Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb

Transkript

1 Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledende skabelon til skolernes arbejde med udarbejdelse af lokale undervisningsplaner. I det følgende findes skabelonen med eksempler på beskrivelser af de enkelte punkter. De konkrete eksempler er beskrivelser, som skoler har stillet til rådighed for Undervisningsministeriet. Skabelonen er udarbejdet som et eksempel på en lokal undervisningsplan for hovedforløbet, specialet tømrer i Træfagenes byggeuddannelse. Den udfyldte skabelon er udarbejdet således, at den omfatter de krav i hovedbekendtgørelsens 41, som er relevante for hovedforløbet. Skabelonen kan betragtes som et eksempel på en struktur, der kan anvendes direkte eller i tilpasset form. Det er den enkelte skole, der beslutter, hvorledes de lokale undervisningsplaner skal se ud, hvorfor strukturen kan være anderledes. Der findes tre niveauer i den udarbejdede skabelon: Et skoleniveau, hvor der beskrives forhold, der er ens for alle skolens uddannelser. Et uddannelsesniveau, der er specifikt for den enkelte uddannelse. Et niveau med beskrivelser af den konkrete undervisning udformet efter den skabelon, der foreligger i Elevplan. Strukturen er tilpasset den struktur til beskrivelse af lokale undervisningsplaner, der findes i Elevplan. Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April Revideret august

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVERORDNET BEDØMMELSESPLAN OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER EKSAMENSREGLER UDDANNELSEN PRAKTISKE OPLYSNINGER DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER UNDERVISNINGEN I HOVEDFORLØBET SKOLEPRAKTIK BEDØMMELSESPLAN EKSAMENSREGLER SAMARBEJDE MED DET FAGLIGE UDVALG OG VIRKSOMHEDEN OM AFHOLDELSE AF PRØVER OG UDSTEDELSE AF BEVIS OVERGANGSORDNINGER LÆRINGSAKTIVITETER PROJEKT GULV (4. HOVEDFORLØB) ELEVRETTET BESKRIVELSE VARIGHED ELEVENS ARBEJDSTID ELEVFORUDSÆTNINGER LÆRINGSELEMENTER LÆRINGSMILJØ EVALUERING RESSOURCER OG RAMMER

3 1. Generelt for skolen 1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: XX Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg den XX XX 2008 og vil blive revideret xx xx Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Vore uddannelses- og læringstilbud tager udgangspunkt i, at elever og kursister er sociale og ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Dette pædagogiske grundlag afspejles i den pædagogik, eleverne møder på skolen. I undervisningen tager vi hensyn til elevens individuelle faglige udgangspunkt og tidligere praktiske erfaringer. Den individuelle tilrettelæggelse af uddannelsesplanerne tager udgangspunkt i vurderinger af den enkeltes kompetencer. Skolen tilrettelægger den enkelte elevs uddannelsesplan i samarbejde med eleven, og i takt med elevens udvikling er der mulighed for at tilrette uddannelsesplanen. Tilrettelæggelsen af undervisningen giver eleven mulighed at drage nytte af samværet om læring med andre elever. Lærerne er organiseret i teams, som løser de faglige og pædagogiske udfordringer i relation til undervisningen. 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem. Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, der er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen. 3

4 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 1.5 Eksamensregler Link til skolens eksamensreglement. 4

