F Frø- og industriafgrøder

Transkript

1 F Frø- og industriafgrøder Af Sv. Fuglsang, Hans Kristensen og Ghita C. Nielsen AE.nillel indeholder resultater af forsag. der er gennemfart eftcr fælles planer. forhold lil i fjor er forsogsantallel l klo\cr og græsl;cr reduceret. Antallet afforsog med v!lrraps er ligeledes reduceret, hvonmod der er gennemfort Cl noget storre antal med vinterraps. lait har (orsogsarbejdet indenfor fro og industri afgroder el ttlwarende omfang som i fjor. Antal runs 8, 8 8 Tabel. Arter/opgaver Klover og græs~cr. Raps: sortsafpro\'ning. andre forsog. lor. lait Forsogsalllal. Anlal fot'sog J afsnittet om gooskning findes rc.. ultater af 19 forsog med svovl lil vinlcrrap.., 4 forsog med svovl til v1\rraps og 4 forsag med gylle til vintcrraps. Kløver og græsser Kvælstof til rødningel. Tabel 2 \iser r~u1tater af for..og med stigende mængde kvælstof om eflerårel i kombination med stigende mængde om forårel. For 'logene i 1991 blev gennemfort 2. års rods\lngel. To fonog blc\ gcnnemfort med sorten Echo og el forsag med sonen Virtus blev for'logene gennemført i 2. års Rubll1a og i 1990 i. og 2. rs Rubina. Karakteren for lejesæd var stigendc \'cd stigende mængdc kvælstof tilført om efteråret og om for. ret. Rcsultaterne i tabel 2 viser aftagende merudbytter for forårsudbragt kvælstof ved stigende mængde tilført om efteråret. Der er saledes en \cksclvirkning mellem efter rs- og forårsudbragt kvælstof. genncmsnit af årenes forseg cr dcr vcd O N om efteråret måh sikre merudbytter for forårsudbragl k\ ælstof. Udb) ttcni \eauet er hojt \00 O kg 1': om efteråret. h\or der blc\ udbragt 60 og 80 kg N pr. ha om forårer. Del er ovcrraskendc. at de storste nettomerudb)'tter kunne opnås. hvor der kke ble\ tilført kvælstof om cfterårel. Delte skyldes sikkert. at vejret i fots"g'iperioden har været mere mildt i vintermånedernc, hvorfor der har været 'ltillet mere kvælstof til rådighed fra jordens r~crver vcd mineralisering end i Ar med merc normale klimaforhold. Tabel l K~'ælslaf lil rodsl'ingel eflerl1r og forår. (97) S SO 8 " " "-22 8 "-69 9 " Udb)'Ut 0& SO Nttlo KM. for mtrudb. m,""", Røclsvinøel k_' kg fro pr. ha A.. O N e/terlir 20 N i kas, forår N kas, forar N kas. forår, 7 80 N kas. forår. 8 LSD ] B. 40 S e/ter6r 20 ikas, for r kas. for r \" i kas, forår N kas, forår. 9 LSD. C. 60 N e/terl1r 20 N l kas. forår N i kas. forår N i kas. forår Nikas. forår. O LSD... D, 80.\' e/terdr 20 "\ kas. for r N kas. fodr :'l i kas. forår. O 80 N i ka<.,. forår, O LSD O mest l leje S Vekselvirkningen mellem efierårs- og forårsudbragt kvælstof fremgår af fig. l. Den aftagende virklllllg af forårsudbragt kvælstof \00 O lil 80 kg N pr. ha udbragt om efteråret ses i blokkene fra \cnstrc til hejre i figuren. Der har ikke \'æret udbylteforskelle af betydning fra 60 til 120 kg 1 pr. ha lilfort enten om foråret ellcr efterår og forår En stor mængde k\ ælslof om foråret påvirkede udb)'t1cl i negati\ retning. h\or der \ ar tllfort meget k\ ælslofom efteråret, se blok D i tabel 2. Ved tilførsel af meget kvælstof til rodsvingel om forårel er der en Slor risiko for tidlig lejesæd. som kan påvirke blomstrings- og bestovningsforlobel l negativ retning og medføre et reduceret udbytte. Af denne 127

2 Frø og industriafgr&der kg frø pr. ha l begge forsog var ukrudlsmængden meget beskeden, og de maite udslag \ar ikke statistisk sikre. Dc prøvede midler har virket ret godt, og resultaterne svarer godl til det. som midlerne \ste i 3 forsøg i Tabel 4. Alm. rajgræs Ukrudt i frogræs. farsag 1991 a. Ubehandlet b.2,o Mylone Power..<f c. 3.0 Foxlril-P d.3.0 Ariane S forar forår forar Anlul UKrudl pr. m' Kg r,'nl fr0 pr. ha J9 116 LSD N forår an 40N 60N 80N kg kvælstof, efterår 40 N forår 60 N forår Figur J. Virkningen afhæjstoflil røds~ ingej. 80 N forår årsag og for at sikre veludviklede planter fra eftcraret, ogsa i år med mindre gode vækstrorhold i eflerårs- og vinterperioden end i forsøgsårene , bor ca. halvdelen af den totale kvælstofmængde tildeles om efteråret. Omkring iah 100 kg N pr. ha er tilsyneladende tilstrækkeligt til at sikre kvælstofforsyningen til rodsvingel Forsøgene fortsa~ttes. Ukrudt i frøgræs. Tabel 3 viser resultaterne af2 forseg med bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. gennemfart i henholdsvis alm. rajgræs og i rodsvmgel. Tabel 4 viser resultatet af forsøg nr , hvor forskellige midler er provel til ukrudtsbekæmjx:lse i foråret i alm. rajgræs. Effekten har været god, og pæne merudbytter er opltae!. De målte udslag er sta' il,tisk sikre. Basagran MP. Mylone Power-d og Foxlril-P er kke markedsfort endnu. Forsogene fortsættes. Tabel 5 viser resultatet af forsog nr hvor forskellige midler er pro\'et i rodsvingel til bekæmpelse afenårig rapgræs. som er meget uonsket i sm froe de frogræsser. ndholdet af enarig rapgræs kan være afgørende for. om frøpaniet kan certificeres. Sinbar, 'tom er prøvet i hel og delt dosis, og Trihunil har virkel mest effektivt mod enårig rapgr s ved bedommeise i april. Desværre foreligger der ingen analyse af frovaren. Beskedne - overvejende negative udslag bic" målt. Chlorpropham NA 40 og Gallant er sammenlignet i 4 forsøg o"'er 3 år. Begge midler har reduceret en be skeden bestand af enarig rapgræs i frovaren. Gl lant, som kke er markedsfon endnu. har været mest eftek tiv. rabel3 Ukrudl i frag.-æs. (98) Frøgnes Antal ukrudt pr_ ml Kg rent fro pr. ha. Anlal ukrudt pr. ml Kg ren' fro pr_ ha a. Ubehandlet b. 4.0 Basagran MP c. 2,5 Foxtril-P d.3,0 Ariane S efterår efterår forår Js. Alm. rajgræs J J Js. Rødslingel ;- 3~ O a. Ubehandlet b.4.0 Basagran MP c. 3,5 Foxtril d.2,5 Ariane eoerar efterår forar 2 s. Alm. rajgræs J s. Rødslinge! O LSD

3 FrØ og industriafgreder Tabel 5. Enårig rapgræs i frøgræs. Rødningel / forsøg /99/ a. Ubehandlet b.2.0 Chlorpropham sept. c. 0,25 kg Sinbar sept. d. 0, 15 kg Sinbar sep! kg Sinbar marts e. 3.5 kg Tribunil sept. f. 2,0 Gallant april a. Ubehandlet b. 2.0 Chlorpropham sept. f. 2.0 Gallant april EnAria rapgræs Antal pct. pt'. ml j rre O 2Z 3 fs ,2 K. rt:nt pr. '''' ha 939 -;-24 -;-72 -;-60, LSD 6/ leflgrapgræ.f. rødsvingel og andre smdfrøedefrøgræsser er en/jrig rapgræs en megel uønsket ukrodtsgræs. ndholdet a/frøfro endrig ropgræs kan væreofgørendefor. om frøpartiet kan certificeres. (Foto: DLF.Tnfohum) Tabel 6 viser resultatet af forsøg nr , hvor Tribunil anvendt på forskellig vis er sammenlignet Tabel 6. Enårig rapgræs,. frogræs. med 5mbar og Reglone til bekæmpelse af enlrig Engrapgræs Enlri& rappæs K& rent rapgræs i engrapgræs. Antal pcl. lied c. hvor Tribunil er anvendt to gange i efteråret, er pr ml j frø pr, '''' ha der opnået en meget fin virkning overfor en stor bestand afrapgræs. Ved optælling i april var all en!rig / forsøg /99/ rapgræs bekæmpet, og denne gode effekt ses igen ved a. Ubehandlet analyse af fr0varen. Pæne merudbytter p! 8-16 pet., b. 2.0 kg Tribunil sept. 21 J,3 127 som dog ikke er statistisk sikre, blev opnået. c. 2,0 kg Tribllnil sept. FOniøgene søges fortsat. 2,0 kg Tribllnil okt. O 0,3 105 d.2,o kg Tribunil sept. Sygdomme på engrapgræs. [ tabel 7 er rentabiliteten 2.0 kg Tribunil marts 71 2,2 88 ved bekæmpelse af meldug og rust i engrapgræs be e kg Sinbar sep!. lyst. Alle led er behandlet i foråret 1991, mens led c, f 0,15 kg Sinbar marts 70 4,8 63 og h også er behandlet i efteråret Endelig er led d f. 2,5 Reglone dec. 71 3,4 59 behandlet to gange om for!ret. 2 forsøg 1990 Der er udfort i alt 4 forsøg. Da der var store udsving i udbynel"eaktionerne. er resultaterne delt. så 2 forsøg a. Ubehandlet 21 2,6 951 med merudbyuer og 2 fontog uden "'ises h\'er for sig. b. 3.5 Tribunil sept. 7 0,6 l Der blev ikke opnået sikre merudbytler i gennemsnit LSDafforsogene. Ved at sammenholde hhv. led bog c samt F Tabel 7. Sygdomme i frøgræs. (99) EnørlPJll'll!S Fodr 9l: planlcr KB rent Mer Forir % plantu Kg rc:nt Mt:r m<d udbytte... udb)'lte Ml meldug pr. h. konti M' meldug pr. '''' h. k"", '''' /99/ 2 forsøg 2 forsøg a. Ubehandlet O 829 b. 0,8 l Tilt,op 6 O O -;-103 -;- 136 c. 2 X 0,8 Tilt OP 4 O 24 -; O 7 -;- 59 d. 2 X 0,8 Til',op 0.5 O 66 O 50 O -;-68 e. 1,0 Matador O O O -;-17 "" 134 f. 2 X 1.0 Matador O O O -;- 17 1,0 Rival g. 5 O -;-6 -; O -;-75 -;-106 h.2 X 1.0 Ri"al 5 O 20 -; O -;- 55 -;-117 LSDled c. f og h behandlet seplembt:r led b-h bt:handlct apnl.maj og led d gen J uger stncrc 129

