F Frø- og industriafgrøder

Transkript

1 F Frø- og industriafgrøder Af Sv. Fug/sang, Hans Kristensen og H. E/bek-Pedersen Afsnittet indeholder resuhater af forsøg. der er gennemfort efter fælles planer. Der er gennemført el noget storre antal fofsøg med raps end sidste år. Anlal forsøg med afprøvning af rapssorter er øget såvel som anlal forsøg med dyrkning. Tabel J. Forscgsanfo/. Arter/opgayer Klover og græsser Raps: sortsafprovning andre forsøg. Hør lah Enkelte forsøg med hor og enkelte forsøg efter egne planer er offilalt i beretningen. Tabel2 Forkortelse afhonror i hllicl/...low!r. AnUl forsos Jl Kløver og græsser Bornholms Lalldokoflomiske Forening er gennemført l forsøg med vækslreguleringsmidlc Alar 85 i hvid klø'f!r. Midlet. hvis aktive slof er daminozid. blev afprøvet ved udsprojtning omkring begyndende blomstring og 8 dage senere. Udslagene for en behandlmg har været små og usikre i årels forsøg (tabel 2) Dato for Hvidkløver Antal Udbytte 0& bel.. lbehuld. ho...eder merudbyne blomstr. 1m. pr. ml k.g fro pr ha Forsog nr. 35 O 73 Ubehandlet 97J 954 Alar 85*. 0.5 kg 6/6 6/ Alar 85* 1.0 kg 6/6 6/ ;-9 A.r ,0 kg 6/6 6/ A.r 85'. 0,5 kg 6/6 14/ Alar 85* 1.0 kg 6/6 14/ LSD 7J 2 forsøg 1989 Ubehandlet Alar 85* /6 8/ Alar 85* 1.0 8/6 8/ A.r /6 8/ :--12 Alar 85* /6 18/ ;-13 Alar 85* 1.0 8/6 18/ ;-11 Resultatet er i overensstemmelse med resultatet fra 2 forseg sidste år. Der var positive udslag for en behandling med Alar 85 i forsøg i 1988, hvor midlet blev afprøvet i større dosis uden tilsælning af pe. nefrer;n8. wlie. men kun et sikkert udslag for en behandling med 2,0 kg pr. ha f uge effer begyndende blomstring. Kvælstof til rodsvingel. fortsættelse af en forsøgs serie. der blev indledt i er der gennemfart 3 forsøg med tilførsel af kvælstof om efteråret i kombi nation med tilfersel af kvælstof om foråret (tabel 3). t forsøg blev gennemført i. års Rubina efter udlæg i \'interhvede, og 2 forsøg blev gennemført i 2. års Rubina. Der var lidt kraftigere lejesæd end i sidste års forsøg. Effekten af forårsudbragl kvælstof er mindre end i sidste års forseg. som blev gennemført i l. års marker efter udlæg i vårbyg. Forsogene fortsættes. Tabel 3. KrælslOfril rotisl ngel. efterdr og fordr. (96) Rødsl'ngel Anlal forsøg Kar. for kjesollcd Udbytte og merudb ka fro pr. ha ' A.. O ly e/terbr 20 N kas. forår 5 J N i kas, forår 5 J N ikas. fornr N kas, forår LSD B. 40 N e/terdr 20 N i kas. forår 6 J N i kas, forår 7 J i kas. forår kas, forar 8 6 5J 200 LSD.... C 60 tv ejreror 20 i kas, forår N i kas. forr N i kas. forår N i kas, forår LSD. JO D. 80 tv efterår 20 i kas, forår i kas. forår i kas. forår 9 6 J N i kas, for r 9 6 -; LSD. F lin L1 700 pcnelrenngs()h tll"ll' = mest l leje. m

2 Frø og industriafgrøder Vækstl"egulcring af rødsvingel. Resultater af forseg med vækstregulering af rodsvingel kombination med 2 forskellige mængder kvælstof er vist i tabel 4. 1 af de 2 forsog i 1990 blev der tilfort 100 kg N pr. ha om efteråret. dette forsøg var udslagene små og usikre ved at oge mængden fra 40 til 60 kg N pr. ha om foråret og for vækstregulering. det andel forsog var der tilført 66 kg N pr. ha Olll efteråret. Foruden forsøgsgødningen blev der om foråret tilfort 45 kg N pr. ha i urea midt i marts. Dc positive udslag for vækstregulering med Cycocel ekstra er overvejende fra dette forsøgs resultater. Udslagene var storre ved anvendelse af4 af midlet end...ed den mindre dosis. 2 pr. ha. Tabel 4. KvælslO/og.'ælwregu/ering i rødsvingel. (97) RødSTingel Kar. lqes.rd Udb. ol Sui mdb Nttlo blom- laengd kg fro merud litnng h"" em pr. h.. byue Led f er behandlet to gange foråret. LeJtsæ<1skarak teren er påvirket mol i led e og f. som er behandlet to gange. disse to led er der samtidig opnaet Størst merudbylte. Tabel 5. Vækstregu/ering affrøgræs (98). RødsYingel Kar lejolied blomstnng h!>1 J forsog 1990 a. Ubehandlel b. Cycocel ekstra. maj 4 l c. C)'eocel ekstra. sept d. Cycocel ekstra. sept e. Cycocel ekstra. sept. maj f. Cycocel ekstra. april 2 maj LSD 68 2 forsog forsog a 40 N a. Ubehandlet b 60 N b. Cycocel ekstra, maj c 40 N. Cycocel c. Cycocel ekstra. sepl ekstra 4.0 l d. Cycocel ekstra. sepl d 60 N. Cyoo<e! c. Cycocel ekstra, scpl. ekstra maj e 40 N. CycoceJ LSD 28 ekstra f 60 N, Cycocel 0.1 CllOc:t1 (il( ekstra LSD l gennemsnit af 17 forsøg over 3 år har en behandling i foråret med Cycocel ekstra medfan. at afgrøden går senere og mindre i leje. Behandling i efler. ret har 7 forsog a 40 N phirkct icjcsædskamklcren i mindre grad, og de op b 60 N nåede merudbytter er da ogsa mere beskedne for disse 040. Cycocel behandllger. Alle behandlinger har medført statistisk ekstra sikre men meget beskedne - merudbytter på 3-6 pet. d 60 N, Cycocel Denne roogsserie arluttes hermed. ekstra 4, e 40 N. C)'coceJ Tabel 6. Vækslregulerlng affrøgræs. ekstra 2, f 60 N. Cyoo<el Kar k,pæd Kg mlt Timothc bloll!>- f,. ekstra 2, nng h"" "'... LSD gennemsnit af 7 forsøg over 3 år er karakteren for lejesæd påvirket i gunstig relning ved en vækstregulering med Cycocel ekstra i stadium 6. Der har ikke...æret sikre udslag \'00 at oge hælstofmængden fra 40 til 60 kg N pr ha foråret. Det storste netlomerudbytte for væk-.lregulering er opnået ved anvendelse af den normale drn.is af midlet ved 60 kg N pr ha, men udslagene har \æret små og us,lkre Hermed afsluttes denne forsogssene. l forsog 1990 a. Ubehandlet b. Cycocel ekstra 2 X 2 S. 4 og 6 c. Cycocel ekstra 2 st. 4 Terpal 2 S. 6 d. Cycocel ekstra 41st OtOVte'1 lsai LSDJ5 Tabel 5... ir resultaterne af 3 forsog, hvor C)'cocel ekstra er pro...et på forskellig måde til vækstregulering af rodsvingel. Led b er behandlet med normal dosis l roråret i afgrødens begyndende strækning stadium 6. Led c og d er behandlet i september med en lav dosis. Led e er behandlet såvel efteråret som næste fornr. Væksrregulering af timolhe. Tabel 6 viser resultatet af forsog nr Her er timothe behandlet med vækstregulermgsmidler på forskellig made i foråret Led b og c er behandlet to gange, mens led d er behandlet en gang med en høj dosi!-. Lejesædskarakteren er stærkt påvirket. og der er malt negali\'e udslag for alle 114

