træ OKTOBER /0 Udgiver: træs ek tion

Transkript

1 OKTOBER 2009

2 Energirigtige vinduer vinduer - der - der der giver giver huset huset stil! stil! stil! Når Når der der skal skal skiftes skiftes vinduer vinduer og døre og døre er det er det meget meget vigtigt, vigtigt, at der at der tages tages hensyn hensyn til husets til husets arkitektur. Når arkitektur. der skal I skiftes Bøjsøs I Bøjsøs vinduer brede brede program program døre finder det finder meget du du mange vigtigt, mange forskellige at forskellige der tages typer typer hensyn og inddelinger, og til inddelinger, husets der arkitektur. der specialtilpasses specialtilpasses I Bøjsøs brede enkelte enkelte program opgaver. opgaver. finder du mange forskellige typer og inddelinger, der specialtilpasses de enkelte opgaver. Super Super lavenergivinduer. lavenergivinduer. Vi Super har Vi har løbende lavenergivinduer. løbende produktudviklet produktudviklet vores vores koblede koblede vinduer, vinduer, som som vi sendte vi sendte på markedet på markedet første Vi har ste gang løbende gang tilbage tilbage produktudviklet i i Vi kan Vi kan således vores således koblede i dag i dag levere vinduer, levere et koblet som koblet vi vindue, sendte vindue, der på der stadig markedet stadig fasthol- fasthol- før- førdestder gang slanke de tilbage slanke dimensioner i dimensioner Vi kan og profiler og således profiler - i og dag - alligevel og levere alligevel et kan koblet kan opfylde opfylde vindue, nye de der nye strenge stadig strenge fastholdekrav. de slanke dimensioner og profiler - og alligevel kan opfylde de nye strenge energi- energikrav. energikrav. Mange Mange muligheder. muligheder. Når Mange Når du vælger du muligheder. vælger vinduer vinduer og døre og døre fra fra Bøjsø, Bøjsø, får får du en du række en række muligheder. muligheder. Du Du kan kan vælge vælge forskellige Når forskellige du vælger konstruktioner konstruktioner vinduer og med døre med enten fra enten Bøjsø, termoglas termoglas får du eller en eller koblede række koblede muligheder. rammer. rammer. Alle Du Alle vore kan vore vinduer vælge vinduer og forskellige døre og døre leveres konstruktioner leveres med med ægte ægte med sprosser sprosser enten - termoglas i koblede - i koblede rammer eller rammer koblede helt helt ned rammer. ned til 19 til mm. 19 Alle mm. vore vinduer og døre leveres med ægte sprosser - i koblede rammer helt ned til 19 mm. Sibirisk Sibirisk lærketræ lærketræ uden uden knaster. knaster. Vinduer Sibirisk Vinduer og lærketræ døre og døre fra uden fra Bøjsø Bøjsø knaster. produceres produceres i bedste i bedste kvalitet kvalitet kernetræ. kernetræ. Karme Karme produceres produceres i i langsomt Vinduer langsomt og voksende døre voksende fra fyrretræ Bøjsø fyrretræ produceres fra fra Lapland. Lapland. i bedste Til rammer, Til kvalitet rammer, poste kernetræ. poste og sprosser og Karme sprosser produceres anvender anvender vi i vi sibirisk langsomt sibirisk lærketræ. voksende lærketræ. Sibirisk fyrretræ Sibirisk lærketræ fra lærketræ Lapland. vokser vokser Til meget rammer, meget langsomt langsomt poste og og stammerne og sprosser stammerne anvender ca. er ca. 300 vi 300 år sibirisk før år de før lærketræ. fældes. fældes. Udover Sibirisk Udover en lærketræ ekstrem en ekstrem vokser lang lang holdbarhed, meget holdbarhed, langsomt har har det og det sibiriske stammerne sibiriske lærketræ lærketræ er ca. vi 300 anvender år før vender den fældes. den fordel, fordel, Udover at det at en det er ekstrem næsten er næsten lang uden uden holdbarhed, knaster. knaster. Det har Det betyder, det betyder, sibiriske at de at lærketræ problemer, de problemer, vi an-der Kernefyr Kernefyr fra Lapland fra Lapland vi an- Kernefyr fra Lapland kendes vender kendes med den med fordel, gule gule skjolder at skjolder det i malingen næsten i malingen uden fra fra knaster, knaster. knaster, stort Det stort betyder, set set er elimineret. er at elimineret. de problemer, der Kernefyr fra Lapland kendes med gule skjolder i malingen fra knaster, stort set er elimineret. Sibirisk Sibirisk lærketræ lærketræ Læs Læs mere mere på på - hvor - hvor du også du også kan kan tilmelde tilmelde dig dig vores vores nyhedsbrev. Sibirisk nyhedsbrev. Sibirisk lærketræ lærketræ Læs mere på - hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev. Højagervej Højagervej Vorbasse Vorbasse - Tlf.: - Tlf.: Højagervej Vorbasse - Tlf.:

