Lokal Undervisningsplan. for. Anlægsgartneruddannelsen SANDMOSESKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal Undervisningsplan. for. Anlægsgartneruddannelsen SANDMOSESKOLEN"

Transkript

1 Lokal Undervisningsplan for Anlægsgartneruddannelsen på SANDMOSESKOLEN 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVERORDNET BEDØMMELSESPLAN OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER PRAKTISKE OPLYSNINGER DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER: UNDERVISNINGEN I HOVEDFORLØBET SKOLEPRAKTIK: BEDØMMELSESPLAN EKSAMENSREGLER: SAMARBEJDE MED DET FAGLIGE UDVALG OG VIRKSOMHEDEN OM AFHOLDELSE AF PRØVER OG UDSTEDELSE AF BEVIS OVERGANGSORDNINGER LÆRINGSAKTIVITETER LÆRINGSAKTIVITETER MED OPSTART I 1. SKOLEPERIODE LÆRINGSAKTIVITETER MED OPSTART I 2. SKOLEPERIODE LÆRINGSAKTIVITETER MED OPSTART I 3. SKOLEPERIODE LÆRINGSAKTIVITETER MED OPSTART I 4. SKOLEPERIODE

3 1. Generelt for skolen 1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Sandmoseskolen, Amu Nordjylland Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg den 1/8, 2010 og revideres årligt Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Vore uddannelses- og læringstilbud tager udgangspunkt i, at elever og kursister er sociale og ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Dette pædagogiske grundlag afspejles i den pædagogik, eleverne møder på skolen. I undervisningen tager vi hensyn til elevens individuelle faglige udgangspunkt og tidligere praktiske erfaringer. Den individuelle tilrettelæggelse af uddannelsesplanerne tager udgangspunkt i vurderinger af den enkeltes kompetencer. Skolen tilrettelægger den enkelte elevs uddannelsesplan i samarbejde med eleven, og i takt med elevens udvikling er der mulighed for at tilrette uddannelsesplanen. Tilrettelæggelsen af undervisningen giver eleven mulighed at drage nytte af samværet om læring med andre elever. Lærerne er organiseret i teams, som løser de faglige og pædagogiske udfordringer i relation til undervisningen. 1.3 Overordnet bedømmelsesplan splanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem. Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, der er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Svendeprøve / Eksamen. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. 3

4 Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 4

5 2. Anlægsgartneruddannelsen på Sandmosen 2.1 Praktiske oplysninger Uddannelse: Anlægsgartner / Anlægsgartnerassistent. Medarbejdere Afdelingens pædagogisk ansvarlige er centerchef Jørgen Mølgård Jensen. Til afdelingen er knyttet sekretær Gitte Jørgensen og Anette Lundgård. Til afdelingen er knyttet en elevcoach med en fast kontortid hver anden uge, elevcoachen kan træffes på tlf Konsulent Annie Sønderby fungerer som uddannelses- og erhvervsvejleder på anlægsgartner uddannelsen. Træffes på tlf Der er følgende undervisere tilknyttet Anlægsgartneruddannelsen: Søren Jørgensen. Hans Å. Pedersen Peter Lysgård. Lone R. Knudsen. Marianne Henriksen Ove L. Jensen Robert Poulsen Per Bendorff. Jane Toft Kontaktlærere: De nævnte lærer, fungerer alle som kontaktlærer for forskellige hold. Adresser Undervisningen finder sted på: AMU Nordjylland, Sandmoseskolen, Sandmosevej 486, 9460 Brovst. 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Læringsmiljøet Undervisningsmiljøet på Sandmoseskolen er opbygget ud fra en model med de tre typer af læringsrum: Formidlings-, praksis- og studierummet. I formidlingsrummet finder der foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang og oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor alle eleverne får den samme gennemgang i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen. I praksisrummet arbejder eleverne alene, eller sammen i grupper, med lærerne som vejleder, konkret med stoffet enten i teknikhallerne, på øvelsesarealet, eller i et teorilokale. Praksisrummet dækker over et bredere begreb end blot arbejdspladsen. Det er her, eleverne arbejder aktivt med opgaverne.. I praksisrummet fungerer læreren også i mange roller som eksempelvis instruktør, vejleder eller som den der giver feedback og på denne måde forholder sig aktivt til elevens læring. Modellen med de tre læringsrum anvendes på alle læringsaktiviteter. I studierummet arbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller store krav til selvstændighed. Eleverne arbejder eksempelvis selvstændigt med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg eller selv sætter 5

6 sig ind i teori. Lærerens rolle i studierummet er at være faglig vejleder og at være den, der har ansvar for, at elevernes læreproces stimuleres ved at være aktivt opsøgende i forhold til eleverne. Elevinvolvering Afdelingen involverer eleverne på følgende måde: Ved individuelle valg af konkrete arbejdsopgaver i forhold til niveau og læringsstil. Eleven har mulighed for at vælge forskellige læringsaktiviteter, valgfag, valgfrie specialefag samt studierettet og erhvervsrettet påbygning. 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger: For elever der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbene til skov og naturtekniker, væksthusgartner samt produktionsgartneruddannelsen, tilrettelægger skolen yderligere 5 ugers undervisning. For elever der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen yderligere 15 ugers undervisning. For elever der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til greenkeeper, landbrugsuddannelsen og dyrepasser tilrettelægger skolen yderligere 10 ugers undervisning. Elever med meget erfaring eller forudgående uddannelse, herunder voksne elever, som kan godskrives for store dele af uddannelsen, afprøves i et særligt forløb, hvor de vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejder skolen en uddannelsesplan for hele uddannelsen, og det faglige udvalg ansøges om eventuel afkortelse af uddannelsestiden. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Kompetencevurderingen indebærer godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: Tidligere gennemførte uddannelsesforløb. Anden uddannelse. Vurdering af reelle kompetencer. Særlige behov. Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer lærerne, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og virksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i virksomheden. Når en elev har påbegyndt sin uddannelse i ny mesterlære, fremgår det af hans uddannelsesplan, om der er flyttet undervisning fra grundforløb til hovedforløb. Denne undervisning gennemføres så vidt muligt inden for rammerne af valgfag, som hjemmearbejde og ved ekstra lærerdækning i udvalgte timer i den ordinære undervisning. Den konkrete model fastsættes individuelt for hver enkelt elev. 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Undervisningsfag, læringsaktiviteter og timefordeling Uddannelsens fag er fordel på skoleperioderne som angivet i skemaet herunder: 6

