træ OKTOBER /0 Udgiver: træs ek tion

Transkript

1 OKTOBER 2009

2 Energirigtige vinduer vinduer - der - der der giver giver huset huset stil! stil! stil! Når Når der der skal skal skiftes skiftes vinduer vinduer og døre og døre er det er det meget meget vigtigt, vigtigt, at der at der tages tages hensyn hensyn til husets til husets arkitektur. Når arkitektur. der skal I skiftes Bøjsøs I Bøjsøs vinduer brede brede program program døre finder det finder meget du du mange vigtigt, mange forskellige at forskellige der tages typer typer hensyn og inddelinger, og til inddelinger, husets der arkitektur. der specialtilpasses specialtilpasses I Bøjsøs brede enkelte enkelte program opgaver. opgaver. finder du mange forskellige typer og inddelinger, der specialtilpasses de enkelte opgaver. Super Super lavenergivinduer. lavenergivinduer. Vi Super har Vi har løbende lavenergivinduer. løbende produktudviklet produktudviklet vores vores koblede koblede vinduer, vinduer, som som vi sendte vi sendte på markedet på markedet første Vi har ste gang løbende gang tilbage tilbage produktudviklet i i Vi kan Vi kan således vores således koblede i dag i dag levere vinduer, levere et koblet som koblet vi vindue, sendte vindue, der på der stadig markedet stadig fasthol- fasthol- før- førdestder gang slanke de tilbage slanke dimensioner i dimensioner Vi kan og profiler og således profiler - i og dag - alligevel og levere alligevel et kan koblet kan opfylde opfylde vindue, nye de der nye strenge stadig strenge fastholdekrav. de slanke dimensioner og profiler - og alligevel kan opfylde de nye strenge energi- energikrav. energikrav. Mange Mange muligheder. muligheder. Når Mange Når du vælger du muligheder. vælger vinduer vinduer og døre og døre fra fra Bøjsø, Bøjsø, får får du en du række en række muligheder. muligheder. Du Du kan kan vælge vælge forskellige Når forskellige du vælger konstruktioner konstruktioner vinduer og med døre med enten fra enten Bøjsø, termoglas termoglas får du eller en eller koblede række koblede muligheder. rammer. rammer. Alle Du Alle vore kan vore vinduer vælge vinduer og forskellige døre og døre leveres konstruktioner leveres med med ægte ægte med sprosser sprosser enten - termoglas i koblede - i koblede rammer eller rammer koblede helt helt ned rammer. ned til 19 til mm. 19 Alle mm. vore vinduer og døre leveres med ægte sprosser - i koblede rammer helt ned til 19 mm. Sibirisk Sibirisk lærketræ lærketræ uden uden knaster. knaster. Vinduer Sibirisk Vinduer og lærketræ døre og døre fra uden fra Bøjsø Bøjsø knaster. produceres produceres i bedste i bedste kvalitet kvalitet kernetræ. kernetræ. Karme Karme produceres produceres i i langsomt Vinduer langsomt og voksende døre voksende fra fyrretræ Bøjsø fyrretræ produceres fra fra Lapland. Lapland. i bedste Til rammer, Til kvalitet rammer, poste kernetræ. poste og sprosser og Karme sprosser produceres anvender anvender vi i vi sibirisk langsomt sibirisk lærketræ. voksende lærketræ. Sibirisk fyrretræ Sibirisk lærketræ fra lærketræ Lapland. vokser vokser Til meget rammer, meget langsomt langsomt poste og og stammerne og sprosser stammerne anvender ca. er ca. 300 vi 300 år sibirisk før år de før lærketræ. fældes. fældes. Udover Sibirisk Udover en lærketræ ekstrem en ekstrem vokser lang lang holdbarhed, meget holdbarhed, langsomt har har det og det sibiriske stammerne sibiriske lærketræ lærketræ er ca. vi 300 anvender år før vender den fældes. den fordel, fordel, Udover at det at en det er ekstrem næsten er næsten lang uden uden holdbarhed, knaster. knaster. Det har Det betyder, det betyder, sibiriske at de at lærketræ problemer, de problemer, vi an-der Kernefyr Kernefyr fra Lapland fra Lapland vi an- Kernefyr fra Lapland kendes vender kendes med den med fordel, gule gule skjolder at skjolder det i malingen næsten i malingen uden fra fra knaster, knaster. knaster, stort Det stort betyder, set set er elimineret. er at elimineret. de problemer, der Kernefyr fra Lapland kendes med gule skjolder i malingen fra knaster, stort set er elimineret. Sibirisk Sibirisk lærketræ lærketræ Læs Læs mere mere på på - hvor - hvor du også du også kan kan tilmelde tilmelde dig dig vores vores nyhedsbrev. Sibirisk nyhedsbrev. Sibirisk lærketræ lærketræ Læs mere på - hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev. Højagervej Højagervej Vorbasse Vorbasse - Tlf.: - Tlf.: Højagervej Vorbasse - Tlf.:

3 Side 6 Forsøgsbyggeri viser vejen Side 10 Træ er fremtidens redningsplanke Indhold Side 14 Samfundsforsøg i skala 1:1 Side 20 Albertslund passer godt på energien Side 24 Det gælder om at holde tæt Side 30 Det er ikke nok, at træ er hyggeligt! Side 34 Træ til alle tider Forsidefoto: Arkitema Side 38 Lavenergihusbegreber Side 40 Side 46 Side 48 Side 52 Tætte lavtforbrugende huse fyldt med træ Fra traditionelt 60 er hus til nutidigt passivhus Danskerne vil have træ i vinduerne Fremtidens huse skal ikke holde i 100 år træ oktober 2009 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks Købehavn K Tlf.: [email protected] Ansvarshavende redaktør Søren Meyer, tlf.: [email protected] Redaktionssekretær Jan Hesselberg, tlf.: [email protected] Redaktionsgruppen Jonas Møller, Dansk Byggeri Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg ISSN: træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Annoncesalg Jan Hesselberg Tlf.: [email protected] Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Elbo Grafisk A/S Side 58 Big Brother men med mening Oplag

4 Tyndere vægge eller bedre U-værdi. Du vælger. Vi tilbyder dig Isover 32. Brug den, som du vil... Vi vil alle sammen gerne skabe bygninger, som er energieffektive, smukke og funktionelle. Med Isover 32 har du alle forudsætninger for at skabe fremtidens byggeri. Isover 32 er den bedste mineraluld på det danske marked med en lambda værdi på 32. Med Isover 32 kan du frit vælge om, du vil have tyndere vægge eller en forbedret u-værdi i dit byggeri. Når du tænker stregerne for den bygning, du vil skabe, så lad os vise dig hvordan Isover 32 kan gøre den til virkelighed. Kontakt ISOVER Teknisk Service på telefon Det er lettere at isolere med ISOVER A Brand of Saint-Gobain

5 Byggeri og klimaudfordringer Træsektionen ønsker med dette nummer af træ at tage del i den klimadebat, der gennem de seneste år er blevet stadig mere intens og som får sin foreløbige kulmination med klimatopmødet i København. For byggeerhvervet ligger der mange muligheder for udvikling og vækst, hvis de store klima- og energiudfordringer bliver håndteret seriøst og ambitiøst. Den danske regering må gå forrest i indsatsen for at give plads for nye ideer og teknologier, som kan være med til at levere svaret på, hvordan vi skaber et samfund, der bruger mindre energi, er fossilfrit og er uafhængigt af kul og olie fra ustabile dele af verden. Samtidig skal de mange pilotprojekter, der igangsættes af virksomheder og personer med et højt energi- og klimamæssigt engagement, ikke stå som enkeltstående monumenter. Projekterne skal være med til at åbne øjnene for de mange muligheder, der er i byggeriet og være kilde til stadig udvikling. I fremtiden vil viden om energioptimering af eksisterende bygninger blive efterspurgt af mange bygningsejere. Behovet for energioptimering medfører et behov for at udvikle byggetekniske løsninger, der ikke genererer fugt- og skimmelproblemer, ligesom løsningerne skal give mulighed for at bevare de gamle bygningers oprindelige udtryk. Der bruges meget energi i vores bygninger, både under opførelse og den efterfølgende drift. Derfor er det sund fornuft at blive ved med at søge de løsninger, der gavner os alle. I dette nummer beskrives en lang række projekter, som alle har det tilfælles, at de udspringer fra ideen om at energieffektivisere byggeriet. God fornøjelse og læsning af dette nummer af træ. Kurt F. Sørensen, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 Forsøgsbyggeri viser vejen I Danmark er der tradition for byggeri i tegl og beton, mens træ ofte er overset i bærende konstruktioner. Men træ har åbenlyse fordele n Af Jan Knudsen Fotos: VELUX Familien Simonsen, der består af to voksne og to børn, er begejstret. De er netop flyttet ind i et nyt forsøgshus i Lystrup ved Århus, hvor de skal være testfamilie i ét år. Huset er opført som et energirigtigt hus med elektronisk styring af bl.a. solenergi, luft, temperatur, fugtighed etc., men derudover har huset også andre værdier. Sverre Simonsen siger: De gennemlyste rum virker godt dét at der er lysindfald fra mindst to sider i alle rum, giver rummene en særlig karakter. Træ er et gennemgående tema ude og inde, og det giver en behagelig atmosfære, og tanken om at husets bærende konstruktioner også er træ virker rigtigt, selvom vi ikke mærker det i det daglige. Energiforbruget skal ned Det er regeringens plan, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25% i hhv. 2010, 2015 og Desuden stilles der krav til energiforbedring af den eksisterende bygningsmasse primært i form af krav til de enkelte bygningsdele og -komponenter. På energiforsyningssiden er målsætningen, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 30% af det endelige energiforbrug, og det vil stille krav til den måde, der nybygges og renoveres på. I plusenergihuset i Lystrup er det grundlæggende princip, at huset skal producere mere energi end det bruger heraf betegnelsen plusenergi. Huset tilføres kun vedvarende energi fra solen (solfanger og solceller) suppleret af en luft-til-vand varmepumpe og er således CO 2 -neutralt. Over en årig periode skulle solenergien således kunne tilbagebetale den CO 2 -udledning, der er forbundet med opførelsen af huset. De næste år vil så vise, om regnskabet holder stik. I-bjælker i træ var bedste valg For at nå regeringens målsætning faldt valget på træ som den bærende konstruktion. Ingeniør Lars Frost, Sloth Møller Rådgivende Ingeniører fortæller: Vi valgte træskelet-løsningen ud fra ønsket om en CO 2 -neutral konstruktion med en god isoleringsevne. De bærende trækonstruktioner er udformet som I-profiler, og det betyder, at træskelettet har en så lille kontaktflade til den udvendige klimaskærm, at kuldebroen nærmer sig nul. Anvendelse af I-bjælker betyder også at træprocenten i konstruktionen minimeres, derved optimeres konstruktionens isoleringsevne. I-bjælker i træ kan anvendes til etagebjælker, tagbjælker, ydervægskonstruktioner, åsekonstruktioner mm. De er stabile og har en lav vægt, der gør dem lette at håndtere for tømreren. Derudover kan I-profilerne let bortskaffes eller genanvendes, når den tid kommer. Den udvendige klimaskærm er bygget op af træplader beklædt med skifer, der ikke er energikrævende at fremstille, og som har en lang levetid. Optimal konstruktion Huset er udformet i en samklang mellem komfort, æstetik og energihensyn og målet har været at skabe rum med lys, luft og sunde materialer. Fx har valget af træ som bærende konstruktion haft visse fordele. Arkitekt Anders Tyrrestrup, aart siger: Træskelet-løsningen gav os den største formmæssige frihed, da vi ikke var bundet af et stramt modulmål. Det betød, at vi kunne placere vindueshuller i facaden og i taget mere frit, end hvis vi arbejdede med en traditionel muret konstruktion. I forhold til isoleringsværdien fik vi ved at anvende en træskelet-løsning nogle slankere vægtykkelser, end hvis vi havde valgt en beton- eller teglløsning og det betyder bl.a. bedre lysindfald til gavn for husets beboere. Flere opgaver for træfagene Regeringens udspil på energiområdet betyder mere fokus på alternative byggemetoder og det kan betyde mere vind i sejlene for træfagene. Formand for Træsektionen under Dansk Byggeri Kurt F. Sørensen mener, at træ i bærende konstruktioner har nogle helt åbenlyse fordele, udover at træet i sig selv binder CO 2, vejer mindre end fx tegl og beton, og ikke er så energitungt at forarbejde. Kurt F. Sørensen siger: Selvom vi står midt i en finanskrise, ser vi en stigende interesse i Danmark for energirigtige huse opført med bærende vægge i træ. En 6

7 7

8 grundlæggende forudsætning ved energirigtige huse er kraftig isolering af husets udvendige skal. Det vil sige ydervægge, lofter, gulve og vinduer. Kun hvis denne forudsætning er opfyldt, kan der fås fuldt udbytte af et lavenergi-varmeforsyningsanlæg. Den del af lavenergi-varmeforsyningsanlægget, som indbygges i tag og ydervægge, er en naturlig del af tømrerens arbejde. Med valg af trækonstruktioner til vægge og lofter fås den bedste isoleringsevne i forhold til konstruktionstykkelser; ligesom det med trækonstruktioner er lettest at undgå energislugende kuldebroer. Det vil efter alt at dømme betyde flere opgaver for træfagene. Ikke kun opførelse af nye huse vil skabe mere arbejde, det vil energirigtige tiltag som indbygning af solfangere og solceller også. Nye krav til tæthed betyder, at mange boliger skal eftertætnes og det vil også gavne tømrerfaget. Fakta Yderligere oplysninger: Bolig for livet er blevet til i samarbejde med arkitektfirmaet aart a/s og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S og er opført af KFS Boligbyg. VELFAC og VELUX har sammen været projektledere på huset. Nye udfordringer Byggeriet i Lystrup er det første i Danmark, hvor plusenergi er integreret, så ikke alle forhold er afklaret. Kurt F. Sørensen: Der er stadig uløste problemstillinger, bl.a. mangler der en instans, der vil være ansvarlig for en samlet pakkeløsning, der omfatter solfanger, ventilation, el, styringsenheder, etc. og det er i dag et problem for brugeren, der let kommer på herrens mark ved nedbrud. Ligeledes har der været mere fokus på CO 2 -regnskabet end på det økonomiske regnskab. Det har selvfølgelig betydet, at huset er blevet dyrt. Næste skridt bliver at finde økonomiske løsninger, så en husleje kan betales med almindelige indkomster men kun ved at prøve sig frem, og høste erfaringer fra praksis bliver man klogere, slutter Kurt F. Sørensen. n Bolig for Livet er initieret og finansieret af VKR Holding og gennemført af datterselskaberne VELFAC og VELUX. Sonnenkraft og WindowMaster, (to af VKR Gruppens andre virksomheder) har bidraget med at udnytte sol og vind. Bolig for Livet i Lystrup indgår i en række på i alt otte europæiske aktivhuse. Det næste aktivhus i Danmark bliver Green Light House i København. 8

9 Combivarme anlæg den intelligente C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 vej til C = 0, M lavenergi = 0, Y = 0, K = 60 byggeri Nordic Energy Group C = 0, Combivarme-anlægget M = 0, Y = 0, K = 40 samler C = de 34, kendte M = 0, teknologier Solvarme, Jordvarme /Varmepumpe, Ventilation og Køling i Y = 85, K = 00 ét samlet anlæg. Med en avanceret internet baseret styring sikres, at billigste energikilde altid anvendes først, med meget lavt energiforbrug til følge. Sammensætningen og styringen af det unikke Nordic Energy Group Combivarme anlæg gør, at et parcelhus bygget efter Bygningsreglement 2008 uden andre konstruktionsændringer end skift af varme- kilde til Combivarme anlægget, som oftest vil kunne klassificeres i lavenergiklasse 1 Combivarme anlæg i eksisterende byggeri Et Nordic Energy Group Combivarme anlæg kan også med stor fordel installeres i eksisterende byggeri til erstatning for en udslidt olie- eller naturgaskedel. Principperne og måden anlægget installeres og fungerer på, er de samme som ved nybyggeri. C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 60 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 50 C = 00, M = 0, Y = 00, K = 30 Tagintegreret solfanger, der kan anvendes til Combivarme anlægget Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf.: Fax: [email protected] C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 60 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 40 C = 34, M = 0, Y = 85, K = 00