5 2. Uddannelsen 2.1 Praktiske oplysninger Uddannelse: Træfagenes Byggeuddannelse, specialet tømrer Medarbejdere Afdelingens pædagogisk ansvarlige er uddannelseschef XX. Til afdelingen er knyttet sekretær XX. Underviser XX er ledende lærer for hovedforløbet på Træfagenes byggeuddannelse. Den ledende lærer træffes på telefonnummer XX. Underviser XX fungerer som uddannelses- og erhvervsvejleder på Træfagenes byggeuddannelse. Træffes på telefonnummer XX de fleste af ugens dage. Der er dog fast kontortid torsdag fra XX er skolens praktikpladsopsøgende vejleder for uddannelserne inden for Bygge og anlæg. Træffes på telefon XX. Der er følgende undervisere tilknyttet Træfagenes byggeuddannelse: XX Underviser i matematik og samfundsfaglige kompetencer. XX Underviser i tømrerfaglig teori og praktik. Alle lærere i afdelingen har gennemført et internt kontaktlærerkursus af 5 dages varighed og et teamkursus af 4 dages varighed indenfor det første ansættelsesår. Adresser Undervisningen på hovedforløbet i Træfagenes byggeuddannelse finder sted på XX. 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Læringsmiljøet Undervisningsmiljøet i Bygge og Anlæg er opbygget ud fra en model med de tre typer af læringsrum: Formidlings-, praksis- og studierummet. I formidlingsrummet finder der foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang og oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor alle eleverne får den samme gennemgang i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen. I praksisrummet arbejder eleverne alene eller sammen med lærerne konkret med stoffet enten i et værksted eller i et andet lokale. Praksisrummet dækker over et bredere begreb end blot værkstedet. Det er her, eleverne arbejder aktivt med opgaverne, eksempelvis også, hvis der arbejdes eksperimentelt i naturvidenskabelige fag eller med billede eller lyd i sprogfag. I praksisrummet fungerer læreren også i mange roller som eksempelvis instruktør, vejleder eller som den der giver feedback og på denne måde forholder sig aktivt til elevens læring. Modellen med de tre læringsrum anvendes på alle læringsaktiviteter. I studierummet arbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller store krav til selvstændighed. Eleverne arbejder eksempelvis selvstændigt med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg eller selv sætter 5

6 sig ind i teori. Lærerens rolle i studierummet er at være faglig vejleder og at være den, der har ansvar for, at elevernes læreproces stimuleres ved at være aktivt opsøgende i forhold til eleverne. Elevinvolvering Afdelingen involverer eleverne på følgende måde: Gennem afdelingens elevråd med formaliseret mødestruktur. Ved individuelle valg af konkrete arbejdsopgaver i forhold til niveau og læringsstil. Eleven har mulighed for at vælge forskellige obligatoriske læringsaktiviteter, valgfag, valgfrie specialefag samt studierettet og erhvervsrettet påbygning. 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Elever med meget erfaring eller forudgående uddannelse, herunder voksne elever, som kan godskrives for store dele af uddannelsen, afprøves i et særligt forløb, hvor de vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejder skolen en uddannelsesplan for hele uddannelsen, og det faglige udvalg ansøges om eventuel afkortelse af uddannelsestiden. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Kompetencevurderingen indebærer godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: Tidligere gennemførte uddannelsesforløb. Anden uddannelse. Vurdering af reelle kompetencer. Særlige behov. Ved hvert skoleforløbs afslutning vurderer lærerne, om eleven har nået målene. Hvis målene ikke er nået, aftales det i samråd med elev og virksomhed, om eleven skal deltage i supplerende undervisning, gentage dele af en skoleperiode, eller om de manglende kompetencer kan opnås i virksomheden. Når en elev har påbegyndt sin uddannelse i ny mesterlære, fremgår det af hans uddannelsesplan, om der er flyttet undervisning fra grundforløb til hovedforløb. Denne undervisning gennemføres så vidt muligt inden for rammerne af valgfag, som hjemmearbejde og ved ekstra lærerdækning i udvalgte timer i den ordinære undervisning. Den konkrete model fastsættes individuelt for hver enkelt elev. 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Undervisningsfag, læringsaktiviteter og timefordeling Uddannelsens fag er fordel på skoleperioderne som angivet i skemaet herunder: FAGFORDELING Hovedforløb 1H. 2H. 3H. 4H. 5H. I alt timer Grundfag Arbejdsmiljøuddannelsen 1 uge. X 37 Matematik F. 1 uge. X 37 Produktudvikling, produktion 2 uger. X X og service 74 Samfundsfag 1½ uge X X 55,5 Fremmedsprog 2 uger. X X 74 Områdefag Byggepladsindretning ½ uge. X 18,5 Nivellering og afsætning 1 uge. X 37 6