7 Fag "Fag" / mål i grundforløb Arbejdsmiljø - 1 Uge 1 Biologi - 2 uger 2 Førstehjælp og brandbekæmpelse - 0,5 uge 0,5 Læring, kommunikation og samarbejde - 1 uge 1 Miljø --1 uge 1 Informationsteknologi F 1-uge 1 Planteværn og plantepleje - 2 uger 2 Anlægs- og kulturteknik - 2,5 uge 2,5 Fagmetodik - 3 uger 3 Kulturetablering og vedligeholdelse - 3 uger 3 Maskiner, redskaber og teknik - 2,5 uger 2,5 Plantekendskab på friland - 1 uge 1 Plantesundhedslære 1-1,5 uge 1,5 Traktorkørekort Grund Hovedforløb forløb 1. år 1. S 2. S 3. S 4. S 5. S Trin 1 Trin 2 Grundfag i alt 6 uger Iværksætteri og innovation - 1 uge 1 Matematik F 2 uger 1 1 Økonomi - 1 uge 0,5 0,5 Arbejdsmiljø - 1 uge 0,5 0,5 Materialeforståelse - 1 uge 0,5 0,5 Områdefag i alt 16 uger Anvendt økologi / Ikke kemisk ukrudtsbek- 1 uge 0,5 0,5 Grundlæggende kulturteknik - 2 uger 1 1 Plantekendskab - 4 uger Plantesundhedslære - 1,5 uge 1,5 Grundlæggende anlægsteknik - 2 uger 1 1 Opmåling - 2,5 uge 1,5 1 Jord, vand og næring - 1 uge 1 Havestilarters udvikling - 1 uge 1 Havens trækonstruktioner - 1 uge 1 Bundne specialefag - plejeteknik i alt 9,5 uger Anlægsteknik B - 2,5 uger Kulturteknik A - 4 uger Kulturpleje - 3 uger ( + plejeplaner) Bundne specialefag - anlægsteknik i alt 9,5 uger Anlægsteknik A - 7 uger (+ kampestensmur) Kultur teknik B 2,5 uger 6,5 3 6,5 3 Valgfri specialefag i alt 2 uger 2 Valgfag i alt 2, 5 uge 1,5 1 Uger Uger 36 *Den praktiske svendeprøve foregår efter sidste skoleperiode og tæller derfor ikke med i skoletiden. 7

8 Model for uddannelsens struktur: Skoleadgangsvejen. Grundforløb 20 uger Praktik. 7 uger. Praktikadgangsvejen. Grundforløb. Praktik. Max 1 år. (2+) uger. Praktik. 7 uger. Hovedforløb Trin 1. Trin 2. Praktik. 8 uger. Praktik. 8 uger. Praktik. 8 uger. Hovedforløb. Trin 1. Trin 2. Praktik. 8 Praktik. 8 Praktik. 8 uger. uger. uger. Praktik. 3 uger. Praktik. 3 uger. Undervisningens organisering Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter. Hver læringsaktivitet er en selvstændig enhed, hvor elevens læringsresultat bedømmes ved afslutningen. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Elevplan. Valgfag: Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser, der skal herunder udbydes fag der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i branchen. Eleven vælger valgfag senest på 2. skoleperiode. Valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges af eleven og praktikvirksomheden inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen. Specialefagene vælges senest på 3. skoleperiode. Eleven skal arbejde selvstændigt med emnerne enten enkeltvis eller i grupper, og emnerne skal tones i forhold til elevens speciale. Alle praktiske elementer skal udføres på en miljø-og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Der henvises til skolens valgfagskatalog for yderligere information om hvilke valgfag der til tilbydes aktuelt, både plejeteknisk og anlægsteknisk linje. Kontaktlæreren præsenterer eleven for de valgfri specialefag ved hovedforløbets begyndelse, og eleven vælger specialefag. Studierettet påbygning: Hvis eleven ønsker studierettet påbygning, og dette vil påvirke elevens uddannelsesaftale, kontakter læreren virksomheden for aftaler derom. Erhvervsrettet påbygning: Ud over de i bekendtgørelsen fastsatte 2 ugers valgfrie specialefag kan der yderligere tilbydes op til 4 ugers valgfrie specialefag som erhvervsrettet påbygning. Senest 2 uger efter afslutningen af 2.skoleperiode sender eleven eller virksomheden et udfyldt skema med elevens valg af erhvervsrettet påbygning til skolen. Påbygningen kan enten indgå i uddannelsesforløbet, eller gennemføres senest 3 mdr. efter afsluttet uddannelse. 8