10 Træ er fremtidens redningsplanke Ministre, ordfører og forsker er enige: Træ er et fremragende byggemateriale, og det kan spille en vigtig rolle i fremtidens klimapolitik n Af Michael Holmboe Bang Foto: Morten Fauerby På den københavnske kulturnat inviterede Skov & Landskab (Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet) besøgende indenfor på en stand med mottoet: Klimaets redningsplanke er lavet af træ. Ankermanden for initiativet, seniorkonsulent, ph.d. Kjell Suadicani, ved selvfølgelig godt, at træ ikke alene kan løse klodens problemer med klima og CO 2. Men: - En af de store fordele ved anvendelse af træ og andre plantematerialer er, at det fungerer som lager for CO 2, der altså ikke slippes ud i atmosfæren. Træ, der bruges til fx bygningsdele, har generelt en temmelig lang levetid. Og dermed bindes CO 2 lige så længe. Når træprodukter så når enden af deres levetid, kan deres energi oven i købet udnyttes i kraft/varme-anlæg. Så sker der selvfølgelig et CO 2 - udslip, men hvis bare mængden af afbrændt træ erstattes af ny skov, går regnestykket i nul, påpeger forskeren. Foto: Kjeld Ammundsen Anne Grete Holmsgaard, klimapolitisk ordfører, SF: Træ er et fremragende byggemateriale af to overordnede årsager det er skånsomt, når vi taler klima og CO 2, og det er særdeles godt for indeklimaet. Miljøminister Troels Lund Poulsen: Oplagringen af CO 2 i de nye skove er en af grundene til at vi prioriterer skovrejsning, og nye skove giver desuden mange andre goder som fx produktion af miljøvenlige produkter. Bestående og ny viden Der er altså en sammenhæng mellem træ som materiale i byggesektoren og skovrejsning, hvis det for alvor skal have en gunstig klimamæssig effekt. Heldigvis ved vi herhjemme ret så meget om skove og deres pleje. - Forudsætningen er altså, at vi dyrker skov og gerne udvider skovarealet, og det gør vi jo i Danmark. Beregninger viser faktisk, at skovrejsning er en ganske effektiv metode til at lagre CO 2, fastslår Kjell Suadicani. - I modsætning til en række af de tiltag, der er i spil i kampen mod klimaforandringer, kræver dyrkning af skov ingen ny viden. Det er lige at gå til. - Vi ved en masse om dyrkning og pleje af skov. Den forudsætning er på plads. Og vi har erfaringer fra tusindvis af år med anvendelse af træ. Det er det materiale, vi har kendt til gennem allerlængst tid. - Godt nok er træ i en række sammenhænge erstattet af andre materialer, men det rokker ikke ved, at træ har mange gode egenskaber. Først og fremmest koster det ikke meget energi at fremstille træ, og det er let at slippe af med. Desuden kan de fleste produkter laves af træ, og i det hele taget synes jeg, at træ er fantastisk, og det vil ganske givet blive anvendt i stigende grad, efterhånden som andre materialer stiger i pris. Jeg er overbevist om, at de økonomiske sammenhænge vil ændre sig i træets favør. - Husk lige på, at vi allerede i et vist omfang har erstattet krydsfinerplader med de stærke og billigere OSB-plader, der udnytter affaldstræ fra træindustrien. 10

11 Foto: Helle Moos Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Træ er et smukt og brugbart byggemateriale. - Dertil kommer nye anvendelsesmuligheder. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der sker en løbende produktudvikling, hvor vi fx arbejder med træets overflade: Hvis vi kan ændre overfladens kemi, så den bliver mere stabil over for påvirkning af bl.a. vand, behøver vi ikke anvende kostbart tropisk træ til udendørs brug. - Vi er også langt fremme, når det gælder om at erstatte beton med træ i byggeriet. Træ er et lettere materiale end beton, når vi forudsætter den samme styrke, og træ er langt mere bæredygtigt end beton. Og der er mange andre eksempler på, hvordan vi kan bruge træ som erstatning for andre materialer, både i byggeriet og flere andre steder. - Den løbende produktudvikling behøver i øvrigt ikke alene basere sig på avanceret forskning og højteknologi. Anvendelse af kendt teknologi på nye områder kan også åbne nye markeder. Det viser bl.a. udviklingen af den industrielle fremstilling af gulvbrædder på Junckers Industrier, siger Kjell Suadicani. Miljøvenligt og smukt! Miljøministeren, der bl.a. har ansvar for råmaterialet, skovene, er helt klar over, at træ og klima hænger sammen: - Oplagringen af CO 2 i de nye skove er en af grundene til at vi prioriterer skovrejsning, siger miljøminister Troels Lund Poulsen. - Nye skove giver desuden mange andre goder som muligheder for friluftslivet, øget biodiversitet, produktion af miljøvenlige produkter og beskyttelse af grundvand. - Regeringsaftalen om Grøn Vækst fastholder skovrejsningen på nogenlunde samme niveau. Der gives fortsat tilskud til privat skovrejsning, således afsættes i finanslovsforslaget for 2010, 70 mio. kr. til privat skovrejsning og 30 mio. kr. til statslig skovrejsning, understreger miljøministeren. I Økonomi- og Erhvervsministeriet, der bl.a. har ansvar for bygningsreglementer og vejledninger, er ministeren også særdeles positiv over for anvendelse af træ, hvis det altså bliver brugt på den rigtige måde: - Træ er et smukt og brugbart byggemateriale, understreger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. - Holdbarheden afhænger både af trætype, og hvordan træet konkret anvendes i bygningen. Derfor bør bygherre og de professionelle rådgivere, som bygherren anvender, være bevidste om, hvordan træets holdbarhed påvirkes af bygningens udformning. - I forhold til holdbarheden af forskellige byggematerialer er der i dag for en række forskellige produkter krav om, at materialeproducenterne oplyser om holdbarheden. Organisationen Træinformation udgiver løbende materiale og vejledninger om, hvordan træ bedst anvendes i byggerier, og hvordan træets holdbarhed sikres. - Der er desuden en række generelle krav, der skal sikre at bygninger er sunde, sikre, miljø- og energirigtige. Det gælder for eksempel, når en bygning skal opføres. På den måde sikrer bygningsreglementet, at korrekt opførte bygninger er sikre og sunde at opholde sig i. Bygherren skal selvfølgelig overholde disse bestemmelser, men har derudover stor frihed til at vælge bygningens arkitektoniske udtryk og brug af materialer, påpeger ministeren. 11

12 Seniorkonsulent, ph.d. Kjell Suadicani, Københavns Universitet: Vi har erfaringer fra tusindvis af år med anvendelse af træ det er det materiale, vi har kendt til gennem allerlængst tid. God fremtid Også uden for ministergangene er der fokus på træ som et vigtigt element i fremtidens byggeri. Fx kalder SF s klimapolitiske ordfører Anne Grete Holmsgaard træ for et fremragende byggemateriale. - Det er det af to overordnede årsager: Det er skånsomt, når vi taler klima og CO 2, og det er særdeles godt for indeklimaet, fastslår hun. - Fordelene ved at bruge træ i byggeriet er åbenlyse i forbindelse med CO 2 -binding, og det er let at forarbejde, hvilket gør det yderligere miljø- og klimavenligt i forhold til fx beton. Der bruges simpelt hen mindre energi i fremstillingsprocessen. - Jeg er sikker på, at træ har en god fremtid i byggeriet, men det kræver, at mange aktører sætter ind på at bryde nogle vaner. Som det er nu, er næsten alt elementbyggeri baseret på beton, og vi ser også meget få træbeklædte facader. I en række årtier er der arbejdet meget lidt med træ som byggemateriale, og det er faktisk smaddersynd. - Derfor vil det være godt med et samarbejde mellem entreprenører, tegnestuer og ingeniører, så vi kan undersøge, hvordan vi kan bruge træ maksimalt i forhold til både funktionalitet og æstetik. Der er meget at indhente, for siden parcelhus-boomet ja, faktisk også før, i trediverne og fyrrerne er træ mere eller mindre gledet ud af byggebranchen, når vi lige undtager sommerhuse. - Heldigvis behøver vi ikke at opfinde den dybe tallerken igen. Vi kan hente meget fra fx Sverige og Norge, og jeg var for et par år siden i Østrig for at se på lavenergihuse, hvor træ i høj grad indgår. Så vi kan med fordel hente erfaringer fra udlandet og så tilføje vores eget æstetiske udtryk. - Jeg tror, at mange aktører vil blive opmærksomme på træ, efterhånden som budskabet om klimafordelene spreder sig. Og efterhånden som vi kan få aflivet forestillingen om træ som pindebrænde: Hvis grundmaterialet er godt, er træ vitterligt rigtigt godt i mange henseender også når det gælder vedligeholdelse. Det kræver jo næsten ingenting evt. lidt linolie. - Stat og lovgivere kan naturligvis også spille en rolle ved at sørge for gode vejledninger og incitamenter. Jeg kunne umiddelbart sagtens forestille mig, at vi på Christiansborg tog initiativ til en idékonkurrence, hvor tegnestuer og uddannelsesinstitutioner kunne komme med bud på, hvordan træ kan indgå i klima- og energivenligt byggeri. Jeg er fx sikker på, at min gamle institution, DTU, meget gerne vil være med i den forbindelse og give anvendelse af træ i byggeriet et skub fremad. - Og så skal vi som nævnt ikke glemme indeklimaet. Hvis vi vælger at bo i træhuse af klima- og miljømæssige årsager, behøver vi ikke at betragte det som et offer. Tværtimod træ ånder, og det er rigtigt rart at bo i et træhus, konkluderer den klimapolitiske ordfører. Behovet er der Danskernes boliger tegner sig for en betragtelig del af det samlede CO 2 -udslip, og det tyder på, at der over de næste år bliver behov for en kraftig satsning, hvis de danske Kyoto- og andre forpligtelser skal nås. Friske tal fra Energistyrelsen viser nemlig, at siden 1990 og frem til udgangen af sidste år er det danske udslip af drivhusgasser kun faldet med beskedne 7,2%. Det betyder faktisk, at udslippet skal nedsættes med det dobbelte over de næste fire år i forhold til de forløbne 19 år hvis Danmark skal nå at nedsætte CO 2 -udslippet med 21% i n 12

13 Klimavenligt byggeri skal bruge mere træ n Professor Claus Felby, Skov og Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Der stilles mange krav til et hus, og der er mange måder at opfylde disse krav på. Klimaforandringerne har for alvor sat fokus på behovet for huse med meget lavt eller slet intet energiforbrug til opvarmning eller køling. Men det er ikke slut med blot at reducere selve husets energiforbrug. Det er ligeså vigtigt at se på ikke blot hvor meget energi vi forbruger og CO 2 der udledes når der bygges et hus, men også om der er helt andre effekter af de materialer som huset er bygget af. Det nytter fx ikke hvis vi skal bruge mange vognlæs kul til at fremstille de metaller som indgår i huset, eller hvis der skal ryddes en halv regnskov i Congo for at skaffe ædelmetaller til solcellerne på husets tag. Derfor kan selv et passivhus med det forkerte valg af materialer være en dårlig løsning. Omvendt kan det klima- og energivenlige byggeri gøres endnu bedre ved at vælge den rigtige kombination af materialer. Valget og anvendelsen af materialer er den faktor som har allerstørst betydning for hvor klima- og energivenligt et hus i virkeligheden er. Kort fortalt så er træ det materiale som har den laveste klimabelastning, mens beton, stål og i særlig grad aluminium har en høj klimabelastning. Træ er bygget af CO 2 og vand ved hjælp af solenergi, og der bruges kun ganske lidt energi til skovning og opskæring. Bliver træet liggende i skoven så rådner det og den opsamlede CO 2 frigives i løbet af få år. Men bruger vi træet til et hus, så holder det på den opsamlede CO 2 og huset er derfor et lager der fjerner CO 2 fra atmosfæren. Anvender vi træ rigtigt, er der derfor en meget høj effekt på klimaet. Det skal dyrkes rigtigt, så skoven trækker mest muligt CO 2 ud af atmosfæren, når træet er fældet, skal vi anvende det i produkter, som har en lang levetid (huse!) og endelig når det ikke kan bruges mere, skal træet bruges til energi og dermed erstatte kul og olie. Der har været lavet undersøgelser af, hvor stor en klimaeffekt vi kan få ved at anvende træ på den bedste måde. Resultaterne viser, at en kubikmeter træ brugt i husbyggeri sparer fossile brændsler og lagrer CO 2 svarende til 2 tons CO 2 fjernet fra atmosfæren. Dette er nær det dobbelte af det, man vil opnå ved kun at brænde træet af. Til sammenligning vil anvendelsen af 1 ton aluminium give en udledning på mere end 2 tons CO 2. Der skal bruges andre materialer end træ i et byggeri, men ved at bruge den positive klimaeffekt fra øget anvendelse af træ kan man balancere klimabelastningen, og endda gøre den negativ. Desværre ser man ofte, at træ bruges forkert. Træ er et biologisk materiale og anvendt forkert vil det blive nedbrudt af vejr og vind samt svampe. Træfacader på huse uden tagudhæng eller sokkel vil have en meget begrænset levetid, og dermed være et dårligere CO 2- lager. De helt grelle eksempler på dårligt byggeri med træ, hvor der ikke er taget hensyn til træets egenskaber, er havnebadet på Islands Brygge og VM bjerget i Ørestaden. Klimavenligt byggeri vil for alvor komme på dagsordenen i de næste år. Det forventes, at anvendelsen af træ vil blive en af de måder hvorpå landene kan reducere deres CO 2 udslip, og byggeriet kan få et nyt forretningsområde. Og det er ikke svært! Minimer anvendelsen af beton, stål og aluminium, brug så meget træ som det er muligt, og sørg for at bygge på en måde som beskytter træet ordentligt mod vind og vejr. Væk med de flade tage og lave sokler så holder træet og den gode effekt på klimaet i 100 år! n 13