3 Side 6 Forsøgsbyggeri viser vejen Side 10 Træ er fremtidens redningsplanke Indhold Side 14 Samfundsforsøg i skala 1:1 Side 20 Albertslund passer godt på energien Side 24 Det gælder om at holde tæt Side 30 Det er ikke nok, at træ er hyggeligt! Side 34 Træ til alle tider Forsidefoto: Arkitema Side 38 Lavenergihusbegreber Side 40 Side 46 Side 48 Side 52 Tætte lavtforbrugende huse fyldt med træ Fra traditionelt 60 er hus til nutidigt passivhus Danskerne vil have træ i vinduerne Fremtidens huse skal ikke holde i 100 år træ oktober 2009 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks Købehavn K Tlf.: trae@danskbyggeri.dk Ansvarshavende redaktør Søren Meyer, tlf.: sme@danskbyggeri.dk Redaktionssekretær Jan Hesselberg, tlf.: jkh@danskbyggeri.dk Redaktionsgruppen Jonas Møller, Dansk Byggeri Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg ISSN: træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Annoncesalg Jan Hesselberg Tlf.: jkh@danskbyggeri.dk Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Elbo Grafisk A/S Side 58 Big Brother men med mening Oplag

4 Tyndere vægge eller bedre U-værdi. Du vælger. Vi tilbyder dig Isover 32. Brug den, som du vil... Vi vil alle sammen gerne skabe bygninger, som er energieffektive, smukke og funktionelle. Med Isover 32 har du alle forudsætninger for at skabe fremtidens byggeri. Isover 32 er den bedste mineraluld på det danske marked med en lambda værdi på 32. Med Isover 32 kan du frit vælge om, du vil have tyndere vægge eller en forbedret u-værdi i dit byggeri. Når du tænker stregerne for den bygning, du vil skabe, så lad os vise dig hvordan Isover 32 kan gøre den til virkelighed. Kontakt ISOVER Teknisk Service på telefon Det er lettere at isolere med ISOVER A Brand of Saint-Gobain

5 Byggeri og klimaudfordringer Træsektionen ønsker med dette nummer af træ at tage del i den klimadebat, der gennem de seneste år er blevet stadig mere intens og som får sin foreløbige kulmination med klimatopmødet i København. For byggeerhvervet ligger der mange muligheder for udvikling og vækst, hvis de store klima- og energiudfordringer bliver håndteret seriøst og ambitiøst. Den danske regering må gå forrest i indsatsen for at give plads for nye ideer og teknologier, som kan være med til at levere svaret på, hvordan vi skaber et samfund, der bruger mindre energi, er fossilfrit og er uafhængigt af kul og olie fra ustabile dele af verden. Samtidig skal de mange pilotprojekter, der igangsættes af virksomheder og personer med et højt energi- og klimamæssigt engagement, ikke stå som enkeltstående monumenter. Projekterne skal være med til at åbne øjnene for de mange muligheder, der er i byggeriet og være kilde til stadig udvikling. I fremtiden vil viden om energioptimering af eksisterende bygninger blive efterspurgt af mange bygningsejere. Behovet for energioptimering medfører et behov for at udvikle byggetekniske løsninger, der ikke genererer fugt- og skimmelproblemer, ligesom løsningerne skal give mulighed for at bevare de gamle bygningers oprindelige udtryk. Der bruges meget energi i vores bygninger, både under opførelse og den efterfølgende drift. Derfor er det sund fornuft at blive ved med at søge de løsninger, der gavner os alle. I dette nummer beskrives en lang række projekter, som alle har det tilfælles, at de udspringer fra ideen om at energieffektivisere byggeriet. God fornøjelse og læsning af dette nummer af træ. Kurt F. Sørensen, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 Forsøgsbyggeri viser vejen I Danmark er der tradition for byggeri i tegl og beton, mens træ ofte er overset i bærende konstruktioner. Men træ har åbenlyse fordele n Af Jan Knudsen Fotos: VELUX Familien Simonsen, der består af to voksne og to børn, er begejstret. De er netop flyttet ind i et nyt forsøgshus i Lystrup ved Århus, hvor de skal være testfamilie i ét år. Huset er opført som et energirigtigt hus med elektronisk styring af bl.a. solenergi, luft, temperatur, fugtighed etc., men derudover har huset også andre værdier. Sverre Simonsen siger: De gennemlyste rum virker godt dét at der er lysindfald fra mindst to sider i alle rum, giver rummene en særlig karakter. Træ er et gennemgående tema ude og inde, og det giver en behagelig atmosfære, og tanken om at husets bærende konstruktioner også er træ virker rigtigt, selvom vi ikke mærker det i det daglige. Energiforbruget skal ned Det er regeringens plan, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25% i hhv. 2010, 2015 og Desuden stilles der krav til energiforbedring af den eksisterende bygningsmasse primært i form af krav til de enkelte bygningsdele og -komponenter. På energiforsyningssiden er målsætningen, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 30% af det endelige energiforbrug, og det vil stille krav til den måde, der nybygges og renoveres på. I plusenergihuset i Lystrup er det grundlæggende princip, at huset skal producere mere energi end det bruger heraf betegnelsen plusenergi. Huset tilføres kun vedvarende energi fra solen (solfanger og solceller) suppleret af en luft-til-vand varmepumpe og er således CO 2 -neutralt. Over en årig periode skulle solenergien således kunne tilbagebetale den CO 2 -udledning, der er forbundet med opførelsen af huset. De næste år vil så vise, om regnskabet holder stik. I-bjælker i træ var bedste valg For at nå regeringens målsætning faldt valget på træ som den bærende konstruktion. Ingeniør Lars Frost, Sloth Møller Rådgivende Ingeniører fortæller: Vi valgte træskelet-løsningen ud fra ønsket om en CO 2 -neutral konstruktion med en god isoleringsevne. De bærende trækonstruktioner er udformet som I-profiler, og det betyder, at træskelettet har en så lille kontaktflade til den udvendige klimaskærm, at kuldebroen nærmer sig nul. Anvendelse af I-bjælker betyder også at træprocenten i konstruktionen minimeres, derved optimeres konstruktionens isoleringsevne. I-bjælker i træ kan anvendes til etagebjælker, tagbjælker, ydervægskonstruktioner, åsekonstruktioner mm. De er stabile og har en lav vægt, der gør dem lette at håndtere for tømreren. Derudover kan I-profilerne let bortskaffes eller genanvendes, når den tid kommer. Den udvendige klimaskærm er bygget op af træplader beklædt med skifer, der ikke er energikrævende at fremstille, og som har en lang levetid. Optimal konstruktion Huset er udformet i en samklang mellem komfort, æstetik og energihensyn og målet har været at skabe rum med lys, luft og sunde materialer. Fx har valget af træ som bærende konstruktion haft visse fordele. Arkitekt Anders Tyrrestrup, aart siger: Træskelet-løsningen gav os den største formmæssige frihed, da vi ikke var bundet af et stramt modulmål. Det betød, at vi kunne placere vindueshuller i facaden og i taget mere frit, end hvis vi arbejdede med en traditionel muret konstruktion. I forhold til isoleringsværdien fik vi ved at anvende en træskelet-løsning nogle slankere vægtykkelser, end hvis vi havde valgt en beton- eller teglløsning og det betyder bl.a. bedre lysindfald til gavn for husets beboere. Flere opgaver for træfagene Regeringens udspil på energiområdet betyder mere fokus på alternative byggemetoder og det kan betyde mere vind i sejlene for træfagene. Formand for Træsektionen under Dansk Byggeri Kurt F. Sørensen mener, at træ i bærende konstruktioner har nogle helt åbenlyse fordele, udover at træet i sig selv binder CO 2, vejer mindre end fx tegl og beton, og ikke er så energitungt at forarbejde. Kurt F. Sørensen siger: Selvom vi står midt i en finanskrise, ser vi en stigende interesse i Danmark for energirigtige huse opført med bærende vægge i træ. En 6