9 Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Forud for hver skoleperiode udfylder eleven og virksomheden elevens uddannelseshåndbog, hvor de sammen tager stilling til elevens niveau i uddannelsens kernekompetencer. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren logbogen med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning, hvor læreren anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode. Er det nødvendigt kontakter skolen virksomheden. Oversigt over læringsaktiviteter Målet for undervisningen som helhed og for de enkelte forløb er beskrevet i læringsaktiviteterne i Elevplan. Læringsaktiviteter kan ses under og er opdelt i skoleperioder, der tilsammen udgør uddannelsen. Undervisningsfag, læringsaktiviteter og timefordeling fremgår af punkt 2.4. Elevens arbejdstid Elevernes undervisningstid og hjemmearbejde Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet er på 37 ugentlige arbejdstimer. Hjemmearbejde omfatter 5 ugentlige arbejdstimer, og består primært af færdiggørelse af opgaver. Den nærmere beskrivelse af forventet arbejdstid, herunder hjemmearbejde, er beskrevet for den enkelte læringsaktivitet. 2.5 Skolepraktik: Eleverne tilbydes skolepraktik efter gældende regler splan Løbende bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: af elevens faglige og almene kompetencer. af elevens personlige kompetencer. af faglige og almene kompetencer Lærerne giver gennem skoleperioden eleverne evalueringsopgaver samt gennemfører evalueringssamtaler, hvor elev og lærer diskuterer forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Formålet med denne evaluering er at hjælpe og vejlede eleven, at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt evaluere undervisningens metode og indhold. Den løbende evaluering gennemføres mindst én gang under et skoleforløb ved en kontaktlærersamtale. Evalueringen ved samtalen har form af en verbal tilkendegivelse af elevens faglige niveau i forhold til tidspunktet i uddannelsen. Ved afslutningen af en læringsaktivitet foretager læreren en bedømmelse af elevens arbejdsproces og standpunkt. Den konkrete beskrivelse af bedømmelsen fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. af personlige kompetencer. Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering som en del af dialogen mellem elev og lærer. Udvalgte personlige kompetencer med særlig erhvervsfaglig relevans indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget. For begynderniveauet omfatter de personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder. Udvikle ansvarlighed. Selvstændighed. 9

10 For rutineniveauet omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind mere komplicerede problemstillinger. Kommunikation med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger. Fleksibilitet. Omstillingsevne. For det avancerede niveau omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at tage ansvar. Udvise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemstillinger. Kvalitetssans. Kreativitet. splan for anlægsgartneri 1. Skoleforløb Projekt arbejde Eksamen Delkarakter Standpunkts karakter Matematik F Økonomi Materialeforståelse Grundlæggende kulturteknik Plantekendskab Plantesundhedslære Grundlæggende anlægsteknik Jord, vand og næring 2. Skoleforløb Projekt Standpunkts Eksamen Delkarakter arbejde karakter Matematik F Økonomi Arbejdsmiljø Materialeforståelse Grundlæggende kulturteknik Plantekendskab Grundlæggende anlægsteknik Opmåling 3. Skoleforløb Iværksætteri og innovation Økonomi Arbejdsmiljø Anvendt økologi og ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse Projekt arbejde Eksamen Delkarakter Standpunkts karakter 10

11 Plantekendskab Opmåling Havestilarters udvikling Havens trækonstruktioner Valgfag 4. Skoleforløb Anvendt økologi og ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse Anlægsteknik B Kulturteknik A Kulturpleje Anlægsteknik A Kulturteknik B Valgfri specialefag Projekt arbejde Eksamen Delkarakter Standpunkts karakter 5. Skoleforløb Anlægsteknik B Kulturteknik A Kulturpleje Anlægsteknik A Kulturteknik B Projekt arbejde Eksamen Delkarakter Standpunkts karakter Afsluttende bedømmelse. Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse. Hvis et fag fortsætter på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. n er en absolut bedømmelse og læreren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Standpunkts- eller delkarakterer i alle fag på skoleperioden. Karakteren gives efter 7-trinsskalaen. Svendeprøven, der gennemføres og bedømmes af eksaminator og 2 skuemestre udpeget af det faglige udvalg. Der gives karakter efter 7-trins skalaen. 2.7 Eksamensregler: Hvis eleven afslutter uddannelsen efter anden skoleperiode, arrangerer skolen en prøve af tre dages varighed. Hvis prøven bestås med tilfredsstillende resultat udstedes et bevis for anlægsgartnerassistentuddannelsen. Svendeprøve. Som del af den sidste skoleperiode i 2. hovedforløb afholder skolen svendeprøve. Formålet med prøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Opgaven stilles af skolen i samarbejde med det faglige udvalg. 11