14 Sam sø fundsforsøg Samsø et samfundsforsøg i skala 1:1 Det var en karismatisk leder af Samsø Energiakademi og to ligeså begejstrede tømrermestre som træs udsendte medarbejder medio august mødte på Samsø Energiakademis kontor på sydøstsiden af Samsø n Af Jan Hesselberg Men hvorfor har Samsø et Energiakademi? En lille ø på 114 km 2 midt i Kattegat med ca indbyggere, der har landbrug og turisme som absolut vigtigste erhverv. Forklaringen fortaber sig lidt, men fakta er, at Samsø-samfundet tilbage i 1997 besluttede sig for at blive det der med et moderne ord hedder CO 2 -neutral og målet var på 10 år at blive selvforsynende med vedvarende grøn energi. Det er mere end lykkedes. Faktisk er man mere end CO 2 -neutral idet Samsø leverer grøn energi til resten af Danmark, selv når færgedriften og turismens energiforbrug på øen medregnes. Opbakningen er kolossal i ø-samfundet til at man vil dette her. Samsø Kommune har over årene investeret 125 mio. kr. i vedvarende energi, bl.a. ejer kommunen 5 af de 10 store havvindmøller, der hver er på 2,3 MW. Fjernvarmen på øen er nu 100% baseret på solvarme, træflis og halm. Investeringerne giver overskud og en del af dette har kommunen geninvesteret i støtte til opførelsen og driften af Samsø Energiakademi, som denne artikel handler om. Energiakademiet samler viden sammen fra de mange VE-Ø (Vedvarende energi Ø) projekter rundt omkring på Samsø og formidler denne viden videre ude i verden. Og her menes virkelig hele verdenen. Før dette interview med lederen af Energiakademiet Søren Hermansen, var der besøg fra TV-stationen RAI Uno fra Italien og dagen efter skulle den tyske TV-station ZDF komme. På in- ternettet (energiakademiet.dk) kan man se Energiakademiets åbne kalender stort set dagligt fyldt med besøg fra nær og fjern. Specielt hele vejen igennem Energiakademiet blev valgt til artiklen, fordi det er en helt speciel bygning til et helt specielt formål. Og så er der meget tømrerarbejde i bygningen, udført af to lokale tømrermestre, Carl Rasmussen, Tranebjerg Tømrer- og Snedkerforretning A/S og Arne Bager, Bagers Tømrer- og Snedkerforretning A/S. Arne var for øvrigt Carls første lærling og da de begge syntes opgaven var lige stor nok til hver af deres virksomheder, blev de enige om at gå sammen og byde på opgaven i fællesskab. Søren Hermansen indskyder her, at det naturligvis var et stort ønske fra kommunen at udbyde i fagentrepriser, så lokale virksomheder havde mulighed for at byde ind på opgaven, der i alt løb op i ca. 12 mio. kr. Der var mange nye udfordringer i det 650 km 2 store byggeri for de to tømrermestre. Bygningen står på 12 meter pæle, da grunden er gammel havbund. På tværs af bygningen står en armeret betonbjælke på to af de piloterede pæle og ind imellem betonbjælkerne monteres der tre gulvelementer i træ. Ovenpå hver betonbjælke monteres fem limtræselementer fra Moelven, der tilsammen udgør vægpiller og spær. For hvert fag monteres der så to vægelementer og fire tagelementer til at lukke faget. I alt ni træbaserede elementer til 14

15 Foto: Arkitema 15

16 hvert fag. Bygningen har 19 fag, så der er produceret knap 170 træelementer idet de to fløje er sammenbygget hen over tre fag hvor der et åbent imellem. Energiakademiet er ikke et 0-energihus, men er bygget så det mere end opfylder de gældende rammer i BR. Søren mener at man ligger ca. 20% under i energiforbrug. Der er solceller og solfangere til vand i tagkonstruktionen, hvor elproduktionen dækker mere end husets forbrug, mens det vandbaserede solcelleanlæg kun er til brug for undervisning og demonstrationer. I toppen af taget er der vinduer, der styres af en computer, der også styrer elbelysningen i bygningen. Vinduerne i toppen giver en naturlig ventilation, så der er ikke et mekanisk ventilationsanlæg i bygningen, men Søren fortæller, at det virker meget fint og tilfredstillende, fordi der er højt til kip. Carl og Arne startede produktionen af de mange træelementer lige før jul 2005 og var færdige med denne del omkring marts Arne Bager har et stort værksted, hvor man samlede elementerne, der er bygget op af planker på kryds for at få lagt isoleringen uden kuldebroer igennem hele konstruktionen. Der er 400 mm papirisolering i alle elementerne. Imellem gulvkassetterne fyldes der op med Perlite, herefter lukkes der mellem gulvelementerne med OSB-plader og det færdige gulv lægges på strøer, også med Perlite fra gulvelementet op til det færdige gulv, der er planker i douglasgran. Fra marts 2006 følger Carl og Arne stort set tidsplanen for byggeriet. Der var da udfordinger undervejs og de store træelementer krævede lidt indlæring i, hvordan man lige håndterede dem bedst. Men det gik forbavsende smertefrit, fortæller de to tømrermestre. Også svendene gik til opgaven med stor ildhu, fordi det var en spændende og helt igennem anderledes opgave. Lidt murerarbejde var der også i bygningen, idet toiletrum og køkken udgør en muret kerne i den ene bygning, men ellers er det meste træ, bortset fra fundamentet. 16

17 Her ses fra venstre Arne Bager, Søren Hermansen og Carl Rasmussen. Beboerne på Samsø lever med i og op til målsætningen om at være CO 2 -neutral ø overalt på øen er der eksempler på dette: vindmøller ved de store gårde, fjernvarmeværker med halmfyring og/eller store solvarmeanlæg. Der finder fx også en stor løgproduktion sted på øen, hvor tørringen sker med overskudsvarme fra det nordlige fjernvarmeanlægs solvarmeanlæg og det lokale bryghus producerer kun øl om vinteren, så der ikke skal køles under gæringen. Foto: istockphoto 17

18 18

19 Tid og pris Som før nævnt blev tidsplanen stort set overholdt og Carl og Arne er også tilfredse med det økonomiske forløb. Især fordi det var en speciel opgave med nye udfordringer, frygtede de lidt at tid og pris kunne skride for dem. Nu hvor vi sidder i Energiakademiets kantine og snakker om byggeriet henover en kop kaffe er der derfor tilfredshed og glade miner. Det skinner også tydeligt igennem, at de to tømrermestre er stolte over Samsø og øens placering i hele energidebatten, og at man som samsing er stolt over flagskibet som Samsø Energiakademi står som i dette samfundsforsøg i skala 1:1. Der er et hav af informationer på Akademiets hjemmeside Søren kalder også huset for Samsøs Energiforsamlingshus og det er nok et rigtigt godt og rammende udtryk for huset. Hele verden strømmer til dette forsamlingshus, som to tømrermestre har bygget det meste af. Samsø er virkelig et interessant besøg. n 19

20 Albertslund passer godt på Med træ som et vigtigt byggeelement er Albertslund Kommune lige nu ved at sætte nye standarder for energirigtigt byggeri energien n Af Carsten Sivertsen Ikke mindre end 2200 almennyttige boliger med 6000 beboere er på vej til at blive bygget om til lavenergiboliger. Dermed indgår de i en klimaplan, som inden 2015 skal reducere CO 2 -udslippet med 25%. Produktionsdirektør Henrik Mielke, Enemærke & Petersen, har været dybt involveret i de renoveringsopgaver, der allerede er udført i Albertslund Nord. Det tætte, lave boligbyggeri, der i 60 erne og 70 erne gjorde Albertslund både berømt og berygtet, trænger til renovering. For at løse opgaven har Enemærke & Petersen anvendt en industriel fremstilling af de facadeelementer, der er med til at reducere energiforbruget i boligerne: Vi etablerede en produktion af facadeelementer i vores afdeling i Albertslund. Det har givet mange fordele, fordi vi har kunnet køre de færdige elementer direkte ud til montering, siger Henrik Mielke. Hurtig produktion Enemærke & Petersen arbejder med Lean-modellen og har i den konkrete sag kunnet reducere produktionstiden med 30%. Henrik Mielke peger også på andre fordele ved den industrielle produktion af de mange elementer: Vi kan udføre arbejdet uden spild, og de beboere, der lever i husene, oplever kun få gener, fordi vi ikke skal arbejde ved og på deres huse i særlig lang tid. Endelig er det en stor fordel, at materialerne ikke ligger fremme på byggepladser, hvor der er risiko for tyveri, eller for at materialerne bliver ødelagt. Alene entreprisen med facadeelementerne har i Albertslund Nord beløbet sig til 170 mio. kroner (ekskl. moms), mens det forestående facadeprojekt i Albertslund Syd vil koste lidt mere. Store CO 2 -besparelser Albertslund har totalt set planlagt energirenoveringer af 16 almene boligområder. De tegner sig for næsten 40% af kommunens CO 2 - udslip fra boliger. Kommunen på den københavnske vestegn er allerede godt med på klimavognen, idet en borger i Albertslund udleder omkring halvt så meget CO 2 som borgeren i en gennemsnitlig dansk kommune. Helt neutrale Et af de kommende projekter i kommunen er bydelen Hyldespjældet, hvor 350 betonelementhuse fra 1975 skal blive helt CO 2 -neutrale. De snart 40 år gamle huse bliver beklædt med præfabrikerede og højtisolerede facadeelementer, hvor vinduerne også er monteret på forhånd. Tagene bliver efterisolerede, og de bliver også forsynet med de såkaldte solprismer, der omfatter solfangere, solceller og ovenlys. En nyudviklet varmepumpe, kombineret med et højeffektivt varmegenvindingsanlæg og et solfangeranlæg, sørger for opvarmningen i stedet for det nuværende anlæg, som udelukkende er baseret på fjernvarme. n Læs mere på og 20

21 Elementerne er alle blevet færdigproduceret, så de er klar til montering på husene. Kommunen gør en stor indsats for at reducere belastningen af miljøet. Inden 2015 skal CO 2 -udslippet være mindsket med 25%. 21

22 22

23 23

24 Det gælder om at holde tæt Så nemt er det altså ikke at bygge bæredygtigt, mener Christiansfeldtømrer n Af Bjarne Madsen Tømrerformand Christian Frisk og hans chef, entreprenør Preben Johansen i Christiansfeld, ved, at det er alfa og omega at holde tæt. Ikke sådan at de ikke vil dele deres erfaringer med andre. Det har de såmænd ikke noget imod. Men hvis man ikke holder tæt, er det en ommer. I hvert fald, når det gælder bæredygtigt byggeri. Preben Johansen A/S havde en konvolut med i spillet, da Kolding Kommune indbød til licitation på en ny daginstitution. Institutionen Drejens skulle bestå dels af en børnehave og dels en vuggestue. Foruden en smule aldersforskel på de daglige brugere, var der også en væsentlig forskel på de to byggerier, som var separate projekter. Vuggestuen skulle opføres efter Bygningsreglementet. Børnehaven fulgte efter med krav fra Lavenergiklasse 2. - Det havde naturligvis været væsentligt nemmere med traditionelle betonelementer. Stålprofilerne har virkelig været en udfordring. Og en overgang var vi ikke på den allerbedste fod med vore projekterende. Det har virkelig været en sej kamp. Til gengæld havde vi en rigtig god medspiller i ham, der lavede vores tæthedsprøver, siger Preben Johansen. Da beslutningen om at bygge vuggestuen og børnehaven blev taget i Kolding, lavede kommunen en byggestyregruppe. Den blev sammensat af nogle af de kommende ansatte i institutionen, folk fra børne- og uddannelsesforvaltningen og teknikere fra kommunens bygningsafdeling. Udnævnelse gav nye krav - Årsagen til, at kravene blev skrappere til børnehaven, var simpelthen tiden. Da vuggestuen blev bygget, havde vi ikke krav ud over dem i Bygningsreglementet. Så blev Kolding udnævnt til Energiby af klima- og energiminister Connie Hedegaard, og det medførte ændrede krav til børnehaven, fortæller Lars Højensgaard, der er Kolding Kommunes energikoordinator. Tømrerformand Christian Frisk og hans folk skruede de sidste skruer i Drejens-børnehaven i august. 745 km 2 børnehave som opfølger og nabo til 720 km 2 vuggestue. Plus 162 km 2 til administration. Det er dér, al daginstitutionens bøvlede papirarbejde klares. Men byggemæssigt blev det administrationen, der dels voldte mindst kvaler og dels blev den tætteste af bygningerne. Tæthed Og tæthed har virkelig været nøgleordet for tømrerne fra Christiansfeld. - Tæthedskravene voldte de største problemer. For at lave et bæredygtigt byggeri har vi anvendt stålprofiler. Trykimprægneret træ har været bandlyst. Alt træ er Superwood. Og hele facadeopbygningen har vi ikke prøvet på dén måde før. Ikke noget med vindpap. Der er brugt Rockwool, forskalling og bræddebeklædning, fortæller entreprenør Preben Johansen. Det behøver ikke være kedeligt, fordi det er miljørigtigt og bæredygtigt. Skrånende facader er med til at tilføre institutionen i Kolding spil i arkitekturen. Svært med pris og krav - Det vanskeligste i processen var helt klart at få prisen til at stemme overens med de eksklusive krav, vi stillede. Som Energiby har vi lovet at reducere mængden af CO 2 ganske meget. Det gælder også for anvendelsen af materialer. Kommunens bygninger skal faktisk være 24

25 Syv procent hældning på facaderne i kombination med lodrette vinduer var ved at give håndværkerne grå hår i hovederne. Men operationen lykkedes og patienten lever i bedste velgående. 25

26 Solidt kram, som nok skal holde i mange år. Men samtidig miljørigtige materialer, så børnehavens børn også holder i mange år. Tæt samarbejde. Og tæt byggeri. Hele vejen igennem projektet i Kolding var det nødvendigt med tæt dialog om, hvordan man nåede målet på den rigtige måde. Og der var enighed på byggemøderne om at tage store hensyn til hinandens fag. Her fra venstre tømrerformand Christian Frisk, entreprenør Preben Johansen og Kolding Kommunes energikoordinator Lars Højensgaard. - Vores arkitekt og ingeniør skulle være helt på forkant med, hvad kravene betød. Arkitekten har så fundet på at lave nogle facader i træ, der hælder syv grader, men hvor vinduerne skal være lodrette. Det skulle vise sig, at der ikke var danske vinduesproducenter, der ville tage ansvar for isoleringsbånd og glaslister ved den konstruktion. Vi løb også ind i problemer ved overdækkede arealer, hvor loftet fortsætter udover. Og hvor stålbuer og vinduespartier går op imod hinanden. Der er en række punkter, hvor vi virkelig har brugt mange kræfter. Og Christian Frisk har brugt mange timer sammen med medarbejderne på at finde ud af, hvordan de skulle tackle specifikke problemer, siger entreprenør Preben Johansen. Også inden døre er inventaret strikket specielt til. Her garderoben, hvor der ikke er anvendt standard-løsninger, men i stedet inddraget snedkere til at klare opgaverne. CO 2 -neutrale. Ved anvendelse af stål er vi ude i genbrug. Gasbeton er nemt at nedbryde og genbruge. Og Superwood er fri for CO 2, fortæller energikoordinator Lars Højensgaard. - Foruden reduktionen af CO 2, stiller vi også krav til belysning og ventilation, uanset hvilken type byggeri, det drejer sig om, siger energikoordinatoren. Daginstitutionen var sendt i totalentreprise, og derfor kan entreprenør Preben Johansen ikke tørre arkitektansvaret af på folk med underlige ideer. Han kendte projektet, da han afleverede sit tilbud. Dyreste projekt: Projektrummet Et specielt projekt blev et såkaldt projektrum. Det er kun 38 km 2 og fungerer som et lille værksted, hvor børnehavens børn kan tumle. - Projektrummet var oprindelig projekteret som udeareal. Det ville brandmyndighederne imidlertid ikke acceptere. Derfor røg det ind under samme krav som det øvrige byggeri. Det er nok de dyreste kvadratmeter, jeg har været med til at bygge, konstaterer tømrerformand Christian Frisk med et grin. - Man bliver ikke rig af at bygge sådan noget. For os har det været et pilotprojekt, hvor vi reelt mødte uden erfaringer. Men set i bakspejlet har det været et rigtig godt projekt. Det har givet os langt mere fokus på tæthed i byggerierne. Og det er nærmest blevet rutine, at vi tænker i tæthed. I dag véd de enkelte medarbejdere også i langt højere grad, hvor de kritiske punkter kan være, siger entreprenør Preben Johansen. 26

27 Det behøver ikke være kedeligt, fordi det er miljørigtigt og bæredygtigt. Skrånende facader er med til at tilføre institutionen i Kolding spil i arkitekturen. 27