7 Valgfag Valgfag 2 uger. X X 74 Valgfrie specialefag 3 uger. X(2 uger) X(1 uge) 111 Bundne specialefag tømrer Valm- og gratkonstruktion 2,5 uge. X X 92,5 Kehlkonstruktion 2,5 uge. X X 92,5 Montage døre og vinduer ½ uge. X X 18,5 Udvendigt tagarbejde 3 uger. X 111 Gulvkonstruktion og trægulve 1 uge. X X 74 Vådrumsopbygning og lette 1 uge. X X skillevægge 74 Trappearbejde 1 uge. X X 74 Ydervægskonstruktion med 1 uge. X X beklædning 74 Sammensatte tømrerkonstruktioner 2 uger. X X 148 Skoleprøve 1 uge. X 37 Svendeprøve* 1 uge. 37 *Den praktiske svendeprøve foregår efter sidste skoleperiode og tæller derfor ikke med i skoletiden. Undervisningens organisering Under gennemførelsen af en skoleperiode er fagene organiseret i læringsaktiviteter. Hver læringsaktivitet er en selvstændig enhed, hvor elevens læringsresultat bedømmes ved afslutningen. De konkrete læringsaktiviteter er beskrevet i Elevplan. Valgfag Skolen tilbyder eleverne følgende valgfag: Studiekompetencegivende grundfag på F-C niveau (matematik, it, engelsk og tysk). Fagligt rettede valgfag (tømmerkonstruktioner og projektionstegning). Etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Almene støttefag. Kontaktlæreren præsenterer eleven for valgfagene ved hovedforløbets begyndelse, og eleven vælger valgfag. Studierettet påbygning Hvis eleven ønsker studierettet påbygning, og dette vil påvirke elevens uddannelsesaftale, kontakter læreren virksomheden for aftaler derom. Valgfri specialefag og erhvervsrettet påbygning Skolen tilbyder de 6 valgfri specialefag, der er angivet i listen over læringsaktiviteter. Elever, der ønsker fagene udmidtling af tag eller timberframing, tilmeldes disse fag på xx skole, jævnfør indgået samarbejdsaftale. Eleverne informeres om de valgfri specialefag, herunder mulighed for erhvervsrettet påbygning, ved afslutningen af 2. hovedforløb. Virksomhederne informeres samtidig i skriftlig form. Senest 2 uger efter afslutningen af skoleperioden sender eleven eller virksomheden et udfyldt skema med elevens valg af valgfrie specialefag til skolen. På skemaet skal det anføres, om der er aftalt erhvervsrettet påbygning. Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Forud for hver skoleperiode udfylder eleven og virksomheden tømrerspecialets logbog (elevens uddannelsesbog), hvor de sammen tager stilling til elevens niveau i uddannelsens kernekompetencer. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren logbogen med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter. 7

8 Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning, hvor læreren i feltet med bemærkninger anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode. Er det nødvendigt kontakter skolen virksomheden. Oversigt over læringsaktiviteter Målet for undervisningen som helhed og for de enkelte forløb er beskrevet i læringsaktiviteterne i Elevplan. Læringsaktiviteter kan ses under og er opdelt i følgende forløb, der tilsammen udgør uddannelsen. Den konkrete beskrivelse af læringsaktiviteterne fremgår af Elevplan. Obligatoriske læringsaktiviteter Valgfri specialefag Valgfag Afsætning og nivellering Konstruktion Byggepladsindretning Spær- og gratkonstruktion Undertag og tagvindue Projekt gulv CAD-2D på byggepladsen Fuger fugning ved vinduer og døre EDB-beregning af trapper Vægbeklædning buet gips Tagkonstruktioner beregning af Traditionelt tømrerarbejde Projektionstegning Konstruktiv tegning Etablering af egen virksomhed, herunder innovation Studierettede fag Sammenbygning med plankekehl vinkler og længder Matematik Kvist, med hensyntagen til undertag Renovering / restaurering af ældre Informationsteknologi inddækning og beklædning bygningskomponenter Engelsk Trappekonstruktion Tysk Kehlkonstruktion med spær og skifter Tagkonstruktioner Matematik Engelsk Samfundsfag Elevens arbejdstid Elevernes undervisningstid og hjemmearbejde Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet er på 37 ugentlige arbejdstimer. Hjemmearbejde omfatter 5 ugentlige arbejdstimer, og består primært af færdiggørelse af opgaver, herunder tegneopgaver. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen hver dag indtil klokken 18.00, fredag dog indtil klokken Den nærmere beskrivelse af forventet arbejdstid, herunder hjemmearbejde, er beskrevet for den enkelte læringsaktivitet. 2.5 Skolepraktik Træfagenes byggeuddannelse har kvote 0 i skolepraktik. En elev kan derfor kun optages i skolepraktik i én af følgende to situationer: Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale, der kun omfatter en del af uddannelsen. Ved optagelse og løbende i skolepraktiktiden, skal eleven endvidere opfylde EMMA-kriterierne (Egnet, fagligt Mobil, geografisk Mobil, Aktivt praktikpladssøgende). Hvis eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, forsøger skolens praktikpladskonsulent, i samarbejde med eleven, at skaffe eleven en ny uddannelsesaftale hurtigst muligt. I skolepraktik arbejdes der med udgangspunkt i uddannelsens praktikmål. Det sker gennem arbejde med de opgaver, som skolen kan skaffe indenfor tømrerbranchen. Opgaverne skaffes til veje i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. På denne måde sikres det, at elever i skolepraktik får en oplæring med mindst samme kvalitet, som de ville have fået i virksomheden. 8