12 Prøven i begge specialer (anlægsteknik og plejeteknik) består af to opgaver, dels en skriftlig prøve, bestående af opgaver inden for områdefag og specialefag, dels en samlet opgave inden for de emner og arbejdsprocesser der er typiske for specialet. Den samlede opgave består af to delopgaver. Dels en projektbeskrivelse, dels en tilknyttet praktisk opgave, hvori der skal indgå varierende elementer. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske opgave. Den skriftlige prøve løses inden for en varighed af 3 klokketimer. Den praktiske opgave løses inden for en varighed af 52 klokketimer, mens den mundtlige prøve varer 20 minutter inkl. votering. Projektbeskrivelsen for den praktiske opgave skal være godkendt af læreren inden løsning af opgaven. Prøven bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Lærerens bedømmelse vægtes med ½ mens de to skuemestres samlede bedømmelse vægtes med ½. Der gives en karakter for hver af prøverne og der beregnes et vægtet gennemsnit af de to karakterer, hvori karakteren for den skriftlige prøve indgår med 1/6 og karakteren for den praktiske opgave med 5/6. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakterer som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne veludført og særdeles veludført. 2.8 Samarbejde med det faglige udvalg og virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis. Opgaven tin hhv. assistentprøven og svendeprøven, stilles af skolen i samråd med det faglige udvalg. Til svendeprøve udpeges skuemestrene i samarbejde i med det faglige udvalg 2.9 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder hovedforløbet efter den 1. juli Planen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. 3.0 Læringsaktiviteter 3.1 Læringsaktiviteter med opstart i 1. skoleperiode Matematik/Grundfag/Niveau: Rutine 1 uge på 1. skoleperiode og 1 uge på 2. skoleperiode. Eleven bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng, at anvende matematikken i praksis og at kunne kommunikere herom. Eleven sættes i stand til at foretage beregninger, som er relevante for anlægsgartnerområdet. Undervisningen omfatter tal- og symbolbehandling, herunder procentregning, elementær brøkregning og simpel geometri. Der benyttes praktiske og kendte problemstillinger for en anlægsgartner til at belyse de opgaver, der stilles i matematik. Eleven får både en standpunktskarakter og en eksamenskarakter. Del- og standpunktskarakteren gives ud fra elevens præstationer i den daglige undervisning, samt løsning af de stillede opgaver. Der gives en delkarakter ved afslutningen af 1.skoleperiode og en standpunktskarakter ved afslutningen 2. skoleperiode. Eksamenskarakteren gives for præstationen ved en 2-timers skriftlig prøve. 12

13 Materialeforståelse 0,5 uge på 1. skoleperiode og 0,5 uge på 2. skoleperiode Eleven får kendskab til almindeligt anvendte materialer, samt kvaliteter inden for anlægsgartnerfaget som for eksempel betonvarer, sand-, sten- og grusmaterialer. Eleven får kendskab til indbygning og komprimering af grusmaterialer. Eleven kan anvende standarder inden for planteskoleplanter. Faget skal ses i tæt tilknytning til grundlæggende anlægsteknik og grundlæggende kulturteknik. Eleverne præsenteres for eksempler på gængse materialer indenfor anlægsteknik og kulturteknik. Der udarbejdes kvalitetsbeskrivelser på udvalgte materialer. Eleven tildeles en delkarakter ved afslutningen af 1. skoleperiode og en standpunktskarakter ved afslutningen af 2. skoleperiode. Grundlæggende kulturteknik 1 uge på 1. skoleperiode og 1 uge på 2. skoleperiode. Eleven kan udføre alle praktiske elementer, herunder jordtilberedning og plejearbejde, ved pleje af grønne områder på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Eleven kan i samarbejde med andre skitsere, planlægge og udføre anlæggelsen af et mindre grønt område, inklusiv græsarealer, finpudse til aflevering, samt foretage nødvendige materialeberegninger mv. Eleven kan udarbejde et forslag til en enkelt planteplan, samt foretage manuel plantning og lave plantehul med maskine. Eleven kan i samarbejde med andre udarbejde et simpelt plejeprogram fra etableringsfasen og 3 år frem for et mindre grønt tilplantet areal. Eleven kan i samarbejde med andre opsætte beskyttelse af særligt udsatte nyplantninger, samt kan arbejde med kvalitetssikring i forbindelse med plantnings- og plejeopgaver. Eleven skal arbejde teoretisk og praktisk, og med udgangspunkt i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde og Pleje af grønne områder. Læreren udarbejder en projektopgave, som sikrer, at samtlige elementer i formålsbeskrivelsen opfyldes. Eleverne fremlægger og forsvarer projektet. Undervisningen gennemføres som projektorienteret undervisning. Eleven tildeles en delkarakter ved afslutningen af 1. skoleperiode og en standpunktskarakter ved afslutningen af 2. skoleperiode. Plantekendskab 13

14 1. uge på 1. skoleperiode, 2 uger på 2. skoleperiode og 1 uge på 3. skoleperiode. Eleven kan ved hjælp af plantenøgler, fagbøger og tilegnede færdigheder, identificere og navngive almindelige planter, træer, buske, stauder, sommerblomster, løg og knolde i sommer- og vintertilstand, samt placere dem i det botaniske system. Eleven kender de internationale regler for navngivning af planter. Eleven har indgående kendskab til almindelige planters vækst og plejekrav, og kan sammensætte planter ud fra ønsker til grønne anlæg, samt ud fra kendskab til forskellige plantegrupper. Der hører plantelister til hver skoleperiode. Planterne beskrives med hensyn til indplacering i det botaniske system, morfologiske kendetegn, vækstvilkår og krav til pleje. Der arbejdes med identifikation ved hjælp af plantenøgler og fagbøger. Plantekendskab i sommertilstand bør finde sted før plantekendskab i vintertilstand. Eleverne udarbejder beplantningsforslag til renovering af eksisterende beplantninger. Eleverne arbejder selvstændigt, parvis eller i små grupper. Indøvelse af botaniske plantenavne foregår ved daglig repetition, og i forbindelse med fremlæggelse af beskrevne planter. Eleven tildeles delkarakter efter 1. og 2. skoleperiode. Eleven tildeles en standpunktskarakteren efter 3. skoleperiode. Karaktererne tager bl.a. udgangspunkt i plantekendskabsprøver. Plantesundhedslære 1,5 uge på 1. skoleperiode Eleven kan udføre alle praktiske elementer i plantesundhedsarbejdet på en miljø- og arbejdsmiljø-mæssig forsvarlig måde. Eleven skal bestå delprøve 2 og 3 til sprøjtecertifikat efter miljøministeriets regler. Eleven kan anvende og udbringe biologiske midler til både forebyggelse og bekæmpelse, samt kan anvende de teknikker, der bruges til udbringning efter gældende miljø- og arbejdsmiljøregler ved forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere i haver, parker og andre grønne anlæg. Eleven kan anvende forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier. Eleven opnår kendskab til et udvalg af forskellige skadevoldere, herunder ukrudtsplanter, skadedyr og sygdomme og skal kunne redegøre for kendetegn og livscyklus. Eleven arbejder med sprøjteteknik, kemikalier og biologiske midler i forbindelse med praktisk udarbejdelse af sprøjteplaner. Eleven arbejder med begrebet plantesundhed for at opnå forståelse for anvendelse af alternative metoder til bekæmpelse/forebyggelse af skadevoldende angreb. Eleven gennemfører delprøve 2 og 3. Eleverne arbejder selvstændigt eller i små grupper med bestemmelse af skadevoldere ud fra opslagsværker. Efter introduktion udfylder eleverne eksempler på sprøjteplaner. Eleverne arbejder projektorienteret med emnet alternativ bekæmpelse af skadevoldere. 14

