres som projektorienteret undervisning. Eleven tildeles en delkarakter ved afslutningen af 1. skoleperiode og en standpunktskarakter ved afslutningen af 2. skoleperiode. Plantekendskab 13

14 1. uge på 1. skoleperiode, 2 uger på 2. skoleperiode og 1 uge på 3. skoleperiode. Eleven kan ved hjælp af plantenøgler, fagbøger og tilegnede færdigheder, identificere og navngive almindelige planter, træer, buske, stauder, sommerblomster, løg og knolde i sommer- og vintertilstand, samt placere dem i det botaniske system. Eleven kender de internationale regler for navngivning af planter. Eleven har indgående kendskab til almindelige planters vækst og plejekrav, og kan sammensætte planter ud fra ønsker til grønne anlæg, samt ud fra kendskab til forskellige plantegrupper. Der hører plantelister til hver skoleperiode. Planterne beskrives med hensyn til indplacering i det botaniske system, morfologiske kendetegn, vækstvilkår og krav til pleje. Der arbejdes med identifikation ved hjælp af plantenøgler og fagbøger. Plantekendskab i sommertilstand bør finde sted før plantekendskab i vintertilstand. Eleverne udarbejder beplantningsforslag til renovering af eksisterende beplantninger. Eleverne arbejder selvstændigt, parvis eller i små grupper. Indøvelse af botaniske plantenavne foregår ved daglig repetition, og i forbindelse med fremlæggelse af beskrevne planter. Eleven tildeles delkarakter efter 1. og 2. skoleperiode. Eleven tildeles en standpunktskarakteren efter 3. skoleperiode. Karaktererne tager bl.a. udgangspunkt i plantekendskabsprøver. Plantesundhedslære 1,5 uge på 1. skoleperiode Eleven kan udføre alle praktiske elementer i plantesundhedsarbejdet på en miljø- og arbejdsmiljø-mæssig forsvarlig måde. Eleven skal bestå delprøve 2 og 3 til sprøjtecertifikat efter miljøministeriets regler. Eleven kan anvende og udbringe biologiske midler til både forebyggelse og bekæmpelse, samt kan anvende de teknikker, der bruges til udbringning efter gældende miljø- og arbejdsmiljøregler ved forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere i haver, parker og andre grønne anlæg. Eleven kan anvende forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier. Eleven opnår kendskab til et udvalg af forskellige skadevoldere, herunder ukrudtsplanter, skadedyr og sygdomme og skal kunne redegøre for kendetegn og livscyklus. Eleven arbejder med sprøjteteknik, kemikalier og biologiske midler i forbindelse med praktisk udarbejdelse af sprøjteplaner. Eleven arbejder med begrebet plantesundhed for at opnå forståelse for anvendelse af alternative metoder til bekæmpelse/forebyggelse af skadevoldende angreb. Eleven gennemfører delprøve 2 og 3. Eleverne arbejder selvstændigt eller i små grupper med bestemmelse af skadevoldere ud fra opslagsværker. Efter introduktion udfylder eleverne eksempler på sprøjteplaner. Eleverne arbejder projektorienteret med emnet alternativ bekæmpelse af skadevoldere. 14

