DET DANSKE KUNSTINDUSTRI MUSEUMS UDSTILLINGER

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "DET DANSKE KUNSTINDUSTRI MUSEUMS UDSTILLINGER"

Harald Pedersen
5 år siden
Visninger:

1 185. s? DET DANSKE KUNSTINDUSTRI MUSEUMS UDSTILLINGER cxxvm UDSTILLINGEN AF BODIL MULLER's ILLUSTRATIONS ARBEJDER FOR KUNSTINDUSTRIMUSEET OG ANDRE INSTITUTIONER MARTS APRIL 1918

3 D ER er næppe to Museer i Verden, hvis Samlinger er registrerede paa nøjagtig samme Maade. Ikke blot kræver de forskellige Arter af Museer i saa Henseende forskellige Systemer, men indenfor de enkelte Arter er Meningerne meget delte om Systemernes heldigste Former. Tilfældige Omstændigheder og Uoverensstemmelser i Smag og Behag spiller naturligvis nogen Rolle i dette Forhold, men forklarer det dog ingenlunde helt. I første Række er Forholdet sikkert en F ølge af, at ethvert Museum i Kraft af stoflige, stedlige, statutmæssige og andrevilkaar udgør en Individualitet, der selvmaa skabe sine Former for Administration og derunder sit registrerende System. Kun derom har der naturligvis altid hersket Enighed, at i ethvert Museum maa hvert enkelt Stykke være journaliseret og saa nøjagtigt som muligt signaliseret. Saalænge der har eksisteret Museer har der ogsaa eksisteret Journaler med mere eller mindre udførlige Beskrivelser af deres Indhold. Allerede for flere Aartier siden begyndte man dog i flere Museer at føle, at ingen Bogføring og ingen nok saa omstændelig Beskrivelse kan give fyldestgørende Besked om en Ting. Fyldestgørende Besked kan kun et Billed af Tingen give. Ud fra denne uimodsigelig rigtige Betragtning har senere bestandig flere Samlinger anlagt illustrerede Journaler. Tidligere blev Tingene i disse tegnede. Men efter at Fotografien var bleven en Slags Husflid, blev det i mange Samlinger Praxis, at en af Personalet havde det Hverv at fotografere Tingene. En betydelig Lettelse og en overordentlig Fordel er bleven opnaaet ved denne Praxis. Al omstændelig Formbeskrivelse er ved den bleven overflø-

4 dig. Thi af Formen af en Ting giverjo et Fotografi et Signalement, som ikke den omstændeligste Beskrivelse kan erstatte. Men foruden sin Form har hver Ting en Farve eller Farver, hvorom hverken en Tegning eller et Fotografi kan give Besked. I nogle Tilfælde, hvor Formen er det afgørende, Farven noget underordnet (f. Ex. naar Talen er om Sølv, Glas, Gibs, hvid Textilkunst), kan ganske vist Tingens Signalement tilstrækkelig tydeligt gives gennem et Billed i sort og hvidt, hvad enten det er tegnet eller fotograferet. Men i langt de fleste Tilfælde er det eneste fyldestgørende Signalement paa en Ting dens malede Billed i Farver. I Erkendelse af disse Forhold har Kunstindustrimuseet i den sidste halve Snes Aar ført en illustreret Tilgangsjournal, i hvilken de indgaaende Ting snart tegnes, snart males, ganske som deres Natur kræver det. Saa vidt vides er Museet indtil Dato ene om denne Praxis. I hvert Fald har dets illustrerede Journal ved alle Lejligheder, hvor den er bleven set, bl. a. ved Skandinavisk Museumsforbunds sidste Møde i Stockholm, vakt ikke blot Beundring, men Forundring i faglig interesserede Kredse. Ingen havde troet det muligt, at man med rimelig Bekostning kunde tilvejebringe en saadan Journal, end mindre, at der kunde findes et Menneske med de fornødne Forudsætninger for at udføre den. De behørige Forudsætninger er nemlig flere, end man maaske paa Stedet skulde være tilbøjelig til at tro. Det tegnede eller malede Billed i en illustreret Museumsjournal skal ganske vist helst være et Kunstværk, men ikke i helt almindelig Forstand.

Vel maa vedkommende Malers ellers Tegners Øje paa kunstnerisk Vis være opladt for Karakteren og Skønheden i de Ting, det gælder om at afbilde; men samtidig maa det være passende videnskabeligt

Kommer hertil, at en Museumsj ournal maa være i en haandterlig Form, og at den (navnlig i Protokolform, som i Kunstindustrimuseet) mange Gange nødvendiggør en næsten miniatyragtig Maalestok i