4 Frø og industriafgrøder øvrige relevante led fremgår del, at en supplerende efterårsbehandling ikke har reduceret forekomsten af rust, når angrebet er bedømt om foråret til trods for, at rustangrebene blev reduceret i efteråret. Erfaringer har vist, at angreb af rust i efteråret ofte forsvinder i løbet af vinteren og har ringe belydning for, om et forårsangreb etableres. Efter en egen forsøgsplan er el forsøg nr udfort med svampe og skadedyrsbekæmpelse i alm. rajgræs den 3. juni. Der forekom kun svage angreb af kron rust. og der blev ikke opnået sikre udbyueudslag. Bekæmpelse afengrllpgræs-galmyg. Angreb afgajmyg ses til tider i områder med hyppig dyrkning afengrapgræs. l tabel 8 ses resultaterne af 2 forsøg. hvor bekæmpelse af engrapgræs-galmyg er udført i september. i maj eller på begge tid~pul1kter. ngen af behandlingerne har resulteret i sikre merudbytter, hvilket formodentlig skyldes, al der ikke blev bemærket væsentlige angreb. J ct enkelt forsøg i perioden forekom der kraftige angreb af engrapgræs-galmyg. Flyvning blev her fulgt via fangbakker. sll. det bedste bekæmpelsestidspunkt i maj kunne fastlægges. En bekæmpelse i maj 1989 resulteredt= her i et sikkert merudbytte på 136 kg frø i 1990 (eftervirkningsforsøg). Engrapgræs-galmyggen antages at kunne skade i nyvcårel. men størst skade forventes i det følgende års udbytte. Tabe! 8. Galmyg i enwapgræs. (100) Engrapgræs 2 forsøg 1991 Kg reni f,. pr. ha a. Ubehandlel 789 b Sumi-Alpha sept. 14 Co 1.5 Dimethoa! 28% $epl. 727 d. 0.5 l Sumi-Alpha forår 76 e. l.51 Dimethoat 28% forar 741 f. 0.5 Sumi-Alpha sept. 0,5 Sumi-Alpha forår 20 6 forsøg /990-9/ a. Ubehandlct 729 b. 0,5 Suml-Alpha sep!. 15 c. l.51 Dimethoat 2Ro/c sept. d. 0.5 l Sumi-Alpha forår 13 c. 1,5 Dimethoat 28o/C forår 718 r. 0.5 Sumi-Alpha sepl. 0,5 l Sumi-Alpha forår 36 / forsøg /990. eftervirkning a. Ubehandlct 1016 g Sumi Alpha LSD Rapssorter Der blev iah gennemført 29 forsøg med afprøvnlllg af 19 vårrapssorter og 48 for~øg med 19 vinterrapssorter i landsforsøgene Der er medtaget sorter, som er på den dan$ke sortsliste, på sortsliste i el andet EFland, og sorter, som har deltaget i mindst el år i den officielle afprøvning for optagelse på den danske sorts iste. De kølige og ret tørre vækslforhold i foråret medførte, al rapsen var i begyndende blomstring 2-3 uger ~nere end i Blomstringen og perioden fra blomstring til høst var konere end i 1989 og 1990 og har medvirket til, at udbyueniveauet blev noget lavere end i nævnte år. Vårrapssorter tabel 9 er vist resultater af årcl'\ forsøg med v1lrraps sorter. Alle soner øverst j tabellen har deltaget i landsforsos i mindst 3 år. Soner med 2 års afptu"ning og nye sorter er vist i midterste og nederste serie i lahellen. Tabe/9. Landsforsøg med sorler ajvrirraps 199/. (101) (102)(103) Dato Vårraps Kar. f., Pct. Udb)'lc og merudbytte -. kg. pr. ha,., b<g olie i Semda,d <jo'æd blomst 10rstor Fm Dk: halilel Serie Antal forslg 15 l O l' Global 6!l/~ 43, Drakkar. 5 lla 44, Topas.. 4 '''o 43, ;,276 Bingo. 5 2% 43, Forte. 6 l!/b 44, Galaxy. 6 l/b 44, ris. 6 22/ h 44, ~81 Sputnik, 6!!/h 44, LSD. 0, Serie / Antal rors'l~ S Global 4!4/ h 43, Evita. 5 H/h 43, Slar. 4!% 44, DP-2096/ Y" 44, Jaguar. 5 n/h 43, Nimbus. 3 2% Spok. 4 2% LSD /58 Serie / Anlal fonlg Glohal 5 "/~ 43, Li<;onne. 3 21'" 46, PF 1769/88. 4 " ; WW 15n 4 :'Y h WW 153".. 5 ;4/~ /(, LSD. 0,8 Lav karakter = slor slængt'lslyrke.

5 Fro og industriafgrjtder ExpreJS og andre mini herbiciderkan gøre al\'orlig skade pj raps iblom. sm ngstiden s4s en de/ti//ælde o/skade, h\'or SpTØjlt'n l'gr mangelfuldt rengjort forud /ar beo handlmg i rapsa/grøden. B/edet l'iser en al\'orlig skade på 'jnrerrops l'('d ol'erlapning. t:xpress re ster ble\! "trukket med ud.. \'ed pyrethrold-behandliflg. Den tidligsle sorl Topas. som har "ærel på sonslisten siden 1982, gav i årets forsog el betydeligt lavere udbytte end de øvrige sarer, som er afprøvet i serie Topas og Bingo har elolieindhold på niveau med målesorlcn. De øvrige sorter har el højere ind hold f olie i årels forsøg. Den nye sort Nimbus fra Prodana er lilsyneladende lidt mindre tilbøjelig lil at gå i leje end de ovrige soner i serie DP-2096/88 og Spok fra Dansk Plan teforædling gav et sikkert merudbytle af fro og olie. Dc nævnle soner har el højere olieindhold end måle sorten. Tabel D. Ol-ersigt Ol"er flere ars forsøg med sorter o/ \ ljrraps. Forholdstalfor!roudbYllf! (Sd. kv.). Vlirraps Globnl.. Drakkar. Topas. Bingo. Fone... Sputnik. Galaxy ris E\ H3. Jaguar.. Lisonne. D'-2096/86. Slar O} OJ SOflen Lisane serie udmærker sig ved at have en ret stor slængelsyrke og et for vårraps UJ;ædvanlig højt olicindhold. Den er ret sen i modning. De enkelte års resullater over en 5 årig periode er Vist i t;.,bel O. Af forholdstallene for udbytte af standardkvalitet fremgår, at en række nyere og nye sorter har ViS gode resultater. sær i 1990 har mange liorter et udbyue på et højere l1veau end målesorten mens udbyttet for de fleste var på niveau med udb)'llet for m lesonen G/obol i Scr vi på tværs af årenes resultater. havde Global Het d digt årc( i De tre nye sorter neder"l i tabellen har klaret sig ganske godt i Gennemsnitsresultater fra en rrækkes forsøg er V!it i tabel 11. Som den ældre sort Topas har LiSOfme en mmdre tendens til al gti leje end de O\'rige sorter. Flere af de nye sorter udmærker sig ved et hojere olieldhold end de ældre <;orter. Lismlfle har el meget hujt olieindhold. DP 2096/86 og Star fra Dan..k Planteforædling. som er vist nederst i tabel, har højere fro- og olieudbyue i årenes forsag end de øvrige sorter. De to sidstnævllte er endnu ikke på sortslislcll. Ud fra årenes resultater i 1andsforsog og fra den officielle afprøvning er dyrknings- og kvalitetsegcn skaber beskrevet for sorterne. som er optaget pil. sortslistcn (tabel 12). Topas og Lisonne adskiller sig fra de øvrige sorter i plantehojde, og begge er mindre tilbøjelige til at gå i leje. Topas er tidlig. og Lisonne er rel sen i modning. De o\nge soner adskiller sig ikke væsentligt fra h...cr andre i dyrkningsegcnslaber.