15 Eleven skal have en standpunktskarakter. Eleven skal bestå delprøve 2 og 3 til sprøjtecertifikat efter miljøministeriets regler. Grundlæggende anlægsteknik 1 uge på 1. skoleperiode og 1 uge på 2. skoleperiode. Eleven kan udføre alle praktiske elementer i arbejdet med grundlæggende anlægsteknikker på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Eleven kan medvirke ved projektering og udførelse af befæstelses opgaver i betonvarer inklusiv selvlåsende belægningssten med slut- og randsten, samt foretage tilpasninger ved brønde i henhold til normer og minimumskrav, der stilles til udførelsen af befæstelser. Eleven kan afsætte forskellige geometriske figurer, som kvadrater og rektangler, og foretage mængdeberegninger af sten- og grusmaterialer og beregning af svind, komprimeringsgraden, fald på belægninger, smig på mure i forbindelse med arbejde med anlæg i betonmaterialer. Eleven skal kunne afsætte og beregne højder med simple nivelleringsinstrumenter. Eleven kan udføre en kantstensopgave i betonsten i lige linier og med kantstenshjørner. Eleven kan i samarbejde med andre dimensionere og tegne og opføre en trappe i betonelementer eller belægningssten, samt udføre en kumme og en flisebelægning. Eleven kan i samarbejde med andre tegne og opføre et fodhegn eller en mindre pergola. Der arbejdes med anlægsgartnertekniske opgaver/projekter, herunder etablering af befæstelser, opbygning af trapper, støtte- og støjmure i almindeligt forekommende materialer. Der foretages kvalitetssikring af disse anlægstekniske arbejder. Der arbejdes enkeltvis og/eller projektorienteret i små grupper. Eleven tildeles en delkarakter ved afslutningen af 1. skoleperiode og en standpunktskarakter ved afslutningen af 2. skoleperiode. Jord, vand og næring 1 uge på 1. skoleperiode Eleven har kendskab til sammenhæng mellem plantevækst og de kemiske, fysiske og biologiske forhold i jorden, herunder de faktorer, der påvirker planternes vandbehov og vandoptagelse, samt har kendskab til forskellige jordbundstyper/vækstmedier og deres egenskaber. Eleven opnår grundlæggende kendskab til næringsoptagelse hos planter. Eleven har kendskab til ph-værdiens betydning for plantedyrkning, og kender til næringsstofferne virkning på planternes samlede gødningstilstand. Eleven kan udtage prøver til grundanalyse og kan udarbejde handlingsplaner ud fra prøveresultater. Eleven kender til almindelige anvendte natur- og handelsgødninger, deres egenskaber, næringsindhold, anvendelsesområder, opbevaring og håndtering. Eleven skal arbejde med jordbundsanalyser, herunder tekstur-, porøsitets-, ph-, næringsindholdsanalyse. Eleven skal lave gødningsberegning, samt vælge relevante gødninger til forskellige opgaver. 15

16 Der arbejdes projektorienteret i små grupper. Der gives en standpunktskarakter. 3.2 Læringsaktiviteter med opstart i 2. skoleperiode Økonomi 0,5 uge på 2. skoleperiode og 0,5 uge på 3. skoleperiode. Eleven opnår indsigt i økonomiske og økonomipolitiske begreber, således de kan forholde sig til samspillet mellem samfundets økonomiske politik og den enkelte borgers og virksomhedernes økonomi. Der skal arbejdes med udgangspunkt i akkordstidskuranten og AB 92. Der skal introduceres til almindelig anvendte begreber indenfor virksomhedsøkonomi. Der arbejdes projektorienteret i små grupper. Der gives en delkarakter efter 2. skoleperiode og en standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. Arbejdsmiljø 0,5 uge på 2. skoleperiode og 0,5 uge på 3. skoleperiode. Fagets formål er at styrke det forebyggende miljøarbejde. Faget skal give eleverne forudsætninger for at erhverve sig viden om arbejdsmiljø, samt forudsætninger for at medvirke til varetagelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Faget skal desuden give eleverne forudsætninger for at medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde. Undervisningen tager udgangspunkt i fag eller branche relevante problemstillinger. Undervisningen tager udgangspunkt i fagets sikkerhedshåndbøger. Endvidere undervises der i ergonomi, både teoretisk og praktisk. Der undervises i arbejdspladsens sikkerhedsorganisation, samt sikkerhed omkring anvendelsen af fagets værktøj og maskiner. Der arbejdes enkeltvis og projektorienteret i små grupper. Der gives en delkarakter efter 2. skoleperiode og en standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. Opmåling 1,5 uge på 2. skoleperiode og 1 uge på 3. skoleperiode 16