9 Arbejdsopgaverne i skolepraktik aftales og planlægges af praktikinstruktøren og eleverne ved et ugentligt skurmøde, hvor den enkelte elevs arbejdsopgaver planlægges blandt andet under hensyntagen til indholdet i de delpraktikforløb, som eleven er i, for på denne måde at sikre, at eleven når de samlede praktikmål. I det daglige praktiske i arbejde hverdagen fungerer skolepraktikinstruktøren som svend i sidemandsoplæring. Skolepraktikinstruktøren vurderer løbende, om eleven passer sit arbejde, tilegner sig uddannelsens mål og vedvarende søger praktikplads. Forud for en skoleperiode evaluerer praktikinstruktøren elevens arbejde og afgiver en praktikvejledning. Elevens resultater på skoleperioderne indgår i den løbende egnethedsvurdering. Endvidere indgår virksomheders evaluering efter delaftaleforløb i den løbende egnethedsvurdering. I den enkelte elevs ugeplan indarbejdes opfølgning på elevens praktikpladsopsøgende arbejde. Eleven skal primært søge praktikplads i sin fritid men kan frigøres til den del af aktiviteten, der nødvendigvis skal foregå i arbejdstiden, herunder særligt ansættelsessamtaler og virksomhedsbesøg. 2.6 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer. Bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Bedømmelse af faglige og almene kompetencer Lærerne giver gennem skoleperioden eleverne evalueringsopgaver samt gennemfører evalueringssamtaler, hvor elev og lærer diskuterer forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Formålet med denne evaluering er at hjælpe og vejlede eleven, at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt evaluere undervisningens metode og indhold. Den løbende evaluering gennemføres mindst én gang under et skoleforløb ved en kontaktlærersamtale. Evalueringen ved samtalen har form af en verbal tilkendegivelse af elevens faglige niveau i forhold til tidspunktet i uddannelsen. Ved afslutningen af en læringsaktivitet foretager læreren en bedømmelse af elevens arbejdsproces og standpunkt. Den konkrete beskrivelse af bedømmelsen fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Bedømmelse af personlige kompetencer Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering som en del af dialogen mellem elev og lærer. Udvalgte personlige kompetencer med særlig erhvervsfaglig relevans indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget. For begynderniveauet omfatter de personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder. Udvikle ansvarlighed. Selvstændighed. For rutineniveauet omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind mere komplicerede problemstillinger. Kommunikation med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger. Fleksibilitet. Omstillingsevne. 9

10 For det avancerede niveau omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at tage ansvar. Udvise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemstillinger. Kvalitetssans. Kreativitet. Afsluttende bedømmelse Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse. Hvis et fag fortsætter på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse og læreren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Standpunkts- eller delkarakterer i alle fag på skoleperioden. Karakteren kan være en karakter efter 7- trinsskalaen eller bestået/ikke bestået efter reglerne for faget. Eksamen i grundfag jf. reglerne for de enkelte fag og regler for eksamensudtrækning. Svendeprøven, der gennemføres og bedømmes af det lokale uddannelsesudvalg. Oversigt over bedømmelsesform og bedømmelsestidspunkt Bedømmelsesform og tidspunkt 1H. 2H. 3H. 4H. 5H. Grundfag Arbejdsmiljø S Matematik F. S/E Produktudvikling, produktion D S og service Samfundsfag D S Fremmedsprog S/E Områdefag Byggepladsindretning Nivellering og afsætning S S Bundne specialefag tømrer Valm- og gratkonstruktion D S Kehlkonstruktion D S Montage døre og vinduer D S Udvendigt tagarbejde S Gulvkonstruktion og trægulve D S Vådrumsopbygning og lette D S skillevægge Trappearbejde D S Ydervægskonstruktion med D S beklædning Sammensatte tømrerkonstruktioner D S Bedømmes Bedømmes Valgfag ikke ikke Valgfrie specialefag B/IB B/IB E = Eksamen D = Delkarakter S = Standpunktskarakter B/IB = Bestået/ikke bestået 10