28 To af hovedaktørerne i det miljørigtige og bæredygtige daginstitutionsbyggeri i Kolding var entreprenør Preben Johansen og tømrerformand Christian Frisk. Her ser de på tegningerne over børnehaven. Hvis ellers plast-legetøjet holdes PVC-frit, skulle der være tale om en gennemført miljørigtig løsning. Ikke øget isolering bare mere tæt - På et tidligt tidspunkt fik vi fat i Rockwool. Vi kom til at anvende en speciel facade-bat, der er skruet fast. Det har medført, at der faktisk ikke er øget isolering i forhold til det kendte Bygningsreglement, selv om de er tale om byggeri i Energiklasse 2. Det er bare mere tæt, forklarer Preben Johansen. Endnu har Christiansfeld-entreprenøren og hans folk ikke haft gang i deres nyhøstede erfaringer i en anden energi-bølge. Børneinstitutionen i Kolding står indtil videre alene på referencelisten over bæredygtige byggerier med Energiby-krav. Men de er klar igen, når lejligheden byder sig. - Vi var faktisk indbudt til en licitation på en børnehave i Haderslev Kommune. Det skulle jo være enkelt at give et godt tilbud, når vi nu kendte procedurerne. Men det viste sig, at vi blev for dyre, fordi vi nu vidste, hvad de forskellige ting koster og indebærer. En anden løb med opgaven, og han kommer nok til at høste dyre erfaringer ligesom vi gjorde, vurderer Preben Johansen. Rådgiverne Også på forvaltningsgangen på Kolding Rådhus er der vundet værdifulde erfaringer. Hvis man spørger energikoordinator Lars Højensgard, får man samtidig svaret på, hvorfor nogle håndværkere går rundt med lidt flere grå hår, end før de startede på daginstitutionen Drejens: - Vi er meget obs på rådgiverne. De kan godt skrive ét det ene sted og noget helt andet et andet sted. n Træ, træ og mere træ. Alt sammen Superwood, som ikke har eller giver problemer med CO 2. Daginstitutionen Drejens er godkendt af alle relevante myndigheder. Ikke mindst brugerne, som dog bruger lidt andre kriterier, end de officielle. Ikke alene facader og indvendige træløsninger var med i totalkonceptet. Det omfattede også sandkasser, borde, bænke og legeredskaber. 28

29 Ned med energien Fra Bygningsreglementet via Lavenergiklasse 2 til 1 n Af Bjarne Madsen Energiforbruget har trange kår i Kolding Kommune. I oktober 2008 blev kommunen udnævnt til Energiby. Og siden har kommunen befundet sig på en rutsjebane. Energiforbruget drøner ned, og det skal endnu længere ned. Fra det kendte bygningsreglement sprang kommunen til Lavenergiklasse 2, når der skal bygges nyt. Det er den energiklasse, hvor huse højst må bruge tre fjerdedele af den energi, som almindelige huse bruger. Altså 75% af enegirammen. Nu står der Lavenergiklasse 1 på dagsordenen i Kolding. Det tilladte energiforbrug for nye huse er reduceret til halvdelen i forhold til almindelige huse. Kravene gælder både privat byggeri og erhvervsbyggeri. Og naturligvis også kommunens egne projekter. Kolding Kommune har udnævnt byggeriet som et særligt indsatsområde i bestræbelserne på at nå de ambitiøse målsætninger på klimaområdet. I 2021 skal CO 2 -udledningen være reduceret med 75% pr. indbygger i forhold til Og andelen af vedvarende energi skal mindst udgøre 30% af det totale energiforbrug i Allerede i 1991 tog Kolding Kommune hul på systematisk energistyring og registrering af energifor- bruget for alle ejede og lejede bygninger. I 1998 var kommunen blandt de første danske kommuner til at vedtage en strategisk energihandlingsplan for de kommunale bygninger. I september i fjor kom så beslutningen om, at alt nybyggeri skal opfylde mindst Lavenergiklasse 1. Nybyggeri er imidlertid ikke det eneste område, hvor kommunen satser på at banke energiforbruget i bund. På tegnebrættet er en række projekter, hvor kommunen vil spare på energi i den eksisterende bygningsmasse. Blandt andet vil kommunen sammen med beboerne i landsbyen Sdr. Stenderup finde ud af, hvordan en landsby kan blive CO 2 -neutral gennem massive energibesparelser og øget anvendelse af vedvarende energi. Kommunen er medansøger i et projekt til udarbejdelse af uddannelsesprogrammer, så ufaglærte håndværkere undervises i energirenoveringer. Samtidig har Kolding Kommune fingrene i projektet Vækst for små og mellemstore håndværksmestre i Danmark. Her arbejdes der på at skabe indsigt i de forretningsmæssige muligheder for håndværksmestrene ved at have øget fokus på energirenovering. n Helt ude i Hampen n Af Bjarne Madsen Miljørigtig imprægnering af træ, CO 2 og alt det dér. Jamen, det er jo helt ude i Hampen. Det er nemlig på Palsgaardvej i byen Hampen i det midtjyske, VKR-Gruppen har sin Superwoodfabrik liggende. Virksomheden der har hittet på at beskytte træ helt ind i kernen, uden at der anvendes tungmetaller eller organiske opløsningsmidler. Superwood har verdenspatent på metoden, hvor træbeskyttelsen sendes helt ind i grantræet ved hjælp af såkaldt superkritisk CO 2. I den korte version, Superwood selv har komponeret, betyder det, at kuldioxid bringes i en tilstand, hvor det virker som bæremiddel for svampedræbende midler. Det kræver højt tryk og høj varme. Imprægneringsmidlet består af tre organiske fungicider, der opløses og transporteres af kuldioxiden, til de er trængt helt ind i kernen af træet. Kuldioxiden ledes ud igen til genanvendelse. Når processen er overstået, har træet samme fugtprocent og de samme naturlige egenskaber som før imprægneringen. Dermed har træet fortsat sin naturlige farve, det er tørt og formstabilt. Men altså samtidig imprægneret til kerne mod råd og svamp. n 29

30 Det er ikke nok, at træ er hyggeligt! n Af Carsten Sivertsen For en af Danmarks og Nordens grand old men inden for træteknik er det ikke nok, at træ ses som et hyggeligt materiale. For derved bliver de unikke egenskaber i træet glemt. Og det er synd, synes cand.silv. Thomas Thomassen: Vi kan ikke få nok træ i vores boliger. Men vores brug af træet skal bygge på saglig viden om, hvorfor materialet er godt, hvorfor det er miljørigtigt, og hvordan vi anvender og vedligeholder det bedst muligt. Hold heden ude I et miljøår er det særligt relevant at tage træets fordele frem, og for Thomas Thomassen leverer en varm sommerdag ved hans hus i Jægerspris et godt eksempel på træets unikke egenskaber: En dag i juli, hvor det var meget varmt, målte jeg udetemperaturen til 29,1 C. Den relative luftfugtighed var 39%. Inde i mit træhus var temperaturen 26,4 C og luftfugtigheden 55%. Hedebølgen var med andre ord ikke kommet ind i huset. Så kørte jeg hen til en kollega, som bor i et stenhus, og her virkede huset på samme måde som en masseovn, der opsamler varmen. Her var hedebølgen kommet indenfor. Årsagen til træets evne til at regulere temperatur og fugtighed er den enkle, at trækonstruktionerne tørrer ud, når den varme og tørre luft strømmer ind. Dermed afgives der vand til luften, som dermed bliver kølet ned på den pågældende dag med 2,7 C i forhold til udetemperaturen. Omvendt vil indtrængende kølig og fugtig luft blive bundet til træoverfladerne, hvorved der bliver dannet varme. Træteknik i mere end 50 år Thomas Thomassen har i mere end 50 år beskæftiget sig indgående med træteknik og står bag en lang række fagbøger, rapporter og artikler om træ. Han har også beskæftiget sig med de historiske og miljømæssige sider af menneskets forbrug af træ. Men det er i mineralriget, Thomas Thomassen finder det, han betegner som den største byggetekniske opfindelse nogensinde: Tilbage i middelalderen fandt man på at lægge flade marksten syldsten som fundament under 30

31 31

32 husenes vægge. På den måde stoppede man den hurtige forrådnelse i de stolper, man hidtil bare havde gravet ned i jorden. Problemet med skovrydning var dengang så stort i Danmark, at Valdemar Sejr i Jyske Lov fra 1241 forbød byggeri af huse med jordgravede stolper, fordi konstruktionerne rådnede alt for hurtigt. Syldstenen gjorde det muligt at få husene til at holde længere. Det var et enormt fremskridt. Nye fremskridt Forstkandidatens egen karriere har i alle årene kredset om at skabe nye fremskridt for byggeindustrien og møbelindustrien. Thomas Thomassen er søgt stadig dybere ind i træets egenskaber og de processer, der påvirker træet. Det er en viden, han har delt med industrien, rådgiverne og håndværkerne, og det er en viden, der kan hjælpe til at styre uden om de fejltagelser, som ofte medfører samme type af problemer, som Valdemar Sejr ville gøre op med i Træet skal være fri af jorden. Det skal være vellagret, og det skal have den korrekte styrke. Vi skal bruge de rette sorter, og hvis vi på disse og andre områder forstår at anvende træet korrekt, har vi et byggemateriale med fremragende egenskaber. Den værste opfindelse Og nu vi er ved miljøet, så tøver Thomas Thomassen ikke med at kalde termoruden for den værste byggetekniske opfindelse : Termoruder og plasticfolier har den ulempe, at de hindrer husene i at ånde, og så bliver effekten den samme, som før syldstenen blev taget i anvendelse: Materialerne bliver brudt ned. Dertil kommer, at indeklimaet bliver elendigt for de mennesker, der skal bo eller arbejde i bygningerne. Det undrer mig, at man i moderne byggeri ønsker en styret udskiftning af luften. Husene skal være så tætte som muligt, og det betyder samtidig, at der installeres endnu mere energiforbrugende mekanik til at skifte luften ud. Det er hverken fornuftigt eller miljørigtigt. Byggeindustrien bør efter min mening lægge mere vægt på at udnytte den isolerende og regulerende effekt, der ligger i at bruge trækonstruktioner. Hvis du tager gran eller fyr, er to tredjedele af rumfanget hulrum med stillestående luft. Intet isolerer så godt. Hvis du sammenligner den isolerende effekt i gran eller fyr med den isolerende effekt i beton, så skal der 30 cm beton til at matche bare mm træ. Dertil kommer den varme- og fugtighedsregulering, som træ giver. Og endelig er der jo træets styrke, som er høj i forhold til vægten. Advarsel mod rovdrift Thomas Thomsen har i mange år advaret mod rovdriften på træet som naturlig ressource: Den industrialiserede verdens behov for træ til bl.a. papir og møbler er i færd med at skabe store problemer for især de tropiske skove. Hugsten her er flere steder større end tilvæksten, og i forbindelse med ringe kulturarbejde bliver genvæksten reduceret. Træ er et reproducerbart råstof, og det er overordentlig vigtigt, at der rundt i verden foretages træplantning, sådan at der ved almindelig hugst kan skaffes bl.a. brændsel, og sådan at jorderosion og udvidelse af ørkenområderne kan styres. Brækker, brænder og rådner Engang sagde man nedladende om træ, at det brækker, brænder og rådner. Men det er jo en naturlig del af et afbalanceret kredsløb, at træet rådner eller brænder. Min pointe er blot, at vi inden træet kommer til det stadium skal bruge al vores viden og sunde fornuft til at få det bedste ud af den vidunderlige ressource. n 32

33 Fakta At træ nedbrydes rådner eller brænder er en naturlig ting, og det må nødvendigvis være sådan, når der skal være balance i naturen. Standses det naturlige kredsløb, vil mennesker og dyr uddø i løbet af en overskuelig årrække, idet der så ikke frigøres kulstof til atmosfæren. Tilbage i middelalderen fandt man på at lægge flade marksten syldsten som fundament under husenes vægge. På den måde stoppede man den hurtige forrådnelse i de stolper, man hidtil bare havde gravet ned i jorden. Problemet med skovrydning var dengang så stort i Danmark, at Valdemar Sejr i Jyske Lov fra 1241 forbød byggeri af huse med jordgravede stolper, fordi konstruktionerne rådnede alt for hurtigt. Syldstenen gjorde det muligt at få husene til at holde længere. Det var et enormt fremskridt. Thomas Thomassen blev cand.silv. forstkandidat i Siden da har han ydet en formidabel indsats for at højne kendskabet til den korrekte anvendelse af træ i byggeri og møbelindustri. Thomas Thomassen har senest siddet i redaktionen for en bog om træfacader. Den blev udgivet i 2008 fra Træinformation. Den værste opfindelse, som byggeindustrien efter Thomas Thomassens mening har gjort, er termovinduet, som sammen med meget tæt byggeri hindrer den naturlige og nødvendige luftcirkulation i vores boliger og på arbejdspladserne. Thomas Thomassens patenterede i 1989 sammen med møbelsnedker Ove Hansen en stukningsmaskine, der kunne bearbejde store planker. I dag anvendes teknikken over hele kloden. 33

34 Foto: Ricky John Molloy Træ til alle tider Træ har gennem tiderne været det mest udbredte byggemateriale i alle de dele af verden, hvor der vokser træer Et typisk bindingsværk kan nemt flyttes eller udvides. 34

35 Foto: Anders Bach Møntmestergården, nedrevet i København, oplagret i mere end 50 år og nu genopført i den gamle by i Århus. Casa Nova projektet fleretages boligblokke i træ her i Odense. n Af Jonas Møller I oldtiden var træ udover natursten i Norden det eneste umiddelbart tilgængelige byggemateriale og der var rigeligt af det, da stort set hele landet var dækket af skov. Op gennem hele middelalderen var der et dobbelt formål med at fælde skov. På den ene side skulle der skaffes byggematerialer til huse og skibe samt brænde til opvarmning. På den anden side krævede den gradvise udvikling af landbruget, at der blev ryddet stadigt større arealer til dyrkningsbrug. Man havde et dobbelt formål med at gnave sig længere og længere ind i det skovdækkede land. Byggeri i bindingsværk I middelalderen udvikledes bindingsværk som den dominerende byggeskik og konstruktionsform. En bygnings skelet bestod af stærkt tømmer, som efterfølgende blev udfyldt med ler i de såkaldte tavler. Det var både en enkel og hurtig måde at bygge på. Der skulle en fagmand til at lave skelettet, mens bygherren og hans husstand ofte klarede det resterende arbejde. Bindingsværk er med rette blevet fremhævet som en tidlig og vellykket form for præfabrikation af bygninger. Tømmeret blev tilhugget eller tilskåret i skoven eller på byggepladsen. Hver enkelt del var nummereret, og selve skelettet kunne rejses på ganske kort tid. End ikke søm var nødvendige. De blev samlet med dyvler. Med en vis ret kan man også betegne bindingsværkshuse som typehuse. De lignede hinanden til forveksling bortset fra egnsbestemte variationer. Og så kunne man bygge fleksibelt, dvs. i alle størrelser. På mange af landets tilbageværende bindingsværkshuse kan man den dag i dag se, hvorledes der efterfølgende er blevet bygget supplerende fag til det oprindelige hus enten som en forlængelse eller som sidelænger. Med nutidige øjne kan man også betegne bindingsværksbyggeriet som økologisk byggeri. Bygningerne holdt længe, og man har ikke før eller siden set en så udstrakt genanvendelse af byggematerialer. Fx blev tusindsvis af bindingsværksgårde efter de store jordreformer i slutningen af 1700-tallet i bogstaveligste forstand flyttet ud af de tra- ditionelle landsbysamfund og placeret spredt i det åbne land, så bonden boede midt på den jord, han skulle dyrke og ikke længere bruge en stor del af arbejdsdagen til transportarbejde. Husene blev ganske enkelt skilt ad og samlet et andet sted. I 1700-tallet begyndte det imidlertid at gå galt. På dette tidspunkt var så store dele af de oprindelige skovarealer i Danmark skrumpet så stærkt ind, at træ blev en mangelvare både som byggemateriale og som brænde. Samtidig blev dele af landet ramt af en alvorlig bivirkning af den flittige skovhugst. Især langs de forblæste kyster blev jorden eroderet og mistede sin biologiske værdi. Der skete ganske enkelt en voksende tilsanding eller ørkendannelse. Det var i øvrigt en proces, som mange hundrede år tidligere var sket i andre dele af verden, især i Mellemøsten, der tidligere havde været et af klodens mest frugtbare områder. I Danmark fik vi Fredsskovloven i begyndelsen af 1800-tallet. Det blev ganske enkelt forbudt at fjerne mere skov. Kun ca. 8% af landets areal var skovdækket og det har holdt op til i dag. Træet i det murede byggeri I 1800-tallet begyndte tegl at fortrænge træet som det primære byggemateriale i stor skala. Ganske vist var magtens huse i Danmark blevet bygget i tegl siden 1100-tallet. Det drejede sig om kirker, fæstningsanlæg og herregårde. Træet blev overvejende brugt til tagkonstruktioner, etageadskillelser og aptering. Til gengæld medgik der store mængder træ til forbrænding af tegl indtil man i 1800-tallet for alvor begyndte at anvende kul på landets stadig flere teglværker. Det murede byggeri og den udstrakte brug af trækonstruktioner i tag og etagedæk forblev den dominerende byggeform helt frem til 1950 erne. Træet i en betonens tidsalder Fra 1950 erne gennemgik byggebranchen en mindre revolution. Baggrunden var især den stærkt stigende boligmangel og en byggesektor, der var alt for lille til at imødekomme efterspørgselen. Det var bag- 35