6 Frø og industriafgrøder Tabel Sorter af vdrraps ViTraps PCL olie i Ømor Udb)'uc og merudbytte kg pr, ha Kar. Antal ro, Frø si Olie si Fro afstd,kv ro",," le~. Global Prø\et S Global Pr0vct S Global Pr0\'et S Global Prøvet S ForholJ~lal Global Farsøgsdr Drakkar ,7 44, ~ ~ ~30 99 Topas / ,J 44, ~ ~ ~ Forsagsdr Bingo ,6 44, Forte ,7 45, Sputnik ,7 45, ~ Fo"øgsdr Galaxy ,3 45, ris ,3 45, Forsøgsdr / Evita ,8 44, Jaguar... S , Lisonne... O 3 43,8 46, ~O Dp 2096/86. S 4 43,8 44, Star ,0 44, Tabel 12. Plantehøjde Under middel: Under middel til middel: Middel, Over middel: Olieindhold Under middel: Middel: Over middel: Meget højt: Opdeling af drsorter efter dyrknings og k lalitetsegenskabero Topas Bingo Drakkar, Evita, Forte, Sputnik, GalaJ[y, Global, ris Lisanne Leje.i1bøjeUgbed Lille: Topas Under middel: Lisonne Middel: Global, Drakkar, Bingo, Evita. Forte. Galaxy, ris, Sputnik Modningstidspunkt Tidlig: Topas Middeltidlig: Global. Drakkar, Bingo, Forte, Sputnik. Galaxy, ris, Evita Middeltidlig til sen: Lisanne Frøstørrelse Under middel: Middel, Over middel: Bingo, FOrle, Galaxy, Sputnik Drakkar, Evita, Lisanne. Topas Global, ris GlQbal Bingo, Drakkar, Evita, Topas Forte, ris, Galaxy, Sputnik Lisanne Glucosinolatindhold Mikromollg lufttørret frø (HPLC~metoden) ( ) målt ved afprøvning for optagelse på sortlisten. Bingo(6), Global (7), Lisanne (7), Galaxy (8), Forte (10), ris (O), Sputnik (10), Evita (11), Drakkar (15) Valg af vårrapssort Global har ijlereår ~'æret dominerende. Nye sorter med gode egenskaber klarede sig bedre end Global i 1990, og de har o~'(!r en længere eller kortere årrække l/ise gode resultater. Blandt disse kan Bingo fremhæves for at halle et meger indhold afglucosinolater. og Forte, ris., Sputnik og Galaxy for at halle er ojieindho/d oll r middel. Lisonne har klaret sig ganske godt i de Sdste to 6rs forsog og bør fremhæves for sit meget høje ojieirrd hold. Vinterrapssorter Resultater fra årets forsøg med sortcr af vinterraps er vist i tabel 13. Derer ikke målt forskelle i vinterfasthed efter den milde vinler i forsogsårel. Sorterne i serie har samme tendens til at gå i leje som målesorten i årets forsøg. Diadem er lidt senere i begyndende blomstring. Olieindholdct for Librallo og Doublol er hojere end for de øvrige sorter. Falcon har et ret højt frø- og olicudbytte i årets forsøg. 132

7 fro og industriafgrøder sene er afpnwet en række nye sorter, hvoraf kun dol og Accord er på den danske sortsliste. Li borius og Atlanra blev færdigafprovet i den officielle afpro\'ning i men blev afvisl ved værdiafprovningen. Den nye hollandske SOrl Honk gav et hojt froudbyle og med el hojt olieindhold gav sorlen et megel hojl olieudbyle. Den franske sort dol er tidlig i tx-gynden de blomstring og ret lidlig i modning. Sorten har i ~rets forseg el hojl frøudbyle. Del meget hoje olieindhold medforer. al sorten har el megel hojl udbyle af olie og frø af standardkvalitet. De lyske sorter Lirajel og Accord er blevel godkendt efler den officielle afprøvning i Beggc sorter er lidi sene i modning. Accord har el hojt olieindhold. Lirajet og Accord gav i årels forsog et hojt rrø- og ojieudbytte. 1 serie er vist resultater fra afprøvning af nye sorter, hvoraf nogle kommer på sortslisten i Flere af sorterne har vist et hojl olieindhold årets forseg. Resultaterne over en 5- rig periode er vist tatx- 14. Målesorten Ceres har i nere års forsag haft et højere udbytte end de afprm'ede sorter. Falcon har i to års afpro\ning hævdet sig ganske godt. Tabel 14. O~'ersi8t m'er flere 6rs landsforsog med sorter af ~"nterraps. Forholdstal jor jroudbytle (std. kv.) Vinterraps 1988 t Ceres Libn.lvo Sile}; Diadem Libraska Doublol Falcon liborius Atlanta Tabel 13 Landsforsøg med sorter af Vinraraps (104) (05) (106) rln Oml," Serie Antal forsøg 19 Udb)lte Ol mcrudbyue kj- pr ha Kar. for Frø ar Kar_ for o\'u- kgyndcnde Pct. olie SlandArd lejwcd vintrin. bjomslnna i tørstof Fm Olie kvalitet " l l' l' l' l' Ceres. 4 O 1% 45, Libravo O V, 46,2 ~138.;. 34.;. Diadem... 4 O 1'/, 44,2.;.336 ';'172.;. 384 Libraska.. 4 O lil/~ 44,7 ';'110.;.65.;.136 Silex O 16/~ 45,4.;. 103.;.44.;. 107 Doublo!.. 4 O 10/, 45,8.;.322 ';'123.;. 315 Falcon. 3 O H, LSD Serie Antal forsøg " 14 l " " ures..... _... 5 O 1,,/, Liborius... 5 O 13/, 45,6 ';'143.;.19.;.94 Honk (GR 5/87). 5 O lv, 45, dol. 6 O il/, 46, Allanl' (A 79116). 5 O 1"/, 44, Lirajet O 1~/5 44, Accord (NPZ 74). 5 O 11/, 45, LSD Serie Antal for:sog Ceres. 5 O 1,,/, 43, Ubcrator O V, 45,0.; NPZ 86 (Zeus)... 4 O 1% 45, LO 9442 (T.rok). 6 O lill, 43, Ada8io (B 79154) 5 O 1'/, 44,9.;. 186.;.47.;.151 Link (88152). 5 O 10/, 44.0 ';'106 ';'41.;.104 ES 89/10 (Sen')... 5 O '/~ LSD :1\ laraklrt = SlOr stængcl"'l~rke 133

8 FrfJ og industriafgrøder 1 label 15 er resultalerne anfort som gennemsnil af nere års forseg. Ceres. Libraska og Falcon har været hojestydende. Udfra årenes resultaler og fra afprøvningerne ved Statens Plante3vlsforsog er dyrknlngs- og kvahlets egenskaberne beskrevet i tabel 16 for de sorter. som er på sortslisten og for Si/ex, som er godkendt i England. Jdol og Si/ex er lidt under middelhoje med samme tendens til at gå i leje som de Oeste andre sorter. Diadem er lidt mere tilbojelig til at gå i leje. Ved en yderligere adskillelse vedrørende lejetilbøjejighed end besk.revet i tabellen vil Doub/ol og Si!ex blive placerel imellem Diadem og øvrige sorter. Diadem og Si!ex har ct rel lavl oheindhold. De nye sorter Accord, dol og Lirajet har et hejt til meget højt indhold afolie. ndholdet af glucosinolater for Falcon var noget lavere end for de øvrige sorter ved op tagelsen på sortslisten. Valg af vinterrapssort En Vgtig egenskab ~'ed vinterrapssorrer er deres e)'ner ti! at ol'ervintre. men efrer de senere dn meger milde \'intre foreligger der ikke gode oplysninger om derrne sortse gcl/skab, Ceres har siden godkendelsen i 1986 værel den relr dominerende SOrl; men der er nu kommet andre højlydende dobbelrlm'e SOrler på markedet. Af de nyere SOrler skal Falcoll fremhæves på grund afet for vinter raps meget lavt indhold af glucosinololer. Fa/con og Librasko hargode d)'rkmngsegenskaber. og de har i O lir vist gode resultater. ejet seneste dn afprøvning ha, a"dre nye sorter ogsa visl gode resullater. Tabel /6. Opdelingaf l'interrapssorrer efter dyrklllngsog halitetjegenskaber. Vinterfasthed \.liddel til hoj for samtllge afprovede sorter Planlchojde Under middel: Middel, Over middel: Modningstidspunkt Tidlig til middeltidlig: Mddehidlig: Mddel til sen: dol. Sllex Ceres, Diadem. Doublo!. Falcor., Libravo, Lirajet Accord, Libraska Lejetilbøjelighed Middel: Accord. Ceres. Doublol, Falcon, dol, Libraska. Libravo, Lirajel, Silex Over middel: Diadem Frostorrese Middel: Over middel: Olieindhold Under middel: Middel: Over middel: dol Ceres. Doublol. Falcon, Libravo Accord, Diadem. Libraska, Lirajet. Silex Accord. Ceres, Doublol, Falcon. dol, Libraska, Libra\,o. Silex Diadem, Lirajet Diadem. Silex Ceres, Doublol. Falcon, Libraska, Libravo Accord, dol, Lirajet Clucosinolatindhold Mikromollg lufttørret frø (HPLC-metoden) ( ) målt ved afprøvning for optagelse på sortlisten. Faleon (9), Libraska (12), Accord (13), Ccres 115), Doublol (15), dol (15), Libravo (15), Liraje. (' 6), Diadem (17) Tabel 15 Sorter afw'tllerraps Landsfonog Vinterraps Pet. oh~ Udb)'l~ 08 mmjdb}'t1~ kg pr ha Kar i 101"\10( Anlal for Fro ;1 DK si Sid. h F'WOldJ fo<wl ~jcs. c."" Prøvet S C~r~ Prø'tet S Cercs Pre\cl S Ccns Pn"'~1 S.1 Ccres f'orsogs6r Libravo ; ; ; Forsogsdr / Silex ; ; ; Diadem , ; ; ; Forsogsdr Llbraska ; ; ; Doublol ' ~ ; Falcon Liborius ; ; ; Atlanta

