Der er hele tiden noget, der skal trimmes og hales ind her spilerstagen 68 BÅDMAGASINET

Transkript

1 Stillehavet: Plastikjagt i modvind Der var plastik i alle havprøver, men vi reddede en havskildpadde fra den sikre plastikdød, fortæller Lisbeth Engbo, der var om bord, da Ekspedition Plastik sejlede fra Galapagos til Los Angeles. Der er hele tiden noget, der skal trimmes og hales ind her spilerstagen 68 BÅDMAGASINET

2 TEKST & FOTO LISBETH ENGBO I nat klyngede jeg mig igen til et spækbræt. Det røde af plastik, som vi bruger til fisk og kød. Vi er kommet ind i et område, hvor vinden driller, og hvor skibet ofte krænger voldsomt. Når vi krænger til styrbords side, falder jeg ud af min køje. Derfor spækbrættet, som, godt plantet mellem madrassen og den lave køjekant, holder mine lemmer indenbords i køjen. Asger sover med det grønne det til grønsager. Rundt på gulvet Uden for køjen er det som at være med på de skrå brædder i TV-programmet Rundt på Gulvet. Og det er ikke fordi, vi har trimmet sejlene forkert. Det er simpelthen vilkårene, når vi vil fremad med en vind, der nærmest kommer lige imod os. Vi går skråt hen over dørken, haler os frem, kravler hen over dækket, og selv om vi prøver at sikre alt mod krængningen, sker det jævnligt, at en tallerken eller håndfuld kartofler ryger på tværs af kahytten. Bare at fylde sin vanddunk, kræver stor tålmodighed, fordi strålen har det med at ramme helt ved siden af. For ikke at tale om, hvordan det er at gå på toilettet, når vi krænger 30 grader. I køjen er det spækbrættet af plastik, der redder min nattesøvn. Et bevis for, at plastik er et godt solidt materiale, som ind imellem er den bedste løsning. Men plastik er desværre også et kæmpe problem, og det er derfor, vi er herude på Stillehavet. Ekspedition Plastik Vi er otte om bord på Ekspedition Plastik, der med skibet S/Y Christianshavn sejler fra Galapagos til Los Angeles for at undersøge havvandets indhold af plastik. Der har været synlige plastikstykker i hvert eneste trawl, vi har halet ind. Ikke som sidste år, hvor vi sejlede i Atlanterhavet fra Caribien til Bermuda. Her var der store mængder plastik i alle prøverne, og det var forventet, eftersom vi sejlede gennem en af de store plastiksupper. Men her i Hele holdet ved afgangen fra Galapagos AUGUST

3 Vi redder en havskildpadde viklet ind i plastik. Kolonneprøve til test af overfaldevandet for plastik. denne del af Stillehavet, flere tusinde kilometer fra land, burde der ikke være plastik, men det er der altså alligevel. Vinden driller også vores forskerteam, der har kvaler med at holde styr på prøver, flasker og etiketter, når det hele krænger. Forleden røg en vigtig si overbord, da skibet pludselig krængede. Og trawlet, der sigter vandet for plastik i havoverfladen, tager sig jævnligt en flyvetur over vandet med fare for, at det fanger tropic fuglen eller en af de mange terner eller stormfugle, der følger båden. Alligevel har vi trawlet og taget vandprøver hver dag. Prøverne vil senere blive sendt hjem til Danmark og analyseret i et laboratorium for mikroplast, det man ikke kan se med det blotte øje. Det bliver koldere jo mere nord på, vi kommer. Redder skildpadde Til gengæld havde vi ikke problemer med at se en stor plastikklump, der forleden flød på vandet. Da vi kom tættere på, kunne vi se, at det var en havskildpadde, der var viklet ind i flere hundrede meter langline og plastikdunke. En flok delfiner svømmede rundt om skildpadden, og en sule landede på dens skjold. Vi regnede med, at den var død, men alligevel vendte vi skibet, og med en stage lykkedes det at få trukket klumpen af skildpadde og plastik hen til skibet. Stor var glæden, da skildpadden pludselig løftede hovedet. Nu gjaldt det om at få den skåret fri. Nylonsnor og fiskeline havde viklet sig rundt om både luffer, hals og bagben; men med en kniv og stor forsigtighed lykkedes det at få befriet alle skildpaddens lemmer, og jublen var stor, da den dykkede og forsvandt ud i Stillehavet. Vi var selvfølgelig glade for, at vi fik reddet skildpadden. Men samtidig var vi dybt berørte over et så kontant bevis på den skade, plastik forårsager blandt havets dyr. Det var jo helt tilfældigt, at vi lige kom forbi, ellers ville skildpadden helt sikkert have været død af sult. Den havde ingen mulighed for at befri sig selv, fastslår havbiolog Malene Møhl, der er med som forsker på ekspeditionen. Vi tager vand ind På et skib med 60 år på bagen sker der jævnligt uforudsete ting. En aften går en alarm midt i aftensmaden, netop som solen er gået ned. Vi tager vand ind, fastslår skipper Torsten og springer op sammen med førstestyrmand Rasmus og maskinmester Børge, der ellers lige havde lagt sig for at få en lur. De flår dørkpladerne op, og straks efter ligger de alle tre med hovederne nede i maskinrummet. 70 BÅDMAGASINET