11 2.7 Eksamensregler For afholdelse af prøver til eksamen i grundfag henvises til skolens eksamensreglement. Afsluttende projekt I den sidste uge af femte skoleperiode udfører eleven en tegneopgave og en projektopgave (case). Opgaven stilles af en opgavekommission i samarbejde med skolen. Kommissionen nedsættes af det faglige udvalg. Eleven udfører en elektronisk tegneopgave ud fra et givent prøveforlæg. Projektarbejdet indeholder beskrivelse af løsningsforslag, tegninger, opmåling og materialeliste med begrundet materialevalg. Eleven redegør for valg af maskiner og værktøj, sikkerhedsforhold, arbejds- og tidsplan. Eleven kan under den mundtlige prøve anvende rids eller modeller og demonstrere teknikker, værktøjer mv. Lærer og elev drøfter produktet og den valgte løsning. Eleven gennemfører projektarbejdet ud fra en given faglig problemstilling og afslutter projektet med en mundtlig eksamination. Elevens tegneprøve, projektarbejde og præstation ved den mundtlige eksamination bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. 2.8 Samarbejde med det faglige udvalg og virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Svendeprøve I Træfagenes byggeuddannelses speciale tømrer afholdes den praktiske svendeprøve af det faglige udvalg efter sidste skoleperiode. Det lokale uddannelsesudvalg har i samarbejde med skolen besluttet, at svendeprøven i praksis foregår på skolen. Det samlede forløb varer 1 uge. For at begynde på svendeprøven skal eleven have opnået skolebevis med beståkarakter i områdefag og bundne specialefag i hovedforløbene. Derudover skal eleven have bestået projekteksamen i sidste skoleperiode. 1. dag. Forberedelse til praktisk svendeprøve. Eleven får udleveret opgaven, lægger profil ud og foretager opmåling af materialeindkøb. Virksomheden stiller materialer til rådighed for egen elev dag. Praktisk prøve. En observatør overvåger den praktiske prøve. Observatøren er stillet til rådighed af det lokale uddannelsesudvalg. Den praktiske prøve finder sted umiddelbart efter femte skoleperiode. Skuemestre (censorer), som er udpeget af det lokale uddannelsesudvalg, foretager bedømmelsen af elevens svendeprøve. Skolen udsteder skolebevis. Det faglige udvalg udsteder svendebrev (uddannelsesbevis). 2.9 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder hovedforløbet efter den 1. juli Planen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. 11

12 3.0 Læringsaktiviteter Projekt Gulv (4. hovedforløb) Elevrettet beskrivelse I projektet Gulv skal du arbejde ud fra den situation, der er beskrevet herunder: Som nyudlært tømrersvend har du og 3 kammerater søgt og fået job hos Tømrermester Bo Hansen. Firmaet lægger stor vægt på, at deres medarbejdere er fleksible og kvalitetsbevidste, samt at de kan arbejde selvstændigt og deltage i planlægningen af arbejdet. I er derfor blevet bedt om at stå for planlægningen og udførelsen af nedenstående byggesag. Byggesag: I en stue skal der udlægges nyt parketgulv. Strøernes dimension vælges ud fra pris for gulvstrøer samt pris for opklodsning (hver opklodsning koster 5 minutters arbejdstid). Du skal tegne udlægningsplan for strøerne med placering af opklodsning. Du skal tegne ekstra strøer ved væg samt detalje af afslutning ved væg herunder placering af fugtspærre, isolering og afstand fra væg til strø og fra væg til gulv. Varighed 3½ uge Elevens arbejdstid Aktiviteten er planlagt med 37 arbejdstimer pr. uge. De 32 timer foregår på skolen, hvor du arbejder med praktik og teori. Som hjemmearbejde skal du udføre opgaver svarende til 5 ugentlige arbejdstimer. Du skal: Udarbejde dele af tegninger. Undersøge muligheder for materialevalg. Dokumentere materialeegenskaber. Udføre materiale- og prisberegninger. Elevforudsætninger Projektet gennemføres på 4. hovedforløb. Læringselementer Byggesagen indeholder kompetencer indenfor følgende fag jf. uddannelsesordningen: Gulvkonstruktion og trægulve Råd og svamp Nivellering og afsætning Produktudvikling, produktion og service Arbejdsmiljø Læringselementerne nedenfor indeholder mål fra de ovenfor nævnte fag. Udlægning af gulve med plader, parket og brædder. Afslutning af listearbejde. Isoleringsmateriale samt fugtspærre. Kvalitetskontrol. 12