7 7

8 grundlæggende forudsætning ved energirigtige huse er kraftig isolering af husets udvendige skal. Det vil sige ydervægge, lofter, gulve og vinduer. Kun hvis denne forudsætning er opfyldt, kan der fås fuldt udbytte af et lavenergi-varmeforsyningsanlæg. Den del af lavenergi-varmeforsyningsanlægget, som indbygges i tag og ydervægge, er en naturlig del af tømrerens arbejde. Med valg af trækonstruktioner til vægge og lofter fås den bedste isoleringsevne i forhold til konstruktionstykkelser; ligesom det med trækonstruktioner er lettest at undgå energislugende kuldebroer. Det vil efter alt at dømme betyde flere opgaver for træfagene. Ikke kun opførelse af nye huse vil skabe mere arbejde, det vil energirigtige tiltag som indbygning af solfangere og solceller også. Nye krav til tæthed betyder, at mange boliger skal eftertætnes og det vil også gavne tømrerfaget. Fakta Yderligere oplysninger: Bolig for livet er blevet til i samarbejde med arkitektfirmaet aart a/s og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S og er opført af KFS Boligbyg. VELFAC og VELUX har sammen været projektledere på huset. Nye udfordringer Byggeriet i Lystrup er det første i Danmark, hvor plusenergi er integreret, så ikke alle forhold er afklaret. Kurt F. Sørensen: Der er stadig uløste problemstillinger, bl.a. mangler der en instans, der vil være ansvarlig for en samlet pakkeløsning, der omfatter solfanger, ventilation, el, styringsenheder, etc. og det er i dag et problem for brugeren, der let kommer på herrens mark ved nedbrud. Ligeledes har der været mere fokus på CO 2 -regnskabet end på det økonomiske regnskab. Det har selvfølgelig betydet, at huset er blevet dyrt. Næste skridt bliver at finde økonomiske løsninger, så en husleje kan betales med almindelige indkomster men kun ved at prøve sig frem, og høste erfaringer fra praksis bliver man klogere, slutter Kurt F. Sørensen. n Bolig for Livet er initieret og finansieret af VKR Holding og gennemført af datterselskaberne VELFAC og VELUX. Sonnenkraft og WindowMaster, (to af VKR Gruppens andre virksomheder) har bidraget med at udnytte sol og vind. Bolig for Livet i Lystrup indgår i en række på i alt otte europæiske aktivhuse. Det næste aktivhus i Danmark bliver Green Light House i København. 8