15 Eleven skal have en standpunktskarakter. Eleven skal bestå delprøve 2 og 3 til sprøjtecertifikat efter miljøministeriets regler. Grundlæggende anlægsteknik 1 uge på 1. skoleperiode og 1 uge på 2. skoleperiode. Eleven kan udføre alle praktiske elementer i arbejdet med grundlæggende anlægsteknikker på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Eleven kan medvirke ved projektering og udførelse af befæstelses opgaver i betonvarer inklusiv selvlåsende belægningssten med slut- og randsten, samt foretage tilpasninger ved brønde i henhold til normer og minimumskrav, der stilles til udførelsen af befæstelser. Eleven kan afsætte forskellige geometriske figurer, som kvadrater og rektangler, og foretage mængdeberegninger af sten- og grusmaterialer og beregning af svind, komprimeringsgraden, fald på belægninger, smig på mure i forbindelse med arbejde med anlæg i betonmaterialer. Eleven skal kunne afsætte og beregne højder med simple nivelleringsinstrumenter. Eleven kan udføre en kantstensopgave i betonsten i lige linier og med kantstenshjørner. Eleven kan i samarbejde med andre dimensionere og tegne og opføre en trappe i betonelementer eller belægningssten, samt udføre en kumme og en flisebelægning. Eleven kan i samarbejde med andre tegne og opføre et fodhegn eller en mindre pergola. Der arbejdes med anlægsgartnertekniske opgaver/projekter, herunder etablering af befæstelser, opbygning af trapper, støtte- og støjmure i almindeligt forekommende materialer. Der foretages kvalitetssikring af disse anlægstekniske arbejder. Der arbejdes enkeltvis og/eller projektorienteret i små grupper. Eleven tildeles en delkarakter ved afslutningen af 1. skoleperiode og en standpunktskarakter ved afslutningen af 2. skoleperiode. Jord, vand og næring 1 uge på 1. skoleperiode Eleven har kendskab til sammenhæng mellem plantevækst og de kemiske, fysiske og biologiske forhold i jorden, herunder de faktorer, der påvirker planternes vandbehov og vandoptagelse, samt har kendskab til forskellige jordbundstyper/vækstmedier og deres egenskaber. Eleven opnår grundlæggende kendskab til næringsoptagelse hos planter. Eleven har kendskab til ph-værdiens betydning for plantedyrkning, og kender til næringsstofferne virkning på planternes samlede gødningstilstand. Eleven kan udtage prøver til grundanalyse og kan udarbejde handlingsplaner ud fra prøveresultater. Eleven kender til almindelige anvendte natur- og handelsgødninger, deres egenskaber, næringsindhold, anvendelsesområder, opbevaring og håndtering. Eleven skal arbejde med jordbundsanalyser, herunder tekstur-, porøsitets-, ph-, næringsindholdsanalyse. Eleven skal lave gødningsberegning, samt vælge relevante gødninger til forskellige opgaver. 15

16 Der arbejdes projektorienteret i små grupper. Der gives en standpunktskarakter. 3.2 Læringsaktiviteter med opstart i 2. skoleperiode Økonomi 0,5 uge på 2. skoleperiode og 0,5 uge på 3. skoleperiode. Eleven opnår indsigt i økonomiske og økonomipolitiske begreber, således de kan forholde sig til samspillet mellem samfundets økonomiske politik og den enkelte borgers og virksomhedernes økonomi. Der skal arbejdes med udgangspunkt i akkordstidskuranten og AB 92. Der skal introduceres til almindelig anvendte begreber indenfor virksomhedsøkonomi. Der arbejdes projektorienteret i små grupper. Der gives en delkarakter efter 2. skoleperiode og en standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. Arbejdsmiljø 0,5 uge på 2. skoleperiode og 0,5 uge på 3. skoleperiode. Fagets formål er at styrke det forebyggende miljøarbejde. Faget skal give eleverne forudsætninger for at erhverve sig viden om arbejdsmiljø, samt forudsætninger for at medvirke til varetagelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Faget skal desuden give eleverne forudsætninger for at medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde. Undervisningen tager udgangspunkt i fag eller branche relevante problemstillinger. Undervisningen tager udgangspunkt i fagets sikkerhedshåndbøger. Endvidere undervises der i ergonomi, både teoretisk og praktisk. Der undervises i arbejdspladsens sikkerhedsorganisation, samt sikkerhed omkring anvendelsen af fagets værktøj og maskiner. Der arbejdes enkeltvis og projektorienteret i små grupper. Der gives en delkarakter efter 2. skoleperiode og en standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. Opmåling 1,5 uge på 2. skoleperiode og 1 uge på 3. skoleperiode 16