9 Frø og indllstriafgrødcr Afprøvnmgslr (or optagelse på sanslisten i Danmark Forædler og/ejler SOrlst,)t!r Repræsentant Vårraps Bingo Drakkar Evita FOrle Galalty Global ris Jaguar Lisonne Nimbus Spok Sputnik Star Topas DP-2096/86 PF 1769/88 \V\V 1529 \VW Proclana Seed A/S Serasem, Frankrig Semundo Saalzucht, Tyskland K WS, Tyskland W. Weibul! AB, Sverige Svalof A B, Sverige Pajbjergfonden Maribo Frø DClllsche Saatveredelung, Tyskland Prodana Seed A/S Dansk Planleforædling A/S K \VS. Tyskland Dansk Planteforædling A/S SvalCif AB, Sverige Dansk Planteforædling AJS Pajbjergfonden W. WeibuU AB. Sverige W. Weibull AB. Svc:rige Mairbo Frø Prodana Seed A/S Pajbjergfonden Semenco Aps Dansk Planteforædling A/S DLF-Trifolium Nielsen & Smit h AJS Pajbjergfonden Maribo Frø Holli Fr. A/S Prodana Seed A/S Dansk Planteforædling A/S Dansk Planteforædling A/S Dansk Planteforædling A/S Nielsen & Smith A/S Dansk Planteforædling A/S Pajbjcrgfonden DLF-Trifolium DLF-Trifolium Maribo Frø Villrerrap.~ Accoru Adagio Atlanta Ceres Diadem Doublol Falcon Honk dol Liberator Liborius Libraska Libravo Lirajet Link Silex LD 9442 NPZ 86 ES 89/ NorddeulScne pnanzenzuchl, Tyskland K WS, Tyskland KWS, Tyskland Norddeutsche pnanzenzucht, Tyskland Norddeutsche pnanzenzucht, Tyskland Semence Cargill, Frankrig Norddeutsche pnanzcnzucht, Tyskland Groenbrock, Holland Semences Cargill, Frankrig Deulsche Saa(vcrdelung, Tyskland Deutsche Saatvercdclung, Tyskland DCltsche Saateredelullg. Tyskland Dcutsche Saatveredelung, Tyskland Deutsche Saatveredelung. Tyskland Nickerson RPD, UK Maribo Frø Prodana Seed A/S Norddeutsche pnanzenzucht, Tyskland Gebruder Dippe. Tyskland Sorterne er kke optaget pa den danske sortli<;le på grund ar manglende godkenddse N3\'nerM<;lag (navnet el endnu ikke godkendl): Vllrraps: DP 2096/116 PF 1769/88 \vw 1529 \vw 153q = lidias = Donna = Slarlight = Stina = Marinku Vin/errop.\": LO 9442 N'l86 ES 89/10 = Tarok = Zeus = Senia Pajbjergfonden Dansk Planteforædling A/S Dansk Planteforædling A/S Dansk Planteforædling A/S Pajbjergfonden Abed Fonden Pajbjergfonden Dansk Planteforædling AJS Abed Fonden Holli Fr. A/S Holli Frø A/S Holli Fr. A/S Holli Frø A/S Holli Frø A/S Shdl Farm A/S Maribo Frø Proclana Seed A/S Pajbjergfonden DLF-Trifolium Kvælstof til raps Kvælstof til varraps. tabel 17 er vist resultater fra 4 forsøg med stigende mængde kvælstof lil varrars. Forsøgene blev gennemført på jordtyperne JB 5 lil JB 7, og N-min blev bestemt om foråret. 12 af forsøgene blev der målt N-min værdier af normal størrelse, ca. 50 kg N pr. ha, for de pågældende jordtyper. forsøg var N-min over-o og i forsøg langt under normal, nemlig 35 kg N pr. ha på jordtype JB 7. Karakteren for lejesæd er stigende. og der er en tendens til et faldende olieindhold ved stigende mængde kvælstor. Del største nettomerudbylle blev målt ved SO kg N pr. ha. gennemsnit af forsøgene blev den optimale N-mængde målt til 161 kg N pr. ha ved en pris på kr pr. kg rapsfrø. En betydelig reduktion af prisen pr. kg rapsfrø vil medføre en slor reduklion i den optimale 1J5

10 Frø og industriafgrøder N mængde. Ved f.eks. kr. 1,25 pr. kg frø er den optimale mængde i disse forsøg beregnet lil 106 kg N pr. ha. Resultater af 9 forsøg i t er vist nederst i tabellen. l gennemsnit af forsøgene er det største neuomerudbytle også opnået ved 150 kg N pr. ha, nilr frøprisen er kr. 2,65 pr. kg. Ved en pris på kr. 1,25 pr. kg frø bliver nettomerudbytteme ved 100 og 150 kg N pr. ha stort set ens, henholdsvis 267 og 270 kg frø pr. ha. Det viser, al kvælstofmængden til vårraps efter en Tabe/Z Stigende mængde hælsloj ril.'!jrraps. (/07) Vinaps Udbyn~ Ol merudb}'tt~ Karak PClolie ka pr. ha Selton,crler for i udb:;ue leje~ (0rstof Fm Olle Sid. h. kg pl. rj8 4 forsøg 1991 a. ngen kvælstof.... O OS7 b. SONikas l 46, c. 100 N ikas. 2 46, d. 150 N ikas 3 45, e. 200 N ikas 5 44, f. 250 N i kas 5 43, LSD... o o. l forsøg a. ngen kvælstof.. O 46, SS 1254 b. SONikas 47, c. 100 N ikas d. SO N ikas , bb e.200nikas. 4 44, f. 250 N i kos 5 43, LSD... Tabel 18 S!Jrider og hælsto/lil villterraps (/08) Antal planlcr pr. ml KMak K frø l'c.:j Viøterraps ler for pr. h.a mc~~b. Effcr!r Forår lejesæd Sd. kv. fb fo, 1991 An.aJ forsøg, Normal mlid gru. sådalo 21/8 O N efterår N efterår ', ', N efterår LSD.. Sen sd/id. gns. sddalo 4/9 O N efterår N efterar N efterår LSD Gn~ Antal forsog 16 O Normal st5tid gns. sddato 21/8 O N efterår N efterår ~ 60 N efterår LSD..... l4 148 Sen sdtid. g1l5. sådato 4/9 O N efrerar N efterår N efterår LSD