9 Combivarme anlæg den intelligente C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 vej til C = 0, M lavenergi = 0, Y = 0, K = 60 byggeri Nordic Energy Group C = 0, Combivarme-anlægget M = 0, Y = 0, K = 40 samler C = de 34, kendte M = 0, teknologier Solvarme, Jordvarme /Varmepumpe, Ventilation og Køling i Y = 85, K = 00 ét samlet anlæg. Med en avanceret internet baseret styring sikres, at billigste energikilde altid anvendes først, med meget lavt energiforbrug til følge. Sammensætningen og styringen af det unikke Nordic Energy Group Combivarme anlæg gør, at et parcelhus bygget efter Bygningsreglement 2008 uden andre konstruktionsændringer end skift af varme- kilde til Combivarme anlægget, som oftest vil kunne klassificeres i lavenergiklasse 1 Combivarme anlæg i eksisterende byggeri Et Nordic Energy Group Combivarme anlæg kan også med stor fordel installeres i eksisterende byggeri til erstatning for en udslidt olie- eller naturgaskedel. Principperne og måden anlægget installeres og fungerer på, er de samme som ved nybyggeri. C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 60 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 50 C = 00, M = 0, Y = 00, K = 30 Tagintegreret solfanger, der kan anvendes til Combivarme anlægget Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf.: Fax: info@nordicenergygroup.com C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 60 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 40 C = 34, M = 0, Y = 85, K = 00

10 Træ er fremtidens redningsplanke Ministre, ordfører og forsker er enige: Træ er et fremragende byggemateriale, og det kan spille en vigtig rolle i fremtidens klimapolitik n Af Michael Holmboe Bang Foto: Morten Fauerby På den københavnske kulturnat inviterede Skov & Landskab (Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet) besøgende indenfor på en stand med mottoet: Klimaets redningsplanke er lavet af træ. Ankermanden for initiativet, seniorkonsulent, ph.d. Kjell Suadicani, ved selvfølgelig godt, at træ ikke alene kan løse klodens problemer med klima og CO 2. Men: - En af de store fordele ved anvendelse af træ og andre plantematerialer er, at det fungerer som lager for CO 2, der altså ikke slippes ud i atmosfæren. Træ, der bruges til fx bygningsdele, har generelt en temmelig lang levetid. Og dermed bindes CO 2 lige så længe. Når træprodukter så når enden af deres levetid, kan deres energi oven i købet udnyttes i kraft/varme-anlæg. Så sker der selvfølgelig et CO 2 - udslip, men hvis bare mængden af afbrændt træ erstattes af ny skov, går regnestykket i nul, påpeger forskeren. Foto: Kjeld Ammundsen Anne Grete Holmsgaard, klimapolitisk ordfører, SF: Træ er et fremragende byggemateriale af to overordnede årsager det er skånsomt, når vi taler klima og CO 2, og det er særdeles godt for indeklimaet. Miljøminister Troels Lund Poulsen: Oplagringen af CO 2 i de nye skove er en af grundene til at vi prioriterer skovrejsning, og nye skove giver desuden mange andre goder som fx produktion af miljøvenlige produkter. Bestående og ny viden Der er altså en sammenhæng mellem træ som materiale i byggesektoren og skovrejsning, hvis det for alvor skal have en gunstig klimamæssig effekt. Heldigvis ved vi herhjemme ret så meget om skove og deres pleje. - Forudsætningen er altså, at vi dyrker skov og gerne udvider skovarealet, og det gør vi jo i Danmark. Beregninger viser faktisk, at skovrejsning er en ganske effektiv metode til at lagre CO 2, fastslår Kjell Suadicani. - I modsætning til en række af de tiltag, der er i spil i kampen mod klimaforandringer, kræver dyrkning af skov ingen ny viden. Det er lige at gå til. - Vi ved en masse om dyrkning og pleje af skov. Den forudsætning er på plads. Og vi har erfaringer fra tusindvis af år med anvendelse af træ. Det er det materiale, vi har kendt til gennem allerlængst tid. - Godt nok er træ i en række sammenhænge erstattet af andre materialer, men det rokker ikke ved, at træ har mange gode egenskaber. Først og fremmest koster det ikke meget energi at fremstille træ, og det er let at slippe af med. Desuden kan de fleste produkter laves af træ, og i det hele taget synes jeg, at træ er fantastisk, og det vil ganske givet blive anvendt i stigende grad, efterhånden som andre materialer stiger i pris. Jeg er overbevist om, at de økonomiske sammenhænge vil ændre sig i træets favør. - Husk lige på, at vi allerede i et vist omfang har erstattet krydsfinerplader med de stærke og billigere OSB-plader, der udnytter affaldstræ fra træindustrien. 10