17 Eleven kan udføre alle praktiske elementer ved opmåling og anvende forskelligt afsætningsværktøj og forskellige afsætningsinstrumenter i forbindelse med etablering af mindre anlæg. Eleven kan udføre simple nivelleringsopgaver og foretage den dertilhørende talbehandling og udregning, samt relevante regneopgaver i forbindelse med nivellering. Eleven kan afsætte lige linier, flader og højder. Eleven kan foretage opmåling af et areal og udføre materiale- og jordberegninger af areal og rumfang, samt indtegne niveaukurver. Der skal undervises i brug af alle gængse nivellerinstrumenter, herunder laser og theodolit. Der undervises i Pythagoras, samt brug af dobbelt vinkelprisme. Eleverne arbejder enkeltvis eller i små grupper. Delkarakter efter 2. skoleperiode og standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. 3.3 Læringsaktiviteter med opstart i 3. skoleperiode Iværksætteri og innovation 1 uge i 3. skoleperiode Formålet med faget er, at eleverne kan starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det private og offentlige arbejdsmarked, samt få kendskab til erhvervsjura i forbindelse med produktudvikling. Der arbejdes med etablering af egen anlægsgartnervirksomhed, herunder den daglige drift og økonomiske muligheder og konsekvenser. Endvidere undervises i virksomhedens organisatoriske struktur, herunder beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer. Eleverne arbejder projektorienteret. Der gives en standpunktskarakter efter skoleperiodens afslutning. Anvendt økologi/ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse 0,5 uge på 3. skoleperiode og 0,5 på 4. skoleperiode. Eleven kan udføre alle praktiske elementer i ikke-kemisk ukrudtbekæmpelse på en miljø- og arbejsmiljømæssig forsvarlig måde. Eleven kan give forslag til ændringer og opbygning af grønne områder og befæstelser, som vil betyde øget bæredygtighed for anlæggene og det omgivende miljø. Eleven kan udføre ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder på en sådan måde, at der animeres til øget biodiversitet. Eleven kan anvende realistiske økologiske løsningsmodeller og metoder. 17

18 Eleven kan redegøre for materialer, der anvendes ved etablering og pleje af anlæg, der giver en reduktion i energiforbrug og samtidig er skånsomme mod det omgivende miljø. Eleven kan redegøre for principielle forskelle mellem almindelige og økologiske anlæg, samt forskellen mellem almindeligt og økologisk plejearbejde. I undervisningen får du kendskab til relevante videnblade og artikler for anlægsgartneren og det omgivende miljø f.eks. information om trykimprægneret træ, grøn benzin, alternativ ukrudtsbekæmpelse, samt genanvendelse af betonprodukter og komposteringsmateriale. Der udarbejdes små projekter, som konkretiserer, hvordan man kan anvende økologisk viden i praksis. Der gives en delkarakter efter 3. skoleperiode, og en standpunktskarakter efter 4. skoleperiode. Havestilarternes udvikling 1 uge i 3. skoleperiode. Eleven kender de klassiske havestilarter, som den mauriske i Spanien, den italienske renæssancehave, barokken i Frankrig og de forskellige former for engelske landskabelig- og romantisk havestil, samt de klassiske japanske og kinesiske haveformer. Eleven er endvidere bekendt med aktuelle tendenser i Europa inden for fagområdet. Der arbejdes med de karakteristika, der kendetegner havestilarterne. Eleverne finder informationer i relevante fagbøger og på internettet. Der arbejdes projektorienteret i grupper, hvor der udarbejdes projekter, som fremlægges for klassen. Standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. Havens trækonstruktioner 1 uge i 3. skoleperiode. Eleven kan udføre forskellige trækonstruktioner i haveanlæg omfattende hegn, træterrasser, belægninger, pergolaer, mv. Eleven har grundlæggende kendskab til normalt forekommende samlinger og forankringer af trækonstruktioner. Eleven opnår kendskab til gængse træmaterialer, som anvendes til anlægsgartneriske formål. Der arbejdes praktisk med forskellige trækonstruktioner, herunder forskellige hegnstyper, pergolaer, trapper, støttemure og træterrasser. 18

19 Standpunktskarakter efter 3. skoleperiode. Valgfag 1,5 uge i 3. skoleperiode og 1 uge i 4. skoleperiode Eleverne vælger i samarbejde med læreren faglige eller almene fag Læringsaktiviteter med opstart i 4. skoleperiode Bundne specialefag plejeteknik Anlægsteknik B 2,5 uger i 4. skoleperiode Eleven kan udføre alle praktiske elementer i arbejdet med naturmaterialer. Eleven kan tegne en trappe med de nødvendige mål og koter, opføre en trappe i træmaterialer, samt opstille en tilhørende mindre mur i palisadestolper eller lignende materiale. Eleven kan projektere og udføre en befæstelsesopgave i natursten, pigsten, træ eller brudfliser, samt etablere borter langs kanten af opgaven. Eleven kan udføre anlægsgartneropgaver i henhold til gældende normer, samt foretage kvalitetsbedømmelse af de færdige anlæg. Eleven skal arbejde praktisk med udgangspunkt i ovenstående formålsbeskrivelse. Der arbejdes enkeltvis eller projektorienteret i små grupper. Standpunktskarakter efter 4. skoleperiode Kulturteknik A 4 uger i 4. skoleperiode Eleven kan udføre alle praktiske elementer i pleje og vedligeholdelse af grønne områder på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Eleven kan planlægge og udføre en tegning af et grønt område, samt udarbejde materiale og planteberegning. Eleven kan afsætte arealer til plantningsarbejder. Eleven kan jordforberede maskinelt og manuelt, forberede til plantning og opbevare planterne korrekt inden plantning, samt kan udføre forskellige former for plantnings- og omplantningsarbejder, herunder anlæggelse af græsplæner. Eleven kan udføre opbinding af træer og kan etablere drænings- og vandingsforanstaltninger, samt øvre beskyttelse ved jorden. Eleven kan udføre pleje- og vedligeholdelsesarbejde i nyetablerede og ældre grønne anlæg efter de til enhver tid gældende normer for plejearbejde inden for anlægsgartnerområdet. 19