36 Et enfamilies parcelhus i træ her et hus der sælges af EBK A/S. grunden for, at beton for alvor blev taget i brug som byggemateriale. For det første kunne stadig flere og større bygningsdele præfabrikeres på fabrik, hvilket sparede meget arbejdstid. For det andet kunne der inddrages ufaglært arbejdskraft i den efterfølgende montering. Resultatet blev, at det danske byggeerhverv i løbet af 15 år blev i stand til at fordoble sin produktion, målt på antal etagekvadratmeter om året. Man skulle egentlig tro, at tømrerfaget ville gå stærkt tilbage under disse forhold. Men dette har langt fra været tilfældet. Da det industrialiserede byggeri for alvor tog over i 1960 erne, var de to konstruktionsfag, tømrerfaget og murerfaget, nogenlunde lige store. I dag er tømrerfaget tre gange så stort som murerfaget. Det skyldes ikke, at træ har overhalet sten- og teglprodukter i stort omfang, men at tømrerfaget har været hurtigt og dygtigt til at indlemme en række nye produkter i dets ydelsesprofil. Det gælder fx gibsplader, tagbelægningsmaterialer, facadebeklædninger samt en lang række apteringsopgaver. med bærende konstruktioner af træ. Det nye koncept blev udviklet gennem en række forsøgsbyggerier gennem det såkaldte PPB-projekt (Proces- og Produktudvikling i Byggeriet). Udover at åbne nye produktionsmæssige og arkitektoniske muligheder viste de opførte bygninger sig også at rumme en række tillægsgevinster i form af bedre lydisolering og et godt indeklima. Især blev konsortiet Casa Nova kendt for en række projekter, hvor både de bærende konstruktioner, trappepartier, svalegange og udvendige facadebeklædninger var udført i brandimprægneret træ. Kun elevatortårne og de præfabrikerede badeværelser var udført af beton. Mange fritidshuse og endnu flere tilbygninger, udhuse og garager er i dag baseret på trækonstruktioner både fordi de lette konstruktioner passer bedre til småhuse og fordi det er langt enklere og billigere at anvende træ som bærende konstruktioner. Faktisk kan det også lade sig gøre i etageejendomme. Træet i de seneste årtiers byggeri Træ har i de seneste årtier fundet mange nye anvendelser ikke mindst i nybyggeriet. Det gælder både som bærende konstruktioner, beklædning og som aptering. Som udvendig beklædning har træ fået en direkte renæssance. Det gælder både i nybyggeriet af parcelhuse, hvor omkring hvert 10. nye hus i de senere år har været et træhus, ofte efter svensk forbillede. I mange større nybyggerier er træ med held anvendt som facadebeklædning på større eller mindre dele af bygningerne for at skabe variation og udtryk i forhold til de plader og elementer, der indgår i klimaskærmen. Samtidig ses der mange eksempler på, at en udvendig isolering af eksisterende småhuse med efterfølgende træbeklædning kan være en vellykket løsning. I slutningen af 1990 erne blev der i byggelovgivningen åbnet mulighed for at man igen kan opføre store bygninger og etagebyggerier Træ og klima For træbranchen har de senere års fokusering på CO 2 -udledningen også medført nye aspekter. I en nyligt produceret film fra den engelske Skov- og Naturstyrelse med titlen A Convenient Thruth (En bekvem sandhed) har man illustreret træets rolle i CO 2 -kredskøbet med følgende konstruerede historie: Vi bad videnskabsfolk og ingeniører om at udvikle en maskine, der kunne suge kulstof ud af atmosfæren. Et apparat, som kunne indkapsle CO 2 og lagre det i meget lang tid. Apparatet skulle være miljøvenligt, effektivt, pålideligt, nemt at betjene og billigt at producere. Det her er hvad de kom frem til: ET TRÆ. Konklusionen på denne opfattelse af træets rolle i klimabeskyttelsen er bl.a., at man overalt på Jorden ikke blot bør beskytte eksisterende skovarealer men arbejde aktivt for fremtidig skovrejsning. Samtidig bør man bruge træ i flest mulige sammenhænge ikke mindst i byggeriet. n 36

37 ENERGIRIGTIGE LØSNINGER Vinduer med U-værdier helt ned til 0,79 Du kan spare op til kr. på varmeregningen om året Du kan nedbringe dit CO 2 -udslip med op til 2 ton om året Du får bedre mulighed for ventilation, mindre træk og kuldenedfald og derved et sundere indeklima TÆNK PÅ HVORDAN VINDUER ISOLERER Rationel træ/alu vinduer har en gennemtænkt konstruktion af karm og ramme: Vinduet er af massivt nordisk nåletræ. Udvendigt er det beklædt med en vedligeholdelsesfri aluprofil, der ikke er i kontakt med luften inde i rummet. Det betyder, at der ikke dannes kuldebro i overgangen mellem træ og alu. Rationel energirigtige vinduer har en god isoleringsevne, samtidig med at den gratis varme fra solen udnyttes. Rationels produktprogram indeholder løsninger, som er velegnet til både lavenergihuse og passivhuse. På kan du læse meget mere om vores energirigtige produkter til renovering og nybyggeri.

38 Lavenergihuse i 80 erne I 80 erne var der også en lavenergihusbestemmelse i bygningsreglement for småhuse, som gav mulighed for fritagelse for tilslutning til offentlig varmeforsyning med naturgas eller fjernvarme. Over en periode på 5-10 år blev der opført et større antal sådanne lavenergihuse. Byggeriet af dem faldt dog markant, da muligheden for fritagelse fra tilslutning til offentligt net faldt bort. I lavenergihusbegrebet fra 80 erne var der alene krav til varmebehovet, mens elforbruget ikke var med, som det er i lavenergibyggeri klasse 2 og 1 i dag. Nulenergihus i 80 erne I 80 erne blev der også talt en del om nulenergihuse og opført et enkelt eksperimenthus på DTU nord for København. Det blev dog mest ved snakken og nulenergihuse blev aldrig videreudviklet til et egentligt produkt, som kunne markedsføres og sælges. I øvrigt led konceptet af den samme skavank som de mere almindelige lavenergihuse fra 80 erne: at der alene var fokus på at spare på varmen, og at der ikke var fokus på elforbruget eller indeklimaet herunder dagslysforholdene. Men det var selvfølgelig også før solceller, som kan producere strøm, kom på banen. Passivhuse I Tyskland og Østrig er der bygget mange passivhuse over de sidste år mest som enfamiliehuse, men også enkelte etageboliger og kontorbygninger samt på det sidste også renoveringer. Over de senere år er der også kommet de første passivhuse i Danmark. Kravet til passivhuse er, at varmebehov til rumopvarmning højst er 15 kwh/m² pr. år, og at det samlede primærenergibehov, inkl. hele energiforbruget til husholdning og underholdning, højst er 120 kwh/m² pr. år. Kra- Lavenergihusbegreber n Af Søren Aggerholm Forskningschef for Energi og Miljø på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet Der er stor fokus på energieffektivt nybyggeri, men det kan være lidt forvirrende, når der jongleres med begreberne: lavenergibyggeri, nulenergihus, passivhus, aktivhus, CO2-neutralt byggeri, plusenergibygninger mv. Læs artiklen og bliv klogere på betydningen af de forskellige lavenergihusbegreber Lavenergibyggeri klasse 2 og 1 I Danmark har vi i bygningsreglementet i dag to officielle begreber, lavenergibyggeri klasse 2 og lavenergibyggeri klasse 1, som indgår i lovgivningen og den fremtidige strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. I lavenergibyggeri klasse 2 må energibehovet højst være 75% af det maksimalt tilladte energibehov til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt belysning i almindeligt byggeri, som lige opfylder energirammen. Belysningen medregnes dog ikke i boliger, hvorfor energirammen i boliger er lavere end i fx institutionsog kontorbyggeri. Tilsvarende gælder, at energibehovet i lavenergibyggeri klasse 1 højst må være 50% af det maksimalt tilladte energibehov i almindeligt byggeri. Forskellen mellem lavenergibyggeri og almindeligt byggeri kan dog i nogle tilfælde være lidt større, fordi der til energirammen for almindeligt byggeri i nogle tilfælde kan lægges et tillæg for fx ekstra stort ventilations- eller belysningsbehov, som ikke gælder for lavenergibyggeri. Lavenergibyggeri opført efter reglerne i bygningsreglementet giver ret til fritagelse for tilslutning til offentlig varmeforsyning med naturgas eller fjernvarme. En del kommuner har udlagt områder eller evt. hele kommunen til lavenergibyggeri i klasse 2 eller 1. Det kan kun lade sig gøre, fordi lavenergibyggeri klasse 2 og 1 er beskrevet i bygningsreglementet, og dermed er en del af den danske lovgivning. Lavenergibyggeri klasse 2 forventes at blive minimumskrav til alt byggeri fra 2010, og lavenergibyggeri klasse 1 forventes at blive minimumskravet til alt byggeri i I regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009 sigtes der mod, at energirammen for nybyggeriet skal reduceres til kun 25% af den nuværende energiramme i 2020, samt at der skal udstikkes en køreplan frem mod realiseringen af plusenergibygninger, se senere i artiklen. 38

39 vene til passivhuse er fastsat af Passiv Haus Institut i Darmstadt, som også står for hele udviklingen og administrationen af ordningen inklusive den tilknyttede certificering. Ordningen startede som en frivillig ordning, men benyttes i dag i nogle områder af Østrig til at stille krav til fx kommunalt byggeri eller uddele tilskud. Ordningen passer ikke umiddelbart med energikravene i bygningsreglementet. Hvis man opfører et passivhus, skal man derfor stadig eftervise, at man overholder de danske energikrav i bygningsreglementet. Med en hensigtsmæssig udformning af installationer og varmeforsyning vil et passivhus kunne opfylde kravene til lavenergibyggeri klasse 1. Plusenergibygninger Plusenergibygninger, som i nogle sammenhænge kaldes aktivhuse, er et forholdsvis nyt begreb. Hovedideen er, at bygningen på årsbasis skal producere mere energi, end den selv bruger. Begrebet plusenergibygninger er først lige blevet introduceret i de offentlige strategier ved at blive nævnt i regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009 som et mål efter Der er derfor endnu ikke fastsat specifikke krav til plusenergibygninger. Det første hus efter plusenergibygningkonceptet hedder Bolig for livet og er netop opført i Lystrup nord for Århus. Et større etagebyggeri under Bolig + projektet, er på vej i Nørresundby. CO 2 -neutralt byggeri CO 2 -neutralt byggeri er et begreb, som er dukket op den sidste tid, især internationalt. I fx England taler de meget om det og har store planer om, at alt nybyggeri i nær fremtid skal være CO 2 -neutralt. Men der er endnu ikke en egentlig definition af, hvordan det skal forstås. Med til billedet hører, at biomasse i England opfattes som absolut CO 2 -neutralt. Et gammelt, uisoleret landhus med brændeovn og solceller på taget kan derfor godt gå hen at blive CO 2 -neutralt i England i fremtiden. Nok ikke noget der reelt vil sikre en bedre udvikling af miljøet. Det vil nok snarere gøre det vanskeligt at finde en køn skov at gå tur i. n 39

40 Tætte lavtforbrugende huse fyldt med træ Omkring 98% af bygningsbestanden i Danmark er energislugere der gennemsnitligt bruger ca. 16 l olie pr. m 2 årligt (eller ca. 158 kwh pr. m 2 ) til opvarmning, og da 40% af vores energiforbrug går til bygningerne, så er der et potentiale her. Medlemsvirksomheden E. Bodilsen Totalbyg A/S har udviklet et koncept på husbyggeri, der er bedre end kravene til et såkaldt passivhus. To huse er nu færdige og denne artikel handler om resultater og viden fra byggeriet. Begge huse vil ud fra målinger og beregninger forbruge mellem 6 og 8 kwh pr. m 2 årligt til opvarmning. Det totale energiforbrug (inkl. el) vil være ca kwh pr. m 2 årligt i husene n Af Jan Hesselberg I Hjortshøj ved Århus har virksomheden E. Bodilsen Totalbyg A/S bygget to huse tæt ved hinanden, der dels mere end opfylder kravene til passivhuse, og dels også rummer en del nytænkning omkring hvordan man kan konstruere og bygge huse i træ. De to huse er vidt forskellige set udefra, men rummer alligevel mange ens detaljer i konstruktion og teknik. Begge huse er på ca. 140 brutto m 2 og ca. 125 netto m 2 opvarmes af et lille lokalt fjernvarmeværk, der slukkes uden for fyringssæsonen, og får varmt brugsvand fra solfangere på taget, kombineret med en elpatron som reserve hvis solen i en periode ikke kan klare opvarmningen af brugsvandet. Husene er bygget op af facadestore elementer fabrikeret hjemme hos virksomheden. Begge huse har 490 mm træfiberisolering i væggene, men så hører ligheden op. Det orange funkislignende toetagershus har 501 mm træfiberisolering i gulvkonstruktionen, der består af fem træelementer, taget har hele 744 mm træfiberisolering, består også af fem elementer og facaderne er bygget op af otte elementer. Sammen med fem skillevægselementer er huset således et byggeklodssystem på 23 elementer, der blev monteret på to arbejdsdage på stedet. Det andet hus, som mere ligner et lavt moderne parcelhus, har en gulvkonstruktion med hvid isolering og støbt gulv og trægulv på strøer, mens der i tagkonstruktionen her er 600 mm træfiberisolering. Begge huse har et mekanisk ventilationsanlæg, hvor sidstnævnte hus har en teknisk finurlighed der er lagt en jordslangeskreds under gulvkonstruktionen, således at man om sommeren billigt kan nedkøle luften nogle grader og omvendt hente varmen op igen til vinter og dermed forvarme den friske indblæsningsluft. Det først omtalte hus har en regnvandstank, der opsamler og filtrerer regnvand til brug for toiletskyl, tøjvask, bilvask og havevanding. Morten Bech fra E. Bodilsen Totalbyg har været byggeleder på husene, og har fundet opgaven både spændende og udviklende for sig selv og virksomheden. Vi ville bygge bedre end kravene til et passivhus og det er lykkedes rigtig godt, fortæller Morten. Det ene af hu- 40