11 Frø og industriafgroder drastisk prisændnng kan reduceres betydeligt. Forsøgene forts.'l:ues. Atider og kvælstof til vinterraps. tabel 18 findes resultater af 5 forsøg i 1991 med 2 såtider for vinterraps i kombination med tilførsel af kvælstof om efter Arel. Der blev tilfart 200 kg N pr. ha om forårct. En udsættelse af såtiden fra den 21. august til den 4. scptember har medført en reduktion i udbyttet på 21 pet. i gennemsnit af O. 30 og 60 kg N pr. ha om efteråret. Der er opnået betydelige merudbytter for tilforsel af kvælstof ved sen såning. 16 forsøg over 3 år blev udbytlet 13 pet. lavere ved såning den 4. september end ved sånmg den 21. august i gennemsnit af forsogslcddene med O. JO og 60 kg pr. ha. Et sikkert merudbytte og det bedsle resultat er opnået ved tidlig såning. og når der blev tilfon 60 kg N pr. ha. Meget pæne og sikre merudbytter er opnået for tilførscl af 30 og 60 kg N pr. ha ved sen såning. Tilførsel af JO kg N pr. ha ved sen såning gav et slørre nettomerudbyhe end tilførsel af 60 kg pr. ha. Vinterraps skal etableres senest omkring 25. august for at sikre grundlaget for el højt udbyle. Tilførsel af kvælstof ved såning har en positiv effekt på udbyttet. især ved sen såning. Da hælstof også kan påvirke over\'intring~vneni gunstig retning og styrke rapsens konkurrenceevne overfor ukrudt. vil en nedsættelse af forbruget forårsaget af et drastisk prisfald på rapsfro i de fleste tilfælde med størst fordel kunne henlægges lil gooskningen om foråret. Forsøgene fortsættes med bestemmelse af N-min. Kvælstof til vinterraps om foråret. tabel 19 er vist resultater af 8 forsøg med stigende mængde kvælstof og med delt gødskning. og 2 gange 100 kg N pr. ha tilført i kalkammonsalpeter er sammenlignet med 100 kg N pr. ha tilført i kalkammonsalpeler plus 100 kg N pr. ha 3 til 4 uger senere tilført i kalksalpeter. gennemsnit af forsøgene var der tilfan 35 kg pr. ha om efteråret. Tendensen til lejesæd var som forventet stigende og olieindholdet i frøene faldende vcd stigende mængde kvælstof. Frøudbyttet vllr i begge forsøgsl'lr stigende heil op til 250 kg N pr. ha. gennemsnit af 12 forsøg over to år var nettomerudbytterne stort sel af samme størrelse ved og 2 gange 100 kg pr. ha tilført i kalkammonsalpeter eller kalkammonsalpeter plus kalksalpeter. Den optimale kvælstofmængde ved en rapspris på kr pr. kg er i årets forsøg beregnel til 212 kg pr. ha. Ved f.eks. en rapspris på kr pr. kg ændres den oplimale kvælstofmængde i disse forsøg til 180 kg N pr. ha. Den ekstra kørsel ved 2 gange udbringning af kvælstof vil der ikke være dækning for i merudbytlet ved en rapspris på f.eks. 1,25 kr. pr. kg. Vækstregulering i Yinterraps blev der anlagt forsøg med 2 gange vækstregulering med Cerone i stadium 3.1 og 4.1 i kombination med 2 såmængder og ved anvendelse af 175 og 225 kg pr. ha. Resultaterne er vist i tabel 20. Behandling med 2 x 0.5 Cerone pr. ha har reduceret plantehøjden med 3 til 6 cm. Der er en ganske svag tendens til, at karakteren for lejesæd er påvirket i gunstig retning ved 225 kg N pr. ha, hvilket dog ikke har påvirket udbyttet i gunstig retning. Der blev målt sikre merudbytter ved al øge såmængden fra 2 til4 kg uds.'l:d pr. ha ved tilførscll75 kg N pr. ha såvel som ved 225 kg N pr. ha om foråret. Tabe/19 Sfigende mængde og delt koæ/stof fil w merraps. fl09j UdbYle og mcrudb) tic KABl Pet ohe kg pr. ha Nello~- VinternPl ter for, udb)lle 10ntol' F.. Olie Std h kg pr. ha 8 forsøg 1991 """'" a. ngen kvæl'\lof b. 100 N ika c. 150 N ikas , d.200 N ikas , e. 250 N ikas f N ikas , g. 100 N ikas N i ks LSD }6} 118 }77 LSD. led b g }J} 12 forsog a.lngen kvælstof b. 100 N i kaos c.150nikas , d.200 N ikas , e. 250 N ikas , r N i kaos. 3 45, g. 100 N ikas N i ks 4 45, LSD kg N lllrart den 1213 og 100 kg "1/ llf"rl den 10/4 137

12 Frø og industriafgroder Tabel 20 Vækstregulering i vimerraps (/10) Vinte"aps 6 forsøg 1991 a. Ubehandlet.. b. Cerone... 2 X 0,5 c. Ubehandlet. d. Ceronc... 2 X 0.5 l e. Ubehandlet. f. Cerone... 2 X 0,5 LSD. Kg frø Kg fl'lll K.. Plante- pr. hl!. Kar. Plante- pr. h.l foe højde fo, højde sltl "d Kg lejesæd cm k"al lejesæd cm ba "d_ pr. ha 175 N 225 N Led b. d og fbehandlel i stadium 3.1 og tabel 21 er resultaterne fra de 6 forsøg opdelt. Som det fremgat af tabellen. blev der malt pæne merud byller for at øge såmængden fra 2 til 4 og 6 kg udsæd pr. ha. Ved en pris pa kr. 2,65 pr. kg rapsfrø kunne det betale sig at anvende 6 kg udsæd pr. ha. Ved en pris på f.eks. kr. 1,25 pr. kg rapsfrø bliver ncuomerudbyttcl lidt større ved 4 kg end ved 6 kg udsæd pr. ha. Ved tilførsel af 225 kg N pr. ha blev udbyuet 8 pet. højere end ved 175 kg N pr. ha. Nettomcrudbyllet på 184 kg frø pr. ha bliver næsten hajveret ved en reduktion af prisen for raps fra kr. 2,65 til kr. 1,25 pr. kg, og nundcrskuddet«ved behandling med Cerone bliver næsten fordoblet. Tabel 21. Vækstregulerig i kombination med såmængder og kvælstoltil vinterraps. Vinterraps Udbyuer og mcrudb. kg fro pr. ha Std kv. 6 forsag 1991 Udsæd 2 kg pr. ha kg pr. ha (120) 6 kg pc. ha (102) Kvælstof 175 kg p'. ha kg pc. ha (99) Cerone Ubehandiel _ 3235 Cerone, 2XO, NcuomerudbYle' +279 (+503) 'Udsæd: 50 kr. pr. kg. Frø 2,65 kr. pr. kg. () 1.25 kr. pr. kg.. Dehandlel med C~rone i studium J. og 4.1 Planteværn i raps Køreskade i raps. Tabel 22 viser resultaterne af 5 forsøg, hvor omfanget af køreskade ved sprøjtning i raps er SØgl belyst. Led b, c og e er gennemkørt en gang på forskellige tidspunkter omkring blomstring og lige før høst. Led d er gennemkørt O gange om kring blomstring. 2 forsøg er gennemført i vårraps og 3 forsøg i vinterraps. Køreskaden blev i årets forsøg på 1 6 pet. beregnet for en 16 m bom - og nogenlunde ensartet i alle larsøg. Over 3 år er der nu gennemført 11 forsøg med denne opgave. Køreskaden har været beskeden og andraget højst 5 pet. i gennemsnit. Skaden har været størst ved to kørsler omkring blomstring. Tabel 22. Raps 1991 a. ngen kørsel b. Kørsel S. 3,1-3,2 c. Kørsel st. 3,3-4, d. Kørsel Sl. 3,3.4,1 og 4,3-4,4 e. Kørsel før høst a. ngen kørsel b. Korsel st c. Kørsel s. 3,3-3,4 d. Kørsel st. 3,3-4, og 4,3-4,1 e. Kørsel før hosl Køreskode ved 16m spredebom. (lll) Kg frø pr. ha Sid. kval LSD For holds ral Kg rr0 pr. ha Sd. hal LSD LSD 'orholds. ral 2 s. )'årraps 3s. vinterraps ; LSD /s. vdrraps 6/s. 'ljinterraps '; Tabel 23 "iser den køreskade, som kan beregn for sprøjlebredder af forskellig størrelse. Ved 12 m bom bredde er det største tab 4 pet. i vårraps og () pct. i vimerraps. Med øget bombredde reduceres køreskaden væsentligt. Ukrudt i vinterraps. Vinterrapsen blev såel rettidigt i 1990, men fra midten afseptember og 3 uger frem faldt der over hele landet så store nedbørsmængder, at det generede afgrødens udvikling. På mange arealer blev afgrøden svaglog tyndt udviklet. Behandling med ukrudlsmiddel påvirkede afgrøden ved svidning og udlynding i flere tilfælde end normalt. Et køligt forår 138

13 Fro og industriargrpder medfone. at afgroden kom ret sem i vækst, og i de relativt tynde markcr fik især kamille et større spillerum end normall. Det sås meget ydeligl i mange vinterrapsmarker hen over sommeren. Ved host var mange arealer meget ukrudtsfyldte. Generelt var behovet for ukrudtsbekæmpelsc storre i afvigte vækslsæson end i de nærmest foregående lir. og det afspejlede sig i de gennemfonc for.;og bl.a. \'cd pæne merudbyller i relativt mange Cilluatloner Tabel 24 ",i!'oer re~,"lalerne af 8 forsog. hvor forskellige midler er provct ul bekæmpel~afukrudt i vinterraps. To foro;ogsled er behandlet forbindelse med afgrodens s.-\nmg. To led er behandlet september. da afgroden ha\de udviklet 2-3 lov blade. mens to forsogsled er behandlet s1.\ el s.'lffitldig med såning, som da afgroden ha\'de 2-3 lo\blade. Årets forsog er opdelt eftcr mængden af tokimbladet Tabel 23 Raps Forholdstal for koreskode i rops. Vækstbetingelserne for l'inturaps nlr i 1990/91 ddrltgere end i de to foregdende lækstsæsoner. Tynde afgrøder og mangelfuld bekæmpelse "slog gennem" i storr omfang, ~ kamille kunne florere pd mange, jnluropsareoler. (Foto: Andreas Ostergdrd) Vlrnps Vinierraps, ForboldtaJ for udbytk \ed Forholdstal for udb)'lt~ \ed korsel med en bombredde pi korsel med ~n bombredd~ pi 12 m 16 m 20m 24 m 12m 16m 20 m l 24 m a. ngen korsel b. Korsel st , c. Kørst:l Sl. 3, d. Kørsel S. 3,3-3.4 og 4.3-4, e. Kørsel før host Tabel l4 Ukrudl i vil/ferraps (112) Anlal planl~r pr. ml Antal plankr pr. ml Vinlcrraps &pt~mbcr ForAr %(d'd Kg frø ~ptem~r1 ForAr o/ø}ord Kg fro <læ,,, pr. ha. dæk}(el pr. ha. Tokimbl. GncslToklmbl. \'. høst SL 1.:\>'81. Toklmbl. jgræsltol.:lmbl. v. host 1st kval forsag. meget ukrudt" 3 forsog. lidt lkrodl a. Ubehandlel b. 1.0 Lontranil 2-3 bl SS -;-116 c Blade, 500 se 2-3 bl Agil 4 bl. 17 SO ;- 81 d. 1.8 l Treflan ror n e. 1.8 Treflan" for s.\n Blade, 500 se 2-3 bl ;-33 r. 3.0 Trenan Plus.. for sån. SO ;-2 g. 3.0 l Trenan Plus.. for slin. 0,75 t Fusl1ade 12.5 EW 4 bl S O 96 LSD forsøg, meget ukrlldr-- J forsag, dr ukrudt a. Ubehandlet 156 l SS 3795 b. 1.0 Lontraml 2-3 bl. l O -; r. 3.0 Trenan Pluo,;.. for sån. l 7 -; ;-22 g. 3.0 l Treflan Plus... for sån Fusilade 12.5 EC 4 bl. O 7 -; ;-142 -).1'iSapal 1/SlJ..) m('g~1 u~rudl = mere end 100 ukrudl"plnnler pr m' ---) Trenun; 1.8 \ed H \ed B > 4....)Trenan Plus.1.0 \ed S l \w JB > 4 139