20 Eleven kan udarbejde pleje- og vedligeholdelsesprogrammer for differentierede beplantninger fra 5-10 år efter etableringsfasen. Eleven kan udarbejde en gødningsplan til et grønt anlæg og udføre en enkel gødningsberegning ud fra en jordanalyse. Eleven kan vælge og vurdere dyrkningsmedier efter plantevalg og plantningsforholdene ud fra viden om for jordbehandlingens betydning for ukrudtsbekæmpelse, jordstruktur og vækstbetingelser. Eleven kan redegøre for planters anvendelsesområder og plejebehov efter en analyse af et anlægs vækstforhold, samt udføre sommer- og vinterbeskæring af træer og buske. Eleven skal arbejde praktisk med udgangspunkt i ovenstående formålsbeskrivelse. Der arbejdes enkeltvis eller projektorienteret i små grupper. Standpunktskarakter efter 4. skoleperiode Kulturpleje 3 uger på 5. skoleperiode Eleven kan anlægge større arealer, hvori der indgår stauder, løg og knoldvækster, prydtræer, prydbuske og græsplæner og anden urteagtig vegetation. Eleven kan udarbejde pleje- og vedligeholdelsesprogrammer for differentierede beplantninger fra år efter etableringsfasen indeholdende forslag til udtynding og erstatningsbeplantning, samt udarbejde en vurdering af de økonomiske forhold ved pleje og vedligeholdelsesarbejde. Eleven kan træffe foranstaltninger, der optimerer plantevækst også i begrænsede plantemiljøer, hvorunder punktgødskning også indgår, samt kan redegøre for beskæringens positive - og negative sider for plantevækst og planternes holdbarhed. Eleven kan analysere, registrere og tegne et haveprojekt med anvendelse af anlægsgartnerfagets særlige fagsprog, samt udføre et haveprojekt. Eleven kan forestå projektstyring med særlig vægt på plante- og tidsstyring. Eleven kan udarbejde et plejeprogram for et haveprojekt i midten af anlæggets funktionsfase, herunder beskrive plejeniveauer, perioder og hyppighed samt forslag til udtynding og eventuel erstatningsbeplantning. Eleven kan foretage kvalitetsbedømmelse af de færdige anlæg. Eleven skal arbejde praktisk med udgangspunkt i ovenstående formålsbeskrivelse. Der arbejdes enkeltvis eller projektorienteret i små grupper. Standpunktskarakter efter 4. skoleperiode Bundne specialefag, anlægsteknik Anlægsteknik A 7 uger fordelt på 4. og 5. skoleperiode 20

UDDANNELSESHÅNDBOG. ANLÆGSGARTNER og anlægsgartnerassistent

UDDANNELSESHÅNDBOG. ANLÆGSGARTNER og anlægsgartnerassistent UDDANNELSESHÅNDBOG ANLÆGSGARTNER og anlægsgartnerassistent Rev. oktober 2008 Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri INDHOLD Elev oplysninger side 3 Praktikplads/er side 4 Forord side 5 1. Uddannelsens

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb

Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledende skabelon til skolernes arbejde med udarbejdelse af lokale

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

PRAKTIK LOGBOG ANLÆGSGARTNER & ANLÆGSGARTNERASSISTENT. Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri. Elevens navn: Virksomhed:

PRAKTIK LOGBOG ANLÆGSGARTNER & ANLÆGSGARTNERASSISTENT. Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri. Elevens navn: Virksomhed: PRAKTIK LOGBOG ANLÆGSGARTNER & ANLÆGSGARTNERASSISTENT Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Elevens navn: CPR: Virksomhed: CVR: Velkommen til dig, som ny elev på anlægsgartnerfagets hovedforløb

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag.

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag. Uddannelsesordning for uddannelsen til murer Udstedelsesdato: XXXXXXX Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. XXXXXXX om uddannelserne

Læs mere

Dyr, planter og natur

Dyr, planter og natur Vil du arbejde med: Dyr, planter og natur Skov- og naturtekniker Greenkeeper Anlægsgartner Produktionsgartner Dyrepasser Væksthusgartner Landbrugsuddannelsen Indhold Dyr, planter og natur... 3 Grundforløbet...