41 De store elementer blev monteret på to dage så var huset under tag hele huset blev isoleret med træfiberisolering på en dag. Elementerne har tre krydslag plus et eftermonteret fjerde indvendig, der samtidig indeholder de tekniske installationer. 41

42 De store elementer blev monteret på to dage så var huset under tag. Direktør Morten Stampe: Vi har lært meget af at bygge de to huse og det har været en spændende proces. sene er blevet trykprøvet testet og resultatet er så lavt som 0,22 (l/s/ m 2 ) hvilket er 7,5 gange så godt som lovkravet og dobbelt så godt som kravet til passivhuse, og Morten forventer at det andet hus har tilsvarende høj tæthed. Vinduerne er i begge huse med 3 lags energiglas med argon gasfyldning og selvfølgelig varme kanter. Både ramme og karm er bygget op i en 3-lags træ-kork-træ sandwichkonstruktion, der sammen med glasset giver en meget lav u-værdi på 0,7 W/m 2 x K hvor kravet til passivhuse er max 0,8. Morten fortæller også at mange kunder, der ønsker et passivhus virkelig har sat sig ind i tingene og vælger produkter, der ikke er oliekrævende i fremstillingsprocessen, så der tænkes virkelig dybt, når kunder ønsker et miljø/energivenligt hus. Bygherren i toplanshuset har fx fravalgt polystyren og har tilvalgt Thermocell træfiber. Taget på begge huse er også valgt udfra denne vinkel Sarnafill-T er en ikke oliebaseret tagdug, der således er et mere grønt produkt i bygherrernes øjne. Energivinduer har jo en positiv energibalance dvs. der kommer mere varme ind gennem ruden, end der forsvinder ud. Det kan/vil skabe et kølebehov hvis man ikke laver en afskærmning på de sydvendte vinduesarealer. På husene i Hjortshøj er der solafskærming på sydfacaden på det lave hus og på toetagers huset er der solafskærming på den sydvendte facade, hvor solafskærmingen løber rundt om de store hjørneplacerede bungalowagtige vinduespartier, idet huset ikke er orienteret helt syd/nord. Vinduerne i husene vil bidrage positivt til bygningens energibalance, og dermed også reducere det årlige energiforbrug til opvarmning. n Se også artikel om definitioner og udtryk på passivhuse på side 38 Loftkonstruktionen i etplanshuset. Der er solfangere installeret på taget af begge husene. 42

43 Et velfungerende og miljøvenligt parcelhus hvor der er tænkt miljø og lavenergi overalt selv ved valget af facadebeklædning, som er spån af ubehandlet Falsk akacietræ-robinie, der er en miljørigtig europæisk træsort, der selv ved jordkontakt kan holde op til år uden kemisk behandling på grund af Robinie veddets specielle cellestruktur, samt indholdet af naturlige garvesyrer. Robinie er styrkemæssigt stærkere end egetræ og er velegnet til udvendige beklædninger, terrasser etc. Et ultralavt energiforbrug men det ser jo ganske almindeligt ud sådan på overfladen. Det ene af husene i Hjortshøj en bungalowagtig toetagers bygning hvor bygherren selv vil bygge to træterrasser på huset derfor de to lidt svævende døre i den ene facade. 43

44 Træfiberisolering i en etageadskillelse ser næsten ud som nyfalden sne. Træfiberisolering De to huse er bortset fra terrændækket i etplans huset isoleret med Thermocell, der er et gammelkendt isoleringsprodukt i Sverige, hvor der findes tusindvis af meget gamle huse og utallige nye huse, der er isoleret med træfiber n Af Jan Hesselberg Træfiberisolering fremstillet med nutidens produktionsteknologi er velegnet til nutidens højisolerede konstruktioner. Med træfiber opnås en tæt isolering, der bidrager til høj lufttæthed og god lydisolering. Samtidig forekommer der i materialet masser af stillestående luft i og omkring fibrene med høj isoleringsevne til følge. Træfiber har desuden gode fugtregulerende egenskaber (diffusionstæt plastmembran kan undgås), meget lang levetid ved overholdelse af simple konstruktionsregler, og træfiberisolering kan brandhæmmes. Miljømæssigt fås næppe et bedre materiale: Lavt energiforbrug ved fremstilling, det er behageligt at arbejde med (minimal støvmængde og ingen kløe) og til sin tid kan materialet enten genanvendes eller blot komposteres. Bjørn Henriksen fra firmaet Dansk Træfiberisolering fortæller, at han nu har arbejdet med det danskproducerede produkt Thermocell i otte år og at det efter hans mening giver en række fordele, bl.a. kan firmaet isolere et hus på 280 m 2 med 350 mm isolering på en eftermiddag. Isoleringen giver også efter Bjørns erfaringer et rigtig godt indeklima og så er produktet FSC certificeret, så det er virkeligt et miljøvenligt produkt. Bjørn fortæller videre at ca. 60% af de huse han isolerer er nybygninger og resten er efterisolering i bestående bygninger. Man blæser træfiberisoleringen ind i konstruktionen og foretager kvalitetskontrol ved beregning af rumfang densitet og den konkrete forbrugte træfiberisoleringsmængde, der så skal passe med den ønskede densitet og rumfang. n Lidt data om træfiberisolering: Selve isoleringsmaterialet testes løbende til en varmekonduktivitet l på: W/(m 2 x K) Luftgennemstrømning: n Ved 26 kg/m 3 : 0,98 m 2 /(s Pa) n Ved 43 kg/m 3 : 0,42 m 2 /(s Pa) Anbefalede densiteter: n Loft 30 kg/m 3 n Væg / Skråtag 46 kg/m 3 Se mere på thermocell.dk 44

45 Gode Gode rum rum Spørg Moelven om energirigtige løsninger Spørg Moelven om energirigtige løsninger limtræ, Kerto eller I-bjælker - i limtræ, Kerto eller I-bjælker Til Samsø Energiakademi blev der valgt en løsning, hvor fagene i væg- og tagkonstruktionen bæres af limtræselementer Til Samsø Energiakademi fra Moelven. blev der Smukt valgt og en enkelt. løsning, hvor fagene i væg- og tagkonstruktionen bæres af limtræselementer fra Moelven. Smukt og enkelt. Moelven tilbyder sin ekspertise som rådgiver og sparringspartner ved anvendelse af træbaserede løsninger. Moelven tilbyder sin ekspertise som rådgiver og sparringspartner ved anvendelse af træbaserede Ofte løsninger. kan vi bidrage med alternative løsninger, hvor der ikke kun fokuseres på produkterne, men en lang række Ofte kan andre vi bidrage faktorer med og alternative konstruktionsløsninger, hvor der der har ikke indflydelse kun fokuseres på projektets på produkterne, totaløkonomi men en og lang CO2 regnskabet. række andre faktorer og konstruktionsløsninger, der har indflydelse på projektets totaløkonomi og CO2 regnskabet. Ved projektering og opbygning af den bærende konstruktion skal der f.eks. både tages højde for kravene til Ved energioptimale projektering og løsninger opbygning og af en den enkel, bærende sikker og konstruktion entydig montage. skal der f.eks. både tages højde for kravene Tag til energioptimale Moelven med på løsninger råd allerede og en i enkel, projekteringsfasen. sikker og entydig Tlf 43 montage Tag Moelven med på råd allerede i projekteringsfasen. Tlf Moelven Danmark A/S Tlf. Moelven Danmark A/S [email protected] Team Tlf. 43 Beam bjælkespecialisterne [email protected] tlf Team Beam bjælkespecialisterne tlf

46 Fra traditionelt 60 er hus til nutidigt passivhus Forsøgsprojekt i Hjørring det første af sin art i Danmark gør op med fordomme om, at det er dyrt og besværligt at energirenovere og nyindrette gamle, energislugende huse, så de bliver næsten selvforsynende med varme. Det forventede årlige varmebudget i nyrenoveret typehus fra 1966 på Brorsonsvej i Hjørring falder fra ca kroner til et par tusinde kroner om året n Af Jan Hesselberg Merprisen for renovering til selvforsynende passivhusstandard ligger i størrelsesordenen 10%, men til gengæld får man udover sparede varmekroner hvert år fremover også et hus med et godt og allergivenligt indeklima, samt en tidssvarende indretning med åbne rum og store glaspartier, som skaber en tæt og umiddelbar sammenhæng mellem ude- og indeliv. Men dertil kommer, at værdien af det totalt energirenoverede hus ikke kun bevares. I en fremtid med knaphed og stigende priser på energi er det sandsynligt at huset øger sin markedsværdi, ligesom beboerne opnår maksimal forsyningssikkerhed. Det årlige varmeforbrug i det renoverede Hjørring-hus vil maksimalt beløbe sig til 15 kwh pr. m 2 svarende til en udgift på ca kr. for et hus på 120 m 2. Sund fornuft og omhyggelighed Forsøgsprojektet i Hjørring bygger på sund fornuft frem for dyr og kompliceret teknologi. Det er det første af sin art i Danmark, og processen har da også budt på store byggefaglige udfordringer. Trods udfordringer står det dog klart nu, at det bæredygtige passivhus-koncept, der hidtil kun har været professionelt udnyttet i forbindelse med nybyggeri, kan overføres til den eksisterende boligmasse som et attraktivt og fremtidssikret alternativ til traditionel energirenovering. Det bærende princip i passivhus-konceptet udover maksimal udnyttelse af solens gratisvarme er, at alle kuldebroer skal elimineres, og huset gøres helt tæt. Specielt samlingerne mellem de forskellige konstruktionsdele byder på udfordringer, og nøjeregnende omhyggelighed er afgørende kodeord i relation til tæthed og kuldebroer. Der er ikke plads til en eneste lille utæthed. Derfor har Rationel vinduer og Living Lab arbejdet på at optimere montage og fuger omkring de nye store tre-lags glaspartier, og monteringen af vinduerne foregår på en helt nyudviklet måde der giver vinduerne et meget lavt linietab. Vinduerne bidrager desuden positivt til boligens opvarmning med 360 kwh om året i dette hus. Dog kræver energiruder også solafskærmning på de sydvendte glasflader, så der ikke opstår et kølebehov i de varmeste sommermåneder. Huset i Hjørring renoveres i hovedentreprise af Bagterp Murerforretning A/S, med tømrerfirmaet Arne Andersen Vrå A/S som underentreprenør for tømrerentreprisen. September 2009 færdiggøres huset og skal sættes til salg herefter. Hos ejendomsfirmaet Parvenu, der er bygherre regner Jul Hørlyck med at huset stort set sælger sig selv på den megen omtale projektet har givet, idet der i alt er tale om tre huse, der ombygges dette parcelhus, en funkisville og en tidligere patriciervilla, der dog allerede var spoleret af ombygninger og vinduesudskiftninger. Der har allerede været flere interesserede købere på banen. De to medlemsvirksomheder står for alle tre renoveringer for Parvenu. Jul Hørlyck understreger samtidig, at omfattende registrering og beregninger samt løbende opsamling af erfaringer indgår som en central del af projektet, og bemærker, at det gennemføres i tæt samarbejde med en kreds af landets førende specialister inden for klimavenligt og bæredygtigt byggeri, som bl.a. tæller den ene af landets to certificerede passivhusspecialister, arkitekt Søren Riis Dietz, der i 90 erne var med til at udvikle passivhuskonceptet i Østrig og er anerkendt for sin indsats som rådgiver for Skibet i Vejle, og ved sin side har en kreds af landets førende virksomheder og specialister. Stort potentiale og mange jobs Det er et stort marked vi har med at gøre her. Der er ca parcelhuse fra 60 erne og 70 erne. Blot ved at skifte vinduerne fra almindelige tolags termoruder til energiruder kan CO 2 -udledning hidrørende fra opvarmning af boliger mindskes med ca. 10%. Skifter man i stedet fra tolags termoruder til super lav-energivinduer i de samme huse, kan der spares helt op til 15%. Det er blot parcelhuse. Potentialet der ligger og venter, er meget større. Man kan fornemme at der er tale om tusindvis af jobs og endda meget meningsfyldte jobs, der dels kan være med til at trække Danmark i førertrøjen i forhold til at begrænse udslippet af CO 2 og dels kan udvikle vore kompetencer på området. n 46

47 Arkitektens 3D skitse til det færdige resultat. Foto: Hans Ravn Manden bag projektet Juel Hørlyck viser her Brorsonsvej som det så ud før renoveringen. Her ses et fasttømret hold af bygherre, arkitekt, rådgiver og håndværkere der sammen har forvandlet et kedeligt 60 er hus til en spændende nutidig og først og fremmest miljøvenlig bolig. Der blev udviklet en helt speciel montageløsning for de superisolerende vinduer. 47

48 Danskerne vil have træ i vinduerne Mange danskere føler stadig, at træ bør indgå som en vigtig del af vinduer, ikke mindst på den indvendige side. Så på trods af skærpede krav til vinduernes energiydeevne ønsker Idealcombi at bibeholde træ i sine konstruktioner, og heldigvis er det muligt at producere moderne og energirigtige vinduer uden at smide alle gode traditioner overbords Virksomhedens produkter omfatter fem vinduesserier, der spænder fra klassiske danske trævinduer til vinduer med et hightech-udseende, som passer til moderne arkitektur. Der indgår træ i alle typer. Én serie er et rent trævindue, de fire andre serier bruger en kombination af træ og en front af aluminium for at opnå en endnu længere levetid uden vedligeholdelse. De tyske vinduer er oftest af plast, og de er af en forholdsvis bastant konstruktion, som bl.a. skyldes andre indbygningstraditioner. Dette kan være svært at indpasse æstetisk i dansk byggeri. Desuden åbner de tyske vinduer konsekvent indad, hvilket i mange tilfælde er upraktisk, siger Claus Winther. n Af Jan Broch Nielsen Claus Winther, direktør for salg og marketing hos vinduesproducenten Idealcombi, taler sig hurtigt varm, når samtalen kommer ind på, hvad han kalder skrønen om tyske vinduer og deres efter sigende bedre energiegenskaber end danske vinduer. Det er simpelthen en myte, at tyske vinduer er bedre end danske, hvis man vil have et lavt energiforbrug. Tyskland har ganske vist en tradition for at bygge passivhuse, og derfor har de udviklet vinduer med lavt varmetab. Men her fokuserer de udelukkende på vinduets U-værdi og ikke den samlede energibalance. Hvis man tager dette med i betragtning, er danske vinduer i dag lige så energibesparende. Yderligere er vi på vej med vinduer, der har et endnu mindre varmetab end de tyske, og som samtidig er tilpasset dansk byggeskik, siger han. Idealcombi er en af de største danske vinduesproducenter. Virksomheden blev etableret i 1973 og har i dag cirka 500 medarbejdere. Produktionen sker udelukkende i Danmark, nærmere bestemt i Hurup, Thy, hvor fabrikken er på m 2. Ser frem mod 2015 Bygningsreglementet har i sin seneste udgave, BR08, strammet kravene til nye bygningers energibehov meget. Allerede i forbindelse med introduktionen af disse krav blev der varslet nye stramninger i 2010 og Dog uden at konkretisere under hvilke forudsætninger, eller hvor meget. Det har været en udfordring for Idealcombis udviklingsafdeling at lægge en langsigtet strategi ud fra de diffuse udmeldinger. Men udviklingen har ikke stået stille af den grund. Fx var Idealcombi først med at bruge et kompositmateriale i en træ-aluminium vindueskonstruktion og samtidig med at indføre varm kant i termoruden. Begge dele for at energioptimere vindueskonstruktionerne og dermed leve op til kravene et godt stykke ind i fremtiden. Men udviklingen stopper absolut ikke her, og i den forbindelse glæder det os, at det ser ud til at der i nærmeste fremtid kommer en afklaring omkring lovkravene såvel i 2010 som frem mod 2015 og Dermed bliver energioptimerede vinduesløsninger ikke blot ønskelige, men ganske enkelt nødvendige, siger udviklingschef Per Møller Nielsen. 48