4 Der var plastik i alle prøver. Vi stoppede skraldet ned i de tomme vanddunke nemt og lugtfrit. De finder hurtigt ud af, at det er skrueakslen, der er gledet ud af sit leje, og derfor trænger der vand ind. Skipper finder snorklen frem, tager et reb om foden, og på 3-4 km dybde springer han uden tøven i havet, der heldigvis viser sig fra sin blidere side den aften. Til alles store lettelse er skrueakslen til at redde, og efter et par forsøg lykkes det at få sat den på plads igen. Uden den ville vi ikke kunne sejle for motor. Bolten, der holdt den fast, er knækket, så den skal bores ud og erstattes af en ny. Efter fire timer er operationen overstået, og vi kan sejle videre. Selv om det var en alvorlig situation, dér ca. 850 km fra nærmeste land, og der skulle handles hurtigt, var der på intet tidspunkt optræk til panik. Alt foregik roligt, og alle hjalp til, der hvor de bedst kunne. Det var et kontant bevis på, at vi har de kompetencer, den besindighed og snarrådighed om bord, som er nødvendig, og som gør en indtil for nylig landkrabbe som mig helt tryg ved at være med på denne ekspedition, selv når bølgerne går højt. Med gaffatape og WD40 Skipper har flere gange understreget, at der ikke er problemer, kun løsninger, når man er ude på havet. Når noget går i stykker, må man fikse det, og man når langt med gaffatape og WD40. Det første til, når noget bevæger sig, som burde sidde fast. Det andet til, når noget sidder fast, men burde bevæge sig. Når man er på havet i ugevis uden at gå i land, gælder det også blandt besætningsmedlemmerne indbyrdes, at problemer skal løses med det samme, ellers bliver det hurtigt ulideligt for alle om bord. Alle kan have en dårlig dag, og så gælder det om, at de andre stepper op. Vi bevæger os i samlet flok, og alle har ansvar for at sejladsen lykkes. Nogle gange skal træde frem og andre gange skal man træde lidt til side. Hvis man ikke kan finde ud af det, kan man hurtig blive en torn i skoen for sine medsejlere, siger Rasmus Hytting, førstestyrmand og bådebygger. Faste rutiner - aldrig kedeligt Det er nu elleve dage siden, vi forlod Galapagos. Vi sejler hele tiden nordpå, og det er langsomt blevet koldere, især da vi kommer ind i farvandet ud for Mexico. Hvor vi før havde vores nattevagter iført shorts og T-shirts, er vi nu hyllet ind i skiundertøj, sejlerbukser og -jakke, hue og sokker. Når solen skinner, og vinden lægger sig, trækker vi atter i sommerklunset. Døgnet er styret af faste rutiner med fire timers vagter ved roret efterfulgt af otte timers pause. Hver fjerde dag har jeg køkkentjansen sammen med min makker, Anders. MERE PLASTIK END FISK Hvis vi lader stå til, vil der i 2050 være mere plastik end fisk i verdenshavene. Hvert eneste minut tømmes, hvad der svarer til en skraldebil fyldt med plastik i havet. I 2050 vil 20 procent af vores olieforbrug gå til at producere plastik. (Kilde: World Economic Forum og Ellen MacArthur Foundation, januar 2016). LØSNINGER Plastindustrien overalt i verden producerer plastik døgnet rundt uden at forholde sig til, hvor det bliver af. En stor del af det ender i naturen, hvor det bliver liggende i flere hundrede år, før det bliver nedbrudt. Det er på høje tid, at vi udvikler løsninger i form af nye teknologier og genanvendelse, som kan forhindre den store ophobning af ufordøjeligt plastikaffald i naturen. (Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change) SÅDAN FORSKES DER I PLASTIKSUPPEN Med et særligt trawl skimmes havoverfladen for mikroskopiske plastikstykker. Resultaterne bearbejdes af forskere på Roskilde Universitet og Aarhus Universitet og munder ud i videnskabelige artikler. Resultaterne deles med det amerikanske institut 5Gyres og bliver dermed en del af et globalt datasæt om plastik i havet. AUGUST