3 fro og industriafgroder behandlinger. Det tder på. al de prc\'ede doser har værel for hoje forhold lil årets virkningsbetmge1.;;cr. Opgaven \oges forts31. Halm fra opfodres- 'ækstregulcrede frogræsafgroder m/j ikke S)'gdomme pli engrapræs, Tabel 7 viser resultaterne af 2 fo...og. hvor efter...sprøjtning i led c er sammenlignet med forårptojlmng led b. Led d-fer behand C s.hel efterår som forår. Ved forsøgenes anlæg \oar der al\oorlige angreb af rust i begge forsøg. men.;; meldug oplrådle i beskedenl omfang i del cnc forsag. begge forsag blev der opnået en bedre bekæmpelse af rustangrebene med r...fat::jdor og Tilt top end med Rival. Dc opnåede merudbytter er pæne de forsogsled. som er behandlet på begge lidspunkler. Der er dog s! 'ilor forskel forsøgene imellem. al de gennem 'inilhge ud\;lag ikke er Malstisk 'ilkre. Tabel 7. Sygdomme i frogræs (99). ForAr % planter Kg rent Engrøpgræs med fro pr ro" meldug h. 1 forsøg /990 a. Ubehandlet 100 O 61Z b. R\al. forår 95 O 87 J1'edeglJlsmbe angn'ber hyppigt rajgræs. Angrebneplanter c. R\ al. efterår 99 O 41 flr gullige blade og kan senere gd ud..uf afgrøden i pletter d. Rl\al 2X 94 O 127 e/jer omrdder bliverfor tynd. c. Matador 2, JO O J5 Smitten overføres via rødderne af en almindeligt forekommende jordboende SWJmp. Der er ingen kemiske bef. Tlt top 2X J5 O 159 Jiæmpelsesmuligheder. (Foto: Anders Kjær) 6 forog J989 a. Ubehandlet Rust og meldug,. engrapgræs bor bekæmpes. sdfremt b Rl\al. for r 'æse"tlige angreb konstateres. Det har i 3 ars forscg c. Ri\'al. efterår 82 J9 -;- 'ære' mest rentabel, at gennemføre bekæmpejen om d. Rival 2 ' 75 O O fordret. e. rv1alador 2 ' 21 O 7J f. Tilt OP 2 ' J9 O 72 LSD forwg a. Ubehandlet b. Rl\'al. forår c. Rival. efterår d. Ri\al 2X 62 O 4J LSD 36 F Led d-f bthandkt C'flC'rlr og forår samme tabel er visl resuhaterne af 6 forsøg fra 1989, hvor Matador og Tilt top ligeledes var mest effektive overfor rustangrebene. Udslagene var her mere be skedne. Rival er afprovel i 12 forsøg over en 3-lirs periode. Fornrsbekæmpelse har i alle forsag været mere renla bel end efterårsbekæmpelse. og det har ikke i gennemsnit af disse forsøg \'æret rentabelt at gennemfare bekæmpelse på begge tidspunkter. Arbejdet forts.'l:ltes efter en ændret forsøgsplan. Rajgræu"05Oik.'iruskan angribe en lang række græs$(!r. Rajgræs - og især i'al. rajgræs - har 't!rel slemt angrebet i /99G. Smilte sprtdes hovedsagejtgt fra syge planter til sunde afen mldean (Phyuxoptes hystrix). Kemisk bekæmpe/se er meget wlnsåejig og næppe lønsom. (Foto: Ghita C. Nie/sen) 115

4 Frø og industriafgrøder Bekæmpelse af galmyg. Tabel 8 viser resultaterne af4 forsøg i engrapgræs, hvor det er søgt belyst, om angreb af galmyg har økonomisk betydning. Sumi-Alpha 5 FW og Dimethoat er prøvet henholdsvis efterår og fenk Galmyg optrådte kun i begrænset omfang, og derfor er der i gennemsnit kun målt beskedne og usikre udslag for de gennemførte behandlinger. Eftervirkning måles i samme label er vist resultater af 2 forseg, hvor Sumi-Alpha 5 FW blev udbragt i september. Heller ikke her blev udbyuet påvirket. 2 forsøg i rødsvingel medførte behandling med Sumi-Alpha 5 FW i september i et forsøg intet udslag, mens der opnåedes et sikkert merudbytte på ca. 15 pct. i ct andet forsøg. Tabel 8. Galmyg i engrapgræs. (100) Engrapgræs 410"og 1990 a. Ubehandlet b. Sumi-Alpha c. Dimethoat 28% d. Sumi-Alpha e. Dimethoat 28% f. Sumi-AJpha 210"og 1990 a. Ubehandlet b. Sumi-Alpha 510" Ubehandlet b. Sumi-Alpha c. Sumi-Alpha d. Sumi-Alpha 0,5,epl. 1,5 sep!. 0,5 forår 1,5 forår 0.5 sepl. 0.5 forår 0,5 1 sept ,2 0,2 10/5 20/5 Behandlel vod fangst af galmyg i fangbakker Kg rent r", pr. ha LSDog statistisk sikre udslag. Del største merudbytte blev malt i det forsøgsled, som blev behandlet, da galmyg kunne fanges i de opstillede fangbakker. Bekæmpelse af fritfluer. Tabel 10 viser resultaterne af 2 forsøg i alm. rajgræs, hvor det er søgt belyst, om det er rentabelt i efteråret at bekæmpe larver af fritfluer. Fire pyrethroider er prøvet, men da angreb af frirfiuer udeblev, er der ikke opnået nævneværdig påvirkning på udbyttet. Tobel /O. Skadedyr i røgræ< (102) %pl. K ren Alm. rajgræs m. fnln. :'r0 ""g<. P' ha 2 forsøg 1990 a. Ubehandlet c. Karate EW 1,0 l d. FeR 4545 EW 0,41 e. Sumicidin Fl. 1,0 f. Decis 0,3 l 610"og Ubehandlet e. Sumicidin F 1,0 l Led c f behandlet i augusl-ptember LSD - Sumicidin F er prøvet til formålet i 6 forsog over 4 Ar. Angreb blev ikke observeret, og udbyttet er kun påvirket i meget beskedent omfang. Forsøgene afsluttes hermed. Frilfluernes 3. generation kan til lider genere udlæg af rajgræs lil frø. 4 års forsøg har dog vist, al der næppe er remabelr ar iværksæue en bekæmpelse. Tabel 9 viser resultaterne af2 forsøg, hvor der er malt eftervirkning af en bekæmpelse af galmyg i engrapgræs. Bekæmpelse,n blev udført i foråret Resultaterne vises hver for sig. det ene forsøg måltes pæne Tabel 9. Eflen'irkning. (101) Kg ren Kg rem Engrapgræs c. r.. f", dato pr. ha pr. ha 210rsøg 1990 a. Ubehandlet b. Sumi-Alpha 0,2 l lq/ c. Sumi-Alpha 0.2 l lo/l d. Sumi-Alpha 0.2 l '/l LSD 28 LSD 26 Behandlet ved fnngsl af galmyg fangbakker Kvik i rødsvingej. Frø afkvik er meget uønsket igræsfro-varen. Store fradrag i afregningsprisen kan være konsehensen. rødsvingel kan Fusilade gi'e en god bekæmpelse. (Foto: Th. Kristensen) /16

5 Fro og indu5lriajgrodcr Tokimbladet ukrudt. Tabel viser resuhaterne af 2 forseg i alm. rajgræs og fors"g i mdsvingel med bekæmpelse af ukrudt. allc.= 3 forsag var der en megcl beskeden ukrudtsmængde. som blev reduceret tilfredsslilende med de forskellige pre\ede behandlmger. rods\'ingel domi nerede agersledmoder. hvilkel forklarer den ringe effekl af Exprcss DF. et af forsogene i rajgræs. hvor kamille..ar del dominerende ukrudt. er der opnået overra:-.kende Slore merudbytter. Forsøgene søges fortsa!. Enårig rapgræs i frogræs. Tabel 12 vi-.er rc"ultaterne af 4 forseg rods\ llgel og l engrapgræs. hvor dc med fonlelhge midler er sogl al bekæmpe enårig rapgræs. som cr meget uonsket i de småfroe<1e frogræsser. ndholdcl af cnång rapgræs kan være afgerende for. om fropaniet kan certificeres. Resultatcrne af 2 forsøg i mdsvingel er vist hver for sig. En beskeden mængde enårig rapgræs blev beo kæmpel mest effektl\ t med Gallam. det ene forseg måltes statistisk Sikre merudbytter på pet. 0\ er 2 r er der gennemfert 3 forseg rodsvmgel. hver Chlorpropham NA 40 og Gallan! er sammenlignet. Gallan! har virket lidt bedre end Chlorpropham over for den beskedne mængde enårig rapgra forsøg i engrapgræs medførte behandling med Tnbunil wp den reneste frovare. Behandlingerne på virkede ikke udbyttet. Chlorpropham A 40 cr prøvc i 9 forsog i engrapgræs over 5 år. Mængden afenårig rapgræs l fr0varen er reducerel lil en trediedel i forhold lil ubehandlet og i gennemsnit lil el niveau, så partiel kunne cetliftceres. Udbytlel blev ikke påvirket. Spildkorn i rajgræs er sogl bekæmpel med Chlor propham A 40 i 2 forsøg. Resullalerne fremgår af tabel 13. Effeklen mod en beskeden mængde spildkorn. der beslod af vårbyg. var i forårel kke impo nerende. Ligeledes var der en skuffende effekt mod enårig nipgræs, som optrådte i et af forsøgene. Ud byllel ble\' ikke påvirkel af behandlingen. Tabel. Ukrudt i røgræs. (JOJ) Ania] Kg reni Antal Kg rent fregnes ukrudt fro pr ha ukrudt frø pr. ha pr. ml pr ml /990 l s. Alm. rajgræs s. Rodsl'ingel a. behandlct b. Basagran MP cftcrår c. Mectril efterår d. FOXlril efterår O 58 e. Express 75 DP forår O g f. Ariane forår g. Siarane Kombl forår LSDJ5 ["lra\on tilsal F Tabel }. E,,/lrig rapgræs i jrøgræs. )104) Enlng rapgra-s frøgnrs Antal pet pr ml l fro Kg rent r.. pr ha Enlrig l"pgn:s pc1 Antal pr m 1 fro KJ reni r.. pr, ha Enlnr rapbræ!! Kg roll Anta pet frø pr, ml i frø pr h. Kem. J"ns pr. ha 1990 /990 J s. rods. ingel s. roosvingel l s. engrapgræs a. Ubehandlet b. Chlorpropham NA O , c. Sinbar 0,15... Chlorpropham j\'a O e. T Tlbunil WP 3.5 kg 11 O f. Gallanl O n O LSD5J LSD 44 / a. Ubehandlet b. Chlorpropham NA 40 f. Gallanl Led b-c bchandkl "CJ"lcmber Led f beh:uldiel forår 1,0 1.0 Jf rodsw'ngel s. cngrapgræs 30 2, ,

6 Frø og industriafgrøder Tabe//J. Græsukrudl i frøgræs /101) Alm. rajgræs l forsag 1990 fs. a. Ubehandlet b. Chlorpropham NA \ J far>ø / fs. J fs. a. Ubehandlet b. Chlorpropham NA l gennemsnit af 6 forsøg over 5 år er der opn et nogen effekt mod spildkorn, gennemsnit er udbyttet kke på\'irket med et na:vne\ærdigt udslag. Forsøgene afsluttes henne<l Chlorpropham NA 40 er under revurdering. og begrænsninger i anvendelsen md forudses. herunder ogs4 for frøgræs Rapssorter Planlt:r pr ml Spild- E.nJriS kom rapbf.t:5 khandhnglld!'punlt: '/.1 '/"" ca ' C "'/. KB ren fa> pr. lu Der blev iah gennemfø" 45 forseg med afpro\mng af 21 ",Arrapssorter og 43 forseg med afprøming af l3 vinterrapssorter i landsforsog l forsogene er medtaget sorter, som er på den danske sortsliste. EF's fælles sonsliste og sorter, som har deltaget mindst år i den officielle afprøvning til optagelse på den danske sortsliste. Udbyltenive3uet i både var og vinterraps blev højt som i Vårrapssorter l tabel 14 er vist resultater afårets forseg med v rraps. Topas har i en årrække været målesort. men er nu anst af Global. som har deltaget i samtlige forsøg med afprovning af vårrapssorter efter de 2 serier øverst i tabellen findes sorter, som har været med i landsforsøg i mindst 2 4r. l tabellens nederste 2 serier er resultaterne \-ist for nye sorter. som har deltaget den officielle afprøvning i 2 forsogsår. serie gav sorterne Drakkor. Topas og Comet et udbyue på ni\eau med målesonen. Bingo gav et væ sentligt højere udbytte. mens Primo har klaret sg mindre godt. De prøvede sorter i serie gav et hojere frøudbytte end målesorten Global. Pct. olie i tørstof har for de prøvede sorter i denne serie været noget højere end for målesorten, hvilket påvirker udbyttet af standardkvalitet i gunstig retning. Blandt de nye sorter l de 2 nederste serier i tabellen er der nogle interessante nyheder fra danske forædlere. Pol os fra Prodona Seed har i!rets forsøg et hojt olietnd hold og et højt olieudbytte. 2 af OP-sorterne fra Dansk Plomeforædling gav et meget højt fm- og olieudbye og dermed et meget højt udbytte af standardhalitel. Tabel/4. lands/orsøg med sorterof\'ljrrops1990. (/05) (106) (107) (108) Udb)"lt: OB mt:rtd"yllt! DalO Pc!. kl pr ha 'o, beg jst:udord..)<sæd blomst 10Of Fro Oht k\.dltcl V rraps Kar.- 'o, olit: -- Sene Ana! forsøg l " Global. 5 '/, J Drakkar '. 44,4 -;-8J Topas 4 '1. 45.J -;-82 J -J7 Comet 4 ', Bingo. 4 ', 44, Primo J % J -;-JO -;-108 LSD /Ol Serie Ania! folwg J " " " " " Global.. J % ris... J ', 45.2 J4 8J 171 Galaxy (\VW 1467). J ', 45,S J2 Forte (P 69021) J % Sputnik (P 69022) J l. 45,1 J DSV-SR 123 J l. 45, \ \5 LSD. O.J 85 J6 87 Serie 05 ] 90 Anlal forsog, Global. 5 ', DSV SR ', 46, J Athene (LD9925) 4 ', ; Pallas (LD9926) 4 ' DP 2059/86 5 ' ;-7 DP 2088/86 5 "/, JJ J5 LSD.. 0, Serie 05.lJ 90 Antal forsog, Global 5 '. 4J, Evita (86/22J) 5 /" J 139 DSV-SR ' D V-S R 133 J O/t> ;-62 J8 17 DP 2096/86 4 % 44, J '1. 4J LSD Ul\' karaklcr = stor stænl;clslyrkt: tabel 15 er VSt resultater fra de seneste 5 år,. t tabellen er medtaget sorter. der har deltaget i mindst 2 T'i afpro\ nmg. De nesle afde nye sorter. der lun har været med j 2 eller 3 års afpfoming. gav og 1989 et udbytte p niveau med målesorten Global og noget højere udbytte i t tabel 16 er resultaterne vist som gennemsnit af årenes foro;cg. 118

7 Fro og industriafgr6der Tabel 15. Ol'ersigr OlW flere års forsog med soner af l drraps. Forholdstal for /roudbyue (std. b.). Virraps Global Comel Drakkar Topas Bingo. Forte.. Sputnik Pnmo ris. Galaxy... DSV-SR J.l Egenskaber. Ud fra årenes resultater i landsforsog og fra afprovninger ved Statens Planleavlsforsog er dyrk nings- og kvalitetsegenskaber beskrevet i label 17. Stængellængde og stængelstyrke har betydning for sorternes tilbøjelighed til al g i leje. Global har gennem :\renes forsog vist en lidt storre lilbøjelighed til al gå leje end andre sorter. Topas og Primo har en stor slænge1styrke. Camet og Topa{ er lidt tidligere i modning end de ovrige sorter. medens Primo er ret sen moden. Samtlige afprovede SOrter i tabel 17 har i landsforsog haft el hojere olieindhold end Global. Valg af vårrapssort Global. Comelog Drakkar har l'1sl gode res/llraler o'er e" længere arrække. En række /ye sorter med gode dyrk"il/g.. og halitetsegellskaber har hævdet sig godl i de seneste drs forsag. Fremhæl'es ka" de" da"skemrr B"go, der tillige med sorten For/f! har 'æret hojestydende de se"este J ajprol'lti"gsår, B"go /zar et meger la t Angreb af kdlbrok 0plrædl'r W!':jt på jorder med lat rl'oj..tionswl eller med ddrlig Jordslruktur, Sygdommen forårsager opn'ulmnmger po roddeme. og værsle fald betyder el angreb ah'oriige ldbyttetab. Mindst fem "raps/rie«år led,{æuer risiko<' for angreb. Det er paj..ræ et de.,rapifrie.. tir at bej..æmpe sdl'ej spildploflter afraps som andel J..orsblomslrel ukrudr effektin, (Fota: Anders Kjær) Tabel 16. Sorter af YJrrap{ / Vimlps Udb)'1l Ol mtt'udb)'1t p" oh l tø10f kl pr h. Antal Frø S Oh i Frø af sid. kv. forsøg Global Pf(H't S G Pro\'1 S Global Prø"l S GlolJ,l Prøvd S ForholcbaJ Global 100 Forsogsdr /986-/989 Cornet Drakkar O 98 Topas ForsogslJr /988-/990 Bingo Pnrno 37 45, Forte Sputnik For.w,gsår ris, , D v-sr ,7 45, Galaxy

8 Frø og industrisfgrøder TabeliZ Egenskaber jor sorter af vdrrops. Vimlpo Qlucosi bundhold- Bingo. Comet. Drakkar. Forte. Galaxy. Global ris Primo. Sputnik. Topas.. u. u. u. ret kort. u. slor stor ret tidl. ret sen. ret tidl. u. u. u. u. stor stor u. o. u. o. o O 8 7 O 8 O Forkortelser. O = o\ r. u - under - m, mov. lufmu'et fro Tabel 18 Sorter af vinrerraps. (/09) (110) Udb)1.t OS mmjdbytlc Vini... K., kg P' ha Kar. for Pet F... d O\-er olie i tandarj. Serie Antal fors0g 2. 2J Ceres... 3 O 46, Cobra... 3 O 44, Diadem 5 O 44, Libravo. 4 O 46, Liquanta 4 O 46, Faleon (NPZ 62)... 3 O 46,1 l 7 Sile. (FM 4001)... 3 O 45, LSD vtnlnn.,,,,,ør F,. Ol,e kvali et Ser;e Anl.aJ forsøg ' ' ' ' Ceres... 3 O 46, Doublol O 46, A O 45, Libraska... 3 O 45,6 2J 5 5 Liborius... 3 O 46, GR 1/ O 46, LSD r..v kan.ktr - slor surngdstyrke ;ndhold afglucosino/ater. Andre sorter. heriblandt den danske sort ris. har hævdet sig godt i de seneste 2 ajprøvnings4r. Vinterrapssorter Resultater af årets forsøg med sorter af vinterraps er vist i Label 18. Der er ikke malt forskelle i vinterfasthed efter den milde vinter i forsogsåret. De fleste soner øverst i tabellen gav et noget lavere fro- og olieudbytte end malesorten Geres. Falcon og sorterne i serie har deltaget i afprøvningen for forste gang. Olieindholdet for Cobro. Diadem og Si/ex er lavere end for de ovrige soner øverst i tabellen. Diadem har i årets forsøg save! som i sidste Ars forsøg vist en lidt større tilbøjelighed til at ga i leje end de øvrige sorter. Af de afprøvede sorter i serie gav Fa/con og Silex et froudbyne på niveau med udb)'ttet for Geres. Sorterne A 791/6 og Libroska i serie gav ligeledes et udbytte pd niveau med udbyttet for Ceres. Liborius havde et højere olieindhold end øvrige sorter i denne serie. men sorten gav et lavt froudbytte. Forholdstal for udbytte af fre af standardjcujllet er fra 5 års afprøvning vist i tabel 19. Kun Gobra har deltaget i hele perioden. MAlesorten Ceres har vist gode resultater i de enkelte års forsog. og i gennemsnit afårene gav Ceres således et højere udbytte end øvrige son.. (lal><1 20.) Egenskaber for sorterne er beskrevet i tabel 21. Der har ikke været muligheder for at finde fon.kelle i 120

9 Tabel 19. Oversigl O'er flere 6rs forsøg med sorler af vinrerraps. Forholdslolfor froudbyne (sd. kv.) Vintcrr:tps Ccrcl!>... Cobra.. Liporta Silex. Diadem Liquant:l vmterfasthed efter de milde vimre de sidste år. Diadem og Libraska er lidt senere i modning end de cvrige sorter, og ifolge tyske undersogelser cr disse 2 sorter mindre modtagelige for rodhalsrld (Phoma lingam) end øvrige afprøvede sorter. Rodhalsråd har hid lil ikkc voldt problemer i rapsdyrkningcn i Dan mark. Med villlerrapsens storre udbredelse er der imidlertid en storrre risiko for, at denne sygdom bliver mere almindelig. Sygdommen o\'erfores fra rapsplantcr på hostede arealer til nyudlæg og volder oftest problemer efter fugtige forhold i det tidlige efterår. Fro og industriafgmder Valg af vinterrapssort Ceres hor pd grund af dens høje udbyne og gode egenskaber 'ærel den dominerende sort igennem en række dr. Ceres 'i også være berenigrl ii en Slor markedsandel i del kommende års sor/n'alg. Enkelte nye sarer med i/n'arende gode egenskaber har 'lis resulloler p/j nil'eau med Ceres i årels forsog. Del kommende arr resu/laler bli'er afgørende for. h'orvidl de flr en større del afmarkedel. SAlider og kvælstof til l'interraps påbegyndtes en forsogsserie for at undersoge betydningen af sati ders indnydcll!te på udbyttet af vinterraps. J kombination med såtider er der tilfort kvælstof i kalkammonsalpeler forskellige mængder. En udsællelse af såtiden fra omkring den 20. august til den 4. scptember har medført en reduktion på knap 20 pet. i udbyttet. nar der ikke blev tilført kvælstof i årets forsøg imod l pet. i sidste års forsøg. Ocr blev målt et sikkert merudbyllc for tilforsel af 60 kg N pr. ha ved tidlig såning og for tilførsel af JO og 60 kg pr. ha ved sen såning (tabel 22). ResulLatcme her er nogenlunde i overensstemmelse med de resultater. der blev opnået sidste års forsog. Tabel 20 Sorler af vinrerraps Vinterraps AnlAl Pet ohe Udb)1te og merudbyue k& pi" ha t0ntof Frø Ote ; Sid hal FO<ho1d,1 ro"", ec", Pr/net S Cues Prøvet S res Pro\'et S Cetes Pro\'rt S.. Ceres 100 Forsogslir /986-/990 Cobra ; ; ; Forsogwr /988-/990 Libravo ; ; ; Fors.gwr / Silex ; ; Diadem ;' ; ; Liquanla ; ; Tabell/. Egenskaber for sorler ofvinterrops. Vinlerraps GhJCOS- ltlndhold Ceres o Cobra... _.. _... rct Jav ret tidlig o. u Diadem... ret sen o. u Doublol"... Fa1con"... Libraska" o. ret sen Libravo o Liborius. Liquanta o. o. o. \9.6 Silex".... rnidd.. mlkromollg lurnorret fro Forkondser o o\er FordGblg beskmdse u = under 121

10 Fro og industriafgrlxler Sort Anmelder Repræsentant Vl1rraps Athene Bingo Comet Drakkar Evita Forte Galaxy Global ris Pallas Primo Sputnik Topas DSY-SR 123' DSY-SR 126' DSY-SR 132 DSY-SR 133 DP 2088/86' DP 2059/86' DP 2096/86' ' Viflterraps Ceres Cobra Diadem Doublol Falcon Libravo Libraska Liborius Liquanta Silex A 79116' GR 1/87 Prodana Seed A/S Prodana Seed A/S W. Weibull AB, Sverige Serasem, Frankrig Scmundo Saatzucht, Tyskland KWS, Tyskland W. Weibull AB, Sverige Svalof AB, Sverige Pajbjergfonden Prodana Seed A/S Svalof AB, Sverige KWS, Tyskland Svalof AB, Sverige Deutsche Saatveredelung, Tyskland Deutsche Saatveredelung, Tyskland Deutsche Saatveredelung. Tyskland Deutsche Saatveredclung, Tyskland Dansk Planteforædling A/S Dansk Planteforædling A/S Dansk Planteforædling A/S Maribo Frø NorddeUlsche Pflanzenzucht. Tyskland Norddeutsche pnanzcnzucht, Tyskland NorddeuLSche Pflanzenzucht, Tyskland Semence Cargill, Frankrig Norddeutsche Pflanzenzucht. Tyskland Deutsche Saatveredelung. Tyskland Deutsche Saateredelung. Tyskland Demsche Saatveredelung, Tyskland Deutsche Saatveredelung, Tyskland Maribo Frø K \VS. Tyskland Groenbrock, Holland Navneforslag (navnet er endnu ikke godkendt) Prodana Seed A/S Prodana Seed AS DLF Trifolium Pajbjergfonden Semenco Aps Dansk Planteforædling A/S DLF Trifolium Nielsen & Smith A/S Pajbjergfonden Prodana Seed A/S Nielsen & Smith A/S Dansk Planteforædling A/S Nielsen & Smith A/S Hunsballe Frø Hunsballe Frø Hunsballe Frø Hunsballe Frø Dansk Planteforædling A/S Dansk Planteforædling AS Dansk Planteforædling AS Maribo Fro Dansk Planteforædling A/S Pajbjergfonden Pajbjergfonden Abed pjanteavlsstation Pajbjergfonden Hunsballe Fro Hunsballe Frø Hunsballe Frø Hunsballe Frø Maribo Frø Dansk Planteforædling A/S DLf-Trifolium VArraps: DSV.gR 123 OSV-SR 126 OP 2959/86 DP 2088/86 OP 2096/ = Lirablom = Ligulda - eosmes = Norlhstar = Munln = Jaguar Vinluraps: A = Atlanta Kvælstof til vintcrraps i foraret. For at vurdere behovet for kvælstof til vinterraps blev der anlagt forsøg med stigende mængde efter en ny plan. Pet. olie i tørstof var faldende med stigende mængde tilført k\'ælstof(rabel 23). Der økonomiske optimale udbytre er nået ved tilførsel af 209 kg N pr. ha om foråret. Der blev malt pæne merudbytter for delt gødskning i led f og led g, hvor hahdelen af kvælstoftet blev udbragt i begyndelsen af marts og resten i begyndelsen af april. men ikke statistisk sikre udslag ved sammen ligning med led d, hvor samme mængde kvælstof blev udbragt ad gang sidst i marts. Kvælstof til vårraps. Med henblik på måling af op timal kvælstofmængde og afprøvning af N min meto- 122 Agnsneg/e optrddte egnsvis i et betydeligt antal mt'd øde læggende angreb til lølge. især pd svære lerjorder. Det fugtige 'ejr,. /990 efter vinterrapsens roning har l'æret meget gunstigt lor sneglene. Angreb er værst" knoldet jord. hlw der er planterester pd overfladen, og hl'or planterester er indarbejdet i del øverste jord/ag. Bekæmpelse kan udløres medsneglekom. me/kalk eller bdste. (Foto: Finn Olsen)

11 Tabel 12. Såtider og hælstof til 'interrops (/Jl). Antal pb!'tef Karak' Kg fre 'ioterraps pr. m' tr for pr. ha Nt1D- Eflrlr Forir std n' mrudb)tte """'" forsøg YOTlllol smid. gns. sadato 'Y/\ O eflenlr N efled.r 9 J H N eften\r 107 q5 J LSD Se" solid. gfls. sadalo % O N eflt::rår JO N cftcn\r N cfterår 120 n LSD.. 26J jormg /'l/omwl,'dild. glls.,'odato "/11 o N cftcrr r-.: efledr 86 7q l" eflerr LSD... Sen sluid. glls- sadato '/. O l" efter. r efterår O 60 efterår LSD.. /77 " 11fllrl l l.llkammon,alpclc:r Tahel 13 Sugende mæl/gde Ol( ddt k l'æb.lof 'inltlrrap!l Frø o).: industriafgroder den blev der anlagt forsag med bælstof. som blc\ tilfan l kalkammonsalpeter Der ble' des..ærre kun foretaget bestemmelse af N mllll 2 afforsogene. det ene forsag bit:' :"-l min rodzonen målt til 32 kg og det andet tl140 kg N pr ha efter forfrugtcme \årbg hels.'l:d og vimerh'ede p3 henholds'ls183 og JB 4 De målte S-min værder er normale under læ,nte forhold. Resuhaterne af fof"\ogt:llc er,it i tabel 24. Pet. olle i torstof er som for 'nlerraps faldende med sugende mængde kvælstof Det okonomlskc optmale udbytte er her beregnet tl1 186 kg l" pr. ha gennem nil af forsogene. Svovl til raps. For"g med Migelde mængde vo\il og afvovlningsproduktcrer omlal pjl idc 9.1 j afni"el om godskning. C)'le til vlirraps. 6 for...og t=r gt=lllemfon med winegyl c lil vårraps. Rcul1aterncaf di..e lindes på...ide 104. Direkte tærskning. fnr'"g rir blt=' dlrekk lærknlllg af \lllerrap'..ammcnhgnel med..k rla::g iling. el forsogslcd ble.. rap')cn 1Cd\lnCl med Reglone 12 dage for direkte tærsknmg ;l.tejctærskeren 'ar kke Ud\lret med forlænget...kærebord. Ocr ble' hostet 5 pc!. mmdre udb)lc lcd dlrkle lær...knlllg uden ne<hlsmng og 7 pc! mllldre ener ncd'lsmng. Udb)'lte og mnl(.b)"l Vlnlerraps Klrak PC oli kg pr. h.. Nello, ter for, merud led lon,rof P'o Ohe Sd k' bylle 4 forsog /990 a. ngen kvæl...tof O b. 100 N kas. 49, c. 150 N kas 47, d. 200 kas. 2 47, e. 250 N ka , q5 f N ika, g.00:"j kas+loo N ks 3 47, LSD b-c udbragt "ldsl l mari" f-g udbf3jll først 1 mans Ojl for\! lrnl Tabel 24 K'ælstoftil ljrraps. (1l3) Udb)'tte OS merudb)uf; V rraps Karak PC. olie kr. pr. ha "'ett ter for ; merud-. kaed tørstof Pm Olie Sd bylle ". 5 forsog 1990 ON O N i ka... l N kas SDNkas N ka N ika , LSD fil') 123

12 Fro og industriafgroder Planteværn i raps Koreskade i raps. Tabel 25 viser resultaterne af 4 forsøg, hvor omfanget af køreskade ved sprøjtning af raps er søgt belyst. Der er gennemfør! 2 forsøg i vårraps og 2 forsøg i vinterraps. led b, c og e er der kørt en gang på forskellige tidspunkter omkring blomstring og lige før høst. led Tabel 25. Køreskade ved 16m spredebom. (114) Raps /990 a. ngen kørsel b. Kørsel S. 3,1-3,2 c. Korsel st ,1 d. Korsel st og e. Kørsel for høst /989 a. ngen kørsel b. Kørsel st. 3,1-3,2 c. Kørsel st. 3,3 4, d. Kørsel Sl. 3,3-4,1 og U-4,4 e. Kørsel før host Kg fro pr. ha.!>td. kval l fs. Varraps l fs. Viflferraps ; ; ; ;-67 -;-46 For holdstal For holds- "' Kg fm pr. ha std kval 97 -; ;-129 LSD J /S. Vdrrops /s. Viflferraps ; ; ; ; ;-40 -;-2 LSD ; ;-92 LSD d er der køn to gange omkring blomstringstidspunktet. Køreskaden var pa 2-5 pet. - mindst ved den tidligste kørsel - og nogenlunde ensartet i ajle 4 forsøg. vinterraps er de målte udslag for sene kørsler statistisk sikre var køreskaden en anelse større end det, som blev måll i 2 tilsvarende forsøg i Forsøgene søges fortsat endnu l år. Bejdsning af vårraps gennemføres for at hindre sygdomme og skadedyr i at genere afgrøden under frem spiringen. Tabel 26 viser resultaterne af 2 forsøg, hvor forskellige bejdser er afprøvet. det ene forsøg var der et beo skedent angreb af kålnuelarver, som dog ikke blev påvirket af behandlingerne. De målte udslag, som er ret forskellige midlerne imellem, er ikke statisttsk sikre. det ene forsøg medførte behandlingerne en væsentlig forøgelse af plantetallet. Flere af behandlingerne er suppleret med coatning, som dels binder bejdsemidlet og dels dækker frøene som en )maling( - ofte med en kraftig farve. 11ed b er coatning prøvet som eneste behandling medførte det små negative udslag, mens der i 1989 ligeledes i 2 forsøg - var lale om små positive udslag for coatning alene. Vitavax RS er afprøvet savel uden som med coatning i 4 forsøg over 2 år. Resultaterne er forskellige fra forsøg til forsøg, og der er ikke tale om statist k sikre forskelle de to behandlinger imellem. Fire bejdsernidler er afprøvet over 3 år. Tobe/26. Bejdsning af 'årraps. (1/5) % p. m Kg frø %plm Kg frø Raps no. RapspJ. kanue- pr. ha Rapspl kaflue- pr. ha pr. kg pr. m larver lild. kval. pr. ml larver td. hal /990 / forsøg / forsøg a. Ubehandlet O 3777 b. Sepiret 2038* ; O -;-154 c. Vitavax RS 20 ml O -;-5 d. Vitavax RS+ Pellistac A * 15 ml ;-24 7J O 71 e. Lindex Plus FS-r-Sepiret 2038* 22 ml O -;-10 f. Oflanol-E+Sepiret 7109* 40g ; R.peol TZ 46 DS 20 g J 67 O -;-29 LSD /95 LSD 232 /989 forsøg J forsøg a. Ubehandlet OS b. Sepiret c. Vitavax RS 20 ml ; d. Vitavax RS+Sepiret ml ; J3 LSD 238 LSD 304 / forsøg 6 forsøg a. Ubehandlet b. Vitavax RS + Sepiret 7020** ml 87 l -;-8 e. Lindcx Plus FS+Sepiret ml f. Oftanol-E+Sepirel 7109* ;-72 g. Rapeol TZ 46 ws 20 g Coalmngsmidler Pelli.slllC A

13 fro og industriafgroder Oftanol-E tilsat coatningsmiddel har i gennemsnit afs forsøg medfan en hlle forbedring af plamebestanden og bekæmpet de angreb afkllfluer. som forekom i 3 af de S forseg. Behandlingen har dog ikke medfart noget merudbytte. Vitavax RS. Lindex Plus FS og Rapcol TZ 46 WS er sammenlignet i 6 forsag. Også her har behandlingerne medført en foroget plantebestand. og kålflueangrebene er bekæmpet effektivt i de 3 forsøg, hvor de forekom. Udbyttet er kun påvirket svagt. og der er ikke tale om statistisk sikre udslag. Forsøgene afsluttes hermed. Sygdomme i varraps. Tabel 27 viser resultatet af forsøg nr Her er fem midler prøvet til bekæmpelse afprimæn knoldbægersvamp, som kan være af væsentlig betydning for udbyttet. Hverken denne sygdom eller skulpesvamp optrådte dog j årels forsøg. Tabel 27. Sygdomme i 1't1rraps. V rraps Pct. plllllter med Knold- Skulpe- K?, frø Bch. blc&r- svamp pr. ha.dsp. svamp std.kval. lorsog 1990 a. Ubehandlet O O 3538 b. Ronilan 1.5 kg 4,2 O O +14 c. Derosal n. 0,7 4,2 O O +104 d. Rovral Flo 3,0 4,2 O O +19 e. Sponak.45 te ,2 O O +49 f. Folicur ,2 O O 159 g. Ro\'ral Flo 2 X 2.0 ],3 og 4,-t O O rsog 1989 LSD 147 a. Ubehandlet O O 3262 b. Ronilan l,s kg 4,2 O O +7 c. Derosal fl. 0,7 4,2 O O Skulpesampapmldre pd rraps j et vislomfang i Angrebsbilledet er smd. mørke pierter p6 skulperne. Ved stærke angreb kan bekæmpelse med egnede midler 'ære lønsom. (Foto: G. H. Madsen) Led b-f er behandlet i afgrooens stadium.4,2, hvor de første kronblade begynder at falde. Dette tidspunkt anses for at være det optimale for bekæmpelse af knoldbægersvamp. Led g er behandlet O gange med ca. 14 dages mellemrum. henholdsvs lidt tidligere og lidt senere end de øvrige forsøgsled. Behandlingerne har ikke medført statistisk sikre ud slag, når undtages behandling med Folieur, som har medført et beskedent merudbytte. Forsøgene søges fonsat. Tabel lb. Skadedyr. rraps. (116) Vårraps % planter m angreb hmmrb0sse:r bladribbel snudebilkr-- kg fro pr ha S. kval ghmmerbosscr- bllldnbbtl. 2. J. 4. snudeblllr-- k. fol pr ha. S hal 210'5og 1990 il. Ubehandlet b. Talstar st. 2,2 83 JJ 177 c. Talstar S. 3, O d. Talstar S e. Talstar S. 2,2 & 3, LSD Ji() 210r"'8 J989 a. Ubehandlet b. Fastac 0,125 st. 2, c. Fsst3cO,125 S. 3, d. Fsstac S. 3, e. FastacO.125 st. 2,2 & 3, LSD 253 O O O JJ O O O O O LSD LSD Optælling l. f0r l. spr0jlillg 2 f0r 2. spr0jlnmg 3 før J. sprojlomg 4 efter J spm}tolng... Optælling efter skårlægnmg 125

14 Frø og industriajgroder Bladribbesnudebiller i vårraps. Tabel 28 viser resultaterne af 2 forsøg. hvor Talstar er prøvet på forskellige tidspunkter til bekæmpelse af bladribbesnudebijler. Dette skadedyr begnaver det indre af rapsstænglerne, og angrebsgraden er bedomt ved skårlægning. Bladribbesnudebiller forekom i det ene afde to forsøg, mens glimmerbøsser optrådte i stor mængde i begge forsøg. det forsøg, hvor bladribbesnudebiller ikke forekom, er der opnået størst merudbytte ved sprøjtning i stadium 3,2, hvor knopperne sladig sidder tæt samlet, og hvor glimmerbøsser normalt gør værst skade. t det andet forsøg, hvor 25 pet. af planterne var angrebet af bladribbesnudebiller ved skarlægning, er et pænt merudbytle opnået ved sprøjtning i stadium 2.2, hvor planterne endnu er i rosetstadiel. lied e, der er behandlet to gange, er bekæmpelsen af bladribbesnudebiller mest effektiv og merudbyuet højest. Resultaterne af årets forsøg falder ganske godt sammen med det, som blev fundet i 2 tilsvarende forsøg i 1989, hvor Fastae se blev benyttet ved bekæmpelsen. Forsøgene søges fortsat endnu l år. Ukrudt i vårraps. Tabel 29 viser resultaterne af 4 forsøg med bekæmpelse af ukrudl i vårraps. Tre doser af Bladex soo se er her prøvet i sammenligning med Lonlranil og Benasalox se tilsat Schering Super Olie. Bekæmpelsen blev udført, da afgrøden havde udviklet 2-3 løvblade. gennemsnit af de 4 forsøg var der en beskeden ukrudtsbestand på kun 59 ukrudtsplanter pr. m 2. Dc forskellige behandlinger har ikke vist nogen overbevisende ukrudtseffekt, men alligevel er der høstet merudbytter pll ea. O pet. Udslagene er dog så for- Tabel 29. Ukrudl i vdrraps. (l7) Vårraps 4 forsøg 1990 a. Ubehandlet b. Benasalox SC 0, e. Lontranil 1, d. Bladex 500 se 0, e. Bladex 500 se 0, O f. Bladex 500 se g. Model val8 l/ Kg rro Nell)- pr. ha me:r- Planter pr. ml ltd. "d Dos" Rap Ukrudt kval b)1:te h. Model-valg 2X 1/ forsog 1989 LSDa. Ubehandlet e. Lontranil 1, d. Bladex 500 se 0, e. Bladex 500 se 0, f- Bladex 500 se 0, Schering Super Olie tll:m led borbehundlet da rapsen havde 2-3 rl\'bladc led g og h behandlet efter modclanvismng skellige de enkelte forsøg imellem, at der i gennemsnit ikke er tale om statistisk sikre udslag. Nettomerudbytterne viser, at Bladcx SOO SC er en så billig løsning mod ukrudt i vll.rraps, at der levnes et betydeligt større nellomerudbyne efter disse behandlinger end ('fter de øvrige løsninger. Resultaterne af årets forsøg falder fint sammen med resultaterne af 2 forsøg i 1989, som er vist i samme tabel. Modelvalgl rlkrudwniddel i vårraps er prøvet for første gang, og led g og h viser effekten afdet modelvalgte middel i hel dosis og i to gange halv dosis. Dat..1bascmodellen - PC-Planteværn - udvikles ved Afdelingen for Ukrudtsbekæmpelse i Flakkebjerg. 2 forsøg valgtes Benasalox + Bladex. mens lontranil og Benasalox + Super olie valgtes i de 2 øvrige forsøg. Led h blev behandlet første gang i afgrødens».s bladsladium«og igen samtidig med de øvrige led. Der var i gennemsnit godt 8 dage mellem de to behandlinger. Effekten blev i gennemsnit pli. niveau med de øvrige prøvede løsninger. Det er opmuntrende. at en delt indsats tilsyneladende også kan forbedre eltekten i vllrraps. Nettomerudbyttet i disse to forsøg.':lled er beskedent. 1 forsøg, holdt uden for gennemsniuet fordi forsøgsplanen ikke er fulgt, var ukrudtsbestanden meget beskeden. Der ble\' målt små negative udslag for alle behandlinger. Forsøgene fortsættes. Effekt af ukrudtsmidler i vårraps. Tabel 30 viser, hvilken effekt der er opnaet mod ukrudt i vårraps afen række midler, som er afprøvet i landsforsøgel,e. Tabellen angiver midlernes procenlv;se effekl, hvilket vil sige, at et højt tal er ensbetydende med en god virkning. tabellen er medtaget midler, som ventes markedsført i Den prøvede dosis og midlets pris i 1990 er angivet. For sdning kan anvendes Treflan - samt andre trifluralinholdige midler - eller Treflan Plus. Dis midler skal eoer udsprøjtningen straks indarbejdes i det øverste jordlag. Dette sker lettest ved at udbringe midlerne, før Jorden opharves til såbed. Treflan og rreflan Plus udmærker sig ved en god effekt overfor pileurt og hvidmelet gåsefod samt mod enårig rapgræs og nyvehavre. Uge efter såning kan anvendes Teridox SOO EC. Midlet. der nu udgår af markedet, har en bred ukrudtseffekt. som dog afuænger af, om udsprøjtningen sker på bekvem og let fugtig jord uden knolde. Raps med 2-3 løvb/ade kan behandles med en række forskellige midler. Fælles for disse gælder, at effekten er bedst. såfremt behandling kan ske på småt ukrudt i god vækst. Benasalox se, evelhueit i blanding med Super Olie, har god effekt overfor en række ukrudtsarter. Bladcx soo se - eventuelt i blanding med Benasalox se -samt Lontranil. har god virkning overfor mange ukrudtsarter, herunder også agersennep. 126

15 Fru og industriafgrodcr Valg afukrudtsmiddel i raps bor afitemme efter den flora. der forekommer pa del a!..lelle areal. Et godr kendskab ril midlernes,,rærke og svage sider.. gh'l!r gode mulighederfor. (Jfremr ukrudrsfloroen er kendr ar 'ælgeå'el en effektiv som en o!..onomis!.. losnlllg. Sygdomme i vinterraps. Tabel) vlscr resultaterne af8 forsøg. hvor lre midler er afprovel mod sygdomme i,inlerraps ved udsprcjlnmg på forskellige lidspunk ler. Sponak 45 ee og Dcrosal O. er prc\el henholdsvis efter rel og..ed SproJllllllg b de efterår og 'ed blom string. Efterår'ibehandlingen har kun medfcrt beskedne merudbytler, mens O behandlinger har givet mer udbytter på 4 5 pet. Disse merudb)tter har dog ikke..æret i..tand til al betale omkcxlningerne. Sportak 45 cc er deo;udcn provcl ved afgrødens be gyndcnde væksl i april. f-leller ikke denne behandling har i gennemsnit været renlabel. Slorst merudbytte er opnået med Folieur, som har gl\el godl O pet. i merudbytte. Midlel er ikke marked..forl endnu. Der er kke forelagel bedommeise af sygdomme i efter ret. K noldbægero;;vamp forekom i meget beskedent om fang. mens skulpesvamp var meget udbredt i 4 af de 8 forseg. ngen af de provede behandlinger havde effekt på denne s)gdom. Forsøgene fortsættes efler en ændret plan. Tabel J. Sygdomme mlerrap... (lilo R.". "" pi m<d Kg fre '-:l Vinterraps ri rrm l lnolet- skul ",,,, m<nkfortr...v \amp. ld. hal b)tlt: 8 forsog /990.. Ubehandlet b. Sponak 45 ec efterr c. Sponak 45 ee eftr r og..t ;-.152 d. Dcrosal O. eflcrår 0.7 l e. Derosal n. efterr og t g0.71 l f. Folicur " g. Sportak 45 ee apnl LSD /38 7fon "g 1989 a. Ubehandlel l 3978 b. Sportak 45 cc efterår O c. Sportak 45 ec efterår og s og 1.5 l 2 O h. Sport:.Jk 45 ce l O F Tabel 30. Ejli!!..r i pcr. mod u!..nuh i l'ijrrup!> (l2j) og (l27/lj9). Kml' l' u u E t.li Pf0\'1 lali- VArraps c il E doss pn. ;; o c E,, pr. ha 1990 < <.. :bo ; kg/lir pr ha to to... '3 " '" For stilling. Trenan O TreOan Plus Ejtermtllllg 3. Teridox 500 EC Raps 2 J Ol'blade 4. Benasalo SC' enasalo:\ SC' + Sando\ Bcnasalo SC t FlJadc 500 se Bl.de, 500 se O Lontraml \SSe forsog ler an\ndl cn andcn dc:<.,,> d\ct formuknng Tal med f t)pe omfllllcr mmd.., 7 (loo,cnallnnt'r fra mm :! år.. fon'g En slrg angl\r. al ob;.cnalmncr 'd\llco, " 127

16 Frø og industriøjgrøder Ukrudt i vinterrøps. Tabel 32 viser resultaterne af 2 forsøg, hvor forskellige midler er afprøvet ril bekæmpelse af ukrudt i vinterraps. Fire forsøgsled er behandlet i september. da afgrøden havde udviklet 2-3 lovblade, medens de to ovrige forsøgsled er behandlet henholdsvis lige for og lige efter såning. årets forseg var der en meget beskeden tokimbladet ukrudtsbestand, der blev reduceret pa:nt ener behandling med nertallet af de prøvede midler. Enårig rapgræs forekom i SlOT mængde i begge forsøg, og ved afgrødens høst var den mest effeklive renholdelse opnået med DuaJ 120 EC og Trenan Plus, som blev anvendt i forbindelse med afgrødens såning. Disse to midler har en goo»græs-effekt«. De opnåede merudbytter er stent for CR og Dual 720 EC. De målte udslag er dog i gennemsnit ikke statisllsk sikre. Resultatet af 3 forsøg i 1989 er vist i samme tabel. Her viste ajle behandlinger god effekt ved bedømmelse i forbindelse med afgrødens bost. Forsøgene fortsættes. Tabe131. Ukrud, i l,jmerraps. (119) Antal planler pr m Vlale...ps Septber Fodr Klfrw dru",.""" pr. ha. G"" Tolumbl G"" Tolimbl... hal 2 fots#fl 1990 a. Ubehandlet b. Benasalox SC, september 0, c. Benasalox SC+Bladex 500 SC, sepl. 0,51+0, d. CR 20804, september 2,0 k e. Bladex 500 SC, september 0, f. Dual 120 EC. ener såning 4, g. Trenan Plus, for såning 3,0-3.5 ( ) 3 fonøg Ubehandlet b. Benasalox SC, september 0, c. BenasaJox SC+B1adex 500 SC, sept. 0,51+0, d. CR 20804, september 2,0 kg f. Dual 720 EC, efter såning 4, g. Trenan Plus, før såning 3,0 ( ) Sandovit lsat. ( ) l forsøg l '90. 2 forwg i '89 Tobe133. Ukrudt; y;nterrops (lo). Vlnterraps A.ntal planttr pr. ml Sepl Fori( Kom TokJmbl Kom Gf'leS Tokimbl %jord dæk,,, \' høsl Kg fro P' ha s hal 3 fots#fl 1990 a. Ubehandlet O b. Lontranil, september 1,0 4 O O O +11 c. Bladex 500 SC, september 0,61 3 O O d. Bladex 500 se+ Kerb 50, nov. 0,61-,Okg - l O e. Kerb 50. november 1,0 k8 O f. Trenan Plu, for såning 3,0-3,5 kg 3 O g. Trenan Plus for såning 3,0-35 kg Fusilade 12.5 EC, sepl. 0,75 O O fo1's#g 1989 a. Ubehandlet b. Lontranil, september 1, c. Bladex 500 SC, ptember d. Bladex 500 SC+ Kerb 50, nov. 0,61+,Okg - O e. Kerb 50, nov. 1,0 kg LSD 240 LSUpollilsal 128

17 Fro og industriafgrøder Raps kan skades alvorligt a/"fremmede.. ukrudtsmidler, feh l'ed vinddrift ra behandling med hormonholdige midler Ol'er kornarealer. l/or6ret 1990 \'Or der desværre en del s4danne tilfælde. Fortykket rodhals eller "blinde.. stilke kan være et o/ skodebillederne afhængig o/tidspunktet/ar ptjvirkning. (Foto: Ghita C Nielsen/A. Ostergaard) Grdskimmd optræder o/te som en sekundær sygdom - her pd skulpe af interrops. Bekæmpelse er sjældent lønsomt. (Foto: A. OstergaanJ) Tabel 33 viser resultaterne af 3 forsøg, hvor bekæmpelse af spildkorn. græsser og tokimbladet ukrudt er prøvet i vinterraps. Led b og c blev behandlet da afgrøden havde udviklet 2 3 løvbladc. Led d og e blev behandlct omkring. november, mens led f og g blev behandlet lige før afgrødens saning. Led g blev behandlet igen i september med Fusilade. l gennemsnit varder 121 tokimbladede ukrudtsplanter pr. ml i september. æste for!.r var ukrudtsmængden reduceret stærkt i de ubehandlede forsogsled, og de gennemførte behandlinger levnede 7-10 planter pr. ml. Græsukrudt og spildkom forekom i meget beskedent omfang. Ved høst var der en pæn renhed efter alle behandlinger. gennemsnit er der for de neste behandlinger målt negative udslag, som dog ikke er statistisk sikre. forsøg eoer en tilsvarende plan i 1989 er vist i samme tabel. Her var ukrudtsmængden større. og behandlingerne medførte små positive udslag. Forsøgene fortsættes. Tabel 34 viser resultaterne af 5 forsøg, hvor bekæmpelse af spildkom. græsser og tokimbladet ukrudt er prøvet i vinterraps. Behandling er gennemført i sta- Tabel 34. Ukrudt i vi1lterraps. (/2/) Anlal planlr pr ml Forir G'lle5 Tolr.ambl. Kø fro pr. ha Sid. kval Anlal planlu pr ml Fodr Gnes Tokimbl Ka fbf pr. ha sd kval /990 4[ornJg / [orsog a. Ubehandlcl Zl O b. Lontranil. september 1, ;.51 c. Dladex 500 SC. september 0, ;.6l O d. Bladex 500 SC, september 0, O Z4 Z Kerb 50, november 1.0 e. Bladex 500 se +Matrigon, september 0,4+0,5 8 Zl 90 O f. Bladex 500 se + Kerb 50. november 0,6+0, O Z4 88 -;.30 g. Bladex 500 se + Matrigon 0, O 60 l27 liz + Kerb 50. november 0.5 h. Dladex 500 SC+ Matrigon. sept. 0, O Kerh 50. november 0,7 LSD 343 Led b-c og behandl1 stadium plmber Led d og h behandlel St"ple:mbrr og oo\ember Lcd f og g behandkl no\ember "';euo m,rud byu 129

18 Fro og industriafgrøder dium afgrøden havde udviklet 2 31øvblade - i september. Enkelte lcd er behandlet i november, ligesom der i to forsøgsled er gennemført en supplerende behandling med Kerb på dette tidspunkt. Resultatet af forsøg indgår ikke igennemsnitstallenc, men er vist for sig. dette forsøg var der intet græsukrudt, men til gengæld en stor bestand af tokimbladet ukrudt. Pæne merudbytter er opnået for de behandlinger, som er gennemført i september. Det tyder på, at ukrudtet har været en væsentlig konkurrent overfor afgrøden i den tidlige fase. Den billige behandling med BJadex 500 SC i led e betyder, at nettomerudbyuet her er langt er større end for de øvrige prøvede løsninger. gennemsnit af de 4 forsøg var der en beskeden ukrudtsbestand, som reduceredes nogenlunde ensartet med de prøvede behandlinger. Kun små og usikre udslag er målt i gennemsnit af disse forsøg. Forsøgene søges fortsat. Tabel 35 viser resultatet af forsøg nr J dette forsøg er fem forskellige løsninger mod ukrudt i vinterraps afprøvet i foråret. Agil og Gallant er græsukrudtsmidler, mens de 0vrige behandlinger har effekt mod tokimbladet ukrudt. 1 forsøget var der en beskeden bestand af tokimbladet ukrudt, som de prøvede behandlinger kun har vist en ringe effekt imod. De målte udslag er da heller ikke statistisk sikre. de, viser, at midlerne har bekæmpet spildkorn meget effektivt. Beskedne - men statistisk sikre - merudbytter af samme størrelsesorden er opnåct med Carbetamex \vp og Kerb 50, mens behandling med Fusilade ikke har påvirket udbyttet. Forsøgene fortsættes. Effekt af ukrudtsmidler i vinterraps. Tabel 37 viser, h...ilken effekt der er opnået afen række midler, som er afprøvet i landsforsøgene. Tabellen angiver midlcrnes procentvise effekt, hvilket vil sige. at et højt tal er ensbetydende med en god virkning. tabellen er medtaget midler, som vejhes markedsført i Den pnwede dosis og midlets pris pr. ha i 1990 er anført. De enkelte midler er placeret i grupper efter det tidspunkt, hvorpå de normalt finder anvendelse. Flertallet af de prøvede midler har god effekt overfor fuglegræs. tvetand og ærenpris. Valg af ukrudtsmiddel bør afstemmes efter den.110ro. der forl!kommer på det aktuelle areal. Et godt kendskab til midlernes "stærke og svage sider«giver gode muligheder for - såfremt ukrodtsjloraen kerrdes - at vælge såvel en effektiv som en økonomisk løsning. Tabel 35. Ukrodt i vinterraps. Tabel 36. Ukrudt i vinterraps. (122) Antal ukrudt pr. ml %]0'" Kg fro Antal planter pr ml Kg fro Vinterraps dækkrt pr. ha. Vinterraps Forir ;>r. bav.høst s. kval. Raps G... Kom td. kv / forsøg /990 4 forsøg 1990 a. Ubehandlet a. Ubehandlet b. lontranil 1, b. Fusilade 12,5 Ee 1,0 80 O O 9 c. Matrigon 1, c. Gallant 1,0 74 O O -i-18 d. Benasalox se O,S d.focus 1,0 77 O 99 + Bladex 500 se +0,4 e. Agil O,S 79 o O 110 e. Agil 0, i-3 f. Carbetamex WP 3,0 kg 72 O 50 f. Gallant l,s i-24 g. Kerb 50 1,0 kg 71 O O 16 LSD 264 h.agil 0,751 (76 O O 94) Led b-f handlet tidligt forår 2 forsøg /989 Tabel 36 viser resultaterne af4 forsøg med bekæmpea. Ubehandlet b. Fusilade 12,5 EC O O 197 se af spildkorn og græsser i vinterraps. 1 gennemsnit d. Focus O 242 var der en beskeden mængde græsukrudt og spildkorn f. Carbetamex \V' 3,0 kg 90 O O 229 i disse forsøg. Alle de prøvede behandlinger har vist g. Kerb 50 1,0 kg 106 O O 81 sig meget effektive til bekæmpelse af begge græs- LSDproblemer. De målte udslag er beskedne og ikke statistisk sikre. Resultaterne af 2 forsøg i 1989, hvor der forsøg og ligeledes kun var en beskeden mængde spildkorn og a. Ubehandlet græsukrudt, er vist i samme tabel. disse forsøg måltes b. Fusilade O -i-3 større positive udslag. som dog i gennemsnit ikke var f. Carbelamex \VP 3.0 kg statistisk sikre. g. Kerb 50 1,0 kg 88 O 121 LSD ll8 Carbetamex WP, der blev markedsført i 1990, har deltaget i forsøg siden Resultaterne af forsøg, hvor midlet er sammenlignet med Kerb 50 og Fusila- 130 klæbemiddel tilsat penetrringsohe tllt Led b-e og h behandlet i sc-ptcmber Led f-g behandler l no"rmber ( ) 3 fs

19 Fro og indu5triafgroder Tabel J7. Effekt'- fxt. mod ukrudt'- v'-nterraps (/24) og (/JJ/89).!!l.a u " E Vinterraps..- E B E J o.. t '8 " =... E';;o ] > "! u 6 1: æ u " "'li <.. = '" f- For s6n,-ng. Trenan Plus O Efter såning 2. Teridox 500 EC Raps 2 J m'blade 3. Benasalox se + Sandovit 0, O Benas.alox se -r Bladex 500 SC DA Bladex 500 se Lontraml OklOber-'O'ember 7. Matrigon -t' Kerb Bladex 500 se + Kerb April 9. Lonlrunil J O Tal med ft>d tht> omfallr mmd1 5 obsen'al1oner fra min lirs forsog En slrg angl\er. lu obs,.enalloner \nes. "' Striber afspildkor" ar hindret vinlerraps i at b/iy! etableret. Spildkorner blev bekæmpet med Fusi/ade (hæwlsprojtllillg!). Enårig rapgræs har side" udllyrtet "tom rummet". Et Ttsultar afmindre godt landma"dskabl Hør Spindhør. Tabel 38 viser resuhaler af 2 forsøg med afprøvning af spindhorsoner. det ene forsog, nr blev hørrcn efter ruskning oparbejdel p", el skætteri for at bestemme udbyllel af fibre i de 2 fraklioner kanfibre og langfibrc. del andel forsøg. nr blev hørren skårlagt og mejetærske!. Efter mejclærsknillgen blev S råudbyttet målt. da det er af nlercsse al opnå kendskab til udbyttet efter denne hoslmelode. det hørslrå kan oparbejdes ved en formaling. Efter separallon kan fibrene udnyttes for skellige formdl. Begge forsog er gennemført på \ andet sandjord. Ud byllel af fro er vidt forskelligt i de 2 forsøg. Der blcv målt et nogel højere fibcrudbytte for sorten Viking i del ene forsøg og et lavere frøudbytle i det andel. forts..'cttelse af en undersøgelse af forskellige fak torers Virkning på udb)'ue og kvalitet af spindhør er udbytter af forskellige fraklioner af hørren blevel målt i el faktoriell forsog efter samme plan som i Årets forsøg blev gennemføn med sorten 8elinko. Forsøgel blev vandet 5 gange i vækstperioden med iah 125 mm. Resultaterne er visl i label 39 sammen med rcsultuterne fra sidste år. Ul

20 frø og industriafgrøder Her er resultaterne opdelt i 3 grupper med samængder, stigende mængde kvælstof og behandling med Cerone i hver sin gruppe. Vækstregulering med Cerone blev i år gennemført på et lidt tidligere stadium end sidste år, nemlig ved 25 cm plantehøjde imod 40 cm i fjor. Der er en svag tendens til en lidt større effekt på plantehøjden i årets undersogelse. øverst i tabellen ses det. at stigende samængde har oget udbyttet af råhor samt udbyttet af korte og lange fibre. Frøudbyttet er ens ved de 3 samængder. Stigende mængde kvælstof har også medført et stigende udbytte afråhør og fibre. Der er en tendens til et større frøudbytte ved 49 kg N pr. ha end ved tilførsel af34 kg N. Årets resultater er således i god overensstemmelse med resultaterne fra i fjor. Udbyttebestemmeiser fra 5 arealer med spindhør i Midtjylland gav som gennemsnit følgende resultater: 1425 kg langfibre, 1258 kg kortfibre og 829 kg f'0 pr, ha. forsøg nr er vækstreguleringsmidlet Cerane afprøvet i spindhor uden og ved tilførsel af ekstra 30 kg kvælstof i kalksa.peter. som blev udbragt elst i maj. Forsøget blev gennemfort, hvor der var lilført 20 t kvæggylle pr. ha. Der blev ikke milt sikre ud lag. Oliehorsorter. forsøg nr er oliehorsorterne Norlin og Mac Gror afprøvet med Todorno som maesort. De prøvede sorter er kortstråede i forhold til Tadorna. Udbyttet for målesoclen blev målt til 2509 kg fcø pr. ha og for de afprøvede sorter lil henholdsvis 3257 kg og 3254 kg pr. ha. hvilket er rekordudbytter. Tabel 38. Spindhørsoner. Spndbe "'_, om Udb}'lt 0& merudb KB pr. h. Fib.. " K" Pet. olle tørstof Frø Kortc Lan F",' p nlchoj(k ro<, Antal forseg 2 nr nr Natasja O ,7 Belinka O Saskia O 42, ,5 Viking O 41, ,0 Marina O ,2 Nr Afgrøden r ruskct NT_ Afgrøden cr skaftaglog mc)clærskct '''' Tabel 39. Sdmængder - hælsro/til- og l'ækstregujering o[spindhør. lspindb., r., højde RAh"" kl_ pr kl pr pet. af K" Plant Konfibre Langfibrc ha "'}<'Zd, kg pr ha h. h. n\hør kg udsæd 90 83().l kg udsæd kg udsæd kg... O il 49 kg O kg N ().l()() Ubehandelt Cerone g kg udsæd O kg udsæd O kg udsæd. O lin kg N O kg N... O kg N O '7 Ubehandlet O Cerone 1.5 "... O 'fj' ' VaekstTCgulcret med 2S cm planlh0jd. Vækslrcgulerel med 40 cm planlchojdc 132

21 Frø og industrinfgrødcr Tabel 40 viser, hvilke midler der er anvendt i for søgene med plajlteværn i frøafgrøder i For de enkelte handelsnavne er anført firma, art og indhold af virksomt stof samt såfremt midlet er markedsføn også en fareklassebetcgnelse. Tabel 40. Midler pn:h'er i frøafgrøder Firma Fare- Virk.llOmme stoffer klasse 8 pr. kb eller liter Ukrudtsmidler; Agil Shell 100 propaquizafob Ariane Do... Elanco 2J c1op)talid + 60 nuroltypur to 267 MCPA Basagran 480 BASF X, "SO bcnlazon Basagran MP BASF X" 250 bemazon t 37S medlorprop!knasalolt SC Schering 500 bena7.0hn-ter+ 80 c10pyrahd Bladcx 500 SC Shdl X" 500 cyanazln Carbetame-x Wp Agro-Norden A 100 carbetamld Chlorpropham NA 40 Du Pont Xn 400 chlorprophllm CR Schcring, 167 bcnazolin-c:ster dimcfuron Dimefuron WP Agro-:'>lorden 500 dimefuron Dual 720 EC Ciba-Gegy 720 melolachlor Express 15 DF Du Porll 750 lnbcnllron-meth)'1 Focus BASF 200 cyeloxydlm Founl Agro-Norden 58 ioxy1l 88 bifenox mechlorprop Fusllade 125 EC C 125 nulzifob-l'-butyl Gallanl Dow [anco 125 hlllox}"fob elhox)'ell1yl Kerb 50 j(vk 5<X> propy7.amld Lonlranil Do... Elanct) Xn 100 etopyrllhd t 200 cy:'ll1alrtl Malngon Dow Elanco dopyrahd Mcrtnl Agro-Norden X" 40 Oxyni!-+ 60 hromoxylll MCPA+ 310 mechlorprop Rcglone C X" 200 diqual Sinbar Du Pont 800 lcrbacll Starl\Tle Kombi Dow Elanco, 30 c1opyralid-+ 60 nuroxypur+ 120 ioj('nil Trenan Flere Xn 480lnl1urlllill Trenall Plus C X" 240 lnl1ur:llin napropanmt Tribunil WP Agro-kemi 700 mcthabenzlhiazuron Bejdse,midler: Ulldcx Plus f's Dow Elanco? 545 lindan + 73lhiram+ 43 fenreroplmorph Oftanol-E Agro-keml 400 rt) enpllos+ 100 tolyllluanid Rapcol 1'2. 46 WS Clbll-Gergy 400 furalhiocarb+ 35 lhiabcndllwl t Vilava., RS Clius 25 mlala.\yl X, 675lindllo thlrllm t 45 earooxtn Skaded'rs o $vampemidjer: Deeis Hoechsl X" 5 deltamelhrin Derosalll. Hocchsl Xi 500 curbendnzim Dimelhon1. 28% Aw:: Xn 280 drmethoal FCR "545 SC Agro-keml, 25 C)lluthrin Folicur Agro kem, 250 tebucooazol Karate EW C X" 25 lambdacyhalolhnn Malador Agro-kenll 250 lebuconazol... (Folicur combil 125 tnadul1l:nol Vinddrrft afexpress 75 DF ril 1!/1 rapsajgrøde i knopstadiet har gi'l'el all'orjig skade. Vis omrankt: for behandling af markl!r som ligger nabo ril folsumme afgr"i'der. Sådannl! uheld skal Ul/dg/is. (Foto: A. øjrergaard) ROl1llan Ronal Flo Sporlak 45 ec Sumi-Alpha 5 FW SUlllicidin F Tlstar Trit Op VækstreRullllorer; A;u 85 CrOlle Cycoccl Ekstra Terpal Farekla...-.c Firma Flre- Virksomme stoffer klasse pr. kg eller liler Schcrillg BASF Xi 225 prochlmlu;+ 375 fenpropllllorph 500 \'inclozolin Agro-N(Jrdn Schenllg Du )ont Oll POl 250 iprodion 450 prochlor:lz 50 C!ifcn'l'olerat 100 fen\'olerot Agro-Nordcn? Ciba Geig)' 100 blfnal 1.25 proplcollal.ol + J75 renproprmorph Cilius Agro-Nordcn BASF BASF Spredemidler <ijt olier; Ael1pron BASF C1l0... Cl lasf EXlra\Q Du Pont L1-7QO Cilius Lr..!>apol CJ S:tndo\ ri kone $chenng Super Olle Schenng Xi 850 daflllllolld 480 cthephon 460 chlorll1equllchlond+ 283 cholinchlond 155 ethcf'hon+ ]05 l1p,qllal-chlorid - penetrenngsohe - klæbemlddcl - klbem\ddd - peneln:ringsolie - k.læbemiddel - klæbemiddel - penetrcnngsohe belyder, al mdlet er lden for rareklas, ' bct}dcr, 111 ldlel ldnu ikke er godkendt. 133