17 Eleven kan udføre alle praktiske elementer ved opmåling og anvende forskelligt afsætningsværktøj og forskellige afsætningsinstrumenter i forbindelse med etablering af mindre anlæg. Eleven kan udføre simple nivelleringsopgaver og foretage den dertilhørende talbehandling og udregning, samt relevante regneopgaver i forbindelse med nivellering. Eleven kan afsætte lige linier, flader og højder. Eleven kan foretage opmåling af et areal og udføre materiale- og jordberegninger af areal og rumfang, samt indtegne niveaukurver. Der skal undervises i brug af alle gængse nivellerinstrumenter, herunder laser og theodolit. Der undervises i Pythagoras, samt brug af dobbelt vinkelprisme. Eleverne arbejder enkeltvis eller i små grupper. Delkarakter efter 2. skoleperiode og standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. 3.3 Læringsaktiviteter med opstart i 3. skoleperiode Iværksætteri og innovation 1 uge i 3. skoleperiode Formålet med faget er, at eleverne kan starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det private og offentlige arbejdsmarked, samt få kendskab til erhvervsjura i forbindelse med produktudvikling. Der arbejdes med etablering af egen anlægsgartnervirksomhed, herunder den daglige drift og økonomiske muligheder og konsekvenser. Endvidere undervises i virksomhedens organisatoriske struktur, herunder beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer. Eleverne arbejder projektorienteret. Der gives en standpunktskarakter efter skoleperiodens afslutning. Anvendt økologi/ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse 0,5 uge på 3. skoleperiode og 0,5 på 4. skoleperiode. Eleven kan udføre alle praktiske elementer i ikke-kemisk ukrudtbekæmpelse på en miljø- og arbejsmiljømæssig forsvarlig måde. Eleven kan give forslag til ændringer og opbygning af grønne områder og befæstelser, som vil betyde øget bæredygtighed for anlæggene og det omgivende miljø. Eleven kan udføre ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder på en sådan måde, at der animeres til øget biodiversitet. Eleven kan anvende realistiske økologiske løsningsmodeller og metoder. 17

18 Eleven kan redegøre for materialer, der anvendes ved etablering og pleje af anlæg, der giver en reduktion i energiforbrug og samtidig er skånsomme mod det omgivende miljø. Eleven kan redegøre for principielle forskelle mellem almindelige og økologiske anlæg, samt forskellen mellem almindeligt og økologisk plejearbejde. I undervisningen får du kendskab til relevante videnblade og artikler for anlægsgartneren og det omgivende miljø f.eks. information om trykimprægneret træ, grøn benzin, alternativ ukrudtsbekæmpelse, samt genanvendelse af betonprodukter og komposteringsmateriale. Der udarbejdes små projekter, som konkretiserer, hvordan man kan anvende økologisk viden i praksis. Der gives en delkarakter efter 3. skoleperiode, og en standpunktskarakter efter 4. skoleperiode. Havestilarternes udvikling 1 uge i 3. skoleperiode. Eleven kender de klassiske havestilarter, som den mauriske i Spanien, den italienske renæssancehave, barokken i Frankrig og de forskellige former for engelske landskabelig- og romantisk havestil, samt de klassiske japanske og kinesiske haveformer. Eleven er endvidere bekendt med aktuelle tendenser i Europa inden for fagområdet. Der arbejdes med de karakteristika, der kendetegner havestilarterne. Eleverne finder informationer i relevante fagbøger og på internettet. Der arbejdes projektorienteret i grupper, hvor der udarbejdes projekter, som fremlægges for klassen. Standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. Havens trækonstruktioner 1 uge i 3. skoleperiode. Eleven kan udføre forskellige trækonstruktioner i haveanlæg omfattende hegn, træterrasser, belægninger, pergolaer, mv. Eleven har grundlæggende kendskab til normalt forekommende samlinger og forankringer af trækonstruktioner. Eleven opnår kendskab til gængse træmaterialer, som anvendes til anlægsgartneriske formål. Der arbejdes praktisk med forskellige trækonstruktioner, herunder forskellige hegnstyper, pergolaer, trapper, støttemure og træterrasser. 18