5 Silhuet i solopgang ved Galapagos. Trawlet som vi bruger til at teste havvandet for plastik. Hver morgen bliver vores trawl sat ud for at fange plastik. Om eftermiddagen bliver det taget ind, og sokken tjekket for indhold af plastik, og vi kommer med forargede udbrud, når forsker Malene viser stumper af hård plastik, stykker af plastikposer og trevler af nylonreb, som findes i næsten hvert eneste trawl. Ind imellem er jeg dødtræt efter en nattevagt, der slutter ved en solopgang, som jeg lige må have med, inden jeg skal til køjs. Pludselig er alle oppe, og det er umuligt at sove. Bedst som man tror, man skal slappe af med en bog, lyder råbet: Delfiner. Så ryger alle mand til rælingen for at kigge. Ind imellem skal der skiftes sejl eller spules dæk. Eller nogen har bagt pandekager til ren forkælelse. Om natten er der stjernerne, månen og det uendelige hav, ind imellem tilsat delfiner oplyst op af morild, der glider som torpedoer gennem vandet. Dagene på havet går flyder afsted med god tid til eftertanke, men man keder sig aldrig. Søløver kvalt i plastik Blandt andet funderer vi over, hvordan verdenssamfundet kan forhindre, at en dyrebar naturperle som Galapagos bliver oversvømmet af plastik. Der er allerede fundet havskildpadder med plastik i maven, søløver viklet ind i nylonreb eller plastikposer, og flere beskyttede strande flyder med plastikstykker, som formentlig har rejst en lang vej med en af de tre havstrømme, der mødes her. Selv gør galapagonerne en del for at beskytte deres unikke øer mod plastikforurening. På flere af øerne er der forbud mod plastikposer, og en kommende kampagne skal opfordre turister til ikke at efterlade plastik på Galapagos. Alligevel sælges der masser af plastikservice i butikkerne, og der ligger meget plastik og flyder også der, hvor turisterne ikke kommer. Skibet på åbent hav (Taget fra gummibåden). Mine nye (plastik)øjne For to år siden ville jeg nok ikke have tænkt så meget over det, men nu ser jeg verden med nye (plastik)øjne og opdager, at der er plastik alle vegne. Det formår dog ikke at spolere mine indtryk hverken af den enestående natur på Galapagos eller af Stillehavets blå uendelighed. Jeg håber bare, at verdenssamfundet vil hjælpe med at beskytte disse og alle de andre perler på kloden - for vores egen og for kommende generationers skyld, så vi også frem over kan sejle ud på verdenshavene uden at drukne i plastik. 72 BÅDMAGASINET