14 Frø og industriafgrøder ukrudt i september. 5 forsøg var der m~re end 100 ukrudlsplanter pr. m 2 på delte tidspunkt, mens der i andre 3 forsøg var betydeligt færre. Græsukrudt fore kom i hovedparten af de gennemførte forsøg, primært som enårig rapgræs og spildkorn. l gennemsnit afde 5 forsøg med en stor ukrudtsmæng de blev effekten af de prøvede behandlinger ikke imponerende. Ved optælling i foråret har de mest effektive midler reduceret ukrudtsmængden til lidt under halvdelen af mængden i det ubehandlede led. Ved høst var renheden generelt ikke tilfredsstillende. AiJigevel er der for de prøvede behandlinger opnået pæne merudbytter. Lontranil har skuffet og ved høst levnet mere ukrudt end de øvrige løsninger. Merudbyllet er da også lavere for denne behandling. Overfor bestanden af græsukrudt er den bedste effekt opnået med Agil, som i led c er udbragt ca. 3 uger senere end Bladex. led e er Trenan ved såning suppleret med Bladex senere. Effeklen af to behandlinger er kun i begrænset omfang forbedret i forhold til ettekten i led d. gennemsnit afde 3 forsøg med en beskeden ukrudtsmængde har effekten været mere tilfredsstillende, og ved høst var renheden ganske god efter nere af de prøvede behandlinger. gennemsnit af forsøgene har behandlingerne dog ikke medført merudbytter, som har kunnet betale omkostningerne. Resultaterne af 3 forsøg i 1990 er vist i samme [abel. Her deltog enkelte afde behandlinger, som blev prøvet i Uanset mængden af ukrudt blev der ikke opnået positive udslag. Forsøgene fonsættes. Tabel 25. Ukrudt j viluerraps. (i/j) Antal ukrudlj;r. Vinterrllps ml ro r Pet. Kg frø N(logræslandet v. høst st kv81 dæl<n pr. ha. mcrud b)'ue J forsøg /99/ lfs a. Ubehandlet b. 0,7 Benasalox SC' 3 4 bl ;-127 c. 3.0 Treflan Plus før sån. J )8 )46 d. 1,8 Treflan for sån. ) ) e. 1,8 Treflan ef!. sån J LSD - Ol 1l1~1 Sandovlt kone Ul Treflan Plus, 3,0 l \'ed m ved J8 > 4. ) Trefllln: t.8 1 \'t:d J l \ed 18 > 4. Tabel 25 \'ser resultaterne af 3 forsog. hvor forskellige midler er prøvet mod en ret beskeden mængde ukrudt i vinterraps. Treflan Plus og Trenan er i led c og d udbragt på den normale facon med indarbejdning i jorden for såning. led e er Tretlan udbragt straks efter såning uden nedarbejdling i jorden. Di'lse be- handlinger er sammenlignet med Benasalox se udbragt, da afgrøden havde 3-4 løvblade i september. Effekten i foråret var bedst mod såvel græsser som tokimbladet ukrudt efter Trenan Plus. Ved høsl var der dog kun ringe forskel på renheden efter Trdlan Plus og Trenan. Pæne merudbytter er opnå~, for begge løsninger. Behandling med Trenan uden ned arbejdning i jorden i led e har knapt medført s..tmme gode effekt overfor det tokimbladede ukrudt. Det omvendte gør sig tilsyneladende gældende overfor græsukrudt. Ved høst var renheden i led e ikke tilfredsstillende og merudbyttet ikke på hojde med del, som er opnået, når Trenan blev indarbejdel i jorden. De måhe udslag var meget forskellige i de 3 forsøg. hvorfor de gennemsnitligt opnåede merudbytter ikke er statistisk sikre. Forsøgene fortsættes. Tabel 26 viser resultaterne af 6 forsøg, hvor forskellige midler er afprøvet på nere tidspunkter efter afgr0dens fremspiring. To led er behandlet, da afgrøden havde udviklet 1-2 løvblade, tre led er behandlet ca. 14 dage senere, da afgrøden havde udviklel 3 4øvblade. mens et enkelt led først er behandlet i november. J gennemsnit af disse forsøg var der t 19 tokimbladede ukrudtsplanter pr. ml i september, mens mæn~den af græsukrudt var meget beskeden. foråret var mæng den af tokimbladet ukrudt reducerel noget efter de prøvede behandlinger. Ved høst var effekten de,!!- ikke lilfredsstillende, og i gennemsnit af forsøgene er der ikke opnået rentable udslag. På grund af megel for skellige merudbytter de enkelte forsøg imellem er de gennemsnitligt opnåede udslag ikke statistisk ~ikre. Mod græsukrudt er den bedste effekt opnået med CR og med en blanding af Dimefuron og Carbeta mex i november. Benasalox SC er prøvet på to tidspunkter i september. Den tidlige behandling med let reduceret dosering har vist lovende resultater, idet effekten er fuldt på højde med det, som er opnået med fuld dosis på et lidt senere tidspunkt. samme tabel er vist resultaterne a1'2 forsøg fr.l1990, hvor en beskeden ukrudtsbestand ikke blev bekæmpet tilfredsstillende, og hvor der heller ikke blev opnået merudbytter for behandlingen. l gennemsnit af forsøg over 3 år har CR 193/3 givet en bedre bekæmpelse og et større merudbytte end Benasalox tilsat enten sprcdemiddel eller blandet med B1adex 500 se. Nummerpræparatet er ikke markeds ført endnu. Forsøgene fortsættes. Tabel 27 viser resultaterne af 8 forsøg, hvor bekæm pelse af henhold!wis græsukrudt og tokimoladet ukrudt er prøvet i vinlerraps. Resultaterne lir de 8 forsøg er opdelt efter mængden af ukrudt \ed optælling i september. 4 forsøg var der mere {'"nd 100 tokimbladede ukrudtsplanter pr. ml. mens der i andre 4 forsøg var betydeligt færre. Behandling mod tokimbladet ukrudt er gennemført i september. da afgrøden havde udviklet 2 3 løvbiade. 140

15 Fro og industria(grdder Tabel 16. Ukrudl; w nterraps. (114) Vinlerraps Anlal plantc'f pr. m) S<pl<mW Fo... "JO'" Ka fre ",,",,< ",ha. 0"'" T(»ambl 0"'" TokJmbl ". hmt 5( knl. 6 forsog f~ 4f~ a. Ubehandlet b. 0.7 Benasalox SC 3-4 bl c. 0.5 Benasalox SC +0,4 Blade> 500 se 3-4 bl d. 2.0 l er bl e. 0.6 Blade> 500 se 1 2 bl f. 0,5 Benasalox se" 1 2 bl g. 1.5 kg Dimefuron kg Carbetamex 70 WP nov. '9 '41 '25 '120 2 forsøg 1990 a. Ubehandlet b Benasalox se" 4 bl c. 0.5 Oenasalox SC + 0,4 Blade. 500 se 4 bl d. 0.6 Blade> 500 se 2 bl l forsøg f~ 9f~ a. Ubehandlet b. 0.7 Benasalox SC 4 bl c. 0,5 Benasalox e + 0,4 l Blade> 500 se 4 bl d. 2.0 er bl forsøg -- SandO\';1 liisat. _ : 2.0 kg er F Valmue i "inrerraps kan bekæmpes ml!gef effektivl med Trejlan eller andre lrijluraunholdige midler. SlJdanne midler skal ud bringes allerede før sd ning, ag derfor er det nyfligt al vide. om mlnwe er akltje1 forekommende pj arealet. (Foto: Poul Madsen) 141