19 Standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. Valgfag 1,5 uge i 3. skoleperiode og 1 uge i 4. skoleperiode Eleverne vælger i samarbejde med læreren faglige eller almene fag Læringsaktiviteter med opstart i 4. skoleperiode Bundne specialefag plejeteknik Anlægsteknik B 2,5 uger i 4. skoleperiode Eleven kan udføre alle praktiske elementer i arbejdet med naturmaterialer. Eleven kan tegne en trappe med de nødvendige mål og koter, opføre en trappe i træmaterialer, samt opstille en tilhørende mindre mur i palisadestolper eller lignende materiale. Eleven kan projektere og udføre en befæstelsesopgave i natursten, pigsten, træ eller brudfliser, samt etablere borter langs kanten af opgaven. Eleven kan udføre anlægsgartneropgaver i henhold til gældende normer, samt foretage kvalitetsbedømmelse af de færdige anlæg. Eleven skal arbejde praktisk med udgangspunkt i ovenstående formålsbeskrivelse. Der arbejdes enkeltvis eller projektorienteret i små grupper. Standpunktskarakter efter 4. skoleperiode Kulturteknik A 4 uger i 4. skoleperiode Eleven kan udføre alle praktiske elementer i pleje og vedligeholdelse af grønne områder på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Eleven kan planlægge og udføre en tegning af et grønt område, samt udarbejde materiale og planteberegning. Eleven kan afsætte arealer til plantningsarbejder. Eleven kan jordforberede maskinelt og manuelt, forberede til plantning og opbevare planterne korrekt inden plantning, samt kan udføre forskellige former for plantnings- og omplantningsarbejder, herunder anlæggelse af græsplæner. Eleven kan udføre opbinding af træer og kan etablere drænings- og vandingsforanstaltninger, samt øvre beskyttelse ved jorden. Eleven kan udføre pleje- og vedligeholdelsesarbejde i nyetablerede og ældre grønne anlæg efter de til enhver tid gældende normer for plejearbejde inden for anlægsgartnerområdet. 19

20 Eleven kan udarbejde pleje- og vedligeholdelsesprogrammer for differentierede beplantninger fra 5-10 år efter etableringsfasen. Eleven kan udarbejde en gødningsplan til et grønt anlæg og udføre en enkel gødningsberegning ud fra en jordanalyse. Eleven kan vælge og vurdere dyrkningsmedier efter plantevalg og plantningsforholdene ud fra viden om for jordbehandlingens betydning for ukrudtsbekæmpelse, jordstruktur og vækstbetingelser. Eleven kan redegøre for planters anvendelsesområder og plejebehov efter en analyse af et anlægs vækstforhold, samt udføre sommer- og vinterbeskæring af træer og buske. Eleven skal arbejde praktisk med udgangspunkt i ovenstående formålsbeskrivelse. Der arbejdes enkeltvis eller projektorienteret i små grupper. Standpunktskarakter efter 4. skoleperiode Kulturpleje 3 uger på 5. skoleperiode Eleven kan anlægge større arealer, hvori der indgår stauder, løg og knoldvækster, prydtræer, prydbuske og græsplæner og anden urteagtig vegetation. Eleven kan udarbejde pleje- og vedligeholdelsesprogrammer for differentierede beplantninger fra år efter etableringsfasen indeholdende forslag til udtynding og erstatningsbeplantning, samt udarbejde en vurdering af de økonomiske forhold ved pleje og vedligeholdelsesarbejde. Eleven kan træffe foranstaltninger, der optimerer plantevækst også i begrænsede plantemiljøer, hvorunder punktgødskning også indgår, samt kan redegøre for beskæringens positive - og negative sider for plantevækst og planternes holdbarhed. Eleven kan analysere, registrere og tegne et haveprojekt med anvendelse af anlægsgartnerfagets særlige fagsprog, samt udføre et haveprojekt. Eleven kan forestå projektstyring med særlig vægt på plante- og tidsstyring. Eleven kan udarbejde et plejeprogram for et haveprojekt i midten af anlæggets funktionsfase, herunder beskrive plejeniveauer, perioder og hyppighed samt forslag til udtynding og eventuel erstatningsbeplantning. Eleven kan foretage kvalitetsbedømmelse af de færdige anlæg. Eleven skal arbejde praktisk med udgangspunkt i ovenstående formålsbeskrivelse. Der arbejdes enkeltvis eller projektorienteret i små grupper. Standpunktskarakter efter 4. skoleperiode Bundne specialefag, anlægsteknik Anlægsteknik A 7 uger fordelt på 4. og 5. skoleperiode 20