11 Foto: Helle Moos Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Træ er et smukt og brugbart byggemateriale. - Dertil kommer nye anvendelsesmuligheder. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der sker en løbende produktudvikling, hvor vi fx arbejder med træets overflade: Hvis vi kan ændre overfladens kemi, så den bliver mere stabil over for påvirkning af bl.a. vand, behøver vi ikke anvende kostbart tropisk træ til udendørs brug. - Vi er også langt fremme, når det gælder om at erstatte beton med træ i byggeriet. Træ er et lettere materiale end beton, når vi forudsætter den samme styrke, og træ er langt mere bæredygtigt end beton. Og der er mange andre eksempler på, hvordan vi kan bruge træ som erstatning for andre materialer, både i byggeriet og flere andre steder. - Den løbende produktudvikling behøver i øvrigt ikke alene basere sig på avanceret forskning og højteknologi. Anvendelse af kendt teknologi på nye områder kan også åbne nye markeder. Det viser bl.a. udviklingen af den industrielle fremstilling af gulvbrædder på Junckers Industrier, siger Kjell Suadicani. Miljøvenligt og smukt! Miljøministeren, der bl.a. har ansvar for råmaterialet, skovene, er helt klar over, at træ og klima hænger sammen: - Oplagringen af CO 2 i de nye skove er en af grundene til at vi prioriterer skovrejsning, siger miljøminister Troels Lund Poulsen. - Nye skove giver desuden mange andre goder som muligheder for friluftslivet, øget biodiversitet, produktion af miljøvenlige produkter og beskyttelse af grundvand. - Regeringsaftalen om Grøn Vækst fastholder skovrejsningen på nogenlunde samme niveau. Der gives fortsat tilskud til privat skovrejsning, således afsættes i finanslovsforslaget for 2010, 70 mio. kr. til privat skovrejsning og 30 mio. kr. til statslig skovrejsning, understreger miljøministeren. I Økonomi- og Erhvervsministeriet, der bl.a. har ansvar for bygningsreglementer og vejledninger, er ministeren også særdeles positiv over for anvendelse af træ, hvis det altså bliver brugt på den rigtige måde: - Træ er et smukt og brugbart byggemateriale, understreger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. - Holdbarheden afhænger både af trætype, og hvordan træet konkret anvendes i bygningen. Derfor bør bygherre og de professionelle rådgivere, som bygherren anvender, være bevidste om, hvordan træets holdbarhed påvirkes af bygningens udformning. - I forhold til holdbarheden af forskellige byggematerialer er der i dag for en række forskellige produkter krav om, at materialeproducenterne oplyser om holdbarheden. Organisationen Træinformation udgiver løbende materiale og vejledninger om, hvordan træ bedst anvendes i byggerier, og hvordan træets holdbarhed sikres. - Der er desuden en række generelle krav, der skal sikre at bygninger er sunde, sikre, miljø- og energirigtige. Det gælder for eksempel, når en bygning skal opføres. På den måde sikrer bygningsreglementet, at korrekt opførte bygninger er sikre og sunde at opholde sig i. Bygherren skal selvfølgelig overholde disse bestemmelser, men har derudover stor frihed til at vælge bygningens arkitektoniske udtryk og brug af materialer, påpeger ministeren. 11

12 Seniorkonsulent, ph.d. Kjell Suadicani, Københavns Universitet: Vi har erfaringer fra tusindvis af år med anvendelse af træ det er det materiale, vi har kendt til gennem allerlængst tid. God fremtid Også uden for ministergangene er der fokus på træ som et vigtigt element i fremtidens byggeri. Fx kalder SF s klimapolitiske ordfører Anne Grete Holmsgaard træ for et fremragende byggemateriale. - Det er det af to overordnede årsager: Det er skånsomt, når vi taler klima og CO 2, og det er særdeles godt for indeklimaet, fastslår hun. - Fordelene ved at bruge træ i byggeriet er åbenlyse i forbindelse med CO 2 -binding, og det er let at forarbejde, hvilket gør det yderligere miljø- og klimavenligt i forhold til fx beton. Der bruges simpelt hen mindre energi i fremstillingsprocessen. - Jeg er sikker på, at træ har en god fremtid i byggeriet, men det kræver, at mange aktører sætter ind på at bryde nogle vaner. Som det er nu, er næsten alt elementbyggeri baseret på beton, og vi ser også meget få træbeklædte facader. I en række årtier er der arbejdet meget lidt med træ som byggemateriale, og det er faktisk smaddersynd. - Derfor vil det være godt med et samarbejde mellem entreprenører, tegnestuer og ingeniører, så vi kan undersøge, hvordan vi kan bruge træ maksimalt i forhold til både funktionalitet og æstetik. Der er meget at indhente, for siden parcelhus-boomet ja, faktisk også før, i trediverne og fyrrerne er træ mere eller mindre gledet ud af byggebranchen, når vi lige undtager sommerhuse. - Heldigvis behøver vi ikke at opfinde den dybe tallerken igen. Vi kan hente meget fra fx Sverige og Norge, og jeg var for et par år siden i Østrig for at se på lavenergihuse, hvor træ i høj grad indgår. Så vi kan med fordel hente erfaringer fra udlandet og så tilføje vores eget æstetiske udtryk. - Jeg tror, at mange aktører vil blive opmærksomme på træ, efterhånden som budskabet om klimafordelene spreder sig. Og efterhånden som vi kan få aflivet forestillingen om træ som pindebrænde: Hvis grundmaterialet er godt, er træ vitterligt rigtigt godt i mange henseender også når det gælder vedligeholdelse. Det kræver jo næsten ingenting evt. lidt linolie. - Stat og lovgivere kan naturligvis også spille en rolle ved at sørge for gode vejledninger og incitamenter. Jeg kunne umiddelbart sagtens forestille mig, at vi på Christiansborg tog initiativ til en idékonkurrence, hvor tegnestuer og uddannelsesinstitutioner kunne komme med bud på, hvordan træ kan indgå i klima- og energivenligt byggeri. Jeg er fx sikker på, at min gamle institution, DTU, meget gerne vil være med i den forbindelse og give anvendelse af træ i byggeriet et skub fremad. - Og så skal vi som nævnt ikke glemme indeklimaet. Hvis vi vælger at bo i træhuse af klima- og miljømæssige årsager, behøver vi ikke at betragte det som et offer. Tværtimod træ ånder, og det er rigtigt rart at bo i et træhus, konkluderer den klimapolitiske ordfører. Behovet er der Danskernes boliger tegner sig for en betragtelig del af det samlede CO 2 -udslip, og det tyder på, at der over de næste år bliver behov for en kraftig satsning, hvis de danske Kyoto- og andre forpligtelser skal nås. Friske tal fra Energistyrelsen viser nemlig, at siden 1990 og frem til udgangen af sidste år er det danske udslip af drivhusgasser kun faldet med beskedne 7,2%. Det betyder faktisk, at udslippet skal nedsættes med det dobbelte over de næste fire år i forhold til de forløbne 19 år hvis Danmark skal nå at nedsætte CO 2 -udslippet med 21% i n 12

13 Klimavenligt byggeri skal bruge mere træ n Professor Claus Felby, Skov og Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Der stilles mange krav til et hus, og der er mange måder at opfylde disse krav på. Klimaforandringerne har for alvor sat fokus på behovet for huse med meget lavt eller slet intet energiforbrug til opvarmning eller køling. Men det er ikke slut med blot at reducere selve husets energiforbrug. Det er ligeså vigtigt at se på ikke blot hvor meget energi vi forbruger og CO 2 der udledes når der bygges et hus, men også om der er helt andre effekter af de materialer som huset er bygget af. Det nytter fx ikke hvis vi skal bruge mange vognlæs kul til at fremstille de metaller som indgår i huset, eller hvis der skal ryddes en halv regnskov i Congo for at skaffe ædelmetaller til solcellerne på husets tag. Derfor kan selv et passivhus med det forkerte valg af materialer være en dårlig løsning. Omvendt kan det klima- og energivenlige byggeri gøres endnu bedre ved at vælge den rigtige kombination af materialer. Valget og anvendelsen af materialer er den faktor som har allerstørst betydning for hvor klima- og energivenligt et hus i virkeligheden er. Kort fortalt så er træ det materiale som har den laveste klimabelastning, mens beton, stål og i særlig grad aluminium har en høj klimabelastning. Træ er bygget af CO 2 og vand ved hjælp af solenergi, og der bruges kun ganske lidt energi til skovning og opskæring. Bliver træet liggende i skoven så rådner det og den opsamlede CO 2 frigives i løbet af få år. Men bruger vi træet til et hus, så holder det på den opsamlede CO 2 og huset er derfor et lager der fjerner CO 2 fra atmosfæren. Anvender vi træ rigtigt, er der derfor en meget høj effekt på klimaet. Det skal dyrkes rigtigt, så skoven trækker mest muligt CO 2 ud af atmosfæren, når træet er fældet, skal vi anvende det i produkter, som har en lang levetid (huse!) og endelig når det ikke kan bruges mere, skal træet bruges til energi og dermed erstatte kul og olie. Der har været lavet undersøgelser af, hvor stor en klimaeffekt vi kan få ved at anvende træ på den bedste måde. Resultaterne viser, at en kubikmeter træ brugt i husbyggeri sparer fossile brændsler og lagrer CO 2 svarende til 2 tons CO 2 fjernet fra atmosfæren. Dette er nær det dobbelte af det, man vil opnå ved kun at brænde træet af. Til sammenligning vil anvendelsen af 1 ton aluminium give en udledning på mere end 2 tons CO 2. Der skal bruges andre materialer end træ i et byggeri, men ved at bruge den positive klimaeffekt fra øget anvendelse af træ kan man balancere klimabelastningen, og endda gøre den negativ. Desværre ser man ofte, at træ bruges forkert. Træ er et biologisk materiale og anvendt forkert vil det blive nedbrudt af vejr og vind samt svampe. Træfacader på huse uden tagudhæng eller sokkel vil have en meget begrænset levetid, og dermed være et dårligere CO 2- lager. De helt grelle eksempler på dårligt byggeri med træ, hvor der ikke er taget hensyn til træets egenskaber, er havnebadet på Islands Brygge og VM bjerget i Ørestaden. Klimavenligt byggeri vil for alvor komme på dagsordenen i de næste år. Det forventes, at anvendelsen af træ vil blive en af de måder hvorpå landene kan reducere deres CO 2 udslip, og byggeriet kan få et nyt forretningsområde. Og det er ikke svært! Minimer anvendelsen af beton, stål og aluminium, brug så meget træ som det er muligt, og sørg for at bygge på en måde som beskytter træet ordentligt mod vind og vejr. Væk med de flade tage og lave sokler så holder træet og den gode effekt på klimaet i 100 år! n 13

14 Sam sø fundsforsøg Samsø et samfundsforsøg i skala 1:1 Det var en karismatisk leder af Samsø Energiakademi og to ligeså begejstrede tømrermestre som træs udsendte medarbejder medio august mødte på Samsø Energiakademis kontor på sydøstsiden af Samsø n Af Jan Hesselberg Men hvorfor har Samsø et Energiakademi? En lille ø på 114 km 2 midt i Kattegat med ca indbyggere, der har landbrug og turisme som absolut vigtigste erhverv. Forklaringen fortaber sig lidt, men fakta er, at Samsø-samfundet tilbage i 1997 besluttede sig for at blive det der med et moderne ord hedder CO 2 -neutral og målet var på 10 år at blive selvforsynende med vedvarende grøn energi. Det er mere end lykkedes. Faktisk er man mere end CO 2 -neutral idet Samsø leverer grøn energi til resten af Danmark, selv når færgedriften og turismens energiforbrug på øen medregnes. Opbakningen er kolossal i ø-samfundet til at man vil dette her. Samsø Kommune har over årene investeret 125 mio. kr. i vedvarende energi, bl.a. ejer kommunen 5 af de 10 store havvindmøller, der hver er på 2,3 MW. Fjernvarmen på øen er nu 100% baseret på solvarme, træflis og halm. Investeringerne giver overskud og en del af dette har kommunen geninvesteret i støtte til opførelsen og driften af Samsø Energiakademi, som denne artikel handler om. Energiakademiet samler viden sammen fra de mange VE-Ø (Vedvarende energi Ø) projekter rundt omkring på Samsø og formidler denne viden videre ude i verden. Og her menes virkelig hele verdenen. Før dette interview med lederen af Energiakademiet Søren Hermansen, var der besøg fra TV-stationen RAI Uno fra Italien og dagen efter skulle den tyske TV-station ZDF komme. På in- ternettet (energiakademiet.dk) kan man se Energiakademiets åbne kalender stort set dagligt fyldt med besøg fra nær og fjern. Specielt hele vejen igennem Energiakademiet blev valgt til artiklen, fordi det er en helt speciel bygning til et helt specielt formål. Og så er der meget tømrerarbejde i bygningen, udført af to lokale tømrermestre, Carl Rasmussen, Tranebjerg Tømrer- og Snedkerforretning A/S og Arne Bager, Bagers Tømrer- og Snedkerforretning A/S. Arne var for øvrigt Carls første lærling og da de begge syntes opgaven var lige stor nok til hver af deres virksomheder, blev de enige om at gå sammen og byde på opgaven i fællesskab. Søren Hermansen indskyder her, at det naturligvis var et stort ønske fra kommunen at udbyde i fagentrepriser, så lokale virksomheder havde mulighed for at byde ind på opgaven, der i alt løb op i ca. 12 mio. kr. Der var mange nye udfordringer i det 650 km 2 store byggeri for de to tømrermestre. Bygningen står på 12 meter pæle, da grunden er gammel havbund. På tværs af bygningen står en armeret betonbjælke på to af de piloterede pæle og ind imellem betonbjælkerne monteres der tre gulvelementer i træ. Ovenpå hver betonbjælke monteres fem limtræselementer fra Moelven, der tilsammen udgør vægpiller og spær. For hvert fag monteres der så to vægelementer og fire tagelementer til at lukke faget. I alt ni træbaserede elementer til 14

15 Foto: Arkitema 15

16 hvert fag. Bygningen har 19 fag, så der er produceret knap 170 træelementer idet de to fløje er sammenbygget hen over tre fag hvor der et åbent imellem. Energiakademiet er ikke et 0-energihus, men er bygget så det mere end opfylder de gældende rammer i BR. Søren mener at man ligger ca. 20% under i energiforbrug. Der er solceller og solfangere til vand i tagkonstruktionen, hvor elproduktionen dækker mere end husets forbrug, mens det vandbaserede solcelleanlæg kun er til brug for undervisning og demonstrationer. I toppen af taget er der vinduer, der styres af en computer, der også styrer elbelysningen i bygningen. Vinduerne i toppen giver en naturlig ventilation, så der er ikke et mekanisk ventilationsanlæg i bygningen, men Søren fortæller, at det virker meget fint og tilfredstillende, fordi der er højt til kip. Carl og Arne startede produktionen af de mange træelementer lige før jul 2005 og var færdige med denne del omkring marts Arne Bager har et stort værksted, hvor man samlede elementerne, der er bygget op af planker på kryds for at få lagt isoleringen uden kuldebroer igennem hele konstruktionen. Der er 400 mm papirisolering i alle elementerne. Imellem gulvkassetterne fyldes der op med Perlite, herefter lukkes der mellem gulvelementerne med OSB-plader og det færdige gulv lægges på strøer, også med Perlite fra gulvelementet op til det færdige gulv, der er planker i douglasgran. Fra marts 2006 følger Carl og Arne stort set tidsplanen for byggeriet. Der var da udfordinger undervejs og de store træelementer krævede lidt indlæring i, hvordan man lige håndterede dem bedst. Men det gik forbavsende smertefrit, fortæller de to tømrermestre. Også svendene gik til opgaven med stor ildhu, fordi det var en spændende og helt igennem anderledes opgave. Lidt murerarbejde var der også i bygningen, idet toiletrum og køkken udgør en muret kerne i den ene bygning, men ellers er det meste træ, bortset fra fundamentet. 16