16 Frø og industriafgrøder Tabel27 lvintenaps Ukrudt i viruerraps. (J15) Antal planter pr. ml Antal pla,nter 'F m' Forår Kg rro Nella- o,", Kg rro '_UO-_ pr. ha merud pr. ha ll.-rud- Gnes Tokimbl. std. kval bytte Græs Tokimbl. sd. kval t>yue forsøg. meger ukrudr 4 forsøg. lidi ukrudr a. Ubehandlet b. 1.0 Lontranil 2 3 bl "'"26 "'" "'"87 c. 0,6 B1adex 500 se 2 3 bl "'"19 d. 0,4 Bladex 500 se + 0,5 Matrigon 2-3 bl ","49 e. 0,6 B1adex 500 se 2-3 bl. 1,0 kg Kecb 50 nov. O "'"102 r. 0,6 Bladex 500 se 2-3 bl. 0,5 kg Kecb 50 nov g. 0,6 l Bladex 500 se 2-3 bl. 1,0 l Fusilade 12,5% EW 4 bl h. 0,6 Bladex 500se 2-3 bl. 0,75 Agil 4 bl LSD forsøg, meget ukrudr* 4 forsøg, lidi ukrudt a. Ubehandlet O b. 1,0 Lontranil 2-3 bl "'"51 ~ 243 c. 0,6 B1adex 500 se 2-3 bl. O "'" d. 0,4 Bladex 500 se + 0,5 Matrigon 2-3 bl. O "'"40 e. 0,6 Bladex 500se 2-3 bl. 1,0 kg Kecb 50 nov. O "'"204 i. 0,4 Bladex 500 se + 0,25 Matrigon 2-3 bl. 0,7 kg Kecb 50 nov. O "'"70 LSD 343 meget ukrudt = over 100 ukrudtsplanter pr. ml. visse forsøgsled er der suppleret med midler specielt mod græsukrudt. Agil og Fusilade er prøvet i september, ca. 14 dage efter behandlingen mod det tokimbladede ukrudt, mens Kerb 50 er prøvet i november. l gennemsnit af forsøgene med meget ukrudt er der opnået en ret god bekæmpelse af det tokimbladede ukrudt. Mod græsukrudt er den bedste bekæmpelse opnået i de forsøgsled, hvor behandling specielt er reuet mod dette problem. Kombinationerne af behandling mod græs- og tokimbladet ukrudt har samtidig medført store merudbytter, som er statistisk sikre. gennemsnit afde 4 forsøg med færre ukrudtsplanter er eftektbilledet det samme, men de opnåede merudbytter er mere beskedne og ikke statistisk sikre. gennemsnit er der kun i led f opnået et positivt nettomerudbyue. Endnu 2 forsøg er gennemført efter denne forsøgsplan, men resultaterne er ikke medtaget i gennemsnitstallene. det ene forsøg savnes optællinger, og i det andet har behandlingerne medført ret voldsom svidning i Oere led. samme tabel er vist resultaterne af 5 forsøg i l et enkelt af disse forsøg er en stor ukrudtsmængde bekæmpet ret tilfredsstillende, og pæne merudbyuer er opnået. 14 forsøg med en beskeden mængde ukrudt var bekæmpelse ikke rentabel. Forsøgene fortsættes. Vinterraps 3 forsøg 1991 a. Ubehandlet 85 b. 0,7 Benasalox SC, 3-4 bl 30 e. 0,6 B1adex 500 se, 1-2 bl '20 f. 3,0 kg. Carbetamex 70 WP, nov. 40 g. 1,2 l Lontranil, april SandO'lit lilsat. 2 fofs0g "'" Tabel 28 viser resultaterne af 3 forsøg, hvor bekæmpelse af en beskeden mængde ukrudt i vinterraps er gennemført på fire tidspunkter. B1adex 500 SC, der kun har været med i 2 forsøg, er Udbragt, da afgrøden havde 1-2 blade og sammenlignet med Benasalox se, udbragt på del normale tidspunkt, hvor afgrøden 142

17 FrØ og industriafgrøder Tabel29 PC Planteværn - ukrudl ; '1inlerrap.s. (113 &: 1/6) Vinterraps 1991 J forsøg a. Ubehandlet b.o,7 Benasalox SC c. l/ dos. Modelvalg J d. l/ dos. Modelvalg 1-2. l/ dos. Modelvalg J-4. 2J 12 t lil~lll Sundovll. Antal ukrudt pr. ml Antal ukndt pr. ml Fom Pc. kg. frø F..., Pel. k... frø dæknln. pr. ha dæktlljl pr. ha andel v. hest sid. kv. &""'1 andet v. hosl std. kv. &""'1 J forsøg J 49 1J havde udviklet 34 blade. Carbetamex 70 WP og Lonlranil er udbragt i henholdsvis november og april. Mængden afukrudl var væsentligl reduceret i foråret, men ved host var renholdelsen ikke tilfredsstillende. Meget forskellige udslag i de enkehe forsøg betyder, at de viste gennemsnitsudslag ikke er statistisk sikre. Tabel 29 viser resultaterne af 6 forsag. h\'or PC Planle~'ærn for første gang er udnyttet ved valg af middel i to forsogsled i vinterraps. Arealets bestand af ukrudt er bedømt. og middelvalg er sket på basis heraf. Det valgte middel er bcnyuet i hel dosis. 4 forsog er valgt Dimefuron. som endnu ikke er mar kedsfort. mens Benasalox + Bladex valgtes i 2 forsøg. led c er det vaigie middel udsprojlct i hel dosis. da afgrøden havde 3-4 lovblade samtidig med Benasalox SC, som er målemiddcl i led b. led d er det model valgte middel delt, s~ halvdelen af midlet er udbragt, da afgrøden havde l-2 lovblade. Ca. 14 dage senere er den anden halvdel afdet modelvalgte middel udbragt. Resultaterne af de 6 forsøg er delt. idet resultaterne er hentet i o forsogsserier. Mængden af tokimbladet ukrudt var i begge serier beskeden, og græsukrudt forekom primær! i den ene serie. De provede modellosninger har reducerct græsukrudtet væsentligt. Overfor tokimbladet ukrudt har modellens losninger virkct lidt bedre end Benasalox i led b. Dette gælder også ved 3fgrodens host. En delt indsats har ikke i gennemsnit forbedret eltekt og merudbytte i forhold til en enkelt behandling. de enkelte forsøg er der stor forskel på de måhe udslag. og derfor er de gennemsnitlige merudbytter ikke statistisk sikre. Forsøgene fonsættes. Tabel 30 viser resultaterne af4 forsøg med bekæmpelse af spildkorn og græsser i villlerraps. gennemsnit var der ell beskeden mællgde græsukrudt og spildkom i disse forsøg. Alligevel er der for alle behandlinger opnået store og statistisk sikre merudbytter for bekæmpelse. Mod spildkorn har alle midler været meget eltektive. mens der er mindre forskelle overfor det enårige græsukrudl. som primært bestod af enårig rapgra::s. Fire nye midler. som ikke er markedsført. er udbragt i september. og af disse har Agil og Focus givet en lidt bedre eltekt mod græsser end Fusilade og Gallan!. Tabe/30 Ukrudt" v;nlerrap.s. (1/7) Vinterraps Anual planter pr ml t-ornr Kg fro pr. ha "ps 1G"", Kom ud hal 4 forsog 1991 a. Ubehandlet b. 1,0 l Fusilade 12.5 EW 75 8 l 261 c. 1,0 l Gallant O 256 d. 1.0 Focus" e. 0,75 Agil 78 2 O 265 r. 3.0 kg Carbetamex W' g, 1.0 kg KClb O 448 LSD 139 F 3 forsog 1990 a. Ubehandlet b. 1,0 1 Fusilade 12,5 EC 80 O 2 -d5 c. 1,0 l Gallant 74 O O -;- 21 e. 0,75 A8il 76 O 2 94 O forsøg a. Ubehandlet b. 1,0 l Fusilade d. 1.0 l Focus forsog og a. Ubehandlet 88 b. 1.0 Fusilade 88 f. 3.0 kg Carbetamex WP ,0 k8 KeTb o k1:cberrllddel lllsat forskdllge fonnuknnger to pejlclrcringsohc lisat. Lcd ~ behandlet i september. Led f-g behandlet i november O 148 O 209 LSD O 67 l 193 O 208 LSD /05 Carbctamex 70 WP og Kcrb 50 er udbragt i november. Kerb 50 har virket lidt mere eltektivt overfor dvc1 græsukrudt som spildkorn. samme label er vist resultatcrne af 3 forsøg med Fusilade. Gallant og Agil i l disse forsøg var der kun ringe forskel på effekten. og de beskedne udslag var ikke statistisk!>ikre. 143