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Lokal Undervisningsplan for Dyr, planter og natur Hovedforløb trin 1 og trin 2 Landbrugsuddannelsen på CELF pr. 1. august 2011

Lokal Undervisningsplan for Dyr, planter og natur Hovedforløb trin 1 og trin 2 Landbrugsuddannelsen på CELF pr. 1. august 2011 Lokal Undervisningsplan for Dyr, planter og natur Hovedforløb trin 1 og trin 2 Landbrugsuddannelsen på CELF pr. 1. august 2011 Indhold 2.0 Indgangen Dyr, planter og natur, version 01... 2 2.1 Praktiske

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Anlægsgartner. Inspiration. til efteruddannelse

Anlægsgartner. Inspiration. til efteruddannelse Anlægsgartner Inspiration til efteruddannelse Anlægsgartner Hvad er der af muligheder for at deltage i efteruddannelse? Efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere er en afgørende faktor for

Læs mere

Lokal undervisningsplan Grundforløb

Lokal undervisningsplan Grundforløb Lokal undervisningsplan Grundforløb 1. Generelt om Kalø Økologisk Landbrugsskole. 1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Kalø Økologisk Landbrugsskole Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion (Ændring af uddannelserne til digital media og web-integrator) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Grundfag Samfundsfag F-niveau

Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs tag og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 372 af 15/04/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN LEKTIONSFORDELING HOVEDFORLØB... 2 Skoleperiode 1... 3 Skoleperiode 2... 7 Skoleperiode 3... 11 Skoleperiode 4... 15 Skoleperiode 5... 18 Skoleperiode 6... 21 Skoleperiode

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og trin 2 Generelle del LUU Nov. 2012 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk

Læs mere

SOSU Nykøbing Falster Undervisningsplan afsnit 1

SOSU Nykøbing Falster Undervisningsplan afsnit 1 Indholdsfortegnelse: Ikke hj 1.1 Praktiske oplysninger... 2 1.2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser.... 2 1.3 Lærerkompetencer samt ressourcer og udstyr.... 3 1.4 Principper for uddannelsernes tilrettelæggelse....

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag mv.

Læs mere

Undervisningsplan. Den generelle del. Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse

Undervisningsplan. Den generelle del. Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse Undervisningsplan Den generelle del Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold med opstart efter 1. august 2015 Uddannelser på SOSU Sjælland 5 Grundforløb

Læs mere

VEJVISER UD I DET GRØNNE kursusguide for 1. halvår 2014 danmarks største kursusguide

VEJVISER UD I DET GRØNNE kursusguide for 1. halvår 2014 danmarks største kursusguide VEJVISER UD I DET GRØNNE kursusguide for 1. halvår 2014 danmarks største kursusguide 752 kurser dengronneportal.dk magasinet for AnlægsgArtnere BlomsterBindere groundsmen dyrepassere elever frilandsgartnere

Læs mere

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner.

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. 1 Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. Miniguide 2015.v 5 2 Terminalarbejder & Affaldsuddannelse 2015 Havneterminalarbejder 2 H2-7 uger H3-7 uger

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Lektioner 34 Teamkoordinator Anni Hjorth Thomsen Billede Der er intet billede til denne læringsaktivitet. Uddannelse Indgang Service (07/2004)

Lektioner 34 Teamkoordinator Anni Hjorth Thomsen Billede Der er intet billede til denne læringsaktivitet. Uddannelse Indgang Service (07/2004) Hovedforløb_5: frisør Elevrettet beskrivelse Du skal arbejde med klippe- og friseringsteknikker ved brug af Pivot Points terminologi i både damearbejde og herrearbejde samt arbejdstegninger. Du arbejder

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og teknologi Uddannelse Byggemontagetekniker Læringsaktivitet / Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Grundfag, Områdefag, Valgfag og bundne specialefag Lektioner Læreplansfag

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. www.djhhadsten.dk page 1 of 7

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. www.djhhadsten.dk page 1 of 7 Køletekniker Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb www.djhhadsten.dk page 1 of 7 Generelt Modulets varighed er 10 uger og indeholde fag der er rettet mod uddannelsen til køletekniker. Fagrække og

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa

IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa August 2013 1 Indhold VELKOMMEN TIL DET MERKANTILE HOVEDFORLØB KONTOR MED SPECIALER PÅ IBC... 4 1. GENERELT FOR

Læs mere

EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1

EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1 EJENDOMSSERVICETEKNIKER HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleforløb beskæftiger vi os med: Bygningsvedligeholdelse 1. niveau: rutineret Vi lærer om vedligeholdelsesarbejde, udskiftning af defekte

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt...

Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt... Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3 Teori... 3 Praktik.... 3 Tegningslære.... 3 Grundfag.... 3 Projekt... 3 Valgfag... 4 Bogpakke.... 4 2. Hovedforløb.... 5 Teori...

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it (Ændring af uddannelserne til elektronikoperatør og teater-, udstillings-

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Den grønne by i dynamisk og kreativt centrum

Den grønne by i dynamisk og kreativt centrum CB-møde nr. 25, bilag 6a Den grønne by i dynamisk og kreativt centrum med have- og parkingeniører rer Arbejdsområder: Design, udvikling, drift og pleje af byens grønne områder Ledelse af projektudførelse,

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Slagteriskolen i Roskilde. Lokal Undervisningsplan

Slagteriskolen i Roskilde. Lokal Undervisningsplan Slagteriskolen i Roskilde Lokal undervisningsplan Slagteriskolen i Roskilde Lokal Undervisningsplan Uddannelsen til Detailslagter Hovedforløb for specialerne Butiksslagter Delikatesseassistent Slagter

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

lokal uddannelsesplan Industrioperatør.

lokal uddannelsesplan Industrioperatør. FORLØBIG UDGAVE AF 09.07.2010 Sussanne Løhde Mikkelsen lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Indgangen: Produktion og Udvikling Overbygning Produktion som speciale 2.1 Opstartsterminer fysiske forhold

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist BEK nr 432 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.37T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

vejviser UD I DET GRØNNE

vejviser UD I DET GRØNNE vejviser UD I DET GRØNNE dengronneportal.dk Magasinet for anlægsgartnere blomsterbindere groundsmen dyrepassere elever frilandsgartnere gartneriarbejdere landarbejdere greenkeepere agro-industrien dyreassistenter

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbets anden del PA Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. august 2015 Indhold Generelt om skolen... 2 2.0 grundforløbets anden del...

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere