træ OKTOBER /0 Udgiver: træs ek tion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "træ OKTOBER 2009 02/0 Udgiver: træs ek tion"

Transkript

1 OKTOBER 2009

2 Energirigtige vinduer vinduer - der - der der giver giver huset huset stil! stil! stil! Når Når der der skal skal skiftes skiftes vinduer vinduer og døre og døre er det er det meget meget vigtigt, vigtigt, at der at der tages tages hensyn hensyn til husets til husets arkitektur. Når arkitektur. der skal I skiftes Bøjsøs I Bøjsøs vinduer brede brede program program døre finder det finder meget du du mange vigtigt, mange forskellige at forskellige der tages typer typer hensyn og inddelinger, og til inddelinger, husets der arkitektur. der specialtilpasses specialtilpasses I Bøjsøs brede enkelte enkelte program opgaver. opgaver. finder du mange forskellige typer og inddelinger, der specialtilpasses de enkelte opgaver. Super Super lavenergivinduer. lavenergivinduer. Vi Super har Vi har løbende lavenergivinduer. løbende produktudviklet produktudviklet vores vores koblede koblede vinduer, vinduer, som som vi sendte vi sendte på markedet på markedet første Vi har ste gang løbende gang tilbage tilbage produktudviklet i i Vi kan Vi kan således vores således koblede i dag i dag levere vinduer, levere et koblet som koblet vi vindue, sendte vindue, der på der stadig markedet stadig fasthol- fasthol- før- førdestder gang slanke de tilbage slanke dimensioner i dimensioner Vi kan og profiler og således profiler - i og dag - alligevel og levere alligevel et kan koblet kan opfylde opfylde vindue, nye de der nye strenge stadig strenge fastholdekrav. de slanke dimensioner og profiler - og alligevel kan opfylde de nye strenge energi- energikrav. energikrav. Mange Mange muligheder. muligheder. Når Mange Når du vælger du muligheder. vælger vinduer vinduer og døre og døre fra fra Bøjsø, Bøjsø, får får du en du række en række muligheder. muligheder. Du Du kan kan vælge vælge forskellige Når forskellige du vælger konstruktioner konstruktioner vinduer og med døre med enten fra enten Bøjsø, termoglas termoglas får du eller en eller koblede række koblede muligheder. rammer. rammer. Alle Du Alle vore kan vore vinduer vælge vinduer og forskellige døre og døre leveres konstruktioner leveres med med ægte ægte med sprosser sprosser enten - termoglas i koblede - i koblede rammer eller rammer koblede helt helt ned rammer. ned til 19 til mm. 19 Alle mm. vore vinduer og døre leveres med ægte sprosser - i koblede rammer helt ned til 19 mm. Sibirisk Sibirisk lærketræ lærketræ uden uden knaster. knaster. Vinduer Sibirisk Vinduer og lærketræ døre og døre fra uden fra Bøjsø Bøjsø knaster. produceres produceres i bedste i bedste kvalitet kvalitet kernetræ. kernetræ. Karme Karme produceres produceres i i langsomt Vinduer langsomt og voksende døre voksende fra fyrretræ Bøjsø fyrretræ produceres fra fra Lapland. Lapland. i bedste Til rammer, Til kvalitet rammer, poste kernetræ. poste og sprosser og Karme sprosser produceres anvender anvender vi i vi sibirisk langsomt sibirisk lærketræ. voksende lærketræ. Sibirisk fyrretræ Sibirisk lærketræ fra lærketræ Lapland. vokser vokser Til meget rammer, meget langsomt langsomt poste og og stammerne og sprosser stammerne anvender ca. er ca. 300 vi 300 år sibirisk før år de før lærketræ. fældes. fældes. Udover Sibirisk Udover en lærketræ ekstrem en ekstrem vokser lang lang holdbarhed, meget holdbarhed, langsomt har har det og det sibiriske stammerne sibiriske lærketræ lærketræ er ca. vi 300 anvender år før vender den fældes. den fordel, fordel, Udover at det at en det er ekstrem næsten er næsten lang uden uden holdbarhed, knaster. knaster. Det har Det betyder, det betyder, sibiriske at de at lærketræ problemer, de problemer, vi an-der Kernefyr Kernefyr fra Lapland fra Lapland vi an- Kernefyr fra Lapland kendes vender kendes med den med fordel, gule gule skjolder at skjolder det i malingen næsten i malingen uden fra fra knaster, knaster. knaster, stort Det stort betyder, set set er elimineret. er at elimineret. de problemer, der Kernefyr fra Lapland kendes med gule skjolder i malingen fra knaster, stort set er elimineret. Sibirisk Sibirisk lærketræ lærketræ Læs Læs mere mere på på - hvor - hvor du også du også kan kan tilmelde tilmelde dig dig vores vores nyhedsbrev. Sibirisk nyhedsbrev. Sibirisk lærketræ lærketræ Læs mere på - hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev. Højagervej Højagervej Vorbasse Vorbasse - Tlf.: - Tlf.: Højagervej Vorbasse - Tlf.:

3 Side 6 Forsøgsbyggeri viser vejen Side 10 Træ er fremtidens redningsplanke Indhold Side 14 Samfundsforsøg i skala 1:1 Side 20 Albertslund passer godt på energien Side 24 Det gælder om at holde tæt Side 30 Det er ikke nok, at træ er hyggeligt! Side 34 Træ til alle tider Forsidefoto: Arkitema Side 38 Lavenergihusbegreber Side 40 Side 46 Side 48 Side 52 Tætte lavtforbrugende huse fyldt med træ Fra traditionelt 60 er hus til nutidigt passivhus Danskerne vil have træ i vinduerne Fremtidens huse skal ikke holde i 100 år træ oktober 2009 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks Købehavn K Tlf.: Ansvarshavende redaktør Søren Meyer, tlf.: Redaktionssekretær Jan Hesselberg, tlf.: Redaktionsgruppen Jonas Møller, Dansk Byggeri Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg ISSN: træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Annoncesalg Jan Hesselberg Tlf.: Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Elbo Grafisk A/S Side 58 Big Brother men med mening Oplag

4 Tyndere vægge eller bedre U-værdi. Du vælger. Vi tilbyder dig Isover 32. Brug den, som du vil... Vi vil alle sammen gerne skabe bygninger, som er energieffektive, smukke og funktionelle. Med Isover 32 har du alle forudsætninger for at skabe fremtidens byggeri. Isover 32 er den bedste mineraluld på det danske marked med en lambda værdi på 32. Med Isover 32 kan du frit vælge om, du vil have tyndere vægge eller en forbedret u-værdi i dit byggeri. Når du tænker stregerne for den bygning, du vil skabe, så lad os vise dig hvordan Isover 32 kan gøre den til virkelighed. Kontakt ISOVER Teknisk Service på telefon Det er lettere at isolere med ISOVER A Brand of Saint-Gobain

5 Byggeri og klimaudfordringer Træsektionen ønsker med dette nummer af træ at tage del i den klimadebat, der gennem de seneste år er blevet stadig mere intens og som får sin foreløbige kulmination med klimatopmødet i København. For byggeerhvervet ligger der mange muligheder for udvikling og vækst, hvis de store klima- og energiudfordringer bliver håndteret seriøst og ambitiøst. Den danske regering må gå forrest i indsatsen for at give plads for nye ideer og teknologier, som kan være med til at levere svaret på, hvordan vi skaber et samfund, der bruger mindre energi, er fossilfrit og er uafhængigt af kul og olie fra ustabile dele af verden. Samtidig skal de mange pilotprojekter, der igangsættes af virksomheder og personer med et højt energi- og klimamæssigt engagement, ikke stå som enkeltstående monumenter. Projekterne skal være med til at åbne øjnene for de mange muligheder, der er i byggeriet og være kilde til stadig udvikling. I fremtiden vil viden om energioptimering af eksisterende bygninger blive efterspurgt af mange bygningsejere. Behovet for energioptimering medfører et behov for at udvikle byggetekniske løsninger, der ikke genererer fugt- og skimmelproblemer, ligesom løsningerne skal give mulighed for at bevare de gamle bygningers oprindelige udtryk. Der bruges meget energi i vores bygninger, både under opførelse og den efterfølgende drift. Derfor er det sund fornuft at blive ved med at søge de løsninger, der gavner os alle. I dette nummer beskrives en lang række projekter, som alle har det tilfælles, at de udspringer fra ideen om at energieffektivisere byggeriet. God fornøjelse og læsning af dette nummer af træ. Kurt F. Sørensen, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 Forsøgsbyggeri viser vejen I Danmark er der tradition for byggeri i tegl og beton, mens træ ofte er overset i bærende konstruktioner. Men træ har åbenlyse fordele n Af Jan Knudsen Fotos: VELUX Familien Simonsen, der består af to voksne og to børn, er begejstret. De er netop flyttet ind i et nyt forsøgshus i Lystrup ved Århus, hvor de skal være testfamilie i ét år. Huset er opført som et energirigtigt hus med elektronisk styring af bl.a. solenergi, luft, temperatur, fugtighed etc., men derudover har huset også andre værdier. Sverre Simonsen siger: De gennemlyste rum virker godt dét at der er lysindfald fra mindst to sider i alle rum, giver rummene en særlig karakter. Træ er et gennemgående tema ude og inde, og det giver en behagelig atmosfære, og tanken om at husets bærende konstruktioner også er træ virker rigtigt, selvom vi ikke mærker det i det daglige. Energiforbruget skal ned Det er regeringens plan, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25% i hhv. 2010, 2015 og Desuden stilles der krav til energiforbedring af den eksisterende bygningsmasse primært i form af krav til de enkelte bygningsdele og -komponenter. På energiforsyningssiden er målsætningen, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 30% af det endelige energiforbrug, og det vil stille krav til den måde, der nybygges og renoveres på. I plusenergihuset i Lystrup er det grundlæggende princip, at huset skal producere mere energi end det bruger heraf betegnelsen plusenergi. Huset tilføres kun vedvarende energi fra solen (solfanger og solceller) suppleret af en luft-til-vand varmepumpe og er således CO 2 -neutralt. Over en årig periode skulle solenergien således kunne tilbagebetale den CO 2 -udledning, der er forbundet med opførelsen af huset. De næste år vil så vise, om regnskabet holder stik. I-bjælker i træ var bedste valg For at nå regeringens målsætning faldt valget på træ som den bærende konstruktion. Ingeniør Lars Frost, Sloth Møller Rådgivende Ingeniører fortæller: Vi valgte træskelet-løsningen ud fra ønsket om en CO 2 -neutral konstruktion med en god isoleringsevne. De bærende trækonstruktioner er udformet som I-profiler, og det betyder, at træskelettet har en så lille kontaktflade til den udvendige klimaskærm, at kuldebroen nærmer sig nul. Anvendelse af I-bjælker betyder også at træprocenten i konstruktionen minimeres, derved optimeres konstruktionens isoleringsevne. I-bjælker i træ kan anvendes til etagebjælker, tagbjælker, ydervægskonstruktioner, åsekonstruktioner mm. De er stabile og har en lav vægt, der gør dem lette at håndtere for tømreren. Derudover kan I-profilerne let bortskaffes eller genanvendes, når den tid kommer. Den udvendige klimaskærm er bygget op af træplader beklædt med skifer, der ikke er energikrævende at fremstille, og som har en lang levetid. Optimal konstruktion Huset er udformet i en samklang mellem komfort, æstetik og energihensyn og målet har været at skabe rum med lys, luft og sunde materialer. Fx har valget af træ som bærende konstruktion haft visse fordele. Arkitekt Anders Tyrrestrup, aart siger: Træskelet-løsningen gav os den største formmæssige frihed, da vi ikke var bundet af et stramt modulmål. Det betød, at vi kunne placere vindueshuller i facaden og i taget mere frit, end hvis vi arbejdede med en traditionel muret konstruktion. I forhold til isoleringsværdien fik vi ved at anvende en træskelet-løsning nogle slankere vægtykkelser, end hvis vi havde valgt en beton- eller teglløsning og det betyder bl.a. bedre lysindfald til gavn for husets beboere. Flere opgaver for træfagene Regeringens udspil på energiområdet betyder mere fokus på alternative byggemetoder og det kan betyde mere vind i sejlene for træfagene. Formand for Træsektionen under Dansk Byggeri Kurt F. Sørensen mener, at træ i bærende konstruktioner har nogle helt åbenlyse fordele, udover at træet i sig selv binder CO 2, vejer mindre end fx tegl og beton, og ikke er så energitungt at forarbejde. Kurt F. Sørensen siger: Selvom vi står midt i en finanskrise, ser vi en stigende interesse i Danmark for energirigtige huse opført med bærende vægge i træ. En 6

7 7

8 grundlæggende forudsætning ved energirigtige huse er kraftig isolering af husets udvendige skal. Det vil sige ydervægge, lofter, gulve og vinduer. Kun hvis denne forudsætning er opfyldt, kan der fås fuldt udbytte af et lavenergi-varmeforsyningsanlæg. Den del af lavenergi-varmeforsyningsanlægget, som indbygges i tag og ydervægge, er en naturlig del af tømrerens arbejde. Med valg af trækonstruktioner til vægge og lofter fås den bedste isoleringsevne i forhold til konstruktionstykkelser; ligesom det med trækonstruktioner er lettest at undgå energislugende kuldebroer. Det vil efter alt at dømme betyde flere opgaver for træfagene. Ikke kun opførelse af nye huse vil skabe mere arbejde, det vil energirigtige tiltag som indbygning af solfangere og solceller også. Nye krav til tæthed betyder, at mange boliger skal eftertætnes og det vil også gavne tømrerfaget. Fakta Yderligere oplysninger: Bolig for livet er blevet til i samarbejde med arkitektfirmaet aart a/s og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S og er opført af KFS Boligbyg. VELFAC og VELUX har sammen været projektledere på huset. Nye udfordringer Byggeriet i Lystrup er det første i Danmark, hvor plusenergi er integreret, så ikke alle forhold er afklaret. Kurt F. Sørensen: Der er stadig uløste problemstillinger, bl.a. mangler der en instans, der vil være ansvarlig for en samlet pakkeløsning, der omfatter solfanger, ventilation, el, styringsenheder, etc. og det er i dag et problem for brugeren, der let kommer på herrens mark ved nedbrud. Ligeledes har der været mere fokus på CO 2 -regnskabet end på det økonomiske regnskab. Det har selvfølgelig betydet, at huset er blevet dyrt. Næste skridt bliver at finde økonomiske løsninger, så en husleje kan betales med almindelige indkomster men kun ved at prøve sig frem, og høste erfaringer fra praksis bliver man klogere, slutter Kurt F. Sørensen. n Bolig for Livet er initieret og finansieret af VKR Holding og gennemført af datterselskaberne VELFAC og VELUX. Sonnenkraft og WindowMaster, (to af VKR Gruppens andre virksomheder) har bidraget med at udnytte sol og vind. Bolig for Livet i Lystrup indgår i en række på i alt otte europæiske aktivhuse. Det næste aktivhus i Danmark bliver Green Light House i København. 8

9 Combivarme anlæg den intelligente C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 vej til C = 0, M lavenergi = 0, Y = 0, K = 60 byggeri Nordic Energy Group C = 0, Combivarme-anlægget M = 0, Y = 0, K = 40 samler C = de 34, kendte M = 0, teknologier Solvarme, Jordvarme /Varmepumpe, Ventilation og Køling i Y = 85, K = 00 ét samlet anlæg. Med en avanceret internet baseret styring sikres, at billigste energikilde altid anvendes først, med meget lavt energiforbrug til følge. Sammensætningen og styringen af det unikke Nordic Energy Group Combivarme anlæg gør, at et parcelhus bygget efter Bygningsreglement 2008 uden andre konstruktionsændringer end skift af varme- kilde til Combivarme anlægget, som oftest vil kunne klassificeres i lavenergiklasse 1 Combivarme anlæg i eksisterende byggeri Et Nordic Energy Group Combivarme anlæg kan også med stor fordel installeres i eksisterende byggeri til erstatning for en udslidt olie- eller naturgaskedel. Principperne og måden anlægget installeres og fungerer på, er de samme som ved nybyggeri. C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 60 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 50 C = 00, M = 0, Y = 00, K = 30 Tagintegreret solfanger, der kan anvendes til Combivarme anlægget Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf.: Fax: C = 0, M = 0, Y = 0, K = 80 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 60 C = 0, M = 0, Y = 0, K = 40 C = 34, M = 0, Y = 85, K = 00

10 Træ er fremtidens redningsplanke Ministre, ordfører og forsker er enige: Træ er et fremragende byggemateriale, og det kan spille en vigtig rolle i fremtidens klimapolitik n Af Michael Holmboe Bang Foto: Morten Fauerby På den københavnske kulturnat inviterede Skov & Landskab (Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet) besøgende indenfor på en stand med mottoet: Klimaets redningsplanke er lavet af træ. Ankermanden for initiativet, seniorkonsulent, ph.d. Kjell Suadicani, ved selvfølgelig godt, at træ ikke alene kan løse klodens problemer med klima og CO 2. Men: - En af de store fordele ved anvendelse af træ og andre plantematerialer er, at det fungerer som lager for CO 2, der altså ikke slippes ud i atmosfæren. Træ, der bruges til fx bygningsdele, har generelt en temmelig lang levetid. Og dermed bindes CO 2 lige så længe. Når træprodukter så når enden af deres levetid, kan deres energi oven i købet udnyttes i kraft/varme-anlæg. Så sker der selvfølgelig et CO 2 - udslip, men hvis bare mængden af afbrændt træ erstattes af ny skov, går regnestykket i nul, påpeger forskeren. Foto: Kjeld Ammundsen Anne Grete Holmsgaard, klimapolitisk ordfører, SF: Træ er et fremragende byggemateriale af to overordnede årsager det er skånsomt, når vi taler klima og CO 2, og det er særdeles godt for indeklimaet. Miljøminister Troels Lund Poulsen: Oplagringen af CO 2 i de nye skove er en af grundene til at vi prioriterer skovrejsning, og nye skove giver desuden mange andre goder som fx produktion af miljøvenlige produkter. Bestående og ny viden Der er altså en sammenhæng mellem træ som materiale i byggesektoren og skovrejsning, hvis det for alvor skal have en gunstig klimamæssig effekt. Heldigvis ved vi herhjemme ret så meget om skove og deres pleje. - Forudsætningen er altså, at vi dyrker skov og gerne udvider skovarealet, og det gør vi jo i Danmark. Beregninger viser faktisk, at skovrejsning er en ganske effektiv metode til at lagre CO 2, fastslår Kjell Suadicani. - I modsætning til en række af de tiltag, der er i spil i kampen mod klimaforandringer, kræver dyrkning af skov ingen ny viden. Det er lige at gå til. - Vi ved en masse om dyrkning og pleje af skov. Den forudsætning er på plads. Og vi har erfaringer fra tusindvis af år med anvendelse af træ. Det er det materiale, vi har kendt til gennem allerlængst tid. - Godt nok er træ i en række sammenhænge erstattet af andre materialer, men det rokker ikke ved, at træ har mange gode egenskaber. Først og fremmest koster det ikke meget energi at fremstille træ, og det er let at slippe af med. Desuden kan de fleste produkter laves af træ, og i det hele taget synes jeg, at træ er fantastisk, og det vil ganske givet blive anvendt i stigende grad, efterhånden som andre materialer stiger i pris. Jeg er overbevist om, at de økonomiske sammenhænge vil ændre sig i træets favør. - Husk lige på, at vi allerede i et vist omfang har erstattet krydsfinerplader med de stærke og billigere OSB-plader, der udnytter affaldstræ fra træindustrien. 10

11 Foto: Helle Moos Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen: Træ er et smukt og brugbart byggemateriale. - Dertil kommer nye anvendelsesmuligheder. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der sker en løbende produktudvikling, hvor vi fx arbejder med træets overflade: Hvis vi kan ændre overfladens kemi, så den bliver mere stabil over for påvirkning af bl.a. vand, behøver vi ikke anvende kostbart tropisk træ til udendørs brug. - Vi er også langt fremme, når det gælder om at erstatte beton med træ i byggeriet. Træ er et lettere materiale end beton, når vi forudsætter den samme styrke, og træ er langt mere bæredygtigt end beton. Og der er mange andre eksempler på, hvordan vi kan bruge træ som erstatning for andre materialer, både i byggeriet og flere andre steder. - Den løbende produktudvikling behøver i øvrigt ikke alene basere sig på avanceret forskning og højteknologi. Anvendelse af kendt teknologi på nye områder kan også åbne nye markeder. Det viser bl.a. udviklingen af den industrielle fremstilling af gulvbrædder på Junckers Industrier, siger Kjell Suadicani. Miljøvenligt og smukt! Miljøministeren, der bl.a. har ansvar for råmaterialet, skovene, er helt klar over, at træ og klima hænger sammen: - Oplagringen af CO 2 i de nye skove er en af grundene til at vi prioriterer skovrejsning, siger miljøminister Troels Lund Poulsen. - Nye skove giver desuden mange andre goder som muligheder for friluftslivet, øget biodiversitet, produktion af miljøvenlige produkter og beskyttelse af grundvand. - Regeringsaftalen om Grøn Vækst fastholder skovrejsningen på nogenlunde samme niveau. Der gives fortsat tilskud til privat skovrejsning, således afsættes i finanslovsforslaget for 2010, 70 mio. kr. til privat skovrejsning og 30 mio. kr. til statslig skovrejsning, understreger miljøministeren. I Økonomi- og Erhvervsministeriet, der bl.a. har ansvar for bygningsreglementer og vejledninger, er ministeren også særdeles positiv over for anvendelse af træ, hvis det altså bliver brugt på den rigtige måde: - Træ er et smukt og brugbart byggemateriale, understreger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. - Holdbarheden afhænger både af trætype, og hvordan træet konkret anvendes i bygningen. Derfor bør bygherre og de professionelle rådgivere, som bygherren anvender, være bevidste om, hvordan træets holdbarhed påvirkes af bygningens udformning. - I forhold til holdbarheden af forskellige byggematerialer er der i dag for en række forskellige produkter krav om, at materialeproducenterne oplyser om holdbarheden. Organisationen Træinformation udgiver løbende materiale og vejledninger om, hvordan træ bedst anvendes i byggerier, og hvordan træets holdbarhed sikres. - Der er desuden en række generelle krav, der skal sikre at bygninger er sunde, sikre, miljø- og energirigtige. Det gælder for eksempel, når en bygning skal opføres. På den måde sikrer bygningsreglementet, at korrekt opførte bygninger er sikre og sunde at opholde sig i. Bygherren skal selvfølgelig overholde disse bestemmelser, men har derudover stor frihed til at vælge bygningens arkitektoniske udtryk og brug af materialer, påpeger ministeren. 11

12 Seniorkonsulent, ph.d. Kjell Suadicani, Københavns Universitet: Vi har erfaringer fra tusindvis af år med anvendelse af træ det er det materiale, vi har kendt til gennem allerlængst tid. God fremtid Også uden for ministergangene er der fokus på træ som et vigtigt element i fremtidens byggeri. Fx kalder SF s klimapolitiske ordfører Anne Grete Holmsgaard træ for et fremragende byggemateriale. - Det er det af to overordnede årsager: Det er skånsomt, når vi taler klima og CO 2, og det er særdeles godt for indeklimaet, fastslår hun. - Fordelene ved at bruge træ i byggeriet er åbenlyse i forbindelse med CO 2 -binding, og det er let at forarbejde, hvilket gør det yderligere miljø- og klimavenligt i forhold til fx beton. Der bruges simpelt hen mindre energi i fremstillingsprocessen. - Jeg er sikker på, at træ har en god fremtid i byggeriet, men det kræver, at mange aktører sætter ind på at bryde nogle vaner. Som det er nu, er næsten alt elementbyggeri baseret på beton, og vi ser også meget få træbeklædte facader. I en række årtier er der arbejdet meget lidt med træ som byggemateriale, og det er faktisk smaddersynd. - Derfor vil det være godt med et samarbejde mellem entreprenører, tegnestuer og ingeniører, så vi kan undersøge, hvordan vi kan bruge træ maksimalt i forhold til både funktionalitet og æstetik. Der er meget at indhente, for siden parcelhus-boomet ja, faktisk også før, i trediverne og fyrrerne er træ mere eller mindre gledet ud af byggebranchen, når vi lige undtager sommerhuse. - Heldigvis behøver vi ikke at opfinde den dybe tallerken igen. Vi kan hente meget fra fx Sverige og Norge, og jeg var for et par år siden i Østrig for at se på lavenergihuse, hvor træ i høj grad indgår. Så vi kan med fordel hente erfaringer fra udlandet og så tilføje vores eget æstetiske udtryk. - Jeg tror, at mange aktører vil blive opmærksomme på træ, efterhånden som budskabet om klimafordelene spreder sig. Og efterhånden som vi kan få aflivet forestillingen om træ som pindebrænde: Hvis grundmaterialet er godt, er træ vitterligt rigtigt godt i mange henseender også når det gælder vedligeholdelse. Det kræver jo næsten ingenting evt. lidt linolie. - Stat og lovgivere kan naturligvis også spille en rolle ved at sørge for gode vejledninger og incitamenter. Jeg kunne umiddelbart sagtens forestille mig, at vi på Christiansborg tog initiativ til en idékonkurrence, hvor tegnestuer og uddannelsesinstitutioner kunne komme med bud på, hvordan træ kan indgå i klima- og energivenligt byggeri. Jeg er fx sikker på, at min gamle institution, DTU, meget gerne vil være med i den forbindelse og give anvendelse af træ i byggeriet et skub fremad. - Og så skal vi som nævnt ikke glemme indeklimaet. Hvis vi vælger at bo i træhuse af klima- og miljømæssige årsager, behøver vi ikke at betragte det som et offer. Tværtimod træ ånder, og det er rigtigt rart at bo i et træhus, konkluderer den klimapolitiske ordfører. Behovet er der Danskernes boliger tegner sig for en betragtelig del af det samlede CO 2 -udslip, og det tyder på, at der over de næste år bliver behov for en kraftig satsning, hvis de danske Kyoto- og andre forpligtelser skal nås. Friske tal fra Energistyrelsen viser nemlig, at siden 1990 og frem til udgangen af sidste år er det danske udslip af drivhusgasser kun faldet med beskedne 7,2%. Det betyder faktisk, at udslippet skal nedsættes med det dobbelte over de næste fire år i forhold til de forløbne 19 år hvis Danmark skal nå at nedsætte CO 2 -udslippet med 21% i n 12

13 Klimavenligt byggeri skal bruge mere træ n Professor Claus Felby, Skov og Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Der stilles mange krav til et hus, og der er mange måder at opfylde disse krav på. Klimaforandringerne har for alvor sat fokus på behovet for huse med meget lavt eller slet intet energiforbrug til opvarmning eller køling. Men det er ikke slut med blot at reducere selve husets energiforbrug. Det er ligeså vigtigt at se på ikke blot hvor meget energi vi forbruger og CO 2 der udledes når der bygges et hus, men også om der er helt andre effekter af de materialer som huset er bygget af. Det nytter fx ikke hvis vi skal bruge mange vognlæs kul til at fremstille de metaller som indgår i huset, eller hvis der skal ryddes en halv regnskov i Congo for at skaffe ædelmetaller til solcellerne på husets tag. Derfor kan selv et passivhus med det forkerte valg af materialer være en dårlig løsning. Omvendt kan det klima- og energivenlige byggeri gøres endnu bedre ved at vælge den rigtige kombination af materialer. Valget og anvendelsen af materialer er den faktor som har allerstørst betydning for hvor klima- og energivenligt et hus i virkeligheden er. Kort fortalt så er træ det materiale som har den laveste klimabelastning, mens beton, stål og i særlig grad aluminium har en høj klimabelastning. Træ er bygget af CO 2 og vand ved hjælp af solenergi, og der bruges kun ganske lidt energi til skovning og opskæring. Bliver træet liggende i skoven så rådner det og den opsamlede CO 2 frigives i løbet af få år. Men bruger vi træet til et hus, så holder det på den opsamlede CO 2 og huset er derfor et lager der fjerner CO 2 fra atmosfæren. Anvender vi træ rigtigt, er der derfor en meget høj effekt på klimaet. Det skal dyrkes rigtigt, så skoven trækker mest muligt CO 2 ud af atmosfæren, når træet er fældet, skal vi anvende det i produkter, som har en lang levetid (huse!) og endelig når det ikke kan bruges mere, skal træet bruges til energi og dermed erstatte kul og olie. Der har været lavet undersøgelser af, hvor stor en klimaeffekt vi kan få ved at anvende træ på den bedste måde. Resultaterne viser, at en kubikmeter træ brugt i husbyggeri sparer fossile brændsler og lagrer CO 2 svarende til 2 tons CO 2 fjernet fra atmosfæren. Dette er nær det dobbelte af det, man vil opnå ved kun at brænde træet af. Til sammenligning vil anvendelsen af 1 ton aluminium give en udledning på mere end 2 tons CO 2. Der skal bruges andre materialer end træ i et byggeri, men ved at bruge den positive klimaeffekt fra øget anvendelse af træ kan man balancere klimabelastningen, og endda gøre den negativ. Desværre ser man ofte, at træ bruges forkert. Træ er et biologisk materiale og anvendt forkert vil det blive nedbrudt af vejr og vind samt svampe. Træfacader på huse uden tagudhæng eller sokkel vil have en meget begrænset levetid, og dermed være et dårligere CO 2- lager. De helt grelle eksempler på dårligt byggeri med træ, hvor der ikke er taget hensyn til træets egenskaber, er havnebadet på Islands Brygge og VM bjerget i Ørestaden. Klimavenligt byggeri vil for alvor komme på dagsordenen i de næste år. Det forventes, at anvendelsen af træ vil blive en af de måder hvorpå landene kan reducere deres CO 2 udslip, og byggeriet kan få et nyt forretningsområde. Og det er ikke svært! Minimer anvendelsen af beton, stål og aluminium, brug så meget træ som det er muligt, og sørg for at bygge på en måde som beskytter træet ordentligt mod vind og vejr. Væk med de flade tage og lave sokler så holder træet og den gode effekt på klimaet i 100 år! n 13

14 Sam sø fundsforsøg Samsø et samfundsforsøg i skala 1:1 Det var en karismatisk leder af Samsø Energiakademi og to ligeså begejstrede tømrermestre som træs udsendte medarbejder medio august mødte på Samsø Energiakademis kontor på sydøstsiden af Samsø n Af Jan Hesselberg Men hvorfor har Samsø et Energiakademi? En lille ø på 114 km 2 midt i Kattegat med ca indbyggere, der har landbrug og turisme som absolut vigtigste erhverv. Forklaringen fortaber sig lidt, men fakta er, at Samsø-samfundet tilbage i 1997 besluttede sig for at blive det der med et moderne ord hedder CO 2 -neutral og målet var på 10 år at blive selvforsynende med vedvarende grøn energi. Det er mere end lykkedes. Faktisk er man mere end CO 2 -neutral idet Samsø leverer grøn energi til resten af Danmark, selv når færgedriften og turismens energiforbrug på øen medregnes. Opbakningen er kolossal i ø-samfundet til at man vil dette her. Samsø Kommune har over årene investeret 125 mio. kr. i vedvarende energi, bl.a. ejer kommunen 5 af de 10 store havvindmøller, der hver er på 2,3 MW. Fjernvarmen på øen er nu 100% baseret på solvarme, træflis og halm. Investeringerne giver overskud og en del af dette har kommunen geninvesteret i støtte til opførelsen og driften af Samsø Energiakademi, som denne artikel handler om. Energiakademiet samler viden sammen fra de mange VE-Ø (Vedvarende energi Ø) projekter rundt omkring på Samsø og formidler denne viden videre ude i verden. Og her menes virkelig hele verdenen. Før dette interview med lederen af Energiakademiet Søren Hermansen, var der besøg fra TV-stationen RAI Uno fra Italien og dagen efter skulle den tyske TV-station ZDF komme. På in- ternettet (energiakademiet.dk) kan man se Energiakademiets åbne kalender stort set dagligt fyldt med besøg fra nær og fjern. Specielt hele vejen igennem Energiakademiet blev valgt til artiklen, fordi det er en helt speciel bygning til et helt specielt formål. Og så er der meget tømrerarbejde i bygningen, udført af to lokale tømrermestre, Carl Rasmussen, Tranebjerg Tømrer- og Snedkerforretning A/S og Arne Bager, Bagers Tømrer- og Snedkerforretning A/S. Arne var for øvrigt Carls første lærling og da de begge syntes opgaven var lige stor nok til hver af deres virksomheder, blev de enige om at gå sammen og byde på opgaven i fællesskab. Søren Hermansen indskyder her, at det naturligvis var et stort ønske fra kommunen at udbyde i fagentrepriser, så lokale virksomheder havde mulighed for at byde ind på opgaven, der i alt løb op i ca. 12 mio. kr. Der var mange nye udfordringer i det 650 km 2 store byggeri for de to tømrermestre. Bygningen står på 12 meter pæle, da grunden er gammel havbund. På tværs af bygningen står en armeret betonbjælke på to af de piloterede pæle og ind imellem betonbjælkerne monteres der tre gulvelementer i træ. Ovenpå hver betonbjælke monteres fem limtræselementer fra Moelven, der tilsammen udgør vægpiller og spær. For hvert fag monteres der så to vægelementer og fire tagelementer til at lukke faget. I alt ni træbaserede elementer til 14

15 Foto: Arkitema 15

16 hvert fag. Bygningen har 19 fag, så der er produceret knap 170 træelementer idet de to fløje er sammenbygget hen over tre fag hvor der et åbent imellem. Energiakademiet er ikke et 0-energihus, men er bygget så det mere end opfylder de gældende rammer i BR. Søren mener at man ligger ca. 20% under i energiforbrug. Der er solceller og solfangere til vand i tagkonstruktionen, hvor elproduktionen dækker mere end husets forbrug, mens det vandbaserede solcelleanlæg kun er til brug for undervisning og demonstrationer. I toppen af taget er der vinduer, der styres af en computer, der også styrer elbelysningen i bygningen. Vinduerne i toppen giver en naturlig ventilation, så der er ikke et mekanisk ventilationsanlæg i bygningen, men Søren fortæller, at det virker meget fint og tilfredstillende, fordi der er højt til kip. Carl og Arne startede produktionen af de mange træelementer lige før jul 2005 og var færdige med denne del omkring marts Arne Bager har et stort værksted, hvor man samlede elementerne, der er bygget op af planker på kryds for at få lagt isoleringen uden kuldebroer igennem hele konstruktionen. Der er 400 mm papirisolering i alle elementerne. Imellem gulvkassetterne fyldes der op med Perlite, herefter lukkes der mellem gulvelementerne med OSB-plader og det færdige gulv lægges på strøer, også med Perlite fra gulvelementet op til det færdige gulv, der er planker i douglasgran. Fra marts 2006 følger Carl og Arne stort set tidsplanen for byggeriet. Der var da udfordinger undervejs og de store træelementer krævede lidt indlæring i, hvordan man lige håndterede dem bedst. Men det gik forbavsende smertefrit, fortæller de to tømrermestre. Også svendene gik til opgaven med stor ildhu, fordi det var en spændende og helt igennem anderledes opgave. Lidt murerarbejde var der også i bygningen, idet toiletrum og køkken udgør en muret kerne i den ene bygning, men ellers er det meste træ, bortset fra fundamentet. 16

17 Her ses fra venstre Arne Bager, Søren Hermansen og Carl Rasmussen. Beboerne på Samsø lever med i og op til målsætningen om at være CO 2 -neutral ø overalt på øen er der eksempler på dette: vindmøller ved de store gårde, fjernvarmeværker med halmfyring og/eller store solvarmeanlæg. Der finder fx også en stor løgproduktion sted på øen, hvor tørringen sker med overskudsvarme fra det nordlige fjernvarmeanlægs solvarmeanlæg og det lokale bryghus producerer kun øl om vinteren, så der ikke skal køles under gæringen. Foto: istockphoto 17

18 18

19 Tid og pris Som før nævnt blev tidsplanen stort set overholdt og Carl og Arne er også tilfredse med det økonomiske forløb. Især fordi det var en speciel opgave med nye udfordringer, frygtede de lidt at tid og pris kunne skride for dem. Nu hvor vi sidder i Energiakademiets kantine og snakker om byggeriet henover en kop kaffe er der derfor tilfredshed og glade miner. Det skinner også tydeligt igennem, at de to tømrermestre er stolte over Samsø og øens placering i hele energidebatten, og at man som samsing er stolt over flagskibet som Samsø Energiakademi står som i dette samfundsforsøg i skala 1:1. Der er et hav af informationer på Akademiets hjemmeside Søren kalder også huset for Samsøs Energiforsamlingshus og det er nok et rigtigt godt og rammende udtryk for huset. Hele verden strømmer til dette forsamlingshus, som to tømrermestre har bygget det meste af. Samsø er virkelig et interessant besøg. n 19

20 Albertslund passer godt på Med træ som et vigtigt byggeelement er Albertslund Kommune lige nu ved at sætte nye standarder for energirigtigt byggeri energien n Af Carsten Sivertsen Ikke mindre end 2200 almennyttige boliger med 6000 beboere er på vej til at blive bygget om til lavenergiboliger. Dermed indgår de i en klimaplan, som inden 2015 skal reducere CO 2 -udslippet med 25%. Produktionsdirektør Henrik Mielke, Enemærke & Petersen, har været dybt involveret i de renoveringsopgaver, der allerede er udført i Albertslund Nord. Det tætte, lave boligbyggeri, der i 60 erne og 70 erne gjorde Albertslund både berømt og berygtet, trænger til renovering. For at løse opgaven har Enemærke & Petersen anvendt en industriel fremstilling af de facadeelementer, der er med til at reducere energiforbruget i boligerne: Vi etablerede en produktion af facadeelementer i vores afdeling i Albertslund. Det har givet mange fordele, fordi vi har kunnet køre de færdige elementer direkte ud til montering, siger Henrik Mielke. Hurtig produktion Enemærke & Petersen arbejder med Lean-modellen og har i den konkrete sag kunnet reducere produktionstiden med 30%. Henrik Mielke peger også på andre fordele ved den industrielle produktion af de mange elementer: Vi kan udføre arbejdet uden spild, og de beboere, der lever i husene, oplever kun få gener, fordi vi ikke skal arbejde ved og på deres huse i særlig lang tid. Endelig er det en stor fordel, at materialerne ikke ligger fremme på byggepladser, hvor der er risiko for tyveri, eller for at materialerne bliver ødelagt. Alene entreprisen med facadeelementerne har i Albertslund Nord beløbet sig til 170 mio. kroner (ekskl. moms), mens det forestående facadeprojekt i Albertslund Syd vil koste lidt mere. Store CO 2 -besparelser Albertslund har totalt set planlagt energirenoveringer af 16 almene boligområder. De tegner sig for næsten 40% af kommunens CO 2 - udslip fra boliger. Kommunen på den københavnske vestegn er allerede godt med på klimavognen, idet en borger i Albertslund udleder omkring halvt så meget CO 2 som borgeren i en gennemsnitlig dansk kommune. Helt neutrale Et af de kommende projekter i kommunen er bydelen Hyldespjældet, hvor 350 betonelementhuse fra 1975 skal blive helt CO 2 -neutrale. De snart 40 år gamle huse bliver beklædt med præfabrikerede og højtisolerede facadeelementer, hvor vinduerne også er monteret på forhånd. Tagene bliver efterisolerede, og de bliver også forsynet med de såkaldte solprismer, der omfatter solfangere, solceller og ovenlys. En nyudviklet varmepumpe, kombineret med et højeffektivt varmegenvindingsanlæg og et solfangeranlæg, sørger for opvarmningen i stedet for det nuværende anlæg, som udelukkende er baseret på fjernvarme. n Læs mere på og 20

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Produktinformation. Koblede vinduer, termovinduer, forsatsvinduer og facadedøre. Stilfulde elementer til renoveringsopgaver og nybyg

Produktinformation. Koblede vinduer, termovinduer, forsatsvinduer og facadedøre. Stilfulde elementer til renoveringsopgaver og nybyg Produktinformation Koblede vinduer, termovinduer, forsatsvinduer og facadedøre. Stilfulde elementer til renoveringsopgaver og nybyg Koblede Vinduer Triowood & Duowood Vi har gennem mange år opnået stor

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering Høje-Taastrup Kommune energirenoverer 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Facade-foldedøre - en åbning til noget stort!

Facade-foldedøre - en åbning til noget stort! ...når kvalitet, muligheder og bæredygtighed går op i en større enhed. Facade-foldedøre - en åbning til noget stort! Facade-foldedøre Foldedøre til udestuer & vinterhaver Foldedøre til café, restaurant,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer VINDUER med STIL Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer 2 mejan - fremtidens VINDUER Fremtidens bolig skabes i dag. Hver eneste dag arbejder dygtige ingeniører, arkitekter, designere,

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

vinduet til din personlighed en revolution

vinduet til din personlighed en revolution vinduet til din personlighed en revolution svarre er vinduet til et hjem, hvor kun det ultimative er godt nok. Det er vinduet, der giver huset lys og liv men også arkitektonisk helhed udefra. Den særlige

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen.

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. www.combihouse.dk Combihouse Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. Konceptet hedder Combihouse, da det er meningen at boligkøberen

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Den ægte vare. Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring. Fagmanden anbefaler -

Den ægte vare. Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring. Fagmanden anbefaler - Fagmanden anbefaler - Den ægte vare Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring! Outrups greb er designet af Monica Ritterband 1 Uanset hvordan du bor Outrup har de rigtige

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

det optimale byggeri Med KERTO bjælke og Finnjoist I-bjælke sætter vi fokus på energiløsninger og totaløkonomi

det optimale byggeri Med KERTO bjælke og Finnjoist I-bjælke sætter vi fokus på energiløsninger og totaløkonomi det optimale TRÆSKELET til LAVENERGI byggeri BOenergy Med KERTO bjælke og Finnjoist I-bjælke sætter vi fokus på energiløsninger og totaløkonomi Giver TRÆ dig det bæredygtige byggeri? Lavenergi Lavenergi

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Hvordan vælger jeg vinduer? Vintech vi producerer vinduer og døre præcis til dine behov

Hvordan vælger jeg vinduer? Vintech vi producerer vinduer og døre præcis til dine behov Hvordan vælger jeg vinduer? Vintech vi producerer vinduer og døre præcis til dine behov Vintech er en mindre vinduesfabrik, grundlagt i 1979 i Ørbæk. Kvalitet har gennem alle årene været det faste omdrejningspunkt

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

På toppen siden 1966

På toppen siden 1966 På toppen siden 1966 ISOPLASTICON ApS Tømrer & Tagdækning Isoplasticon ApS Tømrer & Tagdækning servicerer primært kunder i Østjylland, men vi har kunder over hele landet. Sådan har det været siden begyndelsen

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Everluxx Plus energirigtige vinduer med suveræn isoleringsevne

Everluxx Plus energirigtige vinduer med suveræn isoleringsevne Everluxx Plus energirigtige vinduer med suveræn isoleringsevne Vedligeholdelsesfrie vinduer og døre Everluxx Plus kan leveres med skrå og buede overkarme. De kan tilpasses næs ten alle be hov og produceres

Læs mere