5 Vel maa vedkommende Malers ellers Tegners Øje paa kunstnerisk Vis være opladt for Karakteren og Skønheden i de Ting, det gælder om at afbilde; men samtidig maa det være passende videnskabeligt disciplineret, indstillet paa en skarpere, nøjagtigere, mere nøgtern og objektiv Iagttagelse, end man kan gøre Krav paa og skøtter om at møde i et egentligt, et subj ektivt Kunstværk. Kommer hertil, at en Museumsj ournal maa være i en haandterlig Form, og at den (navnlig i Protokolform, som i Kunstindustrimuseet) mange Gange nødvendiggør en næsten miniatyragtig Maalestok i Billederne, vil man forstaa, at der skal et egenartet Talent foruden en uhyre Taalmodighed til det Arbejde, som her er paa Tale. I den idealeste Forening besidder Museets Tegnerske, Frk. BODIL MOLLER, disse Forudsætninger for sit betroede Hverv. Uddannet først i Tegneskolen for Kvinder, derefter paa Kunstakademiets Kvindeskole, hvor hun gennemgik et fireaarigt Kursus, var hendes Talent efter hendes Læreaar saa øvet og prøvet, at hun sikkert med Held kunde have slaaet ind paa almindelig kunstnerisk Vej. I hvert Fald viser hendes Friluftsstudier i AkvarelpaaUdstillingenetselvstændigereNatur-- ch«r,, syn, end der nuomstunder skænkes de fleste, og til lige en Sikkerhed i Tegningen, som ikke netop er almindelig i kvindelig Kunst. Som Datter afarkæologen, Museumsdirektøren Dr. Sophus Muller, x / i og fra Barnsben fortroligmed Nationalmuseets 1ste Afdeling, faldt det imidlertid Frk. Muller naturligt at hjælpe sin Fader med at illustrere hans videnskabelige Arbej der, og somtegnerske dels for Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, dels for andre

hvilket hun kom til at arbejde ogsaa som Akvarellist. Evner som saadan havde hun, som antydet, allerede lagt for Dagen i de Naturstudier, hun udførte paa eget Initiativ, da den kgl.

6 Skrifter fra samme Omraade fik hun sit kunstneriske Talent grundigt disciplineret i strengt videnskabelig Retning. En stor Mængde Blade paa Udstillingen, med Færdighed udførte i Pen og Tusch, viser denne Side af hendes Virksomhed og forklarer tilligemed hendes solide Skoleuddannelse det sikre Grundlag, paa hvilket hun kom til at arbejde ogsaa som Akvarellist. Evner som saadan havde hun, som antydet, allerede lagt for Dagen i de Naturstudier, hun udførte paa eget Initiativ, da den kgl. Porcellænsfabrik kaldte hende. Dog var det et Under for hendes Omgivelser at se den yndefulde Form- og yderlig fine Farvesans, hun nu aabenbarede, da hun paa Fabrikens Foranledning udførte en Række Kopier i Vandfarve af dekorative Motiver paa det gamle danske Porcellæn og ligeledes i Vandfarve gengav en Del Stykker af Fabrikens nyeste Stentøj. I Kunstindustrimuseet, hvor en Gruppe af disse Arbejder udførtes (og hvor ogsaa de nu er udstillede), forstod man hurtigt, at her var den Kunstnerinde funden, der var som skabt til at tage Museets Journal i sin Haand. Forud var flere andre Kræfter forsøgte, en enkelt iøvrig med særdeles Held, men uden Udsigt til at kunne bevares for Museet. Nu sluttede dette en Overenskomst med Frk. Muller, efter hvilken hun overtog Hvervet. Uden at forklejne hendes fortrinlige Tegninger for Nationalmuseets 1ste Afdeling og hendes ikke mindre fortrinlige Akvareller for den kgl. Porcellænsfabrik tør man vistnok sige, at hun i Museets Journal og navnlig ide farvelagtet egninger i denne har præsteret sit ypperste. Af de 1000Ting,hun har tegnet eller malet for Museet, er naturligvis ikke

7 alle lykkedes lige godt. Men mangfoldige af hendes Akvareller er smaa Mesterværker i deres Art. I hendes andre Tegninger, der gennemgaaende er større end Museets (Porcellænsfabrikens er endog i Forbilledernes fulde Størrelse), kan der stundom være en lidt tør Udførlighed, en altfor streng Disciplin. I Journalens, der altid er i lille Maalestok og ofte rent miniatyragtige, er der gennemgaaende langt mere Friskhed, skønt Nøjagtigheden ikke er mindre. Sammenligner man en af Tegningerne i Journalen med den Ting, hvorefter den er tegnet, mangler der intet, og alt er paa sin rette Plads. Et fotografisk Billed kunde knap være mere troværdigt. Men hertil kommer i Journalens smaa Akvareller den forbløffende Illusion af Farverne. Maaske er det den lille Maalestok og Akvarellens enkle Teknik, der har tvunget Kunstnerinden til en intensiv Sammenfatning af hendes Farve-Indtryk; men det kan ogsaa være, at Farven simpelthen er bleven hendes Force, efter at hendes koloristiske Sans har faaet saa at sige daglig Lejlighed til at øves. Nok er det, at persiske Fayencer med deres Lustrer, antike Glas med deres Irisationer, kinesiske og italienske Bronzer med deres Patina, japanske Laksager med deres Luftspejlinger og alt, hvad Museet ellers senest har samlet af smukke og maleriske Ting, lyslevende træder den i Møde, der fordyber sig i Museets Journal. Journalens løse Blade vil naturligvis blive samlede til en Bog, som vel tør siges at ville blive af ret enestaaende Værd. Forinden det sker, har Museet villet give Offentligheden Anledningtil at lære en Kunstnerinde at kende, som aldrig før har hen-

Talent til Gavn for hendes Gærning har indgaaet med Troskabs- og Pligtfølelse, fortjener hun i

8 vendt sig til den. Ualmindelig sympathisk,som denne Kunstnerinde er, i Kraft af den sjældne Formæling, som hendes Talent til Gavn for hendes Gærning har indgaaet med Troskabs- og Pligtfølelse, fortjener hun i videre Kredse at være æret og skattet, saaledes som hun er det i Kunstindustrimuseet og dér, hvor hun ellers har arbejdet. E.H. Kwbenhavn. Nielsen & L-ydiche (Axel Simmelkiær).

Relaterede dokumenter

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må