13 Læringsmiljø Projektet er tværfagligt og indeholder kompetencemål fra flere fag. Projektet organiseres som gruppearbejde bestående af 4 elever i hver gruppe. Projektet indeholder både en teoretisk og en praktisk del. Som opstart får I to lektioner til at udarbejde en plan for opgavens løsning. I skal også prøve at opliste hvilken undervisning I har brug for, for at kunne løse opgaven. Med udgangspunkt i ovenstående skal I udarbejde en plan for det videre projektforløb, herunder informationssøgning, tidsplan med videre. Undervejs i projektet fører I logbog, hvor alle spørgsmål og svar indføres. Alle projektdage starter med et byggemøde, hvor I overfor læreren redegør for aktuel status samt forventede problemstillinger i løbet af dagen. Projektet indeholder også arbejde med tegninger, beskrivelser, beregninger og ajourført logbog. Lærerrolle Læreren vil støtte jer i udarbejdelsen af tegninger og andet materiale samt i den praktiske udførelse af opgaven. Hvis I får problemer med dele af opgaven og har behov for undervisning eller instruktion, vil læreren give jer det. Elevrolle I skal selv være aktive i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra en tidsplan, og I er ansvarlige for, at den overholdes. I skal løse eventuelle problemer i gruppen. Om nødvendigt løses de sammen med jeres lærer. Sikkerhed For at undgå ulykker, farlige situationer eller ødelæggelse af udstyr skal I kunne arbejde sikkerhedsmæssig forsvarligt med maskiner og værktøjer. I handling og holdning skal givne sikkerhedsregler overholdes. Krav til produkt og proces Hver deltager i jeres gruppe skal aflevere dokumentation, som I udarbejder selvstændigt. Ved afslutningen af projektet skal du aflevere: Skitser samt tegninger i elektronisk CAD udgave. Prisberegning. Kvalitetskontrol. Redegørelse for gældende krav fra Bygningsreglementets U-værdier i forhold til gulvprojektet og det færdigt byggede gulv. Evaluering Du skal fremlægge projektet for læreren. Der er afsat 15 minutter til din redegørelse. Læreren stiller uddybende spørgsmål og giver feedback på redegørelsen. Der er ligeledes afsat 15 minutter til spørgsmål og feedback. I bedømmelsen af projektet indgår: Tegneteknik Korrekthed, fejl og mangler Dokumentation Faglige kompetencer: Dine faglige kompetencer bliver vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte læringselementer. Du bedømmes efter hvordan du anvender udstyr/værktøj, finder data og anvender disse, 13

14 dine samlinger og hovedmål overholder fagets måletolerancer, at samlingerne er fagligt korrekt valgt, og at samlingerne er tætte og overholder fastsatte kriterier, du gennemfører projektet sikkerhedsmæssigt korrekt i forhold til dig selv, andre personer og udstyr og din logbog. Bedømmelsen af dine faglige kompetencer resulterer i en karakter efter 7-trins-skalaen. Personlige kompetencer Dine personlige kompetencer bliver evalueret i forhold til, hvordan du fungerer i de forskellige undervisningssituationer, og du bliver evalueret i forhold til kompetencer, der er væsentlige for at kunne fungere på en arbejdsplads. Du bedømmes efter hvordan du kan arbejde selvstændigt og i strukturerede arbejdsprocesser, din lyst er til at løse opgaven med god kvalitet, du overholder aftaler og tider. Ressourcer og rammer Lærerkvalifikationer Undervisningen varetages af lærere, der som minimum er uddannet som tømrer med en overbygning som byggetekniker eller bygningskonstruktør. Lærerne på hovedforløbet har ligeledes gennemgået og bestået pædagogikum (PG). Udstyrstype Du medbringer eget håndværktøj, der er skærpet og klar til brug. Skolen stiller en stationær maskinpark til rådighed indeholdende 1 stk. båndsav, rundsav, afretter, tykkelseshøvl og fræser. Lokaletype Gulvet lægges i praktiklokalet. Du kan udføre tegninger og beregninger teorilokalet. Hvis du vil bruge regneark til beregningerne, er der adgang til it-lokalet. 14