17 Her ses fra venstre Arne Bager, Søren Hermansen og Carl Rasmussen. Beboerne på Samsø lever med i og op til målsætningen om at være CO 2 -neutral ø overalt på øen er der eksempler på dette: vindmøller ved de store gårde, fjernvarmeværker med halmfyring og/eller store solvarmeanlæg. Der finder fx også en stor løgproduktion sted på øen, hvor tørringen sker med overskudsvarme fra det nordlige fjernvarmeanlægs solvarmeanlæg og det lokale bryghus producerer kun øl om vinteren, så der ikke skal køles under gæringen. Foto: istockphoto 17

18 18

19 Tid og pris Som før nævnt blev tidsplanen stort set overholdt og Carl og Arne er også tilfredse med det økonomiske forløb. Især fordi det var en speciel opgave med nye udfordringer, frygtede de lidt at tid og pris kunne skride for dem. Nu hvor vi sidder i Energiakademiets kantine og snakker om byggeriet henover en kop kaffe er der derfor tilfredshed og glade miner. Det skinner også tydeligt igennem, at de to tømrermestre er stolte over Samsø og øens placering i hele energidebatten, og at man som samsing er stolt over flagskibet som Samsø Energiakademi står som i dette samfundsforsøg i skala 1:1. Der er et hav af informationer på Akademiets hjemmeside Søren kalder også huset for Samsøs Energiforsamlingshus og det er nok et rigtigt godt og rammende udtryk for huset. Hele verden strømmer til dette forsamlingshus, som to tømrermestre har bygget det meste af. Samsø er virkelig et interessant besøg. n 19

20 Albertslund passer godt på Med træ som et vigtigt byggeelement er Albertslund Kommune lige nu ved at sætte nye standarder for energirigtigt byggeri energien n Af Carsten Sivertsen Ikke mindre end 2200 almennyttige boliger med 6000 beboere er på vej til at blive bygget om til lavenergiboliger. Dermed indgår de i en klimaplan, som inden 2015 skal reducere CO 2 -udslippet med 25%. Produktionsdirektør Henrik Mielke, Enemærke & Petersen, har været dybt involveret i de renoveringsopgaver, der allerede er udført i Albertslund Nord. Det tætte, lave boligbyggeri, der i 60 erne og 70 erne gjorde Albertslund både berømt og berygtet, trænger til renovering. For at løse opgaven har Enemærke & Petersen anvendt en industriel fremstilling af de facadeelementer, der er med til at reducere energiforbruget i boligerne: Vi etablerede en produktion af facadeelementer i vores afdeling i Albertslund. Det har givet mange fordele, fordi vi har kunnet køre de færdige elementer direkte ud til montering, siger Henrik Mielke. Hurtig produktion Enemærke & Petersen arbejder med Lean-modellen og har i den konkrete sag kunnet reducere produktionstiden med 30%. Henrik Mielke peger også på andre fordele ved den industrielle produktion af de mange elementer: Vi kan udføre arbejdet uden spild, og de beboere, der lever i husene, oplever kun få gener, fordi vi ikke skal arbejde ved og på deres huse i særlig lang tid. Endelig er det en stor fordel, at materialerne ikke ligger fremme på byggepladser, hvor der er risiko for tyveri, eller for at materialerne bliver ødelagt. Alene entreprisen med facadeelementerne har i Albertslund Nord beløbet sig til 170 mio. kroner (ekskl. moms), mens det forestående facadeprojekt i Albertslund Syd vil koste lidt mere. Store CO 2 -besparelser Albertslund har totalt set planlagt energirenoveringer af 16 almene boligområder. De tegner sig for næsten 40% af kommunens CO 2 - udslip fra boliger. Kommunen på den københavnske vestegn er allerede godt med på klimavognen, idet en borger i Albertslund udleder omkring halvt så meget CO 2 som borgeren i en gennemsnitlig dansk kommune. Helt neutrale Et af de kommende projekter i kommunen er bydelen Hyldespjældet, hvor 350 betonelementhuse fra 1975 skal blive helt CO 2 -neutrale. De snart 40 år gamle huse bliver beklædt med præfabrikerede og højtisolerede facadeelementer, hvor vinduerne også er monteret på forhånd. Tagene bliver efterisolerede, og de bliver også forsynet med de såkaldte solprismer, der omfatter solfangere, solceller og ovenlys. En nyudviklet varmepumpe, kombineret med et højeffektivt varmegenvindingsanlæg og et solfangeranlæg, sørger for opvarmningen i stedet for det nuværende anlæg, som udelukkende er baseret på fjernvarme. n Læs mere på og 20