18 Frø og industriafgradcr Focus er!>ammenhgnet med Fusllade i O forsog o\er 3 år. Midlerne har vist en effekt på samme niveau med pæne og statistisk sikre merudb)'tler til (olge. Kerb 50 og Carbetamex 70 WP er sammenlignet med Fu~ilade i 15 Corsøg siden gennemsnit af disse forsøg er der opnået en meget effektiv bekæmpelse ac en beskeden mængde græsukrudt og spildkorn. Carbc lamel( og Kerb har reducerct bc'itanden ac raps en smule, men til trods herfor er der opnået cl større merudbytte Cor behandling med disse midler cnd med Fusilade. værdien vlser, at der er tale om en sikker forskel. Opgaven med afprøvning ac midler mod spildkorn og græ:sukrudt fonsætles. Valg afukrudtsmiddel i vinterraplo bør af~temme.\ efter den flora. d.:r forekommer på dn aktuelle areal. Spildkorn, kamille og agersenfll'p kan påvirke udbyttet væsentligt. hvis de forekommer, ~lørre anlal. Et godt kendskab til midlern('s..stærke og Sl'CJge sider" giver gode muligheder for. safremt ukrudtsfloraen kendes - at rælge so\'el en ef/e!..\ som en økonomisk losning. Errekl af ukrudtsmidler i vinlerraps. Tabel 31.~r, h\:ordan en række midler virker overfor de vigligste ukrudtsarter i vinterraps. Kun hvor et tilstrækkeligt antal ob:-.ervationer Coreligger. er der angiv~t en værdi for midlcmes c lekt. l tabellen er medtaget midler, som ventes markedscørt i Midlerne er placerct i grupper efter dd tidspunkt, hvor de normalt finder anvendelse. tabelbilaget er anført hvilken procentvis cltekt der i årets Corsøg er opnået m(."<! de aktuelt prøvede 10~ninger m-ercor de bedomtc ukrudtsarter. Ukrudt i vårraps_ T a~l 32 viser resultalcrr e af 5 Corsog med bekæmpelse af ukrudt i vårraps. Benasalox er pro\(t på to tidspunkter og sammenlignel med Lontranil og Blad~.\. Benasalox i reduceret d()'i;is, udbragt på afgrodens 1-2 blad!\tadium. har vlrk~1 fuldt så godt som en lidt større dosis p~ acgrodt"ns 2~3 bladstudlurno gennemsnit af de 5 Corsøg var der kun 71 ukn'dtsplantcr pr. m~, Bekæmpelsen har knapt været tilfredsstillende, idet ukrudlsdækning~n ved høst var lovlig stor. De opnåede merudhytlcr }wr ikke kunncl dække omkostningerne ved bckæmpcl~cn. r 4 Co~og i 1990 var de tilwarende behandlmgcr rentable. selvom ukrudtsbcstanden og!\å diss( forsøg var flel;keden. B1adcx er o;ammenligner med Lontraml 12 forsog over 3 år. Effekten overfor cn ~kedcn ukcjjtsbestand har \æret helt ens. såvel ved optælhngen o:. uger Tabel31. Effekt afud}'olgte midler mod ukrudt i vinterraps. (J18) " t ~~...- ~ Vinternps 5" ~g ~ l ~ ".- = ~ " E ~~ ~ ~ ~ " o ~ ~ ". ~ ~:: ~ " = ~~ E~ f. "2 E = E~ 1> ~ :!! ~i " ~ ]i ~ o ~ 'i.. < < "" " ~~ '" For sdning. TreOan Trenan Plus Raps }.J løvblade 3. Benasalox se + Sandovit Benasalox se + B1adcx 500 se 0,5 + 0, Blade. 500 se Lontranil Oktober-november 7. Matrigon + Kerb SO Bladex 500 se + Kerb NOl'ember-december 9. Carbelame WP O. Kerb so April. Matrigon Lontranil 1, Effektnive8u > 85% 7Q.84"'c 50-69% <50% En streg anghotr.:ll 11lstrn=kkchgc obsct,oal1oner!>avne"> 144

19 Frø og induslriafgrooer Tobell} Ukrudt j vdrraps (J19) j%jor Kgrm Netto Vlrr... fikrudi~æuet pr. ha merud pr. ml...høst sid.hol bytte 5 forsøg Ubehandlet b. 0,7 Bcnasalox SC c. 1,0 Lontranil d.0.6 l B1adex 500 se ~55 e_ 0,5 BcnasaloxSC" LSD O 88 4 forsøg 1990 a. Ubehandlet b. 0.7 l Benasalox SC c. 1,0 Lontranil d.0.6 Bladex 500 se LSD 17 l forsøg a. Ubehandlet c. 1,0 Lontranil d.0.6 Bladex 500 se LSD 85 tilsat Su~r Olie.. lsat Sandovit kone Lcd b-d behandlet _ed 2-3 O'blade. Lcd e bc:handkt,'t'd 1 2 la,blade. efter behandling, som ved bedømmelsen omkring høst. De beskedne merudb)'tter er statistisk sikre. og der er el posili\ netlomerudbytle for behandling med Bladex 500 se pa grund af delte middels lavc pris. Fonmgcnc fortsættes. PC Plal/tel'ærn udvikles ved Afdeling for UkrudlSb~kæmpcl~c i Flakkebjerg. Denne model er afpt0\'et på 2. Ar. og resultaterne af 5 forsøg Vises i label forsog valgte modellen Benasalox + Bladex. mens Lontranil og Benasalox + Superolie begge valgles i l farsng. Led d ble\ behandlet førsle gang i afgrodens 1-2 blad~ladium og igen samlidig med de ovngc led. Tabel]] Ukrudl i vdrraps (1/9) Vir... 5 forsøg 1991 a. Ubehandlet b. 0.7 Benasalox SC 2-3 bl c. l/ dos. Modelvulg 2-3 bl d. 1/2 dos. Modelvalg 1-2 bl. 1/2 dos. Modcl\'alg 2-3 bl LSD O 88 4 forsøg 1990 a. Ubehandlet b. 0,7 Benasalox SC 2-3 bl c. 1/1 dos. Modelvalg 2-3 bl d. 1/2 dos. Modelvalg 1-2 bl. 1/2 dos. Modehalg 2-3 bl LSD 17 tilsat O.S Supcr Olle. % jord dzk'<t V,hMt Kg rar pr. ha..."a VinterbYK spildplal/ler kon genere vinterrapsojgrøden al varligt. Bekæmpelse med egnede midler kon være megel lønsom. Omhu w!d tænkningen - sd spild minimeres - og 'f!d pløjningen kan reducere spildkormproblemet '(zsenlligt. Der var i gennemsnit godl 8 dage mellem de O behandlinger. Den modclvalgte losning blev sammen lignel med Benasalox se + Superolie. gennemsnit af de 5 forsøg var der 71 ukrudtsplanter pr. m 2 Den delte indsats har virket lidt bedre overfor ukrudtet end de "vrige behandlinger. Forskellen er dog ikke statistisk sikker. J gcnnemsnit er der opnael pænc og stalistlsk sikre mcrudbyltcr låreis forsog. Resultaterne af årets forsøg falder fint t rad med det, som blev opnået 4 tilsvarende forsog i Forsøgene fortsættes. E(fekt af ukrudtsmidler i y rraps. Tabel 34 viser. hvordan en række midler virker overfor de vigtigsle ukrudtsarler i vårraps. Kun hvor el tilstrækkeligt anlal observationer foreligger, er der angivet en værdi for midlernes effekt. tabellen er medtaget midler. som ventes markedsfort t Midlerne er placeret i grupper efter del tidspunkt, hvor de normalt finder anvendelse. tabelbilaget er anført hvilken procentvise effekt. der i Arets forsog er opnået med de aktuelt provede losilinger overfor de bedømle ukrudtsarler. 145

20 Frø og industriafgrøder Agersennep kan være særdeles tab'lloldende i ~'6mJPs. og bekæmpelse med egnede midler er ofte meget lønsom. 0gSt2 med nye ajregningsregler kræver delle ukrudl en m/jlrt!lte bekæmpe/se. Valg af ukrudtsmiddel i v/jrraps bor afstemme~' efter den flora, der forekommer på det aktuelle areal. Agersennep kan pjvirke udbyllel væsentligt. hvis delte ukrudl forekommer i Slørre mængde. El godt kendskab til midlernes nstærke og smge sider.. giver gode muligheder for - sj/remt ukrudtsjloraen kendes - at vælge sjl'el en effekliv som en økonomisk løsning. S)'gdomme i vinterraps. Gråskimmel og skulpesvamp var de mest udbredte sygdomme i raps i Gråskimmelangreb tillægges normalt ikke den store betydning i raps, hvorfor de stedvis kraftige angreb var meget overraskende. Gråskimmel har aldrig tidligere været så udbredt som i Svækkede planter og vedvarende nedbør i Juni gav svampen gode angrebsmuligheder., tabel 36 ses resultaterne af O forseg, h,or der er behandlet med et svampemiddel p! forskellige tidspunkter. Behandling i vækststadium er belyst, Grosk,mme1 breder sig fra bladene ii Slæng/en. Bliver stæng/en anfrebet i st.rre omfong. nødmodner p/oruen. Gråsklmme er allestedsnærværende og er en svæ"-te/sesparasit. Dette betyder. Ol smitstofaltid er tilstede. men at plantematerialet skal ~'Cf!re svækket. [ør grdskimmelsvampen angriber. (Foto: Jørgen Simonsen) ligesom eftekten af en supplerende efterårs- hh\'. for årsbchandling er undersogt. Endelig er virkningen af en supplerende behandling i vækststadium målt. Kun behandlingerne i led h har ikke medført sikre merudbytter. Tabel34 Effekl afudwj/gte midler mod ukrudt i vdrraps (/20) ~ Kemi- ~ 1 ~ j ~ Virraps Prøvel kalie- ~ l ~.. pn; o kg/ltr. pr. ha li, li,.. -; "E 1! ~ For såning 1 dosis ~ e] c,,.. ~ pr. ha 1991 < <.. :t~ :t o: " " L Treflan Treflan Plus ,.. Raps ] 3 løvb/ode 3. Ben~lox SC + Sandovit Benasalox SC + B1adex 500 SC 0.5+0, Bladex 500 se Lontranil Eff~klni\'~au:... o~cr 85o/c... 7(}'8.V~ ';( nd~r 50% En slreg angl~er. 31 tllslf'b:hchge ~nlllloner snne:\ 146