49 Træbyggeri giver gode muligheder for optimal indbygning af vinduer, som tilgodeser lavt varmetab. 49

50 Idealcombi var først på markedet med en energioptimeret vindueskonstruktion, der har en kompositprofil bag aluminiumfronten og en termorude med varm kant. Fakta om vinduer og energi Jeg er generelt meget fortrøstningsfuld, når det gælder de fremtidige krav. Med de rette materialekombinationer i karm og ramme samt optimeret rudevalg skal det nok lykkes. Også uden at smide alle gode traditioner over bord i vores kommende produkter vil træ fortsat være en vigtig del af konstruktionen. Det er vores klare overbevisning, at danskerne helst vil have træ som et vigtigt materiale I deres vinduer, fortsætter Per Møller Nielsen, som i øvrigt har ros til træbyggeri. Træbyggeri giver gode muligheder for optimal indbygning af vinduer, som tilgodeser lavt varmetab, fastslår han. Vinduets U-værdi er et udtryk for den samlede energi, som strømmer igennem vinduet det vil sige både gennem glasset og rammen. Selve glasruden kan i dag fremstilles med et meget lavt varmetab. Vinduesproducenternes udfordring er derfor at udvikle ramme/karm-konstruktioner med endnu lavere varmetab end nu. Bygningsreglementets krav til vinduer og yderdøre er ved nybyggeri en maksimal U-værdi på 2,0 W/m²K. Samtidig skal hele bygningen overholde en energiramme, hvorfor det ofte er nødvendigt med vinduer, som har en lavere U-værdi. Ved renovering af bygninger må vinduerne højst have en U-værdi på 1,5 W/m²K, som dog kan lempes afhængig af den eksisterende vinduesarkitektur med poste og sprosser. En rudes g-værdi eller totale solenergitransmittans er også af stor betydning for et vindues termiske ydeevne. Tallet angiver rudens evne til at transmittere solens energi ind i boligen. Et sydvendt vindue med en høj g-værdi og en moderat U-værdi vil typisk tilføre boligen mere varme, end der mistes gennem vinduet, og dermed fungere som en varmekilde. Et nordvendt vindue bør have en lav U-værdi, selv om det af tekniske årsager samtidig nedsætter g-værdien. Det skyldes, at g-værdien er af mindre betydning for et nordvendt vindue. Renovering en særlig udfordring Ved renovering af ældre bygninger står vinduesproducenten ofte over for særlige udfordringer. Det gælder om at opnå et lavt varmetab og samtidig bevare bygningens oprindelige arkitektoniske udtryk med fx dannebrogsvinduer eller andre former for sprossevinduer. Samtidig er myndighedernes energikrav til vinduerne skrappere ved renovering, fordi der ikke som ved nybyggeri også er en samlet energiramme at overholde. Der er dog mulighed for lempelser i de nuværende krav i de tilfælde, hvor æstetikken kræver det, men metoderne kan virke komplicerede for den enkelte bruger. Per Møller Nielsen forventer dog, at afvejningen mellem arkitektur og energiydelse vil blive enklere i takt med udviklingen af endnu bedre vindueskonstruktioner og via en mere gennemskuelig og operativ lovgivning på området. n Frem mod 2015 og 2020 bliver energioptimerede vinduesløsninger ikke blot ønskelige, de bliver ganske enkelt nødvendige. 50

51 Træbeskyttelse det rene gift, eller godt for miljøet? De senere år har medført store ændringer på området træbeskyttelse. Miljøskadelige stoffer er i stort omfang fjernet fra recepterne, men har produkterne herved fået trukket tænderne ud, så de ikke længere lever op til deres betegnelse? n Af Peter Svane Træbeskyttelse kan betyde så meget, fx trykimprægnering og vacuumimprægnering som går i dybden, men det kan også være produkter beregnet til at stryge på overfladen med pensel, eller til at dyppe træet i; handelsnavne som fx nå ja, ingen nævnt ingen glemt. Meningen er selvfølgelig at træet skal beskyttes. Overflademidler beskytter overfladen mod sol og regn, revnedannelse, misfarvning og skimmelvækst. Industriel imprægnering beskytter træet i dybden mod angreb af råd og svamp. Sådan i store træk. For nogle år siden var træbeskyttelse det rene giftblanderi; industriel trykimprægnering indeholdt svampegifte med kobber, krom og arsen, og vacuumimprægnering mineralsk terpentin samt salte af tungmetallet tin. I overflademidler var opløsningsmidlet ligeledes mineralsk terpentin; derudover var der naturligvis også svampegifte (biocider, fungicider især mod mug- og skimmelsvampe, altså de mikroorganismer, der gror på eller i overfladen). I dag er det anderledes; krom og arsen er forbudt, og vacuumimprægnering stærkt på vej ud af markedet. Alle overflademidler fås nu i vandige udgaver, altså helt uden terpentin, og med så lidt fungicid som muligt. Men hvad så er det lige så godt som før? Vandige overflademidler, altså træbeskyttelsesmidler og maling, er på højde med deres terpentinholdige forgængere i nogle tilfælde bedre. Hvordan det trykimprægnerede træ holder, må andre gøre sig klog på. Miljøeffekten afhænger af flere forskellige faktorer: n produkternes sammensætning (især indholdet af opløsningsmidler og biocider) n behandlingens levetid (vedligeholdelsesinterval) n trækomponentens levetid (vinduer, facadeelementer osv.) En seriøs miljøvurdering forudsætter komplicerede livscyklusanalyser af bl.a. de nævnte faktorer og det er der ikke plads til her. Det er dog hævet over enhver tvivl, at skiftet fra opløsningsmidler til vand er et miljømæssigt plus; produkterne som sådan er blevet mere miljøvenlige. Hvad så med levetiden? Under forudsætning af at produkterne påføres fornuftigt, og det vil sige på rent træ, i høj lagtykkelse, og helst så dækkende pigmenteret som muligt, så kan der opnås meget lang levetid; også længere end forgængernes. Om trævinduerne og facadeelementerne holder kortere eller længere, vil tiden vise. Men producenterne har vist gode takter, for de har forbedret den konstruktive udformning, fx af vinduer, betragteligt. Det får både maling og vinduer til at holde længere. Er der slet ingen problemer? Jo, i de senere år har angreb af mug, skimmel og alger bredt sig på træfacader og stakitter. Det kan man forvisse sig om ved at køre en tur i landskabet. Måske hænger det sammen med fungicidindholdet i malevarerne; i nogle tilfælde er forklaringen ganske enkelt for ringe lagtykkelse af malingen eller træbeskyttelsen. Ofte er det mere et æstetisk problem uden indflydelse på holdbarheden, men kønt er det ikke. Der arbejdes på sagen. n 51

52 Fremtidens huse skal ikke holde i 100 år Danske leverandører skal på banen med præfabrikerede elementer, mener arkitekten der stablede klodserne til det mest omfattende passivhusbyggeri n Af Bjarne Madsen - Jeg forestiller mig, at det kan blive lidt vanskeligt at overbevise kreditforeningsmanden om et 30 årigt lån, hvis det er planen, at huset kun skal eksistere i 15 til 20 år. Men så finder man jo nok på noget andet. Foruden at være chefarkitekt på den århusianske tegnestue Aarhus Arkitekterne, er der gemt lidt af en lun rad i Lars Sylvester. Og store visioner om, hvordan der skal bygges i en ikke så fjern fremtid. Faktisk har han selv og arkitektfirmaet taget solidt hul på fremtiden med det hidtil mest omfattende passivhusbyggeri i Danmark. Når der skal opføres 66 nye ungdomsboliger, stabler man en masse præfabrikerede klodser oven på hinanden og lader folk flytte ind. Så kalder man det hele H2College og lader det forsyne med varme og strøm via brint-oplagret vindmølleenergi. Ikke science fiction De ligger i Birk Herning ungdomsboligerne der har sagt goddag til den fagre, nye passivverden. Vel egentlig ganske passende med kik til Ingvar Cronhammars gigantiske kunstværk Elia. Stålkuplen med en diameter på 60 meter og fire lange stålsøjler lige om hjørnet ligner noget futuristisk. Måske et efterladt element fra optagelsen af en science fiction-film. Der er ikke det fjerneste science fiction over de 66 H2College-boliger. De er den rene skinbarlige virkelighed. Bare ikke danske nok efter chefarkitektens mening. Tidligere var danskerne foran med præfab-beton. Men med præfab træbyggeri vender bøtten. Specielt i Sydtyskland har man været dygtige til at omsætte bæredygtigt byggeri til præfabrikerede enheder. Det er hele holdningen til at bygge i træ, det handler om. Jeg har set patinerede overflader, der højst holder i 20 år. Men det ryster ikke tyskerne. De siger Så bare skift dem ud, siger Lars Sylvester. Energineutrale huse til år - Den danske holdning er jo, at byggeri skal holde i 50 til 100 år. Men jeg kan godt se det gå op i en højere enhed med det bæredygtige, så vi fremover bygger for måske kun 15 til 20 år. Hvis huse er energineutrale både i materialer og byggeri, behøver de faktisk kun at stå i 20 år, vurderer arkitekten. Og så er det, at der kan opstå problemer med det 30 årige kreditforeningslån. Men problemer er til for at løses. Det var ikke problemer, Lars Sylvester og kollegerne hos Aarhus Arkitekterne så, da de bød ind på H2College-projektet. Det var en kolossal udfordring, som fire andre arkitektfirmaer også fik lagt foran sig. - Boligselskabet Fruehøjgård inviterede fem arkitektfirmaer til at være med. Vi skulle forklare vores erfaring over for bygherren. Og det var lidt vanskeligt, for vi havde ikke erfaringen. Vi havde jo ikke bygget så meget passivbyggeri endnu. Så vi mødte med teorier og knowhow, men ikke erfaring, fortæller Lars Sylvester. Keep it simple Aarhus Arkitekterne stak hovederne sammen med ingeniørerne hos Niras, og duoen skulle så garantere, at den kunne styre hele processen. Den værste parameter skulle vise sig at blive økonomien. - Der var tale om et støttet projekt, så skråen skulle lige vendes nogle gange. Men vi gjorde meget ud af at få startet en rigtig processtyring, der involverede alle parter. Konceptet var Keep it simple make it simple, forklarer chefarkitekten. Da leverandørerne skulle findes, skete det efter samme devise som bygherren havde anvendt ved udvælgelsen af arkitektfirmaet. - Vi indbød fire præfab-producenter og bad dem om at komme med gode argumenter for, hvorfor vi skulle vælge netop dem. Vi valg- 52

53 Chefarkitekt Lars Sylvester og Aarhus Arkitekterne bor centralt i Århus med kik til havnen. Herfra kom budet på de 66 passive ungdomsboliger i Birk ved Herning, som skulle blive det første så omfattende passivhusbyggeri i Danmark. Det var lidt som at lege med legoklodser, erkender Lars Sylvester. Passivhus-projektet ved Herning består af præfabrikerede elementer, hvor hver enkelt lejlighed er ét sammenhængende, fleksibelt rum. En kerne midt i rummet rummer toilet og køkkenfaciliteter. Det bliver måske vanskeligt at få 30 årige lån til fremtidens huse, hvis de kun skal stå i år, forudser Lars Sylvester. Men så må man tænke anderledes, som medarbejderne på tegnestuen i Århus også har indstillet sig på. 53

54 Færdigt arbejde i Herning. Nu venter arkitekterne i Århus spændte på de faktuelle beregninger på varmeforbruget i boligerne. Det er beregnet til maksimalt 15 kw pr. m 2 pr. år. Der anvendes udelukkende recirkulerende luft, og dermed sikres også et både godt og allergivenligt indeklima. te så en dansk producent med erfaring fra at bygge i massivtræ. Og producenten gjorde virkelig en stor indsats for at løse opgaven. Der blev blandt andet lavet en mock-up i fuld størrelse af en af boligerne. Men på et tidspunkt måtte vi erkende, at det ikke kunne lade sig gøre at bygge dansk og samtidig få økonomien til at hænge sammen, fortæller Lars Sylvester. Danskerne kommer på den lange bane - Den manglende erfaring i at bygge passivhuse gjorde simpelthen forskellen, og vi tog så kontakt til en tysk præfab-producent til at tage sig af træ-delen af projektet. Til gengæld blev det EJ Badekabiner i Hedensted, der kom til at levere kernerne med toiletter og køkkenfaciliteter til boligerne. - Vi var nødt til at ty til tyske leverandører. Ikke fordi danskerne ikke kunne magte opgaven. Men prisen! Jeg er sikker på, at danskerne kommer med på den lange bane. Tyskerne er bare kommet tidligere i gang. På visse felter er danskerne foran håndværkmæssigt. Der er nok lidt mere snedker- end tømrer-mentalitet i de danske præfabproducenter. De vil gerne pusle mere for detaljen. Men det tyske præfab-system er i virkeligheden ikke særlig industrialiseret. Så dér kan danskerne komme foran, vurderer Lars Sylvester. Spaden i jorden og op på første sal Da først aftalerne med leverandørerne var endeligt på plads, gik det stærkt. - Da vi forlod seancen omkring første spadestik, begyndte transporterne med elementer fra Tyskland at rulle ind på byggepladsen. Tre dage senere kunne vi gå rundt på første sal i projektets første del. Der kom simpelthen en lind strøm af helvægselementer med vinduer og døre monteret inden døre på fabrikken i Tyskland. Også vinduerne er tyske. De danske producenter kunne ikke komme ned på den krævede UV-værdi. Det var lidt ærgerligt, men jeg véd, at projektet faktisk har fået nogle danske producenter til at rykke, siger chefarkitekt Lars Sylvester. Producenterne der ikke kom til at levere er imidlertid ikke de eneste, der har lært noget af H2College ved Herning. - Vi er glade for, at vi har været med i projektet. Det har rykket hele tegnestuen i at tænke anderledes. Og det har været fantastisk at arbejde sammen med boligselskabet Fruehøjgård. De bygherrer, der tror på, at der findes andre veje, er der ikke mange af. Vi har hele tiden haft en accept af, at ting tager tid, siger Lars Sylvester. n 54

55 Det gik hurtigt med byggeriet i Herning, da først leverandør-aftalerne var på plads. Stort set samtidig med, at første spadestik blev taget, begyndte transporterne med præfabrikerede elementer at ankomme fra Tyskland. Sådan leger man med klodser i storformat. Boligenhederne er præfabrikerede som rammeelementer beklædt med gipsplader. Døre og vinduer var monteret, da elementerne forlod fabrikken i Tyskland. En stribe kasser sættes sammen til et H2College. I dag er Danmarks første CO 2 -neutrale ungdomsboliger beboet af grønne unge, der har indvilget i at formidle om deres oplevelser ved at bo i boligerne. Det er simpelthen en betingelse for at leje en bolig i H2College, at man interesserer sig for miljø og for at gøre noget ved det. De gode intentioner var der, men økonomien kunne ikke følge med. En dansk producent var længe på banen og fremstillede tilmed en mock-up af en bolig. Men de præfabrikerede elementer måtte hentes i Tyskland. 55

56 Brint til computeren n Af Bjarne Madsen H2College kan synes som et lidt underligt navn til ungdomsboliger. Men der er mening i galskaben. Navnet er direkte afledt af, at energibehovet både til husholdning og til tv og computer dækkes via brintteknologi. Også varmeforsyningen er koblet op på brintteknologi. Det herningensiske boligselskab Fruehøjgaard har sat bæredygtighed i højsædet, når der bygges nyt. Visionen bag H2College er at bygge miljørigtigt kvalitetsbyggeri til den rigtige pris. De nye boliger i Birk er da også bygget til priser, der matcher priserne på normalt støttet byggeri. Brinten bruges til at oplagre energien fra vedvarende energikilder. Det har H2College sit eget elektrolysehus til. Herfra forsynes boligerne med vand og grøn elektri- citet. Vandet spaltes i brint H2 og ilt. Derefter sendes brinten enten til mikrokraftvarmeanlæggene mellem ungdomsboligerne, eller den lagres i tryktanke til senere brug. Brinten omdannes til strøm og varme i mikrokraftvarmeanlægget. Det sker ved hjælp af en brændselscelle, som er en slags batteri, der leverer strøm, når der tilføres brint og ilt. Elektriciteten forsyner ungdomsboligerne med strøm. Brændselscellernes varme anvendes til at opvarme det vand, der fortsætter ud i boligernes vandhaner og brusere. I den sidste ende er der ingen forurenende biprodukter. Hele processen efterlader kun rent vand. n Skanska i front med LEED n Af Carsten Sivertsen LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) sætter et stadig mere markant præg på den store byggekoncern Skanskas aktiviteter. Til dato er mere end 70 af Skanskas større byggerier på det amerikanske marked blevet LEED-certificeret, og civilingeniør og miljøansvarlig Karoline Geneser forudser, at LEED breder sig til Europa: LEED er mere vidtgående end EU GreenBuilding-programmet, og vi forudser, at LEED bliver et krav fra europæiske bygherrer. LEED giver mulighed for at optjene point inden for følgende kategorier: n Byggeriets placering n Vandforbrug n Energi n Materialer n Indeklima n Andre gode ideer Afhængigt af hvor mange point, der opnås, bliver byggeriet certificeret som henholdsvis Sølv, Guld eller Platin. Til sammenligning fokuserer EU GreenBuilding alene på energibesparelser, men Karoline Geneser understreger, at de to programmer kan bruges parallelt. Skanskas første LEED-certificerede ejendom i Europa ligger i Tjekkiet, og de første nordiske projekter er i gang i Finland, Sverige og Danmark. Skanska har i år igangsat et nordisk uddannelsesprojekt, hvor 30 medarbejdere er blevet uddannet til at lede LEED-processer inden for design og certificering. Undervisningen forestås af eksperter fra USA, hvor Skanska har godt 350 akkrediterede specialister på området. Efterfølgende skal den nordiske certificering forestås af The US Green Building Council. n Karoline Geneser, miljøansvarlig i Skanska 56

57 TJEK DIN ISOLERING! De færreste huse i Danmark er i dag uden isolering. Siden 1961 har vi i Danmark haft et krav om isolering af nybyggede huse. Disse regler er blevet strammet bl.a. i forbindelse med energikrisen i 1977 og er senest reguleret i Det betyder, at er dit hus bare ti år gammelt, så er husets isolering faktisk ikke tidssvarende, og det er en økonomisk rigtig god idé at efterisolere. Alt hvad du gør gør en forskel! Gør en stor forskel! CO 2 HJÆLP! Spar 1,5 ton CO 2 NYBYG! Hurtigt lukket hus! Ved isolering med måtter kan der opstå sammenpresninger eller steder, hvor de ikke slutter helt præcist. Begge dele giver kuldebroer, hvor varmen slipper igennem. indblæses i lukkede konstruktioner, på kort tid. Papiruld lægger sig helt ind til alle former og fylder sprækker og revner, så det danner en helt tæt isolering. Danmarks bedste isoleringsevne klasse 40. Ifølge VIF løsfyldsprodukter. Effektiv, tæt, samlings- og kuldebro-fri isolering. Byg uden brug af dampspærre. Isolering med måtter omkring rør og andre skæve former er besværligt og vil have svært ved at slutte tæt og kan give store varmetab. Isolering med Papiruld er altid tætsluttende uanset omgivelserne. Du sikres en isolering uden kuldebroer. SBI har eftervist at der ikke er behov for dampspærre når der isoleres med papiruld. Fylder ikke på byggepladsen, Papiruld er komprimeret til ¼ under transport - eller 1 lastbil i stedet for 4. pr. 150 m 2 hus TJEK DIN ISOLERING! Du kan selv tjekke din isolering på mindre end 5 minutter ved at tage en kort tur på loftet. Er huset fra før 1995, så har du sandsynligvis 100 mm isolering på loftet. Ligger isoleringen i uorden hist og her, er den trykket sammen nogle steder og er der sprækker mellem måtter eller ruller, så har du mange penge at spare. Den reelle isoleringsevne svarer desværre ofte kun til den halve tykkelse. Efterisolering med Papiruld Efterisolering med Papiruld sker ved indblæsning af løst fyld. Det betyder, at det lægger sig i alle hulrum og danner en de sammenhængende runde former. flade uden kuldebroer. Luftens fugt vil få Papirulden til at danne en tynd skorpe, der holder den liggende fast. Samtidig vil du let kunne komme til ledninger og rør under isoleringen og bare skubbe papirulden tilbage igen. Papiruld hverken klør eller kradser. Papiruld har den højeste isoleringsevne af alle løsfyldsmaterialer og test ved Brandteknisk Institut og i og kan give store varmetab. TV har vist, at Papiruld, der er imprægneret med brandhæmmende salte, har meget høj brandmodstand. De færreste huse i Danmark er i dag uden isolering. Siden 1961 har vi i Danmark haft et krav om isolering af nybyggede huse. Disse regler er blevet strammet bl.a. i forbindelse med energikrisen i 1977 og er senest reguleret i Det betyder, at er dit hus bare ti år gammelt, så er husets isolering faktisk ikke Billedtekst tidssvarende, og det er en økonomisk rigtig god idé at efterisolere. Billedtekst Energirenovering - Perfekt resultat! Papiruld har et klimavenligt CO ² aftryk Du Papiruld kan selv har tjekke på din flere isolering måder på mindre en end positiv 5 effekt på minutter ved at tage en kort tur på loftet. Er huset fra før klimaet. 1995, så Hos har du dig sandsynligvis selv sparer 100 mm du isolering på varmeregningen på og loftet. nedbringer Ligger isoleringen din egen i uorden CO hist ² udledning, og her, er når du efterisolerer. mellem måtter eller ruller, så har du mange penge at den trykket sammen nogle steder og er der sprækker spare. Den reelle isoleringsevne svarer desværre ofte Samtidig er produktionen af Papiruld særdeles klimavenlig, da det udelukkende produceres af genbrugs- kun til den halve tykkelse. Efterisolering med Papiruld Efterisolering papir fra danske med Papiruld aviser. sker De ved trykkes indblæsning med af giftfrie farver løst og fyld. har Det de betyder, nødvendige at det lægger egenskaber sig i alle hulrum i cellulosefibrene. og danner en sammenhængende flade uden kuldebroer. Det samlede Luftens fugt CO vil få ² aftryk Papirulden for til Papiruld at danne en derfor er så lavt tynd skorpe, der holder den liggende fast. Samtidig vil du let kunne komme til ledninger og rør under som 7 kg CO ² /m³. Det er kun 25% af CO ² belastningen fra fremstilling og bare skubbe af papirulden stenuld. tilbage igen. isoleringen Papiruld hverken klør eller kradser. Tager du miljø og klima alvorligt, er Papiruld et oplagt Papiruld har den højeste isoleringsevne af alle løs- valg. ET REGNEEKSEMPEL Beregningerne tager udgangspunkt i Energistyrelsens tal. Loft Et loft på 120 m² med en bestående isolering på 100 mm efterisoleres med 200 mm Papiruld. Omkostningen vil være på ca ,- kr. (Evt. udgift til at hæve gangbro m.v. er ikke medtaget) Ved isolering med måtter kan der opstå sammenpresninger eller tilpasser steder, hvor de ikke slutter sig helt præcist. fuldstændig Begge til omgivelserne, også de skæve Papiruld og dele giver kuldebroer, hvor varmen slipper igennem. Papiruld lægger sig helt ind til alle former og fylder sprækker og revner, så det danner en helt tæt isolering. Isolering med måtter omkring rør og andre skæve former er besværligt og vil have svært ved at slutte tæt Den årlige besparelse på energiregningen vil være 47,- pr. m². Det giver en årlig besparelse på 5.640,- kr. Investeringen vil altså være tjent ind på under 3 år. Efter 10 år vil den skattefrie gevinst være ,- kr. Hulmur ET REGNEEK Beregningerne tager udgangspunkt i E Efterisolering af et hus med 70 m² hulmur vil typisk koste omkring 8.000,- kr. Loft Et loft på 120 m² med en beståe Den årlige besparelse på energiregningen 100 mm efterisoleres vil være med 200 Omkostningen vil være på ca ,- pr. m². (Evt. udgift til at hæve gangbro m.v. er ikke Det giver en årlig besparelse på 3.500,- kr. Den årlige besparelse på energireg pr. m². Det giver en årlig bespare Investeringen vil altså være tjent ind på lidt over to år. Investeringen vil altså være tjent i Efter 10 år vil den skattefrie gevinst være ,- kr. Efter 10 år vil den skattefrie gevin Efterisoleringen af huset i dette Hulmur eksempel vil Efterisolering af et hus med 70 efter 10 år give en skattefri gevinst på næsten typisk koste omkring 8.000,- kr ,- kr. Det er mere end 3 gange investeringen! 50,- pr. m². Den årlige besparelse på energire Det giver en årlig besparelse p Oven i dette kan du så lægge den værdistigning Investeringen vil altså være tjent i huset er blevet tilført! Efter 10 år vil den skattefrie gevin Efterisoleringen af huset i det efter 10 år give en skattefri ge ,- kr. Det er mere end 3 ringen! Papiruld har et klimavenligt CO ² aftryk Papiruld har på flere måder en positiv effekt på Oven i dette kan du så lægge d klimaet. Hos dig selv sparer du på varmeregningen huset er blevet tilført! og nedbringer din egen CO ² udledning, når du efterisolerer. Samtidig er produktionen af Papiruld særdeles klimavenlig, da det udelukkende produceres af genbrugspapir fra danske aviser. De trykkes med giftfrie farver og har de nødvendige egenskaber i cellulosefibrene. Det samlede CO ² aftryk for Papiruld derfor er så lavt som 7 kg CO ² /m³. Det er kun 25% af CO ² belastningen fra fremstilling af stenuld. Tager du miljø og klima alvorligt, er Papiruld et oplagt valg. I hulmure indblæses papirulden via fuge og dermed undgås ar i facaden. Isolering med Papiruld er altid tætsluttende uanset omgivelserne. Du sikres en isolering uden kuldebroer. fyldsmaterialer og test ved Brandteknisk Institut og i TV har vist, at Papiruld, der er imprægneret med brandhæmmende salte, har meget høj brandmodstand. Fakta om Papiruld Danmark Papiruld Danmark er Danmarks eneste producent af det miljøvenlige isolerings-materiale papiruld, der produceres af genbrugspapir fra aviser. Virksomhedens hovedkontor og produktion ligger i Hillerød. Papiruld Danmark er blevet Gazellevirksomhed i 2009, i stærk modvind. Landsdækkende kæde Papiruld Danmark har på landsplan 30 autoriserede isolatører, der alle er uddannede fagfolk, som har isoleringsmaskiner og udstyr til at udføre alle typer isoleringsarbejde - både nybyggeri og efterisolering. Vi isolerer både de helt store projekter og de mindste opgaver. Vi har været her i 20 år og al papiruld produceres med grøn strøm - dvs strøm fra vind, sol eller vand. Vi kan levere den moderne isolering, som forbrugerne efterspørger: Bedre isolering, bedre miljø, bedre pris. PAPIRULD DANMARK Brødeskovvej 40 DK-3400 Hillerød Tlf.: Fax: [email protected] Papiruld-Danmark-5.indd :01:59

58 Bygningerne er opført ved siden af Teknologisk Institut og er et bud på fremtidens miljørigtige byggeri. Det ene hus er rammen om en families hverdag, mens den anden bygning er et laboratorium. Foto: Teknologisk Institut Foto: Teknologisk Institut Træ er et af de dominerende byggematerialer i EnergyFlexHouse. Big Brother men med mening De kalder det et sensationelt anderledes hus EnergyFlexHouse. Det er skudt op ved siden af Teknologisk Institut i Taastrup, og det skal sætte helt nye standarder for miljørigtigt byggeri n Af Carsten Sivertsen Egentlig er der tale om to huse. Det ene er et laboratorium, mens der i det andet bor en familie, hvis adfærd og dagligdag er en del af forsøget. Familien lever under en slags Big Brother-forhold, mens erfaringerne med det ganske særlige hus bliver gjort. Men i modsætning til tv-serien er der her en mening med galskaben. Et lille kraftværk EnergyFlexHouse er energineutralt, og som et lille kraftværk producerer det al den energi, en familie skal bruge for at få hverdagen til at fungere. Beboerne kan selv programmere de elektriske apparater, og de kan få et detaljeret overblik over deres forbrug. Samtidig kan resten af verden via internettet følge med i, hvordan det går med at udnytte den energieffektive bolig. At huset er selvforsynende med energi hænger sammen med flere ting. Varmeisoleringen er yderst effektiv og svarer til lavenergiklasse 1. Konstruktionerne er lufttætte, og der er anvendt lavenergivinduer. Hvidevarer og belysning er naturligvis af den type, der forbruger mindst mulig energi, og som en selvfølge er familiens bil eldrevet. Om natten står den og lader op til dagens præstation. Den energi, der trods alt skal bruges, kommer fra et nettilsluttet solcelleanlæg. Til det varme brugsvand er der et solvarmeanlæg, og desuden er der installeret en varmepumpe til det kombinerede varme- og ventilationsanlæg. Træet er i centrum For byggeleder Asger Hvas fra Enemærke & Petersen har processen været spændende: Træ spiller en central rolle i huset, hvor alle bærende konstruktioner er udført i kerto. Blandt udfordringerne har også været kravet om absolut tæthed. Og så har vi naturligvis været tæt involveret i arbejdet med at lægge solpanelerne op. Asger Hvas ser energirigtigt arbejde, herunder oplægning af solpaneler som en naturlig del af tømrerentreprisen. Integrerede løsninger At der er store muligheder for at integrere energirigtige løsninger i tømrerentrepriserne bliver bekræftet af teknisk direktør i Nordic Energy Group og Komproment Niels Heidtmann. De to virksomheder leverer solfangeranlæg, der er integreret i tagdækningen, og Niels Heidtmann vurderer, at markedet vil være i stærk vækst: Problemet med solfangerne er, at de simpelthen har været så grimme, at folk ikke vil have dem op på deres tage. Men nu kan vi integrere dem, så de falder ind i skiffer og flade tagsten. Og om ikke så længe kan de også indpasses i almindelige tagsten. Dermed vil det være slut med skæmmende kasser, der ganske vist skåner klimaet, men som smadrer det visuelle miljø. Paradoksalt Det kan lyde paradoksalt, men ideen er, at husejeren fremover skal fravælge solfangerne. Forklaringen er nemlig, at solfangeren blot er en naturlig del af det tag, der skal lægges op, og at det ikke skal skille sig ud fra resten af tagbelægningen. Dermed bliver solfangerne en del af det arbejde, som taglæggerne og tømrerne har med i deres entreprise. Filosofien er simpelthen, at de miljørigtige løsninger i langt højere grad bliver indtænkt fra starten. Og hvor det hidtil har været grimme løsninger, kan vi nu designe løsningerne ind i helheden. Det er godt nyt for miljøet. n 58

59 Byggeriet i Taastrup kan være med til at øge interessen for vedvarende energi. Teknisk direktør i Nordic Energy Group Niels Heidtmann vurderer, at markedet for specialdesignede solpaneler vil vokse betydeligt. Foto: Atlantic Video, Jogvan OlsenW 59

60 TRÆ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Udgiver: Træsektionen under Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf [email protected]